Mænd er også sygeplejersker

Udgivet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd Mænd er også sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Martin Carlson Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright Dansk Sygeplejeråd 2010 November 2010 Alle rettigheder forbeholdes Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde

Forord Det er vigtigt, at gruppen af sygeplejersker afspejler den almindelige befolkning, både hvad angår køn og etnicitet. I dag er det kun 3,5% af sygeplejerskerne, der er mænd. Vi skal derfor vise de unge, at mænd også er sygeplejersker, og at sygeplejen byder på mange karrieremuligheder, også for mænd. Dansk Sygeplejeråd er derfor gået i samarbejde med Martin Carlson og Leif Nielsen for at støtte op om deres projekt "Mænd er også sygeplejersker". Projektet består af en hjemmeside www.mandligesygeplejersker.dk og en vandreudstilling. For at supplere udstillingen har Dansk Sygeplejeråd sammen med Martin og Leif udformet et udstillingskatalog, hvor billeder og tekser fra udstillingen er gengivet - med respekt for den tone og det design, de har valgt på hjemmesiden og i udstillingen. Tak til Martin Carlson og Leif Nielsen for det gode initiativ og store engagement. Grete Christensen Formand 3

Mænd er også sygeplejersker Idéen til projektet Mænd er også sygeplejersker voksede frem under sygeplejerskernes konflikt i sommeren 2008. Efter en demonstration på Christiansborg Slotsplads var vi et par mandlige sygeplejersker, der faldt i snak om det at være mandlig sygeplejerske. Men hvorfor egentlig definere os som mandlige sygeplejersker? Dels fandt lønkampen sit retoriske gods i kampen for ligeløn mellem mænd og kvinder, dels deler vi en oplevelse af, at omgivelserne i høj grad stadig opfatter sygeplejen som et fag, der kræver kvindelige kompetencer. Det er både misvisende og uhensigtsmæssigt. Vi trækker eksempelvis ikke på særlige kvindelige kompetencer, når vi genopliver et menneske, doserer medicin, skifter forbindinger, observerer en patients kritiske tilstand, bremser blødninger, støtter en afkræftet patient, og når vi leder og organiserer personale. En fælles erfaring hos os er, at mange borgere og patienter ved vores første møde går ud fra, at de taler med enten lægen eller portøren. Vi er også blevet mødt med, at sygeplejerskejobbet ikke kan være udfordrende eller krævende nok for os som mænd og derfor må være midlertidigt. Men faktum er, at faget er særdeles udfordrende, varieret, meningsfuldt og indeholder en lang række muligheder for karriereveje og -skift. 4

Vi besluttede derfor at gennemføre et projekt med det formål at udfordre den stereotype og fordomsfulde opfattelse af sygeplejefaget som et fag kun for kvinder. Idéen var at tilbyde nogle modsatte eller konkurrerende billeder til dem, der er mest udbredt i befolkningen. Fotografiet blev det naturlige middel til målet i denne sammenhæng. Helt fra begyndelsen var vi enige om at vise realistiske billeder af virkelige, mandlige sygeplejersker. De fungerer i forskellige arbejdssituationer og inden for et bredt udsnit af funktioner og jobs, som er mulige, hvis man har en sygeplejefaglig baggrund. Og udviklingen går stærkt! I dag finder man sygeplejersker i mange andre brancher, fag og nicher end de viste. Vil du vide mere om projektet eller se flere forskellige portrætter, så kan du se mere på projektets hjemmeside www.mandligesygeplejersker.dk Martin Carlson Fotografi og teknik Uddannet sygeplejerske 2002 Sygeplejerske Næstformand i DSR Kreds Hovedstaden Leif Nielsen Layout og research Uddannet sygeplejerske 1992 Sygeplejerske på Kardiologisk Laboratorium på Gentofte Hospital 5

6

De første mandlige sygeplejersker "Uden af forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder. Det er de specielt kvindelige Egenskaber som Moderinstinktet, Trangen til at hjælpe andre, Evnen til at indordne sig, et blidere Temperament osv., der er Brug for i Sygeplejen. Dette citat stammer fra artiklen Sygeplejerskerne faar mandlige Konkurrenter, hvor forstanderinde frk. Betty Gøtterup udtalte sig til Aarhus Stiftstidende den 11.11.1950 i anledning af, at de første mandlige sygeplejeelever skulle starte på Rigshospitalets sygeplejeskole. Artiklen har Axel Johannesen gemt i sin scrapbog sammen med en masse andre udklip og personlige minder fra de første år som sygeplejeelev og sidenhen sygeplejerske. Axel Johannesen var nemlig en af de første syv mandlige sygeplejersker i Danmark. Da Axel blev opfordret af forstander Folmer Tange Jensen på Diakonhøjskolen i Århus til at blive en af de første mænd, som gennemførte uddannelsen, havde han ingen betænkeligheder ved det, selv om det endnu var uafklaret, om de mandlige elever ville få et autorisationsbevis, som de kvindelige elever fik per automatik sammen med eksamensbeviset. Inden de mandlige sygeplejeelever blev optaget på sygeplejeskolen, skulle de skrive under på, at de ikke gjorde krav på det. Men uddannelsen trak for Axels vedkommende. Som diakonelev havde han i praktikperioderne set, hvil- 7

ke karrieremuligheder sygeplejersker havde! Axel oplevede ingen modstand fra familie, venner og kæreste, da han fortalte, han skulle være sygeplejeelev, som dengang udelukkende var en kvindeuddannelse. Her havde mænd ingen adgang! Den første dag på sygeplejeskolen, var der en af de kvindelige sygeplejeelever, som troede, hun var gået forkert, da hun så de syv mænd i lokalet. Min familie var stolte af, at jeg skulle være en af de første mandlige sygeplejersker, fortæller Axel Eksperimentet blev elevholdet med mænd og kvinder kaldt. Pressen fulgte interesseret de første mandlige sygeplejeelever gennem hele uddannelsen. På intet tidspunkt oplevede Axel pressens nysgerrighed som ubehagelig, når han eller de andre stillede op til interviews. Vi oplevede det som et stort ansvar at være de første mandlige sygeplejersker. Fremtiden for optagelsen af mænd på sygeplejeskolerne afhang af os vores indsats. Vi fik stillet et lokale til vores rådighed, som blev døbt Kahytten. Her drak vi kaffe, spillede skak, diskuterede og fortalte hinanden om de oplevelser, vi havde. Det gjaldt om ikke at lave fejl så som at komme for sent eller dumpe. Ingen af os havde for eksempel en studentereksamen ligesom nogle af vores kvindelige elevkammerater. Den 1. marts 1954 modtog alle 24 sygeplejeelever deres eksamensbevis. Axel modtog først autorisationsbeviset i efteråret 1954. Man kan læse mere om Axel Johannesens liv og karriere i erindringsbogen Fra kongsbondesøn til sygeplejerske. 8

Anæstesisygeplejersken Lars - uddannet 1991 "I mit arbejde som anæstesisygeplejerske oplever jeg en tilfredsstillende kombination af meget menneskelig kontakt og anvendelsen af højteknologi. Jeg har desuden brugt min sygeplejeuddannelse uden for Danmark, hvilket har været en kæmpe oplevelse!" 9

Den neonatale sygeplejerske Søren - uddannet 1979 "Neonatalafdelingen rummer et komplekst speciale. Her er alt lige fra for tidligt fødte børn, som bare har brug for lysbehandling, til børn som har gennemgået komplicerede operationer. Det er en stor udfordring at være sygeplejerske her, især hvis et barn ikke overlever. 10

Hjertesygeplejersken Staale - uddannet 2008 "Jeg er tilstede i et menneskes liv, når de indlægges meget syge på afdelingen med en blodprop i hjertet. Det er godt at se, hvordan mange hurtigt får det bedre på grund af behandlingen og plejen." 11

Sundhedsplejersken Bjarne - uddannet 1974 "Jeg møder det nye liv allerede få dage efter fødslen hos barnets forældre. Det er hele tiden en udfordring at tilpasse min vejledning individuelt. Jeg skal kunne møde familierne både i hytte og slot. Uanset familiernes sociale status er der efterspørgsel på min vejledning." 12

Den kirurgiske sygeplejerske Søren - uddannet 1996 "Patienten indlægges på afdelingen med et problem. Når patienten udskrives, er problemet løst. Det er ligesom i børnebogen Peter Pedal på hospitalet. 13

Kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Michael - uddannet 1986 "I mit nuværende job møder jeg mange forskellige medlemmer på alle niveauer. Jeg har stor indflydelse på at sætte den sundhedspolitiske dagsorden. Det er sjovt, udfordrende og skræmmende, når det går op ad bakke." 14

Den sygeplejestuderende Emil "Siden jeg som barn oplevede at være patient på en skadestue, har jeg vidst, at jeg ville uddanne mig til sygeplejerske. På lang sigt vil jeg arbejde indenfor psykiatrien. Men først vil jeg sikre mig erfaring med arbejdet som sygeplejerske på en almindelig sengeafdeling." 15

Fællestillidsrepræsentanten Troels - uddannet 1983 "Som fællestillidsrepræsentant har jeg mulighed for at forbedre kollegers arbejdsforhold på hospitalet, udvikle sygeplejen til gavn for faget og ikke mindst hjælpe den enkelte sygeplejerske, hvis lokummet brænder. Magten og indflydelsen gør tillidsposten spændende." 16

Udskrivningskoordinatoren Lau - uddannet 1988 "Som udskrivningskoordinator er det en udfordring at melde klart ud til borgeren og deres pårørende, hvilken form for hjælp kommunen kan tilbyde. Kan jeg og systemet overhovedet leve op til de krav og forventninger, som de stiller?" 17

Afdelingssygeplejersken Klaus - uddannet 1998 "Jeg er med til at skabe den gode arbejdsplads, hvor patienter oplever en høj kvalitet af sygeplejerskernes arbejde. Plejen til patienten bliver udviklet og forbedret, når medarbejdere får et ansvar og brænder for specialet." 18

Sygeplejersken i forsvaret Kohyar - uddannet 2000 "Det sætter mange tanker i gang, når jeg som sygeplejerske tager med ud på en mission. Men når jeg redder et andet menneskes liv, så oplever jeg, at jeg gør en meningsfuld forskel." 19

Operationssygeplejersken Henrik - uddannet 1989 "Når patienten vågner op efter operationen og spørger, om det er gået godt - og det modsatte er tilfældet. Dette intense øjeblik er for mig den største sygeplejefaglige og personlige udfordring." 20

Vicedirektøren Torben - uddannet 1982 "Jeg er direkte med i en lang række beslutningsprocesser, blandt andet den konstante prioritering af områder, som nogen gange synes lige vigtige. Som vicedirektør må jeg aldrig glemme, at det er patienterne, der er omdrejningspunktet og hele forudsætningen for eksistensen." 21

Den sygeplejestuderende Kristian "Under en praktik på et hospital passede jeg en patient med en dødelig sygdom. Jeg fandt det gribende, at patientens livsmod stadig var højt på trods af den alvorlige diagnose. Oplevelsen motiverede mig yderligere til at færdiggøre uddannelsen." 22

Den medicinske sygeplejerske Romar - uddannet 2007 "Det er en udfordring, når en patient skal informeres om en nyopdaget cancer. Især hvis der ikke kan tilbydes nogen behandlingsmuligheder! Det er vanskeligt at være den professionelle i den situation. 23

Hjemmesygeplejersken Ove - uddannet 1994 "Det sværeste er at møde uoverstigelige grænser. Dèr hvor jeg gerne vil hjælpe mere, men mangler de nødvendige ressourcer eller muligheder. Eller dér hvor patienten selv handler sundhedsskadeligt." 24

Den privatansatte sygeplejerske Peter - uddannet 1986 "Som ansat i det private erhvervsliv bliver jeg hele tiden vurderet på, hvad jeg præsterer. Da jeg startede her, skulle jeg vænne mig til at prissætte vores ydelser. Det var virkelig en hurdle, jeg skulle komme over." 25

Fængselssygeplejersken Jens - uddannet 1984 "Som fængselssygeplejerske tager jeg ikke stilling til, om folk er skyldige eller ej. Jeg hjælper folk i svære krisesituationer. Den indsatte er hevet ud af en sammenhæng - fuldkommen afskåret fra sin normale dagligdag og skal indstille sig på kun at være her." 26

Den psykiatriske sygeplejerske Lars - uddannet 1995 "Det er spændende at arbejde med unge, som er psykisk syge. Det er bekræftende at se et ungt menneske, som på indlæggelsestidspunktet har været meget syg og måske haft et ønske om ikke at ville leve mere, blive markant bedre på grund af behandlingen. 27

Traumesygeplejersken Jesper - uddannet 2006 "Jeg skal have viden om alle de hyppigst forekommende sygdomme og særligt meget om de skader, mennesker får ved ulykker eller vold. Denne viden skal jeg hurtigt omsætte til handling, samtidig med at jeg udstråler ro overfor patienten. Det hele foregår under forhold, der bedst kan beskrives som organiseret kaos." 28

Lektoren Niels - uddannet 1982 "Som underviser har jeg mulighed for at fordybe mig og nørde løs med fag og temaer, som optager mig. Formidling af abstrakt og tørt stof på en vedkommende og inspirerende måde er en udfordring." 29

Sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsen til sygeplejerske er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år. Efter endt uddannelse får man autorisation af Sundhedsstyrelsen. Som sygeplejerske får du et udfordrende job. Et job som kræver selvstændige og beslutningsdygtige mennesker, der kan arbejde professionelt i det team, der skal sikre patienterne det bedst mulige liv. Som sygeplejerske kan du videreuddanne dig, hvis du ønsker nye udfordringer. Vil du arbejde i udlandet, kan sygeplejerskeuddannelsen bruges over hele verden. Som sygeplejerske er der gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdstiden. Den kan tilpasses både familieliv og interesser. Overvejer du at uddanne dig inden for et fag, hvor arbejdet med mennesker er omdrejningspunktet, og hvor der er alle muligheder for at gøre karriere - så er sygeplejerskeuddannelsen måske noget for dig. Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen www.sygeplejerskeuddannelsen.dk www.hvidzone.dk www.dsr.dk Sygeplejerske - en verden af muligheder Hent Dansk Sygeplejeråds pjece om alle de fremtidsmuligheder, du får som uddannet sygeplejerske. www.dsr.dk - Udgivelser - Pjecer 30