Familie Sygepleje. Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017

Relaterede dokumenter
Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen

DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning

Program REGISTRERING OG KAFFE

Familiesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan?

Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Giv ordet til familien

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Revideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Projekt lindrende indsats

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

International Family Nursing Association (IFNA)

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...17

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Tanker om Ph.d.-arbejdet

UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

K V A L I T E T S P O L I T I K

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang

Få mere livskvalitet med palliation

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Curriculum. Publications

Sygeplejen i fremtiden?

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

Patientcentering Partnerskab

Faglige visioner Palliation

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Deltagerinformation Information om deltagelse i den videnskabelige undersøgelse: Ambulant nefrektomi med

Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Arkitektur, indretning og udsmykning

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Sygeplejefaglig referenceramme

Transkript:

Familie Sygepleje Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017 Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, MKS, PhD, Lektor, Viceinstitutleder Karin.dieperink@rsyd.dk PhD Student Karen Steenvinkel Pedersen kspedersen@health.sdu.dk 1

OUH og SDU

Kræft patienter og deres familier Relationel Supportive Care Bivirkninger og senfølger Sygepleje, Rehabilitering og Palliation 3

Plan Er familiesygepleje relevant at tale om? Hvorfor skal du gøre det? Hvad er det? Hvordan kan du gøre det? Hvor kan du lære mere?

Er sygdom et familieanliggende? Hvad synes du?

Egne erfaringer Vi har alle været eller kommer til at være enten patient eller pårørende på et tidspunkt!

Hvad siger forskningen? Familien er den vigtigste ressource til at hjælpe patienten med at mestre sygdom og lidelse Når et familiemedlem er syg, påvirker det alle familiemedlemmer Northhouse L 2012, JCO.

Involvering af pårørende Oplever du, at læger og sygeplejersker har vist tilstrækkelig interesse for, hvordan dine pårørende har det? (n=4.023) 19,5% 18,3% 29,9% 32,3% I højeste grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Har læger og sygeplejersker inddraget dine pårørende i din behandling på en god måde? (n=4.021) 31,1% 22,0% 21,6% 25,4% I højeste grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant

Er vi gode til det i Odense? Australsk / Dansk studie N=110 56 patients 54 pårørende ICE-FPSQ spørgeskema (Støtte fra sygeplejersker) 14-79 år forskellige kræftdiagnoser Ambulante 92%. Indlagte 8%

0 Percent 10 20 30 40 Informerer sygepl. om hvilken hjælp familien kan få i kommunen? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never Nurses inform about ressources for families in the community

0 Percent 10 20 30 40 Tilbyder sygepl. familiemøder? Always Usually Sometimes Rarely Always never Nurses offered family meetings

0 Percent 10 20 30 40 50 Opfordrer sygepl. de pårørende til at passe på sig selv? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never Nurses encourage caregivers to take a respite

0 Percent 10 20 30 Inddrager sygepl. familiens styrker? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never 14 Nurse look at family strength

Hvordan er det ift. ældre? Sygepl. har et ideal, og en praksis som kolliderer En planlagt og struktureret proces om samarbejdet med de pårørende er ikke indført. Sygepl. er derfor uforberedt når pårørende vil involveres. Selvom sygepl. ved de er afhængige af de pårørende for at forbedre plejen, så undgås de pårørende

Det betyder et paradigme skifte fra: patienten i centrum til et familieperspektiv

Fra et patient perspektiv til et familie perspektiv

Fra et patient perspektiv til et familie perspektiv

Familie - definition The family is a self-identified group of two or more individuals whose association is characterized by special terms, who may or may not be related by bloodlines or law, but who function in such a way that they consider themselves to be a family. (Whall (1986: 241) This definition allows persons who neither share household nor are related by blood to constitute a family. Each individual decides who is a member of the family. 22

Familie - definition The family is a self-identified group of two or more individuals whose association is characterized by special terms, who may or may not be related by bloodlines or Familien law, but who function er dem in such a way that they consider themselves to be a family. patienten siger de er (Whall (1986: 241) This definition allows persons who neither share household nor are related by blood to constitute a family. Each individual decides who is a member of the family. 23

Hvad vil de pårørende have? Information og Anerkendelse Lund L et al BMC Cancer 2014

Hvem er mest sårbare? De ældste De fraskilte De uden børn - har størst behov for at pårørende inddrages Ross et al 2012

Behov for støtte til at kunne tage vare på sig selv Behov for information og viden til at kunne tage vare på sin syge pårørende

Familiesygepleje Hvad kender du til familiesygepleje?

Familiesygepleje Kært barn har mange navne: Familie fokuseret praksis Familie centreret praksis Familie sundhed Familiesygepleje Familie system sygepleje Wright and Bell 2009 Beliefs and Illness s.6

Family intervention CFAM Calgary Family Assessment Model CFIM Calgary Family Intervention Model 29

Familien som et system Suprasystem Familie system Individuelt system Wright og Leahey 2013

Formål med familiesygepleje - at forandre måden hvorpå en bestemt familie oplever deres sundhedsproblemer, så medlemmerne opdager nye løsninger på deres problemer (Wright & Leahey 2009:150) 32

Systemteoretisk holdning i sygeplejen Humanistisk forståelsesramme og metode Betragter mennesket som ekspert på eget liv Fokuserer på betydningen af forskellige perspektiver i forståelsen af en situation Giver mulighed for variation, flere valgmuligheder og alternativer ift hvordan problemer og muligheder defineres. 33

Familie møde Opvarmning/sæt rammen Kortlægning Intervention Afslutning

5 komponenter Whright & Leahey 1999 Maximizing time, minimizing suffering. 1. God opførsel 2. Målrettet kommunikation 3. Familie genogram 4. Cirkulære spørgsmål 5. Anerkendelse

Familien vurderes ift. Struktur Udvikling Funktion

Genogram (Family diagram) http://www.smartdraw.com/specials/genogram.htm

Overbevisninger Udgår fra individets kognitive niveau og ligger til grund for følelser og adfærd Kerne overbevisninger: Grundlæggende for menneskets identitet og opfattelse af tilværelsen Svære at forandre Perifere overbevisninger: Er ikke lige så vigtige at opretholde som kerneoverbevisninger Omverdenen kan forstås selv om den forandres Er forholdsvis lette at forandre 38

Overbevisninger Kan både hindre og lette tilværelsen: Når man kommer på hospice er det slut Der er ingen grund til at jeg siger noget for der er ingen der interesserer sig for det Når min mor er hospitalet så får jeg støtte af personalet Jeg er stærk så jeg skal nok klare det her selv En god datter tager fri fra arbejde for at være hos sin far Jeg kan ikke tale om eksistentielle problemer for jeg er sygeplejerske. Det må være en præst der gør det. Vi har klaret svære ting før, så det kan vi også nu Andre???

Ilness Beliefs Model Intersection of Beliefs (Wright & Bell 2009:25). Beliefs of Society/Culture Beliefs of Family members Beliefs of the Patient Beliefs of Health Care Provider

En forudsætning for forandring er at overbevisningene kommer frem Der er aldrig nogen, som holder af mig Hvordan mærker du...? Hvornår bruger du at...? Hvad er det? Hvad tænker du X om hvad Y siger? Overbevisninger udfordres og forandres gennem reflektion i mødet med andre overbevisninger 41

Cirkulerende og intervenerende spørgsmål Hvem i familien er mest bekymret for Jens s KOL? Hvordan viser Pia at hun er mest bekymret? Hvordan opleves det for dig når Pia er bekymret? Hvornår opstår det største udfordringer typisk? Hvad er det bedste råd du har fået under din indlæggelse? Hvis du kunne få svar på ét eneste spørgsmål, hvad er det så for et spørgsmål? 42

Familie møde Opvarmning/sæt rammen Kortlægning Intervention Afslutning

Hvordan ser I familiesygepleje ift. jeres hverdag?

Hvordan kan man uddanne sig? Hälsostödjande samtale Externships - Workshop Advanced Family Nursing Linnéuniversitetet, Kalmar

Netværk International Family Nursing Association IFNA https://internationalfamilynursing.org/ Nordic Network for Family Nursing http://www.nordicfamily2018.fi/ Dansk Selskab for Familiesygepleje www.familiesygepleje.dk Masterclass Bispebjerg Sygehus 25. Januar 2018 Masterclass Vejle Sygehus 31. Januar 2018

Fremtiden tilhører de ældre og deres familier

Tak for opmærksomheden

Litteratur Wright,LM & Bell J.M (2009). Beliefs and Illness A Model for Healing. 1th edn. 4th Floor Press, Canada Wright, L.M. & Leahey, M. 2009, Nurses and familes: a guide to family assessment and intervention, 5th edn, F.A. Davis, Philadelphia Wright, L.M. & Leahey, M. 1999, Maximizing Time, Minimizing Suffering: The 15-Minute (or less) Family Interview, I: J Fam Nurs; 5; 259-274. http://jfn.sagebup.com/cgi/content/abstract/5/3/259 49