STRUER BEREDSKAB Risikobaseret dimensionering af beredskabet Oplæg til Serviceniveau 2013
Risikobaseret dimensionering af beredskabet Serviceniveau Mål Struer Kommunes borgere, institutioner og virksomheder skal sikres en tilfredsstillende tryghed gennem en forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats fra redningsberedskabet, med baggrund i de risici der er påvist i kommunen. eller 12 + Dimensioneringen skal vise om budcyklen og 2 spande er for lidt, og om 12 brandbiler måske er for meget. STRUER BEREDSKAB ØSTERGADE 11 7600 STRUER T: 96 84 84 38 F: 96 84 84 09 WWW.STRUER.DK 2
Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund.. 3 2. for forebyggelseskapacitet 4 3. for den afhjælpende indsats. 8 3.1 Indsatsledelse. 8 3.2 Slukningsområder, vagt og bemanding.. 9 3.3 Køretøjer og materiel. 9 3.4 Alarmering, afgang- og udrykningstider 10 3.5 Udrykningssammensætning... 15 3.6 Håndtering af evt. sammenfaldende hændelser. 20 3.7 Assistancemuligheder og nabohjælp. 20 3.8 Møde og alarmeringsplaner 20 3.9 Vandforsyning 20 3.10 Kommunikation 21 3.11 Uddannelse og øvelser. 22 3.12 Indkvartering og forplejning. 22 4. Godkendelse af planen 23 4.1 Beredskabskommissionens godkendelse 22 4.2 Beredskabsstyrelsens behandling... 22 4.3 Endelig godkendelse i Byrådet 22 5. Bilag A Analyse af bådopgaver... 23 B Analyse for ABA-alarmer. 26 C Analyse for beredskab på Venø 37 D Udrykningsinstruks 41 E Delplan for indkvartering og forplejning... 43 3
1. Formål og baggrund Denne plan indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til byrådet om dimensioneringen af Stuer Kommunens beredskab 2013 og frem. Planen tager udgangspunkt i de muligheder bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering giver kommunalbestyrelsen for selv at tilrettelægge sit beredskab. Det nuværende serviceniveau for beredskabet i Struer Kommune, er dimensioneret efter den risikobaserede dimensionering der blev foretaget efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Formålet med den risikobaserede dimensionering, er at ændre dimensioneringen fra regelstyring til risikobaserede funktionskrav, således at kommunen får mulighed for at tilrettelægge beredskabet på grundlag af lokale risikovurderinger, frem for på grundlag af centralt fastlagte og detaljerede regler på baggrund af indbyggertal. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale beredskab identificere og analysere risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). På grundlag af risikoprofilen skal kommunalbestyrelsen fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau). Endelig fastlægger kommunalbestyrelsen redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofil og serviceniveau. Praktisk implementering af serviceniveau Politisk fastlæggelse af serviceniveau Procesmodel Dokumentation Kommunikation Styring og opfølgning Erfaringsopsamling Oplæg til serviceniveau Risikoidentifikatio Risikoanalyse Konkret er arbejdet blevet gennemført i følgende faser: 1. Risikoprofil (november 2010) 2. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau (november 2010 - maj 2013) 3. Beredskabskommissionens behandling af forslag til det fremtidige redningsberedskab (maj 2013) Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i byrådet, og der udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. 4
2. for forebyggelseskapacitet Serviceniveau er summen af de ydelser, som byråret beslutter at redningsberedskabet skal kunne præstere over for kommunens borgere, virksomheder m.m. I henhold til Beredskabslovens 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet som en afhjælpende indsats. Denne er beskrevet i kapitel 3. På samme vilkår skal den forebyggende indsats dimensioneres, idet samme lov pålægger kommunerne, på forhånd at imødegå skader på personer, ejendom og miljøet jf. Beredskabslovens 34-37. Altså skal redningsberedskabet udføre en forsvarlig forebyggende indsats. Beredskabets evne til at opfylde dette krav dimensioneres tilsvarende ud fra den gennemførte risikoanalyse og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dermed er der en klar sammenhæng lovgivningsmæssigt mellem det forebyggende indsatsniveau og den afhjælpende beredskabs dimensionering. Man kan sige, at større forebyggende brandsikkerhed vil reducerer behovet for det afhjælpende beredskab. Sammenhængen er indlysende, men effekten er vanskelig konkret at bevise, idet der ikke er lavet en egentligt erfaringsopsamling der statistisk kan bevise effekten. En gennemgang af de seneste års udrykningsrapporter i Struer Kommune viser, at udrykningerne sker til alle typer af indsats og næsten ikke hos de virksomheder, som vi fører tilsyn med. Det er f.eks. etageboliger, enfamiliehuse, mindre virksomheder, landbrug, arealer i det fri, trafikuheld og forureninger. Det vil sige, at der er et stort felt at målrette en forebyggende indsats imod. Imidlertid ved vi, at forebyggende tiltag kan redde liv og værdier, f.eks. kampagner om røgalarmer, eller korrekt brug af ukrudtsbrænder. Et vigtigt aspekt i udviklingen af det risikobaserede beredskab, er derfor styrkelsen af de forebyggende aktiviteter i kommunen, herunder at bibringe et øget fokus på befolkningens selvhjulpethed, dvs. ting, befolkningen selv kan gøre for at opnå en større sikkerhed og tryghed. Set på den baggrund er der al mulig grund til at beredskabet udfører en målrettet indsats med forebyggelse. Den forebyggende indsats kan opdeles i tre områder, - teknisk forebyggelse, - taktisk forebyggelse og - beredskabsplaner BRANDSIKKER DECEMBER Røgalarm kampagne 2012 Den teknisk forebyggelse omfatter brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og forastaltninger til forebyggelse eller formindskelse af brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. 5
Den vigtigste indsats ligger dog i at formidle bestemmelserne til de borgere der skal efterleve de forebyggende bestemmelser. Taktisk forebyggelse er et af de elementer der kan anvendes til at give borgerne forståelse for brandsikkerhed i almindelighed. Målet med den taktiske forebyggelse er, at forsøge at reducere skadeomfanget til glæde for samfundet og den enkelte borger. En vigtig vej til dette mål er en målrettet indsats rettet mod børn. Børn i børnehaver og skoler har i over 10 år været et af Struer Beredskabs indsatsområdet, hvor vi på en underholdende og sjov måde påvirker børnene (og gennem børnene også deres forældre) til at tænke forebyggelse. Et område der fylder meget i den tekniske forebyggelse, er direkte rådgivning som myndighed. Bygherre, teknikker, håndværksmestre og borger skal kunne få beredskabsmæssige råd og vejledninger forud for en myndighedssag. En del af denne tekniske forebyggelse foregår i samarbejde med kommunens byggekontor. Alle sager omfattet af Beredskabsloven om brandfarlige virksomheder behandles direkte af Beredskabet, men Beredskabet hjælper også byggekontoret med brandmæssige forhold ved byggesager omfattet af Byggelovens bestemmelser. Byggesagsbehandlingen tager flere ressourcer efter de funktionsbaserede brandkrav blev indført og der i befolkningen og det offentlige er blevet mere fokus på at bygge utraditionelt og ikke efter de kendte principper. Endvidere omfatter teknisk forebyggelse behandling af en række lejlighedssager som f.eks.: - Forsamlingstelte til mere end 150 personer - Cirkus forestillinger - Campingområder - Markeder og salgsområder - Koncerter - Større arrangementer - Fyrværkeri Den taktiske forebyggelse omfatter oplysning til borger, virksomheder og institutioner om beredskabsmæssige forhold. Der laves målrettede projekter som henvender sig til børneområdet, ældreområdet, specielle virksomheder, årstidsbestemte kampagner m.v. Beredskabsplaner skal udarbejdes og godkendes mindst en gang pr valgperiode af byrådet. Til dette arbejde har kommunen valgt at det er beredskabet der skal fungere som konsulent og tovholder for de enkelte delplaner, samt sammensætte den samlede plan der gælder for hele kommunen. Planen for den risikobaserede dimensionering skal ligeledes udarbejdes og godkendes mindst en gang pr. valgperiode af byrådet. Dette arbejde udføres fuldt ud af beredskabet. Der i budgettet (2013) afsat 1,2 årsværk i beredskabet. Beredskabet har de seneste år forsøgt at lægge større og større vægt på taktisk forebyggelse. Beredskabet har derfor i 2012-2013 brugt opsparet overskud, samt indtægter ved afholdelse af kurser, til lave en midlertidig ansættelse af en beredskabsinspektør, så der kunne blive mere tid til det forebyggende arbejde. 6
Beredskabet løser på nuværende tidspunkt følgende lovpligtige opgaver: - Brandsyn: Der er 165 objekter, som rummer 120-130 årlige besøg. I tidsforbruget indgår udsendelse af brev ifølge retssikkerhedsloven, køreafstand, rapportskrivning, opfølgning m.m. Gennemsnitstid pr. brandsyn er 4 timer - Brandteknisk Byggesagsbehandling af nybyggeri og renoveringsprojekter - Beredskabsplanlægning/ajourføring. - Dimensioneringsplan/ajourføring - Behandling af sæsonbetinget aktiviteter som afbrændingsregler, fyrværkerisalg, cirkussyn og forsamlingstelte - Vedligeholdelse af vandforsyning/brandhaner - Indberetning til Beredskabsstyrelsen (udrykningsrapporter og brandsynsstatistik) Foruden de lovpligtige aktiviteter udfører beredskabet forskellige naturligt tilvalgte opgaver: - Rådgivning af byggekontoret i bygningsreglementsager - Rådgivning og myndighedsvejledning for kommunale og private virksomheder. - Rådgivning for virksomheder med ABA-anlæg, med henblik på at nedbringe antallet af blinde alarmer. - Skorstensfejeraftalen - Ansvar for kontrol af brandmateriel og ABA-anlæg - Ansvar for kommuneabonnement (Falck abonnement) - Tovholder på 112 førstehjælperordningen - Temadage for børn om brandsikkerhed - Afholdelse af brandkurser for kommunens ansatte (delvis indtægtsgivende) - Afholdelse af førstehjælpskurser for kommunens ansatte (indtægtsgivende) De lovpligtige opgaver fylder 0,75 årsværk, mens administrative beredskabsmæssige opgaver fylder 0,45 årsværk. Med 1,2 årsværk, vil der stort set ikke blive foretaget andet forebyggelse, end de lovpligtige brandsyn, brandtekniske byggesagsbehandling og ajourføring af beredskabs- og dimensioneringsplanerne. Afholdelse af brand- og førstehjælpskurser er udgiftsneutralt, og vil derfor fortsat kunne afholdes i beredskabsregi, hvis der kan laves aftale med en instruktør. For at sikre, at det forebyggende arbejde kan fastholdes på det nuværende serviceniveau, samt at kommunalt ansatte fortsat kan tilbydes billig undervisning i brand- og førstehjælpskurser, skal bemandingen i beredskabet udbygges til i alt 2 årsværk, således at beredskabet fortsat kan medvirker til at nedbringe risikoen for brande og andre ulykker. 7
3. for den afhjælpende indsats I henhold til Beredskabslovens 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet som en afhjælpende indsats. Indsatskapacitet Beskriver den kapacitet, der vurderes nødvendig for at håndtere kommunens risici eller hændelser gennem afhjælpende foranstaltninger. 3.1 Indsatsledelse Struer Kommune indeholder ét indsatlederområde, som er dækkende for hele kommunen. Indsatsledervagten dækkes af 4 indsatsledere, hvoraf 2 også varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er relevant, da der derved sker en vidensoverførsel mellem det operative og den forebyggende del af beredskabet. Indsatslederen skal være bosat i Struer by, og der tilstræbes en optimal afgangstid på 90 sekunder dog maksimalt 120 sekunder efter alarmens modtagelse, således at indsatslederen i videst mulig omfang er fremme før slukningstoget i Struer. Indsatslederen er tekniske leder under indsatsen og leder indsatsen af de indsatte styrker via de respektive holdledere. Indsatslederne skal derfor altid være i besiddelse af den fornødne lovpligtige uddannelse, evt. suppleret med lokalbestemte uddannelser. Den tekniske ledelse af indsatsen kan varetages af holdlederen, indtil indsatslederen ankommer. Holdlederen skal derfor have den lovpligtige holdlederuddannelse, suppleret med lokalbestemt uddannelse i bl.a. ABA-anlæg. Indsatslederen kan under indsatsen rekvirere de nødvendige ressourcer til at løse opgaven fra såvel Struer Kommune og Falck samt naboberedskabet eller det statslige beredskab. Herudover kan vagtcentralen hos Falck støtte med såvel oplysninger som fremskaffelse af en lang række ressourcer fra private virksomheder, f.eks. entreprenørmaskiner. Ved større hændelser vil der på skadestedet være et formaliseret samarbejde mellem indsatslederen fra Struer Beredskab og indsatslederen for politiet, således at den samlede indsats koordineres jf. de indsatstaktiske retningslinier. Ved større eller komplicerede hændelser kan indsatslederen i de fleste tilfælde få støtte fra endnu en indsatsleder (bagvagt). Indsatsledere der har fri varetager frivilligt bagvagten, og der er således ingen garanti for at der er nogen hjemme. Ved større hændelser kan indsatslederen også få støtte fra beredskabschefen, der kan bidrage til at løse ledelses- og koordinationsopgaver samt evt. varetage kontakten til midier. Beredskabschefen kan herudover, jf. kommunens beredskabsplan, indkalde særligt udpegede repræsentanter fra de kommunale afdelinger. Beredskabschefen indgår i indsatslederordningen på lige vilkår med øvrige indsatsledere, og det vil derfor i enkelte tilfælde være nødvendigt at indkalde en anden indsatsleder, hvis beredskabschefen skal varetage beredskabsplanens opgaver. 8
3.2 Slukningsområder, vagt og mandskab Kommunen opdeles i 2 slukningsområder. En hovedstation i Struer by, der dækker Struer kommune syd for Oddesundbroen og en hjælpestation i Hvidbjerg, som dækker kommunen nord for broen. Slukningsområderne deles naturligt af Oddesundbroen. Broen er eneste umiddelbare mulighed for at krydse Limfjorden, (kørsel uden om tager ca. 1½ time). Broen er et par gange årligt lukket i kortere eller længere tid, på grund af tekniske fejl, ulykker eller andet, hvilket medfører, at slukningshjælpen til station Hvidbjerg skal komme fra Thisted Kommune. For altid at sikre en sikker og ensartet slukningsgrænse, er det derfor hensigtsmæssigt at slukningsgrænserne ligger ved broen. Mandskabet på de to stationer er deltidsansatte brandmænd. I perioden 2009-2018 er der indgået aftale med Falcks Redningskorps om mandskab og køretøjer. På stationen i Struer er der ca. 25 brandmænd, heraf er mindst 6 uddannede holdledere. Vagten dækkes af holdleder og 7 mand i ugevagter. I Hvidbjerg er der 12 brandmænd, og 2-3 holdledere, vagten af holdleder og 3 mand (på vagt fredag-søndag). På Venø er der et frivilligt beredskab bestående af 10-11 Ø-brandmænd, som får 2 timers årlig uddannelse i brug af tankvogn og udlægning af slanger. 3.3 Køretøjer og materiel På stationen i Struer er der en Automobilsprøjte, en drejestige og 2 tankvogne. Herudover er der i Struer en miljø- og redningsvogn. Redningsvognen er opbygget til at kunne trække redningsbåden, miljøtraileren eller efterløberpumpen, som alle er placeret i Struer. Nr. Type Kapacitet Special udstyr Struer 1289 Automobilstrøjte (årgang 2001) 5.000 l. trin I miljøudstyr, elektrisk ventilator til røgudluftning 2291 Drejestige (årgang 1996) 2289 Tankvogn (Årgang 2010) 2290 Tankvogn (årgang 2001) 1290 Miljø- og redningsvogn (årgang 2003) kemikaliedragter til uheld med farlige stoffer. 30 meter springpude til 15 meter, redningssav indsat i 2013 platform til frigørelse (ved f.eks. lastbiler). 8.000 l. 10m3 vandkar, som kan opsættes ved større brande bærbær pumpe til vandforsyning fra åben vand. 8.000 l. 10m3 vandkar, som kan opsættes ved større brande Bærbar pumpe - gyllepumpe udstyr til miljøforureninger (trin I og II), frigørelsesværktøj, let og tungt (til person- og lastbiler) løftepuder og brøndredningsudstyr. 9
Redningsbåd 60 Hk Isbåd til redning på isen Miljøtrailer Ekstra udstyr til miljøforureninger på land og på vandet. Efterløberpumpe 1200l/min Ældre pumpe til at pumpe større mængder vand Hvidbjerg 1291 Tanksprøjte Hvidbjerg (årgåan 1996) Efterløberpumpe 6.800 l. trin I materiel, elektrisk ventilator let frigørelsesudstyr. 1200l/min Ældre pumpe til at pumpe større mængder vand Øvrigt materiel på køretøjerne er beskrevet i bilag til Falckkontrakten. Materiellet på brandstationerne skal udskiftes løbende, således det fremstår vel vedligeholdt og velegnet til udrykningskørsel. Materiel suppleres og udskiftes, således det kan indgå i indsatser i henhold til gældende indsatstaktiske retningelinier. Indsatslederne råder over en vagtbil (Rav4 fra 2007) og en reservebil (Rav 4 fra 1999). I 2013 opbygges en ny indsatslederbil som vagtbil, hvorefter den eksisterende vagtbil rykker ned og bliver reservebil. Den tidligere reservebil fra 1999, indrettes med udstyr til brandhaneeftersyn, og så den kan frembringe kursusudstyr til brand- og førstehjælpskurser. Ved større reparationer på bilen fra 1999, vil der bliver taget stilling til om bilen skal repareres, eller kasseres. Indsatslederbilerne er oppakket med termisk kamera, gasdetektor, computer (Ipad) og nødvendige opslagsværker og kort. Udskiftningsplan I kontrakten med Falck er beskrevet, at køretøjerne ikke må være ældre end: Automobilsprøjten må højst måtte være 15 år gammel, og udskiftes til fabriksny i kontraktperioden Tankvogne og tankautomobilsprøjte må højst være 20 år gamle, og udskiftes til fabriksnye i kontraktperioden Drejestigen må højst være 20 år, og den må udskiftes til en max 10 år gammel stige. Udskiftning af køretøjer vil foregå i årene 2015 2016. 3.4 Alarmering, afgang- og udrykningstider Alarmering Struer Beredskab alarmeres til ethvert skadested i Struer Kommunen ved melding om: - Brand/Eksplosion - Uheld/ulykker med farlige stoffer - Akut forurening samt Kyst- og havneforurening - Tog, Fly og Skibs ulykker - Færdselsuheld med melding om fastklemte eller mere end 5 tilskadekomne - Fastklemningsulykker (bygning og maskiner) - Sammenstyrtningsulykker (bygning, natur m.m.) - Redning af personer ved uheld og ulykker: i højden (bygninger, vindmøller og broer) i dybden (siloer, brønde udgravninger m.m.) Overfalderedning på åer og søer (f.eks. Kilen) 10
Beredskabet assisterer derudover SOK med søredningsopgaver på Fjorden. - Analyse for bådopgaver vedlagt som bilag A Indsatsledere og Falck-brandmænd modtager, via Falcks vagtcentral i Skejby, alarmer fra politiets alarmcentral 1-1-2 og fra de automatiske brandalarmeringsanlæg i kommunen. Afgangstider Jf. Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal førsteudrykningen til et skadested afgå snarest, dog senest 5 minutter efter alarmcentralen har afgivet alarmen. Udrykningstider Udrykningstiden er den tid der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen til Falcks Vagtcentral, til brandbilerne ankommer på skade- eller ulykkestedet. Hele Struer Kommune blev ved første dimensioneringsplan i 2007 inddelt i 9 zoner, disse zoner fastholdes. Hvidbjerg Slukningsområde Hvidbjerg blev inddelt i 3 zoner med ankomsttider på hhv. 7, 10 og 15 min. Zone 6 Hvidbjerg by (7 min) Zone 7 er 10 min Zone 8, 9 og 9A er 15 min. område. For stationsområde Hvidbjerg er endvidere beskrevet serviceniveauet for stige- og tankvognshjælp fra Struer. Skitser ligger til grund for brandkontrakten med Falck fra 2009-2018. 11
Beredskabsstyrelsens indberetningssystem ODIN kan bruges til at udregne grænser for serviceniveauet. Kortet til venstre, viser hvornår brandbilen kan være fremme inden for 7 min. zone (grøn), 10 min zone (gul) og 16 min. zone (rød) Zonerne er indtegnet med 90% fremkommelighed, svarende til 90 km/t på hovedvej og 72 km/t på byveje. ODIN kortet vil i fremtiden komme til at danne zonegrænserne for serviceniveauet. Struer Slukningsområde Struer blev inddelt i 5 zoner med ankomsttider på hhv. 7, 10, 15 og 20 min. Zone 1 dækkende Struer by, hvor køretøjerne skulle være fremme inden for 7 min. Zone 2 dækkende Bremdal mod nord og mod syd grænsen til Hjerm (10 min grænse) Zone 4 dækkende sommerhusområdet i Toftum, den sydvestlige del af Linde samt Sønder Hjerm (20 min grænse) Zone 5 dækkende Venø (20 min. grænse) Zone 3 dækkende resten af gl. Struer Kommune (15 min grænse) Jf. serviceniveauet fra 2007, skal 90% af samtlige udrykningskøretøjer være fremme på skadestedet inden for tiden i zonerne. Udrykningstider zone 1 (Struer by) ændres Jf. serviceniveau fra 2007, skal 90% af samtlige udrykningskøretøjerne være fremme på skadestedet inden for 7 min. i zone 1. Statistik fra 2010-2011 har vist at serviceniveauet for Struer by (Zone 1) ikke kan overholdes. Øget trafikmængde i byen forlænger udrykningstiden både for brandmændene på vej til stationen, og for brandbilernes kørsel gennem byen. 12
Nyt serviceniveau, Zone 1 7 min 10 min 7 min Nuværende serviceniveau med 7 min grænse. reelle udrykningstider med 7 og 10 min grænse. Den tynde lilla steg markerer nuværende serviceniveau for 7 min. zone, den fede røde streg markere det område som brandbilerne i dag når inden for 7 min. Alternativet til en 10 min. grænse, kunne derfor være en afgrænsning af zone 1, til ikke at omfatte vestbyen og havneområdet. Beredskabsstyrelsens indberetningssystem ODIN kan igen bruges til at udregne grænser for serviceniveauet. Kortet til venstre viser 7 min. zone (grøn), 10 min zone (gul) og 15 min. zone (rød) Zonerne for Struer By er indtegnet med 70% fremkommelighed, svarende til gennemsnitshastigheder på 70 km/t på hovedvej og 56 km/t på byveje. ODIN kortet vil i fremtiden komme til at danne zone-grænserne for serviceniveauet. Beredskabskommissionen vedtog på mødet den 26. marts 2012, at fastholde størrelsen på zone 1, men at hæve tiden på serviceniveauet til 10 min. Udrykningstiden skal dog forsøges at holdes nede på 7 min. Hvis ankomsttiden i zone 1 hæves til 10 min., ville det i 2011 havde været muligt for A-sprøjte og stigevogn at overholde serviceniveauet (markeret med grønt i tabel herunder). Ankomsttider A-sprøjte Stigevogn Tankvogn Miljøvogn 2010 I alt 40 udkald I alt 11 udkald I alt 13 udkald I alt 3 udkald 7 min 40 % 45 % 8 % 0 % 10 min 87 % 82 % 23 % 100 % 2011 I alt 55 udkald I alt 18 udkald I alt 16 udkald I alt 2 udkald 7 min 71 % 56 % 50 % 0 % 10 min 96 % 94 % 88 % 50 % 13
Nyt kort til serviceniveau for udrykningstider. 20 min zone Toftum sommerhusområde 20 min zone Venø ODIN kort med indtegning af fremtidig serviceniveau for udrykningstider. 10 min zone (grøn), 15 min zone (gul), 20 min zone (rød + Venø) Korten er beregnet med 80% hastighed, svarende til et gennemsnit på 80 km/t på hovedveje og 64 km/t på byveje. Prikkerne på kortet viser ankomsttider for Autosprøjten 10 min zone ved udrykninger i 2012 (grøne prikker er 10 min., gule prikker 15 min og røde prikker 20 min.) 15 min zone 20 min zone 20 min zone 14
3.5 Udrykningens sammensætning og bemanding Jf. Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal Kommunalbestyrelsen sammensætte en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Ved dimensioneringen i 2007 blev der fastlagt et serviceniveau for udrykningssammensætningen. Dette serviceniveau fortsættes næste uændret, der er dog lavet yderligere analyse at følgende scenarier: Bådopgaver Beredskabskommissionen godkendte den 29. november 2010, hvilket serviceniveau beredskabet skulle udføre i forbindelse med redningsopgaver på vandet. Analyse af bådopgaver vedlagt som bilag A Kørsel til ABA-alarmer (automatiske brandalarmeringsanlæg) Beredskabskommissionen vedtog den 21. juni 2011, at der uden for Struer by, samt om natten fra 21.00 til 06.00 køres med et helt slukningstog til ABA-alarmer. Derved kan der sikres en hurtig og effektiv indsats, hvor brandvæsnet kommer frem og hjælper det personale der er på institutionen. Evakueringssituationen om natten besværliggøres af at beboerne ikke nødvendigvis selv kan komme op og ud. Analyse for ABA-alarmer vedlagt som bilag B Beredskab på Venø Beredskabskommissionen vedtog den 1. december 2011, at udrykningssammensætningen til Venø følger resten af kommunen. Analyse for beredskab på Venø er vedlagt som bilag C Beredskabet har i beredskabsplanen udarbejdet en instruks for udrykning til Venø, i de tilfælde hvor færgen pludselig ikke kan sejle. Der er i samarbejde med Falck udarbejdet en udførlig liste over udrykningssammensætningen til samtlige udkaldstyper i forhold til 112-picklisten. Listen gennemgås årligt, samt ved nye punkter på picklisten. Sammenskrivning af udrykningssammensætningen er vedlagt som bilag D. 15
Serviceniveau fastsat ved risikobaseret dimensionering (gælder fra 1. januar 2014) Station Struer Fremtidig Niveau Udkaldstype Lille forurening Kaldes af ISL Bilbrand i det fri Skorstensbrand hårdt tag Containerbrand Mindre gylleforurening Mindre forurening ABA-anlæg ¹ Trafikuheld med fastklemte Redning maskine Bygningsbrand Skorstensbrand stråtag Gårdbrand ABA-anlæg² Redning- og sammenstyrtninger Natur, mark og skovbrand Bilbrand og containerbrand op af bygning Tog og fly (brand) Enhed Mindste enhed Grundenhed Grundenhed + Standard enhed Standard enhed mindste enhed Mandskab ISL + 2 mand ISL + HL + 3 mand ISL+HL + 5 mand ISL+HL + 7 mand ISL+HL + 7 mand Leder + 2 mand Køretøj Miljøbil eller TV ASP ASP + miljøbil ASP + STV + TV ASP + 2 x TV Specialkøretøj med båd Afgang fra stationen Fremme på skadestedet (serviceniveau) Zone 1 Struer By Zone 2 (10 min) Zone 3 (15 min) Zone 4 (20 min) Zone 5 (Venø) Inden 10 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min 90 % fremme inden 10 min. 90 % fremme inden 10 min. 90 % fremme inden 15 min 90 % fremme inden 20 min 90 % fremme inden 20 min 90 % fremme inden 10 min. 90 % fremme inden 10 min. 90 % fremme inden 15 min. 90 % fremme inden 20 min. 90 % fremme inden 20 min 90 % fremme inden 10 min 90 % ASP og STV fremme inden 10 min. TV fremme inden 15 min. 90 % ASP og STV fremme inden 15 min. TV fremme inden 20 min. 90 % ASP og STV fremme inden 20 min 90 % fremme inden 20 min 90 % fremme inden 10 min 90 % ASP fremme inden 10 min. 2 TV fremme inden 15 min. 90 % ASP fremme inden 15 min. 2 TV fremme inden 20 min. 90 % fremme inden 20 min 90 % fremme inden 20 min Båd Hurtigst muligt Hurtigst muligt Hurtigst muligt Hurtigst muligt Hurtigst muligt 16
ABA-anlæg ¹ i tidsrummet fra 6.00 21.00 køres med grundenhed i zone 1 og 2 ABA-anlæg² i tidsrummet fra 21.00 6.00 i zone 1 og 2, øvrige zoner hele døgnet Ved ulykker hvor der er behov for mere mandskab eller materiel, vil der kunne kaldes ekstra mandskab fra Struer, eller styrker fra hjælpestationen i Hvidbjerg, eller nabo kommunerne. Afgangstiden vil i alle tilfælde være 5 min. og udrykningstiden vil afhænge af køreafstanden. Ved helt store ulykker er det muligt at tilkalde mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning eller Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted. Styrelsen køretøjer kan formodes fremme inden for 45 60 min. ISL = Indsatsleder HL = Holdleder ASP = Automobilsprøjte med 5000 liter vand TV = Tankvogn med 8000 liter vand STV = Stigevogn 17
Serviceniveau fastsat ved risikobaseret dimensionering (gælder fra 1. januar 2014) Station Hvidbjerg Fremme på skadestedet Lille forurening Bilbrand i det fri Skorstens-brand hårdt tag Containerbrand Mindre gylleforurening Mindre forurening ABA-anlæg¹ Trafikuheld med fastklemte Redning maskine Bygningsbrand Skorstensbrand stråtag Gårdbrand ABA-anlæg² Redning og sammenstyrtning 18 Natur, mark og skovbrand Bilbrand og containerbrand op af bygning Tog og fly (brand) Udkaldstype Enhed Mindste enhed Grundenhed Grundenhed + Standard enhed Standard enhed mindste enhed Mandskab Hvidbj. ISL + 2 mand ISL + HL + 3 mand ISL+HL + 3 mand ISL+HL + 3 mand ISL+HL + 3 mand HL + 3 mand Mandskab Struer + 2 mand Struer + 4 mand Struer + 4 mand Struer Leder + 2 mand Køretøj TSP TSP TSP + TSP + TSP + Specialkøretøj miljøbil fra Struer STV + TV 2 x TV Afgang fra Inden 10 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min Inden 5 min stationen Zone 6 90 % fremme inden 7 90 % fremme Hvidbjerg min. inden 7 min. - By Zone 7 (10 min) Zone 8 (15 min syd) 90 % ASP fremme inden 10 min. 90 % fremme inden 15 min 90 % TSP fremme inden 10 min. Miljøbil fremme inden 20 min. 90 % fremme inden 15 min Miljøbil fremme inden 15 min. 90 % TSP fremme inden 7 min. TV og STV fremme inden 20 min. 90 % TSP fremme inden 10 min. TV og STV fremme inden 20 min. 90 % TSP fremme inden 15 min. STV og TV fremme inden 20 min. 90 % TSP fremme inden 7 min. TV fremme inden 20 min 90 % TSP fremme inden 10 min. 1. TV fremme inden 20 min 2. TV fremme inden 25 min. 90 % TSP fremme inden 15 min. 1. TV fremme inden 20 min. 2. TV fremme inden 25 min. Båd Hurtigst muligt Hurtigst muligt
Station Hvidbjerg fortsat Risikobaseret dimensionering af beredskabet Zone 9 (15 min nord) 90 % fremme inden 15 min 90 % TSP fremme inden 15 min. Miljøbil fremme inden 25 min. 90 % TSP fremme inden 15 min. STV og TV fremme inden 25 min. 90 % TSP fremme inden 15 min. 1. TV fremme inden 25 min. 2. TV fremme inden 30 min. Hurtigst muligt ABA-anlæg ¹ i tidsrummet fra 6.00 21.00 køres med grundenhed i zone 6 ABA-anlæg² i tidsrummet fra 21.00 6.00 i zone 6, øvrige zoner hele døgnet Ved ulykker hvor der er behov for mere mandskab eller materiel, vil det i første omgang være muligt at kalde ekstra styrker fra stationen i Struer. Afgangstiden vil være 5 min. og udrykningstiden vil være afhænge af køreafstand, i h.h.t. ovenstående zone inddeling. Der er også mulighed for nabohjælp fra Thisteds station i Hurup. Udrykningstiden vil til Hvidbjerg være ca. 20-25 min. Ved helt store ulykker er det muligt at tilkalde mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted. Styrelsen køretøjer kan formodes fremme inden for 45 min. ISL = Indsatsleder HL = Holdleder TSP = Tankautomobilsprøjte fra Thyholm med 6800 ltr. vand STV = Stigevogn fra Struer TV = Tankvogn med 8000 ltr. vand fra Struer Specialkøretøj med båd kommer fra station Struer 19
3.6 Håndtering af evt. sammenfaldende hændelser Med to brandstationer kan der iværksættes to indsatser på samme tid, men da køretøjene fra station Struer assisterer station Hvidbjerg, vil det ikke være muligt at klare to større bygningsbrande med egne køretøjer. Ved flere sammenfaldende brande, eller ved sammenfald med en bygningsbrand, vil mandskab og køretøjer forsøge at gøre så effektiv en indsats som muligt, indtil der kommer hjælp fra naboberedskaberne. Der har de seneste år været enkelte sammenfaldende udkald, men disse har alle været af mindre karakter, og er blevet klaret af egne styrker. 3.7 Assistancemuligheder og nabohjælp Ved brande af større udstrækning, længere varende indsatser eller hvor der er behov for et stort vandforbrug, vil det være muligt at tilkalde hjælp fra hjælpestationen og nabo beredskaberne. Køretid skønnes til ca. 20 min. Det vil ligeledes være muligt at tilkalde hjælp fra Beredskabsstyrelsens centre i Thisted eller Herning. Køretid skønnes til 45-60 min. Der er aftalt gensidig slukningshjælp med Holstebro, Lemvig og Thisted. De gensidige slukningsaftaler er lavet mundligt. Aftalerne benyttes et par gange om året, af de forskellige beredskaber. Sidst aftalen blev benyttet, var ved brand i Klosterhedens Skovdistrikt, hvor Struer og Holstebro vederlagsfrit hjalp Lemvig Brandvæsen. Struer og Holstebro Kommuner ønsker at borgeren skal have den nærmeste (og hurtigste) hjælp. Der er derfor lavet aftale med 112 og Falck, at adresserne på Åvej i Handbjerg, samt en enkel adresse på Skivevej i Struer Kommune, slukningsmæssigt hører under Holstebro Kommune. Til gengæld varetager Struer Kommune søredningsopgaven på fjorden ud for Vinderup, for Holstebro kommune. 3.8 Møde- og alarmeringsplaner For særlige objekter er der udarbejdet kortmateriale f.eks. Bang og Olufsens fabrikker Der er i Struer Kommune ikke udarbejdet mødeplaner, med Struer Kommune indgår i en plan for Klosterhedens Skovdistrikt som hører under Lemvig Kommune. 3.9 Vandforsyning Brandhanenet I Struer Kommune ønsker beredskabet at reducerer antallet af brandhaner fra ca. 400 til omkring 50 brandhaner, der er placeret strategisk og som giver en god vandydelse. Brandhanerne ønskes fordelt på i hele kommunen, strategisk placeret i forhold til de steder hvor der må formodes at skulle bruges meget vand industri, etageejendomme og kommunale institutioner med overnatning eller mange mennesker. 20
Brandhanerne er de sidste år blevet registreret, og hvert år efterses ca. 50 brandhaner. Hvert år findes brandhaner der er ude af drift, og disse markeres med en sort farve, så vandværker og entreprenører der graver i nærheden, kan se at den må fjernes ved lejlighed. Beredskabet har udarbejdet et kort over placering af brandhanerne, som findes i køretøjerne. Siden 2012 er brandhaner der ønskes bibeholdt blevet udskiftet i takt med andet ledningsarbejde. Brandhanerne udskiftes til selvtømmende og påkørselssikre brandhaner med tilbageløbsstop, der giver vandværket sikkerhed for at evt. forurenet vand ikke kan komme fra brandhanen ned i vandledningen. Åben vandforsyning I landområder hvor der kan være langt til brandhaner, har beredskabet udarbejdet et kort over vandforsyningssteder. Kortet er markeret med angivelse af hvor vandet kan hentes direkte med tankvogn, og hvor det kræver en bærbar pumpe til at pumpe vandet hen til tankvognen. Beredskabet råder over i alt 4 bærbare pumper som giver 1000-1200 l/min. Vandforsyning i førsteudrykningen Beredskabet kører med følgende køretøjer: Automobilsprøjte med 5.000 liter vand 1. tankvogn med 8.000 liter vand 2. tankvogn med 8.000 liter vand (erstattes af stigevogn ved bygningsbrand) Der køres altså med 13.000 liter vand i førsteudrykningen til alle bygningsbrande, mens der til naturbrande køres med 21.000 liter vand i førsteudrykningen. Ved brande på Thyholm køres med: Tanksprøjte med 6.800 liter vand 1. tankvogn med 8.000 liter vand 2. tankvogn med 8.000 liter vand (erstattes af stigevogn ved bygningsbrand) Der køres altså med 14.800 liter vand i førsteudrykningen til bygningsbrande, men der køres med 22.800 liter vand til naturbrande. Ved brande hvor det vurderes, at der skal buges mere vand end hvad der medbringes på førsteudrykningen, opsættes 10 m3 kar, som medbringes på tankvognene. 3.10 Kommunikation Alt kommunikation mellem vagtcentral, køretøjer, ledere og mandskab foregår med Motorola terminaler i SINE (Sikkerhedsnettet). 21
SINE terminalerne serviceres af Falck, som en del af brandkontrakten. 3.11 Uddannelser og øvelser Indsatsledere Indsatsledere skal alle have den lovpligtige indsatslederuddannelse, og inden 2015 have bestået overgangsuddannelse for indsatsledere. Indsatslederne deltager i de 12 årlige øvelser sammen med mandskabet på enten station Struer eller Hvidbjerg. Holdledere Uddannelse Holdledere deltager på suppleringskurser mindst hvert 5. år, og holder sig endvidere ajour via kurser for bl.a. frigørelse og røgdykning. Øvelser Holdlederne deltager og står for afholdelse af de 12 årlige beredskabsøvelser i henhold til Beredskabsstyrelsens retningslinier. Mandskab uddannelse Brandmænd der deltager på udrykningen har som min. grunduddannelse brand. Alle brandmænd der deltager selvstændigt på udrykningen, er som min. funktionsuddannet brand. Øvelser Alle brandmænd deltager i de 12 årlige øvelser på den station de tilhører. Hvis de af arbejdsmæssige eller helbredsmæssige årsager ikke kan deltage i øvelsen, gennemføres øvelsen så vidt det er muligt på en af de andre stationer i området. Holdledere og brandmænd har, ud over de 12 årlige øvelser, også øvelse i frigørelse af fastklemte, stigevogn og bådberedskab. Holdledere og brandmænd skal der udover deltage i 4 timers øvelse tilrettelagt af kommunens indsatsledere. Disse øvelser kan efter aftale indgå i øvelsesplanen af de lokaltilrette lagte øvelser. Venø brandmænd Venø brandmændene er ikke uddannede brandmænd, men får hver år 2 timers undervisning i brug af tangvogn og bærbar pumpe. Ø-brandmændene uddannes endvidere i hvordan man laver en BCudlægning, så de kan lægger slanger ud inden Struer-brandmændene ankommer. Ø-brandmændene deltager, hvis stoffet er relevant for dem, i øvelserne sammen med station Struer. 3.12 Indkvartering og forplejning Redningsberedskabet skal kunne modtage, indkvarterer og forpleje evakuerede og nødstedte i særlige situationer. I delplan til kommunens beredskabsplan for redningsberedskabet er beskrevet hvordan opgaven løses. Delplanen er vedlagt som bilag E 22
4. Godkendelse af planen Beredskabskommissionen har på følgende møder godkendt delforløbene til serviceniveauet: Risikoprofilen blev godkendt på kommissionens møde den 29. november 2010 Serviceniveau for bådberedskab blev godkendt på mødet den 29. november 2010 Analyse og kørsel til alarmer fra ABA-anlæg blev godkendt på mødet den 21. juni 2011 Serviceniveau for Beredskab på Venø blev godkendt på mødet den 1. december 2011 Serviceniveau for afgangstider blev godkendt på mødet den 26. marts 2012 Serviceniveau for ankomst/udrykningstider blev godkendt på mødet den 26. marts 2012 Serviceniveau for den forebyggende indsat blev godkendt på mødet den 7. maj 2013. Det samlede oplæg til serviceniveau blev sendt til godkendelse i beredskabskommissionen den 7. maj 2013. 4.1 Beredskabsstyrelsens behandling Efter Beredskabskommissionens behandling af beredskabets oplæg til serviceniveau, skal Beredskabsstyrelsen have planen til udtalelse. 4.2 Endelig godkendelse i Byrådet Efter udtalelse i beredskabsstyrelsen, skal planen efter evt. rettelser godkendes i Byrådet, inden den igen sendes til orientering hos Beredskabsstyrelsen. 23
Bilag 24
Bilag A Møde i beredskabskommissionen den 29. november 2010 25
Beredskabskommissionen tiltrådte indstillingen fra beredskabet om, at redningsopgaver med overfladeredning i søer, moser, åer og havne varetages i henhold til nuværende serviceniveau i brandkontrakten, at Kommunen fortsat stiller redningsbåden til rådighed for SOK i forbindelse med redningsopgaver på fjorden, samt for politiet i bjærgningsopgaver. at der ikke laves et dykkerberedskab i Struer Kommune, men at der laves aftale med Falck om tilkald af dykkere til bjærgningsopgaver. Beredskabskommissionen besluttede endvidere at Beredskabschefen skulle tage kontakt til Redningsringen i Lemvig eller JD-Contraktors i Holstebro, for at høre om muligheden for redningsdykkere. 26
Bilag B Møde i beredskabskommissionen den 21. juni 2011 27
28
29
30
31
32
33
34
35
Beredskabskommissionen tiltrådte indstillingen fra beredskabet om, at beredskabskommissionen valgte model E Beredskabschefen kunne til mødet oplyse at Falck havde tilbudt en forsøgsordning for 0 kr. det første år, og det tog kommissionen imod. 36
Bilag C Møde i beredskabskommissionen den 1. december 2011 37
38
39
Beredskabskommissionen tiltrådte indstillingen fra beredskabet om, at udrykningssammensætningen til udkald til Venø følger resten af kommunen, at udrykningstiden fastholdes således, at 90 % af køretøjerne i førsteudrykningen ankommer til skadestedet inden for 20 min. at beredskabet udarbejder et tillæg til brandkontrakten, der beskriver et blivende behov for at Falck stiller et lånekøretøj til Venø når færgedriften indstilles, og at beredskabet i starten af 2012 arbejder på en permanent vandforsyning via markvandingsanlæg. 40
Bilag D Ved alarm disponeres i h.h.t. det i udrykningsinstruksen anførte personel og materiel for det pågældende udrykningsområde. 1. maj 2013 Udrykningsinstruks Struer Struer Mandskab ASP STG TVG TVG trailer Bygning 1+7 1289 2291 2289 Bygning - Gård 1+7 1289 2291 2289 Natur/Skov/Mark 1+7 1289 2289 2290 Skib 1+7 1289 2291 2289 Brand landbrugsredskab 1+7 1289 2289 2290 Gas 1+7 1289 2289 2290 Større forurening 1+7 1289 x 1290 T Redning 1+7 1289 x 1290 ABA/DOA nat / u. for Struer #3 1+7 1289 2291 2289 Redning maskine 1+5 1289 1290 FUH fastklemt 1+5 1289 1290 FUH fastklemt - tung 1+5 1289 2291 1290 ABA/DOA alarm 1+3 1289 Skostensbrand hårdt tag 1+3 1289 2291 Bil/traktor på vej 1+3 1289 Brand bus/lastbil 1+3 1289 Container i det fri 1+3 1289 Mindre naturbrand 1+3 1289 Gas ej antændt 1+3 1289 Mindre forurening 1+3 1289 1290 T FUH bil i vand 1+3 x 2291 båd Båd og drukneulykke 1+2 1290 båd Lille forurening #2 1+1 1290 Efterslukning #1 1+3 1289 ISL kører med på alle udkald, men kan ved mindre opgaver overlade ledelsen til HL x køretøjet benyttes til transport af mandskab - indgår stadig i udrykningssam. mht. afgangstid # I princippet altid kun reduceret ellers aftales sammensætning med indsatsleder. #2 kaldes af ISL - efter besigtigelse #3 ABA alarmer fra kl. 21.00 til 06.00, samt ved anlæg uden for Struer/Bremdal by. Ved bygningsbrand Struer køres med 1289 (asp) + 2291 (stg) + 2290 (tgv) i nævnte rækkefølge 41
Hvidbjerg ABA/DOA alarm Skostensbrand hårdt tag Bil/traktor på vej Brand bus/lastbil Container i det fri Mindre naturbrand Gas ej antændt Mindre forurening FUH bil i vand Båd og drukneulykke Efterslukning Udrykningsinstruks Hvidbjerg Mandskab Struer ASP STG TVG TVG trailer Hvidbjerg kører med 1+3 i ASP 1291 til alle udkald Bygning 1+3* 2291 2289 Bygning - Gård 1+3* 2291 2289 Natur/skov/Mark 1+3* 2289 2290 Skibsbrand 1+3* 2291 2289 Bil/maskine på mark 1+3* 2289 2290 Gas 1+3* 2289 2290 Større forurening 1+3* 2289 1290 T Redning 1+3* x 1290 ABA/DOA nat /u. for Hvidbjerg #3 1+3* 2291 2289 Redning maskine 1+1* 1290 FUH fastklemt 1+1* 1290 FUH fastklemt - Tung 1+1* 1290 ISL kører med på alle udkald, men kan ved mindre opgaver overlade ledelsen til HL x køretøjet benyttes til transport af mandskab - indgår stadig i udrykningssam. mht. afgangstid * til Hvidbjerg køres med 4 mand fra Struer, HL-Struer indgår som brandmand, hvis HL-hvidbjerg er der #3 ABA alarmer fra kl. 21.00 til 06.00, samt ved anlæg uden for Hvidbjerg by. Politiets Alarmcentral 112 kan kalde Indsatslederen (ISL) til eftersyn / rekognoscering, ISL vil efter foretaget eftersyn/ rekognoscering melde tilbage til vagtcentralen for afgivelse af situationsmelding og evt. rekvirering af personel/materiel m.v.. 42
Bilag E 43
44
45
TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 46