Folder: Bakkelandet har en mening om mad



Relaterede dokumenter
Mad og måltider; Sådan gør vi på Bakkelandet

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK 2017 Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Mad- og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

SanseSlottets Kost og måltids politik

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Kost og sundhedspolitik

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Forældre- samarbejde

Kost- og sukkerpolitik 2017

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Kostpolitik i Valhalla.

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Kostpolitik - En sund start på livet

Sunde Børn i en Sund By

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Louisegårdens kostpolitik

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

SanseSlottets Madpolitik

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad- og måltidspolitik

Kostpolitik Børnehuset Petra

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Børnehuset Hanens kostpolitik

MSE - mad og måltider

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Sammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kost, Sundhed og Trivsel

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Kostpolitik

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Transkript:

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk, det er kultur, det er noget vi laver til hinanden, for hinanden og med hinanden. Vi indtager det sammen, det er grobund for et fællesskab, det skaber samvær, det skaber samtale, det skaber samhørighed. På Bakkelandet mener vi, at mad er omsorg, nærvær og kærlighed. Vi ønsker, at lave mad skaber gode vaner for børnene og lyst til gode og velsmagende råvarer. Vi ønsker at give børnene lyst til at udforske mad, prøve det, opleve det og nyde det. Gode vaner grundlægges tidligt i livet, og det gælder også for madvaner. Derfor er det en værdi for Bakkelandet at vores børn lærer hvad mad er samt giver dem et indblik i madens verden. Sund mad giver god næring leg, læring På Bakkelandet mener vi, det er vigtig at være bevidste om hvilken mad vi giver vore vores børn. Børn har et særligt næringsbehov fordi de er meget aktive og har brug for energi og næring til at vokse og udvikle sig. Endvidere er sunde måltider med til at modvirke eksempelvis overvægt blandt børn. Det er samtidig et fokusområde at understøtte et stabilt blodsukkerniveau blandt vores børn. God blodsukkerbalance er nemlig ensbetydende med bedre leg, læring og koncentration. Et stabilt blodsukker mindsker også humørsvingninger herunder irritation blandt børn, hvorfor det har indvirkning på blandt andet legerelationer. Så kort sagt: Sund mad giver god næring leg, læring. Bæredygtig og økologisk mad Bakkelandet har økologisk spisemærke i sølv. Det betyder, at mellem 60-90% af vores indkøb består af økologiske produkter. Når vi ikke er økologiske, er det ofte i perioder med danske sæsonvarer og hvor vi vælger bæredygtigheden i de danske og helst lokale varer, frem for import. Vi undgår så vidt mulig konserves for at minimere at metaller fra konserves optræder i maden. Vi laver helst maden selv På Bakkelandet synes vi det er en værdi at lave maden selv. såsom mayonnaise, leverpostej, pickles, pålæg, fond, saltede og syltede tilbehør. Det giver et væsentligt kvalitetsløft og en fornuftig økonomi. samt mange andre fordele Vi tror på vores råvarer er bedre end dem anvendt i industrien Vi har større mulighed for variation Vi kender råvarerne og ved dermed, hvad det færdige produkt er tilsat Vi kan styre smagen og tilpasse til forskellige aldersgrupper Det giver højere faglig tilfredsstillelse I køkkenet er vi fleksible I forhold til sammensætning af måltider. Vi følger visse retningslinjer og har også basisopskrifter, men tilpasser hver enkelt måltid efter årstiden og efter hvad der nu engang er i køleskabet. Denne fleksibilitet gør at Bakkelandets frikadeller ikke altid smager ens, til gengæld smager de altid godt. Det er vigtigt, at maden opleves som et måltid og ikke som ernæring. Fra jord til bord Pædagogisk arbejder vi med fra jord til bord og har i vuggestue og børnehave højbede, hvor vi sår og planter afgrøder, som vi gennem året passer og plejer for til sidst at høste, tilberede og spise.

Bakkelandet er privilegeret med en placering midt i naturen blandt skov og åbne vidder, og har derfor masser af muligheder for at dyrke og høste. Vi dyrker egne grøntsager som kartofler og gulerødder og spændende urter i højbedene. Vi plukker også bær fra Bakkelandets buske og frugttræer. Alt hvad vi dyrker indgår i maden vi spiser på den ene eller den anden måde. Udebørnehaven Valnødden bruger naturligt nok mere tid på havearbejdet end vuggestuen og Børnenes spor, men alle afdelinger er involveret i fra jord til bord. Gode råvarer og ingen madspild Bakkelandets madpolitik tager udgangspunkt i bæredygtighed, reducering af madspild og den korteste vej fra jord til bord. Vi reducerer madspild alt det vi kan, det er en hel naturlig del af menuplanlægningen i køkkenet. Menuplanen er et godt styringsværktøj i forhold til variation og til optimeret indkøb, men i det økologiske køkken skal der være plads til at ændre på menuen fra dag til dag, det giver mulighed for at anvende rester og måske fravælge en råvare, hvis den ikke kan leveres økologisk eller måske er for dyr. Vi prøver at fryse rester ned og genanvende dem senere. Gulerodsskræller (rene og vaskede), grønsagsrester og stokke kan også anvendes i mange retter Tilberedning og borddækning, gerne med børn Køkkenet er placeret midt i afdelingen med Vuggestue og Børnenes Spor hvor det danner en tryg, hjemmelig og hyggelig ramme midt i mellem store og små. Det betyder blandt andet at køkkenet er en naturlig del af hverdagen og det gør det samtidig nemt at inddrage børn i aktiviteterne omkring madlavning. Det er vi glade for. En vigtig forudsætning for at give børnene sunde kostvaner er, at de har oplevelsen af, at sund mad er indbydende og lækkert og tilmed sjovt at tilberede. Når børnene inddrages, får de ud over selve glæden ved at være med til at lave maden også en forståelse for, hvor madvarerne kommer fra og en øget interesse i at smage Bakkelandets mad udvikler og udfordrer Vi serverer mad der taler til sanserne. På Bakkelandet skal maden duftes, høres, føles og ses. Alle sanser skal i brug for at få den fulde oplevelse af maden. I vores køkken søger vi balancen mellem alle 5 grundsmage. Det være sig det salte, det søde, det bitre, det syrlige og umami. Vi søger at finde en balance i disse grundsmage, og at de alle er repræsenteret i et måltid. Specielt har vi fokus på, at smage til med syre, da det giver en meget mere nuanceret smagsoplevelse. At vi ønsker at servere mad, der ikke har en gennemtrængende sød smag går fint i tråd med Bakkelandets sukker-med-omtanke -politik. Når vi introducerer en ny smag for børnene, forsøger vi at gøre det på en måde, så de møder den af flere omgange indenfor en given periode, gerne på flere forskellige måder. Eksempelvis, når vi introducerer en ny grøntsag/smag, serverer vi den i forskellige retter; som rå, som tilbehør og som en del af en ret. På den måde bliver den nye smag gennemgående i maden over en periode, og på den måde vænnes barnet til smagen. Plads til både genkendelse og variation Det kan være udfordrende, at skabe en fornuftigt balance mellem det kendte og variation af maden. Børnene skal være trygge i måltidet, og de skal ikke opleve det som grænseoverskridende eksperimenterende at sætte sig til bordet. Samtidig skal de også smage nye ting og møde kendte råvarer på nye måder. Køkkenet på Bakkelandet prøver at skabe en god balance og lytter selvfølgelig hvis det pædagogiske personale siger, at vi udfordrer børnene for meget. Desuden tænker vi over, at der er et kendt element i retten, der kan

mætte, hvis vi præsenterer noget nyt. På den måde er der også mad til det barn, der ikke er begejstret for den nye ret, og som derfor stadig kan spise sig mæt. Måden, hvorpå vi gør det, kan være at servere brød til retten eller tænke ris, perlespelt, pasta eller kartofler ind i retten. Måltidskulturen Det er køkkenets ansvar, at børnenes energibehov er dækket ind, men i det øjeblik måltidet forlader køkkenet, handler det ikke længere om energibehov og energifordeling. Vi har forvandlet de sunde gode råvarer til et måltid, som skal indtages i en social og hyggelig ramme, hvor maden er i fokus. En vigtig forudsætning for at udvikle barnets lyst, nydelse og glæde ved at spise er barnets velbefindende. Barnet skal opleve tryghed, som vi skaber ved, at det sidder på den samme plads med de samme børn og voksne. Der skal være god tid til måltidet, der skal være ro, der snakkes afdæmpet og man har rolige bevægelser. Barnet skal sidde godt, stolen skal passe til bordet, stemningen skal være hyggelig, atmosfæren afslappet og afbrydelser skal så vidt muligt undgås. Sådanne rammer giver barnet mulighed for at føle sult og mæthed. Samarbejdet mellem køkkenet og det pædagogiske personale er yderst vigtigt. Personalet i SFO, børnehave og vuggestue er med i frokostordningen. De er således rollemodeller og spiser sammen med børnene. Det er det pædagogiske personale, der står for at præsentere maden og skabe nysgerrighed hos det tilbageholdende barn. De skal forsigtigt prøve at flytte børnenes grænser for, hvad de tør smage. Derfor er det vigtigt, at de er åbne og nysgerrige på maden, da den indstilling vil smitte af på børnene. Det er vigtigt for alle i Bakkelandet at have tid til fordybelse omkring måltidet. Det giver en fælles oplevelse at spise den samme mad, at have en dialog om maden, smag, ingredienser, konsistens, udseende og processen frem til det færdige måltid. Der holdes bordskik, børnene lærer at tage hensyn, maden sendes rundt, man beder om hjælp og tilbyder sig. Der ventes på tur og der lyttes til hinanden. Vi synger altid en sang om mad inden måltidet for at markere fællesskabet omkring måltidet og for at skærpe opmærksomheden mod det der skal ske. De voksne præsenterer maden inden den serveres, og mens der spises sættes der fokus på syns-, lugte- og smagssansen i snakken om, hvordan maden ser ud i dag, hvordan den dufter og hvordan den smager. Er den fx sød/sur, stærk/mild, kold/varm, hvor kommer råvarerne fra osv. Temauger og årstidens mad Vi bruger årstiderne til at sætte fokus på forskellige mad-temaer som fx ved høstmiddag, påskefrokost, julefrokost og bålmad. Når der er temauger på Bakkelandet serverer vi mad der passer til. Er temaet f.eks. middelalderen serverer vi mad fra middelalderen. Sukker med omtanke På Bakkelandets tror vi på en sukker med omtanke - politik Småbørn har stort set ikke plads til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige produkter i kosten. I institutioner bør disse sukkerholdige produkter derfor ikke gives til børn under 2 år, og fra 2 år og opefter bør indtagelsen begrænses mest muligt. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet (2009) Bakkelandet efterlever i vid udstrækning ovenstående, men uden at være fanatiske. Bakkelandet serverer derfor ikke sukker som tilbehør eller kage til børnene. Vi har dog valgt at lave enkelte undtagelser, f.eks ved juleafslutninger eller andre særlige lejlighe-

der hvor vi forkæler alle med en småkage eller lign. I køkkenet bruger vi sukker som smagsstilsætning og til konservering. Vi vælger dog altid et alternativ, f.eks. tørret frugt, kokosmælk, juice eller lign., når det er muligt. Fødselsdage bliver selvfølgelig fejret med manér, men helst med sund mad. Når forældre medbringer mad til at fejre fødselsdage appellerer Bakkelandet til sunde fødselsdagsmenuer der følger vores tanker om sund mad med et minimum af sukker. Men vi blander os ikke i menuen, men tror på at forældrene har mod på at udfordre sukkerkagerne og finde på sundere alternativer. Som inspiration kan man i Bakkelandets Mad og Måltidspolitik, på vores hjemmeside, finde forslag til fødselsdagsmenuer. Bakkelandet følger Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens kostråd Udover vores Sukker med omtanke politik så følger Bakkelandet de gode råd som Sundhedsstyrelsen (SST) og Fødevarestyrelsen (FVST) udgiver med omdrejningspunktet at sunde børn lærer og leger bedst. Derfor får børnene en kost der tager hensyn til variation, sammensætning og mindskning af blodsukkerudsving. Generelt gælder det om at have fokus på en varieret kost som tilfører energi/næringsstoffer relateret til områder: kulhydrat, fedt og proteiner. Fødevarestyrelsen har udviklet den såkaldte Y-tallerkenfordeling. Udgangspunktet for tallerkenfordelingen er: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grønsager gerne to forskellige slags eller frugt. En grundlæggende fordel ved at tænke i tallerkenfordeling ved tilrettelæggelse af måltider er, at det er lettere at skalere et måltid i forhold til det enkelte barn på en ernæringsmæssig god måde. Køkkenet på Bakkelandet følger også sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at forskellige aldersgrupper har forskellige behov. F.eks. sørger vi for, at der i vuggestuen sker en introduktion af så mange grøntsager som muligt hen mod slutningen af børnenes første leveår for at mindske kræsenhed senere hen og at børn under 1 år kun meget sjældent får serveret nitratholdige fødevarer spinat, rødbede, fennikel og selleri. Vi serverer masser af grøntsager i alle afdelinger ( Børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen) og vi serverer1-2 ugentlige måltider hvori fisk indgår.