Danmarks første og største livstilshøjskole Alle kan lære at leve sundt. Men det er vigtigt, at den sunde livsstil holder i længden og bliver en del af hverdagen. Derfor arbejder vi ikke med slankekure, trylledrikke eller hurtige lette løsninger. Vi tror derimod på det lange sunde træk. Ubberup Højskole er den mest erfarne livsstilshøjskole i Danmark, når sund livsstil og høj skoleliv skal gå hånd i hånd, og så er vi den med det bredeste udbud af fag og aktiviteter. Vi tilbyder korte og lange højskolekurser med fokus på ernæring, idræt, psykologi og kreative fag. Hvert år giver vi mere end 400 elever mod til at ændre deres vaner og redskaber til at leve et sundere liv. Sund livsstil En sund livsstil er på Ubberup Højskole sundhed i bred forstand. Det er kost. Det er motion. Og det er det mentale. Som elev hos os får du redskaber, der kan give dig større selvindsigt, bedre selvværd og mere motivation. Vi arbej der med din personlige udvikling og motivation og tager alle sider af dig alvorligt; både dine tanker, dine handlinger, dine mønstre og dine følelser. Vores erfa ring er nemlig, at ændringer i livsstilen har størst effekt, når vi sætter fokus på dig som et helt menneske. Udfordret i trygge rammer Du bliver udfordret på mange måder, og det er netop din mulighed for at afprøve dig selv og udvikle dig i trygge rammer, hvor du ikke bliver stemt hjem, men mærker stærk opbakning og forståelse fra andre elever og lærere. Mellem mark og skov Ubberup Højskole ligger få kilometer udenfor Kalundborg i smukke landlige omgivelser omgivet af marker og nær ved skov. Skolen har masser af faciliteter og udfoldelsesmuligheder både ude og inde og bygning erne ligger tæt omkring en hyggelig gård, og med en stor park udenom. Vores mål er, at dit liv er lettere efter et ophold på Ubberup Højskole. Vi glæder os til at møde dig! Det har været et super fedt ophold. Det har klart været den bedste beslutning jeg har taget i mit liv.
Vi tager udgangspunkt i dig Vi arbejder med din personlige uvikling og vi tager dine tanker, handlinger, mønstre og følelser alvorligt. Vi tilbyder individuelle personlige samtaler, og vi hjælper dig med at opstille og afklare dine egne mål, og hvordan du finder motivationen til at nå dem. Eleverne på Ubberup Højskole kommer med meget forskellige ønsker og udgangspunkter. Vi giver dig en individuel kostplan, og du bliver tilbudt et indivi duelt samtaleforløb. Vi spiser godt Vi spiser sundt, lækkert, lokalt og efter sæsonen. Du lærer om kalorier, nærings indhold og om hvordan du sammensætter en sund og varieret kost. Gennem individuel vejledning hjælper vi dig med at lave en personlig kostplan, der holder også når du kommer hjem igen. Kostfilosofien på Ubberup Højskole kan sammenfattes til godt, sundt og uden afsavn. Vi spiser sammen seks gange om dagen: Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Vores køkken laver lækker dagligdags mad med masser af grønt og groft, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi bevæger os Vi bevæger os rigtig meget og på mange forskellige måder. Du kan blandt andet prøve kræfter med zumba, boldspil, mountainbike, yoga, styrketræning, kickboxing, løb og meget meget mere. Idræt og motion er en vigtig forudsætning for et sundt liv. Derfor fylder idrætsfag meget på skemaet på Ubbe rup Højskole. Vores motto er, at alle skal deltage, så godt de kan og at det er godt nok! Fælles for alle idrætsfagene er, at latter, leg og lærdom går hånd i hånd vi synes idræt skal være sjovt, selv om det også kan være hårdt og udfordrende. Vi er sammen På Ubberup Højskole lægger vi vægt på både samvær og nærvær og plads til den enkelte i fællesskabet. Et højskoleophold er en intens oplevelse og en enestående chance for at møde venner for livet. Vi bor, spiser, træner og griner sammen. Vi tager på ture, synger fra højskolesangbogen og vi har masser af spændende foredrag og fællesaktiviteter. Du vil møde mange nye mennesker og stifte nye venskaber måske for livet! Da jeg stod på gårdspladsen, var det som om jeg fik fred. Det var i orden bare at være mig. Jeg følte mig rigtig.
Undervisning og fritid På Ubberup Højskole møder du en hverdag fyldt med aktiviter og indhold, men også med tid til fordybelse og diskussion. Vi tilbyder fag, der har fokus på sund livs stil, fag hvor du arbejder med dig selv og din personlige udvikling og så en masse spændende kreative og almentdannende fag. Du vil også møde fag, du måske ikke lige havde forestillet dig. Fag som vil udfordre og inspirere dig. Derudover vil der i løbet af opholdet være en hjemrejseweekend, hvor det ikke er muligt at invitere gæster ud på højskolen. Undervisning Nogle fag er fælles for alle, andre er valgfrie. Du bliver præsenteret for de forskellige valgfag og linjer i den første uge. Der er mødepligt, men der kræves ingen faglige forudsætninger for at del tage i undervis ningen. Det eneste, vi forventer, er, at du deltager aktivt, så alle får mest muligt ud af opholdet. Der er undervisning mandag fredag fra kl. 09.00 til ca. 15.30. På næste side ser du en liste over nogle af de fag, som vi normalt tilbyder på vores lange kurser. Udbuddet kan dog variere fra ophold til ophold, da vi hele tiden udvikler os. Ved valgfag skal der være en vis tilslutning for at holdet oprettes og der kan også være et maksimalt antal deltagere for nogle fag. Vores lange ophold er normalt opdelt i tre undervisningsperioder. I hver periode har man mulighed for at vælge nye fag. Fritid Ud over den egentlige undervisning foregår der også andet om aftenen, for eksempel foredrag eller andre aktiviteter, som er arrangeret af højskolen eller af eleverne selv. I weekenderne er der ikke undervisning, men der lægges et særskilt program - ofte med arrangementer, aktiviteter og hyggeligt samvær. Du vælger selv, om du vil blive på skolen eller tage hjem i weekenderne. Den første weekend på et langt kursus er aktivitetsweekend. Selvindsigt, selvværd og motivation.
Fagoversigt Vi tilbyder mange forskellige fag, og i løbet af et langt kursus vil du komme til at prøve kræfter med rigtig mange af dem. Nogle fag er obligatoriske, men langt de fleste vælger du selv. Du vælger hvilke fag du gerne vil have, hver gang en ny periode starter. Vi skifter løbende ud i vores fagudbud, så det er ikke alle fag, der bliver oprettet på alle hold. Derfor kan vi ikke garantere, at du kan få et specifikt fag. Du kan heller ikke udelukkende vælge at have idrætsfag. Aerobic 1-2-3-4! Aerobic er løb, hop og gang i forskellige kombinationer og serier. Aerobic byder på masser af tempo og musik, og resultatet er både bedre kondi og stærkere muskler. Aquatræning Gymnastikøvelser under vand har mange fordele. Det er skånsomt for muskler og led, og så er det muligt at lave øvelser, som man ikke kan lave på landjorden. Biking Hvis du virkelig vil svede, skal du spænde cykelskoene og vælge biking, også kaldet spinning. I skolens bikingsal bliver der skruet op for musikken. Vi har både puls-træning med Suunto-udstyr og almindelig biking. Billedkunst Billedkunst er for dig, der gerne vil male, eller have inspiration til at udforske din kreative side. Vi tager både på kunstudstilling og prøver selv kræfter med maleriet. Bogklub Vi forholder os til bøgernes verden, og dykker ned i både romanuddrag, noveller og tegneserier. Vi diskuterer kvalitet og stil, og du kan dele dine egne personlige favoritter. Bokwa Bokwa er det nye Zumba hedder det. Det er en nem måde at lave danse-træning. Der er ingen avanceret koreografi eller skridt der skal tælles. Alle kan være med på gulvet. Boldspil Så længe bolden er rund kan alting ske. I boldspil konkurrerer vi blandt andet i hockey, fodbold, volleyball, softball, basketball, badminton og meget mere. Cirkeltræning Hop på stedet, mavebøjninger, boksebold og stepbænke. Cirkeltræning er lidt af det hele. Korte ophold ved en masse forskellige øvelser gør cirkeltræning både sjovt og afveksl ende. Debat Sig din mening! - Debat er din mulighed for at komme til orde, når vi sætter fokus på de aktuelle nyheder, og forholder os kritisk til verden omkring os.
Ernæring Lær om kalorier, næringsindhold og om, hvordan du sammen sætter en sund kost. Vi hjælper dig med at lave en personlig kostplan, der holder også når du kommer hjem. Kulturcykel Oplev Røsnæs, Tømmerup eller Loch Ness fra sadlen. Vi undersøger det smukke lokale kultur- og naturlandskab, der omkranser højskolen og vi får samtidig rørt os. Politik og samfund Vi går bag om nyhederne og undersøger, hvordan vores samfund fungerer. Vi kommer blandt andet til at diskutere politik, sundhed, ideologier og kriminalitet. Film og virkelighed Synk ned i sofaen og lad dig opsluge af lærredets fortællinger. Vi ser og taler om film, hvad de fortæller om os selv, vores samfund og om den måde, vi tænker på. Løb Løb er den billigste motionsform, der findes - og en af de mest effektive. Vi hjælper dig i gang med løbetræningen, og giver gode fif til teknik, træningsmetoder og intervalløb. Psykologi Fordyb dig i dig selv. Lær psykologiens grundlæggende principper og få brugbare værktøjer til bedre at kunne forstå dig selv og dine tanker, handlinger og følelser. Filosofi Filosofi handler om de store spørgsmål, som udspringer af hverdagens erfaringer. Er mennesket helt frit til at styre sit eget liv? Hvad er det gode liv? Hvorfor er der ondskab til? Maden i fokus Hvad er det egentlig vi spiser? Hvad indeholder maden på cafeen? Hvordan er kødet i supermarkedets køledisk produ ceret? Det er sådan nogle spørgsmål vi har fokus på. Religion Få et indblik i nogle af de centrale, religiøse traditioner, som påvirker vores samfund i dag. Kristendom, Buddhisme, vore nordiske rødder, samt den ateistiske tradition er i fokus. Rød tråd Arbejd med den mentale del af en livstilsændring. Vi taler om motivation, mål, netværk, erfaringer og laver konkrete planer, så din nye livsstil også holder, når du kommer hjem. Show Har du en performer i maven? Vi skal danse, finde kostumer og musik, når vi skal optræde ved skolens netværksdag, hvor familie og venner bliver inviteret op på skolen. Skulptur For dig, som gerne vil bruge dine hænder. Du kan lave dine egne skulpturer, og så skal vi i fællesskab lave et værk til skolens park. Vi arbejder blandt andet i træ, gips og voks. Førstehjælp Vær beredt, hvis uheldet er ude. Ved en blanding af teori og praktiske øvelser lærer du blandt andet at give livreddende førstehjælp og bruge en hjertestarter. Kickboksning Slå til og spark ud. Kickboksning er en super intens trænings måde, hvor du både får arme, overkrop og ben med. Mountainbike En tur i skoven bliver sjovere, når den foregår på en mountainbike. Vi lærer dig om cyklen, hvordan du bruger den, og så skal vi ud og ræse rundt i naturen. Pilates Pilates er gulvøvelser der styrker muskulaturen omkring ryg, bryst og mave. Pilates er effektivt til at lindre rygsmerter og forebygge slidskader omkring rygraden. Step Op, ned, op ned! Step er aerobic på stepbænke, som man træder op og ned af i takt til musik og i forskellige serier. Det er sjovt, godt for knæene og får pulsen i top. Styling Få dit tøj til at se godt ud og sidde rigtigt. I styling lærer du om kropsfaconer, farver og stylingprincipper, men også om følelsen af at være tro mod sig selv og sin egen stil.
Sund madlavning Lær hvordan man tilbereder meget af den gode mad, vi spiser på højskolen. Her får du fingrene i bolledejen. Swissball Swissballs er store gymnastikbolde. De kan ligges eller siddes på og bruges som vægte. Det giver en masse sjove og ikke mindst udfordrende øvelser for hele kroppen. Tegning Vi lærer dig de grundlæggende teknikker til at lave flotte tegninger. Vi arbejder med lys og skygge og giver gode fif til at gøre dine kreative ideer levende på papiret. Tekstilværksted Oplev glæden ved at udtrykke sig kreativt. Vi arbejder blandt andet med beklædningssyning, brugskunst og tasker. Brug design, udsmykning og materialevalg til at finde netop din stil. Thai-bo I Thai-bo må du slå, sparke, råbe og give albuer. Thai-bo er koreograferet boksning i luften tilsat rytme og musik. Sved på panden er garanteret. Ugens emne I ugens emne går i dybden med et aktuelt emne. Forskellige undervisere taler og inviterer til en diskussion af det emne, som de netop har på hjertet. Vandpolo Svømmebassinets svar på håndbold. Udstyret med hjelme og svømmefødder er der gjort klar til kamp i det dybe bassin, når bolden bliver givet op. Og det gælder selvfølgelig om at vinde! Wellness Wellness er velvære. Vi slapper helt af og ånder dybt ind. Det kan for eksempel være afslappende yoga eller en dejlig massage. Yoga Medicin for både krop og sjæl. De lange strækøvelser er afstressende og giver rum til fordybelse. Samtidig er yoga også fremragende styrkende træning af ryg og mave. Zumba Sæt sving i hofterne og mærk rytmen sætte hele kroppen i be vægelse. Zumba er dansebaseret fitnessform til eksotiske rytmer, der både får pulsen og humøret helt i top.
Eksempel på et ugeskema (Fagene kan variere afhængig af kursus og periode) Linjefag: Vælger du for eksempel Maleri og dekoration, Boldspil og holdånd eller Tekstil, skal du også vælge mindst to gule fag. Vælger du Maden i fokus kan du vælge frit blandt øvrige fag. Tid MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Kl. 7.30-8.00 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Kl. 9.00-9.30 Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Kl. 9.30-10.00 Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Kl. 10.00-11.00 Boldspil og holdånd Maden i fokus Maleri og dekoration Tekstil Boldspil og holdånd Maden i fokus Maleri og dekoration Tekstil Sund madlavning Ugens event Filosofi Rød tråd Psykologi Gys! Boksetræning Kl. 11.00-11.15 Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Kl. 11.15-12.15 Kl. 12.15-13.15 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Kl. 13.15-14.15 Aqua Vandpolo Debat Løb Video biking Aerobic Smagsdommerne Pilates Bokwa Sundhed Ugens emne Kl. 14.15-14.30 Pause Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Kl. 14.30-15.30 Yoga Styrketræning Swissball Suuntobiking Fredagsidræt Kl. 15.30-16.00 Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Kl. 16.00-17.30 Rengøring Rengøring Kl. 17.30-18.15 Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Kl. 20.00-20.30 Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid
Beskrivelse af linjefag Et langt ophold på Ubberup Højskole er inddelt i tre perioder af 3-4 ugers varighed. For hver periode skal man vælge et linjefag. Eksempler på linjefag i 1. periode Kom godt i gang Vi starter fra bunden med forskellige træningsformer primært indenfor fitness og generel fysisk træning. Både teori og praktisk udførelse vil blive gennemgået grundigt og du vil også høre om den enkelte disciplins historie, den primære træningseffekt, timeopbygning, typiske fejl m.m. Derudover får du generel træningslære og anden relevant teori. Der vil også være færdige undervisningstimer, hvor vi afprøver træningsformer som f.eks. biking, aerobic, step, zumba, thai-bo og forskellige typer styrketræning på hold. Der vil være mulighed for niveaudeling i forhold til deltagernes forskellige fysiske udgangspunkt eller interesser. Billedkunst En linje for dig, som gerne vil i gang med at male, eller have inspiration til at komme videre med din kreative side. Vi tager på kunstudstilling og prøver selv kræfter med maleriet. Du bliver introduceret til de grundlæggende teknikker og arbejdsmetoder med udgangspunkt i akrylmaleriets muligheder, men der er også rig mulighed for at afprøve andre materialer, og arbejde med dit personlige udtryk. Førstehjælp Førstehjælp består af et grundkursus på minimum af 6 timers varighed. Det består af modulerne: Hjerte-lunge-redning og Livreddende førstehjælp. Udover grundkursus er der modulerne: Førstehjælp ved hjertestop af 4 timers varighed, Færdselsrelateret førstehjælp bil/mc/traktor, også af min. 4 timers varighed. Dette modul er i dag et lovpligtigt førstehjælpsmodul, hvis man ønsker at tage kørekort. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at en førstehjælpsuddannelse vedligeholdes minimum hvert tredje år. Ift. Færdselsrelateret førstehjælp-modulet, er det gyldigt i 1 år med henblik på erhvervelse af kørekort. Undervisningen er teoretisk og praktisk. Der vil være en elevbetaling på ca. 100 kr. for materialer og kursusbevis. Ændringer kan forekomme. Mountainbike Mountainbike er en sjov, udfordrerne og effektiv motionsform som foregår i den skønneste natur. Vi starter med en kort tur på ca. 15 km. Hvor vi lærer cyklen at kende. Det foregår i Snevris skoven, hvor terrænet er nemt. Derefter øges udfordringerne, da vi skal til Klosterskoven og køre på en noget vanskeligere rute. En tur på ca. 20 km. Senere i forløbet skal vi i Jyderup skov og spise vores madpakker ved den smukke Skarresø en heldagstur på ca. 40 km. Men før vi drager ud i naturen, skal man have styr på hvordan man skifter slange, rengør cyklen m.m. Cyklen bliver dit ansvar, så det er også dig der skal vedligeholde den.
Eksempler på linjefag i 2. periode Boldspil og holdånd Boldspil er for det meste udendørs. Vi skal spille forskellige boldspil, som f.eks. volleyball, fodbold og ultimate (et spil med freesbee der giver sved på panden). Da sammenhold og kommunikation er vigtige elementer i holdsport, vil der være særligt fokus på dette undervejs. Ydermere skal I nå at udvikle et nyt holdspil, som skal afprøves til sidst i forløbet. Maden i fokus Denne linje er for dig, der gerne vil lære mere om hvordan du i praksis sammensætter en sund kost, så du får en sund krop. Vi vil fokusere på hvilke nærringsstoffer maden består af, og dermed gøre dig i stand til selv at købe de madvarer, der er forenelige med at bevare en sund livsstil. Linjen vil være en vekselvirkning mellem ernæringsteori, film, praktiske opgaver og udflugter. Vi skal blandt andet en tur ud og vurdere fødevarer i et supermarked, på cafebesøg og besøge et økologisk landbrug. På linjen arbejder vi også med hvordan du fylder dit basislager op, når du kommer hjem. Så du er klar, parat, start til at komme hjem og føre din sunde livsstil ud i virkeligheden. proces og det personlige udtryk. Det kan gøres igennem blandt andet materialevalget, udsmykningen og designet. Eksempler på linjefag i 3. periode Wellness Yoga, pilates, massage, ansigtsmasker og fodscrubs er indbegrebet af wellness og nogle af de områder du lære nærmere at kende på linjen. Yoga og Pilates er den fysiske del, hvor kroppen styrkes, strækkes og får opmærksomhed aktivt og mentalt. Massagen er en anden tilgang til kroppens velvære. Blodtilstrømningen i musklerne øges og spændinger masseres væk. Du vil lære enkle, gode massagegreb. Ansigtsmasker og fod- og bodyscrubs er hjemmelavede med alt godt fra naturen. En halv times afspænding med agurker på øjnene er den ultimative prik over i et. Mad og kroppen i bevægelse: Denne linje er for dig der er interesseret i sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet. Vi vil arbejde med hvordan du ernærer din krop optimalt under forskellige typer af sportsaktiviteter. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og afprøvning i praksis. Det er blandt andet: Måling af blodsukker efter måltider og træning, eliteidrætsudøver for en dag, battle mellem hurtige og langsomme kulhydrater, produktion af energibarer og drikke. Vil du være klogere på din krops behov under bevægelse, så er denne linje lige noget for dig. Maleri og Tegning - teknikker & metoder På linjefaget Materi og Tegning griber vi fat i forskellige tegneteknikker og billedteknikker. Vi skal bruge tegning til at beskrive det vi ser og som inspiration til at arbejde med maleriet og udvikle personlige udtryksformer. Du kommer til at prøve mange forskellige materialer og arbejdsformer. Film & virkelighed Film er ikke bare film. Selv de tilsyneladende meningsløse voldsorgier og hjernetomme romantiske komedier fortæller os om det samfund vi alle er en del af. Vi vil se med både psykologiske, sociologiske og politiske briller på de levende billeder, som vi deler store dele af vores liv med - hvad enten det er i biografen eller foran flimmeren. Igennem analyser af både spillefilm og dokumentarer vil vi se nærmere på hvordan vores tilværelse afbilledes i både Hollywood og i DR-byen, ligesom vi vil tage emner op til kritisk overvejelse. Maleri og dekoration I maleværkstedet skal vi designe vores eget mønster på et lille keramikfad. Vi skal også lave et fresko/kalkmaleri og prøve andre dekorationsformer. Så har du lyst til at udtrykke dig kreativt, tegne, male, designe eller prøve nye materialer, er denne linje noget for dig. Tekstil Formålet med tekstil er at du oplever glæden ved at skabe noget og udtrykke dig kreativt. I undervisningen vil der blive arbejdet med områder såsom beklædningssyning, brugskunst, tasker, filt, skind/læder o.l. Der bliver lagt vægt på den skabende En aktiv og udfordrende hverdag med tid til fordybelse.
At være på en højskole Højskoleånden er en vigtig del af skolens liv og identitet. Siger du ja til et ophold på Ubberup Højskole, siger du også ja til at være en del af et fællesskab. Det betyder, at vi er fælles, ikke kun om undervisningen, motionen og maden, men også om de daglige, praktiske gøremål, såsom rengøring af fællesarealerne, afrydning efter måltider og opvask, og du skal også selv gøre rent på dit værelse. En del af et aktivt miljø Du skal være klar til at indgå engageret som en del af et aktivt miljø. Vi forventer, at du tager imod og bidrager med, hvad du har af evner, energi og engagement til glæde og gavn for alle. På de lange kurser er der ca. 80 elever i alle aldre fra 18 til 70 år. Fælles for vores elever er, at de har mod på forandring og tør bryde med fastgroede mønstre på vej mod et sundere liv. Sådan bor du Som elev på en højskole bor du på skolen og får et værelse, alene eller sammen med en anden. Det kan være en stor omvæltning at bo sammen med en masse mennesker, men vi ved af erfaring, at det hurtigt bliver som en familie, hvor man respekterer og støtter hin anden. Det er også, når man lever sammen og lærer hinanden at kende i alle situationer, at man har mulighed for at få venner for livet. Der er enkelt- og dobbeltværelser i skolens fire bygninger. For alle værelser gælder, at der er fælles toilet og bad på gangene. Værelserne er indrettet med en seng, et skrivebord, et skab, en kommode eller bedroller og en opslagstavle. Du kan vaske og tørretumble tøj på skolen. Skolen har også faciliteter som gymnastiksal, yoga-rum, kreative værksteder, spinningrum, computerrum, en tv-stue og andre hyggelige opholdsstuer.
Praktiske oplysninger Hvordan bliver jeg elev? Du kan tilmelde dig ved at udfylde vedlagte tilmeldingsskema eller tilmelde dig via vores hjemmeside på www.ubberup.dk Du er naturligvis også velkommen til at ringe og aftale en tid til en snak og en rundvisning på skolen. Du kan også se mere på vores hjemmeside www.ubberup. dk Hvad koster det? Et langt kursus på Ubberup Højskole koster kr. 1.990 pr. uge på enkeltværelse og kr. 1.490 pr. uge på dobbeltværelse. Hvis du skal bruge særlige materialer i nogle af de kreative fag, kan der komme udgifter til det oveni. Betaling Når du sender din tilmelding, modtager du en faktura, der er opdelt i tre rater. 1. Første rate betales som et depositum 2. Anden rate betales lige inden kursusstart 3. Tredje rate betales senest en måned efter kursus start eller efter aftale. Forlader du skolen før tid, får du ikke refunderet hele det resterende beløb. Der skal betales for yderligere fire uger fra afrejseugen. Rygning Der er rygeforbud i alle lokaler og værelser, men du er velkommen til at ryge udendørs. Gæster Dine gæster er velkomne på skolen efter undervisnings tid og indtil til kl. 22.00 på hverdage. Gæster må gerne overnatte fra fredag til lørdag samt lørdag til søndag efter aftale. Der er mulighed for, at gæster kan købe mad, og de er altid velkommen til en kop kaffe eller te. Internet Der er trådløst netværk på skolen og computerrum med internetadgang. Husdyr Det er forbudt at medtage alle former for husdyr på højskolen.
Specialkost Specialkost fås kun efter forhåndsaftale med diætisten. Skriv på tilmeldingsblanketten, hvis du skal have specialkost, eller hvis der er noget, du ikke kan tåle. Sygdom Skriv på tilmeldingsblanketten, hvis du har kroniske lidelser, som vi bør have kendskab til inden du bliver elev hos os. Forsikring Skader på tøj/briller og lignende under opholdet, også i undervisningen, dækkes ikke af skolens forsikring. Kun den lovpligtige ansvarsforsikring er tegnet for eleverne. Jeg er voksen og vant til at bo alene og ville gerne have enkeltværelse. Men jeg er faktisk kun på værelset, når jeg skifter tøj, sko eller sover. Euforiserende stoffer Du melder dig selv ud af skolen, hvis du tager euforiserende stoffer.
Hvad siger tidligere elever på Facebook?
Kommentarer En dag lagde vi en kort film om livet på Ubberup Højskole op på højskolens Facebook-side. Her er nogle af kommentarerne. Se hvad andre skriver på: www.facebook.com/ubberup.hoj