Beretning 2013 Version 1.0 14/01/2014 Side 1
Idrætsrådet Silkeborg Kommune beretning 2013 Indledning Foreningerne har fortsat måttet tilpasse sig til en verden, hvor de skal klare sig uden økonomisk hjælp fra det offentlige, hvor sponsorindtægterne svinder ind og man må klare sig med kontingentet, brugerbetaling og for en række foreninger en række aktiviteter der giver et økonomisk overskud. Det er for mange foreninger en svær omstilling at skulle manøvrerer i et farvand, hvor de politiske signaler og beslutninger ændre sig hurtigere end der kan ageres - mange foreninger er nød til at langtidsplanlægge ud i fremtiden. Foruden kampen for at skaffe kvalificerede ledere og trænere, er der også en økonomi der skal hænge sammen. Silkeborg Kommune arbejder fortsat i siloer vi har tidligere påpeget, at denne tankegang skader udviklingen i kommunen. Når en forening henvender sig til kommunen med et problem, der har fx har med det sociale område at gøre, bliver den henvist til kultur- og fritidsafdelingen for det er jo der foreningen hører til! Selvom idrætslivets arbejde har berøring med andre silo områder, har vi meget svært ved at trænge igennem på disse områder. Vi må konstatere, at der er ekstrem få økonomiske midler til udvikling og nye initiativer på kultur- og fritidsområdet, men at midlerne findes i andre siloer i kommunen. Idrætsrådet har selv kontaktet skoleafdelingen i forbindelse med den skolereformen, for at få skabt en kontakt mellem skolerne og foreningerne. Når vi først er kommet inden for ser de os som en værdig samarbejdspartner men når vi beder om et samarbejde mellem afdelingerne, så opstår der en eller anden form for mur der ikke kan flyttes! Som vi tidligere år har omtalt, så er frivilligheden inden for idrætten under pres af kommunen, og da den professionelle idræt kommer til at fylde mere i det kommunale landskab, er det med til at sætte den traditionelle frivillige foreningsidræt noget i baggrunden. Vi har flere gange i årets løb, måtte råbe op for at vi ikke bliver inddraget i den frivillighed, som langt de fleste politikere og embedsmænd tolker som frivillighed. Idrætsrådet kan stadig ikke lade være med at tænke på, om politikerne helt forstår hvad der sker inden for den folkelige idræt. Vi har ikke de samme muligheder for at have spindoctorer til at gøde jorden, som den professionelle del af idrætten. Idrætspolitik Idræts- og Fritidspolitik I begyndelsen af 2012 blev processen til en ny Idræts- og Fritidspolitik afsluttet, hvor Kultur- og Fritidsudvalget fremlagde en handlingsplan til politikken. Det er meget småt, hvad der er sket af en egentlig udmøntning af handlingsplanen. Vi har presset meget på i årets løb, men det har knebet gevaldigt med egentlige initiativer det skal dog siges, at der nu er nedsat en styregruppe der skal forsøge at sparke processen i gang. I den forbindelse har kommunen entreret sig med DGI og Idrætsrådet sidder med i styregruppen. Side 2
Idrætsrådet mærker helt klart, at der fra politisk side ikke har været den store lyst til at igangsætte nogle af handlingerne i Idræts- og Fritidspolitikken primært vel nok fordi man ikke har haft nogle penge at binde i halen på handlingsplanen. Idrætsrådet så gerne, at det nye Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg i større grad tog deres egen Idrætsog Fritidspolitik meget mere alvorlig og virkelig fik udlevet nogle af de mange hensigter der er omtalt i politikken. Hvis der ikke sker noget mere offensivt nu, så forsvinder de mange gode hensigter blot på en støvet hylde men det er vel et Idrætsudvalg der vil noget! Frivillighed Danmark har fået nyt frivillighedscharter i 2013. Det nye charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er offentliggjort. Det bygger på tillid, gensidighed og et stærkt ønske om at samarbejde. Danmarks nye charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige indeholder visioner og principper for samspillet anno 2013 og i de kommende år. Det nye frivillighedscharter har fokus på tillid mellem sektorerne, gensidighed og samarbejde. Chartret skal danne grobund for nye og blomstrende samspil mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt rundt om i Danmark. Det har været vigtigt at sikre, at chartret afspejler den brede og mangfoldige frivillige verden, som vi kender den i Danmark. Det er en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af ministre, en række frivillige foreninger og organisationer, råd, faglige organisationer, udvalgte borgmestre, KL og Danske Regioner, der står bag chartret. Idrætsrådet kunne godt tænke sig, at vi sammen med andre lokale frivillighedsorganisationer og kommunen startede en dialog om, hvordan vi lokalt skal udmønte frivillighedschartret. Der er ingen tvivl om, at frivillighedsbegrebet er under pres det er hvad der sker i et samfund der hele tiden forandre sig. Vi har noteret os, at de skiftende regeringer ønsker at inddrage de frivillige i det arbejde der kunne have været udført af ansatte, og i denne debat er der umiddelbart blevet sat lighedstegn ved hvad der forstås ved frivillighed og det er jo ikke rigtig! Selvom idrætten er blevet skrevet ud af kommunens frivillighedsstrategi, ændre det ikke vores syn på det overordnede problem, at der ikke findes en frivillighedspolitik for idrætten i kommunen for, hvordan byrådet ønsker at behandle det meget store frivillige arbejde der sker på mange forskellige fronter i kommunen. Vi vil derfor fortsat opfordre byrådet i stedet fokuserer på, at der blevet taget initiativer til at der udarbejdes en fælles frivillighedspolitik. Foreløbig skulle der være initiativer på vej til at få udarbejdet en frivillighedsstrategi for idrætsområdet. Side 3
Fritidsrådet Idrætsrådet har det ikke alt for godt med deres rolle i Fritidsrådet. Det skyldes primært rådets begrænsede kompetence og indflydelse, men også at Idrætsrådet føler, at vi vil være mere fri, ved at stå uden for! Det sidste skyldes, at hvis idrætten i Silkeborg i fremtiden skal have optimal indflydelse, så bliver Idrætsrådet nød til at have en bredere politisk indgang, end bare gennem Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget! Med de ændringer der i dag sker i samfundet, så kræver det, at vi søger direkte indflydelse i Børne- og Ungeudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget, Nærdemokratiudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet alle steder hvor idrætten og foreningerne også har relationer. Vil har længe argumenteret for, at der burde ske et bredere samarbejde på tværs af de politiske siloer. Det har vi de seneste måneder måtte konstaterer, at der ikke er tilstrækkelig vilje til blandt politikere og forvaltning. Så må vi ændre vores adfærd, og det betyder også at vores engagement i Fritidsrådet bliver revurderet. Hvis ikke kommissoriet for Fritidsrådet ændres til et mere progressivt og dynamisk råd, overvejer Idrætsrådet seriøst at trække sig fra arbejdet i løbet af 2014. Valgår 2013 var et kommunalt valgår politikerne skulle bedømmes for deres præstationer i det forløbne periode. Idrætsrådet indledte den egentlige valgkamp med et idrætspolitisk vælgermøde med de partier der stillede op til byrådet. Rigtig mange med interesse for idrætten var mødt frem. De fik et meget levende møde, hvor specielt det nye stadion kom til at fylde en del. Vi fulgte op i valgkampen med en række læserbreve, hvor vi fokuserende på en række områder som optager foreningerne. Det gav en del respons og debat fra borgere og politikere, så vi må sige, at idrætten kom til at fylde mere end normalt i den lokale valgkamp. Til vores overraskelse, kunne vi ved konstitueringen efter valget, se at vi nu har et Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg. Vi har endnu ikke fået nogen tilkendegivelser om, hvad der ligger bag dette tiltag! Vi tillader os at tolke det derhen, at idrætten nu skal have mere fokus hvis det er tilfældet, glæder vi os over dette! DIF Kommuneundersøgelse Midt i den kommunale valgkamp offentliggjorde Danmarks Idrætsforbund (DIF) en kommuneundersøgelse, hvor den største og mest grundige analyse af sin art sammenligner DIF de danske kommuner med hinanden på idrætsområdet. Kommunerne er blevet målt på 22 forskellige parametre inden for faciliteter, økonomi, frivillighed og idrætspolitik. Side 4
Vi var på forhånd orienteret af DIF om undersøgelsen, og var blevet klædt på til at håndterer myndigheder og pressen. Undersøgelsen gav anledning til en række avisartikler og læserbreve under valgkampen, og politikerne søgte med lys og lygte efter nogle argumenter for, hvorfor kommunen fik en relativ dårlig placering. Det gav anledning til, at Idrætsrådet kiggede lidt nærmere på forholdet mellem de objektive og subjektive kriterier i DIFs kommuneundersøgelse for Silkeborg Kommune, da flere efterlyste hvorfor der er så store forskelle på resultatet af de objektive og subjektive kriterier for undersøgelsen. Vi anerkender at de objektive kriterier i undersøgelsen placerer Silkeborg Kommune i den bedre halvdel det vil sige ud fra hvad der bliver investeret i idrætten kan vi godt se os selv i spejlet. Men når foreningerne så ser på investeringerne, så knækker filmen af flere årsager. Idrætsrådet har i flere år påpeget en række forhold, der for manges vedkommende fint svarer til hvad undersøgelsen i foreningerne viser. Det kan godt være, at Idrætsrådet af nogle bliver betragtet som en organisation der kun brokker sig, men vi med undersøgelsens resultater godt kan se os selv i spejlet med rat ryg der har været noget om snakken! Idrætsrådet lytter løbende til hvad deres foreninger melder ind, og generelt kan det sammenfattes således, - Politikeren er for usynlige over for den brede idræt o De interesserer sig mere for den professionelle idræt o Ikke bare snak - der skal vises handling (også selvom det måtte koste penge) - Frivillighedsbegrebet skal tydeliggøres over for idrætsforeningerne - Der mangler gensidig forståelse af begreberne elite idræt og professionel idræt - Politikerne skal lytte noget mere til brugerne (fx Idrætsrådet) inden de træffer deres beslutninger o Svært at skabe forståelse når beslutningerne tages over hovedet på dem der skal leve med det fremover o I et moderne samfund forlanger brugerne indflydelse på beslutningerne - Der skal kommunikeres enkelt og tydeligt - Der er ulige arbejdsvilkår mellem foreningerne / Idrætsrådet, det offentlige og det omliggende samfund - En nødvendig nedbrydning af siloerne i kommunen, da idrætten har berøring med andre områder end kultur- og fritidsområdet - Der skal være en mere tydelig kommunikation mellem foreningerne, Idrætsrådet og kommunen hvad gør vi, hvad vil vi? Det kunne være interessant, at inddrage nogle af vores nabokommuner som har placeret sig i toppen af undersøgelsen, for at tage ved lære af deres tilgang til samarbejdet mellem idrætsforeningerne og kommunen. Hvis vi kigger på de enkelte områder af undersøgelsen har vi givet nogle bud på, hvad der er årsagen til spændet mellem de objektive og subjektive kriterier og nogle bud på hvad der måske skal til, så foreningerne kan få et mere positivt syn på kommunens tilgang til idrætten. Side 5
Økonomi Parametre (kommunens placering i parentes) - Foreningernes vurdering af kommunens tilskudsordning (92) - Foreningernes vurdering af idrættens økonomiske prioritering (83) - Foreningernes vurdering af deres økonomiske forhold (76) - Kommunernes udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger (22) - Kommunernes udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger (37) - Kommunernes andel af driftsudgifter til fritidsområdet (11) - Kommunernes andel af anlægsudgifter til idrætsanlæg (6) - Total rangering på de økonomiske parametre (48) Kommentarer og mulige tiltag - Frustrationer over, at foreningerne med forholdsvis små offentlige midler kan udføre et stykke samfundsmæssigt arbejde, men skal bære en forholdsvis stor del ved besparelser - Frustrationer over at der her og nu kan skaffes midler til at forbedre faciliteterne til den professionelle idræt (fx Jysk Arena) og at den brede idræt skal vente mange år for at få deres ønsker opfyldt - De kommunale budgetter for de kommende år viser ikke rigtig vejen for, hvad man vil med idrætten i Silkeborg Kommune - Elite Silkeborg har givet nogen frustration hos den brede idræt hvorfor kun satsning på elite, hvorfor ikke bredden? - Genindføre tilskuds til træner- og lederuddannelse - Aktivitetstilskuddet skal op på det niveau som det var før krisen indtraf o Flere foreninger anvender megen tid på at skabe alternative indtægter (går fra i den tid som burde gå til det primære idrætten!) - Tilskudsmulighederne fra kommunens puljer har været for snævre de skal gøres bredere - Idrættens foreninger skal støttes med en idrætskonsulent, der bl.a. kan støtte op omkring foreningernes arbejde, projekter Idrætsfaciliteter Parametre (kommunens placering i parentes) - Foreningernes vurdering af adgangen til faciliteterne (64) - Foreningernes vurdering af faciliteternes kvalitet (78) - Foreningernes vurdering af kommunens facilitetspolitik (82) - Kommunens facilitetsdækning (65) - Total score på facilitetsparametre (84) Kommentarer og mulige tiltag - Fælles ejendomsdrift har ikke fået den bedste start set med foreningernes øjne (mangel på dialog og kommunikation) o Adgang til faciliteterne er blevet besværlige (fx nøgler) o Tilgangen til at få repareret / udskiftet ting er langsommelig o Der er stor forskel på rengørings og vedligeholdelsesstanden (især de indendørs) - Uanset hvad vi mener om stadionprojektet, er det en torn i øjet for rigtig mange foreninger Side 6
- Nye opførelser og moderniseringer sker ud fra stemmemaksimerede adfærd, frem for analyser af det reelle behov - Det er aftalt at der skal gennemføres et helbredstjek af alle kommunens faciliteter det kunne være rart at få denne proces fremmet, så vi hurtigere kunne få det reelle overblik - Der skal etableres en mere enkelt og direkte kommunikation mellem Fælles Ejendomsdrift og idrætsforeningerne - Politisk skal der være mere synlighed på, hvad idrætten kan se frem til af større anlægsinvesteringer fx at vi vil et nyt svømmestadion/hal og hvornår Frivillighed Parametre (kommunens placering i parentes) - Foreningernes vurdering af kommunernes anerkendelse af frivilligheden (93) - Foreningernes evne til at rekruttere frivillige (40) - Antal indbyggere pr. frivillig (20) - Antal medlemmer pr. frivillig i foreningerne (27) - Total score på frivillighedsparametre (45) Kommentarer og mulige tiltag - Manglende direkte anerkendelse sig noget oftere tak (med hjertet) - Kan ikke identificerer sig i kommunens branding af frivillighed o Frivillighedsstrategien omfatter kun de sociale områder o Politikere tager idrætten til indtægt i frivillighedsstrategien o Bedre forståelse for hvordan det frivillige arbejde i idrætsforeningerne praktiseres - Mulighed for tilskud til træner- og lederuddannelse - Øget aktivitetstilskud - Udvide den årlige Idrætsprisfest ved at inviterer en meget bredere kreds af frivillige trænere og ledere - også foreninger der ikke har præsteret mesterskaber - Iværksætte flere synlige afbureaukratiseringstiltag, der kan understøtte foreningslivet. Idrætspolitik Parametre (kommunens placering i parentes) - Foreningernes vurdering af deres trivsel (27) - Foreningernes vurdering af kommunes idrætspolitik (89) - Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde (66) - Idrætsdeltagelsen som andel af indbyggere (25) - Foreningstallets udvikling i perioden 2008 2012 (65) - Medlemstal udviklingen i perioden 2008 2012 t.o.m. 18 år (22) - Medlemstal udviklingen i perioden 2008 2012 19 år eller derover (32) - Total score på idrætspolitik parametre (44) Kommentarer og mulige tiltag - Ligger Idrætspolitikken i Silkeborg komme for langt væk fra foreningernes hverdag? Side 7
- Er Idrætspolitikken i Silkeborg Kommune relevant eller understøttende for foreningernes virke i hverdagen? - Idrætsrådet oplever en berøringsangst i foreningerne over for Idrætspolitik eller politik i al almindelighed - Idræts- og Fritidspolitikken er kommet alt for langsomt i gang foreningerne efterlyser konkrete initiativer som de kan mærke ude i foreningen - Håndteringen af Folkeoplysningsloven og Fritidsudvalget har ikke skabt mere brugerinddragelse - Det er svært at navigerer (planlægge ud i fremtiden) for foreningerne, når man ikke kender de langsigtede handlingsplaner i Idrætspolitikken. - Anvende teknologien i større omfang til kommunikationen med foreningerne SMS er på vej retur og Facebook, imessage, WhatsApp og andre chat-tjenester vinder mere og mere frem. - Anvende nyhedsbreve fra de kommunale forvaltningsenheder Hvis vi sammen skal have forbedret kommunens image på idrætsområdet, kræver det at parterne sætter sig sammen for at løse denne udfordring. Idrætsrådet er klar men vi savner et klart politisk signal fra politikerne. Kunne det ikke være et mål, at Silkeborg Kommune i den næste undersøgelsen ligger i den bedste ¼- del og at vi kan blive nomineret til årets idrætskommune? Silkeborg Kommune Det politiske samspil Idrætsrådet har også i 2013 efterlyst en tættere dialog med Silkeborg Kommune specielt med den politiske del af Kultur- og Fritidsområdet. Idrætsrådet har ved forskellige initiativer forsøgt at skabe dialogen, men uden nævneværdige konkrete resultater. Vi er især skuffet over den manglende reaktion fra politikerne på vores mange kommentarer, bemærkninger og forslag til udvalgsmøderne. Der er en larmende tavshed hvis vi skal skabe en forståelse blandt vores medlemsforeninger, er det nødvendigt med en direkte dialog. Vi kan kun tolke de beslutninger der sker i udvalget, idet vi ikke kender argumentationen. Udvalget kunne i det mindste give et svar på, at de havde modtaget vores henvendelse. Det er svært at agerer, da vi hele tiden er nød til at støve de kommunale dagsordner igennem der først offentliggøres få dage før møderne. Vi har tidligere anmodet om at blive høringspart i flere sager, hvilke desværre nok er for besværligt for politikerne og administrationen. Vi har faktisk ikke fået en eneste henvendelse i årets løb, hvor vi bliver anmodet om en udtalelse. Der foregår i dag aktiviteter/møder på tidspunkter (dagtimer mellem kl.8-16), hvor Idrætsrådet ikke kan være repræsenteret af fx formand til arrangementer med et idrætspolitisk indhold, eller af administrativ karakter til møder med andre interesseorganisationer, kommunen mv.. Side 8
Idrætsrådet har måttet ændre lidt strategi. I stedet for at gå via vores naturlige indgang (Kultur- og Fritid), har vi valgt at rette henvendelse direkte til andre områder i den kommunale forvaltning det vi længe har kaldt siloer! Det har vist sig at selvom politikerne gerne vil nedbryde siloerne og arbejde på tværs, så bliver de af en eller anden årsag fastholdt i deres egen silo, så et naturligt samarbejde aldrig bliver til noget. Vi har i forbindelse med skolereformen, selv kontaktet skoleområdet, og vi er blevet modtaget med åbne arme. Så det er en vej frem! Dialogmøder med forvaltning Vi har i det forgangne år haft faste kvartalsvise møder med den kommunale administration, som vi er godt tilfredse med. Vi har her fået afklaret en række praktiske forhold i dagligdagen mellem medlemsforeningerne og kommunen. Der er etableret en fast indgang til Kultur- og Fritidsafdelingen, idet Alf Christensen har lovet at tage sig af de henvendelser som Idrætsrådet måtte have i hverdagen. 25 års reglen Der har på det seneste været en debat i forskellige medier om 25 års reglen med baggrund i undersøgelsen Kommunernes brug af 25 års-reglen, hvor både foreninger og en del politiker mener, er hæmmende for en sund udvikling af idrætten i alle aldersgrupper. Ulempen ved 25 års-reglen er, at en forening kan få reduceret lokaletilskuddet alene fordi den får flere voksne medlemmer over 25 år, dvs. er ikke et incitament for foreninger, der modtager lokaletilskud til at udbyde aktiviteter for voksne Ifølge folkeoplysningsloven, skal en kommune yde lokaletilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år på mindst 65 procent af udgifterne. Kommunen kan reducere tilskuddet når aktiviteten omfatter deltagere over 25 år. Tilskuddet kan reduceres forholdsmæssigt ift. disse deltageres andel af det samlede deltagertal. Reglen har været med til at få foreninger til at tænke kreativt, således at medlemmer over 25 år bliver holdt uden for de indberetninger der sker til kommunen når der søges om specielt lokaletilskud. Ministeren på området, har meddelt at hun ikke har planer om at foretage nogle ændringer af loven, men det er op til kommunen at administrer reglen. Vi har her i Silkeborg Kommune en modereret håndtering af reglen, idet vi for nogle år siden fik afskaffet reglen, således der ikke bliver foretaget reduktion af medlemmer over 25 år. Men ordningen her i Silkeborg administreres dog således, at en række idrætter fortsat bliver straffet for at have medlemmer over 25 år. Det drejer sig om ridning, motorcykel, billard, bowling, flyvning, sejlsport, skydning, bueskydning, firmasport, fiskeri, golf, linedans. For at forenkle måden at administrerer lokaletilskudsreglerne, og for at alle idrætter bliver ligestillet, vil Idrætsrådet opfordre til, at denne undtagelsesregel snarest bliver afskaffet. Forudsætningerne for at udvælge netop disse idrætter, har ændret sig i takt med befolkningen adfærdsændring. Et af argumenterne var den gang, at det faktisk kun var de voksne der dyrkede disse idrætter men vi kan Side 9
se at flere og flere unge dyrker disse idrætter. Lad os nu sammen få set på mulighederne at få fjernet denne undtagelse, så vi her i kommunen kan vise omverdenen, at vi godt kan være en kommunens der vil idrætten. Svømmesituationen Vi har flere gange opfordret kommunen til at se på en handlingsplan for, hvorledes svømmefaciliteterne skal udvikle sig. Der er ingen tvivl om, at de gældende vilkår for leje af Højskolens svømmehal ikke er holdbart på den lange bane, ligesom de nuværende faciliteter specielt omkring Svømmecenter Nordvest er udnyttet til det yderste. Der er en stor efterspørgsel på svømmeundervisning specielt blandt børn og unge, da kommunen fortsat ikke tilbyder svømmeundervisning i skolerne. Presset på svømmeklubberne er stort. Klubberne vil gerne påtage sig det at lære befolkningen at svømme men det kræver også at rammerne er til stede. Idrætsrådet er godt klar over, at det koster forholdsvis mange penge at etablerer våde områder og driften ligger heller ikke i den billige ende. Men når vi tænker på, hvor mange der vil få glæde af en øget kapacitet, så er Idrætsrådet af den opfattelse, at et nyt svømmecenter og badeland vil være et fyrtårn som rigtig mange vil bakke op omkring. Idrætsrådet har noteret sig, at der i anlægsbudgetterne for senere end 2016 er markeret et beløb på tkr. 25.000 til udbygning af svømmecenter Nordvest. Det er da en begyndelse men lad os nu få sat os sammen for at komme i gang med processen. Halfordeling Efter vi de tidligere år har fået tilpasset de gældende kriterier for fordeling af haller og sale, samt for vådområderne, skulle vi i 2013 så se om de var praktisk anvendelige. Vi må nok konstaterer at kapaciteten på haller og sale efter kriterierne efterhånden må siges at være tilstrækkelige, selvom der er lokale forskelle. Specielt i den centrale del af Silkeborg og i vækstområderne er der plads til en øget kapacitet, medens efter etablering af nye haller i Grauballe, Kragelund og Gjessø de kommende år, må vi nok konstaterer at kapaciteten er på et fornuftigt niveau. Kapaciteten på vådområderne er under al kritik. Som omtalt andet sted i beretningen bliver vi nød til meget hurtigt at få taget fat i processen for at få skabt flere vandtimer!! Der er ingen tvivl om, at hvis foreningerne fremover i større grad skal være indstillet på at udnytte tør-hallerne på de skæve timer. Idrætspriser Hvert år afholder Idrætsrådet sammen med Silkeborg Kommunen et arrangement, hvor kommunens Danske -, Europa - og Verdensmestre bliver hyldet. Arrangementet har de senere år gennemgået en Side 10
forandring, hvor der ud over hyldest og uddeling af priser, har været underholdning og en efterfølgende reception. Senest har vi fået tilføjet underholdning, hvor Idrætsrådet i 2013 var bidragsyder til at gennemføre et indslag med stand-up komikeren Carsten Bang. Vi har aftalt med kommunen, at det var en engangsforeteelse og at hvis vi skulle forsætte niveauet må det ske med ressourcer fra kommunen. Alle var enige om, at vi med 2013 arrangementet havde fundet det fremtidige niveau. Fælles ejendomsdrift Nu har foreningerne levet med den Fælles Ejendomsdrift et par år. Vi får fortsat negative meldinger ude i foreningerne om, hvordan det fungerer i dagligdagen. Det er administrativt tungt, der går lang tid før anmeldelsen udbedres, selv banale udbedringer (fx udskift af pærer) skal igennem hele møllen. Ligeledes lytter vi til en kritik om tilgangen til at kunne anmelde et problem bør forbedres. Idrætsrådet har flere gange efterlyst en tættere dialog mellem brugerne og kommunens Fælles Ejendomsdrift, for at skabe en fælles forståelse og bedre kommunikation. Budget 2014 I forbindelse med drøftelserne til et kommunalt budget 2014, havde Idrætsrådet fremsat en række ønsker. Omkring driften så Idrætsrådet gerne, at - Aktivitetstilskuddene bliver løftet over de kommende par år, således vi igen kan komme op på et niveau som før krisen for alvor satte sit præg på kommunens finanser - Lokaletilskuddet på de 65% refusion bliver ens for alle foreninger uanset hvilken aktivitet man dyrker - Der sker en aktiv udvikling af breddeidrætten gennem øgede tilskud til udmøntning af de indsatsområder der er nævnt i Idræts- og Fritidspolitikken På anlægssiden ser Idrætsrådet gerne, at - Der sker en fremrykning af etablering af et svømmecenter/badeland vi kan simpelthen ikke være det bekendt at tilbyde den etablerede svømmes Set med idrættens øjne finder vi det naturligvis glædeligt at der er fundet yderligere midler til de 3 planlagte haller i Grauballe, Kragelund og Gjessø 2 mio. kr. til hver! Idrætsrådet mener fortsat, at det er i underkanten af det reelle behov for at kunne bygge en hal. Ligeledes er der afsat 2 mio. kr. i både 2014 og 2015 til Søsportens hus. Derimod er der ikke fundet yderligere midler i driften til fx en forhøjelse af aktivitetstilskuddet og midler til uddannelse af trænere og ledere. Når vi sammenligner os med andre kommuner, så ligger Silkeborg Kommune meget nær bunden. Vi har noteret os, at flere kommuner i Region Midtjylland har fundet flere penge til netop dette område. Side 11
Idrætsrådet har i flere år arbejdet for at få tilknyttet en konsulent til idrætten. Vi finder det endnu mere aktuelt, da der er fundet midler til en konsulent til Elite Silkeborg. Der er her sket en åbning, idet kommunen har anmodet Idrætsrådet om at udarbejde en beskrivelse af, hvad en kommunal konsulent skal arbejde med, men henblik på at der tilknyttes en fra 2015. Men det løser ikke Idrætsrådets behov for hjælp til eget sekretariat. Nye anlæg Idrætsrådet Ønskelisteudvalg holder sig orienteret om anlægsprojekter i kommunen, og kan give rådgivning om specielt nye projekter. Vi opfordre alle foreninger der går med planer om nye anlæg at orientere udvalget, således vi altid er opdateret, når vi foretager en afstemning med den kommunale forvaltning. Udvalget ajourfører løbende en ikke prioriteret anlægsliste der findes på hjemmesiden. De anlægsønsker der ligger nærmest er aktivitetshaller Grauballe, Kragelund og Gjessø. Disse anlæg er taget med i kommunens anlægsbudget for 2014 2016 med kr. 7 mil hver år. Selvom beløbene ikke dækker en ny hal, så kan vi kun opfordre de foreninger der er tilknyttet de omtalte byer, at finde sammen med andre interessenter i lokalområdet, få projekterne gjort mere konkrete, og ikke mindst komme med en finansieringsmodel. Det er vigtigt at blive konkrete, idet det ikke bliver kommunen der bliver den udfarende part. I erkendelse af presset på anlægsmidler i de kommende byrådsperioder ikke åbner mulighed for Søsportens Hus, har byrådet afsat 2 mio. kr. i 2014, og 2 mio. kr. i 2015 til offentlig tilgængelige lette omklædningsfaciliteter, samt faciliteter til søsport. Idrætsrådet efterlyser fortsat en mere officiel stillingtagen til om kommunen vil foretrække kommunale eller selvejende institutioner fremover. Idrætsrådet savner et mere etableret samspil med kommunen om de fremtidige anlægsinvesteringer på idrætsområdet. Tidligere har vi været i dialog med kommunen om de fremtidige anlæg, men det er ligesom om vi bliver glemt i høringsfasen. Det har været småt med nye anlæg i 2013. Flere fodboldklubber efterlyser flere kunstgræsbaner. Der ikke budgetmæssigt været afsat midler til nye baner i 2013, men alligevel kunne der findes kommunale midler til et join-venture projekt med kommunen og ØBG, således kommunen tredje kunstgræsbane kunne indvies i november. Idrætsrådet har noteret sig kommunen strategi om, at hvis foreningen selv kan skaffe midler til et projekt, så ser kommunen med interesse på projektet. Det er et vigtigt noterer sig, at foreningerne fremover skal agerer på en anden måde end hidtil, hvor kommunen var af den opfattelse, at nye anlæg alene var en kommunal opgave. Side 12
Jysk Arena Idrætsrådet har tidligere på vegne af en række foreninger der arrangerer koncerter og andre arrangementer, påpeget en række uheldige betingelser for at leje af Jysk Arena. Den hidtidige lejekontrakt mellem Silkeborg Kommune og Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S (BSV), der var gældende for sæson 2012/13, og som vedrører leje af 6 skybokse i JYSK Arena forlænges for sæson 2013/14 en række ændringer. Lejer/fremlejer af skyboksene betaler entré til alle arrangementer hos arrangør, hvor dette hidtil har været omfattet af kontrakten. Lejer/fremlejer disponerer fortsat over de til skyboksene tilhørende sæder til alle arrangementer, hvor der ikke er tale om salg af nummererede pladser. Den årlige leje er reduceret i forhold til ændringen af princippet for entrébetaling. Idrætsrådet har med tilfredshed noteret sig ændringerne, og har besluttet sig for, ikke at foretage sig mere i denne sag. Stadionprojekt Byrådet har besluttet at der skal opføres et nyt stadion på Søholt under forudsætning af, at en række betingelser bliver opfyldt. Idrætsrådet har tidligere påpeget, at vi kunne have fået noget andet for det beløb som kommunen vil investerer i et nyt stadion fx få renoveret den eksisterende masse af idrætsanlæg eller få etableret et nyt svømmestadion til glæde for den brede befolkning. Vi ønsker ikke at være bagstræberiske vi respekterer den beslutning som byrådet har taget (det er trods alt det vi har valgt dem til). Nu vil vi se fremad og få det bedste ud af investeringen til glæde for så mange som muligt. Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er en række foreninger der har deres aktiviteter enten ved det nuværende stadion eller der hvor det er tanken det nye stadion skal placeres, vil opleve nogle forandringer. Elite Silkeborg Idrætsrådet har bemærket, at Silkeborg Kommune helt uden om Idrætsrådet i Silkeborg Kommune, ønsker at etablerer Elite Silkeborg. Tilsvarende ordninger er etableret i andre kommuner, hvor Idrætsrådet har været en naturlig part i etableringen og det videre forløb. Vi har en række foreninger der er meget forundret over, ikke er blevet inddraget og foreningerne er forundret over at Idrætsrådet helt er glemt. I andre kommuner hvor en lignende ordning er etableret, har Idrætsrådet været en hel naturlig del af etableringen og med i de besluttende organer! Intentionerne er sikkert gode men hvorfor skal det her nødvendigvis tromles igennem uden at høre alle de implicerede parter og ikke kun en snæver inviteret kreds? Side 13
Vi syntes det er mærkeligt, at kommunen fx ikke klart har defineret, hvad der er under begrebet elite. Vi er af den opfattelse, at vi bør skele til om der er tale om professionel elite / underholdningsindustri, eller den elite der eksisterer i det etablerede foreningsliv. Idrætsrådet er af den klare opfattelse, at eliten i Silkeborg kommune er væsentlig bredere end den kreds der er inviteret. Det er samtidig fantastisk, at kommunen nu lige pludselig kan finde midler til etablerer en elite organisation med en tilknyttet konsulent, på trods af at Idrætsrådet i snart 10 år har efterlyst en tilsvarende ordning for breddeidrætten. Hvis der skal været et fremtidigt fornuftigt og konstruktivt samarbejde med idrætten, bliver kommunen nød til at lytte til de implicerede parter, i stedet for blot at køre et sololøb på helt egen hånd. Idrætsrådet sidder trods alt inde med en stor portion viden om, hvad der sker i idrætten i Silkeborg Kommune. Skolereform Idrætsrådet har fået en række henvendelser, specielt fra foreninger der har deres aktiviteter ved en skole. Disse foreninger er bekymret over den udvikling der sker med den nye skolereform, idet de ikke har hørt om hvilken rolle de i fremtiden vil få, og at der endnu ikke har været nogen reelle henvendelser. Idrætten i kommunen har savnet mere information om, hvilken rolle man har tænkt sig, at de mange idrætsforeninger skal have i fremtiden. Idrætsrådet har forsøgt at komme med i nogle arbejdsgrupper, men har måttet sige pænt nej tak, da de er gennemført på tidspunkter af dagen hvor de frivillige normalt skal passe sit arbejde. Politisk har vi haft en dialog med formanden for Børne- og Ungeudvalget, der har vist en meget positiv tilgang til et samarbejde med idrætsforeningerne. Vi har sammen med Skoleafdelingen haft et sonderende møde, og der har været afholdt et informationsmøde, hvor et par dusin fra forskellige foreninger var mødt op. Der er ingen tvivl om, at der vil være muligheder for foreningerne, men det kræver at både skole og forening er klar til at tage udfordringen op. Idrætsrådet aktiviteter Samarbejdsaftale med DGI-Midtjylland Idrætsrådet har gennem et par år søgt at finde et naturligt ståsted i forhold til vores medlemmers forventninger og krav og den omverden vi skal agerer sammen med, ud fra de muligheder som vi har af ressourcer og økonomi. Vi har kigget på vores formålsparagraf i vedtægterne, defineret vores primære arbejdsområder, talt med en række foreninger og forsøgt at få stillet specielt flere økonomiske ressourcer til rådighed. Resultatet af disse sonderinger har vist, at vi har været nød til at finde en samarbejdspartner der Side 14
kunne varetage en række opgaver, så vi i større udstrækning kunne koncentrerer os om det idrætspolitiske arbejde i kommunen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er meget misundelige på en række af vores nabokommuner, hvor kommunen er gået mere helhjertet ind i at støtte op omkring de lokale Idrætsråd. Flere Idrætsråd har fået etableret et kontor med helt eller delvist økonomisk støtte fra kommunen, og hvor der nogle steder er indgået en egentlig samarbejdsaftale med kommunen om udførelse af en række ydelser. For at give foreninger i Silkeborg Kommune bedre rammer, vilkår og tilbud om rådgivning, har DGI Midtjylland og Idrætsrådet i Silkeborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke idræts- og foreningslivet. Aftalen betyder i praksis, at Idrætsrådet i Silkeborg Kommune får mulighed for at anvise medlemsforeninger til DGI Midtjylland, hvor foreningerne kan få rådgivning om blandt andet skat, moms, forsikring, jura og vedtægter. Derudover kan foreningerne få hjælp til opstart af nye foreninger eller aktiviteter, rådgivning om tilskud, kontrakter og ansættelser, bedre udnyttelse af faciliteter, fundraising og kommunikation. Aftalen skal sikre, at foreningerne i Silkeborg Kommune får mulighed for at udvikle sig til gavn for både frivillige og medlemmer. Foreningerne får gennem aftalen tilbud om konsulentbesøg fra DGI Midtjylland, mulighed for lokale workshops eller kurser til udvikling af den enkelte forening, tværfaglige kurser for trænere og instruktører, samt kortere og længerevarende lederuddannelsesforløb for bestyrelses- og udvalgsmedlemmer. Idrætsrådet ser det som en naturlig udvikling af idrætten i Silkeborg Kommune, at der skal samarbejdes på tværs af interessesfære og organisatoriske enheder. Det vil styrke det samlede idrætsbillede i kommunen. Samarbejdsaftalen har vakt en vis interesse i andre kommuner og hos andre af vores naturlige samarbejdspartnere, hvor flere har givet udtryk for en ny måde at tænke strategisk på, som andre har udtrykt ønske om at kopiere! Silkeborg Sportscenter Idrætsrådet er vedtægtsmæssigt repræsenteret i Silkeborg Sportscenter, hvor vi har to pladser i bestyrelsen. Vi er repræsenteret af Stig Bock som formand og Lars Bundgaard som næstformand. Sportscentret bliver udnyttet i rigtig mange timer alle ugens dage. Der er i 2013 ansat en ny centerchef - Arne Jepsson! Det er en glæde at kunne konstaterer, at centret har fået så meget styr på økonomien, at der ikke været behov for at for at finde ny kapital. Side 15
Projekt synlighed Et af de indsatsområder som Idrætsrådet har arbejdet med i 2013, var at skabe en større synlighed. Vi vil gerne skabe lidt opmærksomhed om vores arbejde i foreningerne. Vi har henvendt os til en række foreningen om vi måtte komme på besøg ved et af deres bestyrelsesmøder. Vi er generelt blevet taget pænt imod. Vi har mødt mange foreninger, hvor vi må konstaterer, at de har lidt kendskab til Idrætsrådet, men de forstår vores betydning! Vi har også noteret os, at en række foreninger har et begrænset kendskab til deres egen politiske og organisatoriske situation, idet der for rigtig mange foreningers bestyrelser kun gælder om at holde foreningens aktiviteter i gang. Arbejdet med kommunen og andre interessenter kan for mange foreninger ligge på et meget lille sted det tager Idrætsrådet sig jo af! Vi oplever foreninger lever på en bestyrelse der er aktiv 3-5 år, hvor der så sker en udskiftning. Vi oplever ligeledes, at de fleste er brændt ud efter få år og ikke har det naturlige overskud at fortsætte sin karriere inden for idrætsverdenens organer der ligger uden for det lokale måske også fordi de ikke kender denne verden end fra medierne. Der er fortsat et behov for at skabe netværk på tværs af foreningerne. Bestyrelsens arbejde I forbindelse med etablering af et Idrætsråd for Silkeborg Kommune ved den seneste kommunesammenlægning, blev det besluttet, at etablerer en bestyrelse på op til 9 medlemmer bl.a. for at opnå en optimal geografisk repræsentation. Tiden har vist sig, at geografien i dag spiller en mindre rolle, ligesom det har voldt store udfordringer de seneste år med at kunne samle en fuldtallig bestyrelse. Idrætsrådets bestyrelse stiller derfor et forslag på repræsentantskabsmødet om, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer reduceret fra 9 til 7 medlemmer. Efter sidste års repræsentantskabsmøde er det ikke lykkes bestyrelsen at finde medlemmer til de vakante poster. Vi har i årets løb måttet sige farvel til Mads Hjortsnæs fra Silkeborg IF, der måtte trække sig på grund af sygdom Niels Jørgen Rasmussen fra HA85 blev indkald som suppleant. På repræsentantskabsmødet har en række medlemmer valgt at træde ud af bestyrelsen. Stig Bock fra Silkeborg Svømmeklub har ønsket at koncentrer sig om sit formandskab i klubben og som formand for Silkeborg Sportscenter. Jørgen Nielsen fra Ans IF, John Fuglsang fra Kjellerup IF samt Niels Jørgen Rasmussen fra HA85 har valgt at stoppe arbejdet i Idrætsrådets bestyrelse. Vi siger dem mange tak for deres respektive indsatser. Idrætsrådet bestyrelse er sammensat af primært en efterhånden række modne personer Idrætsrådets bestyrelse ser gerne at der indledes en foryngelses kur og at vi de kommende år får nogle yngre kræfter ind i arbejdet. Motorvejsbyggeri Vi kan rundt om Silkeborg se de gennemgribende ændringer af naturen, som et motorvejsbyggeri medfører. Idrætsrådet har fra starten med interesse fulgt med i hvor byggeriet vil påvirke idrætsforeningerne. Idrætten er sluppet forholds billigt, selvom det har fået nogle konsekvenser for Silkeborg Side 16
Bordklub og Silkeborg Tennisklub, idet noget af Søholt anlægget må afgive arealer til byggeriet. Silkeborg Tennisklub har allerede fået reetableret de baner og arealer som der måtte afgives til motorvejsbyggeriet. Vi vil godt kvittere for kommunens hurtige reetableret af tennisbanerne, således klubbens aktiviteter blev minimalt påvirket. Seniorsamvirket Seniorsamvirket er en forening som ikke ret mange af vores medlemsforeninger kender. Den består primært af tidligere bestyrelsesmedlemmer af Idrætsrådet i Silkeborg Kommune, og hvis primære formål er at gennemføre en række sociale arrangementer for dets medlemmer. Som formand for Idrætsrådet har jeg et par gange haft den fornøjelse, at deltage i samvirkets årsmøde. Medlemsudvikling Medlemstallet af Idrætsrådet har de senere år været meget konstant. Den økonomiske krise er også nået til en del af vores medlemmer, og nogle har valgt at spare medlemskontingentet til Idrætsrådet og meldt sig ud. Vi har i dag godt 120 medlemsforeninger, der har omkring 25.000 medlemmer tilknyttet. Til at styrke samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Idrætsrådet, har vi tidligere foreslået, at i lighed med andre kommuner, så er alle idrætsforeninger automatisk medlems af Idrætsrådet, og at kommunen betaler deres kontingent gennem et driftstilskud. Idrætsrådets fremtid Idrætsrådets rolle Med baggrund i den udvikling og de ændringer der sker i samfundet og i det idrætspolitiske billede, er vi som Idrætsråd også nød til at kigge ind på os selv. og specielt hvilken rolle skal vi indtage fremover? Vi er valg af langt hovedparten af idrætsforeningerne i Silkeborg kommune til at varetage deres interesser specielt over for den kommunale administration og det politiske led. Det fremgår af Idrætsrådes vedtægter, at vores væsentligste samarbejdspartner er kommunen og især det politiske led. Men de vilkår vi som frivillig arbejder under i forhold til vores interessenter er ændret så meget, at der er opstået et daghold og et aftenhold forstået på den måde, at der i mange interesseorganisationer og i kommunen er opstået et korps af professionelle og lønnede konsulenter der primært arbejder mellem kl. 8 og 16, og når de er gået hjem, tager de frivillige i idrætsforeningerne over indbefattet Idrætsrådet der udelukkende består af frivillige kræfter. Hvis idrætsverdenen fremover skal bestå af en sådan todeling mellem lederne og konsulenterne på dagholdet, og ledere og trænere på aftenholdet, vil det kræve at de kan optræde på mere lige vilkår ikke bare tidsmæssigt, men også set med et økonomisk aspekt. Side 17
Det er derfor nødvendigt, at Idrætsrådet og specielt deres medlemmer forholder sig til, hvordan vi fremadrettet skal agerer på dette område. Hvis vi ikke deltager mister vi megen information, netværket smuldrer og ikke mindst sætter vi os selv uden for indflydelse og i den yderste konsekvens vil Idrætsrådet i Silkeborg Kommune stille og rolig afvikle sig selv! Vision Målsætninger - Værdier Idrætsrådet havde i sin vision 2010-12 en række overordnede pejlemærker, herunder idrætspolitisk handlekraft, fremstå som et serviceorgan og være en del af udviklingen af idrætten i Silkeborg. Bestyrelsen vil også i de kommende år fastholde disse pejlemærker. Politisk forsøger vi fortsat at udvikle samarbejdet med det politiske led i kommunen ud fra en filosofi om at vi hellere vil løse udfordringerne direkte dialog! Men vi har fundet det nødvendigt at tage medierne i brug, når vi ikke får nogen reaktion på vores henvendelser. Vi savner en mere direkte dialog med politikerne. Vi scanner de politiske dagsordner igennem, og forsøger efter bedste evne at kommenterer dagsordenspunkter inden der sker en egentlig beslutning. Det skuffer os derimod meget, at vi meget sjældent får nogen respons på vores henvendelser, og vi kan være i tvivl om vores bemærkninger har været en del af beslutningen. Vi er fortsat af den opfattelse at dialog fremmer udviklingen. Vi har fortsat vores naturlige kommunikation med medlemsforeningerne, kommunen og de tre landsdækkende idrætsorganisationer. Men det er klart, at omverdenen skal have et mere klar billede af Idrætsrådet i Silkeborg. Idrætsrådet har haft svært ved at opfylde vores målsætninger som serviceorgan og udvikling af idrætten med bl.a. kurser og aktiviteter. Vi har derfor som tidligere omtalt indledt et partnerskab med DGI Midtjylland, som en værdig samarbejdspartner, idet deres kerneområder jo netop er service og udvikling. Vi har foreløbig indgået en samarbejdsaftale på et år, hvor vi løbende vil vurderer forløbet og mulighederne. Samarbejdspartnere Idrætsrådet er repræsenteret i forskellige forum, udvalg, bestyrelser m.v. en stor del af det daglige arbejde foregår her. Fritidsrådet der afholdes 4 årlige møder, hvor Idrætsrådet har tre medlemmer. Dialogforum med kommunen her afholdes der møder minimum hvert kvartal og i øvrigt efter behov. Der har primært været møder med Kultur og Fritidsafdelingen, medens mødeaktiviteter med politikerne primært er sket via Fritidsrådet. Halfordelingsudvalget - politisk nedsat udvalg der skal administrere de til en hver tid gældende retningslinjer. Idrætsrådet er her repræsenteret med tre personer. Silkeborg Sportscenter Idrætsrådet er repræsenteret i bestyrelsen (formand og næstformand). Side 18
Idræts- og Fritidspolitik repræsenteret i styregruppe Ungdomsskolens bestyrelse Repræsenteret i bestyrelsen. Der afholdes møder i hvert kvartal. DGI Midtjylland repræsenteret i den fælles styregruppe Danmarks Idrætsforbund (DIF) Der findes et regionalt forum med repræsentanter fra regionens Idrætsråd /-samvirker. De fleste kommuner er repræsenteret, hvor der sker erfaringsudveksling og der er etableret en række netværksgrupper. Dette forum vælger en repræsentant til DIFs repræsentantskab. Idrætsrådet er på de regionale møder repræsenteret med indtil 3 personer og der afholdes 2-3 årlige møder. Idræt om Dagen - Repræsenteret i styregruppen Afslutning Idrætsrådet vil gerne sige en tak til alle interessenter som vi har et samarbejde med. Formanden for Idrætsrådet i Silkeborg Kommune meddelte allerede ved sidste års repræsentantskabsmøde, at han ikke modtager genvalg til Idrætsrådets bestyrelse i 2014. Der er i det senere år sket mange forandringer således det er bl.a. blevet sværere at kombinerer et civilt job med de krav der stilles fra vores omverden om at agerer i dagtimerne, ligesom det er nødvendigt, at der er større administrativt set up som støtte for bestyrelsens aktiviteter end der findes i dag, hvis vi skal leve op til de forventninger som omverdenen stiller. Vi kan ikke være andet en smule misundelige på en række af vores nabokommuner, hvor Idrætsrådene får en væsentlig større opbakning kommunal opbakning. Hvis Idrætsrådet de kommende år skal overleve, bliver vi enten nød til at skrue ambitionsniveauet ned, eller vi får vilkår, som andre kommuner allerede har skabt for Idrætsrådene. Idrætsrådet er sikre på, at der stadig er en fremtid for idrætten i Silkeborg Kommune, og dermed også brug for et stærkt Idrætsråd som sparringspartner til kommunens forvaltning og det politiske system. Side 19