Ole Hasselbalch LÆREBOG I ANSÆTTELSES RET & PERSONALE JURA 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura
Ole Hasselbalch Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012
Ole Hasselbalch Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura 4. udgave, 1. oplag 2012 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2012 ISBN 978-87-574-2896-4 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
Indholdsfortegnelse Forkortelser... 17 Introduktion: Om at læse arbejdsret... 19 1. hovedafsnit: Rammen... 23 Kapitel 1. Ansættelsesrettens grundlag... 23 1. Ansættelsesretten som juridisk disciplin... 23 2. Lønmodtagerbegrebet... 24 3. Arbejdsgiverbegrebet... 32 4. Regelværkets historiske baggrund... 34 5. Den arbejdsretlige litteratur... 37 2. hovedafsnit: Retskilderne... 41 Kapitel 2. Lovgivningen... 41 1. Alment... 41 2. Den folkeretlige baggrund... 43 2.1. Menneskerettighederne... 46 2.2. ILO... 46 2.3. EU... 47 3. Ansættelseslovgivningens fravigelighed ved aftale... 51 Kapitel 3. De kollektive overenskomster... 56 1. Hvad er en kollektiv overenskomst som retligt fænomen?... 57 2. Hvem er berettiget og forpligtet iht. overenskomsten?... 60 3. Typer af overenskomster... 60 3.1. Hovedaftaler... 60 3.2. Fagoverenskomster... 61 3.3. Lokalaftaler... 61 4. Det»kollektivarbejdsretlige«system... 65 5. Organisationernes forhold... 66 6. Opnåelse af overenskomst... 70 5
7. Overenskomsters fravigelighed ved aftale... 72 8. Overenskomsternes almene virkninger: Fredspligt, pligt til tvisteløsning ad retsvejen og ledelsesret... 76 9. Fortolkning og udfyldning af overenskomster... 80 10. Overenskomsters gyldighedsområde... 86 11. Sanktionen for overenskomstbrud... 90 12. Overenskomsters ophør... 91 Kapitel 4. Den individuelle aftale... 94 1. Hvordan bliver en aftalemæssig binding til?... 94 2. Fortolkning og udfyldning af ansættelsesaftaler... 99 2.1. Fortolkningsprincipper... 99 2.2. Udfyldning... 100 2.2.1. Alment... 100 2.2.2. Særligt om overenskomster som udfyldende retsgrundlag... 101 2.2.3. Overført lovanvendelse... 108 Kapitel 5. Retspraksis... 110 Kapitel 6. Retskildernes anvendelse i konkrete sager... 113 Kapitel 7. Særligt om det retlige grundlag for ansættelse i det offentlige... 114 Kapitel 8. De ansættelsesretlige reglers internationale gyldighedsområde (lovkonflikter)... 119 3. hovedafsnit: Ansættelsesretlige hovedopdelinger og gennemgående principper... 123 Kapitel 9. Lønmodtagergrupperne... 123 1. Funktionærer... 124 2. Elever... 134 2.1. Erhvervsuddannelseselever... 135 2.2. Erhvervsgrunduddannelseselever... 137 2.3. Elevforhold i øvrigt... 138 3. Medhjælpere... 139 4. Sømænd... 141 5. Tjenestemænd... 142 6. Andre lønmodtagere... 146 6
7. Offentligt ansatte... 147 Kapitel 10. Overordnede regler om lønmodtagerens stilling... 147 1. Det mest overordnede perspektiv: Ansættelsesforholdet som kontraktforhold... 147 2. Overordnede principper for retsstillingen mellem parterne i bestemte henseender... 148 2.1. Ledelsesretten... 148 2.2. Lønmodtagerens organisationsfrihed... 159 2.3. Retten til ligebehandling... 163 2.3.1. Ligebehandling efter køn... 163 2.3.2. Ligebehandling uanset race, tro, overbevisning, oprindelse, alder eller handicap... 170 2.3.3. Ligebehandling uanset deltidsbeskæftigelse... 175 2.3.4. Ligebehandling uanset tidsbegrænset ansættelse... 176 2.4. Anciennitetsprincippet... 178 2.5. Integritetsværnet... 182 2.5.1. Problemstillingen og almindelige principper.. 182 2.5.2. Generelle regelsæt vedrørende integritetsbeskyttelsen... 185 2.5.3. Særligt om lønmodtageres ytringsfrihed... 189 2.6. Den gensidige loyalitetspligt... 193 4. hovedafsnit: Ansættelsesforholdets etablering... 195 Kapitel 11. Problemstillinger i tilknytning til indgåelse af ansættelsesforhold... 195 1. Formidlingen af kontakten mellem parterne... 195 2. Særlige regler om etablering af ansættelse i det offentlige... 196 3. Informationsudveksling vedrørende ansættelsen... 196 3.1. Konkrete indbyrdes kommunikationer på arbejdsgiverside... 197 3.2. Systematiseret informationsudveksling på arbejdsgiverside... 198 3.3. Lønmodtagerens oplysningspligt efter almindelige regler... 199 4. Den frie antagelsesret... 202 4.1. De kollektive overenskomster... 202 4.2. Ligebehandlingslovgivningen... 204 7
4.3. Foreningsfrihedsloven... 205 5. Betingelser for ansættelse... 206 6. Ansættelsesaftalens indgåelse... 207 6.1. Lønmodtagerens aftalehabilitet... 207 6.2. Aftaleindgåelse via fuldmagt... 207 6.3. Selve kontraheringen... 207 6.4. Ansættelsesaftalens form... 208 6.4.1. Almindelige regler... 208 6.4.2. Ansættelsesbevisloven... 209 6.4.3. Andre bestemmelser om skriftlighed... 222 7. Tiltrædelsen... 222 5. hovedafsnit: Ansættelsesforholdets varighed... 225 Kapitel 12. Det normale ophør... 225 1. Almindelige regler... 225 1.1. De normale tidsvilkår... 225 1.2. Generelle regler om opsigelse... 226 1.3. Generelle regler om tids- og opgavebegrænsede ansættelser... 231 2. De normale tidsvilkår i enkelte kontrakter... 236 2.1. Funktionærer... 236 2.2. Elever... 244 2.3. De kollektive overenskomster... 245 2.4. Udfyldende regler... 248 Kapitel 13. Begrænsninger i afskedigelsesretten opsigelsesgrundens betydning... 250 1. Den offentlige rets regler... 250 2. Usaglige afskedigelser... 252 2.1. Regler om et alment værn mod usaglig afskedigelse... 252 2.2. Gennemgående principper i de almindelige regler om usaglig afskedigelse... 253 2.3. Funktionærlovens regel om usaglig afskedigelse... 262 2.4. Overenskomstmæssige regler om usaglig afskedigelse... 266 3. Afskedigelse pga. organisationsforhold m.v.... 276 3.1. Almindelige principper... 276 3.2. Foreningsfrihedsloven... 277 3.3. Organisationsfjendtlige afskedigelser på overenskomstdækkede områder... 278 8
3.4. Afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter... 279 4. Ligebehandling ved afskedigelse... 282 4.1. Afskedigelse pga. køn... 282 4.2. Afskedigelse pga. race, tro, overbevisning, oprindelse, alder eller handicap... 287 4.3. Afskedigelse pga. deltid... 288 4.4. Afskedigelse pga. tidsbegrænset ansættelse... 289 5. Afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse... 290 6. Afskedigelse pga. værnepligtsorlov og kontrakt med forsvaret... 291 7. Afskedigelse pga. familiefravær... 291 8. Afskedigelse pga. kommunalbestyrelseshverv... 292 9. Afskedigelse pga. krav efter arbejdstidsloven... 292 10. Særlige afskedigelsesbegrænsninger ifølge de kollektive overenskomster... 292 Kapitel 14. Fremgangsmåden ved afskedigelse... 294 1. Den offentlige rets regler... 294 2. Loven om kollektive afskedigelser... 298 3. Kollektive informations-, hørings- og/eller forhandlingsrettigheder ved afskedigelse... 300 4. Fremgangsmåden ved afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter... 302 5. Unødigt skadevoldende fremgangsmåde ved afskedigelse... 303 Kapitel 15. Fratrædelsesrettigheder i øvrigt... 304 1. Arbejdsgiverens oplysningspligt omkring afskedigelsen... 304 2. Arbejdssøgning... 304 3. Ledighedsgodtgørelse... 305 4. Fratrædelsesgodtgørelse... 306 5. Fortrinsret til genansættelse... 307 Kapitel 16. Ophør i ekstraordinære tilfælde... 308 1. Generelle regler om ophør pga. urigtige og bristende forudsætninger for ansættelsen... 308 2. Arbejdsgiverens død... 315 3. Lønmodtagerens invaliditet og død... 315 4. Manglende gennemførlighed af elevforhold... 316 5. Lovlige arbejdskonflikter... 316 9
6. hovedafsnit: Centrale ansættelseskontraktretlige principper... 319 Kapitel 17. Hindringer for arbejdsydelsen... 319 1. Permanente arbejdshindringer... 320 2. Midlertidige arbejdshindringer... 322 2.1. Midlertidige hindringer på arbejdsgiverside... 322 2.2. Midlertidige hindringer på lønmodtagerside... 324 2.2.1. Fraværets lovlighed... 324 2.2.1.1. Det principielt lovlige fravær... 324 2.2.1.2. Forbehold ud fra misligholdelsesreglerne... 327 2.2.2. Betalingskravet... 332 2.2.2.1. Betalingskravets principielle grundlag... 332 2.2.2.2. Retten til forholdsmæssigt afslag (inddragelse af en ellers hjemlet betaling)... 334 Kapitel 18. Ændringer i ansættelsesforholdet... 336 1. Gennemførelse af almindelige vilkårsændringer... 336 1.1. Lov- og overenskomstmæssige bestemmelser... 336 1.2. Almindelige retsregler... 338 1.2.1. Ledelsesrettens ydre grænser forudsætningerne for ansættelsen... 338 1.2.2. Gennemførelse af vilkårsændringer ud over ledelsesrettens grænser... 340 1.2.3. Ændring af lønmodtagerrepræsentanters stilling... 343 2. Suspension og fritstilling... 343 3. Identitetsskifte på arbejdsgiveside samt virksomhedsoverdragelse... 348 3.1. Arbejdsgiverskiftets almindelige konsekvenser... 348 3.2. Virksomhedsoverdragelsesloven... 349 4. Konkurs m.v.... 356 Kapitel 19. Sanktioner ved uregelret opfyldelse... 356 1. Misligholdelse... 356 1.1. Fænomenet... 356 1.2. Hævebeføjelsen... 357 1.3. Retten til at kræve erstatning... 366 1.3.1. Almindelige erstatningsregler... 366 1.3.1.1. Lønmodtagerens almindelige erstatningsansvar... 366 10
1.3.1.2. Arbejdsgiverens almindelige erstatningsansvar... 368 1.3.2. Erstatning for tilsidesættelse af kontraktens tidsvilkår... 370 1.4. Standsningsretten... 378 1.5. Forholdsmæssigt afslag... 378 1.6. Naturalopfyldelse... 379 1.7. Ugyldighed... 380 1.8. Advarsel... 380 1.9. Håndtering af formodede misligholdelsestilfælde... 381 2. Fordringshavermora... 382 7. hovedafsnit: Lønmodtagerens pligter... 385 Kapitel 20. Lønmodtagerens pligter: Arbejdet og arbejdspligten 386 1. Arbejdspligten. Arbejdsvægring og arbejdstidsforsømmelser... 386 2. Arbejdets art og omfang... 389 3. Arbejdstempoet... 391 4. Arbejdets kvalitet... 392 5. Arbejdsstedet... 393 6. Retten til arbejdsresultatet... 394 Kapitel 21. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser... 396 1. Arbejdsgiverbeføjelserne... 396 1.1. Instruktionsbeføjelsen... 396 1.2. Kontrolforanstaltninger... 396 1.3. Reglementariske bestemmelser... 400 2. Lydighedsnægtelse... 402 Kapitel 22. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Arbejdstiden... 402 1. Lovgivningens arbejdstidsregler... 403 1.1. Hviletid og fridøgn m.v.... 403 1.2. Lovregler om unges arbejdstid... 404 1.3. Deltidsloven... 405 2. Overenskomstmæssige arbejdstidsregler... 408 2.1. Den overenskomstmæssige normalarbejdstid... 408 2.2. Arbejdstidens tilrettelæggelse... 410 2.3. Deltid og nedsat tid... 414 2.4. Overarbejde... 415 11
2.5. Forskudt tid... 418 3. Arbejdstidsregler ifølge individuel aftale... 419 Kapitel 23: Lønmodtagerens pligter (fortsat): Vandel og omsorg 420 1. Respekt, hæderlighed og vandel i øvrigt... 420 2. Oplysnings- og rapportpligten... 424 3. Omsorgspligten... 424 4. Pligten til at fremme arbejdsmiljøet... 426 Kapitel 24. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Beskyttelsen af arbejdsgiverens virkegrundlag... 426 1. Kommercielle virksomheder... 427 1.1. Generelt gældende regler... 427 1.1.1. Loyalitetspligten i det løbende ansættelsesforhold... 427 1.1.2. Loyalitetspligtens eftervirkninger... 433 1.2. Aftalemæssige ordninger... 435 1.2.1. Aktivitetsbegrænsningsklausulerne, deres vedtagelse og virkning... 435 1.2.2. Indskrænkninger i aftalefriheden, herunder lempelsesregler... 437 1.2.2.1. Reglerne og deres baggrund... 437 1.2.2.2. Begrænsning af klausuler vedrørende det løbende ansættelsesforhold... 438 1.2.2.3. Begrænsning af klausuler vedrørende ansættelsesforholdets ophør... 439 2. Offentlige forvaltnings- og servicevirksomheder... 448 8. hovedafsnit: Lønmodtagerens rettigheder... 453 Kapitel 25. Lønmodtagerens rettigheder: Vederlaget... 453 1. Lønfastsættelsens formelle grundlag... 453 1.1. Lovgivning om lønfastsættelsen... 453 1.2. Den individuelle lønaftale... 458 2. Lønsystemer... 459 2.1. Lønformerne... 459 2.2. Overenskomsternes lønsystemer... 463 2.2.1. Normalløn... 463 2.2.2. Lønordninger der forudsætter lokale supplementer... 464 2.2.3. Akkordløn... 468 12
2.2.4. Særligt om de offentlige lønsystemer: Lokalløn m.v.... 472 2.2.5. Nøglepunkter omkring lokale lønforhandlingsordninger... 474 2.3. Tantiemeordninger og aktieløn... 479 2.4. Provisionsløn... 481 3. Særlige ydelser... 484 3.1. Løntillæg med karakter af»gave«(vilkårlige løntillæg)... 484 3.2. Naturalieydelser og frynsegoder... 485 4. Vederlagets beregning når det ikke modsvares af arbejde... 486 5. Lønudbetalingen... 487 6. Overdragelse af lønkravet... 488 7. Fyldestgørelse i løn... 489 8. Misligholdelse af vederlagsforpligtelsen... 490 9. Tilbagesøgning af for meget erlagt løn... 492 10. Forældelse... 493 11. Særlige mellemregninger... 494 11.1. Depositum... 494 11.2. Godtgørelse af udgifter ved arbejdets bestridelse... 494 Kapitel 26. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Ferie, søgnehelligdage og andre fridage... 494 1. Ferie... 494 1.1. Ferieloven... 495 1.1.1. Ferielovens fravigelighed ved aftale, herunder overenskomst... 495 1.1.2. Feriefriheden... 495 1.1.2.1. Ferie iht. optjening... 496 1.1.2.2. Ferie uden optjening (suppleringsferie)... 504 1.1.3. Feriebetalingen... 505 1.1.3.1. Ferie med feriegodtgørelse... 505 1.1.3.2. Ferie med løn... 506 1.1.3.3. Beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg.. 508 1.1.3.4. Stillingen ved samlede ferielukninger... 509 1.1.3.5. Ikke-udnyttede feriepenge samt overdragelse m.v.... 510 1.1.4. Gennemtvingelse af loven... 511 1.2. Ferieoverenskomster... 511 2. Søgnehelligdage... 513 3. Andre (ferie)fridagsordninger... 516 13
Kapitel 27. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Lovligt forfald... 516 1. Sygdom... 516 1.1. Generelle regler... 516 1.2. Sygedagpengeloven... 523 1.2.1. Lovens hovedprincipper... 523 1.2.2. Arbejdsgiverperioden... 525 1.2.3. Friholdelse for risikoen i arbejdsgiverperioden... 526 1.2.4. Betingelser for arbejdsgiverforpligtelsen... 526 1.2.5. Dagpengenes beregning og udbetaling... 533 1.2.6. Arbejdsgiverens refusionskrav... 534 1.3. Funktionærloven... 534 1.4. Erhvervsuddannelsesloven... 536 1.5. Kollektive overenskomster... 536 2. Svangerskab og fødsel m.v.... 536 2.1. Oversigt... 536 2.2. Barselloven... 537 2.3. Ligebehandlingsreglerne... 543 2.4. Anden lovgivning... 544 2.5. Overenskomster om rettigheder ved barsel... 545 3. Værnepligt og kontrakt med forsvaret... 546 4. Nærtståendeorlov... 547 5. Andre fraværstilfælde... 547 Kapitel 28. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Personbeskyttelsen... 552 1. Arbejdsmiljøet... 552 1.1. Arbejdsmiljøretten... 552 1.2. Lønmodtagerens kontraktlige beføjelser ved arbejdsmiljøovertrædelser... 559 2. Den ideelle personbeskyttelse... 563 2.1. Arbejdsgiverens almindelige respektpligt... 563 2.2. Seksuel chikane... 566 3. Retten til fritiden... 569 4. Retskrav på uddannelse... 571 14
9. hovedafsnit: Arbejdsprocesretten... 573 Kapitel 29. Tvisteløsningsveje... 573 1. Tvistetyper... 573 2. Den fagretlige forhandlingsordning... 574 2.1. Karakter og anvendelsesområde... 574 2.2. Nærmere om Normens forhandlingsprocedure... 578 2.3. Nærmere om fællesmøder ved overenskomstbrud... 581 3. Præliminære tvisteløsningsordninger i øvrigt... 581 3.1. Almindelige regler om forlig og forligsforhandling... 581 3.2. Særlige afgørelsesinstanser... 583 4. De judicielle afgørelsesorganer... 585 4.1. Internationale domstole... 586 4.2. De almindelige domstole... 587 4.3. Privat voldgift... 587 4.4. De fagretlige afgørelsesorganer... 588 4.4.1. De faglige voldgiftsretter... 589 4.4.2. Arbejdsretten... 593 4.4.3. Andre fagretlige afgørelsesorganer... 595 Kapitel 30. Sammenstød af afgørelseskompetence... 596 1. Overordnede hensyn... 596 2. Tvisternes principielle placering... 600 2.1. Krav med hjemmel i individuel aftale... 600 2.2. Krav med hjemmel i almindelige retsgrundsætninger.. 602 2.3. Krav med hjemmel i lovgivning... 602 2.4. Krav med hjemmel i kollektiv overenskomst... 603 2.4.1. Organiserede arbejdstagere... 604 2.4.2. Udenforstående lønmodtagere... 606 3. Den praktiske håndtering af sager med flersidig tilhørighed.. 608 10. hovedafsnit: Arbejdet med retskilderne... 611 Kapitel 31. Retskildesøgning og -håndtering... 611 1. Den konceptuelle indgang... 611 2. Retspraksis... 613 3. Litteraturen... 616 3.1. Alment... 616 3.2. Den centrale litteratur... 619 3.2.1. Almene, systematiske fremstillinger... 619 3.2.2. Lærebøger... 619 15
3.2.3. Offentlig arbejdsret... 619 3.2.4. Ansættelsesretten... 620 3.2.5. Kollektiv arbejdsret... 622 3.2.6. Arbejdsmiljø... 623 3.2.7. Socialretten... 623 3.2.7.1. Arbejdsløshedsforsikring... 623 3.2.7.2. Arbejdsskadesikring... 623 3.2.8. Menneskerettigheder... 624 3.2.9. EU-arbejdsret, internationale arbejdsretsforhold og lovkonflikter... 624 3.2.10. Den almindelige retspleje og voldgift... 624 3.2.11. Foreningsret... 624 3.2.12. Sprog/lingvistik/oversættelse... 624 3.2.13. Lovsamlinger... 624 3.3. Artikler... 625 4. Databaser... 625 4.1. Alment... 625 4.2. Baserne... 625 Stikordsregister... 627 16
Forkortelser AN Afskedigelsesnævn AR Afgørelse fra Arbejdsretten eller Den faste Voldgiftsret AT Arbejdsretligt Tidsskrift AT B Arbejdsretligt Tidsskrift, afdeling B ATPN Kendelse fra Ankenævnet for ATP B Byretsafgørelse DB Datatilsynets beretning DPU Afgørelse af sygedagpengeudvalget ved opmand EFD EF-Domstolens dom EMD Den europæiske Menneskerettighedsdomstol EUD EU-Domstolens dom FOB Folketingets Ombudsmands Beretning FV Faglig voldgiftskendelse H Højesteret HRT Højesteretstidende J Juristen (domssamling) ON Kendelse fra Overenskomstnævnet af 1939 PV Den permanente Voldgiftsret RB Registertilsynets Årsberetning SH Sø- og Handelsretten SHT Sø- og Handelsretstidende SN Hovedorganisationernes samarbejdsnævn TEUF Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde TN Tvistighedsnævnet U Ugeskrift for Retsvæsen VL Vestre Landsret VLT Vestre Landsretstidende ØL Østre Landsret ØLT Østre Landsretstidende 17
INTRODUKTION Om at læse arbejdsret Arbejdsretten er i dag et af de praktisk set væsentligste, men samtidig mest omfattende og komplicerede juridiske specialfag. Denne bog er udarbejdet som lærebogsmæssig indgang til fagets individuelle del, altså ansættelsesretten. I tilknytning til denne disciplins kerneområder er imidlertid medtaget sådanne dele af den kollektive arbejdsret, arbejdsmiljøretten og arbejdsprocesretten, som det er nødvendigt at have indblik i for at kunne håndtere daglige arbejdsretlige problemstillinger på en arbejdsplads. Ofte udarbejder de juridiske forfattere kun én bog inden for deres fagområde evt. også således at hver læreanstalts lærer i faget laver sin. Denne fungerer dernæst både som lærebog og som håndbog for praktikere forstået som opslagsbog. Undertiden anvendes også videnskabelige udredninger (evt. afhandlinger) i undervisningen. Det er imidlertid ikke godt at lære et fag ved at starte med at læse håndbøger med et væld af detaljer endsige videnskabelige fremstillinger skrevet til et helt andet formål. Det optimale er, at der både findes detaljerede, brede håndbøger, som praktikerne kan ty til, når opslag i den ene eller anden detalje måtte være nødvendigt, og en pædagogisk indrettet lærebog, som fører læserne ind i stoffet uden at bebyrde med noget, der slører helhedsbilledet og sætter kernepunkterne i skyggen. Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura er skrevet som lærebog og bør kun bruges som sådan. Den sigter på dels at indføre læserne i fagets overordnede problemstillinger og dels at give dem den håndsrækning til forståelse af detaljerne, som giver dem den lettest mulige adgang til vældet af mere udførlig litteratur samt retspraksis på området. Der er ved udarbejdelsen især lagt vægt på følgende: En lærebogsforfatter fristes let til at skrive en sammenfatning af egen øjeblikkelige viden og til at systematisere denne under anvendelse af begreber, læserne kender i forvejen. Det er også fristende at gøre det skrevne lettere fordøjeligt f.eks. gennem brug af mange praktiske eksempler og interessefangende diskussioner, hvor der ikke står så 19
meget i hver linje, samt i det hele taget at bruge en del plads på at indføre læseren i de enkelte problemstillinger. Endelig er det en almindelig erkendelse, at hvis man skriver konkret hvilket i juraen vil sige giver konkrete svar på konkrete spørgsmål eller refererer materielle retsregler og afgørelser bliver bogen ofte lettere at læse, end hvis den holdes på et mere abstrakt niveau. På et område, der som arbejdsretten svulmer af stof, er det imidlertid ikke godt, hvis en lærebog blot er et mini-opslagsværk i forfatterens øjeblikkelige viden eller specielle interesser. En lærebog bør også kun trække på de begreber og det erkendelsesunivers, læseren har i forvejen, hvis det fremmer forståelsen af stoffet. Omfattende introduktioner, eksemplifikationer og diskussioner vil endvidere ikke blot bidrage til at gøre et måske i forvejen kostbart bogværk dyrere den slags kan også let blive til et irritationsmoment, når læseren har forstået, hvad det drejer sig om og skal eksamenslæse. Endelig er det indlysende, at jo højere konkretiseringsgrad, en bog holder, desto lettere havner den i detaljer, og desto mere forpligtes forfatteren følgelig til at medtage alt for mange sådanne for at gøre beskrivelsen tilstrækkeligt repræsentativ for alle fagets aspekter. Ledesnoren for stofudvalget til Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura har været disse overvejeler samt forfatterens praktiske erfaring som rådgivende jurist i en større i arbejdsmarkedsorganisation. Vægten er ud fra sidstnævnte lagt på at give læserne det bedst muligt udgangspunkt for at løse de retsproblemer, man møder i hverdagen f.eks. i en personaleforvaltning, på et organisationskontor eller i et advokatfirma. Dette har været afgørende ikke blot for, hvilke emner, der er medtaget, men også for den dybde, i hvilken de hver for sig er behandlet. Reglerne om tjenestemandsforhold under lovgivningen herom, om medhjælpere under loven om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. og om sømænd under sømandsloven er f.eks. i alt væsentligt udeladt under hensyn til disse gruppers fåtallighed og de for dem gældende retsreglers ofte meget specielle karakter. Da endvidere den underliggende lovgivning mange steder holder en i forhold til formålet urimelig detaljeringsgrad, går bogen i så henseende (kun) så dybt som nødvendigt for, at læseren vil blive opmærksom på de relevante reglers eksistens i det omfang, det er nødvendigt for at forstå stoffets struktur og kompleksitet. Der er i det hele taget lagt vægt på snarere at få de almene principper og bærende tankegange trukket frem, hvoraf enkeltreglerne udspringer, end på at belyse den ene eller anden specielle facet af disse regler. Ved læsningen af bogen med henblik på at lære faget er det derfor også vigtigere at godskrive sig disse principper 20