Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the needs of those in power (T.Scheff) Eller eksisterer (psykiske) sygdomme i virkeligheden? Og hvis ja: Hvad er det, der eksisterer i virkeligheden?
3 bud på et svar Sygdom er et produkt af en biologisk fejl Dvs. udtryk for en virkelighed i naturen - Fx tuberkulose, cancer-sygdomme Sygdom er en social konstruktion Dvs. en del af den menneskeskabte virkelighed - Fx depressionssygdommen; Metabolisk syndrom Sygdom er den subjektive oplevelse af at være syg Dvs. et fænomen som alene kan forstås i et 1. persons perspektiv Og dermed i en vis forstand alene er virkelighed for det enkelte syge menneske - Fx angst, depression, smerter, træthed
Sygdom som produkt af en biologisk fejl (1) Biologisk dysfunktion Patogenese (sygdomsmekanisme) Sygdom Klinik
Sygdom som produkt af en biologisk fejl (2) Ætiologi: Bio-psyko-sociale årsagsfaktorer Distale (fjerne) sygdomsårsager Patogenese Proximale (nære) sygdomsårsager Klinik Hvis patogenesen er kendt, er ætiologien til en vis grad irrelevant Hvis patogenesen ikke er kendt, er ætiologien i nogen grad et postulat
Sygdom som produkt af en biologisk fejl (3) Sygdomme er anatomisk-kliniske enheder Sygdommes eksistens dermed udtryk for en virkelighed i naturen Grænsen mellem det raske og det syge er reel Sygdomme har et naturligt forløb Behandling virker på sygdommen i det enkelte syge menneske Ved at ændre sygdommens naturlige forløb Mennesker med samme sygdom skal have samme behandling Selvom de har forskellige symptomer Medicinsk behandling virker uanset om pt. tror på den eller ej
Sygdom som social konstruktion (1) Sygdom (Diagnose) Empiri (Erfaring) Sociale normer (Fordomme?)
Depressionsdiagnosen efter ICD-10 Depressive kernesymptomer 2 uger (2=let/moderat, 3=svær) 1. Nedtrykthed 2. Nedsat lyst eller interesse 3. Nedsat energi eller øget trætbarhed Depressive ledsagesymptomer (2=let, 4=moderat, 5=svær) 1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3. Tanker om død eller selvmord 4. Tænke- eller koncentrationsbesvær 5. Agitation eller hæmning 6. Søvnforstyrrelser 7. Appetit- eller vægtændring +/- Somatiske symptomer (melankoli) +/- Psykotiske symptomer +/- Stemningskongruens
Sygdom som social konstruktion (2) Sygdom er et empirisk faktum Sygdomme er menneskeskabte konstruktioner Dvs.: Sygdomme eksisterer til en vis grad alene i kraft af vor beskrivelse af dem De diagnostiske kategorier modsvarer ikke nødvendigvis en virkelighed i naturen Grænsen mellem det raske og det syge er formel Sygdomme karakteriseres ved deres ydre, fælles træk Dvs. symptomerne Mennesker med de samme symptomer har den samme diagnose (sygdom) Og skal derfor have samme behandling Diagnosen et kodeord som refererer til faglig viden og erfaring mht. sygdomsbillede, behandling, forløb og følger
Sygdom som subjektivt fænomen (1) - Hvor al lægegerning begynder Der er ikke sygdomme, kun syge mennesker J.J. Rousseau (1712-78) Gabriel Metsu (Ne): Lægens besøg (1629-67)
Sygdom som subjektivt fænomen (2) Fokus på det enkelte syge menneske Syge mennesker skal behandles individuelt Primum non nocere Teori dannes traditionelt ved observation af enkelttilfælde Evidens begrundes traditionelt ved henvisning til resultater af individuelle behandlinger Følger en førvidenskabelig, folkemedicinsk tradition Der også afspejlede sig i hippokratisk medicin
Hvordan virker behandling? 3 bud på et svar Ved at normalisere den biologiske dysfunktion eller på anden måde fjerne det syge Behandling virker på sygdommen - Fx penicillinbehandling eller kirurgi Ved at fjerne eller mildne et eller flere af sygdommens symptomer Behandling virker på de enkelte symptomer - Fx smertebehandling; behandling af skizofreni Ved at få den syge til at føle sig bedre tilpas Behandling virker på enkeltindivider ikke på sygdomme Behandling virker kun, hvis den syge tror på den - Fx psykoterapi; alternativ behandling
Hvornår er den syge rask? 3 bud på et svar Når sygdommen er fjernet fra den syge Dvs. når den biologiske fejl er rettet Når den syge ikke længere opfylder de diagnostiske kriterier for sygdommen Fx skizofreni Når den syge ikke længere føler sig syg
Den kliniske virkelighed Er den syge i lægelig forstand syg? Diagnosen en hypotese Som enten kan eller ikke kan verificeres - Der er ikke nødvendigvis en facitliste Lægen benytter så vidt muligt evidensbaseret behandling Hvis den syge bliver rask under lægens behandling, er det dog ingenlunde givet, at han blev rask på grund af behandlingen Hvis den syge ikke bliver rask, skyldes det ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke var evidensbaseret, men snarere at den syge ikke havde den sygdom, som evidensen var evidens om
Konklusion Sygdommes eksistens afhænger af synsvinklen Læger opererer med 3 indbyrdes uforenelige sygdomsbegreber, der har rod i hver sin filosofiske grundposition: Realisme (sygdom som produkt af en biologisk fejl ) - Sygdomme har en form for realeksistens Empirisme (sygdom som social konstruktion) - Sygdomme eksisterer i kraft af vores beskrivelse af dem Anti-realisme (sygdom som subjektivt fænomen) - Sygdomme har ingen form for eksistens uden for det enkelte syge menneske
Lægens kunst er at more og opmuntre patienten, mens naturen helbreder sygdommen François Marie Arouet Voltaire (1694-1778)