LUMEN nr. 86 Marts 2013

LUMEN LUMEN nr. 86 Marts 2013 1

Sankt Mariæ Kirke Jens Jessensvej 5 2000 Frederiksberg Bank: Danske Bank 3001-3184 - 021196 www.mariae.dk Sædvanlige messetider Søndag kl. 11 (Højmesse) Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30 Onsdag kl. 7.00 Mandag og fredag kl. 17.00 Evt. ændringer i hverdagsmesserne bekendtgøres ved opslag i våbenhuset og på kirkens hjemmeside. Sognepræst Jesper Fich jesper.fich@gmail.com Marielystvej 16 2000 Frederiksberg Tlf.: 61 62 27 37 Sognekontor Jens Jessensvej 5 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 71 53 35 Normalt åbent mandag, tirsdag og fredag kl. 10.00-12.00. Regnskabsfører Hanne Roj-Larsen Kordegn Sr. Rut Maria Schmidt OSB Træffes normalt tirsdag og fredag kl. 10.00-12.00. Menighedsrådet Formand: Christel Helleshøj, Roskildevej 51, lejl. 24 2000 Frederiksberg Tlf.: 21 68 34 90 email: c.helleshoej@gmail.com Næstformand: Marguerite Ellekvist Sekretær: Cristina Galiano Øvrige medlemmer: Jacob Bjerregaard Torben Wamberg Jesper Fich Christine Lequime Sr. Benedikte Nielsen OSB Sankt Lioba Kloster Jens Jessensvej 7 2000 Frederiksberg Girokonto: reg.nr. 9750 kontonr. 6057810 Priorinde: Sr. Benedikte Nielsen OSB Tlf.: 38 71 48 72 Fax 38 71 12 96 Sankt-lioba-kloster@mail.dk www.sankt-lioba-kloster.dk Sankt Mariæ Unge Katolikker Sankt Mariæ Kirkes børne- og ungdomsarbejde Herunder ministranter og religionsundervisning Formand: Christian Elveberg mr.elveberg@gmail.com hjemmeside: www.smuknet.dk Katolsk Ældre Klub (KÆK) Kontakt: Birthe Blichert-Toft 36 46 20 38 bbt@youmail.dk Hanne Majholm 39 20 62 49 Hans K. Thomsen 38 74 78 09 Slægtsforskning Forespørgsler om slægtsforskning henvises til: sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk Sognebladet Lumen, redaktion Redaktør Anders Kaare Frederiksen sognebladetlumen@gmail.com anders@kaarefrederiksen.dk Deadline for næste nummer (maj): 1. maj 2013 Forsidefoto: Fastelavn på kirkepladsen (Fotos: Anders Kaare Frederiksen). Layout: Vibeke Beck LUMEN nr. 86 Vær hyrde for mine får.... 3-4 Maria Bebudelse.......... 4-5 SMUK - Nyt fra børneundervisningen....... 6-8 Sognestatistik.............. 9 Skt. Mariæ sogns regnskab 2012.............10 Nyt fra Menighedsrådet.....11 Status på kirkebidragskampagnen.. 12-13 Kirkeskat.................14 Johannes af Damaskus......15 Referat fra KÆK s møder d. 8. december, d. 13. januar og d. 12. februar........ 16-17 KÆK s mødeprogram.......17 Kender I Sankt Andreas Bibliotek.... 18 Sognekalender............ 19 LUMEN skal Afspejle sognets liv og vores selvforståelse som katolsk menighed, og gøre det på en måde, der inviterer og opmuntrer til medleven i Kirkens fællesskab. Være et instrument, der tjener til refleksion over troen og Kirkens liv. Samle væsentlige oplysninger om aktiviteter i sognet og omtale dem i bladet. Indeholde fakta-oplysninger om sognet. 2

Vær hyrde for mine får Daglejere og ikke-hyrder, tyve og røvere og så én god hyrde. Er det sådan vores verden ser ud? Ja, og nej, den gode hyrde, Kristus selv, han er den uforlignelige, den gode hyrde uden mage, den elskelige. Men så alligevel nej, og det skyldes den gode hyrde. Han har planer med sin flok. Store planer! Ved slutningen af evangeliet siger Jesus til Peter: Vær hyrde for mine får Den gode hyrde kan forløse mennesker, så de ikke for altid skal gå rundt og være ikke-hyrder, tyve og røvere og andet usselt pak, der ikke er i niveau med skaberens plan om menneskets værdighed. Jesus siger det selv med evangeliets ord: Jeg er kommet, for at de skal have liv i overflod. Liv i overflod, altså taler han om en rigdom af liv, et menneskeligt overskud. Eller helt præcis med hans egne ord: den magt, som Jesus taler om, at han har. Det er den magt, vi skal få andel i, tilgang til. Det er den magt, som gør, at han er så helt igennem anderledes end ikke-hyrderne, tyvene og røverne. Han har magt til at sætte sit liv til. Der drømte Peter også om at komme hen, og det kunne ikke gå hurtigt nok. I nadversalen siger Peter til Jesus til den Jesus, vel at mærke, der lige om lidt er på vej ud i Oliehaven og ind i passionen: Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig! Jesu svar er tungt: Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig, hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange. Jesus ved godt, at Peter ikke kan indfri sin påstand, og han gør heller ikke noget for at sætte ham op til at gøre det. Hvorfor egentlig ikke? På dette tidspunkt ville det have været helt igennem meningsløst, hvis Peter havde givet sit liv. Så ville han have været et ligegyldigt nummer i den endeløse række af martyrer. Ganske vist: Jesus vil, at mennesker, - og altså også Peter skal vinde den frihed, at den ene kan give sig hen for den anden men det skal ikke ske på fri hånd. Det kan først ske med en indre frihed, som Peter ikke har før Jesus siger til ham: Vær hyrde for mine får I stedet varsler Jesus Peters sammenbrud: Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale Engang i efteråret var jeg til en konference for ansvarlige i præsteuddannelsen. Vi talte om nutidens unge mænd, der har det svært med at nå til en afklaring. Præst skal skal ikke Og vi talte om hvordan de, som så mange andre unge mænd og kvinder og ældre med, mig selv inklusiv i et vist omfang er godt og grundigt optaget af sig selv og har sig selv som projekt. Hvad skal der til, hvad kan trænge igennem selv- Johannes evangeliet, kapitel 10. v11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. v12 Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; v13 for han er daglejer og er ligeglad med fårene. v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. v16 Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde. 3

optagethedens hårde skal? Spurgte jeg en klog ven, da jeg kom hjem. Et sammenbrud, måske skal der et sammenbrud til, svarede hun. Altså: en erfaring af afmagt, af min egen magt afmægtighed, jeg skal holde op med at forestille mig, at alt initiativ rulles ud inde fra mig, at jeg kan, hvis jeg vil. Venskabet med Kristus, for Peter som for os, er ikke en som en smuk kappe vi svøber om os, for at gøre billedet komplet Som om vi også kunne uden, bare lidt mere besværligt. Venskabet med Kristus består i, at vi kender stemmen, og får delagtighed i hans magt. Havde Peter klaret udfordringerne i Pilatus gård altså: hvis han havde vist sig som en mand, så havde han vist sig som en mand, men hvad skulle vi så have brugt det til? Så havde han måske været en helt, men en discipel?. Så havde han vist, at han kunne finde gennem livet uden hyrde, at han kunne være sin egen hyrde Og det ville være et sandt mareridt for ham og for os. I stedet galede hanen og Peter græd. Og han begyndte at erfare det, som også Paulus siger: Det er, når jeg er svag, at jeg er stærk. Det kristne paradoks, der betyder, at vi ikke skal frygte svagheden, så længe den betyder, at jeg åbner mig for det, som virkelig gør mig stærk og mit liv autentisk. Og at Gud også kan nå os i svagheden og gennem svagheden, som vi derfor ikke skal frygte, men tolke i lyset af venskabet med Gud. I prologen siger Johannes: alle, der tog imod ham, gav han magt/ eller ret (for det græske ord kan oversættes på flere måder) til at blive hans børn. På flere måder, ja, for ordet kan også oversættes med Evne til Mulighed for Det betyder: det er tilladt, - legitimt du må gerne eller: du har licens til. Den licens fik Peter, men han fik den først efter sammenbruddet, da Jesus sagde: Vær hyrde for mine får! Jesper Fich op Marias bebudelse En Fest som fortjener mere opmærksomhed!!!? Vi har lige fejret Jul, og ingen er i tvivl om, hvad vi har fejret, nemlig Herrens fødsel. Det hele begyndte dog 9 måneder før, den 25. marts, det er jo her, her, her hvor det hele begyndte!!!! Jeg må medgive, at det ikke er det mest almindelige at ihukomme undfangelsen, måske for forældre. Men, desværre går denne fest stort set uagtet forbi de allerfleste, at det er her menneskers historie i Guds frelses plan tog en vending. Denne UND- FANGELSE, som var aldeles afhængige af Marias JA, er hængslet, så Porten nu kan åbnes op for alle Guds goder. Det fortjenes at blive fejret og mindet. Da den 25. marts altid vil falde i fastetiden, vil den heller aldrig blive fejret en Søndag, og dermed er det også uden for rækkeviden og bevidstheden for de allerfleste kirkegængere. De ældste vidnesbyrd for festen, den 25. marts om forkyndelse af Herrens Fødsel ved engelen Gabriel til Maria ( Maria Bebudelse ) når tilbage til midten af det 6 årh.; dens liturgiske rang er i år 692 allerede så høj, at den måtte fejres også i den ellers festfri Store Fastetid. Pave Sergius I. ( død i 701), som selv stammede fra Orienten, overtog den, ligesom en del andre Maria fester, fra det kristne Østen. Før Liturgi reformen gik den 25. marts som en Maria fest, det kaldtes Marias bebudelse. Nu er det en Herrens fest og hedder Herrens bebudelse! Så måtte det jo egentligt også være muligt at kunne fejres en søndag, da det jo er en Herrens fest. Men, helt ærlig, hvad er det dog vi fejrer??? Hvad bliver bebudet til hvem, eller hvem til hvem??? Altså det er jo ikke det ene frem for det andet, men det vi her fejrer, er jo Guds Pagt med Mennesket, Guds kærlighedserklæring til os, som Maria giver sit frie JA til, uden hvilket der bare ikke var blevet til noget som helst.ingen Jul, 4

ingen Påske.. ingenting. To komponenter der bliver til èt for aldrig mere at skilles ad,. og det, der fødes, skal kaldes helligt, Guds Søn! Og Marias søn! Ligesom Guds skabelses historie begyndte med dag et, der derfra fører som en lige linje på et tidspunkt ind i evigheden, således også frelses-historien, som begynder med bebudelsen som vender menneskers lod efter syndefaldet for altid. Så kunne festen også minde vort samfund i dag om, at livet begynder med BEGYNDEL- SEN med UNDFANGELSEN; som sandt menneske, tog Jesus selv alle menneskelige vilkår og udviklingsstadier på sig, undtagen synd. Her kunne det være tjeneligt, at kaste et kort blik inde i KKK om den indre og ydre forening af Jesus, Ånden og Maria imellem, til gavn for vort bønsliv. I fællesskab med den hellige Guds Moder 2673. I bønnen forener Den Helligånden os med den enbårne Søns person i Hans herliggjorte menneskenatur. Det er ved denne og i den, at vor bøn som Guds børn i Kirken er forenet med Jesu Mor. 2674. Efter at Maria i troen har givet sit samtykke ved Bebudelsen og holdt fast ved det uden tøven ved foden af Korset, udstrækker hendes moderskab sig nu til hendes Søns brødre og søstre, der på deres jordiske vandring stadig er omgivet af farer og trængsler. Jesus, den eneste mellemmand, er vejen for vor bøn. Maria, Hans Moder og vor Moder, er fuldkommen gennemsigtig i forhold til Ham: Hun er Vejviseren (Hodegætria), hun er Tegnet, ifølge den traditionelle ikonografi i Øst og Vest. Om Ikonen: Bebudelse, Novgorod, 12 årh. Ærkeenglen og Maria er lige store i skikkelse og står alene i billedet, men oppe i øvre billedrand ser man Gudfader til stede, hvormed hele himlen er til stede. Gabriel har allerede givet Maria det glade budskab, for foran hendes bryst ser man allerede Jesusbarnet. I modsætning til Gabriels talende og gestikulerende holdning står Maria med let bøjet hoved som i meditation over det budskab, som hun har modtaget. 2675. Det er ud fra Marias enestående samvirken med Helligåndens virken, at Kirkerne har udviklet bønnen til Guds hellige Moder, idet de har centreret den om Kristi Person, der viser sig i Hans mysterier. I de utallige hymner og antifoner, som giver udtryk for denne bøn, er det sædvanligvis to bevægelser, der alternerer: Den ene højlover Herren for de store ting, Han har gjort for sin ringe tjenerinde, og ved hende for alle mennesker; den anden betror Guds børns bønner og lovsange til Jesu Moder, fordi hun nu kender menneskenaturen, som Guds Søn har påtaget sig i hende. Sr. Mikaela 5

Nyt fra børneundervisningen I sidste Nyt fra Børneundervisningen var vi i fuld gang med at forberede Luciaoptoget og krybbetableauet, som heldigvis viste sig at blive afviklet helt efter planen: De optrædende børn fik en stor oplevelse både på Rehabiliteringshjemmet og i messen ved dels at blive anerkendt for et veludført arbejde og dels ved at give glæde til en masse mennesker. Og hvert eneste år sker miraklet: Fra prøvernes kaos til fuldendt optræden. Det er et godt tegn på Guds indgriben, at det hvert år lykkes at få det hele til at gå op i en højere enhed. Efter juleferien stod fastelavn for døren og det er jo festligt at se fantasi og kreativitet udfolde sig i børnenes flotte dragter. Og denne gang huskede vi voksne sandelig også at komme slik i tønderne. Vores store Første kommunionshold træner på livets løs i disse dage til deres festdag den 1. april. Der skal en del logistik til at manøvrere 22 livlige børn med tændte lys i lange ministrantdragter op igennem en fyldt kirke. Men igen: Endnu et mirakel opstår år efter år alle overlever og det plejer både at blive højtideligt, stemningsfyldt og rørende. Forud er gået undervisning, så børnene ved, hvad de går ind til: Vi har gennemgået messen med dem. Vi lavede messens forløb som et slags puslespil, som børnene samlede og de enkelte forløb blev klistret op på væggen. Vi har talt om vore kirkes syv sakramenter, som har hvert sit symbol, som vi farvelagde og klippede ud 6

til en flot uro, som nu hænger og pynter i kælderen. Vi har lavet skattejagt, som har til hensigt, at børnene skal lære selve kirkens fysiske rum og de tilstødende lokaliteter at kende. Vi har gennemgået en ministrants tjeneste for at inspirere dem til selv at være med til at gøre messen mere festlig for os andre og tillige mere spændende for dem selv. Det pynter unægtelig, at der er en stor flok ministranter, som går op gennem midtergangen ved messens start. For at børnene skal føle sig trygge ved en sådan fremtrædende rolle, sørger de rutinerede ministranter for dels at undervise de kommende og dels at indøve det praktiske aspekt af at være præstens hjælpere. Vi har lavet konkurrence omkring kirkens tre største fester: Jul, påske og pinse. De skulle nævne årsagen til fejringen og de traditioner der knytter sig hertil. Vi må konstatere, at alle hold vandt gennem deres viden. Vi har været på klosterbesøg hos vores Sankt Lio- 7

ba søstre sammen med BørneLørdagsholdet, hvor Lego opslagstavlen med søstrenes gøremål stadig er et populært hit tænk, at søstre leger med Lego, sejt. Ellers er børnene andægtige, klosterfreden må slå igennem selv hos de mindre børn. For at samle alle input som repetition, lavede vi en tipskupon, som børnene heldigvis tog til sig og gik op i med liv og sjæl. De klarede sig i øvrigt forbløffende godt. Hele forløbet slutter med, at vores sognepræst Jesper giver børnene den afsluttende finish, så børnene er godt rustet til sakramentet. Også her i Lumen må vi gentage, at vores kirke stadig er alt for lille til et så stort et rykind, som tilfældet er hvert år efterhånden. Det betyder desværre, at hver familie højst kan tage 5-6 medlemmer med til at få en siddeplads på bænkene, som i øvrigt bliver reserveret til hver familie med første kommunikantens navn påskrevet. Det betyder således, at resten af menigheden som sædvanligt ikke kan deltage i 2. påskedagsmessen, desværre. Til orientering vil vi også tilføje, at kirkens faste fotograf vil tage billeder under hele messen som den eneste, der har lov for efterfølgende at forære alle familier en disc fra den begivenhedsrige festdag. Forældre og slægtninge kan dog tage billeder under indtog og udtog, ligesom vi stiller op til gruppebillede bagefter. Sankt Mariæ kirke kan således sige sig helt fri af den kirkekrise, som mange kirker har store problemer med. Det er da værd at glæde sig over, når rummet bliver for trangt. På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i Sankt Mariæ Kirke Klara Kaare Frederiksen 8

Sognestatistik 2012 2012 2011 Dåb 27 40 Firmelse 16 5 Første kommunion 20 15 Vielser 6 1 Begravelser 9 14 Udmeldelser 1 3 Kirkebesøg 2012 2011 Første tællingssøndag 140 169 Anden tællingssøndag 170 148 Tredje tællingssøndag 165 148 Fjerde tællingssøndag 215 234 Kommunioner i alt 13.353 11.758 katolikker i sognet Under 16 319 316 Over 16 inkl. ukendt alder 1010 1.041 I alt 1.329 1.357 Kirsten Foghsgaard der indtil for nogle år siden var præst ved Flintholm kirke, sagde engang, at hver søndag når hun cyklede hjem fra Flintholm, kom hun forbi vores kirke lige når messen var færdig, og folk myldrede ud. Hver søndag ser det ud, som om I har haft konfirmation. Tænk at kirken stadig virker, at menigheden stadig samles i en tid og i en by hvor kirke ikke mindst katolsk kirke ikke er en selvfølge. Skt. Mariæ Kirke bliver godt brugt. Det er jeg taknemmelig over, for et menighedsfællesskab er ikke en selvfølge. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste der er taknemmelig. Noget nyt er de store firmelseshold. Tidligere blev to årgange firmet samtidig. Det ville ganske enkelt ikke gå mere. Ikke bare fordi kirken er for lille, for det er den alligevel og firmelserne finder derfor sted i Jesu Hjerte Kirke - men fordi vi ikke ville magte at undervise så store hold. Forbløffende at de unge holder sammen efter firmelsen, ser hinanden privat eller på en DUK lejr. Måske er der en ny bevidsthed på vej om nødvendigheden af meningsbærende fællesskaber? Det kan vi håbe og bede til Jesper Fich 9

Sct. Mariæ Sogns Regnskab 2012 Sct. Mariæ Sogns regnskab for 2012 blev, takket være øget betaling af kirkeskat/gaver, hæderligt for 2012. Indtægterne blev på 693.026 efter fradrag af skat til bispedømmet, hvilket er på niveau med 2009/2010. Der blev brugt kr. 182.634 på drift og vedligehold af kirken, menighedslokaler og præstebolig. Kirken aflønner organist, rengøring o.a. med samlet kr. 104.126. Udgifter til sognebladet Lumen, porto og kontorartikler beløber sig til kr. 200.430. Udgifter til sogneblad omfatter tillige udgifter til udvikling af en ny hjemmeside, som ventes at blive klar i 2013. Børne- og ungdomsarbejdet har haft udgifter på kr. 40.270. Kirken har et forholdsvist stort børne- og ungdomsarbejde med bl.a. børnelørdage, første kommunionsundervisning, firmelsesundervisning, ministranttjeneste og lejre. Mødeudgifter på kr. 95.093 dækker udgifter til kirkens egne møder, udgifter til bil og kursusudgifter mv. Kollekter til andre formål på kr. 9.948 er bl.a. kollekter indsamlet til Peters Penge og Det Hellige Land, som sendes videre til disse formål. Når årets udgifter trækkes fra indtægterne er der kr. 60.525, som ikke er blevet brugt. Disse er henlagt/ opspares til senere brug. Kirkens tagrygning skal renoveres og kirkerummet skal have nyt loft og males, når der er penge i kassen til det. Dette spares der op til på henlæggelseskontoen. Sognets udgifter vil stige i de kommende år. Hidtil har sognet betalt 30% i afgift af sine indtægter til bispedømmet, men skal fra 2013 betale 32% til bispedømmet. Hertil kommer en årlig inflation på ca. 2%. For at kunne holde det nuværende aktivitetsniveau i kirken er det derfor nødvendigt, at den positive udvikling i indbetaling af kirkeskat i 4. kvartal 2012 fortsætter i 2013. Som forholdsvis nyt medlem af kirken har det været en fornøjelse for mig at få indsigt i sognets økonomi via mit tillidshverv som regnskabsansvarlig. For kr. 700.000 får vi alt, hvad der er beskrevet ovenfor: Sogneblad, hjemmeside, stort børne- og ungdomsarbejde, musik til gudstjenesten, diverse arrangementer, friske blomster i kirken osv. Og vi skal ikke selv gøre rent i kirken, som menigheden skal i mange andre danske katolske kirker. Kirken bliver kørt uhyre omkostningseffektivt - hver en krone bliver vendt. I Folkekirken ville de 700.000 kr. knap nok dække udgifterne til organist og rengøring. Hanne Roj-Larsen Regnskabsansvarlig 10

Nyt fra menighedsrådet Nyt fra menighedsrådet november 2012 Menighedsrådet holdt efterårsmøde i november og her fortæller vi lidt om, hvad der var på dagsordenen. Der har længe været behov for frivillige til en kørselsordning for dårligt gående og andre med behov. Der er nu fundet et par frivillige, og hvis der i menigheden er nogen, der har brug for kørsel, kan man henvende sig til Sr. Michaela. Menighedsrådet arbejder stadig med hjemmesiden og håber at kunne præsentere den i foråret 2013. Der arbejdes fortsat videre med tekster og det kunstneriske indhold i hjemmesiden. Menighedsrådet vil tilstræbe, at der kommer et læsevenligt referat på hjemmesiden og i Lumen efter alle Menighedsrådsmøderne. Der har været til forvirring omkring udlæg i forbindelse med kirkekaffe- og kagen. Aktuelt er der 1800, 00 kr. i kirkekaffebøssen hos Sr. Benedikte, så alle der måtte have udlæg for indkøb af kaffe, kage eller ingredienser til samme, kan få refunderet deres udgifter der. Når bøtten er tom, vil MR komme med en reminder under kirkekaffen. Menighedsrådet sætter sammen med resten af menigheden stor pris på de frivillige, der står for kirkekaffe og kage søndag efter søndag. Det skal selvfølgelig ikke være en udgift, der ligger de frivillige kaffemænd- og damer til nogen last. Nyt fra menighedsrådet februar 2013 Menighedsrådet holdt møde den 18. februar 2013. Hovedpunktet var sognets regnskab for 2012 og budget for 2013, som blev gennemgået med regnskabsfører Hanne Roj. Sognets indtægter fra kirkeskatten steg i sidste halvdel af 2012. Det er meget glædeligt og måske et svar på kirkeskattekampagnen. 2012 endte med et pænt overskud på 65.000,- kr, som henlægges til fremtidige større udgifter. Menighedsrådet vedtog regnskabet og budgettet. Regnskabet bliver offentliggjort i et kommende nummer af Lumen med kommentarer fra Hanne Roj. Der arbejdes stadig på sognets nye hjemmeside. Designet er justeret og de fleste tekster klar. Vi håber på, at hjemmesiden er klar til sommer. Vi planlægger en samlet Sct. Mariæ deltagelse i Åsebakkevalfarten den 26. maj 2013. Vi satser på koordinering af transport og fælles picnic. Mere orientering om arrangementet i kirken og i våbenhuset. Menighedsrådet har som tidligere skrevet i Lumen valgt at sætte fokus på kirkeskat i dette efterår med et tema nummer i Lumen. Derudover er der trykt en rigtig fin og flot pamflet som første gang blev præsenteret og uddelt ved søndagsmessen d. 18. november foruden et af fire indlæg fra prædikestolen. Vi håber på stor opbakning og tilslutning til kirkebidragsordningen, som der er så stor brug for i vores kirke netop nu. Marguerite Ellekvist - Referent 11

Status på Kirkebidragskampagnen I efteråret lancerede vi en kampagne for at få flere medlemmer af menigheden til at betale kirkebidrag. Baggrunden var flere års tilbagegang. Dertil kommer, at sognets bidrag til bispedømmets fælles udgifter vil blive sat op i årene, der kommer. Skt. Mariæ menighed har i forvejen en af landets højeste andele af betalende medlemmer. Og kirkebidraget hører til blandt de største i landet. Det vil sige, at opgaven ikke var let: alle lavthængende frugter er så at sige plukket for længst. Så tak for det! Tusind tak. Tak for lydhørhed og vilje til at sikre kirkens liv. Men i virkeligheden burde vi ikke glæde os over den førsteplads/andenplads. Det iscenesætter blot alvoren i at katolikker i Danmark i udbredt grad ikke støtter deres kirke økonomisk. Så lad os håbe på, at vi til næste år vil kunne se os overhalet af rigtigt mange andre sogne. Jesper Fich Henrik Bang, der dengang endnu var menighedsrådsformand, udviklede en plan. Kernen i kampagnen var 3 oplæg af forskellige medlemmer, der skulle fortælle om, hvorfor de betaler kirkebidrag. Samtidig producerede vi en ny folder, og der blev lavet et særnummer af Lumen. Hvad kom der så ud af det? De tre indlæg blev mødt med megen interesse. Det er ikke så tit at vi sådan står frem for hinanden som menighed. Der var virkelig noget at lytte til. Tre meget vægtige oplæg, der mere handlede om katolsk identitet, end om penge. Et af oplæggene kan læses her i bladet. Det første resultat var nedslående: der kom ikke mange nye bidragsydere. Ca. 10. Og det var jo skuffende. Men da vi modtog afregningen af kirkebidrag for 4. kvartal (vi modtager altid kvartalsvis fra bispekontoret), kunne vi konstatere en overraskende fremgang på ca. 14% i det samlede kirkebidrag. Det er nærliggende at tro, at bevidstheden om hvor vigtigt det er, at vi bidrager til det fælles gode, menighed/kirke/ bispedømme, er blevet væsentlig styrket. I januar fik jeg fordi jeg er medlem af den gruppe, der følger kirkebidraget i hele landet en opgørelse om udviklingen i alle sogne. Frederiksberg stod for den største stigning både nominelt og procentuelt. Faktisk er det kun Aalborg sjovt nok også en Skt. Mariæ menighed! der har et større kirkebidrag i kroner og øre. Men Aalborg er også landets største menighed. 12

13

Kirkeskat Tale ved søndagsmessen 16/12-2012, af Philip Løvland Jeg er kun lige blevet 23, så selvom jeg har betalt kirkeskat i nogle år, er det først for nylig, at jeg er begyndt at interessere mig for det i et større perspektiv. Men det jeg har set, har virkelig chokeret mig. Jeg går ud fra at alle, der er her i dag, egentlig synes det med at have en Kirke er en meget god ting ellers ville vi nok ikke være her. Men her på Frederiksberg er det kun 35% af dem over 18 år, som betaler. I dag ville det f.eks. svare til, at de 5-6 forreste rækker var de eneste her, der betalte. Og altså, prøv at forestil jer hvis det kun var 35% der sang med, eller det kun var 35% som knælede under forvandlingen, det ville jo slet ikke holde. Og det er altså noget pjat, at der er så få der betaler. Beløbet er ikke det vigtigste her, det behøver ikke være 1 eller 2 % af indkomsten, men hvis I kan være enige i, at vi er glade for at have en kirke, så skal der altså også nogle penge på bordet, for ellers kan Kirken simpelthen ikke overleve. Og jo, det gør en kæmpe forskel om man betaler, også selvom det bare er en lille smule. Det kan være, at man har svært ved at se helt, hvorfor man skal betale, eller har en masse gode undskyldninger. Men så tænk på det, som var det jeres børns fodboldklub. Ville I ikke også blive sure, hvis man blev nødt til at deles om 1 bold i stedet for 10 til træning, fordi de andre forældre ikke betalte? Og hvis de så kom med den undskyldning, at det var jo ok, fordi deres barn ikke kom helt så ofte. Eller hvis billetpriserne i bussen steg, fordi det kun var 4 ud af 10 der betalte frivilligt? Og at hvis man bad dem, som kørte gratis med om at betale, så fik det svar, at det havde de altså ikke råd til, for nu havde de lige købt nyt tøj. Det er præcis det samme med Kirken jeg kommer heller ikke hver søndag, og vi har da heller ikke så mange penge derhjemme, men derfor kan det da ikke være rigtigt, at der er andre, som skal betale for at jeg kan gå i kirke en gang i mellem, når nu jeg godt kan finde et lille beløb hver måned. Hvis man stadig ikke er overbevist om, at man skal betale så tænk på skatten. Vi kan nok godt være enige om, at hvis det kun var 35% af alle dem, som havde et arbejde, der skulle betale skat, ville det være helt vildt uretfærdigt, og man ville nok blive ret irriteret over dem, som ikke betalte. Sådan er det med Kirken, og hvis ikke vi får nogle flere penge i kassen snart, så bliver bispedømmet altså nødt til at skrue kraftigt ned på udgifterne og jeg ser i hvert fald ikke frem til en fremtid, hvor det koster over 1.000 kr. at komme på en DUK-weekend, hvor man må deles 2 om salmebøgerne, og hvor de præstestuderende ikke kan komme hjem til jul, fordi der ikke er råd til en flybillet. Nu har jeg talt lidt længe, det er jeg ked af, men jeg håber virkelig, virkelig inderligt, at alle jer, som ikke betaler kirkeskat, vil kigge ind i jer selv og virkelig tænke over, hvorfor det er, I ikke betaler i det mindste bare et lille beløb. Og, hvis I har en god undskyldning for ikke at betale eller har et helt andet syn på kirkeskatten, så vil jeg meget gerne høre det over en kop kaffe bagefter. Tak for jeres opmærksomhed Philip Løvland 16/12-12 14

Johannes af Damaskus Sætternissen er en drilagtig fyr. Man møder ham alle vegne også i et sogneblad. I julenummeret af Lumen er jeg således faldet over en gammel kirkefader, der er blevet 400 år ældre end sin alder. Artiklen Juledag begynder med et citat af Johannes af Damaskus, og der står, at han er fra det 4.århundrede. Men den Johannes af Damaskus, som jeg kender, han levede ca.675 ca.749. Han er altså ikke fra Oldkirkens dage, men fra den tidlige Middelalder og det gør jo en vis forskel. Det fjerde århundrede er den sejrende kirkes tidsalder. 312 blev Kristendommen en tilladt religion, og i 391 den eneste tilladte. Endnu var Romerriget en enhed, først i 395 blev riget delt i øst og vest for aldrig at blive samlet igen. På det teologiske plan var tidens stridsemne treenighedslæren. Resultatet af de stridigheder blev den trosbekendelse, der med et fagudtryk hedder Nikænum-konstantinopolitanum, eller mere mundret den lange trosbekendelse. Den fandt sin form på kirkemøder afholdt i Nikæa i 325 og i Konstantinopel i 381. På Johannes af Damaskus tid var forholdene helt anderledes både på det politiske og det theologiske plan. Det Vestromerske kejserrige var for længst gået til grunde, og først med Karl den Stores (d.814) kejserkroning år 800 i Rom tog et nyt vesteuropæisk kejserdømme form. Mod øst var de byzantinske kejsere trængt af de muslimske kaliffer i Damaskus. Allerede 638 var Jerusalem gået tabt, og snart kontrollerede kalifferne af umajadedynastiet ikke bare Mellemøsten, men også Nordafrika og Spanien. Selv rigshovedstaden Byzans kom to gange i Johannes levetid under angreb (678 og 718) af arabiske flåder. I tidsrummet 730-843 var det teologiske stridsemne: Om det var tilladt at dyrke billeder eller ej. Inkonoklasterne mente nej, og inkonodulerne mente ja. Striden bølgede frem og tilbage i det, der engang havde været Det Østromerske kejserrige, mens Vesteuropa fulgte med fra sidelinjen. Dér var problemet ikke aktuelt. I 730 blev billeddyrkelsen forbudt, og først 843 vandt billederne endegyldigt indpas i den ortodokse tradition. Den strid blandede Johannes af Damaskus sig i, idet han forsvarede brugen af billeder. Det kunne han gøre uden frygt, for som hans navn viser, befandt han sig uden for det byzantinske riges grænser. Johannes var født i Damaskus, hvor hans far beklædte en høj stilling ved kalifhoffet.; en stilling som sønnen arvede. Men han endte med at trække sig tilbage fra verden for at blive munk og præst i et afsides kloster beliggende mellem Jerusalem og Dødehavet. Der var der ro, og der kunne han skrive uforstyrret. Han skrev dogmatiske værker, der blev brugt både i øst og i vest. Vi er jo endnu i den udelte kirkes tid. Han var imidlertid ikke bare teolog, men som andre af de store tænkere i Kirkens historie også salmedigter (man kan tænke på en Ambrosius ca.339-397 og Thomas af Aquino ca.1225-1274). Hans salmer bruges den dag i dag i den ortodokse kirke, og også her i landet er hans salmedigtning repræsenteret. I Lovsang findes således salmen: Hør vor helligaftens bøn (nr.394); en salme der indholdsmæssigt hører til mellem Langfredag og Påskemorgen. Lad mig slutte med at citere første og sidste vers i N.F.S.Grundtvigs (1793-1872) gendigtning: Hør vor helligaftens bøn! Hør os, Guds enbårne Søn! Hør du os i påskekvæld! Eftergiv os al vor gæld, så opstandne fra de døde, glad vor mester vi kan møde. Kristus ære være dig, takkesang evindelig! Ved korsfæstelsen i går lægte du vort dybe sår. Ved opstandelsen i morgen slukker du al dødningsorgen. Se, det var nogle teologiske strøtanker foranlediget af sætternissens besøg på Frederiksberg. Sr. Rut Maria Schmidt OSB 15

KÆK-referater Mødet den 8. december 2012 KÆK s traditionelle julemøde var vejrmæssigt ikke nogen succes. Det kolde vejr holdt mange borte, men den tapre og ikke forkølelsesramte lille skare, som mødte op, blev belønnet med lækre æbleskiver, kaffe og 2 glas portvin. Tidligere var vores nu afdøde biskop Hans Martensen en hovedperson ved denne julesammenkomst. I de seneste år har Hanne og Carly Majholm påtaget sig at videreføre traditionen med at give samværet et indhold, som skal pege frem mod den kristne kirkes julefest uden forbrugersamfundets juleræs og julestress. Birthe mindedes i sin velkomst biskop Hans mangeårige aktive deltagelse i julemødet og overlod derefter ordet til Hanne, som havde valgt at læse op fra Selma Lagerløf s Kristuslegender. Carly havde fundet et spændende brev fra Sr. Simone fra hendes tur til Jerusalem i 1960 erne trykt i Julekærten. Hanna Busch-Møller fortalte derefter om traditionerne i sit hjemland Polen. Med til dem hører det kulinariske, som er en ganske voldsom sag. Når juledagenes måltider for en stor del bestående af fiskeretter -- var konsumeret, behøvede man faktisk ikke at nyde mere før til nytår! Vi sang derefter en række af de velkendte julesalmer og en enkelt af Peter Fabers julesange. Niels Busch Møller, som fra klaveret lod tonerne strømme gennem lokalet, sørgede for behørigt akkompagnement. Mødet den 13. januar 2013 For tredje år i træk holdt KÆK et rent hyggemøde som indledning til det nye år. I modsætning til julearrangementet blev nytårsmødet et rent tilløbsstykke med over 30 deltagere., nok det største deltagerantal i dette årtusinde! Vi nød lækkert smørrebrød og vin, samt kaffe. Vi fik talt rigtig godt med hinanden om stort og småt i denne kolde vintertid ved det af Jytte smukt pyntede langbord. Alle var enige om, at denne tradition skal fortsætte i januar 2014. Mødet i KÆK den 12. februar 2013 Den katolske kirke i Latinamerika var emnet for februarmødet med ph.d. Jakob Egeris Thorsen, som til daglig er lektor ved teologisk fakultet i Aarhus. Vi fik af ham en overordentlig fængslende indførelse i Kirkens latinamerikanske historie siden den spanske kolonitids begyndelse omkring år 1500. Den spanske konge opfattedes nok så meget som paven i Rom som kirkens overhoved i de spanske kolonier, men modsat alle bestræbelser på central ledelse og kontrol opererede bl.a. franciscaner- og dominikanerordenerne mere selvstændigt i kolonierne, ikke mindst ved deres missionsvirksomhed blandt indianerne. De modstridende tendenser centralisme kontra en vis lokal uafhængighed indenfor kirken fortsatte i tiden efter koloniernes løsrivelse fra det spanske moderland i 1820 erne. Den højere gejstlighed i Sydamerika søgte at bevare spansk overhøjhed i kirken. Mange præster og ordensfolk ønskede på deres side mere uafhængighed og selvstændighed. Også Rom involverede sig langt kraftigere end før i forholdene i Sydamerika. Koloniernes frigørelse og de nye statsdannelser med forfatningsbestemmelser om religionsfrihed gjorde det muligt for ikke-katolske kirkesamfund at etablere sig og missionere i disse ellers rent katolske lande, og det skete i stor stil fra omkring 1900. Som et modtræk kan man se pave Pius d. 12.s eksport af en mængde katolske præster og ordensfolk fra USA og Europa til Latinamerika i 1950érne, hvor også de indre spændinger p.g.a den enorme forskel mellem rige og fattige tog til. Oven i de sociale og mangfoldige religiøse modsætningsforhold kom i løbet af 2.halvdel af det 20.århundrede også konflikter med de statslige myndigheder som følge af befrielsesteologiens ubetingede moralske støtte til samfundets underklasser. Dette indebar spændinger til de herskende militærdiktaturer. Ikke mindst pinsebevægelserne er i den nyeste tid på fremmarch i Latinamerika. Det samme gælder den karismatiske fornyelse inden for katolicismen, hvad man ikke hører så meget om, men i dag skønnes ca. 15 % af sydamerikanske katolikker at være tilknyttet den karismatiske bevægelse, hvis skytshelgen er Maria, på foranledning af pave Johannes Paul 2. Omtalt af HKT 16

KÆK s program de kommende måneder April: Søster Lioba: Min vej til Kirke og Kloster Maj: Rektor emeritus Gerd Ryom: Pave Johannes XXIII og Den franciskanske Sekularorden Juni: Vi får besøg af vores sognepræst Jesper Fich 17

Kender I Sankt Andreas Bibliotek? Kender I vores Sankt Andreas Bibliotek (SAB), som har til huse i stueetagen på Katolsk Bispekontor? Kender af gavn og ikke blot af navn, forstås. Som loven foreskriver, skulle undertegnede i Virksomhedspraktik, så det gjaldt om at finde en arbejdsplads, hvor jeg kunne være til nytte og samtidig føle en vis passion for. Som første valg kontaktede jeg SABs hjælpsomme bibliotekar Kate og spurgte, om hun kunne bruge en hjælpende hånd i fire uger. Hvilket hun heldigvis indvilligede i. Hidtil kendte jeg godt eksistensen af SAB og vidste da også, at det for nylig var slået sammen med Niels Steensens Bibliotek. Det var dog alt. Hvad jeg ikke vidste, var omfanget af den vidensmængde, man kan komme i besiddelse af på dette sted. Hvis man er bibliofil og interesserer sig for religion, selvsagt (katolsk) historie og alt som hører til vores tro, Niels Steensen, og meget mere, så er dette simpelthen stedet. Det mest interessante og religionsnørdede ligger imidlertid gemt på hjemmesiden www.sanktandreasbibliotek.dk Her er det muligt at stille alskens spørgsmål og få svar af bibliotekaren og kyndige fagreferenter. Det er så spændende læsning, at jeg helt fortabte mig i siden og glemte tid og sted. Så I kan rolig regne med, at kristendom.dk og religion.dk har en alvorlig konkurrent i vores glimrende hjemmeside for SAB. Hvis I vil vide mere, har jeg lagt brochurer for SAB i holderen ved kirkens indgangsdør. Klara Kaare Frederiksen 18

Sognekalender Søndag den 24. marts Palmesøndag kl. 11 Højmesse Torsdag den 28. marts Skærtorsdag kl. 17 Messe og tilbedelse Fredag den 29. marts Langfredag kl. 15 Liturgi Lørdag den 30. marts Påskelørdag kl. 21 Påskenatsvigilie Søndag den 31. marts Påskedag kl. 11 Højmesse Mandag den 1. april Anden påskedag kl. 11 Højmesse med første kommunion Søndag den 7. april Anden søndag i påsken kl. 11 Højmesse med børneprædikenn Søndag den 14. april Tredje søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 21. april Fjerde søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 28. april Femte søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 5. maj Sjette søndag i påsken kl. 11 Højmesse med børneprædiken Torsdag den 9. maj Kristi Himmelfart kl. 11 Højmesse Søndag den 12. maj Syvende søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 19. maj Pinse kl. 11 Højmesse Søndag den 26. maj Trinitatis kl. 11 Højmesse Søndag den 2. juni Kristi legems og blods fest kl. 11 Højmesse og procession Søndag den 9. juni 10. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 16. juni 11. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 23. juni 12. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 30. juni Peter og Pauls fest kl. 11 Højmesse Søndag den 7. juli 14. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 14. juli 15. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 21. juli 16. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 28. juli 17. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 4. august 18. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 11. august kl. 11 Højmesse Søndag den 18. august Jomfru Marias optagelse i himlen kl. 11 Højmesse 19

Vor kære Gud og Fader. Vi takker dig for lyset og livet. Lad dit lys skinne for os og varme i os, så kærligheden kan gro og leve mellem os. Gør os til himmellys, der er tændt ved din Ånd, så vi kan lyse for hinanden. Amen. 20