VEJLE LYSTBÅDEHAVN. Masterplan og visionsoplæg for. Marts 2009

VEJLE LYSTBÅDEHAVN Masterplan og visionsoplæg for Marts 2009 1

Ådalen Vejle centrum Masterplan og Visionsoplæg for Vejle Lystbådehavn udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfi rma I/S. I samarbejde med Vejle Kommune, NIRAS og Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA 2

INDHOLD Erhvervshavn Skyttehus Odden Vejle Fjord Broen Vejle Fjord Metode + Idégrundlag Indledning... s. 5 Vejle Modellen... s. 7 Mål og visioner... s. 9 Idégrundlag... s. 11 Masterplan Helhedsplan... s. 15 Planudsnit... s. 17 Principsnit... s. 21 Parkering og vejadgange... s. 27 Promenadeforløb... s. 31 Byrum... s. 35 Søsporten... s. 39 Funktioner i stueplan... s. 43 Arealopgørelse... s. 45 Økonomiske oversigter... s. 47 Anlægsfaser Anlægsfase 1... s. 53 Anlægsfase 2... s. 55 Anlægsfase 3... s. 57 Anlægsfase 4... s. 59 Vejle Lystbådehavn Proces + Baggrund Registrering af eksisterende forhold... s. 63 Søsporten - behov og visioner... s. 67 Analyse - fastlæggelse af retningslinier... s. 71 Forløb i proces... s. 75 2 udviklingscenarier... s. 79 Debat - nøgletemaer og udbytte... s. 81 Sammenfatning af debat... s. 83 3

Muligheden for at dyrke fritidsinteresser og sport er noget, danskerne vægter højest ved udviklingen af havneområderne. Rekreativ havnekultur som f.eks grønne områder, grillpladser, badeanstalter og sport er omtrent ligeså efterspurgt som boliger. I de mindre byer er ønsket om rekreativ havnekultur en smule større end ønsket om boliger Kilde: Bygningskultur Danmark, Omnibus undersøgelse, 2007. 4 Metode + Idégrundlag

INDLEDNING Siden efteråret 2007 har Vejle Kommune arbejdet med udviklingsplaner for den yderste del af Nordkajen, hvor Vejle Lystbådehavn ligger i dag. Ønsket er, at man i dette område skaber fremtidens maritime aktivitetscenter sammen med et nyt byområde og en aktiv erhvershavn, der fortsat kan udvikles. Det er et mål for udviklingsplanerne, at der etableres en attraktiv forbindelse mellem Vejle by og fjord, sådan at Vejle by får en stærkere, rekreativ kontakt til fjorden. Udviklingsplanerne har fra start været præget af en tæt dialog med eksisterende og kommende brugere på havnen. Denne dialog har hjulpet til at danne et billede af de muligheder, der skal være til stede for at sikre en god havneomdannelse. For at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig. Der er som inspiration til debatten løbende udarbejdet skitser for området. På grundlag af dette forarbejde er der udarbejdet et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området. Metode + Idégrundlag 5

900.000 danskere ønsker at dyrke fritidsinteresser på vandet En undersøgelse foretaget af Danboat og Gallup viser, at 900.000 danskere ønsker at dyrke fritidsinteresser på vandet. Det svarer til, at ca. 1/6 af Danmarks befolkning, som ikke i dag har tilknytning til vandet, har et ønske om at sejle kajak, robåd, sejlbåd eller lignende. 6 Metode + Idégrundlag

VEJLE MODELLEN Den gode havneomddanelse Vejle Lystbådehavn er allerede i dag et område præget af stor aktivitet og en række meget forskellige aktører. BRUGER / SØSPORT Traditioner Klubtyper Behov Visioner ERHVERVSHAVN / VIRKSOMHEDER PÅ HAVNEN Virksomhedens størrelse Aktiviteter Tilknytning og brug af havn VEJLE LYSTBÅDEHAVN NATUR & MILJØFORVALTNING Miljøtekniske forhold VEJLE KOMMUNE Turisme Økonomiske hensyn Almene bymæssige interesser Andet Diagrammerne til venstre viser grupperinger af hovedaktører omkring udviklingsarbejde med havneomdannelse af Vejle Lystbådehavn. Gennem forståelse af aktørernes fokusområder dannes et samlet grundlag for målsætninger og retningslinjer i udviklingsarbejdet. Interview og tæt dialog med grupperne har løbende givet et evalueringsgrundlag og viden om indholdet i en havneomdannelse med gode rammer for det eksisterende liv i havnen - søsporten - og gode rammer for et attraktivt byområde med boliger, erhverv og publikumsorienterede funktioner. Dansk Sejlunion beskriver i deres nye publikation om havneomddannelser, at man vil anbefale landets kommuner, at der i procesarbejdet hentes inspiration fra Vejle Modellen : En model, hvor søsporten har været inddraget i dialogen fra et tidligt stadie i udviklingsarbejdet. Dermed inddrages eksisterende brugere i en havneomdannelse, hvor de som søsport i høj grad er en forudsætning for liv og dermed et succeskriterie. Metode + Idégrundlag 7

Vejles placering ved vandet udnyttes til at skabe et attraktivt og rekreativt opholdssted for hele byen. 8 Metode + Idégrundlag

MÅL OG VISIONER Skabe et unikt møde mellem Vejle by, havn og fjord Skabe fremtidens lystbådehavn som hjemsted for mange maritime aktiviteter Skabe en miljømæssig og funktionelt velfungerende helhed mellem erhvervs- og trafi khavn, lystbådehavn og det nye byområde Skabe et nyt sted i byen, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet Åbne for byggemuligheder med mange forskellige anvendelser: Ervherv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemsteder, skæve anvendelser m.v. Metode + Idégrundlag 9

Det gode havneområde byder på mulighder for mange slags havneliv - handel, caféer, ophold og aktiviteter. 10 Metode + Idégrundlag

IDÉGRUNDLAG Udnytte hjørnet yderst på Nordkajen Skabe steder for sol, udsigter, læ og havneliv Den grønne kile skaber kontakt til byen Det tætte naboskab til trafi khavnen skal og kan udvikles som en kvalitet - og ikke et problem! En videreudvikling langs Nordkajen holdes åben Metode + Idégrundlag 11

Visualisering - Den nye havnefront på Havneøen ud mod lystbådehavnen. 12 Masterplan

MASTERPLAN Helhedsplan Planudsnit Principsnit Parkering og vejadgange Byrum og promenadeforløb Søsporten Funktioner i stueplan Arealopgørelse Økonomiske oversigter Masterplan 13

Bølgen Ved Bølgen Promenade v. Bølgen Dyrskuevej Parkbebyggelse Roklub Multiplads Kajakklub Kahytsvej Vinteropbevaring Trailerrampe P Bro P Legeplads P Dykkerklub Motorbåds- og Sejlklub Strandgade Mastehus P Kanalhuse Kanalen Kanalhuse Bro Jolleplads og rampe Servicebygning Servicekaj Vandtrappe Havnetorv P Svajebassin Havneøen Kanten Gæstekaj Multiplads Gæstekaj Fyr / rampe Masterplan 14 - Vejle Lystbådehavn Langelinie

MASTERPLAN Den nye bydel har en enestående placering i mødet mellem by og fjord. Helhedsplanen viser en opbygning med helt nye rammer for søsporten og to nye bykvarterer, som samlet åbner for mange funktioner og aktiviteter. Hele området ligger åbent for offentlig adgang for at udvikle attraktive torve og promenader, som kan understøtte, at den nye bydel bliver et helt særligt sted i Vejles møde med vandet. Søporten Søsportens forskeillige aktiviteter samles med tæt intern kontakt og en placering direkte til fjorden. Den nye disponering af rammerne for søsporten giver klubberne mulighed for at imødekomme en generel vækst og udvikling. I grænsen mod hovedsejlrenden ind til erhvervshavnen etableres en særlig Langeliniekaj, som bl.a. giver mulighed for besøgende gæstefartøjer af forskellig størrelse. Centralt i forhold til den nye lystbådehavns landfæste placeres klubområdet, hvor de enkelte foreninger kan etablere deres fremtidige bygningsfaciliteter, passende sikret i forhold til høje vandstande mv. Her er der også mulighed for en modernisering og ombygning af den hidtidige kombinerede ro- / kano- og kajakklub og placering af et fl ydende klubhus for kajaksporten. Med til lystbådehavnen hører et velfungerende serviceområde med servicekaj og vinteropbevaringsplads. Denne lægges længst mod vest i området, hvor den samtidig fungerer som bufferzone imod erhvervshavnens aktiviteter. Den nye bydel Den nye bydel er opdelt i to meget forskellige og hver for sig attraktive bykvarterer Kanalbyen og Øen. I Kanalkvarteret vil det sydvendte kanalmiljø, der åbner sig mod fjorden og som skaber forbindelse ind til byen, være en særlig attraktion med et solrigt og læbeskyttet lokalmiljø med gode muligheder for cafeer, restaurationsliv, udendørs opholdssteder mv. Kanalen skaber også en tæt sammenhæng imellem søsportsaktiviteterne og bylivet. Økvarteret får sin helt særlige karakter både med en placering omgivet af kanaler og med et særligt havnetorv, som skaber et enestående byrum, som åbner sig imod fjorden og ind mod Vejles byfront i vest. Også her er der mulighed for at udveksle et byliv med et attraktivt lokalmiljø. Mod syd afsluttes øen af en særlig bebyggelse, som skal udformes med særlig miljømæssig hensyntagen til at skabe en afskærmning i forhold til evt. miljøgener for den sydforliggende erhvervshavn. Masterplan 15

Parkhuse / Boliger Parkhuse / Boliger Roklub Multiplads Dyrskuevej Sti til park Hævet gårdrum Ved Bølgen Promenade Kajakklub P Opbevaringsskure / mødepladser Vinteropbevaring P P P P Kanalhuse / Erhverv P P Lille plads Trailer rampe Kanalhuse / Boliger Lille plads Kanalhuse / Boliger Promenade Plads Kanalhuse / Boliger Kanalhuse / Boliger Hævet gårdrum Havnefront / Erhverv / Café / butik mm. Havnefront Bådpladser Priv. bådpladser Bro Lille plads Havneøen / Boliger Hævet gårdrum P Kanal Kanalhuse / Boliger P Legeplads P Havnefront / Erhverv / Café / butik mm. Priv. bådpladser Gæstepladser P Havnefront Kanal Jolleplads Oplukkelig bro Klub terasse Dykkerklub / Havnekontor Klub terasse Havneplads P Sejlklub / Motorbådsklub Jollerampe/ Kran Vandlegeplads Mole Toilet Promenade Strandgade Havneøen / Boliger Havneøen / Boliger Lille plads 16

Modelfotos - Vejle Lystbådehavn. Øverst th. Den nye bydel set fra mole. Nederst tv. Parkbebyggelse set fra park. Nederst mf. havnefront ved kanal. Nederst th. Vestbro over kanal. 17

Opbevaringsskure / mødepladser Vinteropbevaring P P P P Lille plads Kanalhuse / Boliger Hævet gårdrum Lille plads Kanal Priv. bådpladser Kanalhuse / Boliger Oplukkelig bro Jolleplads Jollerampe/ Kran P Mastehus P P Klargøringsplads / Optag P Kanalhuse / Erhverv Bro Kanal Passage Havneøen / Boliger P Strandgade Passage P Passage Hævet gårdrum Havneøen / Boliger Passage Lille plads Havneøen / Boliger Passage Promenade Vandlegeplads Servicekaj Svajebassin Vandtrappe Havnetorvet P Passage Hævet gårdrum Passage Gæstepladser / Store både Kanten / Erhverv / Café / butik mm. Pavillion / Servicebygning Havnefront Mole 18

Modelfotos - Vejle Lystbådehavn. Øverst th. Den nye bydel set fra svajebassin. Nederst tv. Kanalhuse og trailerrampe. Nederst mf. havnefront ved kanalhuse moed svajebassin. Nederst th. Havnetorv på havneøen. 19

20 Masterplan

BYGNINGSHØJDER OG PRINCIPSNIT Respekt for den historiske bymidte som eksisterende skyline i Vejle. Højt byggeri (mellem 4 og 8 etager) på Kanten af havneøen, hvor bebyggelsen har funktion af støjskærm mod erhvervshavnens aktiviteter Modelfotos - Vejle Lystbådehavn. Visualisering af kanalhusene langs den mindre kanal mellem svajebassinet og den store kanal med havnefronten. Det illustreres hvordan boligbebyggelserne har private vandterasser / bådpladser langs den ene side af kanalen og hvordan den anden side af kanalen er præget af en bred promenade for gående, cyklister og til ophold af uformel karakter. Vejle Lystbådehavn, den nye bydel, fremstår med varieret byggeri - også i højden. En middelhøjde på 4 etager på havneøen, betyder byggeri mellem 2 og 6 etager Priotering af læ og sol i byrum sikres med mellemrum i bebyggelserne og ved generelt lavere (maks. 3 etager) byggeri i disse områder. Parkering - størstedelen skjult under hævet de gårdrum på havneøen og ved parbebyggelse Masterplan 21

De hævede gårdrum, som dækker over de store parkeringsarealer, vil fungere som fælles opholdsrum for de omkringliggenede bebyggelser. Gårdrummene er samlet i en åben forbindelse, men deres udformning med beplantning og funktioner, vil give individuelle karaktertræk. 22 Masterplan

PRINCIPSNIT I HAVNEØEN Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem havnetorv, vejforløb og parkering i konstruktion / hævet gårdrum. Parkering i kontruktion / hævet gårdrum Havnetorv Havnefront Kanal Kanalhuse Havneøen Masterplan 23

Store, brede promenadeforløb giver mulighed for, at havnefronten kan rumme rekreativ aktivitet af forskellig - formel og uformel - karakter. 24 Masterplan

PRINCIPSNIT VED KANAL Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem kanal, havnefront og parkering i kontruktion / hævede gårdrum. Kanalkvarteret Havnefront Kanalhuse Parkering i konstruktion / hævet gårdrum Kanal Masterplan 25

Disponeringen af trafi kken i området skal sikre et levende bykvarter, hvor der er optimale muligheder for et godt samspil mellem gående, cykelende og kørende trafik 26 Masterplan

PARKERING OG VEJADGANGE Et vejsystem med god plads til både gående, cyklister og kørende trafi k Kørende trafik som sivetrafik. Promenadeforløb som gang- og cykelforbindelse gennem hele området Al parkering på terræn af miljøtekniske hensyn Korte gåafstande mellem p-pladser og mål - dvs. bolig, caféer, klubber etc. Vinteropbevaringspladsen som spidsbelastningsplads i sommerhalvåret Masterplan 27

145 parkeringspladser Ved Bølgen Dyrskuevej 370 parkeringspladser 105 parkeringspladser 10 parkeringspladser 60 parkeringspladser 22 parkeringspladser Kahytsvej 55 parkeringspladser Strandgade 242 parkeringspladser 40 parkeringspladser 35 parkeringspladser 65 parkeringspladser Fig. 01 - diagrammatisk oversigt for parkering og vejadgang på vejle Lystbådehavn 28 Masterplan

PARKERING OG VEJADGANGE Parkering og adgangsveje Den nye bydel udformes med et vejsystem, hvor den kørende trafi k er baseret på sivetrafik, som gør den kørende trafi k til en attraktiv del af bylivet i området. Planen rummer mulighed for i detailplanlægningen at afveje, hvor meget kørsel i området der vil kunne accepteres. Den intensive arealudnyttelse forudsætter, at der i den videre detailplanlægning er meget fokus på at sikre den fornødne parkeringskapacitet. Parkeringsprincip Hovedprincippet er, at de nye bolig- og erhvervsbebyggelser alle har underetager, der i fuldt omfang Fig. 01 - Parkering Signatur Hovedvej Sivegade / Kørsel til parkering i konstruktion Vendeplads Begrænset kørsel - kun med særlig tillladelse parkering i konstruktion Parkering på terræn Parkering på gade indrettes til parkering. Gårdrum mellem bebyggelserne er hævet og dækker over store samlede parkeringsarealer. Al parkering placeres således på terræn dvs. uden risiko for oversvømmelser i forbindelse med højvande. Det er vigtigt, at disse pladser for en dels vedkommende står til rådighed for en fælles udnyttelse i området for at skabe grundlag for en nødvendig flersidig udnyttelse af parkeringskapaciteten. I gaderne etableres der som en del af det planlagte byliv kantstensparkeringer på udvalgte områder. Søsporten sikres en parkering, der dækker hverdagssituationen med parkeringsmuligheder tæt på klubområdet. Det sikres at et normalt aktivitetsniveau på havnen kan parkeringsbetjenes med en højere standard. Tæt på søsportens klubhusområder etableres der pladser, som i princippet forbeholdes klubberne, men som kan disponeres af øvrige anvendelser. Endelig er den planlagte vinteropbevaringsplads central for løsning af parkeringsbelastningen i området. Her tænkes primært på sommersituationen, hvor mange udefra vil komme og besøge området. Den samlede parkeringskapacitet på vinteropbevaringspladsen om sommeren er foreløbig vurderet til minimum 300 pladser. Parkeringsbehov bolig / erhverv / søsport 865 Parkeringspladser total, vinter 854 Parkeringspladser total, sommer* 1154 Parkering Bolig / erhverv Etageareal m² 58079,5 Parkeringsbehov anslået 1 plads / 75 m² 774 Parkering i konstruktion 452 Parkering i gade 95 Parkering i terrræn 105 Parkering total 652 Parkering Søsport Etageareal m² 4509,5 Parkeringsbehov anslået 1 plads / 50 m² 90 Parkering ved klubområder 32 Parkering på mole 55 Parkering klargøringsplads 40 Parkering vinteropbevaring, vinter 75 Parkering total 202 *Parkering vinteropbevaring, sommer 300 Parkering vinteropbevaring, vinter 75 Masterplan 29

Et sammenhængende forløb med promenader og større og mindre pladser skaber positive rammer for byliv med ophold af forskellig karakter. 30 Masterplan

PROMENADEFORLØB Sammenhængende promenadeforløb skal sikre offentlig tilgengængelighed i hele området og ved vandet Promenadeforløb udformes med stor variation i bredde og byinventar Promenadeforløbene skal skabe sammenhæng mellem områdets mange forskellige større og mindre byrum og pladsdannelser Masterplan 31

Promenade ved Bølgen Klubøen Kanten / Vinteropbevaring Kanal / Havnefront Havnetorvet Fyr / Multipladsen Langelinie Fig. 02 - diagrammatisk oversigt for promenadeforløb på Vejle Lystbådehavn 32 Masterplan

PROMENADEFORLØB Promenadeforløb ved vandkanten Ønsket om at skabe et nyt sted i Vejle, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet sikres i høj grad ved et veldisponeret promenadeforløb. Et promenadeforløb skal fungere som det overordnede bindeled i området og muliggøre fuld offentlig tilgængelighed samt skabe sammenhæng mellem rækken af større og mindre byrum og pladsdannelser. Promenadeforløbet har forbindelse til promenaden ved Bølgen samt med en åbning for - over tid - at koble sig på en evt. promenade langs Nordkajen mod vest. Gennem området strækker sig promenadeforløbet sig langs hele kanten af kanalen og Havneøen. Derved er der offentlig tilgængelighed ved vand overalt i området og der skabes mulighed for mange former for aktiviteter og ophold langs vandkanten. Promenadeforløbene på Vejle Lystbådehavn udformes ikke som et ensartet træk, men med variation i bredde og byinventar. Dog er der langs attrative vandkanter en hovedfærdselsåre på min. 8 meters bredde. Herved opnås mulighed for både at have gående sideløbende med cyklende færdsel overalt på bilfri strækninger. Promenadeforløbet går ikke direkte gennem de primære boligområder. Det er tilsigtigt at skabe områder med semiprivate arealer i tæt tilknyning til boligerne - dog uden, at den nye bydel privatiseres. Derfor er de hævede gårdrum på Havneøen og ved Parkbebyggelsen udformet som store offenlige, åbne pladser med direkte forbindelse til henholdsvis Fjordparken og Hanetorvet. Til de mere private gårdrum mellem boligbebyggelserne er der åbne passager, der også vil sikre mulighed for offentlig færdsel. Fig. 02 - Promenadeforløb Signatur Offentlig promenade / Hovedstrøg Øvrige gang- og cykelstier Fremtidig promenade langs Nordkajen Søsportens aktiviteter og de centrale byrum Havnefronten og Havnetorvet er altsammen en naturligdel af promenadeforløbet. Færdselåre for gående og cyklister Promenaden på et havneområde er vigtigt den er mål for ture og oplevelser. En måde at opleve havne- og bylivet i området. Masterplan 33

Byrum med forskellig størrelse og karakter muliggør den nødvendige forskellighed for at sikre en alsidig anvendelse og en levende og sammensat bydel. 34 Masterplan

BYRUM Stor variation i typen af byrum skal skabe rammer for forskellige former for havne- og byliv Byrum og pladsdannelser skal sikre mulighed for ophold ved vandet for hele Vejle Byrum skal være i læ og sol og med udsigt Der skal skabes forskellige mindre pladsdannelser med mulighed for mange former for aktivitet - legeplads, skate, boldspil, petanque etc. Variationen i byrummenes udformning skal give mulighed for forskellige former for ophold Masterplan 35

Kanal - Havnefront med publikumsorienterede funktioner Udsigt / Multiplads Havnetorv / udsigter og publikumsorienterede funktioner Udsigt / Langelinie Fig. 03 - diagrammatisk oversigt for byrum på Vejle Lystbådehavn 36 Masterplan

BYRUM Et nyt sted i byen Vejle Lystbådehavn skal være et nyt rekreativt område for hele byen. Et sted, hvor der i sammenhæng med nye bebyggelser, skabes steder for et by- og havneliv med pladser i læ og sol med attraktive udsigter. Den nye bydel disponeres med to centrale byrum Havnefronten og Havneøen. Langs kanalen og på Havneøen findes en række mindre pladsdannelser på udvalgte steder med god sol og udsigtsmulighed. De centrale byrum Havnefronten strækker langs kanalen sig som en del af promenadeforløbet. Her er læ, aften- og eftermiddagssol og tilknytning til søsporten i form af den tætte placering ved klubberne, bådpladser og aktivitet ved trailerrampen. En indretning med publikumsorienterede funktioner i stueplan på bebyggelsen langs Havnefronten giver mulighed at skabe et område præget af caféliv, gallerier og mindre butikker. En række mindre pladsdannelser på Havneøen og ved Parkbebyggelsen giver mulighed for fi nde steder til ophold i læ og sol overalt i området. De to multipladser - ved klubområdet og som afslutning af molen i øst - skaber rum for søsportens aktiviteter og mulighed for rekreativt ophold direkte ved vandet. Med en række af væsensforskellige byrum og pladsdannelser skabes mulighed for forskellige former for ophold og begivenheder. Havnetorvet kan eks. bruges til større begivenheder stævner, fi lmforevisning etc., mens Havnfronten er oplagt som rammen om mindre arrangementer som eksempelvis markedsdage. Havnetorvet karakteriseres af den store sydvestvendte vandtrappe med udsigt til aktiviteterne i bl.a. svajebassinet og ved servicekajen. På Havnetorvet er der god sol dagen i gennem og ved vandtrappen læ. Masterplan 37

Søsporten spænder bredt og har i høj grad en særegen kvalitet i kraft af, det er muligt at forene konkurrence, socialt samvær og sund livstil på tværs af køn og alder. Med mange klubber repræsenteret på havnen findes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter. 38 Masterplan

SØSPORTEN Nye rammer for søsporten skal muliggøre for vækst og udvikling Samling af søsportens aktiviteter skal skabe rammer for et regionalt maritimt kraftcenter Klubber skal placeres samlet og i tæt tilknytning til vandet Masterplan 39

Roklub Kajakklub Rampe - Robåde Motorbådsklub / Sejlklub / Dykkerklub / Servicebygning / øvr. klubber Vinteropbevaring / Opbevaringsskure Trailerrampe Gæstekaj Jolleplads Jollerampe Vandlegeplads Servicekaj / Mastekran / Mastehus Gæstekaj / St. både Multiplads v. stævner m.m. Gæstekaj / St. både Jollerampe Fig. 04 - diagrammatisk oversigt for disponering for søsporten på Vejle Lystbådehavn 40 Masterplan

SØSPORTEN Et maritimt kraftcenter En del af udviklingsplanerne for Vejle Lystbådehavn er ønsket om, at der skabes nye og bedre rammer for søsporten at skabe et maritimt kraftcenter. En fysisk samling af de mange eksisterende aktiviteter på havnen vil muliggøre en synergi klubberne imellem og formentlig over tid også generere nye aktiviteter indenfor søsporten. Et attraktivt havneliv - en velfungerende havn - skabes ved at give søsporten gode vilkår for deres daglige aktiviteter og for fremtidig vækst og udvikling. Vinteropbevaringen og den nye servicekaj med mastehus er primært forbeholdt aktiviteter med relation til køl- og motorbåde. Vinteropbevaringsarealet opdeles af mindre opbevaringsskure omkring mødesteder. Her vil beplantning og bænke skabe små lunde til ophold i arbejdet med forårsklargøringen. I sommerhalvåret opdeler disse lunde den store flade og sikrer, at dette område ikke bliver en stor uattraktiv flade. De mange besøgende med trailerbåde serviceres ad trailerrampen i vest enden af kanalen. Herfra kan trailerbåde søsættes. Parkering på vinteropbevaringspladsen. Rammer for søsporten Klubberne samles i den nordøstlige del af den nye bydel herved opnås en nødvendig tæt tilknytning til vandet samt gode rammer for klubbernes aktiviteter. Fig. 04 - Søsporten Signatur Rampeanlæg Klub- og Serviceområder m.v. Forbindelser mellem div. funktionsområder Klubberne indgår som en del af livet i området, men på egne vilkår med mulighed for at have aktiviteter, der både larmer og fylder. De to multipladser ved roklubben og i øst enden af molen giver alle brugere af området mulighed for rekreativt ophold ved vandet, men ved stævner kan disse områder inddrages til oplagsplads mm. Masterplan 41

Fig. 05 - diagrammatisk oversigt for funktioner i sturplan på Vejle Lystbådehavn 42 Masterplan

FUNKTIONER I STUEPLAN Et sammensat byområde Det er en del af visionsgrundlaget for udviklingsplanerne for Vejle Lystbådehavn, at der åbnes for byggemuligheder med forskellig anvendelser: Erhverv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemsteder, skæve anvendelser m.v.. Således viser Fig. 05 - disponeringen for funktioner i stueplan, hvordan den nye bydel er sammensat med to primære boligområder, en samling af søsporten og en koncentration af erhverv og publikumsorienterede funktioner i stueplan ved Havnetorvet og Havnefronten. Herved er stueplan i områdets bebyggelse overalt i funktionsmæssig sammenhæng med omgivelserne - promeadeforløb, de centrale byrum, pladsdannelserne og de mere private områder ved de hævede gårdrum. Fig. 05 Funktioner i stueplan Signatur Søsport Erhverv, daglig- og udvalgsvarer, pladskrævende varegrupper, publikumsorienterede funktioner såsom galleri, udstillinger, café, restaurantion, havnefunktioner m.m. Erhverv / Bolig Masterplan 43

I V V V IV II V III Fig. 06 - diagrammatisk oversigt over delområder og bygningshøjder på Vejle Lystbådehavn 44 Masterplan

AREALOPGØRELSE Signatur - Fig. 06 Delområder I - Parkbebyggelse Middelhøjde 4 etager, område, henvendt til grønningen og kanalen II - Havneøen Middelhøjde 4 etager, område mellem kanal og erhvervshavnen III - Kanten Middelhøjde 6 etager, område med tæt placering til erhvervshavn IV - Kanalen Middelhøjde 4 etager, område mellem kanal og vinteropbevaringen V - Søsporten Maksimal højde 2 etager, områder forbeholdt Søsportens aktiviteter VI - Multipladsen Opfyldningsområde. Rekreative formål - ingen bebyggelse. Arealopgørelse og etagearealer Etagearealer er beregnet med udgangspunkt i bebyggelsernes grundareal og med en anbefalet middelhøjde - se principsnit s. 20-23. Undtaget i den samlede arealopgørelse er småhusbebyggelse på mindre end 35 m². Det gælder bl. a. for pavillioner på havnefornten ved Kanal, opbevaringsskure på vinteropbevaring og toiletbygninger på molen. Vejle Lystbådehavn området total m² Grundareal 84.300,00 Etageareal 62.589,00 Bebyggelsesprocent 74% Delområde 1 m² Grundareal 16.941,50 Etageareal middelhøjde 4 etager 15.078,00 Bebyggelsesprocent 89% Delområde 2 Havneøen m² Grundareal 19.788,50 Etageareal middelhøjde 4 etager 22.562,00 Bebyggelsesprocent 114% Delområde 3 Kanten m² Grundareal 10.161,50 Etageareal middelhøjde 6 etager 15.435,00 Bebyggelsesprocent 152% Delområde 4 Kanalen m² Grundareal 3.842,00 Etageareal middelhøjde 4 etager 5.110,00 Bebyggelsesprocent 133% Delområde 5 Søsporten m² Grundareal 33.566,50 Etageareal maksimal højde 2 4.404,00 Bebyggelsesprocent 13% Delområde 6 Opfyldning m² Grundareal 4.509,50 Masterplan 45

Fig. 07 Økonomi havnebydele - Signatur: Spuns - Hård kant Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant E L K Variabel - mulighed for begge løsninger C1 D T F G H Bro M N J K1 K6 J1 K7 J2 K8 K9 Kørebro / mole J3 K10 J4 K11 K2 K3 A B Servicekaj C R P Q A P Havneø / Opfyldning O K5 Mole K4 O1 Fig. 07 - Illustration til økonomisk oversigt - havnebydele 46

ØKONOMISK OVERSIGT - HAVNEBYDELE Havneområde Strækning Bebyggelse Enhed Antal enheder Enhedspris kr. Pris 1000 kr. Pris i alt 1000 kr. Bemærkninger Mod A-B Bolværk med stenskråning lbm 50 15.000 ~ 700 Nyt bolværk land B-C Servicekaj excl udstyr lbm 70 20.000 1.400 C1,D,E,F Skråning med lavbro lbm 220 7.000 1.500 F-G-H Skråning med lavbro evt. bolværk lbm 85 10.000 ~ 800 Incl. jollefaciliteter H-J-K-L Halvø med stenskråning u/broer lbm 180 3.000 ~ 500 Incl. jollefaciliteter C-S Tunnelrør. Rørgennemføring stk. 1 500.000 500 Fast rør ca.? H-M Vejbro. Oplukkelig lbm 30 75.000 2.200 7.600 Pælebro med fag Kanal C-J Uddybning til opfyldning m 3 30.000 40 1.200 1.200 Uddybning -2,0, evt. mellemdeponering Havneø R-S Vejtilslutninger. Skøn - - 200.000 200 S-T.M Stålspunsvægge m/beklædning lbm 250 25.000 6.300 M-N-O Stenskråning med bådebro lbm 150 10.000 1.500 Evt. lavt bolværk. Høj kvalitet O-P-Q Stålspunsvæg med flydebro/? lbm 200 25.000 5.300 Excl. flydebro Q-R Vandtrappe, alt incl. lbm 70 27.000 1.900 15.200 Indbygget i spunsvæg M-O-Q Opfyldning incl. reguleringer m 3 40.000 50 2.000 2.000 Delvis fra uddybning (?) I ALT - Kanal og Havneø - - - - 26.000 Evt. fjernelse af brokker m.v. Skøn 2.000 2.000 Diverse uforudseelige udgifter ca. 25% 7.000 I ALT anlægsudgifter excl. moms og byggemodning 35.000 Usikkerhed, skøn + 20% 47

Fig. 08 Økonomi havneanlæg - Signatur: Spuns - Hård kant Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant Variabel - mulighed for begge løsninger L K C1 D T E F G H Bro M N J K1 K6 J1 K7 J2 K8 K9 Kørebro / mole J3 K10 J4 K11 K2 K3 A B Servicekaj C R P Q A P Havneø / Opfyldning O K5 Mole K4 O1 Fig. 08 - Illustration til økonomisk oversigt - havneanlæg 48

ØKONOMISK OVERSIGT - HAVNEANLÆG Havneområde Strækning Bebyggelse Enhed Antal enheder Enhedspris kr. Pris 1000 kr. Pris i alt 1000 kr. Bemærkninger Lystbåde- O-O1 Kørebro, ej dæmning. B = 6,0 m lbm 290 32.000 ~ 9.300 Jbt. bro som følge af blød bund havn K1-K2 Dæmning ej kørebro. B = 6,0 m lbm 300 20.000 6.000 Dæmning på blød bund K3-K4 Bro m/flagevæg/spunsvæg lbm 210 20.000 4.200 19.500 Bolværk for opfyldning (Havneø) J1-J4 Bådebroer, som flydebroer lbm 560 10.000 5.600 Incl. el, vand, fortøjninger K6-K10 Bådebro, for motorbåde lbm 200 8.000 1.600 7.200 Mindre betonflydebroer - Uddybninger, delvis skøn m 3 40.000 40 1.600 Til opfyldning i Havneø - Opfyldning i Havneø Skråningsbeskyttelse m 3 lbm 40.000 250 30 4.000 1.200 ~ 1.000 3.800 - Fjernelse af eksisterende broanlæg. Delvis skøn 1.500 Til klapplads og Havneø I ALT - Udbygget lystbådehavn - - - - 32.000 Diverse uforudseelige udgifter ca. 25% 8.000 I ALT anlægsudgifter excl. moms 40.000 Usikkerhed, skøn + 25% 49

Visualisering - Havnetorvet på havneøen. Den store, centrale plads karakteriseres af den sydvestvendte vandtrappe, hvorfra der er god udsigt til erhvervshavnen og aktiviteter i svajebassinet. Det illustreres også hvordan de omkringliggende bebyggelser med store trappeforløb har en åben forbindelse til de bagvedliggende hævede gårdrum. 50 Anlægsfaser

ANLÆGSFASER Anlægsfase 1 Anlægsfase 2 Anlægsfase 3 Anlægsfase 4 Anlægsfaser 51

Evt. påbegynde anlægsarbejde med fl ydende klubhus Dyrskuevej Roklub / Kajakklub Midlertidig placering for Marine Service Ny vinteropbevaringsplads Ny Kanal Opfyldning til fremtidigt klubområde Bro - sikrer overgang mellem klubber og broanlæg L K Strandgade M Børresen Bådværft J Motorbådsklub / Restaurant Ny Service kaj Havnekontor mm. Sejlklub / Restaurant I Etablering af Havneøen - med så vidt mulig bevaring af eksisterende forhold og funktioner - bygnigner, klubber, veje og parkering. B F G H Depot C D Etape I - Nye broanlæg / Uddybning af havnebassin Fig. 09-1. Anlægsfase 52 Anlægsfaser

1. ANLÆGSFASE - CA. 18 MDR. Fig. 09 1. Anlægsfase Signatur Opfyldninger Udgravninger Uddybning af havnebassin, 1. del Nye broanlæg, 1. Etape Ny Vinteropbevaringsplads Midlertidig placering for ex. byggeri Byggeri, der fjernes 1. Anlægsfase: Første anlægsfase er præget af de indledende jordarbejder samt 1. etape af nye havneanlæg. Der udføres udgravnings- og opfyldningsarbejde, der vil etablere kanalen, havneøen og en udbygning til klubområdet. Havneanlægsarbejderne i denne fase vil give mulighed for bådpladser og sideløbende udskiftning af eksisterende broanlæg. Bygninger: De eksisterende funktioner i området bevares så vidt muligt uændret, således er det kun Marine Service der i forbindelse med udgravning af kanalen midlertidigt må placeres nordligere i området se illustration. Færdsel med stianlæg, vejanlæg og parkeringspladser ændres ikke i denne fase. Der etableres en dæmning i øst over Strandgade samt en bro over den nye kanal, sådan at færdsel mellem klubbernes bygninger og broanlæg forsat er uhindret. Lystbådehavnen: Hovedparten af de eksisterende broanlæg bevares. I forbindelse med opfyldningsarbejde på Havneøens syd- og østlige side vil bro E skulle nedlægges og bro B, C og D vil blive forkortet med enkelte pladser. Erstatningspladser etableres i det nye østlige havnebassin. Servicekajen (A) fl yttes og etableres permanent på sin nye placering vest for svajebassinet se illustration. Bådoptag og kraner placeres også ved denne nye servicekaj. Den nye vinteropbevaringsplads er med sin nuværende belægning mulig at tage i brug uden større ændringer. 1. etape af de nye broanlæg opføres med start på en del af den ny hovedmole samt 4 nye broer. Det er muligt allerede i 1. anlægsfase at åbne for en vækst i havnenskapaciteten og en forøgelse i antallet af pladser for større både. Havnebassinets østlige del udgraves og muliggør pladsflytning for bl.a. større både til dette område. Anlægsfaser 53

Ny vejforbindelse Dyrskuevej Ny bebyggelse langs havnefronten ved kanal - Publikumsorienterede funktioner i stueplan. Renovering af klubhus til Roklub Nyt fl ydende klubhus - Kajakklub Nyt klubområde med klubhuse til Sejlklub, dykkerklub og Motorbådsklub Nye Broanlæg - 2. Etape / uddybning af havnebassin / servicebygninger på broanlæg Strandgade M Mastehus / Boatjumble Service bygning / masteskur ved Service Kaj Ny bebyggelse langs sydlig kant af Havneøen. Etablering af pladsdannelse - Havnetorv med vandtrappe og udsigt til erhvervshavn / fjord. G H Etablering af kajkanter til promenade og ophold. B C D Fig. 10-2. Anlægsfase 54 Anlægsfaser

2. ANLÆGSFASE - CA.18 MDR. 2.Anlægsfase: Den første nye bebyggelse vil kunne påbegyndes med nye klubfaciliteter, Havnefront-husene langs kanalen og et markant erhvervsbyggeri, der i naboskabet med erhvervshavnen vil tegne området samt have støjdæmpende funktion. I lystbådehavnen etableres ny hovedmole samt hovedparten af de nye broanlæg. Området vil allerede nu fungere som et homogent, rekreativt område med pladsdannelser, promenader Fig. 10 2. Anlægsfase Signatur Ny bebyggelse Renovering af eksis. byggeri Belægninger, pladser mv. Kaj kanter Uddybning af havnebassin, 2. del Nye broanlæg, 2. Etape Nye vejanlæg og havnefront til brug for hele Vejle by. Bygninger: De eksisterende funktioner ændres mere markant i denne fase, hvor sejlklubben som den første kan flyttes til de nye lokaler på klubområdet. Efterfølgende vil havnekontor, motorbådsklub og nye servicebygninger også samles på klubområdet og fungere i samspil med roklub og kajakklub udgøre et fælles Søsportsområde. Belægning og pladsdannelsen Havnetorvet på Havneøen påbegyndes i den sydlige del, hvor også den første byggegrund etableres. Nyt byggeri opføres på Kanten Havneøens sydligste del. Promenaden langs kanalens østligste del etableres i sammenhæng med klubområdet. Dette område udgør hermed første etape af den nye havnefront. Området tilføres ny bebyggelse med publikumsorienterede funktioner i stueplan og mulighed for boligbebyggelse på de øvrige etager. På den sydlige del af Havneøen opføres et erhvervsbyggeri med publikumsorienterede funktioner i stueplan. Belægning og beplantning ved vinteropbevaring og servicekaj færdiggøres. Masteskur opføres som en multifunktionel havnebygning ved servicekajen en bygning, der har værksteds- og opbevaringsmæssig funktion, men som også kan bruges til stævnehus / boatjumble. På vinteropbevaringspladsen kan der opføres mindre opbevaringsskure. Færdsel og parkering på Havneøen er endnu ikke inddraget i udviklingsarbejdet. Nye vejanlæg og parkeringsområde etableres og forbinder klubområdet og havnefronten med Dyrskuevej samt Ved Bølgen. Lystbådehavnen: I 2. etape for lystbådehavnen afsluttes arbejdet med størsteparten af det nye havneanlæg med moler og broer. Den nye hovedmole færdiggøres sammen med nye broanlæg i den nordlige del af havnebassinet. Med en udgravning af denne del af bassinet står dette område færdigt og klar til ibrugtagning. Den sydlige mole Langelinie påbegyndes med 1. del. Ejere af småbåde / trailerbåde - motorsejlere mfl. fra oplandet - vil kunne søsætte disse fra den nye bedding i bunden af kanalen. Trailerparkering i forbindelse med vinteropbevaringen. Mange af de eksisterende broer vil i denne fase være udskiftet, men i den inderste del vil fl ere stadig kunne anvendes. Bro B, C, D, G, H og M vil helt eller delvist være i brug. De første bådpladser ved kanalen kan etableres. Anlægsfaser 55

Dyrskuevejj Bearbejning af udeområder på land ved Klubber - Et campusområde til brug ved stævner til telte, bådopbevaring etc. Boligbebyggelse på Havneøen - forskellige bebyggelser samlet på hævet gårdrum med parkeringsfunktion. Udskiftning af de sidste eksisterende broanlæg samt færdiggørelse af Sydmolen - således fremstår Havneomdannelsen af Vejle Lystbådehavnen afsluttet. Bearbejdning af belægning på område med jorddepot - jollerampe, græsarealer og trappeanlæg giver et opholdsområde med mulighed for rekreation og anvendelse ved stævner etc. Strandgade Fig. 11-3. Anlægsfase 56 Anlægsfaser

3. ANLÆGSFASE - CA.18 MDR. 3. Anlægsfase Denne anlægsfase er præget af den nye bebyggelse på Havneøen. Vejle Lystbådehavn med de eksisterende forhold er fuldstændigt ændret og den nye lystbådehavn kan stå færdig med klubområde, havneanlæg og bedre rekreative arealer. Bygninger: Havneøens nordlige del bebygges med bolig- og erhvervsbebyggelse. Bygningerne er forskellige og strukturen er sammensat, men de er samlet på et hævet gårdrum, som dækker over et stort fælles parkeringsområde i terræn. Fig. 11 3. Anlægsfase Signatur Ny bebyggelse Belægninger, pladser mv. Kajkanter Nye broanlæg, 3. etape Således vil selve områderne mellem boligbebyggelserne forekomme bilfrie og med store sammenhængende gård- og parklignende udendørsopholdsarealer. Området forbindes til land med yderligere en bro, sådan at området også vil opleves som fuldt ud offentligt tilgængeligt. Lystbådehavnen: Den nye lystbådehavn er med etablering af sidste del af Langelinie og udskiftning af de resterende broer færdiganlagt. Rekreative arealer ved roklubben samt på jorddepotet bearbejdes med beplanting og belægning, sådan at disse områder kan være attraktive offentlige opholdarealer og anvendelige udeområder i forbindelse med stævner. Anlægsfaser 57

Dyrskuevej ej Bearbejdning af fjordparken - et rekreativt område mellem gymnasiets boldbaner, boligområderne Østerbro, Bølgen og fjorden. Funktionelt med gang- og cykelforbindelse mellem midtby og fjordpromenade. Ny vejforbindelse Strandgade Bebyggelse 3. etape: - Boligbebyggelse ved Fjordparken på hævet gårdrum i sammenhæng med bebyggelse ved Havnefronten. - Langs Kanalen opføres primært boliger. - Ved havnefronten bebyggelse med publikumsorienterede funktioner. Fig. 12-4. Anlægsfase 58

4. ANLÆGSFASE - CA.18 MDR. 4. Anlægsfase: Byudviklingen fuldføres med denne sidste etape for ny bebyggelse med kanalhuse, bygninger ved havnefronten og ud mod fjordparken. Områdets infrastruktur etableres endeligt med yderligere en ny vejforbindelse. Lystbådehavnen har mulighed for yderligere kapacitetsudvidelse med bådpladser i kanal. Fjordparken bearbejdes, så den forbedres som rekreativ offentlig bypark og grøn fobindelse mellem fjord og indre by. Bygninger: Bolig- og erhvervsbyggeri langs kanal med mulighed for bådpladser i direkte tilknytning til bebyggelserne. Fig. 12 4. Anlægsfase Signatur Ny bebyggelse Publikumsorienterede funktioner i stueplan på byggeri, som fungerer i sammenhæng med boligbyggeri mod fjordparken via et hævet gårdrum med fælles parkeringsanlæg. Belægninger, pladser mv. Kajkanter Nye vejanlæg 59

Visualisering - mellem bygningerne på havnetorvet. Havnetorvets store åbne plads opdeles med træer og forskellige typer af belægning. 60 Proces + Baggrund

PROCES + BAGGRUND Registrering af eksisterende forhold Søsporten - behov og visioner Analyse - fastlæggelse af retningslinier Forløb i proces 2 udviklingscenarier Debat - nøgletemaer og udbytte Sammenfatning af debat Proces + Baggrund 61

Roklub / Kajakklub Marine Service / Bådimport Motorbådsklub / Res. Havnekontor Res. Estakaden Sejlklub Børresens Bådværft Service Kaj Fig. 13 - Eksisterende forhold 62 Proces + Baggrund

REGISTRERING Vejle Lystbådeahavn - Udviklingsområdet idag Lystbådehavnens nuværende landareal (opmålt) En moderniseret lystbådehavns landareal (skøn) En moderniseret og udvidet lystbådehavns landareal (skøn) 68.020 m2 46.030 m2 25.000 m2 35.000 m2 Vejle Lystbådehavn - registrering af eksisterende forhold Registreringen er foretaget på grundlag af opmålinger på digitalt kortgrundlag sammenholdt med en løbende fotoregistrering påbegyndt november 2007. Areal til nyt byområde Fig. 13 Eksisterende forhold Signatur Havnerelaterede bygninger 2. 120 m2 33.000-44.000 m2 Vejle Lystbådehavn indeholder de elementære funktioner som forudsætning for en fungerende havn. Havnen fremstår dog ikke tidssvarende, såvel som bygninger fremstår nedslidte og i en generel dårlig stand. Broanlæg m.m. vil ikke kunne imødekomme den almindelige udvikling inden for havneanlæg med større både og den generelle tilvækst, der registreres på landsplan. Havnerelaterede anlæg Erhvervsbyggeri inkl. udearealer Vej og parkeringsarealer Vinteropbevaring Stålpladeopbevaringsareal Grønne områder / restarealer Udviklingsområdet total Havnebassin - vandareal 1. 125 m2 5. 510 m2 11. 240 m2 21. 950 m2 12. 400 m2 13. 575 m2 68. 020 m2 66.800 m2 Kajakklub og roklub forekommer noget klemte i deres nuværende faciliteter og vil ligeledes have vanskeligt ved at imødekomme en naturlig vækst og udvikling. Proces + Baggrund 63

Fotoregistrering nov. 2007 - udsigt til erhvervshavn / vinteropbevaring 64 Proces + Baggrund

REGISTRERING Fotoregistrering nov. 2007 - restaurant / havnekonrtor / værft / vinteroptag Proces + Baggrund 65

Med mange klubber repræsenteret på havnen findes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter. Fælles for roklub, kajakklub og dykkerklub er behovet for indendørs opbevaring af udstyr. 66 Proces + Baggrund

SØSPORTEN - BEHOV OG VISIONER Vejle Kajakklub Klubbens karakter: 250 medlemmer fordelt på ungdoms-, senior- og eliteafdeling. Helårligt aktiv klub i kraftig vækst med venteliste og forventning om at kunne fordoble medlemstallet hvis de fysiske rammer blev mere attraktive. Klubben har udviklingsplaner om at blive et regionalt kraftcenter for sporten. Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 950 m2. Heraf: 500m2 bådopbevaring / opholdsrum 200 m2 / Motionsrum 100 m2 / omklædning 150 m2 Udendørs areal / div. anlæg: 50 m2 terrasse / 400 m2 bådklargøring og rampeanlæg. 50 stk, parkeringspladser. Særligt: Klubbens årlige stævner tiltrækker ca. 300 deltagere, der kommer med eget udstyr samt hjælpere / familie. Dette forhold stiller krav til parkering, udstyrsopbevaring samt mulighed for overnatning. Vejle Roklub Klubbens karakter: Helårligt aktiv klub med 230 medlemmer primært i aldersgruppen + 30. Gruppen af aktive pensionister er forsat stigende. Klubben oplever en vækst på 2-3 % p.a. og vil med rammer for en ungdomsafdeling (plads til kaproningsbåde) forvente en yderligere vækst. Klubbens arealbehov: Indendørs / bygning: I alt 500 m2 bygning. Heraf 300 m2 Bådhal (med min. 4 m loftshøjde) / 200 m2 klublokale med motionsrum og omklædning. Udendørs / div. anlæg: Ca. 500 m2 bådklargøring og rampeanlæg. 50 parkeringspladser. Særligt: Maraton- og distancestævner arrangeres i klubbens regi med års mellemrum. Disse stævner stiller store krav til parkering, udstyrsopbevaring samt overnatningsmulighed for stævnedeltagere og hjælpere. Det er tradition mellem roklubber, at man kan tilbyde overnatning til roende gæster denne tradition er det klubbens ønske at kunne imødekomme. Dykkerklubben Nuser Klubbens karakter: Klubben har 150 medlemmer heraf ca. 20 unge - dermed er klubben regionens største dykkerklub. Aktiviteter hele året dykkersæson fra maj til oktober. Klubben har et tæt samarbejde med Ungdomsklubben og Museet. Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 265 m2. Heraf: 100 m2 garage til div. udstyr / 30 m2 værksted / 30 m2 kompressor rum / 15 depot-kontor / 15m2 Flaskerum / 75m2 medlemslokale. Udendørs areal / div. anlæg: Skylle- og tørreplads til div. udstyr. Bedre udendørs rekreative anlæg vil blive værdsat. 20 parkeringspladser. Særligt: Mange af klubbens aktiviteter på land er støjende eks. rengøring af udstyr og flaskeopfyldning. Klubben ønsker sig et vrag på fjorden. Proces + Baggrund 67

Sejlklubben og motorbådsklubben er begge traditionsrige klubber, der danner rammerne om en meget bred medlemsgruppe med mange forskellige aktiviteter - fra fælles morgenkaffe til stævner. 68 Proces + Baggrund

SØSPORTEN - BEHOV OG VISIONER Mangel på bådpladser på land og i vand En undersøgelse, hvori 69 lystbådehavne indgår, viser, at ventelisterne til en bådplads er stigende og flere steder er op til 10-15 år. Det skyldes, at der fortsat kommer flere og større både til, som skaber behov for udvidelser af havnene. Undersøgelsen viser, at 1/3 af havnene har konkrete udvidelsesplaner med tilsammen 1.750 nye pladser. Det kan dog langt fra opfylde behovet, som for de 69 havne er 7.000 pladser. Yderligere 30 af de 69 havne har da også et ønske om på længere sigt at udvide havnen med ekstra pladser. Blandt de 69 havne har knap 40 % samtidig ikke tilstrækkelig plads til opbevaring af bådene på land om vinteren. Ca. 40 % har kun knebent plads til bådene, mens de resterende knap 30 % har god plads til vinteropbevaring af både. De ca. 40 % af havnene, der ikke har plads til opbevaring af bådene, mangler areal på land til opbevaring af i alt knap 1.900 både. Kilde: Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Vejle Motorbådsklub & Sejlklubben Neptun Klubbernes karakter: Klubberne har henholdvis 700 (motorbådsklubben) og 780 medlemmer (sejlbådsklubben). De er klubber med helårligt, aktivt foreningsliv primært med medlemmer i aldersgruppen +30 idet jollesejladsen er flyttet og de yngre motorbådssejlere er uden medlemskab og kommer med trailerbåde. Klubbernes aktiviteter sker i et dagligt foreningsliv mm. For sejlklubbens vedkommende endvidere stævner, kapsejladser og ture i ind- og udland. Det er sejlklubbens ønske, at kunne øge omfanget og niveauet af stævner til internationalt niveau - eks. Kieler Voche. Klubbernes arealbehov: Indendørs / bygning: Ca. 100 200 m2 klublokale funktionsmæssigt tilsvarende de nuværende faciliteter. Dertil ca. 800 m2 uisoleret værksteds- og masteopbevaringshal. Udendørs / div. anlæg: Vinteropbevaring i tilknytning til havnebassinet. Udvidelse af kapacitet med ca. 200 stk. +40ft bådpladser / Dybgang op til 3,5 m. Selvbetjent maste- kran samt slæbested med god plads til trailerbåde min. 100 m2 til parkeringsareal. Øvrige parkeringsbehov er tilsvarende 25 % af antallet af bådpladser. Særligt: Klubberne ser gerne et klubhus i en form for fællesskab og i tæt tilknytning til deres respektive restauranter. Klubberne anbefaler et generelt løft af lystbådehavnen som gæstehavn både hvad angår bade-, toilet- og opholdsfaciliteter. Dette vil også være til glæde for klubben i stævnesammenhænge. Proces + Baggrund 69

Fjordpark Vejle Lystbådehavn Det Nye Sted Vejle centrum Østerbrogade Promenade Skyttehus Odden Fig.14 Overordnede træk og forbindelser Forbindelse mellem fjord og by via grøn kile Strandgade Havnepromenaden Hovedfærdselsåre til Vejle Lystbådehavn forsat ad Strandgade Promanadeforløb langs vandkanten mod fjorden. Over tid også gerne langs erhvervshavnens nordkaj Toldbodvej Fig. 14 - Analysediagram med overordnede træk og forbindelser 70 Proces + Baggrund

ANALYSE - FASTLÆGGELSE AF RETNINGSLINIER Fig. 15 Klimaforhold Vandkanten mod fjord i læ, men i skygge. Der skal skabes områder med eftermiddags- og aftensol med andre udsigter Vind Læ / Skygge Vindpåvirkning kraftigst fra vest. Lægivende foranstaltninger skal sikres i disse områder Eftermiddags- d - og g aftensol l Det suværene e udsigtspunkt s u t Fig. 15 - Analysediagram med klimaforhold Proces + Baggrund 71

Grønt åbent område Fig. 16 Interesser i området Åben og god forbindelse fra by til fjord Møde mellem By /Vand Rekreativt område som overgang mellem fjord og by Sikring af erhvervshavnens aktiviteter og vækstmuligheder Erhvervshavnens aktiviteter Fig. 16 - Analysediagram med interesser i området 72 Proces + Baggrund

ANALYSE - FASTLÆGGELSE AF RETNINGSLINIER Fig. 17 Håndtering af naboskaber Møde mellem l e m By og Vand / grønt åbent område: Fjordpark - en rekreativ forbindelse mellem by og vand Fjordpark som rekreativ forbindelse til centrum Kørende trafi k via Strandgade som hidtil Bebyggelse med funktion af støjskærm på nordkajen sikrer et positivt samspil med erhvervshavnen. Støjafskærmning n Sikrer mulighed for ny bebyggelse i samspil med ervervshavnens aktiviteter Overordnede retningslinier for byudviklingsområdet - Håndtering af naboskaber Fig. 17 - Analysediagram med håndtering af naboskaber Proces + Baggrund 73

november 2007 januar 2008 febuar 2008 marts 2008 april 2008 Fase 1 16.11 Registrering af eksisterende forhold 19.11 Interview af Lantmännen Mills 20.11 Interview af Natur - og Miljøforvaltningen Interview af Faxe kalk 04.01 Idéoplæg med 3 planer 19.02 Visionplæg 1. udkast 12.03 Orienteringsmøde med Søsporten v. talsmand Preben Werther 27.03 Drøftelse af viosionsoplæg med Søsporten 07.04 Økonomiudvalgsmøde 22.04 Dialogmøde med Dykkerklubben Nuser Dialogmøde med Vejle Kajakklub 23.04 Dialogmøde med Vejle Motorbådsklub & Sejlklubben Neptun 22.11 Inerview af Charles Petersen A/S Dialogmøde med Vejle Roklub 23.11 Interview af Ib Andresen Industries A/S Inerview af Søsporten v. talsmand Preben Werther 74 Proces + Baggrund

FORLØB I PROCES juni 2008 august 2008 september 2008 oktober 2008 november 2008 Fase 2 Fase 3 04.06 Opsamling på Fase 1 19.08 Byrådsmøde 22.08 Intern Workshop 02.09 Styregruppemøde 08.09. Orienteringsmøde med Søsporten 06.10 Styregruppemøde 19.11 Temamøde - Evaluering af visionsoplæg og grundlag for endelige masterplan 18.09 Borgermøde 27.09 Workshop Proces + Baggrund 75

Perspektivskitse: Udviklingsscenarie A - Kanalby 76 Proces + Baggrund

2 UDVIKLINGSCENARIER Debat som grundlag for proces For at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig. Der er som inspiration til debatten løbende udarbejdet skitser for området. På grundlag af dette forarbejde er der udarbejdet et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området. Oplæg til debat Arbejdet peger på, at især to skitser er interessante som udviklingsscenarier: 1. Kanalbyen 2. Øen Skitserne er meget forskellige, men arbejder begge med det samme sæt af muligheder og udfordringer for udviklingsområdet. Således gælder det for begge skitser, at det er en klar forudsætning for udviklingsarbejdet, at den nye bydel respekterer det tætte naboskab til trafikhavnen og de særlige miljøforhold, der præger denne. Det er i begge scenarier væsentligt, at det ny byområde bliver et attraktivt sted for hele Vejle og skaber en god kontakt mellem by og fjord. Ligeledes har det været vigtigt, at søsportens klubber har attraktive placeringsmuligheder samt gode rammer for fremtidig vækst. Udviklingsscenarie med Kanalby I Kanalbyen er havnen bygget op omkring en bropier, hvor der bliver kørselsmulighed og korttidsparkering i forbindelse med af- og pålæsning af grej til bådene. Yderst på broen bliver der et udsigtspunkt. Klubhusområdet bliver krumtappen i områdets liv og starten på kanalen, hvor den sydvendte kajkant vil danne rammen om en ny havnepromenade. Jolleplads og klubhusterrasser vil således skabe et intensivt maritimt liv i samspil med det nye byliv på området. For at åbne for attraktive sammenhænge imellem det nye byområde og vandet skal den nye kanal skabe forbindelse til en vinteropbevaringsplads, der fl yttes til den indre del af arealet. I forbindelse med klubhusområdet indrettes et nødvendigt antal parkeringspladser. Planen viser også, hvordan Vejle kan få en kvalitet som gæstehavn. Ideen er, at der opbygges en Langeliniekaj, hvor mange forskellige størrelser af gæstende fartøjer lægges til direkte ved det attraktive promenademiljø. Klubområdets tætte placering til den nye fjordpark giver foreningerne gode muligheder for at bruge dette rekreative areal både i hverdagen og i forbindelse med større arrangementer, kapsejladser mv. Proces + Baggrund 77