www.rusmiddelcenter.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. TENDENSER 3 1.1. Karakteristika 3 1.2. Hovedstof 3 1.3. Substitutionsbehandling 3 1.4. Narkotikarelaterede dødsfald 4 2. DET SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDE 4 2.1. Hepatitis-indsats 4 2.2. Dobbeltdiagnoser 5 2.3. Brobygning 5 2.4. Uddannelse 5 2.5. EKJ 5 3. DET SOCIALFAGLIGE OMRÅDE 6 3.1. Mål og principper 6 3.2. Brugerinddragelse 6 3.3. Modulopdelt behandling 6 3.4. Behandling i Ungeafdelingen 6 3.5. Harm reduction 6 3.6. Behandlingsgarantien 7 3.7. Særligt om Ungeafdelingen 7 3.7.1. Tendenser 8 3.8. Tranzit-Aktiv 8 3.8.1. Målgruppe 8 3.8.2. Formål 8 3.8.3. Faserne 9 3.8.4. Diverse 9 3.8.5. Økonomiske gevinster 9 3.9. Døgnbehandling 9 3.9.1. Opgaver 10 3.9.2. Unges døgnbehandling 10 3.9.3. Voksnes døgnbehandling 10 3.9.4. Økonomiske betragtninger 11 4. VISION 2012 12 4.1. Danmarks bedste arbejdsplads 12 4.2. De syv perspektiver 12 5. ANONYM BEHANDLING 12 6. STUDIETUR TIL USA 13 6.1. Implementering af ORS og SRS 14 6.2. Samarbejdsaftale med TRI 14 6.3. Bedre anvendelse af ASI 14 6.4. Koordineret samarbejde 14 6.5. Peer support 14 6.6. Samarbejde med STOP 14 6.6. Resultatkontrakter 15 6.7. CRAFT pårørendearbejde 15 7. PROJEKTER 15 7.1. Samarbejde med Kriminalforsorgen 16 7.1.1. Motivationsbehandling i arresterne 16 7.1.2. Fagligt netværk Fyn 17 7.2. Pårørendeprojektet 17 7.2.1. Niveauerne 17 7.2.2. Relationssamtale 18 7.2.3. Citater fra evalueringsskemaerne 18 7.3. Flere unge i uddannelse 18 7.4. Styrket indsats overfor gravide stofmisbrugere 19 8. MEDARBEJDERE OG UDDANNELSE 20 9. DOKUMENTATION 21 9.1. Ambulant behandling 21 9.2. Døgnbehandling 21 9.3. Sundhedsfaglig indsats 21 9.4. Udvikling 21 10. LOVGIVNING 22 10.1. Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere 22 10.2. Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere m.m. 22 10.3. Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling 22 10.4. Godkendelse af og tilsyn med private behandlingstilbud 22 10.5. Bekendtgørelse om retssikkerhed 22 11. 2008 I TAL 22 12. ORGANISATIONSDIAGRAM 28 13. STRATEGIKORT FOR SAF 2009 29 14. HJEMMESIDE 30 1
FORORD Som 2007 var 2008 på mange måder et særligt år. I foråret 2008 blev det besluttet, at de selvstændige Voksenog Ungeafdelinger skulle fusionere. Med et voksede RusmiddelCenter Odense til ca. 130 medarbejdere, der nu i samlet regi løser alle opgaver omkring stofmisbrug uanset alder og stofproblematik. Før fusionen samarbejdede de to afdelinger på ledelsesog lægeområdet, men der har været mange fordele ved at fusionere. Udviklingen kan følges fra et sted, og det har givet større smidighed i beslutningsprocesserne. Der er også ved at blive skabt større ensartethed i opgaveløsningen. Ungeafdelingen begynder i 2009 at anvende ASI i visitationen. For entreprenørkommunerne har fusionen betydet, at man kan henvende sig et sted, når man vil have stofmisbrugsbehandlingen i tale. I 2008 blev der arbejdet på at oprettet et aktiveringstilbud for unge stofmisbrugere. Det blev til Tranzit-Aktiv, der i midten af januar 2009 fik de første klienter. I skrivende stund er der 23 klienter, der kommer fra flere kommuner på og udenfor Fyn. For at styrke indsatsen på det sundhedsfaglige område ansætte vi i sommeren 2008 en ledende sygeplejerske. Opgaven er at skabe sammenhæng og ensartethed. Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere har påført os betydeligt flere opgaver, som det kræver koordination af vores ressourcer at udføre. Samtidig skal vi fra midten af 2009 til at modtage sygeplejefaglige studerende, og det er et arbejde, som den ledende sygeplejerske har stået for. Ordination af injicerbar heroin. Et begreb der har fyldt meget i medierne og hos os. Det forberedende arbejde i 2008 var præget af, at det er en kompleks opgave at forberede lovgivningen til at rumme tilbudet. Det ser ud til, at det kommer til at tage nogen tid, men vi har deltaget i en studietur til London og Hamborg, og har fået indsigt i rammer og indhold for at oprette et tilbud. Det forberedende arbejde fortsættes i 2009. Vi har i 2008 fastholdt vores volumen i samarbejdet med Direktoratet for Kriminalforsorgen. I forbindelse med den nævnte fusion har vi i 2008 oprettet en stilling som leder af vores samarbejde med Direktoratet. Vi forventer i 2009 et styrket samarbejde. På projektsiden ophørte Projekt Børn i misbrugsfamilier i 2008. Projekt Sundhedsfremme for Unge og Projekt Forstærket indsats overfor gravide stofmisbrugere kom til. Der blev i 2008 indgået en aftale med Socialcentret om at placere behandling af ansøgning om døgnbehandling hos os. Det betyder, at borgere for Odense Kommune udredes og visiteres af os. Endvidere føres tilsynet med døgnbehandlingssteder af os. Det er en ydelse, som kan tilkøbes af entreprenørkommunerne. I september 2008 deltog en gruppe i en studierejse til Phoenix og Philadelphia i USA. Foreløbigt udbytte er en samarbejdsaftale med TRI i Philadelphia og en randomiseret undersøgelse af effekten af nye skemaer i behandlinger, som sker i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning og Århus Misbrugscenter. I 2009 har vi en ansøgning i forhold til en forstærket sundhedsindsats overfor socialt sårbare udsatte i spil. Der afdækkes muligheder for at forankre Pårørendeprojektet. 2009 er godt i gang og bygger videre på et begivenhedsrigt 2008. Et år, hvor vi i vores MED-udvalg besluttede os for Vision 2012 hvor vores mål er at blive Danmarks bedste arbejdsplads. En proces, der vil betyde et kvalitets-tjek og en kvalitetsudvikling af hele vores indsats på både bruger- og medarbejderområdet. Vi ønsker god læsning. Årsrapporten er ikke hele 2008, men giver et indblik i en dynamiske og nytænkende organisation, der værdsætter udvikling og udfordringer. Birthe Vorsum Centerleder 2
1. TENDENSER Sundhedsstyrelsen udgiver én gang årligt en rapport om narkotikasituationen i Danmark. I den seneste udgave, 2008, er tendenserne i udviklingen indenfor stofmisbrugs-området gjort op. De er: Stabilitet i antallet af stofmisbrugere (ca. 27.000) Uklarhed i omfanget af misbrug af eksperimenterende karakter Hash er det mest udbredte stofmisbrug Kokain er der et stigende misbrug af, blandt de 16-24-årige ses en lille men signifikant stigning i forbruget af kokain (og amfetamin). Ses bl.a. i flere indlæggelser med kokainforgiftning på landets skadestuer og kokainrelaterede indlæggelser i det psykiatriske behandlingssystem Stigning i antallet af psykiatriske indlæggelser, der kan relateres til et stofmisbrug, fordobling fra 1998 til 2007 1.1. Karakteristika På landsplan blev der i 2007 indskrevet 4661 i behandling. For disse kan følgende karakteristika fremhæves: 33 % ikke været i behandling før 75 % nyindskrevne er mænd Gennemsnitalderen er 32 år Primær forsørgelseskilde er kontanthjælp Mere end halvdelen har selvstændig bolig Otte ud af ti mænd og syv ud af ti kvinder er enlige Der er 1217 børn i hjemmene under 18 år Der er 547 børn udenfor hjemmene under 18 år Under 10 % er udenlandske statsborgere 1.2. Hovedstof Opioider Hash Centralstimuler ende stoffer Øvrigt For nyindskrevne klienter er der sket en udvikling siden 2002 på følgende områder: Fra 35 % til 17 % med opioider som hovedstof Fra 39 % til 52 % med hash som hovedstof Fra 15 % til 26 % med centralstimulerende stoffer som hovedstof Hvis man sammenligner udvikling i hovedstof fra 2002 til 2006 i Danmark og på Fyn får vi følgende data: 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opioder Centralstimulerende stoffer Hash Andet Den mest betydende forskel er, at opioider i højere grad fremstår som hovedstof på Fyn i forhold til Danmark som helhed. 1.3. Substitutionsbehandling For substitutionsbehandling gælder, at der i 2004 var ca. 5.700 personer i behandling med metadon og 600 i behandling med buprenorphin. Da Vejledningen om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling siden er trådt i kraft, vil vi se en ændret fordeling i de kommende år, fordi vejledningen indskærper, at buprenorphin anvendes i højere grad på bekostning af metadon. Det får økonomiske konsekvenser, idet behandling med buprenorphin er betragteligt dyrere end behandling med metadon. 2002 Fyn 2002 Danmark 2006 Fyn 2006 Danmark 3
1.4. Narkotikarelaterede dødsfald Antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark har været stabilt over de seneste år og svinger mellem 200 og 250 på baggrund af data fra Dødsårsagsregisteret. Rigspolitiets register viser et lidt højere antal, seneste tal for 2006 var på 266 narkotikarelaterede dødsfald. For klienter indskrevet i behandling i RusmiddelCenter Odense har antallet af udskrivninger med årsag dødsfald i 2008 været 10 klienter. Vores tal siger ikke noget om antallet af overdosis, men viser sammenlignet med niveauet for hele landet, at vi har betydeligt færre narkotikarelaterede dødsfald blandet vores klienter. Det tilskriver vi den intense sundhedsfaglige indsats, bl.a. dokumenteret i indsatsen på hepatitis-området. Skal tallet for RusmiddelCenter reduceres yderligere er det fortsat vigtigt, at Fyns Politi fortsætter den fine informative indsats, når der er urent stof i handlen. Hvorvidt fixerum vil kunne reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald er svært at sige. Fixerum i sammenhæng med sundhedsfaglig indsats, fx sundhedsrum, vil kunne forventes at have en effekt. 2. DET SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDE Det sundhedsfaglige område har stor bevågenhed. Sundhedsstyrelsen udsendte i juli 2008 Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Vejledningen skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt stofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser, der knytter sig til substitutionsbehandlingen af opioidafhængige. Vejledningen medfører et øget fokus på det sundhedsfaglige område og for at sikre det sygeplejefaglige niveau og kompetenceudvikle på området valgte vi at ansætte en ledende sygeplejerske til blandt mange andre opgaver at varetage den overordnede faglige ledelse af det sundhedsfaglige personale. 2.1. Hepatitis-indsats Status på det afsluttede hepatitisprojektet fra 2007 viste, at blandt de 25 klienter, hvor der blev fundet medicinsk behandlingsindikation, kun var 5 klienter, der påbegyndte behandlingen for hepatitis C. En kendt problemstilling for mange stofmisbrugere med somatiske og psykiatriske sygdomme er, at de ikke formår at benytte det etablerede sundhedssystem, og dermed ikke får den fornødne behandling. I RusmiddelCenter Odense prøver vi at tænke anderledes og skabe platformen til bedre udnyttelse af sundhedsydelserne. Vi har således i samarbejde med Odense Universitets Hospital forberedt et nyt hepatitis projekt, der blev 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Undersøgte Kronisk hepatitis C Forhøjet scanningsværdi Evalueret på infektionsmedicinsk ambulatorium Medicinsk behandlingsindikation etableret i begyndelsen af 2009. Projektet har til formål at undersøge, om flytning af udredning, behandling og kontrol fra hospitalsmiljø til behandlingscenteret kan øge behandlings- og gennemførelsesraten hos klienter med kronisk leverbetændelse. Modellen viser, at der blev undersøgt 450 klienter. Af disse havde 116 kronisk hepatitis og af disse havde 44 forhøjet scanningsværdi. 30 klienter blev evalueret på infektionsmedicinsk ambulatorium, og af disse blev der som nævnt fundet medicinsk behandlingsindikation for 25 klienter, hvoraf 5 klienter påbegyndte behandlingen. Påbegyndt behandling 4
Ved at flytte udredning, behandling og efterfølgende kontroller til behandlingscentre kan behandlingsraten øges fra 5 % til 20 % (Hypotesen der undersøges). Vi er af den overbevisning, at det høje sundhedsfaglige niveau er med til at sikre et højere sundhedsniveau hos vores klienter. Ved at fastholde og udvikle niveauet har vi mulighed for at reducere antallet af indlæggelser på sygehuse og dermed færre kommunale udgifter pga. somatiske og psykiatriske indlæggelser. 2.2. Dobbeltdiagnoser Vi må også tænke anderledes og nyt i forhold til den overrepræsentation af psykisk sygdom blandt de stofmisbrugere vi i dag behandler i centeret. Det ville være ønskværdigt, om vi kunne udvide platformen og udbygge samarbejdet med det etablerede sundhedssystem, så der på behandlingscentrene blev indrettet velfungerende sundhedsklinikker, hvor speciallæger som fx psykiater og gynækolog var tilknyttet. Det ville være til gavn for klienternes sundhedstilstand og en økonomisk gevinst for samfundet. 2.3. Brobygning I kraft af den forbedrede medicinske behandling og de forbedrede sundhedstilbud vil vi i fremtiden opleve, at stofmisbrugerne bliver ældre. Det er glædeligt og samtidig en stor udfordring på det sundhedsfaglige område. Det vil betyde, at der bliver behov for pleje og omsorg til klienter, der ikke formår at bruge det etablerede sundhedssystem. Også her må vi nytænke, så stofmisbrugere, som alle andre, har adgang til et sundheds-/omsorgstilbud, som matcher deres behov. En mulighed kunne være at ansætte sundhedspersonale, som har viden om stofmisbrugere og misbrugsbehandling. Denne model bliver for tiden afprøvet i Sundhedsprojektet i RusmiddelCenter Odense. Formålet med projektet er at skabe brobygning mellem hospitalsvæsnet og behandlingscenteret. Klienterne hjælpes til undersøgelse og behandling i det etablerede sundhedsvæsen. 2.4. Uddannelse RusmiddelCenter Odense har igennem flere år været uddannelsessted for socialrådgiver- og pædagogstuderende. Det er til gavn for både studerende, klienter, kollegaer og ledelse. Vi har derfor valgt at indgå en aftale med University College Lillebaelt (UCL) om at være uddannelsessted for sygeplejestuderende. Nuværende er vi i gang med at arbejde med mål og uddannelsesmiljø, så vi er forberedt til at modtage de studerende i september 2009. 2.5. EKJ I 2006 fik vi et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der i arbejdet med at dosere metadon er høj grad af ensidigt gentaget arbejde. Medicin blev dengang doseret via en pumpe, og det betyder mindst et tryk på pumpen pr. dosering. Det blev indledningen til et større udviklingsprojekt, hvor vi fik mulighed for at styre dosering af metadon fra vores Elektroniske Klient Journal (EKJ) via en vægt. Udviklingen af vægten betød også en udbygning af EKJ med et medicinmodul så al medicinsk behandling nu registreres elektronisk. Det elektroniske medicinmodul øger sikkerheden for klienterne og personalet. Endvidere føres der log over alle handlinger i forbindelse med medicinordination, -dosering og -udlevering. Medicinmodulet forventes udvidet med elektroniske recepter og elektronisk kommunikation med hospitaler og egen læge i løbet af 2009/2010. EKJ er udviklet i samarbejde med HD- Support. Det betyder, at Rusmiddel- Center Odense får royalties ved salg af EKJ. Programmet og vægten har været præsenteret for en del interesserede, og vi forventer, at vi i 2009/2010 vil begynde at se, at programmet bliver købt af andre tilbud, der varetager socialt arbejde. 5
3. DET SOCIALFAGLIGE OMRÅDE I de næste afsnit sætter vi fokus på nogle centrale dele af den socialfaglige behandling. 3.1. Mål og principper Odense Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service skal generelt: Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem behandling, pleje, omsorg, rådgivning og støtte. Forebygge at problemerne for den enkelte forværres. Baserer sig på en helhedsorienteret og koordineret behandling tilpasset den enkeltes individuelle problemstillinger og behov. Det overordnede mål for behandlingen er stoffrihed, subsidiært ophør af illegalt misbrug. Midlet til at nå målet er at skabe eller genskabe en social kompetence i det omfang, det er muligt for den enkelte. Indsatsen består i en fysisk, psykisk og social rehabilitering og en begrænsning af skader, som følger af misbrugslivsformen. Målet er at stille et kvalificeret og effektivt behandlingstilbud til rådighed for de stofmisbrugere, der henvender sig eller som henvises. Iværksættelse af behandling sker med udgangspunkt i en kvalificeret udredning og planlægning, hvor klient og kommune medinddrages, således at indsatsen for den enkelte stofmisbruger opleves som relevant og koordineret. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes situation, idet den enkelte klients livshistorie er unik. Behandleren matcher behandlingstilgangen til klientens problematikker. Ved behandling forstås et planlagt, struktureret forløb, der indgås i samarbejde mellem klient og behandler. Grundlæggende principper for behandlingen af stofmisbrugere/stofafhængige i Rus-V er baseret på frivillighed. 3.2. Brugerinddragelse Klienten inddrages i planlægningen og har medansvar for behandlingen. Den sigter mod succesoplevelser, der fører til øget motivation for at gennemføre et behandlingsforløb. Der er etableret brugerråd i alle afdelinger, hvor rammer og indhold af behandlingen og behandlingsstedet drøftes. Klienterne inddrages ligeledes i ansættelse af nye medarbejdere. 3.3. Modulopdelt behandling Behandlingen er opdelt i moduler og sigter mod forudsigelighed. Klienterne præsenteres fra start for behandlingens elementer, så klienten ved, hvad det betyder at gå i behandling, samt hvor lang tid en behandling strækker sig over. Hvert modul har mål og indeholder temaer, der skal arbejdes med. Der gives anvisning på hvilke metoder og redskaber, der kan anvendes i de enkelte moduler. Hvert modul afsluttes med en evaluering, hvor behandler og klient evaluerer de opstillede mål og planlægger det efterfølgende forløb. 3.4. Behandling i Ungeafdelingen Ungeafdelingen yder ambulant behandling af stofmisbrugere, der er under 25 år samt hashmisbrugere over 25 år. Det overordnede mål for behandlingen er stoffrihed. Behandlingsmålene tager udgangspunkt i den enkelte unges problemer og forudsætninger. 3.5. Harm reduction Hjørnely er et omsorgstilbud for klienter, der ikke magter at være i den almindelige behandling, men som har behov for substitutionsbehandling, individuel-og gruppebehandling, kontaktskabende samvær, motivationskabende samtaler, omsorgspleje, sundheds- og sygepleje m.m. for at opnå et liv med så lidt skade på egen krop og liv, men også for at reducere skaderne for det omgivende samfund. 6
3.6. Behandlingsgarantien RusmiddelCenter Odense tilstræber, at behandlingen iværksættes så hurtigt som muligt efter henvendelsen. RusmiddelCenter Odense foretager, før behandlingen igangsættes, en grundig udredning, således at tilbudet er tilpasset klientens behov og ønsker. Der kan blive tale om videre visitation til anden foranstaltning, hvis behovet ligger uden for RusmiddelCenter Odenses opgaver. Hvis det er nødvendigt i udredningsfasen, inddrages relevante eksterne samarbejdspartnere for at sikre en koordineret handlingsplan. Rammerne for behandlingen medfører, at der for hver klient udarbejdes en behandlingsplan, og at denne følges op efter nærmere fastlagte intervaller tilpasset den enkelte klient. Tilrettelæggelse af målene i behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte stofmisbrugers færdigheder (ressourcer/evner), problemer og behov. I planlægningen af behandlingsforløbet sker der en grundig afpasning af dels behandlingsinstitutionens egne forventninger om udvikling og dels klientens ressourcer og klientens selvopfattelse af en forbedret livskvalitet. RusmiddelCenter Odense overholder behandlingsgarantien. Der kan i få tilfælde gå længere end 14 dage fra henvendelsesdato, men det kan skyldes flere forhold. En del henvendelser sker, mens den kommende klient enten er i varetægt i en arrest eller afsoner i et fængsel eller en arrest. I nogle tilfælde er der ikke flere tider til intake i en afdeling. Den kommende klient henvises til en af vores andre afdelinger, men det tilbud fravælges, da den kommende klient foretrækker at blive indskrevet i den afdeling, hvor han/hun har henvendt sig. I andre tilfælde udebliver klienten til den første samtale og ny tid gives, der ligger udenfor 14 dage efter henvendelsen. Diagrammet viser antal indberettede indskrivninger i VBGS i 2008. Der er i alt indberettet 349 indskrevne klienter. Der er i VBGS 2 klienter, hvor behandlingsgarantien ikke er overholdt, hvor det ikke skyldes fx henvendelse under afsoning. Ved nærmere gennemgang har det vist sig, at der er fejl i indberetningerne. Servicestyrelsen er blevet orienteret og fejlene vil blive rettet. Nyborg Nordfyns Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Odense 0 50 100 150 200 250 300 Da VBGS er et forholdsvis nyt indberetningssystem kan der endnu forekomme fejl i indberetningerne. For 2008 var fejlindberetningerne på i alt 0,8 %. 3.7. Særligt om Ungeafdelingen RusmiddelCenter Odense Ungeafdelingen og RusmiddelCenter Odense Voksenafdelingen fusionerede i 2008. Det betød, at der ved naturlig afgang blev nedlagt en centerlederstilling. Afdelingslederstillingen var ledig, og der blev ansat en ny afdelingsleder. Samtidig blev der sat en større indsats i værk for at øge afdelingens trivsel. Trivselsundersøgelsen i 2007 havde vist, at afdelingen på flere områder havde lav trivsel og stod overfor særlige udfordringer. For at medarbejderne kan yde optimalt har Ungeafdelingen derfor i 2008 og fortsat ind i 2009 arbejdet med trivsel som et særligt fokusområde med konsulentbistand fra MacMann Berg. Der er yderligere arbejdet med begreberne kommunikation, vidensdeling og medindflydelse (MUS-samtaler, ledelsesform og mødeforaer). I 2008 er der udarbejdet klare funktionsbeskrivelser på psykologernes arbejde, hvilket kvalificerer dette specifikke fagområder. Vi fokuserer på samarbejdet med eksterne parter for at kunne bistå den unge i en udvikling generelt. Forhold omkring familie, bolig, uddannelse og fritid er væsentlige i samspil med behandlingen. 7
3.7.1. Tendenser Trods en normering på 130 er der p.t. 175 unge indskrevet i behandling udover aktivanterne i Tranzit Aktiv. 140 120 100 80 60 40 20 0 Odense Kerteminde Nordfyn Assens Nyborg Faaborg- Midtfyn Øvrige Det må forudses, at flere unge henvender sig med ønske om behandling som følge af følgende indsatser: Projekt Unge i uddannelse Fokus på eksternt samarbejde, bl.a. med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcentret, Ungdomshuset, projekter for marginaliserede unge m.fl. Tættere samarbejde med Projektafsnittet i Børn- og Ungeforvalt. i Odense Kommune Behandlere udstationerede i afdelingerne i Assens og Nyborg PR ny hjemmeside, pjece m.m. Blandt de udfordringer Ungeafdelingen i 2009 vil fokusere på er: Rette fokus mod misbrugere med anden etnisk baggrund en dansk, bl.a. misbrugere af Kat Afklare den udholdbare situation omkring pladsmangel, bl.a. for at kunne etablere nye behandlingsformer. Ved at have et lokalefællesskab med Tranzit-Aktiv kan vi udnytte hinandens ressourcer mere optimalt, etablere klubvirksomhed, have flere gruppeforløb, intensivere sundhedsarbejdet m.m. Alle i afdelingen skal i 2009 på intern grundduddannelse. Det sikrer, at alle får et fælles fundament i arbejdet, men er samtidig en særlig belastning for medarbejderne, idet der naturligvis ikke kompenseres for ekstra ressourcer. Deltagelse i projekt i samarbejde med afd. 1 og Center for Rusmiddelforskning med henblik på at afprøve CDOI-model (se kapitel?.?) 3.8. Tranzit-Aktiv Ungeafdelingen i RusmiddelCenter Odense startede et nyt projekt op ved indgangen til 2009. Et projekt der hviler på erfaringerne fra det tidligere Tranzit, som eksisterede mens centret hørte under Fyns Amt. Tranzit-Aktiv er oprettet, fordi der er konstateret et behov for en specialindsats i forhold til unge, der ryger hash i en mængde, der gør det svært for dem at opretholde en normal hverdag og dermed passe skole, arbejde m.m. 3.8.1. Målgruppe Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18-30 år, der ryger hash dagligt eller i en sådan mængde, at de har svært ved at passe ind/fastholdes i andre tilbud. De unge er placeret i matchgrupperne 2 til 5. Unge der har svære psykiatriske diagnoser, og unge med et omfattende blandingsmisbrug, især opioider og benzodiazepiner, vil ikke kunne visiteres til Tranzit-Aktiv. 3.8.2. Formål Formålet med Tranzit-Aktiv er at inspirere de unge til ændring af deres hashrygemønster, dvs. enten i form af reduktion eller ophør. Behandlerne støtter de unge i gradvist at få genoprettet en normal døgnrytme, dvs. at de kan møde til fastlagte tidspunkter, spise regelmæssigt, spise sundt, klare daglig rengøring og indkøb, få styr på egen økonomi osv. To gange om ugen skal de unge deltage i fysisk træning for at opnå bedre fysisk velvære, opleve fysisk træthed og opleve større energi i relation til at rygeniveauet falder. 8
Projektet skal inspirere de unge til gradvist at foretage ændringer i deres hverdag og levemåde, herunder også fokus på misbrug og misbrugets funktion i deres liv og opdage/ afprøve brugbare alternativer til gamle handlemønstre/vaner. Der er endvidere tilknyttet en studievejleder/jobkonsulent og en underviser til Tranzit-Aktiv for at inspirere de unge til at få lagt fornuftige fremtidsplaner og efterfølgende at sætte dem i værk. Metoderne, som projektet arbejder ud fra, er social træning, fysisk træning, løsningsfokuseret misbrugsbehandling i gruppe, abstinensdæmpende behandling, undervisning og afklaring i forhold til fremtidsplaner. 3.8.3. Faserne Projektperioden er 26 uger og er inddelt i følgende. Fase 1: introduktion, afklaring, fremmøde, motivationsskabende samtaler, justering i dagligdagen Fase 2: identificering af drømme og individuelle mål, fokus på misbrug og stabilisering af ændringer, tilbagefaldsforebyggelse Fase 3: Fortsat arbejde hen imod individuelle mål, konkret planlægning af uddannelse, praktik og arbejde, stabilisering i forhold til misbrug, tilbagefaldsforebyggelse Fase 4: Praktik og løbende kontakt til Tranzit-Aktiv, tilbagefaldsforebyggelse Fase 5: Opfølgning efter aftale 3.8.4. Diverse De to behandlere som er tilknyttet Tranzit-Aktiv, har begge erfaring med målgruppen og tidligere projekter der relaterer til hashbehandling. Projektet er normeret til mellem 16-18 unge. Skulle det vise sig, at der er behov for endnu flere pladser, vil vi udvide antallet. Projektet startede den 1. januar 2009. De første unge startede i Tranzit-Aktiv den 19. januar. Vi har erfaret, at visitationen til Tranzit-Aktiv ikke forløber så hurtigt, som vi kunne ønske. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men vi forventer at når de første opstartsvanskeligheder er klaret, vil søgningen til projektet blive større. Vi har fået tilbagemeldinger fra sagsbehandlere i Odense Kommune om, at de ser projektet som et spændende og tiltrængt tiltag til at aktivere de unge, der har et hash-misbrug. Ligeledes har vi fået mange forespørgsler fra andre kommuner, der gerne vil benytte sig af tilbudet og allerede gør det. Tilbudet koster i 2009 1.980 kr. pr. uge pr. ung. Tilbudet er oprettet til unge fra Odense Kommune, men tilbydes også til andre unge fra andre kommuner. Tranzit-Aktiv er pt. beliggende i lejede lokaler på Østre Stationsvej, men det er meningen, at vi skal flytte sammen med Ungeafdelingen, når der foreligger konkrete planer for en mulig fremtidig placering af Ungeafdelingen. 3.8.5. Økonomiske gevinster Taksten for behandling i Ungeafdelingen er 157 kr. pr. dag, altså 1.099 kr. pr. uge. Selvom prisen for Tranzit-Aktiv er på 1.980 kr. pr. uge, så er der en økonomisk gevinst for kommunerne. Tranzit- Aktiv er et aktiveringstilbud oprettet under LAB-loven. Der er primært et aktiveringsfokus, sekundært et element af behandling i tilbudet. Det flytter omkostningerne fra det sociale til aktiveringsområdet og det har betydning for størrelsen af den refusion, som kommunerne kan få. 3.9. Døgnbehandling Den 1. maj 2008 overgik ansvaret vedrørende anbringelse af misbrugere fra Odense Kommune i døgnbehandling fra Socialcenteret i Odense Kommune til RusmiddelCenter Odense. Dette for at opkvalificere døgnområdet. Aftalen var i første omgang et forsøg gældende frem til udgangen af 2008, men aftalen er nu blevet forlænget i to år frem til udgangen af 2010. 9
I RusmiddelCenter Odense er der ansat 1½ døgnkonsulent til at løse denne opgave. 3.9.1. Opgaver Behandling af ansøgninger fra borgere om bevilling af døgnbehandling. Fagligt tilsyn og opfølgning af døgnbehandlingen ved at aflægge besøg på anbringelsesstedet hver 8. 10. uge, og der tage stilling til det videre forløb; herunder evt. forlængelse af forløbet. Samarbejde med koordinatorerne i Socialcenteret om udfærdigelse af social handleplan, økonomisk beregning, opfølgning på handleplan. Koordinering med ny kommune, hvis borgeren ønsker at skifte bopæl til ny kommune efter endt behandling. Denne koordinering skal være med til at optimere indsatsen overfor den enkelte, samt sikre stoffrihed på længere sigt. Sideløbende med de borgerrettede opgaver er det ligeledes døgnkonsulenternes opgave at vurdere de enkelte døgninstitutioners behandlingstilbud i relation til borgerens ønske om døgnbehandling. Dette for at kvalificere matchning af det rette døgnbehandlingstilbud til den rette borger. Derfor har døgnkonsulenterne i 2008 aflagt 10 institutioner besøg for at vurdere på indhold og kvalitet i behandlingstilbuddet. I 2009 vil 6 nye institutioner blive besøgt, ligesom institutioner fra 2008 vil blive genbesøgt. Tilsynsbesøgene bliver skriftligt afrapporteret, og vurderingen indtil nu er, at det øgede kendskab til institutionerne er med til at skærpe kravene til institutionerne, men også at det øger kvaliteten i de enkelte anbringelser. Slutteligt skal døgnkonsulenterne sikre at økonomien overholdes. 3.9.2. Unges døgnbehandling 14 har været i døgnbehandling siden RusmiddelCenter Odense har overtaget opgaven i maj 2008. 6 af anbringelserne var iværksat af Socialcenteret inden maj 2008 8 er fortsat i døgnbehandling ved årsskiftet 2 har afsluttet døgnbehandlingen uplanlagt indenfor den første måned 4 har afsluttet døgnbehandlingen planmæssigt - ud af de 4 har 3 etableret sig i anden kommune end Odense 5 har været eller er i en form for udslusning enten i et halvvejshus eller i døgninstitutionens udslusnings-tilbud efter primær behandling 5 har været hashmisbrugere over 25 år de 2 der har afbrudt behandlingen er fra denne gruppe 1 har anden etnisk baggrund end dansk 2 af de der fortsat er i døgnbehandling. har vist sig at have psykiske problemer i et omfang, der berettiger til et tilbud fra det psykiatriske system 3.9.3. Voksnes døgnbehandling 15 er bevilget døgnbehandling siden RusmiddelCenter Odense overtaget opgaven i maj 2008. Derudover var 3 bevilget døgnbehandling af Socialcenteret 7 er fortsat i døgnbehandling ved årsskiftet 6 har afsluttet døgnbehandlingen i utide, hvoraf den ene har afsluttet to gange i utide 5 har afsluttet døgnbehandlingen planmæssigt - ud af de 5 har 2 etableret sig i anden kommune end Odense 8 har været eller er i en form for udslusning enten i et halvejshus eller i døgninstitutio- 10
nens udslusnings-tilbud efter primær behandling 1 er anbragt fra en anden kommune 1 blev visiteret til et socialpsykiatrisk tilbud i stedet for et døgnbehandlingstilbud Forløbene for de unge under 25 år, er generelt af længere varighed end for de voksnes vedkommende. Dette vurderes at være begrundet i, at institutionerne, der er målrettet den unge aldersgruppe, har et længerevarende behandlingskoncept, som ofte indeholder en terapeutisk bearbejdning af opvækstrelaterede forhold sideløbende med misbrugs-behandlingen. Desuden har de unge ofte ganske betydelige psykiske problemstillinger ved siden af deres misbrug. Behandlingsforløbene for borgere fra voksenafdelingen har oftest en noget kortere varighed, idet forløbene her oftest varer fra 3 9 mdr. efterfulgt af et udslusningsforløb. Et gennemsnitligt forløb vil have en varighed på ca. ½ år. Behandlingsindholdet er oftest mere fremadrettet og tager derfor ikke sigte på bearbejdning af en turbulent barndom. Endvidere har mange af borgerne børn eller andre familiemæssige relationer at vende tilbage til, hvorfor kun få skifter bopælskommune efter endt behandling. I Ungeafdelingen er det muligt for entreprenørkommunerne at købe døgnudredning for en borger, som søger om døgnbehandling. Ligeledes kan der laves aftale om, at RusmiddelCenter Odenses døgnkonsulent, placeret i Ungeafdelingen, forestår anbringelse og opfølgning af anbringelsen, med afrapportering til entreprenørkommunen. Flere entreprenørkommuner har benyttet sig af disse tilbud i 2008. 3.9.4. Økonomiske betragtninger I det første år, hvor døgnbehandlingen blev varetaget af RusmiddelCenter Odense, var der et mindreforbrug på udgifter til døgnbehandling i forhold til det tildelte budget. Det er en tendens, der er fortsat i 2009. Det kan der være mange årsager til. Bl.a. at rammerne for at indstille til døgnbehandling er blevet kvalificeret, at der foregår et bedre match mellem døgnbehandlingsbehov og døgnbehandlingstilbud, og at døgnbehandling tilbydes til de klienter, som kan profitere af det ud fra den viden, som er indsamlet på området, og som vi her har taget centrale pointer fra. FAKTA: Kvinder i 20 erne og mænd i 30 erne har de bedste behandlingsresultater Afklaring af boligsituation inden døgnanbringelsen giver de bedste resultater Hvis klientens samlever/ kæreste ikke er misbruger opnås det bedste behandlings-resultat Jo højere uddannelse, des bedre resultat De klienter, der har en afklaret økonomi, opnår de bedste behandlingsresultater dette være sig tilknytning til arbejdsmarkedet eller førtids-pensionister Den optimale behandlingslængde er på omkring 250 dage Kilde: Stofmisbrugere i døgnbehandling af Mads Uffe Pedersen, Center for RusmiddelForskning. 11
4. VISION 2012 RusmiddelCenter Odense hed tidligere Fyns Amts Behandlingscenter og havde dengang en vision med overskriften FAB 2007 med følgende mål: Fyns Amts Behandlingscenter vil være det bedste behandlingcenter i Danmark Fyns Amts Behandlingscenter vil yde topkvalificeret, individuel, målrettet og resultatorienteret behandling for stofmisbrugere Fyns Amts Behandlingscenter vil være en konkurrencedygtige på viden og udvikling af nye behandlingsmetoder indenfor stofmisbrugsområdet 4.1. Danmarks bedste arbejdsplads Nu er der blevet formuleret en ny vision med overskriften Vision 2012 og temaet Danmarks bedste arbejdsplads. Vi har 4 år til at indfri visionen. Undersøgelsen gennemføres af Great Place to Work-Institut, som gennemfører den hvert år og udpeger Danmarks bedste arbejdsplads, heriblandt den bedste offentlige arbejdsplads. På et medarbejderseminar i november 2008 havde vi oplæg af Direktør Knud Herbert Sørensen fra Middelfart Sparekasse, der to gange er blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. 4.2. De syv perspektiver Arbejdet med at nå frem til at blive Danmarks bedste arbejdsplads er udkrystalliseret i syv perspektiver: Brugerperspektivet Nu og i fremtiden, brugernes oplevelse af Danmarks bedste arbejdsplads... Rammeperspektivet Vidensbank, Synliggørelse af vores viden, uddannelse, supervision, kompetenceprofiler, funktionsbeskrivelser... Vilkårsperspektivet Sikkerhed, tryghed, flextid (arbejdsvilkår), personalegode, sundhed... Det faglige perspektiv Nye behandlingstilbud, Hvad virker?!, tværfaglighed, udvikling, konsulenterne, kollegial sparring, kommunikation... Personaleperspektivet Personaleforening, sociale arrangementer, kulturelle aktiviteter... Medarbejderperspektivet Introduktion, nysgerrighed, fastholdelse, seniorpolitik, den gode kollega, positiv tilgang til fejl, anerkendelse, ejerskab, humor... Kommunikationsperspektivet Eksternt, internt, information, nyhedsbreve, hjemmeside, image, stolthed... 5. ANONYM BEHANDLING I begyndelsen af 2008 var Rusmiddel- Center Odense i dialog med SF i Odense, der havde bedt os om at møde deres sociale udvalg. Det var på mange måder interessant og gav mulighed for at give viden om vilkår for arbejdet med stofmisbrugere. Et tema var mulighed for at være et behandlingstilbud, der henvender sig til alle kategorier af stofmisbrugere. Den drøftelse kom der en del ud af. Kort tid efter henvendte Anne Baastrup sig, medlem af Folketinget for SF og næstformand i Retsudvalget, for at blive informeret om de udfordringer, RusmiddelCenter Odense ser i forhold såkaldt velfungerende mennesker med arbejde og familie, der har et skjult misbrug af hash, kokain, ecstacy, amfetamin m.m. Det er en gruppe, som ikke identificerer sig med det klassiske billede af en stofmisbruger. Stofmisbrugsbehandling sker i dag ved takstfinansiering på personnummerniveau, og derfor kan man ikke være ukendt i betalingskommunen. Det kan få nogen til at undgå at søge behandling, selvom man har erkendt sit misbrug. Der kan være en frygt for, at informationer om personlige forhold havner det forkerte sted. Uanset begrundelsens validitet, så har RusmiddelCenter Odense ønsket at undersøge mulighederne for, at man som stofmisbruger kan henvende sig anonymt på samme vilkår som behandling for alkoholmisbrug. Forslaget er fremsat til folketingsbeslutning 13. januar 2009, og vi afventer yderligere. 12
6. STUDIETUR TIL USA I september var en mindre gruppe fra RusmiddelCenter Odense, Socialcentret og Århus Misbrugscenter i USA. Formålet med turen var at studere to områder: 1. erfaringer med at anvende ASI til matchning af behandlingstilbud 2. erfaringer med at højne outcome af behandlingen ved at fokusere mere på tilbagemeldinger fra klienten USA blev især valgt af for at kunne møde den nyeste viden indenfor disse to områder. ASI (addiction severity index) er et anerkendt kvantitativt spørgeskema, som gennem et interview, behandleren laver med brugeren, belyser syv områder, der typisk er problematiske for stofmisbrugere. På hvert område spørges der først til nogle faktuelle forhold. Dernæst spørges til brugerens oplevelse af problemets omfang og behov for hjælp på det pågældende område, og endelig vurderer behandleren brugerens behov for hjælp på området. Skemaet er udviklet i USA i 1980 og bruges i dag flere steder til behandling og forskning i alkohol- og stofmisbrug. ASI anvendes på fælles europæisk basis og danner grundlag for såvel Sundhedsstyrelsens og EMCDDA s (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction) overvågning af misbrug i Danmark/EU. ASI blev udviklet i 1980 af Thomas McLellan, der var ansat ved Pennsylvania Universitets center for afhængighedsstudier. Siden oprettede han forskningscentret TRI. Et af forskningsområderne er at udvikle et program, der ud fra ASI kan vurdere et matchende behandlingstilbud. Formålet er at have et valid system, der på samme tid kan reducere subjektivitet og vilkårlighed i valg af behandling, og som kan reducere omkostningerne ved behandling. Ved at besøge TRI har vi fået adgang til den nyeste forskning samt knyttet værdifulde kontakter. Scott Miller, The Institute for the Study of Therapeutic Change, har udviklet en model for Client Directed Outcome Informed Therapy, en klientstyret, resultatorienteret tilgang til arbejdet med klienten og familien, som øger samarbejdet og resultaterne i arbejdet med selv de vanskeligste klienter. Modellen kan anvendes uafhængig af terapeutisk tilgang, og den er anvendelig i samarbejdet med såvel klienter med alvorlige psykiske vanskeligheder, som klienter med misbrug. ORS Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS) anvendes til en systematisk evaluering af samtalerne, som giver information om klientens oplevelse af meningsfuldhed og udvikling i samtalerne. Samtidig giver modellen mulighed for at tilpasse samarbejdet med klienten til dennes ressourcer, behov og ide om forandring. 13
Scott Miller har i særlig grad beskæftiget sig med, hvad der giver effekt i behandling, herunder kobling af forskningsmæssige erfaringer til klinisk praksis. På baggrunden af erfaringerne fra turen har vi valgt at lave følgende lister over prioriteringer for tiltag, vi ønsker at implementere i RusmiddelCenter Odense. 6.1. Implementering af ORS og SRS (outcome rating scale) og SRS (session rating scale) er to skemaer, der anvendes af klienten til valuere udbyttet af behandlingen og behandlingssamtalen. Ved at anvende skemaerne i samtaler med klienter har man hos SBHS i Phoenix hævet fremmødet med 80 % til samtaler og reduceret varigheden af behandlingsforløbene. Det gælder dog for klienter, der ikke er i substitutionsbehandling. Vi vil iværksætte et forsøg i samarbejde med Århus Misbrugscenter for at se, om det er muligt at opnå samme resultater i behandlingen. Hvis det er muligt, vil Center for Rusmiddelforskning blive koblet på. Inden forsøget skal behandlerne undervises i brug af skemaer, og der skal udarbejdes et evalueringsdesign. 6.2. Samarbejdsaftale med TRI TRI er et af de førende forskningscentre indenfor misbrugsområdet. De har udviklet forskellige IT-designs til at understøtte behandlingen. Vi vil lave en samarbejdsaftale, der giver mulighed for at købe forskellige programmer, der kan kobles til EKJ for at styrke den IT-understøttede behandling. 6.3. Bedre anvendelse af ASI ASI anvendes i dag ved indskrivning af klienter og ved opfølgning hver 3. mdr. Vi har dog mulighed for at anvende data fra ASI bedre. Vi vil arbejde hen imod at kunne anvende data fra ASI mere systematisk til at følge belastningsgradens udvikling for klienten over behandlingstid. Samtidig vil vi undersøge muligheden for at anvende et program udviklet TRI, som konverterer ASI-data til et narrativ, der kan anvendes i forbindelse med behandlingsstatus. Det forudsætter undervisning af behandlerne, udvikling af EKJ til at kunne score og visualisere udviklingen mellem ASI ved indskrivning og opfølgning og endelig udvikling af EKJ til at kunne omsætte data fra ASI til et narrativ. 6.4. Koordineret samarbejde Værdien af at integrere de tre områder: stof-, alkohol- og psykiatrisk behandling, har vist sin virkning i Phoenix, hvor de tre områder tidligere arbejdede som selvstændige områder, men hvor det fra statens side er besluttet at integrere de tre områder i et tilbud, som har sikret, at brugerne ikke glider mellem tilbudene. Vi har besluttet at søge at påvirke beslutningstagere og meningsdannere gennem netværk til at koble sig på tilgangen, evt. ved at invitere medarbejdere fra Phoenix til en konference, hvor der kan blive mulighed for at sætte tilgangen på dagsordenen. 6.5. Peer support På statsniveau er det besluttet, at i Arizona skal tidligere misbrugere (peers) inddrages i arbejdet. Der er etableret en uddannelse for tidligere misbrugere, så de har kompetencer til at integreres som medarbejdere i de forskellige tilbud. Vi vil dels undersøge muligheden for at påvirke indholdet af uddannelse som misbrugsvejleder på pædagogseminariet i Kolding, da flertallet af studerende er tidligere misbrugere. Samtidig vil det øge RusmiddelCenter Odenses ønske om at tage flere uddannelsesforløb og evt. ansætte tidligere misbrugere. Der er allerede praktikanter fra Misbrugsvejlederuddannelsen fra Kolding Pædagogseminarium. 6.6. Samarbejde med STOP STOP er bl.a. et aktiveringstilbud for stofmisbrugere. Der er et arbejde i gang med at udvikle en internetbaseret radiostation. Vi har besluttet, at vi på sigt vil skabe kontakt mellem klienter i RusmiddelCenter Odense og STOP gennem radiostationen. Hvis det bliver muligt, vil vi søge muligheder for at kunne besøge STOP med en gruppe klienter. 14
6.6. Resultatkontrakter USA arbejder med langt strammere styring af relationen mellem bestiller og udfører bl.a. i form af kontrakter med økonomiske incitamenter og konsekvenser. Vi har fået en mappe, der oplister rammer og indhold for kontrakter indgået mellem Arizona (bestiller) og udfører, som vi vil studere, hvis resultatkontrakter mellem forvaltning og organisation på sigt anvendes til at styre relationen mellem de to. 6.7. CRAFT pårørendearbejde TRI har ved undersøgelse påvist, at CRAFT-metoden til at arbejde med pårørende har betydeligt bedre resultater end andre metoder. Modellen ligner umiddelbart den model for pårørendearbejde, som er udviklet og anvendes i Pårørendeprojektet i RusmiddelCenter Odense. Vi vil undersøge indholdet af CRAFT for at afklare ligheder og forskelle mellem CRAFT og Pårørendeprojektet for at afklare, om vi kan koble de gode resultater fra CRAFT til vores resultater. CRAFT har udviklet et uddannelsesprogram til medarbejdere, der arbejder med modellen. På sigt vil vi gerne have en eller flere af vores medarbejdere på denne uddannelse. 7. PROJEKTER RusmiddelCenter Odense er engageret i en del projekter. Der er indgået kontrakt med Direktoratet for Kriminalforsorgen på følgende områder: Statsfængslet i Ringe Hashbehandling Harm Reduction-behandling Statsfængslet på Søbysøgård Hashbehandling Behandling af misbrugere af centralstimulerende stoffer Statsfængslet i Nyborg Behandling af misbrugere af centralstimulerende stoffer og/eller hash Arresterne i Odense, Assens og Svendborg Motivationsbehandling I 2008 fik behandlingen i Statsfængslet i Nyborg 11 ud af 16 mulige af Akkrediteringspanelet i Kriminalforsorgen. I panelet sidder bl.a. Peter Ege, Mads Uffe Pedersen og Anette Søgaard. Selvom det er et flot resultat, så kræves det mindst 13 point at opnå fuld akkreditering. Derfor skal vi til møde med panelet i april 2009. I 2009 skal behandlingen på Søbysøgård i gang med samme proces. Under Sundhedsstyrelsen har vi følgende projekter, der er søgt i forbindelse med udmøntning af puljer: Sundhedsprojektet Projektet er organiseret i Hjørnely og der er netop givet mulighed for forlængelse til 2011 Sundhedsfremme for unge Projektet er organiseret i Ungeafdelingen og løber til juni 2011 ( Flere unge i uddannelse ) Under Velfærdsministeriet har vi følgende projekter, der er søgt i forbindelse med udmøntning af forskellige puljer:. Pårørendeprojektet Projektet er organiseret i Sekretariatet og er et samarbejde med UMterapi og har fokus på støtte og behandling for pårørende til stofmisbrugere i behandling. Projektet udløber med udgangen af 2009 Familie- og gravidenheden Projektet er organiseret i Sekretariatet og har fokus på opsøgende, forebyggende og støttende indsats overfor gravide stofmisbrugere Projektet udløber oktober 2011 15
7.1. Samarbejde med Kriminalforsorgen I 2007 blev behandlingsgarantien udvidet til at omfatte afsonere i danske fængsler og arrester. RusmiddelCenter Odense yder motivationsbehandling i Odense, Assens og Svendborg arrest. Vi er derudover købt af Kriminalforsorgen til at tilbyde behandling af indsatte med misbrug af centralstimulerende stoffer og/eller hash i Statsfængslet i Nyborg og Statsfængslet på Søbysøgård. Endelig er vi købt til at tilbyde hash behandling og harm reduktion behandling i Ringe Statsfængsel. Behandlingen i Statsfængslet i Nyborg blev i 2008 akkrediteret med vilkår. Vi har efterfølgende arbejdet med at udvikle tilbudet yderligere og lave en beskrivelse til den nye ansøgning som vi forventes at blive indkaldt til møde om i april 2009. I Statsfængslet på Søbysøgård har vi i 2008 arbejdet med at udvikle behandlingen således, at det matcher behovet. Det har vist sig at være meget vanskeligt for de indsatte at være i behandling hele dagen. Ofte har klienterne efterspurgt muligheden for at arbejde på et af fængslets værksteder samtidig med behandlingen. Det har skabt gode muligheder for den indsatte med koblingen mellem behandling og beskæftigelse. I ultimo 2008 blev det besluttet at sammenlægge hash behandlingen og behandlingen for centralstimulerende stoffer. Ved denne sammenlægning er udnyttelsen af ressourcerne i de to tilbud optimale. I Statsfængslet i Ringe er der fortsat stor tilfredshed med harm reduktions behandling. Det er tydeligt, at dette tilbud til svært belastede kvinder gør en stor forskel i mulighederne for denne gruppe. I hash behandlings-tilbudet er der i 2008 blevet arbejdet med tilbudets udformning og denne proces er fortsat i udvikling. I samarbejde med Kriminalforsorgen er vi ved at udvikle et ambulant behandlingstilbud til vilkårsdømte med misbrug af centralstimulerende stoffer. Dette tilbud skal være i vores behandlingsafdeling i Nyborg. Tilbudet vil være en aften om ugen, hvor der dels er gruppebehandling og mulighed for samtale med en medarbejder fra Kriminalforsorgen. Tilbudet forventes at starte primo 2009. 7.1.1. Motivationsbehandling i arresterne I løbet af foråret 2008 var der en mere moderat tilgang til motivationsbehandlingen blandt indsatte i arresterne. En del af denne stag-nerende tilgang skal ses i lyset af den igangværende politireform, hvor der indimellem ikke var fuldt belæg i arresterne. Dette bevirker, at der hen over foråret blevet taget beslutning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om at lukke Svendborg Arrest ned i perioden fra 1. juni 1. oktober 2008. I denne periode blev motivationsbehandlingen varetaget af RusmiddelCenter Odenses medarbejder i Assens arrest med tilsvarene opnormeret timetal. I Odense Arrest har indskrivningen til behandling været mere stabil hen over foråret, dog også med mindre tilgang grundet belægget i arresten. For alle 3 arrester er situationen i løbet af efteråret igen vendt, så der ved årsskiftet var venteliste til behandling i alle arresterne. På den behandlingsmæssige side er antallet af indsatte, der ønsker eller kun kan profitere af individuelle samtaler, øget. Dette har bevirket, at der pt. er overvejelser om reducering af gruppebehandlingen og øget antal af individuelle forløb. I 2008 har der også været en væsentlig interesse for NADA akupunktur i alle 3 arrester. Dette har bevirket, at der nu er flere forløb i gang med NADA behandling ugentligt. På den samarbejdsmæssige side er der idéer om at planlægge fælles seminar for: Rusmiddelcenter Odense, Kriminalforsorgen, Arresterne og Fyns Politi for at styrke indsatsen omkring motivationsbehandlingen i arresterne. 16
7.1.2. Fagligt netværk Fyn I 2007 etablerede RusmiddelCenter Odense Fagligt netværk Fyn, som er et forum for RusmiddelCenter Odenses medarbejdere i projekter i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen og medarbejdere ansat i fængsler og arrester, der er i kontakt med vores behandlingsindsats. Der er to temadage årligt, og der er indtil nu afholdt tre temadage med følgende indhold: Introduktion af behandlingstilbudene og indlæg om medicins virkninger og bivirkninger ved overlæge Inge Birkemose Status for behandlingsindsatsen i Kriminalforsorgen ved chefkonsulent Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen, og Unge og misbrug ved Centerleder Ib Hansen, Behandlingscenter Svendborg Fokus på udfordringer ved samarbejdet og Når klienten sidder i fængsel ved cand.psych. Anja Leavens Der er planlagt to møder i 2009. 7.2. Pårørendeprojektet Hvorfor pårørendearbejde? For at udvikle og forbedre misbrugsbehandlingen, hjælpe de mange pårørende og forebygge fremtidige skader. De pårørende påvirkes i forskellig grad psykisk, socialet og/eller fysisk af misbrugeren/misbruget. Og omvendt. Rusmiddelcenter Odense og det private firma UM-Terapi samarbejder om at tilbyde pårørende til stofmisbrugere i behandling ved Rusmiddelcenter Odense et behandlingsforløb. 7.2.1. Niveauerne Behandlingen foregår på fire niveauer: Støtte og behandling til pårørende Et terapeutisk kursus forløb over 8-10 gange a 3 timer. indholdet er undervisning, hjælp til konkrete problemstillinger, bearbejdning af sorg og kriser, hjælp til grænsesætning. Formidling af viden og indsigt i hvad det vil sige at have et stofmisbrug. Støtte og behandling til stofmisbrugeren i forhold til at etablere kontakt til pårørende Støtte til at destruktiv adfærd kan blive til konstruktiv ansvarlighed, som også omfatter den pårørende. Formidling og indsigt i hvad det vil sige at være pårørende. Støtte og behandling i forhold til skyld og skam som opleves i forhold til den pårørende. Støtte den pårørende og stofmisbrugeren i at mødes i en anerkendende relationssamtale Relationssamtalen er udviklet af UM- Terpi med udgangspunkt i Imagoterapien. Lytte, spejle og forstå, således at der fokuseres på indholdet i samtalen i stedet for reaktionen. Formålet er at få etableret en kontakt for derigennem at åbne muligheden for forandring. Støttegrupper for de pårørende Formålet med støttegrupper er, at de pårørende hjælper hinanden med at fastholde den viden, indsigt og nye strategier, de har opnået gennem deres behandling. Desuden vil der i støttegruppen være mulighed for at få hjælp til nye vanskelige situationer. Kursus/gruppeforløbet Igennem gruppeforløbet får de pårørende hjælp til bearbejdning af sorg og krise, og tab af ressourcer. Modvirke skyldfølelse over ikke at have slået til som opdragere og ansvarspersoner. Der arbejdes med, hvordan det er muligt at tackle eventuelle trusler, løgne, vold eller anden intimiderende adfærd. I det hele taget hjælp til grænsesætning overfor misbrugs-adfærd. 17
Endelig støtte til tackling af eventuelle tilbagefald fra misbrugerens side og i den forbindelse at fastholde nye hensigtsmæssige mestringsstrategier. De fleste pårørende til en misbruger er plaget af mange automatiske negative tanker. Disse tanker medfører en følelse af angst, vrede og stor tristhed. En del af dem har svært ved at sætte ord på følelserne, derimod har de nemmere ved at mærke de kropslige fornemmelser. De negative følelser indvirker tit uhensigtsmæssigt på kroppen, mange fortæller om kvalme, ondt i maven, svedige hænder, dræning af energi osv. I pårørende gruppen arbejdes med at bryde de negative tanke, ved i fællesskab at forsøge at være åben og undersøgende. Forsøge om muligt i højere grad at handle på facts end på forestillinger. Her har gruppearbejdet stor værdi, idet alle kender til at have de automatiske negative tanke 7.2.2. Relationssamtale En relationssamtale er et tilbud til misbrugere og pårørende om at skabe eller genskabe en gensidig respektfuld relation. Målet med samtalen er at få etableret en kontakt for derigennem at åbne muligheden for forandring gennem forståelse af hinandens situation. Relationen mellem misbruger og pårørende er præget af, at misbrugeren er uden kontrol, er ansvarsløs, er benægtende og isolerer sig. Den pårørende derimod er overkontrollerende, overansvarlig, fuld af mistillid, og er isoleret. Relationssamtalen er et vigtigt værktøj til at gå på besøg i hinandens verden, uden forsvar, men i stedet med nysgerrighed og indlevelse. Når de to parter finder en forståelse for hinandens situation, er der skabt grobund for en forandring i relationen. 7.2.3. Citater fra evalueringsskemaerne Det har været meget betydningsfuldt for mig, at vi har haft vores eget behandlingsrum og vores egne behandlere, ellers tror jeg ikke, jeg var kommet så langt. Forløbet har været super godt, bare det kunne fortsætte. Jeg har læret at passe på mig selv, og jeg har også et liv. Det har været en stor oplevelse for mig, at jeg ikke er alene. Er blevet bedre til at tænke positivt, jeg tænker bare på de små tændstikmænd (forklaringsmodel red.). Jeg føler næsten, at jeg er i familie med de andre gruppemedlemmer. Det er lettere at sige nej på en positiv måde. Det har været fantastisk at møde andre i samme situation. Jeg har lært at forstå mit barns reaktioner. Det betyder alt i mit samvær med ham. 7.3. Flere unge i uddannelse En intervention med fokus på alkohol og rusmidler gennem inddragelse af de unge Projektet sigter mod at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne og er derfor målrettet unge mellem 16 19 år, der har et brug/misbrug af rusmidler, og som på grund af deres forbrug, er i risiko for at droppe ud af deres uddannelse. Projektets primære samarbejdspartner er således ungdomsuddannelsesinstitutioner, beliggende i Odense Kommune. Projektets metoder tager udgangspunkt i en sundhedsfremmende praksis, hvor der er fokus 18
på inddragelse, medejerskab og dialog. Målet skal nås gennem 3 indsatser. 1. Udarbejdelse af en overordnet rusmiddelpolitik for ungdomsuddannelserne i Odense Kommune, samt lokalt udarbejdede rusmiddel-politikker på de enkelte uddannelses-institutioner. 2. Rådgivningstilbud og vejledning forankret på hver enkelt uddannelsesinstitution, rettet mod unge der pga. evt. brug/eller misbrug af rusmidler, er i risiko for at falde fra uddannelsen. Der er tre fokuspunkter i forhold til rådgivningen. Afklaring og henvisning i forhold til behandling i Ungeafdelingen Brobygning i forhold til andre hjælpe- /kontaktinstanser Kortere forløb af rådgivningssamtaler 3. Formidling/undervisning af både elever, personale og forældre omkring unges rusmiddelkultur, handlemuligheder, stoffer, hvordan man indgår i dialog med unge omkring rusmidler. På nuværende tidspunkt, er der på flere institutioner etableret eller påbegyndt etablering af rådgivningstilbud, iværksat undervisning og formidling til både personale og elever. Derudover er opstarten med udarbejdelse af lokale rusmiddelpolitikker, på enkelte institutioner, begyndt. 7.4. Styrket indsats overfor gravide stofmisbrugere I projektet er 3 medarbejdere ansat. En projektansvarlig, en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund og en medarbejder med socialfaglig baggrund. Timerne er fordelt, så de 3 medarbejdere dækker 2 fuldtidsstillinger. Formålene med og indholdet i dette projekt er: at sikre at alle gravide stofmisbrugere kommer i kontakt med et behandlingstilbud og i bedste fald går i ambulant behandling under eller efter graviditeten at indsatsen for at forebygge graviditeter blandt stofmisbrugere i behandlingstilbuddet intensiveres at kvindelige stofmisbrugere udenfor behandlingstilbuddet får øget viden/opmærksomhed om forebyggelse af graviditeter at der etableres samarbejde med andre offentlige indsatser, der har kontakt til misbrugere for at sikre, at alle kvindelige misbrugere får kontakt til projektets medarbejdere med henblik på en forebyggende indsats for at reducere antallet af gravide misbrugere at udarbejde informationsmateriale, der kan bredes ud til samarbejdspartnere, væresteder, herberger m.m. samt visitkort, som misbrugeren kan opbevare hos sig til eget eller andres brug at forstærke den psykosociale indsats overfor kvindelige misbrugere i behandling for at motivere til en forebyggende indsats for at undgå graviditeter i henhold til ny lovgivning vedr. muligheden for tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i døgnregi at etablere et samarbejde med et mindre udsnit af relevante døgninstitutioner at udarbejde gravidmanual, en kvalitetsstandard, for samarbejdet mellem Odense Universitetshospital, Odense Kommune, vores entreprenørkommuner og RusmiddelCenter Odense De brugerrettede formål er: at den forebyggende indsats slår igennem med et synligt fald i antallet af gravide misbrugere at den gravide oplever at have indflydelse på eget liv og oplever kontinuitet i forløbet De interne formål for RusmiddelCenter Odense er: at der laves procedure for at systematisk tilbud om prævention at der er en klar rollefordeling og arbejdsprocedure ved gravide klienter at der etableres et gravideteam, som skal servicere hele RusmiddelCenter Odense 19
De eksterne formål for projektet er: at RusmiddelCenter Odense bliver central aktør i forhold til indsatsen overfor gravide at der oparbejdes et tværsektorielt samarbejde at de deltagende kommuner føler sig klædt på af projektet til at yde en helhedsorienteret, forebyggende og faglig velkvalificeret opgaveløsning i forhold til kvindelige stofmisbrugere Følgende er opsat som projektmål: Alle gravide stofmisbrugere er i behandling Alle medarbejdere med relevans for målgruppen kender projektet og har støttende indsats Den forebyggende indsats giver synlig stigning i misbrugerens præventive indsigt synligt fald i antallet af gravide stofmisbrugere Færre børn fødes i 2011 med stofrelaterede fosterskader Flere positive forløb mellem mødre og nyfødte i 2011 Udviklet case manager-model Færre gravide har sidemisbrug i 2011 8. MEDARBEJDERE OG UDDANNELSE Der er vigtigt, at behandlergruppen er sammensat af personer med forskellige kompetencer. Ved at have erfaringer fra psykiatrien, sundhedsområdet, sagsbehandlerregi, opholdssteder, uddannelsesområdet sikrer vi en bred viden i afdelingerne. Ligeledes vægter vi erfaringer med forskellige metoder selvom den systemiske og den kognitive tilgang er de bærende elementer i behandlingen. I 2008 havde vi 27 stillingsopslag og modtog i alt 505 ansøgninger. Det giver et gennemsnit på 19 ansøgninger pr. opslag. Hvis vi ser på stillingskategori har fordelingen været således: Ledelse - 10 ansøgninger i gennemsnit Sundhed sfagligt - 9 ansøgninger i gennemsnit Socialfag ligt: faste stillinger - 28 ansøgninger i gennemsnit Socialfag ligt: vikariater - 11 ansøgninger i gennemsnit Konsulent/projektmedar bejdere - 32 ansøgninger i gennemsnit Sekretærer - 67 ansøgninger i gennemsnit Videre- og efteruddannelse af medarbejderne i RusmiddelCenter Odense har høj prioritet. Kvaliteten af vores interne grunduddannelse for behandlerne har et godt ry og efterspørges af andre medarbejdere indenfor det sociale område. Grunduddannelsen har i øjeblikket følgende elementer: Systemisk basisuddannelse Den refleksive praktiker Underviser - MacMann Berg Motivationsfaktorer i misbrugsbehandling Intern underviser Objektrelationsteori- og metode Underviser Uddannelsescenter for psykoterapi og selvudvikling Stofmisbrug i familieperspektiv Underviser - Chefpsykolog Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge Brugen af benzodiazepiner i misbrugsbehandling Intern underviser Medicin og stoffer - virkninger og bivirkninger Intern underviser Unge & Misbrug, Hashmodellen Intern unverviser Kognitive behandlingsformer Underviser - KognitivCenter Fyn Nada øreakupunktur Underviser - Lars Wiinblad, Nada-Danmark Dobbeltdiagnoser Per Nielsen 20
9. DOKUMENTATION Dokumentation er et vilkår. Enten vi kan lide det eller ej. Det er slået igennem i forhold til vores projekter i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen i form af akkrediteringer. En omfattende proces, der munder ud i et større værk på ca. 50 sider, som på centrale områder beskriver behandlingen og samarbejdet med fængslet. Der måles på følgende 8 punkter: Forandringsmodel Etik Målgruppe Metode og motivation Varighed, intensitet og struktur Individuel planlægning og koordinering Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø 9.1. Ambulant behandling I forhold til den ambulante behandling indberettes der til følgende to systemer. SIB Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem. Det sker automatisk ved at data indsamles i EKJ og overføres til Sundhedsstyrelsen på månedlig basis. Voksenafdelingerne har i flere år gjort det via EKJ, mens Ungeafdelingen nu er ved at overgå til samme lette indberetningsmetode. VBGS Servicestyrelsens Ventetider på Behandlingsgaranti på Stofmisbrugsområdet. Servicestyrelsen har først for nylig givet adgang for elektronisk indberetning, og har i den anledning studeret vores EKJ for at hente inspiration til oprettelsen af deres webservice. Der blev i den anledning udtrykt stor respekt for kvaliteten i EKJ. Indberetningerne til SIB og VBGS foretages af RusmiddelCenter Odense uanset borgerens bopæl, hvis denne er indskrevet i behandling i Rusmiddel- Center Odense. Det er en vederlagsfri ydelse til entreprenørkommunerne. SIB og VBGS forventes sammenkørt på sigt, idet Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen har indgået en aftale om at lette indberetningen for behandlingstilbudene. 9.2. Døgnbehandling I forhold til døgnbehandling indberettes til DanRIS Døgn, som varetages af Center for Rusmiddelforskning. Det vil på sigt foregå elektronisk via EKJ. Der skal fremadrettet også indberettes samme og flere data via DanRIS Ambulant. Webservice er endnu ikke klar fra Servicestyrelsens side, men når det sker, vil vi tilrette EKJ, så det sker automatisk. DanRIS Ambulant vil give mulighed for på landsplan at sammenligne behandlingens intensitet og varighed mellem behandlingstilbudene. 9.3. Sundhedsfaglig indsats Sundhedsstyrelsen har besluttet, at der på sigt skal ske indberetning af forskellige sundhedsfaglige ydelser, herunder hepatitis-indsatsen. Der vil blive beskrevet mellem 10 og 20 indikatorer, som vi bliver forpligtet at indberette data på hver enkelt klient indskrevet i behandling. 9.4. Udvikling Der er et udviklingsprojekt i gang i samarbejde med Ledelsessekretariatet i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der skal sikre, at der løbende sker opsamling af nøgletal, som i dag fremskaffes på mere traditionel vis. Det vil på sigt give mulighed for at koble data fra EKJ med LIS-portalen (Ledelsesinformationssystem). For den enkelte behandler anvendes forskellige redskaber i behandlingen, bl.a. matchningsscore. Det er planen at udvikle EKJ, så der via ASI automatisk laves belastningsscore på hver enkelt klient ved indskrivning og herefter hver 3. måned. Det vil blive et solidt redskab for såvel behandler som klient for at kunne følge udviklingen i misbrugets belastning for klientens livsvilkår. 21
10. LOVGIVNING I 2008 er der sket flere ændringer på lovgivningsområdet. 10.1. Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere Lov nr. 226 af 8. april 2008 om ændring af serviceloven. Loven indebærer, at stofmisbrugere får ret til frit valg mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud. Derved er muligheden for frit valg af behandlingstilbud udvidet og gælder nu både på døgnbehandlingsområdet og på det ambulante behandlingsområde. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008. 10.2. Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere m.m. Lov nr. 535 af 17. juni 2008 om ændring af lov om euforiserende stoffer. Lovens formål er at åbne mulighed for at anvende lægeordineret heroin i medicinsk øjemed som led i en lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008. Bekendtgørelse nr. 749 af 1. juli 2008 om euforiserende stoffer. 10.3. Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling Bekendtgørelse nr. 101 af 20. februar 2008. Bekendtgørelsen er en konsekvens af ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling og trådte i kraft den 1. marts 2008. Vejledning nr. 10 af 20. februar 2008 om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Vejledningen trådte i kraft den 1. marts 2008. 10.4. Godkendelse af og tilsyn med private behandlingstilbud Bekendtgørelse nr. 349 af den 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Bekendtgørelsen er en følge af vedtagelse af lov nr. 226 af 8. april 2008 om ændring af serviceloven (Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2008. 10.5. Bekendtgørelse om retssikkerhed Bekendtgørelse nr. 1171 af 9. oktober 2007 om ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (Indberetning af statistik og oplysninger vedrørende behandlingstilbud til stofmisbrugere). I bekendtgørelsen fastsættes, at kommuner skal indsende statistik til Servicestyrelsen om stofmisbrugere. Desuden skal der indsendes statistik og oplysninger om stofmisbrugere til Dan- RIS efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2007. 10.6. Sundhedsstyrelsen vejledning om den lægefaglige behandling Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Sundhedsstyrelsens vejledning om etablering af regionale familieambulatorier til gravide/familier med misbrugsproblemer, forventes at træde i kraft ved udgangen af september 2008. 11. 2008 I TAL For hele 2008 har antallet af behandlingsdage fordelt sig på denne måde: Takst A Ungeafd. 62403 Takst B1/B2/B3 Modul 1/2/3 140577 Takts C HR 55857 Takst D Udlevering 12005 Takst E AMU 1368 Totalt 272210 Der er ny- eller genindskrevet 566 klienter i behandling i 2008, altså i gennemsnit 47 ny- eller genindskrevne klienter pr. måned. Tallet for 2007 var på 20 klienter pr. måned, men det er opgjort uden Ungeafdelingens tal. Der er udskrevet 326 klienter i 2008. De udskrevne klienter fordeler sig med årsag således: Færdigbehandling 43 Fraflyttet 16 Udeblevne 142 Andet 56 Mod givet råd 13 Udskrevet til fængsel/arrest 56 Totalt 326 22
Odense Kommune - antal klienter Odense Kommune - antal behandlingsdage Nyborg Kommune - antal klienter Nyborg Kommune - antal behandlingsdage
Assens Kommune antal klienter Assens Kommune - antal behandlingsdage Nordfyns Kommune - antal klienter Nordfyns Kommune - antal behandlingsdage 24
Kerteminde Kommune - antal klienter Kerteminde Kommune antal behandlingsdage Faaborg-Midtfyn Kommune - antal klienter Faaborg-Midtfyn Kommune - antal behandlingsdage 25
Svendborg Kommune - antal klienter Svendborg Kommune - antal behandlingsdage Øvrige kommuner - antal klienter Øvrige kommuner - antal behandlingsdage 26
Indskrevne 2008 Udskrevne 2008 27
12. ORGANISATIONSDIAGRAM Centerleder Souschef Overlæge Sekretariat Staben Projekt Pårørende Arrestprojekterne Projekt Børn og gravide Ledende sygeplejerske Døgnbehandling Projekt Unge i uddannelse Projektleder Fængselsprojek-ter Odense afd.1 Odense afd.2 Hjørnely Østfyn afd. Vestfyn afd. Ungeafdelingen Statsfængslet på Søbysøgård Statsfængslet i Nyborg Mølbækhus Udleveringen Harmreduktion St. Ringe Sundhedsprojektet Alternativ udlevering Nordfyn Afd. Tranzit 28
13. STRATEGIKORT FOR SAF 2009 Strategikort for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2009 Ejerperspektiv Tilgængelighed i borgernes møde med forvaltningen Samarbejde på tværs internt, eksternt og i en international dimension Nedbringe overførselsudgifter ved professionel myndighedsudøvelse Kvalitet og service gennem samarbejde på tværs Brugerperspektiv Aktivt medborgerskab Sammenhæng og høj kvalitet i service og ydelserne Lighed i Sundhed Øge arbejdsstyrke og erhvervs-frekvens for ALLE Procesperspektiv Partnerskaber og samarbejdsaftaler IT værktøjer til understøttelse af digitale løsninger og selvbetjening Effektmåling, dokumentation og evidensbaserede indsatser Medarbejder- og læringsperspektiv Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling Trivsel og arbejdsmiljø Udvikling af kvalitets- og servicekultur 29
14. HJEMMESIDE 30