VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2015 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2015) 1
Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse - uddrag fra læreplanen for At... 4 Generelle råd om udarbejdelsen af synopsis og mundtlig eksamen... 7 Synopsis på TG:... 9 Huskeliste til synopsis-aflevering... 11 Bilag 1: Opgave fra eksamen 2009... 12 Bilag 2: Opgave fra eksamen 2008... 13 Bilag 3: Opgavens pentagon... 14 Tidsplan for afvikling af synopsiseksamen (At) 2015... 15 2
Formålet med hæftet Formålet med dette lille hæfte er at informere og vejlede dig om regler og krav i forbindelse med At-eksamen 2015 og om TG s tilrettelæggelse af hele processen fra opgaven er stillet til aflevering af synopsis og frem til den mundtlige eksamen. Eksamen i almen studieforberedelse Den afsluttende prøve i almen studieforberedelse er en mundtlig prøve med et skriftligt oplæg (en synopsis). Prøven er obligatorisk, dvs. alle elever kommer til prøve i almen studieforberedelse. Faget er på B-niveau, så karakteren indgår med vægten 1,5 i eksamensresultatet. Ministeriet udmelder den 26. januar 2015 hvilke(t) emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, der er til dette års At-eksamen. Eksamensopgavens udformning: (du kan se eksempler på eksamensopgaver i bilag 1-2 sidst i denne vejledning) Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner) Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte mund ud i et du skal. Rammer og fagkombinationer: fastlægger inden for hvilke fag eller grupper af fag du skal vælge dine " bærende fag". Du skal vælge to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau, og fagene skal vælges på det højeste niveau, du har haft dem på. Til valget af disse fag får du vejledning af en af skolens lærere. Når du har valgt de bærende fag til dit arbejde med emnet får du udpeget en eller to faglige vejledere. TG s tidsplan ses på bagsiden af dette hæfte. Ministeriet offentliggør også et ressourcerum dvs. inspirationsmaterialer, som du kan bruge, men du er ikke forpligtet til at bruge det. Ressourcerummet består af et antal hele artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tekster, der belyser emnet for årets opgave fra forskellige vinkler. materialer (tekst, billeder, film, lyd ) præsenteret i kort form (manchetter, der fx kan indeholde korte citater), med links eller andre henvisninger. Henvisninger til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter 3
Almen studieforberedelse - uddrag fra læreplanen for At Identitet og formål AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums 3 hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I At arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra nutid og fortid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder. Faglige mål Eleverne skal kunne Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige faglige metoders muligheder og begrænsninger Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og tværfaglig karakter Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Karakteren gives for den mundtlige prøve. Du får ikke karakter for udfærdigelsen af synopsen. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens faglige mål (se ovenover). Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. NB!! Oplæsning fra synopsis eller talepapir bidrager ikke med noget positivt i forhold til karaktergivningen. Men valget af et citat eller af et datamateriale og kommenteringen af dette kan naturligvis tælle positivt. Studierapporten Studierapporten er en oversigt over de emner du har haft i AT i løbet af de 3 år med dine særlige fokuspunkter. Du skal selv for hvert forløb udfylde linjen: mit fokusområde. TG har valgt at lave studierapporten i Lectio du logger dig ind, går ind på din klasse eks. 3y at og udfylder den ene linje. Du skal selv udskrive hele studierapporten og medbringe den til den mundtlige eksamen NB! det er dit ansvar, at studierapporten findes. Men er du i tvivl om noget, så snak med en af dine lærere og få hjælp. 4
Synopsiseksamen i AT En synopsis-eksamen er tredelt og består af: En skriftlig synopsis Mundtligt elevoplæg Dialog med eksaminator og censor. (Det er en god idé, at du selv spiller ud) De tre dele skal betragtes som tre forskellige redskaber til at vise resultatet af din undersøgelse. Synopsen præciserer i kort form, hvad din undersøgelse går ud på, hvad den indeholder og det resultat, som du er nået frem til. Din eksaminator (vejleder) og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af vinkel på det udmeldte emne og dennes relevans, din måde at behandle stoffet på, din viden om de to bærende fag og din evne til at tænke de to fag sammen. Timeglasset synopsis en illustration af en synopsis (fra Bjarne Villads Larsen: På tværs af samfundsvidenskab, Systime 2007) I det mundtlige oplæg fremlægger og uddyber du resultater, konklusioner og perspektiver af din undersøgelse. Eftersom eksaminator og censor har læst din synopsis på forhånd, skal du især tænke på at fremføre 5
synopsens hovedtanker og udfolde dens pointer. Til den mundtlige prøve i At skal du derfor udarbejde et talepapir på baggrund af din synopsis. Dialogen med eksaminator og censor viser omfanget af din viden. Vær opmærksom på tidsrammen: 10-12 minutter til fremlæggelse og 10-12 minutter til dialogen. Synopsis fremlæggelse dialog Skriftlig synopsis Mundtlig fremlæggelse Talepapir Synopsen skal indeholde Talepapiret er en disposition for nedenstående punkter. Se den din mundtlige fremlæggelse. Brug udbyggede disposition på side 10. din synopsis som springbræt for Forside med titel det mundtlige. Problemformulering Retningslinier for dispositionen og Underspørgsmål/ indholdet i dit talepapir: problemstillinger Kort indledning med afsæt i Redegørelse for og diskussion synopsen af valg af materialer, teorier og De fagligt vigtigste og mest metode selvstændige resultater af din Konklusion på underspørgsmål undersøgelse præsenteres først. Den overordnede konklusion Selvstændige pointer er skitseret Litteraturliste i synopsen og de uddybes Perspektivering til studierapporten her i dit mundtlige oplæg. Fremlæg og uddyb din faglige Brug synopsen som optakt til den mundtlige fremlæggelse. Synopsen skal ikke indeholde hele din undersøgelse. Uddyb det mest interessante og selvstændige i den mundtlige del, og skriv i synopsen hvilke elementer, der uddybes mundtligt. dokumentation f.eks. grafer, tabeller, tekstanalyse Forklaring på fremgangsmåden (valg af empiri/materialer, teori, metode) Undersøgelsen i forhold til studierapporten Emner, du synes skal indgå i dialogen med eksaminator og censor, f.eks. konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver i forhold til din undersøgelse Dialog Diskussion og spørgsmål Dialogen med eksaminator og censor egner sig til at vise omfanget af din viden, dels gennem spørgsmål fra dem og dels ved inddragelse af din studierapport. Brug fremlæggelsen som optakt til dialogen Skab sammenhæng mellem synopsis, oplæg og dialog Vær opmærksom på tidsrammen: 10-12 minutter til fremlæggelsen og 10-12 minutter til dialogen. 6
Generelle råd i forbindelse med synopsiseksamen: - Etablér sammenhæng mellem de tre dele - Brug det skriftlige som springbræt til det mundtlige - Brug fremlæggelsen som springbræt til diskussionen - Placér det mest interessante/det mest selvstændige i den mundtlige del (det er den, du bedømmes på) - Skriv til sidst i synopsen, hvilke elementer, der præsenteres mundtligt (eks. i punktform eller som spørgsmål) - Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport - Synopsen skal være stramt struktureret Generelle råd om udarbejdelsen af synopsis og mundtlig eksamen 1. Skrive- og vejledningsfasen fra 26. januar til 18. marts 2015 Den 26. januar får du udleveret opgaven og ressourcerummet på cd-rom. Hvis din computer ikke har noget drev til cd-rom en kan du fra kl. 8 samme dag finde materialet på adressen http://at.itcfyn.dk (hvor tidligere års opgaver ligger allerede nu). Du skal bruge dit login fra undervisningsnettet for at åbne opgaven. Når du har fået opgaven og ressourcerummet skal du orientere dig i ressourcerummets artikler læse det du finder særligt interessant grundigt det kan måske inspirere dig til at vælge vinkel på det udmeldte emne. Hvordan kommer du i gang? For at blive sikker på, at dit valg af vinkel på emnet kan danne basis for en undersøgelse, kan du evt. i samarbejde med vejleder(e) stille nedenstående spørgsmål: Hvad spørger du om? (vær præcis: hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette danner grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørger du? (hvorfor er det interessant? hvad er undersøgelsens faglige formål?) Hvilke materialer undersøger du? (empiri? data? fænomener? artikler? bøger?) Hvilken teori/begreber og hvilke metoder vil du anvende? (hvilke fag er i spil? hvilke områder af fagene? hvilke faglige metoder?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (har du en arbejdsplan og første rå-disposition til en synopsis?) Du kan bruge figuren Opgavens pentagon (bilag 3). Det er tilladt at arbejde sammen om synopsis, men den mundtlige prøve er individuel. Hvis I er flere, der arbejder med beslægtede emner og samme fag anbefaler vi, at I danner læse- og skrivegrupper på 2-3 personer. 2. Problemformulering Du kan hente inspiration på http://www.emu.dk/gym/elever/eksamen/at.html En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af Et eller flere sammenhængende spørgsmål En kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere og vurdere En påstand, du argumenterer for 7
Problemformuleringen behøver ikke være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. Problemformuleringen angiver sagen. Du skal afgrænse dit emne. Du skal finde et fokus omfattende fag fra to faglige hovedområder, dvs. du skal vinkle dit arbejde med emnet. Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve er: forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion (så virker problemformuleringen!!) eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig? (så virker problemformuleringen ikke!!) Eks. på problemformulering I udarbejdelsen af problemformuleringen skal du passe på ikke at gøre det til en disposition for opgaven og den skal heller ikke indeholde de taksonomiske niveauer, for de kommer frem i underspørgsmålene. Undgå også for brede og uspecifikke problemformuleringer. Eks. på en dårlig problemformulering, der er en disposition: - Jeg vil med denne opgave 1) undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på 2) hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, 3) hvordan det lykkedes at bryde koden, og 4) hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på 5) hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen (opgave i matematik og historie) - En bedre problemformulering: Hvad var det for egenskaber, der gjorde enigmakoden så værdifuld for tyskerne og svær at bryde for englænderne, og hvilke konsekvenser fik det, om nogen, for krigens forløb, at koden blev brudt? Dispositionen vil komme frem i de underspørgsmål (problemstillinger) du stiller for at besvare problemformuleringen. Eks. Hvorfor betød Enigma-maskinen meget for tyskerne? Hvordan anvendte man maskinen til kryptering? Hvordan lykkedes det at bryde koden? Hvilke konsekvenser fik brydningen af koden for krigens forløb? Eks. på en for bred og uspecifik problemformulering: - Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt mediernes roller i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højrevenstre-perspektiv. Eks. på en bedre problemformulering: - Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (opgave i filosofi og samfundsfag) Herunder vil en disposition med problemstillinger se sådan ud: Hvilke parter er der i konflikten? Hvad går konflikten ud på? Hvordan er konflikten forløbet og hvad er der kommet ud af det? Hvordan ser de forskellige parter på frihed og demokrati? Hvordan har disse forskellige opfattelser påvirket forløbet og resultatet? 8
Når du har lavet en problemformulering og en disposition for din synopsis er du klar til at gå i gang med at skrive. Du afleverer din synopsis på skolen onsdag den 18. marts, og du vil så i løbet af eksamensperioden i maj og juni blive indkaldt til en individuel mundtlig eksamen i At. 3. Disposition/talepapir til den mundtlige eksamen Skal være i stikordsform En kort indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen at undersøgelsens hovedresultater (hovedkonklusion) præsenteres i denne første fase En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive hele sætninger på talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning. En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give. En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof, der evt. er kommet til. NB om eksamen: Du må gerne bruge PowerPoint eller overheads til din mundtlige eksamen. Du skal være klar over at det ikke er lærerens ansvar at IT-udstyret fungerer og du skal kunne gennemføre den mundtlige eksamen uanset om det virker eller ej. Synopsis på TG: Synopsen skrives i 2 fag (det ene fag på mindst B-niveau), som repræsenterer to faglige hovedområder. Den opbygning af synopsen, der er skitseret i nedenstående skema er ikke en skabelon, der skal følges slavisk. - Du må gerne integrere elementerne, fx ved at trække hovedkonklusionen op, så den knyttes direkte til problemformuleringen - Du må gerne lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner Du må gerne følge synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men så bør din mundtlige præsentation ikke følge synopsens disposition slavisk Bekendtgørelsens krav Titel på emnet og angivelse af fagkombination Indledning TG s synopsis / DU SKAL: Du får tilsendt en forsideskabelon elektronisk på Lectio, inden du skal aflevere opgaven. Dette er en officiel blanket. Synopsen kan begynde med en indledning, der fører læseren ind i det emne der skrives om, samt skitserer baggrunden for problemformuleringen. Her kan du begrunde valg af fokusområde inden for stoffet. Hvad spørger du om? Hvad er undersøgelsens/opgavens hovedspørgsmål? Hvorfor er det relevant? Hvad er undersøgelsens faglige mål? 9
Problemformulering Præsentation af problemstillinger, der er arbejdet med Diskussion af materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Litteraturliste Indledningen leder op til problemformuleringen, som er en kortfattet sproglig udformning af undersøgelsens fokus. Selve formen på problemformuleringen kan variere fra fag til fag og kan bestå af 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, eller 3) en påstand, du vil argumentere for. Problemformuleringen er afgrænsningen af og vinklen på emnet. Her folder du problemformuleringen ud, så det er klart for læseren hvilke underspørgsmål (problemstillinger), der er nødvendige at undersøge for at besvare problemformuleringen. Formål med dette afsnit: I dette afsnit redegør du for valg af materialer, f.eks. værker, personer, begivenheder eller eksperimenter og statistisk materiale. Du reflekterer ligeledes over fagenes teorier og metoder og giver bud på, hvordan disse metoder kan/bør anvendes for at producere viden om dit emne. Hvad er materiale, empiri og teori? Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen. Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på. Begrebet teori bruges her til at betegne et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller. Hvad er diskussion? I diskussionen af materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne, forventes det, at du redegør for og diskuterer de indgående fags metoder og/eller teorier, som de afspejles i det valgte materiale og i din egen måde at arbejde med materialet og emnet på. Du skal sætte ord på hvilke videnskabelige tilgange og metoder, der er brugt i dine materialer fra de forskellige fag. Og du skal sætte ord på hvilke materialer, videnskabelige tilgange og metode fra de forskellige fag, du selv har brugt i din undersøgelse. Det er også interessant, hvilke materialer, tilgange og metoder du ikke har brugt, og hvorfor. Det viser i høj grad din forståelse for dine valg. Hvad er det du rent faktisk har gjort i din undersøgelse for at komme frem til dine resultater? Og hvor ligger begrænsningerne i din undersøgelse? Hvor er fordele og ulemper? Hvordan og hvorfor bliver vi klogere? Her konkluderer du på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din problemformulering. Det vil være naturligt her kort at trække tråde til dine refleksioner over teori og metode. Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din samlede undersøgelse og svarer på problemformuleringens hovedspørgsmål. Herudover forventes det, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne perspektiveres. Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale. 10
Huskeliste til synopsis-aflevering - den officielle forside med skolens logo, som du har fået tilsendt elektronisk på lectio - at afleveringsfristen er onsdag den 18. marts senest kl. 15:00 i En3 - at du skal aflevere i 3 eksemplarer - synopsen skal også afleveres elektronisk via det link, der vil fremkomme på din Lectioforside - at gøre din studierapport klar til den mundtlige eksamen i maj/juni (i Lectio under Studierapport ) 11
Bilag 1: Opgave fra eksamen 2009 1. Emne og overordnede problemstillinger for den afsluttende prøve i almen studieforberedelse 2009 Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Rejser er mere end turen frem og tilbage. De begynder, længe før toget kører, eller flyet letter, og de slutter, længe efter skibet er kommet i havn. Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund. Undervejs og efter rejsen kan virkningerne og resultaterne vise sig mere omfattende, end nogen på forhånd kunne forestille sig. Traditioner og tilværelsestolkninger udfordres, erkendelse og ny viden opstår, og teknisk kunnen udvikles. I vor tid bliver den gensidige afhængighed på tværs af kloden stadig mere udtalt. Rejser kan være anledning til nye konflikter, men rejser kan også give et bedre grundlag for samarbejde og sameksistens. 2. Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres. 3. Uddybning af emnet: Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Rejser giver anledning til teknologisk udvikling og ny viden på mange forskellige områder. Transportmidler som skibe, tog, biler, fly og rumfartøjer har undergået en stadig udvikling. Fornyelserne har krævet fantasi, teknisk kunnen, videnskabelig indsigt og opbyggelsen af en infrastruktur. For at kunne orientere sig i nye omgivelser har mennesker udviklet nye principper for navigation og kortlægning, fra antikkens landmåling til moderne GPS. Praktiske og videnskabelige fremskridt inden for navigation og kortlægning gør ikke kun rejser lettere og mere sikre, men har også betydning for menneskers verdensbillede. Rejser til ubeboede egne på kloden og ud i rummet forudsætter menneskets evne til at overleve ekstreme livsbetingelser, og her spiller kendskab til konservering af mad og forebyggelse af sygdomme en stor rolle. Øget rejseaktivitet har spredt sygdomme til andre dele af verden, og planteog dyrearter er blevet introduceret i nye økosystemer med store forandringer til følge. Ny indsigt i den naturlige omverden og ny viden om menneskets krop og psykologi har været nogle af resultaterne. Rejser bringer kulturer sammen, ændrer magtstrukturer ude og hjemme og kan resultere i voldelige sammenstød. De erobringstogter, som kolonimagter i alle verdensdele har iværksat gennem årtusinder, har udslettet kulturer og grundlagt nye. Handelsruter har gjort byer og lande velhavende og bragt fremmede produkter og vaner hjem til først den samfundsmæssige elite og siden til bredere dele af befolkningen. Rejser har gjort det nødvendigt at forstå fremmede sprog, og sprogene har udviklet sig i kulturmøder på mange planer. Rejser er en vigtig baggrund for menneskers skiftende verdensopfattelser og religioner samt et velkendt tema i litteratur og kunst. Med industrialiseringen og siden globaliseringen er rejsemulighederne vokset dramatisk. Rejsen som fritidsoplevelse i den rige del af verden er blevet til global masseturisme, som har langtidsvirkninger på godt og ondt i lokalsamfund andre steder. Rejser som videnskabelige ekspeditioner på jorden er blevet udvidet til videnskabelige ekspeditioner ud i rummet og har været en drivkraft for udvikling af nye former for viden og teknologi. Som følge af naturkatastrofer, fattigdom, undertrykkelse, krige og globalisering opgiver mennesker deres hidtidige bopæl og eksistens og rejser af sted ad usikre veje. For nogle går rejsen til et midlertidigt eksil fra det hjemland, de længes tilbage til; for andre bliver mødet med det fremmede en mulighed for en helt ny tilværelse. 12
Bilag 2: Opgave fra eksamen 2008 Fremtiden visioner og forudsigelser Med forudsigelser prøver mennesker at mindske uvisheden om fremtiden, så de kan handle bedre i nutiden. Grundlaget for forudsigelser kan være meget forskelligt: Nogle bygger på forventninger, visioner eller religiøse forestillinger, som da man i det antikke Grækenland søgte råd hos oraklet i Delfi. Andre bygger på avancerede videnskabelige modeller og omfattende dataindsamling, som når den moderne meteorologi prøver at forudsige vejret i morgen. Nogle forudsigelser handler om meget sammensatte fænomener som global opvarmning, mens andre drejer sig om konkrete forhold som antallet af hofteoperationer på danske hospitaler de næste ti år. Med naturvidenskabernes ekspansion og påvisning af naturlove blev der skabt et nyt grundlag for menneskers forudsigelser om fremtiden. Planeternes og kometernes bevægelser kan forudsiges med stor præcision, og på jorden bringes naturvidenskab i anvendelse til at varsle jordskælv, oversvømmelser og sneskred. Inden for naturvidenskab spiller forudsigelser en særlig rolle; her tester man hypoteser ved at se, om de kan forudsige fremtidige hændelser. I takt med at samfundsvidenskaberne er blevet inddraget aktivt i planlægningen af samfundets udvikling, anvendes de til at forudsige så forskellige forhold som befolkningens sammensætning, folketingsvalgets udfald og udviklingen i de offentlige udgifter. I industri og erhvervsliv anvendes forudsigelser til at kunne foregribe alt fra fremtidig kundeadfærd til investeringsbehov. Forudsigelser rummer imidlertid også usikkerhed. De bygger på indsamlede data fra fortiden og antagelser om samspillet mellem flere faktorer i fremtiden, og der er mange usikkerhedsfaktorer. Atomfysikken har endvidere påvist, at der på det atomare niveau findes fænomener, der principielt er uforudsigelige. Eksperimenter eller simulationer kan bidrage til at gøre forudsigelser mere sikre, fordi man kan afprøve konkrete teknikker og teoretiske modeller, før de anvendes i fuld skala. Viden om naturlove eller typiske træk ved samfundet giver ingen garanti for kontrol over fremtiden. Statistik giver mulighed for at beregne og vurdere usikkerhedens størrelse. Hvor man i traditionelle samfund forholder sig til fremtidens uvished gennem skæbnetro og religion, bruger man i moderne samfund videnskabelig kalkulation af risici. Videnskabernes forestillinger om fremtiden står ikke alene. I litteraturen kan visioner om fremtiden udtrykkes i utopier og dystopier. En utopi peger frem mod en ønsketilstand, og en dystopi giver et skræmmebillede af fremtiden. Forskere, kunstnere og erhvervsfolk gør sig forestillinger om, hvordan teknologiske nybrud kan revolutionere vores dagligdag, og politikere kan have visioner om et bedre samfund. I religioner kan forestillinger om himmel, helvede, frelse og undergang være bud på, hvordan fremtiden vil forme sig for samfundet og det enkelte individ. I folketroen lever varsler, ritualer og besværgelser som måder at håndtere faren for fremtidig ulykke i bedste velgående. Kunsten er et frirum, hvor man kan diskutere og eksperimentere med fremtiden. Fantastiske genrer som fantasy og science fiction kan undertiden tage afsæt i forskellige videnskaber, men de er på ingen måde begrænset af en videnskabelig horisont, og de blander ofte fortid, nutid og fremtid. Opgave A: Du skal inden for emnet "Fremtiden visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet visi-on/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde. 13
Bilag 3: Opgavens pentagon 14
Tidsplan for afvikling af synopsiseksamen (At) 2015 UGE DATO/TID AKTIVITET 4 Vejledning i At-eksamen uddeles til eleverne 5 Mandag den 26. januar Opgaven med ressourcerum offentliggøres kl. 8.00 på http://at.itcfyn.dk Tirsdag den 27. januar 2.modul - Klasse-At 1 - Fælles brainstorm om mulige emner 6 Onsdag den 4. februar 2.modul - Klasse-At2 Gruppearbejde om jeres forslag og ideer til sag, fag og metoder. 7 Vinterferie 8 Mandag den 16. Frist for valg af fag/område på Lectio kl. 12. februar 9 Mandag den 23. feb. Fredag den 27. februar 10 Mandag den 9. marts hele dagen 11 Tirsdag den 10. marts 2.- 3. modul 12 Tirsdag den 17. marts skrivedag 14 Onsdag den 18. marts skrivedag Vejlederfordelingen offentliggøres At-vejledning 1 (og skrivning) i 2. og 3. modul Skrivedag (forberedelse til vejledning 2 den 10. marts) At-vejledning 2 Inden mødet skal du sende forslag til synopsis til vejlederen. Skriveværksted se Lectio for nærmere information. Skriveværksted se Lectio for nærmere information Synopsen afleveres i 3 eksemplarer i En3 senest kl. 15.00. Den skal desuden afleveres elektronisk via det link, der vil fremkomme på din Lectioforside. 15