Gestaltterapi Gestaltterapi er en veletableret og lettilgængelig terapeutisk metode, der handler om at kommer i øjenhøjde med sig selv og sin hverdag, så livet i almindelighed bliver en tilfredsstillende og nærværende oplevelse Gestaltterapi foregår som en blanding af samtale og stolearbejde. Man taler om sig selv og sin situation og man undersøger og eksperimenterer med nye muligheder via stolearbejde. Gestaltterapi kan være meget konkret og løsningsorienterede. Du kan tage fat i helt specifikke situationer, arbejde dem igennem og finde din vej videre. Gestaltterapi kan også være en eksistentiel rejse i autencitet og mening: Hvem er du inderst inde? Hvordan er din livsførelse bevæger du dig i det store og hele den rigtig vej, eller føles vigtige ting helt forkerte? Gestaltterapi handler om krop, følelser og tanker. Om samspil og helhed. Om hvordan du bruger dig selv som menneske. Målet er at gøre dig i stand til at træffe nogle gode beslutninger. Og at du bliver i stand til at føre dem ud i livet. Redskaber Jeg kan godt lide at kombinere det spontane med det strukturerede, fordybelse med overblik, og at sætte mennesket foran teorierne. Mine redskaber er kortfattet beskrevet herunder. I praksis er det varierede redskaber, der formes efter situationen, dine behov og reaktioner. Stolearbejde Stolearbejde er et utroligt nyttigt og effektivt redskab. Det er virkningsfuldt og nemt at gå til. Stolearbejde er velegnet til store følelsesudbrud såvel som stille og følsomme indsigter. Det kan handle om, hvordan du er synlig eller om hvad der sker i dit indre liv. Undervejs er jeg en aktiv assistent, der guider og støtter din proces. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 1 a f 12
Der er afgørende forskel på at tale OM en situation og på faktisk at VÆRE i den. Ved at rollespille vigtige situationer, bliver terapien så virkelighedsnær som mulig. Det giver alle mulige fordele! Du kan f.eks. forberede dig på svære samtaler. Eller du kan genskabe gamle oplevelser for at få nye indsigter. Eller du kan undersøge dine egne indre dialoger den side, der siger ja overfor den side, der siger nej det kan der komme ret interessante erkendelser ud af. Stolearbejde er altid et forslag, som du frit kan vælge til eller fra. Du kan godt gå i gestaltterapi uden at lave stolearbejde! Du kan læse mere om stolearbejde længere nede på siden Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme steder hen hvor det at blive taget sig af på en sober men omsorgsfuld måde gør hele forskellen. Kropsterapi er velegnet til at udforske skiftet fra at GØRE til at VÆRE at flytte fra tankernes høje tempo ned i kroppens lidt langsommere nærvær. Eller alle andre situationer, hvor det giver mening, og du har lyst til kropslig fordybelse. Kropsterapien har karakter af opmærksomhedstræning du kan lære at rette din opmærsomhed mod din krop. Du kan lære at bruge kroppen som en ressource, når du skal træffe beslutninger og udføre handlinger. Med kroppen får du nogle af de mest direkte og umiddelbare input, når det handler om ja/nej, rart/ikke rart, lige mig/slet ikke mig, og ikke mindst det her føles rigtigt og virkeligt. Her kan du kan læse mere om kropsterapi. Feedback tegninger Feedback tegninger er klare og præcise tegninger, der spejler og uddyber, det vi sidder og taler om. Det er en kombination af samtale og visuelt overblik. Jeg tegner og forklarer, lytter og svarer på spørgsmål. Jeg bruger som regel feedback tegninger, når fokus er på at få indsigt på at forstå komplekse sammenhænge eller på at få klarhed over en rodet situation. Det kan være en tegning, der handler om hvad der sker indeni, om dit samspil med andre mennesker. Eller om hvordan fortiden præger nutiden. Eller om hvordan du træffer beslutninger. Eller om at se din situation i et tidsperspektiv. Eller om hvor du er i den terapeutiske proces. Eller om enhver vigtig indsigt, hvor visuel feedback kan hjælpe forståelsen på vej. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 2 a f 12
Når jeg evaluerer, bliver feedback tegninger ofte positivt fremhævet! Samtale Samtale er den mest centrale del af den terapeutisk proces. Freud var den første til at opdage, at samtale kan være behandling i sig selv. Den opdagelse er blevet bekræftet af utallige terapeuter lige siden. Det hjælper og helbreder at tale om sine problemer! Nogle sessioner består udelukkende af samtale. Andre sessioner består af samtale kombineret med stolearbejde og kropsterapi (alt efter behov). Samtale er det eneste redskab, du ikke kan vælge fra. Samtalen tjener mange formål. Udgangspunktet er, at du på forskellige måder taler om dig selv. Jeg skal lære dig at kende for at kunne give ordentlig terapi. Ligesom du skal lære mig at kende for at kunne vurdere, om du føler dig tryg og kan have tillid. Jeg kan godt lide den form for samtale, der er baseret på venlig og nysgerrig dialog. Samtalen er en invitation til, at du åbner op og deler af dig selv. Ordet er frit. Du kan tale om lykkelige øjeblikke, om det helt overfladiske, om dine indre dybder eller spirituelle højder. Om svære følelser og oplevelser. Om ting du ellers bærer i hemmelighed. Om dine meninger og overvejelser. Du kan vise vrede, arbejde med din seksualitet, dele din sorg og vise din glæde! Hensigten er, at du får mere indsigt i dit eget væsen og i mennesker omkring dig. At du får overblik over forvirrende eller komplekse situationer. At du kommer i kontakt med dine følelser. At du tænker og danner dig dine egne meninger. At du føler dig tryg nok til at udforske nye sider af dig selv. At du får mod på at afprøve nye handlinger. I sidste ende er hensigten, at du helt kan undvære samtalen. At du får udviklet en god selvstøtte til din videre rejse gennem livet, som det nu engang udfolder sig. Hjemmearbejde Terapi er ikke kun det, der sker i løbet af sessionen. Terapi er en proces, der handler om positiv forandring og om at udvikle sig som menneske. Det afgørende er at holde processen igang også mellem sessionerne. Nogle gør det helt af sig selv. Andre har brug for input, og der kan hjemmearbejde være en nyttig hjælp. Det kan handle om, at du observerer dig selv og andre i bestemte situationer. Om at du prøver dig selv af på nye måde. Om at du gør noget helt spontant. Eller noget helt fjerde, der passer til netop dig og din situation! Og om at du lærer af det, og tager dine oplevelser med i terapien til videre bearbejdning. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 3 a f 12
Hjemmearbejde er frivilligt. Det er en smagssag hvor observerende og eksperimenterende, man har lyst til at være. Det er forskelligt hvor meget og hvordan, man holder sin proces igang. Hvis du har lyst til at få hjemmearbejde, så taler vi om det, og finder det, der passer til dig. Du får under alle omstændigheder Proces i forbindelse med første session. Det er en notatbog, jeg selv har designet, som støtte til klienter i et gestaltterapeutisk forløb. Hvis du skriver regelmæssigt, vil du bedre kunne holde fokus, du vil få mere overblik over dit forløb, du vil bedre kunne huske, hvad du gennemgår, og processen vil blive bedre integreret. Proces er et frivilligt tilbud. Det er forskelligt, hvordan man har det med at skrive, og man kan sagtens gennemføre et forløb uden at bruge den! Men hvis dit eneste hjemmearbejde er at bruge Proces, så er det godt givet ud dem der skriver kommer som regel hurtigere gennem forløbet, end dem der ikke gør det. Gestaltterapi kan bruges til Gestaltterapi kan for eksempel bruges til at: Gøre ens indre beslutningsproces mere effektiv Opbygge og indøve nye handlemønstre Håndtere stærke følelser konstruktivt og med integritet Opbygge gode og varme relationer Finde en sund balance mellem arbejde og privatliv Mærke og markere personlige grænser Overvinde negativ tænkning Frigøre sig fra negative oplevelser i opvæksten Skabe god sammenhæng mellem det indre og det ydre liv Bane vej for en mere tilfredsstillende og gladere hverdag G e s t a l t t e r a p i, s i d e 4 a f 12
Andre har arbejdet med Eksempler på gestaltterapeutiske forløb Skilsmisse - nye øjne på parforholdet En klient kom, fordi han gerne ville skilles. Det viste sig hurtigt, at han var uafklaret. Han følte sig presset og var frustreret, men der var samtidig en række ting, han ikke havde prøvet af, og sammenhænge han ikke havde set. Terapien bestod af samtale, hvor han kunne dele de tanker, han ellers holdt for sig selv, og af stolearbejde hvor han med virkelighedsnære rollespil kunne arbejde forskellige følelser igennem. For ham bestod den afgørende del af terapien i at få luft og i at arbejde med følelsesmæssige erkendelser. Han endte med at se på sit parforhold med nye øjne og valgte ikke at blive skilt. Tilfredsstillende og langvarigt parforhold En klient kom, fordi hun gerne ville have et tilfredsstillende og langvarigt parforhold. Hun havde en række forhold bag sig, der havde det tilfælles at begynde med stærk tiltrækning, men hurtig udvikle sig utilfredsstillende. Hun havde med egne ord en dårlig smag i mænd. Det viste sig, at hun havde nogle afgørende split. Hun kunne hurtigt fornemme, hvilke mænd der ville behandle hende dårligt, men hun brugte ikke sine fornemmelser til noget. Hun var også meget præcis i sine følelsesmæssige observationer, men omsatte det ikke til ord og handlinger. Det viste sig, at hun havde haft en barndom med forskellige svigt, og at hun i sin ungdom havde været udsat for seksuelle krænkelser. Hun brugte kropsterapi og stolearbejde til at bearbejde dette. Hun brugte samtale til at finde forståelse og atter stolearbejde til at øve sig i at være synlig og handlekraftig baseret på hendes egne følelser og fornemmelser. Det afgørende i terapien bestod i at bearbejde fortiden, i at overvinde split, i at ændre selvbilledet og i at opøve udtrykskraft. Det var et klassisk, dybdegående forløb, der sluttede samtidig med, at hun faldt for en mand, der var interesseret i samme slags tilfredsstillende og langvarigt forhold, som hende selv. Problematisk parforhold - skilsmisse En klient kom, fordi hun gerne ville tage ansvar for sin andel af et problematisk parforhold. Det blev det hurtigt klart, at hun i virkeligheden ønskede en skilsmisse. Hun havde forlængst taget ansvar, og kunne sagtens se situationen fra begge sider. Hun havde i lang tid kommunikeret sine behov og reaktioner, men hendes partner var ikke lydhør, og de havde på mange områder bevæget sig væk fra hinanden. Hun var følelsesmæssigt, praktisk og økonomisk parat til skilsmisse, men holdt alligevel sin handling tilbage. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 5 a f 12
For hende var den afgørende brik hende selv. Hun var ikke i stand til at se sig selv som en kvinde, der havde ret til at gennemføre en skilsmisse. Terapien bestod primært af samtale, hvor hun talte sin situation igennem, gjorde en række (selv)erkendelser, og ændrede sit selvbillede hvorpå hun endelig kunne realisere et forståeligt og velbegrundet brud. Mere selvtillid og flere venner En klient kom, fordi han gerne ville have mere selvtillid og flere venner. Vi tog udgangspunkt i situationer fra hans liv her og nu, men det blev efterhånden klart, at hans opvækst spillede en stor rolle. Han var blevet mobbet i skolen og holdt udenfor det sociale fællesskab gennem det meste af skolegangen. Barndomsfamilien var en paradoksal blanding af at blive overset og få opmærksomhed. Der blev ikke taget hånd om hans mistrivsel, og for det meste var han overladt til sig selv. Han overlevede børne- og ungdomsårene ved at trække sig ind i sig selv og havde en stor indre verden. Terapien bestod primært af samtale og stolearbejde samt lejlighedsvis kropsterapi. Det var nødvendigt med en større bearbejdning af opvæksten, hvor han både fik forstået, hvad han havde gennemgået, og hvor han fandt ord og udtryk til nogle af de reaktioner, han dengang havde måtte holde tilbage. Han delte af sin indre verden, og trådte frem som en intelligent og skarp iagttager. Parallelt med dette arbejdede han med sin nuværende situation med at afkode andre menneskers ord og adfærd, og med selv at udtrykke sig. Den vigtigste del af terapien bestod i at bearbejde opvæksten, i at bygge bro mellem hans indre og ydre liv, og i at øge hans sociale kompetencer. Han fandt efterhånden sin plads i forskellige fællesskaber og fik andre slags venner. Han opdagede, at det ikke handlede om at finde endegyldige løsninger, men at han løbende kunne gøre sig nye erfaringer hvormed terapien sluttede. Fodfæste En klient kom med en række forskellige emner fra arbejdsliv, kærlighedsliv og familieliv. Efterhånden som vi kom ind i detaljerne, blev det klart, at han havde god kontakt til egne følelser, kunne reflektere og var handlekraftig, samtidig med at han kunne se og indleve sig i sine omgivelser. Det blev et kort forløb, der udelukkende bestod af samtale. Det vigtigste var selve dialogen. Han havde brug for at blive set og spejlet af et andet menneske, for selv at se sig selv. Han stod foran en række vigtige beslutninger, og brugte sessionerne til at gøre sig mere sikker og handlingsklar. Terapien var et lille, men vigtigt fodfæste, der sluttede med erkendelsen af, at han ikke i øvrigt havde brug for terapi. Bedre selvværd og bedre til at sætte grænser En klient kom, fordi hun gerne ville have bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser. Hun kunne sagtens forstå og beskrive sine oplevelser og problemer, men vidste ikke hvad hun skulle gøre ved dem. På tværs af studieliv, parforhold og familiesammenkomster befandt hun sig jævnligt i situationer, hvor hun opførte sig venligt og imødekommende, samtidig med at hun skjulte, hvor vred og uenig hun var indeni. Terapien bestod af samtale, stolearbejde og kropsterapi. Vi tog udgangspunkt i synlighed, i rollespil, hvor hun havde lejlighed til frit at udtrykke sig. Men selv ikke i terapiens trygge rum, kunne hun vise G e s t a l t t e r a p i, s i d e 6 a f 12
sine tilbageholdte meninger. Hun ramte en mur af afmagt, af tårer og af forskellige frygtfantasier. Vi fulgte hendes reaktioner bagud i tid, og det viste sig, at hun havde haft en opvækst præget af sine forældres omtumlede liv. Det mest karakteristiske var ambivalens og paradokser. På den ene side var der omsorg og tilknytning, på den anden side var der skilsmisser, voldsomme optrin og bratte skift. På den ene side var der fortrolighed, på den anden side var der store tabuer. Hendes adfærd gav god mening som overlevelsesstrategi! Hun brugte kropsterapi til at (gen)finde fornemmelsen af basal tryghed og til at få mere kontakt til den pige, hun havde været engang. Det var et afgørende punkt, at hun gjorde sig sine (voksne) meninger, om den barndom hun havde haft. Hun blev efterhånden mere tryg ved også at udtrykke sin mening om nutidige situationer, og brugte samtale og stolearbejde til at forholde sig til stort og småt. Hun tog forskellige opgør, blev bedre til at sætte grænser, og opdagede fornemmelsen af at kunne skabe sit eget livsrum. Den vigtigste del af terapien var bearbejdelsen af hendes opvækst, af at arbejde kropsligt med centrering og tryghed, af at danne sig sine egne meninger, og af at øve udtryk. Terapiens slutpunkt var eksistentiel frigørelse. Hun erkendte dybt indefra, at hun kunne vokse ud af sin barndom, at hun havde andre kompetencer og værdier end hendes forældre, og at hun kunne gå sin egen vej gennem livet. Stolearbejde Stolearbejde er en af gestaltterapiens mest kendte redskaber. Det består i, at du stiller to stole overfor hinanden, hvor du er dig selv i den ene stol, mens du forestiller dig en bestemt person sidder i den anden stol, som du vil forholde dig til (også kendt som teknikken med den "tomme stol"). Stolearbejdets store fordel er, at i stedet for at tale OM en problematisk situation, så ER du i den sammen med terapeuten. Følelser, tanker og reaktioner bliver mere nærværende og skaber derved mulighed for to ting: dels at du kan undersøge, hvad der sker indeni dig selv, dels at du i ro og mag kan eksperimentere med forskellige måder at udtrykke dig på. Før stolearbejdet finder sted, har du haft en samtale, hvor du har indkredset situationen og taget stilling til, om du ønsker at udføre et stolearbejde. Stolearbejde er et tilbud, du frivilligt siger ja eller nej til. Du begynder typisk med at indleve sig i en konkret begivenhed. Du er for eksempel meget frustreret i forhold til en bestemt person. På stolene genkalder du dig situationen, hvad der skete og hvordan du havde det - samtidig med at du kan tale med mig om, hvad der foregår. Du ER i situationen samtidig med, at du taler OM den. Jeg deltager ved at stiller spørgsmål, give feedback og måske komme med forskellige forslag. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 7 a f 12
Du kan tale OM en problematisk situation... og du kan tale, mens du ER i den. Det vil som regel hurtigt vise sig, hvad det er mest relevant at fokusere på. Du kan eksperimentere med selvudtryk, med alle mulige forskellige måder at håndtere situationen på, indtil du finder en brugbar og meningsfuld løsning, du har lyst til at udføre ude i hverdagen. En anden mulighed er at undersøge dine egne reaktioner for at øge din indsigt og finde meningsfulde forklaringer. Sådan en proces begynder med at finde ud af, hvad der helt præcist forgår indeni. Det kan for eksempel være: At du siger "ja", mens du mærker "nej". At du er vred men ikke ved, hvordan du skal håndtere det. At du ignorerer dine instinkter og mavefornemmelse. At du i virkeligheden godt ved en hel masse, men det kommer ikke ud i ord og handlinger. Hvilken sammenhæng er der mellem dine tanker, følelser, krop og handlinger? G e s t a l t t e r a p i, s i d e 8 a f 12
Et stolearbejde kan også handle om, at du indlever dig i den anden part. At du mærker hvordan tingene er herover, og prøver at se situationen med den andens briller på. Det er lærerigt nogle gange at se sig selv udefra og det kan give meget forståelse at prøve at se verden fra en andens perspektiv! Meget stolearbejde består i at undersøge den indre virkelighed, og i at finde brugbare og meningsfulde måder at udtrykke sig på. Hvis det er relevant, kan du gå endnu dybere, ved at se på dine reaktioner og handlemønstre i lyset af din opvækst og erfaringer med tilsvarende situationer. Stolearbejde kan bruges til at vende tilbage til mobning i skolen eller til en barndomsfamilie, hvor man stod ene mod alle. Der kan være noget utroligt forløsende ved at svare igen, selv med års forsinkelse. Men den slags arbejde finder kun sted, hvis du har lige præcis dét behov, og har lyst til lige præcis slags terapi. Det kan vise sig, at fortiden har præget dig sådan, at du føler sig splittet overfor bestemte handlinger. Du vil udtrykke din vrede - men du har lært altid at skjule den. Du vil gerne kærligheden og venskaber - men tøver pga. negative erfaringer. Du vil gerne udleve dine drømme - men du tror ikke selv på dig selv som følge af manglende støtte eller uvenlige omgivelser. Hvordan påvirker din fortid din nuværende situation? Hvis det er det, der er problemet, kan du bearbejde den indre splittelse indtil ydre handling er mulig. Du kan bruge stolearbejde til at komme helt tæt på din beslutningsproces. Det kan være nyttigt, hvis der er mange aspekter at tage hensyn til, hvis du er meget forvirret, eller hvis du på en eller anden måde er splittet mellem dine tanker og følelser. Det er svært at være handlekraftig, hvis du indeni både er for og imod det, du gerne vil sige og gøre. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 9 a f 12
På hver stol koncentrerer du dig kun om ét aspekt af gangen. Den første stol handler om din beslutning hvad er det, du planlægger at gøre? Den anden stol handler om din krop hvad mærker du, når du tænker på din handling? Den trejde stol handler om dine følelser bliver du vred, ked af det eller glad? Den fjerde stol handler om dine tanker hvad siger fornuften, hvad er konsekvenserne, hvad er din mening? Jo mere enighed og sammenhæng, der er mellem de her fire stole eller aspekter jo mere velfunderet er din beslutning, og jo mere fodfæste vil du have til at føre den ud i livet. Gestaltterapeutisk stolearbejde er et effektivt redskab, fordi du aktivt genkalder og genspiller konkrete begivenheden fra dit liv. Det betyder at spontane og autentiske reaktioner kommer mere op til overfladen - og dermed at du langt hurtigere kommer ind til kernen i problemet. Stolearbejde er et beskyttet laboratorium, hvor du selv kan lære dig selv at kende. Du kan smage på dine beslutninger og forholde dig til konsekvenserne, før det bliver alvor ude i det virkelige liv. Du kan enten fokusere på at eksperimentere med synlighed og selvudtryk, med at finde brugbare løsninger, eller du kan fokusere på at få indsigt i, hvad der foregår indeni dig selv. Gestaltterapi og evidens Når man går i terapi, er det meget oplagt at interessere sig for, om terapien har nogen effekt kan man forvente at få det bedre af at investere tid og penge i en (gestalt)terapeutisk behandling? Det spørgsmål forsøges besvaret med det, der hedder evidensforskning. Altså at man måler effekten af forskellige terapeutiske behandlingsformer ved at se på, hvad der virker, og hvor godt det virker. Den slags forskning er imidlertid ganske svær at udføre. Lone Algot Jeppesen og Leif Vedel Sørensen, begge psykologer og specialister i psykoterapi, beskriver levende de mange evidensforskningsproblematikker i deres bog At leve sin terapi (Forlaget Mindspace, 2013). Evidens kommer fra den medicinske verden og bygger på observation af målbare faktorer. Man definerer en sygdom ved bestemte symptomer, som kureres ved brug af en bestemt medicin/ behandling. Det grundlæggende forhold er, at patienten er en passiv modtager af behandlingen. G e s t a l t t e r a p i, s i d e 10 a f 12
I psykoterapi er det grundlæggende forhold anderledes. Patienten er en klient, og det er en del af helbredelsen, at klienten aktivt tager del i processen. Det er vanskeligt at isolere bestemte virksomme faktorer, fordi den centrale del af behandlingen består af interaktionen mellem to levende mennesker. Lone Algot Jeppesen og Leif Vedel Sørensen skriver: Psykoterapi er forskellig fra samtale til samtale, netop fordi det drejer sig om forskellige mennesker med forskellige oplevelser. Selvom terapeuten umiddelbart gør det samme fra gang til gang, vil det opleves forskelligt for forskellige mennesker på forskellige tidspunkter, og derfor er manualiserede behandlinger ikke en sikring af, at det, der foregår, er så ens, at man kan lægge det sammen uden risiko for, hvad netop Beutler (2009) påviste: Der sker en oversimplificering af komplekse sammenhænge. (s. 21) Med andre ord: god psykoterapi er netop kendetegnet ved at være (lidt) forskellig fra gang til gang og fra menneske til menneske! Psykoterapiforskning er derfor en vanskelig øvelse, fordi forskning i sig selv indebærer simplificering af en proces, der i sin natur er kompleks og variabel! Selvom evidensforskning er svært, er det trods alt ikke umuligt, og der findes flere store studier. Lone Algot Jeppesen og Leif Vedel Sørensen citerer en stor undersøgelse, som konkluderer at det mest væsentlige ved psykoterapi er,... at modellen og teknikken er sammenhængende, velbeskrevet, fornuftig og relevant for klientens problemstilling (s. 22), men at den ene terapiform ikke nødvendigvis er bedre end den anden, meget afhænger af såkaldte nonspecifikke faktorer, såsom klientens motivation og situation, den terapeutiske relation og terapeuten som person. Mikael Sonne og Jan Tønnesvang, begge psykologer og gestaltterapeuter, refererer til specifik gestalt evidensforskning i deres bog Integrativ Gestalt Praksis (Hans Reitzels Forlag, 2013). De tager også forbehold for det vanskelige ved evidensforskning, men skriver blandt andet at: gestaltterapi præsenterer mindst lige så lovende resultater som de (mere evidensundersøgte) kognitive tilgange (Strümpfel, 2004). (s. 195) Og videre: Endelig har man i det klassiske sammenlignende studie af Johnson og Greenberg (1985) påvist, at kognitiv adfærdsterapi og gestalttilgange har lige gode resultater, og at der er en fordel ved gestaltterapi, som ikke optræder ved kognitiv terapi, nemlig at de, der modtager gestaltterapi, fortsætter med at blive bedre efter afslutningen af terapien snarere end blot at opretholde fremskridtet fra terapien. (s. 195) Som konklusion på gestaltterapi og evidens, kan man derfor sige, at det er svært i det hele taget at gennemføre evidensforskning, og at der ikke er så meget evidensforskning i gestaltterapi, men at den evidens, der trods alt findes, præsenterer lovende resultater. Der er dog stigende interesse for evidensforskning: EAGT (Den Europæiske Association for Gestaltterapi) har etableret en researchkomité, ligesom der findes faglige netværk, der fokuserer på evidens (læs mere: www.psychotherapyresearch.org og www.experiential-researchers.org ). G e s t a l t t e r a p i, s i d e 11 a f 12
For den terapiinteresserede er det også værd at tage i betragtning, at flere evidensundersøgelser påviser, at den ene psykoterapeutiske metode ikke nødvendigvis er bedre end den anden. De mest afgørende faktorer for et godt resultat er: At terapiformen er teoretisk sammenhængende og virker relevant. At terapiforløbet løbende evalueres. At klienten har mulighed for at give feedback. At klienten på forskellige måder er motiveret. Positive faktorer udenfor terapien. At der er en tryg og tillidsfuld kontakt til terapeuten. At terapeuten mestrer sin teori og teknik. 2 0 1 3 S T E F A N G R E E N M E I N E L G e s t a l t t e r a p i, s i d e 12 a f 12