Roser Skolen. I skolen skal man træde varsomt - for her bliver mennesker til! www.roserskolen.dk. Roser Skolen. I dette hæfte:



Relaterede dokumenter
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Lærings- og Trivselspolitik 2021

2018 UDDANNELSES POLITIK

Usserød Skoles værdiregelsæt

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Læringsgrundlag. Side 1 af 7

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Børne- og Ungepolitik

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Vi vil være bedre Skolepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Brande, 2012 november

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Børne- og Ungepolitik

Hornbæk Skole Randers Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

De pædagogiske læreplaner og praksis

Vision, værdier og menneskesyn

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Engstrandskolens værdigrundlag

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Skolereform din og min skole

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Udkast til Ungdomspolitik

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Læringsgrundlag. Side 1 af 8

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Specialklasserne på Beder Skole

Lær det er din fremtid

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Værdigrundlag Ishøj Skole

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Spørgsmål og svar om den nye skole

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Transkript:

www.roserskolen.dk I dette hæfte: Hvem er vi? 2 Hvad mener vi? 2 Hvorfor vælge os? 2 Vort læringssyn 3 IT i undervisningen 3 Engelsk fra 1.kl. 4 Engelsk fra 1. klasse 4 Livsduelighed 5 ALLE elever i uddannelse 6 Samværsregler 6 Forventningsaftale 7 Kontakt 8 I skolen skal man træde varsomt - for her bliver mennesker til!

Side 2 Hvem er vi? er en nystartet uddannelsesinstitution, som er selvejende og uafhængig med hjemsted i Odense Kommune. Skolen ledes af en skoleleder og en forældrevalgt bestyrelse. Skolens formål er at give dens elever undervisning, der er højere end hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen vil, at vores elever, efter endt skolegang i kraft af den viden og opdragelse skolen sammen med forældrene har givet dem, kan blive aktive og medlevende i et moderne samfund, at eleverne har tilstrækkelig viden og arbejdsmoral til at finde en god plads i et demokratisk samfundsfællesskab og endelig, at eleverne med baggrund i viden og holdninger kan træffe en række personlige valg, så de får et godt og rigt liv. Nøgleordene i denne sammenhæng er læring, livsduelighed, ansvarlighed, medborgerskab og handlekompetence. Det er ikke modigt at have holdninger - mod er at ændre holdninger! Hvad mener vi? I undervisningen lægger vi vægt på: Et højt fagligt niveau Engelsk fra 1.klasse Arabisk og somalisk som sprogfag En IT-baseret undervisning og solide IT-færdigheder Tid til den enkelte elev Undervisningsdifferentiering Rum for kreativitet og udfoldelse Lav klassekvotient Hvorfor vælge os? 1) Vi garanterer en IT-baseret undervisning på et højt fagligt niveau. 2) Vi garanterer, at vi ansætter de bedste lærere og pædagoger for dit barns skyld. 3) Vi garanterer, at vi stiller store krav til de andre elever og deres forældre, så dit barns læring sikres. 4) Vi garanterer, at der er tid til alle børn, så de opnår bedst muligt resultat. 5) Vi garanterer, at engagement og omsorg for børn er udgangspunktet for undervisningen (fortsættes på næste side)

Side 3 6) Vi garanterer pladsen til forskellighed, og vi er tolerante, men vi forventer almindelig god opførsel. 7) Vi garanterer højst 20 elever i hver klasse. 8) Vi insisterer på et tæt forældresamarbejde. Et konstruktivistisk læringssyn Børn er fra fødslen parate til at indgå i og lære gennem meningsfyldt samvær med andre mennesker. De skal anerkendes som unikke personer, og de voksne skal tage udgangspunkt i børnenes behov. Børn skal have medindflydelse og være aktive deltagere i forhold til deres egen udvikling og læring, og deres nære relationer skal vægtes højt. Børn skal tilbydes en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder ved at de tilbydes en alsidig og differentieret undervisning, som tager udgangspunkt i den enkeltes potentiale, forudsætninger og behov. Således sikrer vi, at alle udvikler sig. Læringen forstår vi som en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Det sker ved at barnets tidligere erfaringer, livshistorie og sociale baggrund mødes og udfordres af nye krav, forventninger og muligheder. Læring finder altid sted i en bestemt sammenhæng med særlige krav og læringsmuligheder. Krav som er formet af samfundsmæssige og kulturelle forhold. Vores opgave er at lægge til rette for læringsprocesser, som bringer elevernes erfaringer i spil og udfordrer dem. Gensidig respekt er i alle forhold afgørende for et godt liv. Alt på Roser Skolen bygger på den opfattelse. IT i undervisningen De færreste lande er så langt fremme teknologisk set som Danmark, og IT-verdenen er en del af elevernes hverdag. På gør vi en indsats for at fremme IT i undervisningen, såvel som supplement til den traditionelle undervisning som til fjernundervisning. Vi har valgt at gribe de uanede muligheder IT i undervisningen giver os og satser meget, såvel tidsmæssigt som økonomisk, på at udvikle elevernes færdigheder indenfor IT (fortsættes på næste side). IT i undervisningen er et princip på Roser Skolen

Side 4 Dette betyder: Vi stiller faglige krav til vore elever; de skal stå på tæer for at leve op til vores forventninger! At skolen råder over et stort antal bærbare computere svarende til ca. 1 computer til hver tredje elev, som let og elegant kan anvendes i den daglige undervisningen i hjemklassen. At skolen har udarbejdet en læseplan for IT. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til bl.a.: 1) at bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter 2) at forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter 3) at forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber 4) at forholde sig til regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd og etik på nettet. Engelsk fra 1. klasse I det moderne vidensamfund kommunikeres der som aldrig før. I dag arbejder virksomheder, organisationer og institutioner globalt, og derfor er engelsk nøglen til at løse opgaver internationalt. Kravene til engelsk ændrer sig i takt med den stigende globalisering, og der stilles i dag større krav til de absolutte specialister i engelsk end i andre sprog, både til den mundtlige og skriftlige beherskelse af engelsk. Det er en forudsætning for at kunne løse internationale kommunikationsopgaver professionelt, at firmaer og ansatte har en solid viden om centrale politiske, sociale, kulturelle og erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i Danmark og de engelsksprogede områder. Engelsk tales som modersmål af mindst 400 millioner mennesker (i UK, USA, Australien, Canada, osv.). Engelsk anvendes som andet sprog (officielt sprog) af et langt større antal mennesker i de tidligere kolonier (Indien, Singapore, Nigeria osv.). Og over hele verden (fx i Danmark) anvendes engelsk som fremmedsprog, et sprog, der er vigtigt i erhvervslivet, i det politiske liv - ikke mindst i EU sammenhæng - i kulturlivet, inden for forskningen osv. For os er brugen af engelsk en forudsætning for et stigende antal funktioner i globaliseringens tid. Vi har taget konsekvensen af ovenstående: på Roser Skole introducerer vi engelsk allerede i 1.klasse. Af pædagogiske årsager vil undervisningen de første år være præget af lege, sange og lignende aktiviteter, som ikke dræber elevernes medfødte nysgerrighed og tørst efter at lære nyt. Nyere forskning indenfor lingvistik viser, at børn i skolestartsalderen er i stand til at lære flere forskellige sprog samtidig. Ofte er det de voksnes ubegrundede bekymring som forhindrer etableringen af sådanne tiltag.

Side 5 Livsduelighed Spørgsmålet om hvad et godt liv er melder sig nemt, når man sender sine børn i skole. Hvordan kan vi være med til at sikre, at de får det godt? Hvordan kan vi medvirke til, at den nysgerrighed og det engagement, som næsten alle børn starter med i skolen, bliver bevaret skoletiden igennem? Hvordan hindrer vi, at den følelse af selvværd, som de fleste børn begynder i skolen med, ikke forsvinder og bliver til mindreværdsfølelse? Vi har i det moderne samfund fået realiseret en række materielle velfærdsmål, som gør, at vi alle på mange områder har fået det bedre og bedre. Men der er meget, der tyder på, at vi til gengæld har "glemt" en række ikke-materielle værdier, som måske er dem, der for mange mennesker er grundlaget for, at de kan opleve mening med deres tilværelse. Skolen har meget stor og varig indflydelse på elevernes personlighedsudformning. Skolen har derfor også indflydelse på, i hvor høj grad eleverne som unge og voksne kommer til at opleve, om deres tilværelse føles meningsfuld eller ej. Skolen skal lægge sit arbejde således til rette, at den direkte og indirekte prioriterer elevernes livsduelighed og sociale interaktion. At tale med min ven giver mig kendskab til, hvem jeg i virkeligheden er Livsduelighed kan vi beskrive som lyst og evne til at tage ansvaret for sit eget liv. Set fra skolens synsvinkel drejer det sig om at kvalificere den enkelte elev til at blive i stand til at leve ikke blot et godt arbejdsliv, men også den voksnes liv i fritid, i familien og i samfundslivet. I en globaliseret verden medfører dette en interkulturel kompetence der gør eleverne i stand til at forholde sig til såvel lokale som internationale temaer og problemstillinger. Social interaktion: Ifølge K. E. Løgstrup kan vi enten fremme eller hæmme hinandens livsudfoldelse, og forskellen mellem at fremme og hæmme kan opfattes som forskellen mellem godt og ondt, rigtigt eller forkert. Hvad dette betyder, fremgår af dette Løgstrup-citat: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej".

Side 6 ALLE elever i uddannelse Vores ven er den, der hver gang hjælper os med at skimte målet og følger os et stykke på vej. Regeringen har et mål om at få 95 % af en ungdomsårgang videre i uddannelse. Dette synes vi er uambitiøst. På vil vi have ALLE skolens afgangselever videre i uddannelsessystemet. Det er derfor et mål alle ansatte, elever og forældre skal arbejde imod. I det daglige arbejde betyder det, at eleverne skal udvikle centrale kompetencer som gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse kompetencer bunder i: 1. høj faglighed 2. stor trivsel 3. stor læringslyst For at give vore elever optimale udviklingsbetingelser, skal skolens personale tilrettelægge undervisningen og anden pædagogisk aktivitet ud fra elevernes potentialer. Samværsregler på På accepteres alle, men ikke alt. Vi voksne, forældre og ansatte, vil vejlede og udvikle børnene så: Vi taler ordentligt med og om hinanden, uden brug af nedsættende ord. Vi respekterer, hvad der er dit og hvad der er mit Vi opfører os på en god og anerkendende måde overfor hinanden Vi hjælper og drager omsorg for hinanden Vi respekterer hinanden og hinandens forskelligheder I den måde vi omgås hinanden på forventer vi: Åbenhed Ærlighed Respekt Accept at der er plads til at blive set og hørt

Side 7 Forventningsaftale For at skolens pædagogiske og faglige intentioner skal blive til virkelighed forventer vi, at eleverne går aktivt ind i undervisningen og viser at de vil være med. Det forudsættes at skolen og forældre har et godt samarbejde om den enkelte klasse og den enkelte elev. Det sker gennem skole/hjem samarbejde med de enkelte forældre, de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelse og klasseforældrerådene. Her er forventningerne i sammenfattet form: På vil du som elev: Hver dag være med til en spændende undervisning, som er målrettet dit niveau. Udnytte dine talenter og evner på en positiv måde. Være en del af et trygt skolemiljø og få styrket din personlighed. Være sammen med dygtige og engagerede lærere og gode kammerater. Forventningsaftale til det gode samarbejde mellem forældre - elever og medarbejdere på forventer af dig som elev: At du hver dag møder til tiden og veludhvilet i skole. At du har skoletaske, penalhus, bøger mm. i orden. At du hver dag møder forberedt til timerne og deltager aktivt i undervisningen. At du behandler dine skolekammerater og skolens medarbejdere, som du selv gerne vil behandles. At du føler ansvar overfor egen og andres læring samt skolens inventar. På forventer vi, at du/i som forældre: Deltager i skolens og klassens arrangementer. Deltager i forældremøder, skolehjemsamtaler og forældredage. Hjælper til med at holde orden med lektier, skoletaske og penalhus. Læser skolens breve og overholder deadlines for aflevering.

www.roserskolen.dk er en selvejende institution med hjemsted i Odense Kommune. Skolen åbner 1. august 2011, og det første år vil omfatte elever fra børnehaveklasse til og med 6.klasse. Skolen vil herefter vokse med en klasse hvert år frem til 9.klassetrin er etableret. For yderligere oplysninger kontakt venligst skoleleder Mohammed Bibi på 29 28 01 28.