FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - BESPARELSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - BESPARELSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringens forslag til finanslov for 2015 indeholder på universitetsområdet ikke de store overraskelser, men viderefører den stærkt bekymrende udvikling fra de senere år, hvor der sker store besparelser i tilskuddene pr. studerende. I forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget har Sofie Carsten Nielsen og regeringen flere gange fremhævet, at regeringen investerer 1,5 mia. i uddannelse. Beløbet dækker over øgede udgifter til hhv. SU og taxametertilskud i forbindelse med det øgede optag på de videregående uddannelser. Det er ikke et udtryk for et ekstra løft af uddannelsessektoren. Sofie Carsten Nielsen har valgt samme strategi som Morten Østergaard valgte sidste år ved at fremhæve de udgiftsstigninger, der er en naturlig følge af de gældende regler, som en investering i uddannelsesområdet. I dette notat, vil vi gennemgå de besparelser der på universiteterne på finanslovsforslaget for 2015, både set ift. 2014 og ift. 2011, hvor regeringen trådte til. Samtidig vil vi gennemgå de mere tekniske baggrunde besparelserne, samt beskrive de konsekvenser som vi i DSF ser af udviklingen. OVERBLIK Universiteterne får i finanslovsforslaget 255 mio kr. ekstra i taxameterpenge. Stigningen i midler svarer dog ikke til det stigende antal årsstuderende på universitet på 5 %, og dette betyder, at det gennemsnitlige uddannelsestilskud pr. årsstuderende fra 2014 til 2015 falder med 1146 kr., svarende til 1,6 %. Som i de forgående år sker der trods det stigende optag ikke en stigning i basistilskuddene 1 men tværtimod et mindre fald. Dette medfører, at det samlede tilskud til universiteterne, dvs. uddannelsestilskud + basismidler, pr. studerende falder med 5904 kr., svarende til 3,68 %. Ser man på udviklingen siden regeringen trådte til i 2011, vil uddannelsestilskuddet med finanslovsforslaget være faldet med 8700 kr., svarende til 11%, mens det samlede tilskud vil være faldet med 35.713 kr., svarende til 19 %. Den overordnede udvikling for bevillingerne til universitet fremgår af tabellen nedenfor. En mere omfattende oversigt over bevillingerne kan findes i finanslovsforslagets 19, s. 76 77. 1 Basismidler og basistilskud er i dette notat det samme. Basismidler er den mest brugt og populære betegnelse, mens den officielle betegnelse på finansloven er basistilskud 1

Tabel 1 (Fra virksomhedsoversigten over universiteter, FFL 15 19,2 2011 2012 2013 2014 Forslag 2015 Udvikling 2014-15 Udvikling 2011-15 Tilskud fra Uddannelsesministeriet 16332 15.544 15.864 16893 17097 1,21% 4,68% (mio. kr. 2 Uddannelsestilskud (bl.a. 6782 6816 7084 7523 7.778 3,39% 14,69 % taxameterpenge i alt (mio. kr. Basistilskud i alt (mio. kr. 9550 9373 9401 9370 9319-0,54% -2,42% Heltidsuddannelse (Årsstuderende 85861 91224 96930 105314 110659 5,08% 28,88% Tilskud i alt pr. heltidsstuderende 190214 177464 170071 160406 154502-3,68% -18,77% (kr. 3 Uddannelsestilskud i alt pr. 78988 74717 73084 71434 70288-1,60% -11,01% heltidsstuderende (kr. Basistilskud pr. studerende (kr. 111.226 102.747 96.988 88972 84.214-5,35% -24,29% Konsekvenser af besparelser DSF mener, at det store fald i tilskuddene pr. studerende, er dybt problematiske og kritisable. Utilstrækkelig finansiering er hovedårsagen til mange af de kvalitetsproblemer, som studerende i dag oplever på deres uddannelser, og med vedvarende nedskæringer, vil disse problemer kun blive forværret. Disse kvalitetsproblemer indebærer blandt andet manglende undervisningstimer, en stor andel storforelæsninger med flere hundrede studerende pr. undervisere, manglende feedback på opgaver og projekter, og dårlige fysiske forhold, bl.a. pladsproblemer. Særligt i forbindelse med regeringens såkaldte kvalitetsdagsorden er det paradoksalt, at grundlaget for at skabe kvalitet igen i år bliver udhulet. Desuden er det vores klare vurdering, at nedskæringer hæmmer den sociale mobilitet på universiteterne. For det første ved at underminere tiltag, der har direkte til henblik at mindske frafaldet blandt studerende med uddannelsesfremmed baggrund f.eks. mentorordninger, vejledning, forbedringer i studiemiljøet osv.. For det andet, og endnu vigtigere, ved at begrænse mulighederne for at lave undervisningsforløb og undervisningsformer, der understøtter, udvikler og løfter alle studerende. Manglende timer, forskerkontakt, vejledning og feedback rammer særligt de studerende, der ikke har de stærkeste faglige og metodiske forudsætninger med hjemmefra og øger chancen for dårlig faglig og social trivsel, og hermed for frafald. Hvor komme besparelserne fra? 2 Dækker over hhv. uddannelsestilskud (dvs. taxametertilskud, færdiggørelsesbonus og andre småtilskud og basismidler. Oversigten dækker kun de frie og (i udgangspunktet ikke-øremærkede bevillinger til universiteterne fordi disse bevillinger m i modsætning til mange af de øvrige øremærkede bevillinger (bl.a. eksterne forskningsfinansiering/eksterne midler og myndighedsbetjening 3 Beregnet som tilskud fra uddannelsesministeriet divideret med antal heltidsuddannelse/årsstuderende tallene i de to følgende rækker er beregnede på samme måde. 4 Stigningen i takst 1 fra 2009 2010 skyldes det taxameterløft, som folketinget besluttede i 2009 for at løfte kvaliteten på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Som det fremgår, er dette løft i 2

72 19.2. Småfagsordningen evalueres hver tredje år for at sikre en tidssvarende ordning. Her vurderes Universiteternes tilskud fra uddannelsesministeriet er overordnet set delt op i hhv. uddannelsestilskud evalueret i 2014. og basistilskud. Udviklingen i begge tilskud påvirker tilskuddet pr. stu- også, om universitetet har bidraget aktivt til prioriteringen af det enkelte småfag. Ordningen blev derende. I oversigten det følgende nedenfor vil de ses vigtigste de småfag, som områder indgår i begge ordningen. dele blive gennemgået. UDDANNELSESTILSKUD Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Eskimologi Brasiliansk-portugisisk Oldtidskundskab Uddannelsestilskuddene Finsk består primært Klassisk filologi af taxametertilskud som gives til universiteterne pr. studenterårsværk Hebraisk (dvs. hver gang Moderne studerende indisk optjener 60 ECTS-point svarende til et års studier Koreansk samt af øvrige tilskuds Bosnisk/Serbisk/Kroatisk og bonusordninger som f.eks. færdiggørelsesbonussen. På grund Old- og af middelindisk taxameterprincippet (in- skal uddannelsestilskuddene i princippet følge med Nærorientalsk studenterudviklingen dologi og sikre, at der er det samme uddannelsestilskud til rådighed pr. studerende, Persisk uanset studenterantal. Som det fremgår af beregningerne ovenfor, er der dog Sydøstasiatisk i FFL15 Tibetansk lagt op til, at tilskuddet pr. studerende falder, ligesom det har været tilfældet i de tidligere finanslove. Dette fremgår også i finansministeriets egne beregninger af uddannelsestilskud pr. studerende i finansloven (nederste række. Af oversigten nedenfor fremgår de samlede uddannelsesbevillinger til universiteterne, herunder også opgjort pr. årsstuderende for årene 2014-2018. For årene 2009-2013 fremgår de faktiske aktiviteter 2 og Tabel tilskud. Heltidsuddannelser - Aktivitet og enhedsomkostninger (2015-pl Bemærkning: Midler opført under Udvikling vedrører uddannelsesmidler, der er afsat i forbindelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen til nye undervisningsformer, styrket studievejledning og efteruddannelse, samt midler afsat til fællesuddannelser. * Midlerne er placeret i puljer under 19.25.05. Fællesbevillinger, hvorfra de udmøntes til universiteterne. ** Udviklingen i uddannelsestilskuddet pr. årsstuderende kan påvirkes af studenteroptagets fordeling på de 3 taxametersatser. Dette fald kan henføres til 2 årsager: R R R R R B F BO 1 BO 2 BO 3 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Uddannelsestilskud fra UDS (mio. kr.... 6.055 6.317 6.645 6.692 6.932 7.391 7.643 8.071 7.999 8.068 Heltidsuddannelse... 5.316 5.649 5.871 6.039 6.445 6.881 7.021 7.326 7.113 7.031 Færdiggørelsesbonus... 538 577 682 682 676 698 810 936 1.077 1.228 Udvekslingsstuderende... 54 55 57 57 55 56 55 53 53 53 Småfag... 18 17 17 18 18 18 18 17 17 17 Udvikling... 112 - - - - - - - - - Administrative effektiviseringer - - - -129-262 -262-261 -261-261 -261 Reserve til kvalitetsudvikling*. - - - - - - - - 314 - Eliteuddannelser*... 17 19 18 25 - - - - - - Aktivitet Heltidsuddannelse (Årsstuderende... 77.774 81.044 85.861 91.224 96.930 105.314 110.659 115.627 119.056 120.278 Uddannelsestilskud pr. årsstuderende (1.000 kr.**... 77,8 78,0 77,4 73,4 71,5 70,2 69,1 69,8 69,8 67,1 Friplads- og stipendieordningen for studerende fra lande uden for EU/EØS Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende, der gennemfører en del af eller en hel erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse, jf. BEK nr. 1252 af 13. december 2011 om fripladser med stipendium til leve- Administrative omkostninger effektiviseringer til visse udenlandske studerende ved universiteterne. Fripladserne kan tildeles med Hvert helt år skal stipendium, universiteterne delvist stipendium spare eller ca. uden 260 stipendium. mio kr. i form Stipendiet af 'administrative kan maksimalt udgøre effektiviseringer' på kr. uddannelsestilskuddene pr. måned i 2014, svarende til som det følge stipendium af 'genopretningspakken', og studielån, der udbetales der i henhold blev til vedtaget gæl- 8.826 dende SU-regler om statens uddannelsesstøtte til udeboende danske studerende over 20 år på en under VK-regeringen i 2010. Selvom besparelsen kaldes 'administrative effektiviseringer', er det en direkte nedskæring på uddannelsestilskuddet, og der er ingen garanti for, at besparelsen sker på administration og selv hvis besparelserne sker på administrationen, er der ingen garanti for, at disse besparelser ikke går ud over uddannelserne i form af større administrative byrder på f.eks. VIP'erne. Ift. faldet i tilskud pr. årsstuderende, forklarer disse besparelser dog primært de store fald fra 2011-2013, hvor besparelserne blev indfaset. Herefter er besparelsen bet samme beløb hvert år. Samtidig forklarer tilskuddene ikke hele faldet fra 2011-2013. Som det fremgår 3

af anden række i tabel 2 nedenfor, falder taxametertilskuddene også markant uden de administrative effektiviseringer. Dette skyldes de såkaldte grønthøsterbesparelser på "#$#%&'('$ Uddannelsestilskud i alt pr. heltidsstuderende,*&.%2/$+%2 (kr. 34-/'2/#$'5*-+ Heltidsuddannelse (taxametertilskud pr. studerende 6789:;5%$4#1$: (uden administrative effektiviseringer Heltidsuddannelse + færdiggørelsesbonus pr. studerende (uden administrative effektiviseringer ""#$$%&'%'(*+,*-'.$/$+'0"1#&+%2 taxametrene. Tabel 3: Udvikling i uddannelsestilskud pr. studerende 2011 2012 2013 2014 2015 Udvikling Udvikling 2014-15 2011-15 78988 74717 73084 71434 70288-1,60% -11,01% 68378 66200 66491 65338 63447-2,89% -7,21 % 76321 73676 73465 71.966 70767-1,67 % -7,28% <5-%1#=7>?#0+0'279684#-0"1#&+%2%=2%-;$'.%=-#@*'#A0$"BCAD'2/&&%2E/+ =;&+%$"%'F;-+'EG&H "#$%&'(*+$,*-./*01',*234* I/$/'2%-%$5%"%'-%"%+;-%=*-'2;--%&'%-$%=*-#&&%2#J#E%2%-2#.'2%-$%=*-0$/1%-'/( 2%2%-$%=*-41%-2#=G-%$%799>(796K/796K(F-/'%- %*+,-%./%01%2(3&4 **+$$',%'%-./ 0.(%1$#$/%2#$#%&'(#'& "56/-7650-89$%&3 :6-/ :6-/16;-(&<= &3&=>?1%*79@*> D9E <<<(<=3& Grønthøsterbesparelser på taxametrene F9#5 GH0IGH0,$; 56$* J%1 KKK,GH0,$; Siden 2002 er der hver år blevet skåret ca. 2 % på taxametrene tik universitetsuddannelserne. L%"%$'2G%$"%2#5%&1/'%-2#.'2%-$%=*-4%&2/"'0""#$$%&'%FG0$/1%-'/2%2%-$%=*- Siden 2008 er der hermed blevet sparet op til 12.000 kr. pr. LMNO*2, takst, &P+3=43+ som det fremgår af 799>(796K?M/"&/+%-%G-'2#J#E%2%-'#2'%-%-*F-%+$%22/&796K(F-/'%-E%""%$=#.2/( tabellen nedenfor, der stammer fra et udvalgssvar fra uddannelsesministeren N%H,O*2, 6;G0%*/*2, til Rosa '.%F-/'(*+&;$0"1/.&/$+?M#.'2=*-'.%&&%E%&&%E"%%$.%&2%G-#='F%N&%-0"*1%- Lund (EL 4. 2#.'2-%+0&%-/$+%-=*-'.%&&%E%&&%E"%$'.;$$%"%F-/'(*+&;$0"1/.&/$+*+"%$=#.2/( '.%F-/'(*+&;$0"1/.&/$+'#E2#=-0$"/$+#=2#.'2%-$%? Tabel 4 7683*-9*7:*;%*<+=3$+6=<;+6<&3$<+%&=6>&=* 796K(F-/'%- 7:?=6>&=* ** ** ** M#.'26 M#.'27 M#.'2O @+=3$+6=<;+6<&3? $<+%&?=<&>A2* BCCD* 88?>P7 P7?>Q6 69Q?Q7K K?887 BCCE* 88?>KR PO?99O 69Q?PKK K?OR7 BC-C* 8>?89R P6?KOP 698?8KP K?7PQ BC--* 8>?676 QR?>R9 697?6PR K?698 BC-B* 8P?OQO Q>?K>8 699?9KP K?97O BC-/* 8Q?K6K QP?O7K R>?8OP 8?RR> BC-F* 8K?QPK QK?>P8 RQ?O78 8?>P7 BC-G* 88?>99 Q8?K99 R8?O99 8?>99 De sparede penge på taksterne bliver som regel overført til omstillingsreserven på uddannelsesområdet, der blev oprettet i 2002 til finansiering af nye initiativer på området. Det påstås derfor ofte, at de sparede penge på taxametrene bliver tilbageført til universiteterne fuldt ud og tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard har således gentagne gange påstået, at besparelserne på taxametrene er tilbageført til universiteterne via færdiggørelsesbonussen. Dette stemmer imidlertid ikke overens med, at færdiggørelsesbonussen, som det fremgår af tabel 2, stort set ikke er vokset i perioden "#$%&'( 2011 2014 og at taxametertilskud + færdiggørelsesbonus pr. studerende er faldet i hele perioden (jf. tabel 3, række 3. A%5, <<B(BC33 4 Stigningen i takst 1 fra 2009 2010 skyldes det taxameterløft, som folketinget besluttede i 2009 for at løfte kvaliteten på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Som det fremgår, er dette løft i 2015 barberet væk pga. de årlige nedskæringer, således at taxametersatsen i 2015 er lavere end i 2009 4

O%*F+P*-2%2/&'.0"F-?G-''20"%-%$"%K'*E=-%E+G-#=#$EM-.$/$+%-$%2/&=/$#$'( &*1%$K#=4M$+%-0"*1%-2#.'20"1/.&/$+%$*+'G#=%$-M..%2%.$/'.%=*-4*&"?Q/&( '.0""%2F-?G-''20"%-%$"%FG=/$#$'&*1%$%-%21M+2%2+%$$%E'$/2*+/$"%4*&"%- "%-=*-'#EE%$'M2$/$+'%==%.2%-HR1/'"%-=S'.%-%$=*-'.N"$/$+E*"-%&#2/12=&%-% '20"%-%$"%/0""#$$%&'%-E%"&#1%-%2#.'2%-K=#&"%-+%$$%E'$/2'2/&'.0""%2B*+ *E1%$"2DK0"%$#2"%$%$.%&2%2#.'2FG=/$#$'&*1%$M$"-%-'/+?O%-0"*1%-FG1/-.%' 2/&'.0"F-?G-''20"%-%$"%#=$/1%#0.*--%.2/*$%-#="%G-&/+%'.;$=*-F-/'(*+&;$-%( +0&%-/$+%$? Det er dog efterhånden blevet klart, at en stor del af faldet skyldes, at det på finansloven <2#5%&&%$$%"%$=*-%-1/'20"1/.&/$+%$/2/&'.0""%2F-?G-''20"%-%$"%=*-0$/1%-'/2%( for 2011 2%-$%? under VK-regeringen blev vedtaget, at omstillingsreserven i 2012, 2013 og 2014 skulle bruges til at finansiere meroptaget på universiteterne. Det vil sige, at de penge der 7683*-,*925:;:+%*:*<:&;=2*"$,*($&&<=23$3+23*>?--@>?-.** blev sparet &,333;2,Q(3&=O.5R på taxametrene blev 3 brugt til 3 at finansiere 3 nye 4 taxametre 0 til de større årgange. Herved finansierer man så 5677 at sige 5675 hunden 5678 med egen 5679 hale. Sofie 567: Carsten Nielsen forklarer S*#@%2-#/%/%2 i et svar på et udvalgsspørgsmål TTK8 TLK8 stillet af T6KJ Rosa Lund T9K7 (EL UVK6 faldet i uddannelsestilskuddet pr. studerende således: :/&"%H,*-'&#+2/&=/$#$'&*1%$796JK2#5%&&%$"#$%&'(&&**"#'"+,-,./$%0%$"$,12,"*3"&'14/1'$*%*2"+ 5/'$(&0%/#%*2,12,6"0%##%*2'61+$7#&,,#&"%2/7967(7968'.N&"%'F-/EM-2#"E/$/'2-#2/1%%==%.2/1/'%-/$+%-/=*-5/$"%&'% E%"=/$#$'&*1%$=*-7966*+W%$*F-%2$/$+'F#..%$K'*E5&%1+%$$%E=;-2#="%$ 2/"&/+%-%X:(-%+%-/$+? "#$%&'(**#$+#%,#-#$#''#./$0#-%1&+$2,%&'*3%&''&-,3$#3#$4#-53*%&'12,#6 "#$%&'( 78$#3%&'/9':#-7$7;$+&,,8$#'3#31-93,#7%#$78',#-+#9+1#%2'#3%&'9-&4#$3&%#%#$6 -#/<12,,$9-+27,;'+#-+#/$&-0&//#$=#$7$>?<7&-2-3'4#-7$.@AA1'#4*#$2(%&4&%#%7$.@A.,7$#*7&-2-3&#$#%4#+#-4#$6 78$3#'27*&+'#$7$29-&4#$3&%#%#$-#3*3%&''&-,3$#3#$4#%&'9++2--#'3#>B&33#*&+'#$ 1'#4+#$7$&((#1#-C%%#%%&'#-7$8,#'3#27/9':#-%&'7;$+&,,8$#'3#31-93> D+4&('&-,#-&.@AE1'&4#$+#39+#-/<4&$(#%271$%72'+271#4&''&-,%&'#'&%#1-93, 27F>723#273%2%#-3&-+(813/$,$2*> "#$%$#&#''(&*'+#*$*,- B#%/,:$%#%&'3(9+/$><$33%9+#$#-+#27=;-,#$2732**#-3;%-&-,#-272(%&4&%#6 Aftalen om at anvende omstillingsreserven til finansiering af meroptag ""#$$%&'%'(*+ har ikke været %#$-#5+#$*+%2,#$%&'3(9+271#4&''&-,#$-#>B#$#$<$'&,#7$3(C+-&-,#$3*78',#,*-'.$/$+'0/$/'1%-/%1 bundet 272(%&4&%#%37$3(C+-&-,#$*#''#*9++2--#'3#$*#+=8:#%2(3%#$,9++2--#'3#$ op på et politisk forlig, og den nuværende regering har således haft frie hænder til at stoppe *#+'24#$#%2(3%#$> denne praksis..$%&(/"011&"#$0*-(2-345'"6*- Uklarheder B#-<$'&,#/$#,-&-,271#4&''&-,#$,%2(3%#$3(#$/<12,,$9-+27#%3(8-7$+#% ift. faldet fra 2014 2015. (**#-+#<$3/$&36,'8--&4#29>G74&,#'3#-*#''#*3(8--#%,+#-72(%&3(#9+6 Med fremdriftsreformen, 4&('&-,($$&,#$#33*=4#+$#,#'&((#*#+%&'12,#4&$(#-+#($27%5*#-&+#%78',#-6 der blev vedtaget i 2013, at omstillingsreserven fra 2015 og frem skal bruges +#7&-2-3<$3*#-7$#*2+$#%%#%-&4#29($$#(%&->H<$=&3%$&3(#%&'3(9+/$#,-#3 til at finansiere den såkaldte studietidsmodel, hvor universiteterne kan få en %&'723%#/$&3#$54&'+#-7$3&-(#+#-&4#29($$#(%&-,&4#*&-+$#7'9(%92%&-#$> økonomisk bonus, hvis de reducerer den gennemsnitlige gennemførselstid for de studerende med 7&"*$'"-"011&"#$0*-%&8161&*8&-,+'#&'#/8&1&*8&- et vist antal måneder hvert år. Således burde uddannelsestilskuddet pr. studerende fra 2014 15 ikke falde, da omstillingsreserven ikke længere bruges til at finan- I*78',#27*2-,'#-+#12'2-0#&2-%2''#%279+4#(3'&-,33%9+#$#-+#*#''#*B2-6 *2$(,9+'2-+#%51'#4+#$7$#%2,#%#-($$#(%&-279-&4#$3&%#%#$-#3%&'3(9+& siere meraktivitet..@a.>b#-32*'#+#12'2-0#/,8$#3&,#-&.@aj*#+=#-1'&(/<#-#4#-%9#'($$#(6 Alligevel sker der som tidligere beskrevet, og som det fremgår af tabel %&-> 2, et fald i uddannelsestilskuddet pr. studerende i FFL15 med 1100 kr.. Efter at blandt andet DSF i pressen har påpeget dette, har Sofie Carsten Nielsen påstået, at faldet skyldes teknisk forhold. Hhv. justering i pris- og lønreguleringerne, for at korregere for en tidligere overkompensation og nedreguleringer i forbindelse med det såkaldte ballanceprincip K#+4#-'&,=&'3#- der betyder, at universiteterne får en bøde, såfremt at antallet af indgående studerende I7&#L2$3%#-H&#'3#- på udveksling er større end antallet af udgående studerende. Ministeriet har dog hidtil ikke fremvist dokumentation for dette, og har heller ikke peget på, hvor og hvilket år den påståede overkompensation har fundet sted. Uanset hvad betyder faldet i tilskud, at universiteterne har færre midler pr. studerende i 2015 end i 2014. "#$%&'& 5

Samlede besparelser ';%-&+0'&-/%+&%? på uddannelsestilskuddet. Faldet i uddannelsestilskuddet pr. studerende betyder, at universiteterne i 2015 modtager C%%O-E&-&5&(.-/1&'(&$=2$.(20#1/.'/%+&%*+0#1/.'/%+&%/2/'(.0#F-?G-((20#& væsentligt færre midler, -&%#&=-&E+G-$=(F;-+(EG'6L>? end hvis tilskuddet pr. studerende havde været opretholdt på de tidligere højere niveauer. Tabellen nedenfor, der stammer fra et svar fra Sofie Carsten <%&#&%(2G&%#&2$5&'6*F+;-&(J41*-E&+&25&1/''/%+&-%&2/'0%/1&-(/2&2&-%&(.0''& Nielsen til Rosa Lund viser, hvor mange penge der er sparet på FFL15 på universiteterne O%#-&(J41/(#&2*F+Q*-2&2/'(.0#F-?G-((20#&-&%#&/=/%$%('*1&%($%EO-.%/%+&- set ift., hvis tilskuddet pr. studerende havde været det samme som i hhv. 2011, 2012, 2013 og 2014 Figur 5 "#$%&'( &(* +(,& && &(- +,. &// &(& +-,* *+/ &( ++,* 01 "#$%&'(*+,--,"&.,/&*0##,&12-*+3/&45&6**13/,,"/,&,&7,,8",1&*(#&9(*+,--,"&#,--,#&/,"&*0#-,/,& 7,.2--2"8&.,/&0+12.21,1,"&2&:;<=&(8&12-*+3//,1&45&6**13/,,"/,&2&/,1&82.",&6&(8&/,"&*0#-,/,&7,.2--2"8&9(& :;<=5& & P&*F+Q*-2&2/'(.0#F-?G-((20#&-&%#&J(*E=-&E+G-$=$%EO-.%/%+&-%&2/'=/%$%( '*1&%J$=4O%+&-0#*1&-2$.(20#1/.'/%+&%*+(G$=&%-O..&2&.%/(.&=*-4*'#?R/' (.0##&2F-?G-((20#&-&%#&FG=/%$%('*1&%&-&21O+2&2+&%%&E(%/2*+/%#&4*'#&- #&-=*-($EE&%(O2%/%+(&==&.2&-HS1/(#&-=T(.&-&%=*-(.K#%/%+E*#-&'$2/12='&-& (20#&-&%#&/0##$%%&'(&-E&#'$1&-&2$.(2&-J=$'#&-+&%%&E(%/2(2/'(.0##&2B*+ *E1&%#2DJ0#&%$2#&%&%.&'2&2$.(2FG=/%$%('*1&%O%#-&-(/+?P&-0#*1&-FG1/-.&( 2/'(.0##&2F-?G-((20#&-&%#&$=%/1&$0.*--&.2/*%&-$=#&G-'/+&(.;%=*-F-/(*+ (.0''&1O-&0O%#-&2/=*-4*'#2/'441?7968J796MJ7967*+7966? 7683*-9*:35;;+%&<=$&6%*532*&6''3*>;&?@2*"$,*($&&>@23$3+23*&='* AA5,*/B-CD*/B-ED*/B-/*=%*/B--D*&='*="%F=$>*"(*<=$&6%*>;*<;+6+&=53+* /B-G* (3&=O.5 3#,%14*5(67(%%&4*'('$*' 896:::1(6; 0.(%1',<'*%+22' &#,%14*5(67(%%&4*'('$*' 82#.61(6; Konsekvenser af grønthøsterbesparelserne & Grønthøsterbesparelserne har en langt række særdeles skadelige virkninger for universitetsuddannelser & og rammerne herfor. For det første er grønthøsterbesparelserne, som det >,/&.,"-28&?2-*,"& fremgår ovenfor, & en kilde til besparelser, som det både er meget let at skjule for politikere og som let bliver @(92,&A0*1,"&B2,-*,"& naturaliseret. Grønthøsterbesparelserne bliver så at sige en fast integreret og naturlig del af finansieringen af uddannelserne. Dette betyder på den ene side, at det er let for politikere at fralægge sig ansvaret for den, og på den anden side bliver det en fast integreret del af universiteterne egne budgetter, hvorved der konstant vil være et effektiviserings- og besparelsespres på uddannelserne. For det det andet har den primære bevægelse, når midlerne fra grønthøsteren rent faktisk er kommet tilbage til universiteterne, været, at de kommer tilbage vi nogle højst skadelige finansieringsmekanismer, der skaber incitamenter for universiteterne til at presse de studerende hurtigere igennem uden hensyn til både faglighed og socialt ansvar. For det tredje bygger grønthøsterbesparelsen på en fejlagtig antagelse af, at uddannelse kan effektiviseres uden at kvaliteten bliver dårligere. Selv hvis der potentielt set kan effektiviseres i administrationen på universiteterne, vil en effektivisering først og fremmest give sig udtryk i f.eks. færre timer, flere studerende pr. underviser, mindre forberedelse osv.. Studietidsmodellen Som nævnt træder den såkaldte Studietidsmodel, der er en del af fremdriftsreformen, i kraft i 2015. Modellen indebærer, at universiteterne får mulighed for at få nogle af de penge, der spares via grønthøsterbesparelserne på taxametrene, tilbage, hvis de hvert år reducerer de studerendes studietid med et antal måneder. Studietidsreduktionen er individuelt fastsat for hver enkelt universitet. Færdiggørelsesbonussen er i finanslovsforslaget sat til at stige med 112 mio. kr., hvoraf 83,3 mio. kr. indgår i Studietidsmodellen. I den nuværende udformning af fremdriftsreformen, som er afspejlet i finanslovsforslaget, er det meningen, at der det kommende år vil blive tilført flere midler via omstillingsreserven til færdiggørelsesbonussen, hvoraf en større og større andel vil blive en del af studietidsmodellen, således, at 943,6 mio kr. i 2020 vil være afhængig af studietid. Disse ekstra ""#$$%&'%'(*+,*-'.$/$+'0/$/'1%-/%1 6

midler er altså som følge af modellens logik ikke sikret til uddannelse, på trods af at de står på finansloven. Opfylder universiteterne ikke målene for studietidsreduktion, mister de pengene, der forlader sektoren og tilfalder finansministeriet. Konsekvenser af studietidsmodellen Med fremdriftsreformen indføres der en række stærkt bureaukratiske regler på universiteterne, der ødelægger den hidtidige fleksibilitet i universitetsuddannelserne og går hårdt ud over studerende, der kommer bagud i studietid fordi de f.eks. dumper en eksamen. Studietidsmodellen et stærkt økonomisk incitament for, at særligt de universiteter, der har de længste studietider, indfører yderligere ufleksible regler. Dette kan f.eks. være strengere regler omkring studieaktivitet, maksimale studietider eller orlov. Dette vil enten presse de studerende hurtigere igennem, eller presse langsomme studerende til at falde fra deres uddannelse. Selvom disse tiltag fastsættes lokalt på universitetet, somme tider af de kollegiale organer, hvor der sidder studerende og undervisere, betyder studietidsmodellen, at studerende og ansatte udsættes for et meget stort pres med henvisning til de økonomiske konsekvenser, hvis målene for studietidsreduktion ikke opfyldes. Studietidsmodellen underminerer herved universiteternes selvbestemmelse og studerende og medarbejderes muligheder for at have medindflydelse og medbestemmelse. BASISTILSKUD Basistilskuddene består først og fremmest af basismidler til forskning, der går til at finansiere den frie forskning på universiteterne, samt til basisudgifter til bl.a. lokaler, fastansættelse af undervisere osv.. Dette tilskud er ikke øget meget siden 2011 og på FFL15 falder det med ca. 40 mio. k. ift. 2014. Udover disse midler får universiteterne basismidler til øvrige formål, der omfatter tilskud til en række aktiviteter, som universiteterne er pålagt, f.eks. biblioteker, museer, samlinger, haver og lignende. På FFL 15 spares 10 mio. kr. på øvrige formål, og samlet set er der siden 2011 sparet 303 mio kr. på disse tilskud. Besparelserne skyldes først og fremmest effektiviseringer som en del af statens indkøbsprogram. Samlet set er basistilskuddet til universiteterne faldet med 231 mio kr. samtidig med, at antallet af årsstuderende er øget med næsten 30 %. Dette medfører et fald i tilskuddet pr. studerende på 5,35 % fra 2014 til 2015 og på 24,29 % fra 2011 til 2015 (jf. tabel 1. Hvad er konsekvenserne for kvaliteten Basismidlerne er både direkte og indirekte en forudsætning for kvaliteten af uddannelserne. Direkte fordi det på de fleste uddannelser finansierer det gab der er mellem taxametersatserne og omkostningerne pr. studerende - jf. McKinsey rapporten, der dokumenterede, at uddannelsesudgifterne på langt de fleste uddannelser overskrider taxametersatsen. Indirekte fordi de er et grundlag for bygninger, fastansættelser og for forskningsaktiviteterne, der er forudsætningen for, at uddannelserne kan være forskningsbaserede. Når der bliver markant færre basismidler pr. studerende, har det derfor store konsekvenser for kvaliteten. Samtidig presser færre basismidlerne den fri grundforskning på universiteterne, og gør forskere langt mere afhængige af at søge eksterne midler fra offentlige eller private fonde eller firmaer. For yderligere uddybninger eller kommentarer, kontakt Rasmus Markussen på tlf. 28194501 eller rasmus@dsfnet.dk 7