Er der sket en økonomisk nedprioritering af uddannelsessektoren?
|
|
- Thor Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er der sket en økonomisk nedprioritering af uddannelsessektoren? Dette notat ser på bevillingsudviklingen fra for 19 og 20 i finansloven, hvor 19 er Uddannelses- og Forskningsministeriet og 20 er Undervisningsministeriet. Alt data er hentet fra finanslovsaftalerne for 2015, 2016, 2017 og 2018 og opgjort efter 2018 pl-regulering. Notatet vil først gennemgå udviklingen i statsbudgettet for 19 og 20, herefter vil en mere dybdegående udvikling af 19 og 20 blive foretaget og endelig vil udviklingen i bevillingerne, som går direkte til uddannelse under 19 og 20, blive beskrevet. Generelle betragtninger Analysen viser, at politikerne i årene har nedprioriteret uddannelsesområdet i form af statslige besparelser på den samlede uddannelsessektor. Der er i notatet også set på udviklingen i forhold til aktivitetsudviklingen. Bevillinger, som anvendes direkte til uddannelse, er faldet med 3,9 mia. kr. i 2018 ift. 2015, hvilket svarer til et relativt fald på 7,5 %, jf. tabel 11 i notatet. Når man ser på uddannelsessektorens relative betydning af det samlede statsbudget, fremgår det, at andelen af det samlede statsbudget, der anvendes direkte til uddannelse, er faldet med 0,3 procentpoint, hvilket svarer til 2,2 mia. kr. af det samlede statsbudget, jf. tabel 12 i notatet. Samlet set har der siden 2016 været en økonomisk nedprioritering af uddannelsessektoren, som i høj grad kan tilskrives indførelsen af omprioriteringsbidraget, der reducerer uddannelsesbevillinger med 2 % årligt fra perioden , dvs. at besparelsen i 2021 vil være på knap 12 %. Det samlede statsbudget samt 19 og 20 Sammenholdes statsbudgettet i 2015 med 2018 ses en generel nedgang, hvilket også gør sig gældende for bevillingerne til de to uddannelsesparagraffer. Tabel 1 viser den faktiske udvikling for statsbudgettet samt den faktiske bevillingsudvikling for 19 og 20 i perioden 2015 til Mia. kr Udvikling Samlet statsbudget 726,0 686,5 693,3 703,6-22,9 Uddannelses- og forskningsministeriet ( 19) 62,1 60,8 60,9 59,6-2,5 Undervisningsministeriet ( 20) 38,2 38,0 37,5 36,1-2,1 Tabel 1: Udviklingen i statsbudgettet, 19 samt 20 i perioden 2015 til 2018, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Version 2, 15. august 2018 Side 1 af 7
2 2015=100 Af tabel 1 fremgår det, at der har været et faktisk fald i statsbudgettet, på 19 og på 20 på hhv. 22,9 mia. kr., 2,5 mia. kr. og 2,1 mia. kr. fra 2015 til Ser man på den relative ændring i 2018 sammenholdt med 2015, har der været et fald i statsbudgettet på 3,2 %, hvor der i samme periode har været et fald i bevillingerne for 19 og 20 på hhv. 4,1 % og 5,2 %. Tabel 2 viser 19 s og 20 s relative andel af statsbudgettet i perioden 2015 til 2018, samt forskellen i 2018 ift. den gennemsnitlige relative andel i de tre foregående år. Relativ andel ift. statsbudgettet, % Differens Uddannelses- og forskningsministeriet ( 19) 8,6 8,9 8,8 8,5-0,3 point Undervisningsministeriet ( 20) 5,3 5,5 5,4 5,1-0,3 point Samlet 13,9 14,4 14,2 13,6-0,6 point Tabel 2: Udvikling i 19 og 20 relativt til det samlede statsbudget. Egne beregninger. Differens er forskellen for den relative andel af statsbudgettet i 2018 ift. den gennemsnitlige relative andel af statsbudgettet de tre foregående år. Som det fremgår af tabel 2, har der været et fald i den relative andel ift. statsbudgettet på 0,3 procentpoint for både 19 og 20, hvilket svarer til en nedgang på hhv. 1,8 mia. kr. og 1,9 mia. kr. Figur 1 viser den indekserede udvikling for 19 og 20 ift Indekseret udvikling Indeks UFM, 19 Indeks UVM, 20 Figur 1: Indekseret udvikling i bevillingen for 19 og 20, 2015=100, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Af figur 1 fremgår, at der siden 2015 har været en bevillingsnedgang for både 19 og 20. Bevillingsnedgangen i begge paragraffer er mindre end besparelserne, som følger direkte af omprioriteringsbidraget. Dette kan bl.a. tilskrives, at der er poster af væsentlig størrelse i begge paragraffer, som er undtaget omprioriteringsbidraget. I 19 er den væsentlige post støtteordninger 1, og i 20 er den væsentlige post grundskolen og posten andet 2. 1 Støtteordningerne inkluderer Statens Uddannelsesstøtte stipendier, Statens Uddannelsesstøtte studielån, Forskellige støtteordninger samt Støtteordninger for voksne. 2 Andet dækker over posterne administration, tværgående og internationale aktiviteter samt støtteordninger. Version 2, 15. august 2018 Side 2 af 7
3 En mere dybdegående gennemgang af hver paragraf vil blive foretaget i de to næste afsnit for 19 og 20. Uddannelses- og Forskningsministeriet 19 Under 19 er der flere bevillingsposter, som ikke anvendes direkte til uddannelse, men anvendes til fællesudgifter, forskning, støtteordninger m.m. I dette afsnit belyses, hvor meget af 19- bevillingen, som anvendes direkte til uddannelse. Grundet en heterogen opdeling af 19 på tværs af finanslovene i de respektive år anvendes en grov opdeling af 19. Tabel 3 illustrerer den grove opdeling af 19 samt udviklingen fra 2015 til Direkte til uddannelse Støtteordning Andet Samlet bevilling, Tabel 3: Den faktiske udvikling i bevillingen for 19, fordelt på tre grupper, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Som det fremgår af tabel 3, er det mio. kr. svarende til ca. 42 % af den samlede bevilling til 19, som går direkte til uddannelse. De resterende ca. 49 % går til støtteordninger og ca. 9 % går til andet. Posten Direkte til uddannelse har haft en relativ nedgang i 2018 ift på 800 mio. kr. svarende til godt 3 %. Undervisningsministeriet 20 For 20 er det muligt at lave en mere homogen opdeling af bevillingsposterne på tværs af finanslovene i de respektive år, men der er foretaget samme grove opdeling som for 19. Tabel 4 viser den faktiske bevillingsudvikling af fem uddannelsesgrupper, posten Andet, samt den samlede bevillingsudvikling for 20. Mio. kr., Grundskolen Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Produktions, erhvervsgrunduddannelser mv Folkeoplysning samt VEU Andet Samlet bevilling, Tabel 4: Den faktiske udvikling i bevillingen for 20 fordelt på fem uddannelsesgrupper, posten andet samt den samlede bevilling for 20, 2018-plreguleret. Egne beregninger. 3 Andet dækker fællesudgifter, forskningsaktiviteter m.m. 4 Andet dækker over posterne administration, tværgående og internationale aktiviteter samt støtteordninger. Version 2, 15. august 2018 Side 3 af 7
4 Tabel 5 beskriver den relative udvikling i bevillingsopdelingen fra tabel 4 i 2018 ift Relativ udvikling, % 2018 ift Grundskolen 11,5 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser -14,2 Gymnasiale uddannelser -6,3 Produktions-, erhvervsgrunduddannelser mv. -3,7 Folkeoplysning samt VEU -16,2 Andet -17,4 Samlet bevilling, 20-6,6 Tabel 5: Den relative udvikling i 2018 ift for fem uddannelsesgrupper, posten andet samt den samlede bevilling for 20. Bemærk at den relative udvikling for de oplistede grupper ikke summer til den relative udvikling i den samlede bevilling grundet gruppernes absolutte størrelser. Egne beregninger. Som det fremgår af tabel 5, har to ud af de fem uddannelsesgruppers bevilling haft en relativ nedgang på over 10 % i 2018 ift Det gælder for Folkeoplysning samt VEU med en nedgang på 16,2 % og Erhvervsrettede ungdomsuddannelser med en nedgang på 14,2 %. Uddannelsesgruppen Grundskolen er den eneste uddannelsesgruppe, som har haft en positiv fremgang på 11,5 % i 2018 ift. 2015, hvoraf 8 procentpoint kan tilskrives aktivitetsfremgang i 2018 ift For at gøre 20 mere sammenlignelig med 19 er der i nedstående tabel 6 vist samme grove opdeling af bevillingerne for 20 som for 19. jf. tabel 3. Direkte til uddannelse Støtteordning Andet Samlet bevilling, Tabel 6: : Den faktiske udvikling i bevillingen for 20, fordelt på tre grupper, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Tabel 6 viser en faktisk nedgang i bevillingen for de tre grupper, hvis man sammenligner 2018 med Hvis man ser på den samlede bevilling, som går direkte til uddannelse, har der været en relativ nedgang på 1,8 mia. kr. svarende til 5,2 % i 2018 ift Udviklingen i midler direkte til uddannelse for såvel 19 som 20 vil blive beskrevet i nærmere detaljer i næste afsnit. 5 Andet dækker over posterne administration, tværgående og internationale aktiviteter. Version 2, 15. august 2018 Side 4 af 7
5 Uddannelsesbevillingen I afsnittet beskrives nærmere udviklingen i bevillingerne for 19 og 20, som anvendes direkte til uddannelse, samt udviklingen af den samlede bevilling for 19 og 20, som går direkte til uddannelse ift. det samlede statsbudget. Tabel 7 viser den faktiske udvikling i bevillingen, som går direkte til uddannelse for 19 og 20 samt den samlede bevilling heraf. Direkte til uddannelse, Direkte til uddannelse, Samlet Tabel 7: Direkte bevilling til uddannelse 19 og 20 samt den samlede bevilling for 19 og 20, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Som det fremgår af tabel 7, har der været en nedgang på ca. 2,6 mia.kr. i den samlede bevilling, som anvendes direkte til uddannelse. Dette svarer til en relativ nedgang på 4,2 % i 2018 ift Tabel 8 beskriver den relative andel af den samlede uddannelsesbevilling, som går direkte til uddannelse ift. statsbudgettet for 19 og 20. Relativ andel ift. det samlede statsbudget, % Uddannelse, samlet 8,4 8,8 8,6 8,3 Tabel 8: Samlet direkte uddannelsesbevillingsandel af det samlede statsbudget. Egne beregninger. Af tabel 8 fremgår, at der har været en nedgang på 0,3 procentpoint i 2018 sammenholdt med den gennemsnitlige relative andel på 8,6 % de tre foregående år svarende til 2,0 mia. kr. af statsbudgettet i Korregering af grundskolen Da grundskolen ikke bliver ramt af omprioriteringsbidraget 6, vil dette afsnit og det efterfølgende afsnit se på udviklingen i den samlede bevilling, som går direkte til uddannelse, fraregnet bevillingen til grundskolen. Tabel 9 viser den faktiske udvikling i bevillingen, som går direkte til uddannelse for 19 og 20 fraregnet bevillingen til grundskolen, samt den aggregerede bevilling af begge paragraffer. Uddannelse, Uddannelse, Samlet Tabel 9: Direkte bevilling til uddannelse 19 og 20 fraregnet bevillingen til grundskole samt den samlede bevilling heraf, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. 6 jf. Aftaler for Finanslov side 36, afsnit Omprioriteringsbidrag Version 2, 15. august 2018 Side 5 af 7
6 2015=100 Af tabel 9 fremgår en faktisk bevillingsnedgang på 3,5 mia. kr. i 2018 ift. 2015, når man fraregner grundskolen i bevillingen til 20, hvilket svarer til en relativ nedgang på 6,6 % i 2018 ift Tabel 10 viser den relative bevilling, der går direkte til uddannelse for 19 og 20 fraregnet grundskolen ift. det samlede statsbudget. Relativ andel ift. det samlede statsbudget, % Uddannelse, samlet 7,3 7,5 7,3 7,0 Tabel 10: Samlet direkte uddannelses bevilling andel af det samlede statsbudget. Egne beregninger. Som det fremgår af tabel 10, har den relative bevilling direkte til uddannelse ift. statsbudgettet med fradrag af grundskolen, givet et fald på 0,4 procentpoint i 2018 ift. den gennemsnitlige andel de tre foregående år. Dette svarer til 2,7 mia. kr. af statsbudgettet i Korrigeret for aktivitetsudvikling For at få et reelt billede af udviklingen i bevillingen, som går direkte til uddannelse for 19 og 20, fraregnet bevillingen til grundskolen og der tages der højde for aktivitetsændringer ift for hhv. 19 og 20. Figur 2 viser den indekserede aktivitetsudvikling for hhv. 19 og 20, fraregnet aktivitetsudviklingen for grundskolen. 110 Indekseret aktivitetsudvikling Figur 2: Indekseret aktivitetsudvikling for 19 og 20, 2015=100. Aktivitet 19 Aktivitet 20 Som det ses i figur 2, er aktiviteten for 19 stigende ift. i år 2015, hvor aktiviteten for 20 er faldende i samme periode. Herefter følger de to grafer hinanden, om end 20 ikke kommer på niveau med 19 på noget tidspunkt. I hhv. tabel 11 og tabel 12 tages der højde for denne aktivitetsudvikling. Tabel 11 viser, hvor meget der går direkte til uddannelse for 19 og 20, fraregnet grundskolen, hvor der er korrigeret for aktivitetsudviklingen for begge paragraffer. Version 2, 15. august 2018 Side 6 af 7
7 Direkte til uddannelse, Direkte til uddannelse, Samlet Tabel 11: Den direkte bevilling til uddannelse for 19 og 20, fratrukket grundskolen og aktivitetsudviklings korregeret, 2018-pl reguleret. Egne beregninger. Som det ses af tabel 11, har der været en faktisk besparelse på 3,9 mia. kr. i 2018 ift. 2015, hvis man tager højde for aktivitetsændringer, hvilket svarer til en relativ besparelse på 7,5 %. Hvis man sammenligner tabel 11 med tabel 9, ses det, at der har været en fald i bevillingerne, hvilket er forårsaget af, at aktivitetsnedgangen på 20 overstiges af en aktivitetsfremgang på 19. Korrektionen for aktivitetsudviklingen medfører, at bevillingsfaldet forøges med 400 mio. kr., ift. hvis der ikke var lavet en sådan korrektion. I tabel 12 er beskrevet den relative andel af bevillingerne, som går direkte til uddannelse for 19 og 20, fraregnet grundskolen, ift. det samlede statsbudget, hvor der er korrigeret for aktivitetsudviklingen. Relativ andel ift. det samlede statsbudget, % Uddannelse, samlet 7,3 7,5 7,0 6,9 Tabel 12: Samlet direkte uddannelsesbevillingsandel af det samlede statsbudget. Egne beregninger. Som det ses i tabel 12, har der været et fald i bevillingerne, som anvendes direkte til uddannelse relativt til det samlede statsbudget i 2018 sammenholdt med 2015 svarende til 0,3 procentpoint ift. den gennemsnitlige andel de tre foregående år. Dette svarer til 2,2 mia. kr. af statsbudgettet i Version 2, 15. august 2018 Side 7 af 7
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereTeknisk gennemgang FFL19
Teknisk gennemgang FFL19 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL19 for skoleforeningerne på det regulerede område 30. august 2018 Side 1 Disposition Overordnet udvikling i bevilling og aktivitet
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne 216-221 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse med regeringens gennemførelse
Læs mereNedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18
Nedprioritering af de erhvervsgymnasiale uddannelser i FFL18 Omprioriteringsbidraget betyder eksponentiel besparelse af E-GYM På finansloven 2016 blev der indført et omprioriteringsbidrag på 2% årligt,
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereKonsekvensanalyse af Trepartsaftale III
Konsekvensanalyse af Trepartsaftale III I oktober 2017 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter Trepartsaftale III om et styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Aftalen
Læs mereBilag 1 - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget 1
Bilag - EUD og EUX og de forventede nedskæringer som følge af omprioriteringsbidraget Strammere økonomien for EUD i 2 Det fremgår af FFL 2 at der forventes en samlet nedskæring på EUD på mere end mio.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereFlere unge har brug for fleksuddannelse?
Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2011
København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.
Læs mereQ&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
Q&A om omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne Hvornår kom der omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne? Omprioriteringsbidraget på 2% årligt blev indført på erhvervsskolernes uddannelser i 216, hvor
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereAdministrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015
Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereFAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereUndervisningsministeriet
Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-
Læs mereTaxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx
Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.
Læs mereDen 14. januar 2009. Taxameteranalyse
Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes
Læs mereUDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011
UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereNotat vedrørende Forslag til Finanslov 2016
Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2020
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereBaggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne
Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet I. Indledning Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om revision af tilskud skal iflg. kommissoriet udarbejde
Læs mereKonkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale
DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, 2014 1. Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende
Læs mereFiskeriets Økonomi 2013
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation
Læs mereUdviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr årig fra
29. marts 2019 Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig fra 2018-2019 Fra 2018 til 2019 er kommunernes serviceudgifter til dagtilbud (inklusive midler fra finansloven for 2019) faldet
Læs mereVærdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder
Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereRegionernes regnskaber 2015
24. maj 2016 Regionernes regnskaber 2015 Samlet kommer regionerne ud med et regnskabsresultat i 2015, der viser et meget lille underforbrug. Det resultat står i modsætning til tidligere år, hvor regionerne
Læs mereFinanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne
Finanslovsforslag for 2017 - konsekvenser for gymnasieuddannelserne Samlet skæres de gymnasiale uddannelser med mere end 535 mio. kr. hhx får herefter 70 mio. kr. tilbage De almene gymnasier skæres 400
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 21. marts 2019 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2020 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereAdministrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015
Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereBUDGET Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger
BUDGET 2020 12. Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 INDHOLD Udvikling i hospitalernes
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereSagsnr Bilag 3 - kvalitetssikring af demografiregulering 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 1-3-216 Bilag 3 - kvalitetssikring af demografiregulering 216 I forbindelse med beregningen af demografireguleringen for budget 216 samt
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereReallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereFFL18, Trepartsaftale III 2017 og FGU
FFL18, Trepartsaftale III 2017 og FGU Teknisk gennemgang for økonomichefer fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 29. november 2017 Side 1 Disposition Finanslovforslaget for 2018 Nøgletal om Undervisningsministeriets
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 28-02-2018 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Formål I aftalen om effektivisering
Læs mereUddannelse 15. september 2016
Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 20. marts 2018 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2019 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereNotat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2
28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.
Læs mereStatsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8
24. august 2011/FJ/SJJ NOTAT OM FORSLAG TIL FINANSLOV FOR 2012 Dette notat belyser hovedlinjerne i forslag til finanslov for 2012 og skal ses som et supplement til de breve om finansloven, som Undervisningsministeriet
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereKorrektioner af udgiftslofter for 2017
Korrektioner af udgiftslofter for 2017 31. august 2018 Der er foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2017 i medfør af budgetlovens 8 og Lov om fastsættelse af udgiftslofter
Læs mereUddannelse 01. september 2017
Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereBindinger på universiteternes basismidler til forskning
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice
ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereNoter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021
Noter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021 Statistikgrundlaget for reguleringsordningen Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer. Lønudviklingen for fortjeneste
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereFinansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse
Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs mereSvar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen
Læs mereLønudviklingen 3. kvartal 2008
08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereAnalyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014
Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede
Læs mereKilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.
N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs merea. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol,
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 155 Offentligt Aktstykke nr. 155 Folketinget 2017-18 Bilag 155 Finansministeriet. København, den 27. juni 2018. a. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige
Læs merefordeling af budgetramme
4. Fordeling af budgetrammen for 2002 4.1 Fordelingsprincipper Ved fordelingen af budgetrammen er videreført det generelle princip, at hovedområderne får tilført de bevillinger og indtægter som de selv
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af universiteternes stigende egenkapital. November 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af universiteternes stigende egenkapital November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2010
Notat om finanslovsforslag 2010 I det følgende vil finanslovsforslag 2010 s konsekvenser for SOSU-skolerne blive beskrevet. Der startes med en tabel, der viser taxametre for 2009 og forslaget til taxametre
Læs mere