Yderområder på Forkant

Yderområder på Forkant Mors 2030 Ansøgning og projektbeskrivelse 1

1. Morsø Kommunes udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen 1.1. Udfordringer i Morsø Kommune Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune besluttede i foråret 2013, at der skulle igangsættes et analyse- og udviklingsarbejde, som skulle have fokus på kommunens demografiske og økonomiske udfordringer frem mod år 2020. Resultatet blev Serviceplan 2020, som konsulentfirmaet Implement udarbejdede i samarbejde med Morsø Kommune. Serviceplan 2020 hjalp Morsø Kommune til at få et mere detaljeret og præcist overblik over kommunens markante udfordringsbillede i årene frem. Serviceplan 2020 viste, at den absolut største udfordring for Morsø Kommune er den demografiske udvikling. I løbet af de kommende 8-10 år forventes Mors at miste ca. 10 % af sit befolkningsgrundlag. 19.998 borgere forventes at være bosat på Mors i 2020 mod 21.189 i dag. Sættes den demografiske udvikling i kontekst ses det, at Morsø Kommune i perioden 2012-2020 forventes at have det næststørste procentmæssige fald i befolkningstallet efter Læsø Kommune i Region Nordjylland og vil figurere som nr. 5 på landsplan efter Læsø, Lolland, Bornholm og Langeland. 1 Faldet i befolkningstallet betyder også, at befolkningssammensætningen ændrer sig markant. Fx falder gruppen af de 0-20-årige med 740 personer, og arbejdsstyrken med de 34-53-årige falder med 950 personer. De +65-årige stiger derimod med 600 personer. Den ændrede demografi har derfor i særlig udstrækning en økonomisk konsekvens, idet Morsø Kommune mister minimum 5 mio. kr. i indtægter pr. 100 fraflyttede borgere. Samtidigt udfordres den økonomiske balance af, at Morsø Kommune allerede i dag men også fremover vil have markant højere udgifter til borgere på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet. Yderligere er uddannelsesniveauet i kommunen generelt lavere set i forhold til både Region Nordjylland samt Danmark som helhed. Dette har en naturlig afsmittende effekt på beskatningsgrundlaget pr. indbygger, der ligeledes er lavere end gennemsnittet for regionen og resten af landet. 2 Som følge af Serviceplan 2020 har Kommunalbestyrelsen sat forskellige besparende tiltag i gang, således at kommunens udgifter henover de kommende fem år tilpasses det tilsvarende indtægtsgrundlag. Morsø Kommune har på den baggrund været igennem en svær men nødvendig økonomisk tilpasning. Det har betydet, at Morsø Kommune har taget ansvar og hånd om den økonomiske udfordring, men også at Mors fortsat mangler hjælp til at udvikle sig i nye retninger, således at befolkningsgrundlag, erhvervsliv og øvrige sektorer ikke undermineres yderligere. På baggrund af udredningen i Serviceplan 2020 ønsker Morsø Kommune, at strategiplan for 2030 tager udgangspunkt i følgende af kommunens største udfordringer: 1. Det faldende befolkningstal og den ændrede befolkningssammensætning. 2. Fastholdelse og fremme af vækst og innovation indenfor erhvervsliv, forskning, turisme og oplevelsesøkonomi på Mors. 3. Skrumpende landsbyer 4. Kommunens infrastrukturelle udfordringer, som primært kommer til udtryk i form af stor afstand til nærmeste motorveje samt dårlig digital infrastruktur. 1.2. Stedspecifikke muligheder og styrkepositioner på Mors Morsø Kommune har allerede identificeret og arbejdet med en række af stedbundne styrkepositioner, bl.a. i Udviklingsplan 2015 3, hvor konsulentfirmaet NIRAS, Erhvervsstyrelsen og Region Nordjylland sammen med Morsø Kommune og lokale aktører har været bidragsydere til 1 Serviceplan 2020, side 10. Jf. bilag 1. 2 Serviceplan 2020, side 4. Jf. bilag 1. 3 Jf. bilag 3. 2

syv konkrete businesscases. Flere af nedenstående styrkepositioner udspringer af Udviklingsplan 2015, men nye er også kommet til. Nykøbing Mors Danmarks skaldyrshovedstad Mors er omdrejningspunktet for forskning, fiskeri, opdræt og forarbejdning af skaldyr i Danmark, da Limfjorden har noget af verdens bedste muslinge- og østersvand. De naturlige betingelser har medvirket til, at Nykøbing Mors gennem årene er blevet det sted i Danmark, hvor der landes flest skaldyr. I Nykøbing Mors foregår der ligeledes forarbejdning af muslinger, og det nationale forskningscenter i skaldyr, Dansk Skaldyr Center, er også placeret her. Indenfor skaldyrserhvervet forventer man i årene fremover, at der vil opstå nye arbejdspladser og vækstpotentialer indenfor følgende områder: 1. Udvikling, opstart og drift af anlæg til skaldyrsopdræt (primært blåmuslinger), men også østers, tang, hjertemuslinger og hummere til både erhvervsmæssig og privat brug (havhaver) samt kompensationsopdræt (miljømuslinger). 2. I kølvandet på de mange opdræt vil bearbejdnings- og følgeindustrien ligeledes vækste med nye arbejdspladser. 3. Udvikling af nye typer events og oplevelser med skaldyr som omdrejningspunkt i takt med den stigende efterspørgsel på skaldyr som fødevare. Unikke naturoplevelser i verdensklasse Mors er et mekka for naturelskere med sit helt unikke molerlandskab, fredede fuglereservater, vådområder og Limfjordens rolige vande, der giver helt optimale forhold for bl.a. havkajakker og lystsejllads. Mest kendt er nok den 60 meter høje molerklint Hanklit. Klinten indgår p.t. i en ansøgning sammen med Knudeklint på naboøen Fur om optagelse på UNESCOs verdensarvsliste. Der er på den baggrund igangsat indledende undersøgelser i samarbejde med Dansk Bygningsarv om etablering af et moler oplevelsescenter på Mors. En attraktion, som skal promovere Mors unikke geologi og natur, og tiltrække endnu flere turister og aktiviteter. Som nabo til Nationalpark Thy er der også udsigt til flere samarbejder og turistaktiviteter i kølvandet på parkens store succes. Nationalparken er et trækplaster for mange turister såvel danske som udenlandske, og der er fortsat et uudnyttet potentiale for at lave nye naturoplevelser på Mors, som er knyttet op på Nationalparken. Jesperhus Feriepark én af Danmarks største forlystelsesparker Jesperhus Feriepark, der med blomsteranlæg, tropehus og fritidsaktiviteter årligt tiltrækker 230.000 besøgende (2013), rangerer nr. 2 i Nordjylland over mest besøgte forlystelsespark og som nr. 9 på landsplan. Ferieparken er den eneste i forlystelsespark i Vestjylland og derfor et trækplaster for både turister på Mors men også for turister langs vestkysten. Der arbejdes i dag på nye synergier og udviklingsmuligheder mellem ferieparken og anden oplevelsesøkonomi på Mors. Forsøg med nye former for landsbynetværk På Sydvestmors har fe, landsbyer startet Superlandsbyen et forsøgsprojekt, som handler om at fordele de traditionelle landsbyfunktioner på flere landsbyer i et netværk, således at de små byer samarbejder frem for at konkurrere internt om det samme kritiske befolkningsgrundlag. Morsø Kommune ser gerne denne model udbredt til andre landsbyer på Mors. Selvforsynende klimakommune Mors er allerede i dag selvforsynende med vindenergi. Den afgrænsede geografi og den lille befolkning giver mange muligheder for klimarigtige løsninger på energifronten. Vindenergi er ét tiltag, men Mors har også andre igangværende tiltag som fx et kommende biogasanlæg, der skal forsyne hele øen med varme og energi. Nye arbejdspladser forventes fremover indenfor den lokale energisektor. Andre potentialer kan være Mors som mulig test-ø for nye teknologier som fx Smart- Grid pga. den afgrænsede geografi, som giver optimale rammer for sådanne testforløb. 3

1.3. Målsætninger Med det eksisterende vidensgrundlag er målsætningen, at strategiplan 2030 skal bidrage til: a. Identificering af eksisterende og nye værdikæder for økonomisk udvikling på Mors Med begrebet værdikæde henvises til sammenhængen mellem infrastruktur, erhverv, turisme og kompetencer, der giver området kant og en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre områder, der evt. forsøger at gøre det samme. Som det fremgår af afsnit 1.2. er der identificeret mange styrkepositioner, der potentielt kan udnyttes. Kunsten i strategiprocessen er at binde dem sammen på den rigtige måde og sikre, at der er finansiering, folkelig drivkraft, kompetencer og tilstrækkelig efterspørgsel til at kunne skabe en bæredygtig udvikling for kommunen. I strategiplan 2030 skal der fokuseres på hele værdikæder eller systemer af sammenhængende styrkepositioner på Mors og i området omkring Mors, netop for at undgå en for snæver fokusering på de enkelte styrkepositioner (fx skaldyrserhvervet eller naturturismen). Morsø Kommune ønsker at igangsætte en strategiproces, der medtager perspektivet på disse sammenhængende værdikæder, og udvikle initiativer, der kan styrke eller forbinde dem. Morsø Kommune vil i udviklingen af værdikæder også fokusere på, hvilken investering, der kræves for at opnå en relativ konkurrencefordel på et område og anvende dette til at prioritere mellem forskellige udviklingstiltag. b. Udvikling af nye modeller for samarbejde med ildsjæle og frivillige I Morsø Kommune er mange af de lokale og unikke udviklingsinitiativer drevet frem af ildsjæle og frivillige. Det gælder både udvikling af øens havne, den lokale biograf, udvikling af landsbyer og meget mere (fx Superlandsbyen). Kommunen ønsker at understøtte initiativer som disse på bedst mulig vis, så det fulde potentiale i initiativerne kan indfries, og dette vel at mærke uden at undergrave engagement, ejerskab og lokal forankring. Der er stort behov for at udvikle modeller for kommerciel, vækstorienteret samt bæredygtig, lokalt forankret udvikling af de frivilliges initiativer. Ofte medfører en transformation af et initiativ drevet frem af frivillige kræfter til en mere forretningsorienteret eller forvaltningsdrevet organisering en dekobling fra det lokale ejerskab og de drivende kræfter. Samtidigt viger interessen ofte fra de engagerede ildsjæle, hvis udviklingen overtages af kommercielle eller offentlige interesser. Der skal således sikres tilstrækkelig frihed og lokalt engagement samtidig med, at udviklingen skal påvirkes i en retning, der også gavner vækst og bæredygtighed i kommunen. Derfor er der behov for at samle frivillige, ildsjæle, kommunale administratorer/embedsfolk, private erhvervsdrivende og andre parter om en fælles proces, hvor en bæredygtig model for langsigtet udvikling af lokale initiativer til gavn for hele kommunen med fokus på økonomi, erhvervsudvikling, turisme og i det hele taget sammenhæng til en samlet udviklingsstrategi for Mors kan tage form. Morsø kommune ønsker at bruge strategiprocessen til at fremme en sådan model. c. Bosætning og fastholdelse Strategiprocessen skal desuden bidrage med input til Morsø Kommunes kommende Bosætningsstrategi, herunder med identificering af, hvad der er Morsø DNA eller Mors særlige særkende, og hvordan budskabet brandes til nye målgrupper af potentielle tilflyttere samt til borgere, som allerede er bosat på Mors (mhp. fastholdelse)? d. Bæredygtige landsbyer Strategiplan 2030 skal også undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan forsøg som Superlandsbyen udvikles og udbredes? Hvordan kan der arbejdes videre med samarbejdende landsbynetværk, som bæredygtige bud på organiseringen af fremtidens landsbyer på Mors? 4

2. Organisering 2.1. Beskrivelse af projektorganisationen Morsø Kommune vil organisere Strategiplan 2030 som en tværfaglig organisation, som både trækker tråde på tværs af forvaltninger, og som inddrager viden fra forskellige eksterne aktører som f.eks. DTU Aqua Dansk Skaldyrscenter, Jesperhus Feriepark, Turistforeningen, Erhvervsrådet, lokale borgerforeninger og øvrige relevante foreninger m.m. for at danne det bedste grundlag til at træffe strategiske beslutninger vedrørende kommunens udvikling. Udover lokale aktører ønsker Morsø Kommune også at bruge de muligheder for større netværkssamarbejde, som bl.a. er etableret gennem Business Region North. De interne såvel som eksterne aktører skal inddrages i videnindsamlingsfasen, hvor det rådgivende firma vil foretage interviews med nøglepersoner og desuden i fbm. workshops, hvor forskellige stedbundne potentialer idéudvikles og konkretiseres. Den tværfaglige organisation bag strategiplanen vil desuden medvirke på opstartsmøder med det rådgivende firma, på studietur, midtvejsmøder og bistå med formidlingen af det færdige projekt. 2.2. Kontaktperson Kommunaldirektør Per Flemming Laursen Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors Telefon direkte: 99 70 70 02 Mobil: 21 61 90 02 E-mail: per.flemming.laursen@morsoe.dk 3. Økonomi Budget Konsulentbistand (analyser, rapporter): 250.000 kr. Workshops med interne og eksterne interessenter: 150.000 kr. Erfaringsudveksling: 50.000 kr. Formidling: 25.000 kr. Praktiske udgifter (møder, mødeforplejning, tryksager, kørsel): 25.000 kr. I alt: 500.000 kr. Finansiering 250.000 - Real Dania 125.000 - arbejdstimer Morsø Kommune 125.000 økonomisk tilskud Morsø Kommune I alt 500.000 kr. 5

4. Sammenhæng med kommunens øvrige strategi- og planlægningsprocesser Morsø Kommune skal i løbet af de næste to år udarbejde en række nye strategier og politikker, hvor Strategiplan 2030 vil få en helt central rolle. De nye strategier og politikker er: Planstrategi 2015 (færdig ultimo 2015/primo 2016) Ny Udviklingsdagsorden, herunder ny Bosætningsstrategi, ny Erhvervs- og Turismestrategi (færdig ultimo 2015) Ny Landdistriktspolitik (færdig medio 2016) Planstrategi 2015 Planstrategi 2015 skal udarbejdes med en bred lokal forankring med afsæt i Serviceplan 2020, som angiver et klart udfordringsbillede og løsninger herpå. I overskrifter skal den planstrategiske indsats mere målrettet angive retning for den kommende udvikling og være realistisk i, hvilke forcer og udfordringer Morsø Kommune står overfor. Det er særligt de stedbunde styrker og muligheder, som Strategi plan 2030 forventes at kunne byde ind med. Fremtidens landsskaber og erhvervsudvikling Morsø Kommune indgår i udviklingsprojektet, Fremtidens Landskaber, sammen med bl.a. Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Arkitektskole. Fremtidens Landskaber skal pege på nye bosætningstypologier og indsatsområder indenfor turisme og rekreation, som kan være områder, hvor Morsø Kommune fremadrettet har mulighed for at skabe udvikling. Senest indgår Morsø Kommune i forskningsprojektet Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst (SEV), der i de nordjyske kommuner skal undersøge, hvilke erhvervsmuligheder der er i de stedbundne ressourcer. Begge projekter vil kunne levere relevante input til Strategiplan 2030 og vice versa. 5. Tidsplan 2015 2016 2017 Aktiviteter 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. Politisk behandling i Morsø Kommune Projektopstart, valg af rådgiver, detailplanlægning og koordinering med øvrige indsatser (se afsnit 4) Netværksmøde Real Dania (RD) Indledende analysearbejde, interessentinddragelse Input og koordinering med Planstrategi 2015, den nye Bosætningsstrategi og Erhvervs- og Turismestrategi Input og koordinering med ny Landdistriktspolitik Erfaringsudveksling, fx studietur til andre landdistrikter i EU som inspiration til egen udviklingsproces Workshops med interne og eksterne aktører Sammenskrivning af indhentet viden og analyser Politisk behandling i Morsø Kommune Afslutning og formidling af projekt 6. Bilag 6

Bilag 1: Serviceplan 2020 Bilag 2: Den demografiske udvikling i Morsø Kommune 2013-2020 Bilag 3: Udviklingsplan Mors 2015: Syv businesscases 7