Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har du det også godt. Der foregår mange ting i maveregionen, som sikrer din sundhed og dit velbefindende. At kalde maven din bedste ven er dog ikke særligt præcist - vi burde snarere sige, at tarmen er vores bedste ven. For når man taler om maveproblemer, er det ofte gener, der kommer af, at der er ubalance i tarmen. I denne folder vil vi derfor især fortælle om tarmen, og det der foregår der. Tarmen er imidlertid ikke alene om at klare sine opgaver og sikre dig en god trivsel. Den får helt afgørende hjælp af de milliarder af gavnlige mikroorganismer, der lever og virker i den. Disse gavnlige mikrober udfører livsvigtigt arbejde og vil gøre alt for dig. De er i sandhed dine venner! Vi er helt afhængige af mikroorganismerne De gavnlige mikroorganismers opgaver er omfattende. De hjælper med at fordøje din mad og optage vitaminer og mineraler. De beskytter dig mod giftstoffer og skadelige bakterier. De gavnlige mikroorganismer arbejder også sammen med dit immunsystem, og dette samarbejde er vigtigt for at holde dig sund og godt tilpas. Mikroorganismernes arbejde er helt uundværligt. Faktisk er de så vigtige, at det er svært at forestille sig et liv uden disse! Der findes mange forskellige mikroorganismer, nogle mere gavnlige end andre, og tilsammen udgør de det, man kalder tarmfloraen. En væsentlig del af tarmfloraen udgøres af gavnlige mælkesyrebakterier, og der er forsket meget i mælkesyrebakteriernes funktion og virkning. Derfor vil denne folder især fokusere på mælkesyrebakterierne. 2
Et økosystem i tarmen Tænk på din tarm som et effektivt økosystem, hvor mælkesyrebakterierne arbejder sammen i et team med din krop og dine celler. Det er indrettet så genialt, at mælkesyrebakterierne lever af den føde, du skal have hjælp til at få nedbrudt, og af denne føde danner de nye stoffer, som din krop har meget brug for. Du er værten og leverer mad til dine gæster, og dine gæster giver dig tifold din gæstfrihed igen. Mælkesyrebakterierne fungerer også som en fysisk barriere på indersiden af tarmen, sådan at kroppen kun optager gavnlige stoffer. Herudover arbejder mælkesyrebakterierne også med kroppens immunforsvar ved at alarmere det, når der er fare på færde. Hvis immunsystemet ikke kan klare problemet, sørger andre mælkesyrebakterier for at føre de uønskede elementer ud med afføringen. Hvorfor er der så mange, der har fordøjelsesproblemer? Men hvis kroppens økosystem er så snedigt indrettet, hvorfor er der så mange danskere, der har fordøjelsesproblemer og svagt immunforsvar? Forudsætningen for, at mikroorganismerne kan levere en effektiv arbejdsindsats, er, at de er mange nok, og at der findes mange forskellige slags i din tarm. De er nemlig ikke ens og de har forskellige egenskaber og løser dermed også forskellige opgaver. Og mikroorganismerne er ikke uovervindelige de tåler for eksempel ikke antibiotika. Hvis vi mister en stor andel af vores tarmflora, eller hvis balancen forskydes, så får vi nedsat fordøjelse og immunforsvaret svækkes. Årsager til ubalance Der er mange årsager til at tarmfloraen kan komme ud af balance. Som nævnt tåler de fleste mælkesyrebakterier ikke antibiotika også kaldet penicillin. Antibiotika slår ikke kun de dårlige bakterier ihjel den er også meget hård ved de gode. Derfor er det en god idé at sørge for at få tilført ekstra mange mælkesyrebakterier gennem kosten efter en penicillinkur. Men der er også andre faktorer, der har stor betydning for tarmfloraen. Det er for eksempel, at vores kost, der ikke er tilstrækkelig sund og 3
varieret i forhold til at give mælkesyrebakterierne gode levevilkår i tarmen. Hertil kommer stress i hverdagen, som mikroorganismerne også er sårbare overfor. Den moderne livsstil, vi fører i dag, er i det hele taget hård kost for tarmfloraen. Hjælp tarmfloraen til balance En væsentlig vej til at genoprette balancen er at få tilført nye og flere mælkesyrebakterier gennem kosten, men det sker ofte ikke i tilstrækkeligt omfang, fordi vores moderne kost er fattig på disse. Vi kan hjælpe vores tarmflora i balance ved at spise de fødevarer, der er rige på mælkesyrebakterier og spise disse regelmæssigt. Vi er nødt til at hjælpe systemet, for at mælkesyrebakterierne kan hjælpe os. Mælkesyrebakterier i fødevarer Efter køleskabets indtog i vores hjem konserverer vi ikke vores fødevarer gennem den gammelkendte mælkesyregæringsmetode - også kaldet fermentering - i så høj grad som tidligere. Den gang var det naturligt, at man selv konserverede kød, mælk og grøntsager. Desuden er de fødevarer, vi køber i dag, nærmest sterile af frygt for de ondartede bakterier, som gør os syge. Økosystemet i vores tarm har brug for et supplement af mikroorganismer udefra, og da vi ikke får dem gennem almindelig moderne kost, er vi nødt til at tænke andre fødevarer, der er rige herpå, ind i vores daglige kost. Eksempler på fødevarer, der fremstilles ved fermentering i dag er yoghurt, oliven, vin og øl. Der produceres også fermenterede urtedrikke uden alkohol, som er meget rige på de gavnlige mælkesyrebakterier, og som indeholder en god variation af disse. At tage en snaps fermenteret urtedrik er en let måde at sikre sig et stort og varieret indtag af mælkesyrebakterier gennem kosten. Mange mennesker gør meget ud af at få en varieret kost, der er rig på vitaminer og mineraler. Forudsætningen for at vi får glæde af dem er en god fordøjelse og et økosystem, der sikrer, at kroppen rent faktisk kan optage alt det gode, der er i maden. Du er nemlig ikke kun, hvad du spiser, men i høj grad, hvad du optager. Her er mælkesyrebakterierne helt afgørende. 4
Hurtigt svar på 12 spørgsmål om mælkesyrebakterier 1. Hvad er mælkesyrebakterier? Mælkesyrebakterier er gavnlige mikroorganismer, der omsætter kulhydrater og andet organisk materiale til bl.a. mælkesyre. Det lever naturligt overalt - i jorden, på planter og afgrøder, i luften og på kroppen, fx på huden og i tarmene. 2. Er bakterier ikke farlige? Det er kun en meget lille del, der er skadelige - 99 procent af alle former for bakterier er enten gavnlige eller uskadelige. 3. Kommer mælkesyrebakterier fra mælk? Mælkesyrebakterier har ikke noget med mælk at gøre, bortset fra at mælk kan fermenteres til tykmælk og yoghurt ved hjælp af disse. Man kan tro, at de stammer fra mælk på grund af navnet, men det er altså ikke tilfældet. 4. Hvad er en fermentering? En fermentering er den proces, hvor bakterier konserverer en fødevare ved at omdanne et stof til noget andet. Mælkesyrebakterier omdanner kulhydrat til mælkesyre, hvorved produktet konserveres på grund af den lave ph-værdi. Skadelige mikroorganismer kan ikke leve under disse sure forhold, hvorimod at surheden er velegnet for de gavnlige bakterier. 5. Hvorfor er mælkesyrebakterier gavnlige i tarmen? Gennem utallige biokemiske og fysiske processer udfører og understøtter mælkesyrebakterier et væld at funktioner i tarmen. De hjælper blandt andet med at fordøje maden og optage vitaminer og mineraler. De er med til at beskytte mod giftstoffer og skadelige bakterier og de stimulerer immunsystemet. Mælkesyrebakterier omsætter madens næring, så den lettere optages af kroppen. For eksempel viser studier, at fermenterede urteekstrakter er mere antiinflammatoriske (bekæmper betændelsestilstande) end ikke fermenterede urteekstrakter. Det betyder, at skadelige bakteriers aktivitet kan dæmpes af urteekstrakt, der er fermenteret af gavnlige bakterier. Mælkesyrebakteriernes produktion af mælkesyre og eddikesyre er også en væsentlig årsag til deres gavnlige effekt i tarmen. 5
6. Hvorfor er mælkesyre og eddikesyre godt for tarmen? Mælkesyrebakterier omsætter maden til mælkesyre og eddikesyre i tarmen. Mælkesyre og eddikesyrer kaldes også fedtsyrer. De er enormt vigtige og understøtter mange funktioner. De regulerer blandt andet ph-værdien, så skadelige bakterier og svampe dør eller hæmmes. Disse syrer giver også energi til hjerne, hjerte og muskler. Fedtsyrerne stimulerer også tarmens bevægelser, hvilket er en vigtig proces under fordøjelsen, idet tarmens bevægelser skubber maden fremad i systemet. Tarmen må ikke være så utæt, at ufordøjet mad slipper ud i blodbanen. Fedtsyrer hjælper til at holde tarmen tæt, fordi de stimulerer celledelingen på indersiden af tarmen. 7. Hvad er tarmfloraen? Tarmfloraen er de mange forskellige mikroorganismer, der lever i vores tarme. Den består for en stor dels vedkommende af mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Men der findes også andre mikroorganismer i, herunder svampe. Det er vigtigt, at der er en naturlig balance. Hvis for eksempel Candida-svampen kommer i overtal, går den fra at være harmløs, eller måske endda nødvendig, til at være særdeles skadelig. Et voksent menneskes tarmflora vejer mellem 1-2 kg - faktisk er der flere mikroorganismer i vores tarm, end der er celler i vores krop. 8. Hvad foregår der i tarmsystemet? Tarmen er langt mere end en kanal, der skal skaffe os af med overskydende føde. Det er via tarmen, at kroppen får sin energi. Her foregår et omfattende samarbejde mellem kroppens celler og de mange milliarder af mikroorganismer, som udgør tarmfloraen. Udover fordøjelse og optagelse af næringsstoffer, er tarmen også vores vigtigste værn i forhold til giftstoffer og skadelige bakterier. 70-80 % af kroppens immunsystem sidder i tarmen. 6
9. Hvorfor sidder størstedelen af immunsystemet i tarmen? Man skulle tro, at det er huden, der har den største overflade på kroppen. Men det er faktisk tarmen. Tarmen er foldet og har mange fordybninger, som gør, at den samlede overflade er mindst så stor som en tennisbane. Da tarmen samtidig er det organ, der optager næring og derved kan komme i tæt berøring med det, vi indtager, er det vigtigt med et godt forsvar. Her spiller mælkesyrebakterierne en vigtig rolle. 10. Hvor kommer tarmfloraen fra? Vi bliver skabt uden tarmflora, men meget tyder på, at en god tarmflora påbegyndes under fødslen ved at babyen sluger bakterier fra fødselskanalen. Ligeledes kan babyen få bakterier fra brystvorte og brystmælk. I toårsalderen begynder tarmfloraen at ligne de voksnes. Mælkesyrebakterierne udgør en stor del af tarmfloraen. 11. Hvorfor mister vi dele af tarmfloraen? Balancen i tarmfloraen er sårbar overfor en række forhold. Antibiotika slår ikke kun de dårlige bakterier ihjel, men også de gavnlige. Tarmfloraen er følsom overfor stress og usund kost, så den moderne livsstil er en prøvelse for de gavnlige mikroorganismer i tarmen. Dertil kommer, at vores moderne kost er fattig på mælkesyrebakterier i forhold til tidligere, hvor fødevarerne ikke i samme grad var varmebehandlede og sterile. Og dermed får kroppen ikke det tiltænkte daglige supplement af mælkesyrebakterier. 12. Hvordan kan vi genoprette tarmfloraen? Vi kan genoprette tarmfloraen ved at indtage fermenterede fødevarer med et højt indhold af mælkesyrebakterier og høj surhedsgrad. Eksempler herpå er oliven, ost, yoghurt og fermenterede urtedrikke. Indtag gerne fødevarer/drikke med mange forskellige bakteriestammer, da de forskellige stammer har forskellige egenskaber. Kun de færreste fødevarer indeholder information, om hvilke bakteriestammer, de indeholder og i hvor stort antal. Spørg i Matas og helsekostbutikker efter fermenterede fødevarer og urtedrikke med aktive mælkesyrebakterier. 7
Maven er din bedste ven, siger man. Fordi man føler velvære, når den er i orden. Det er rigtigt, men mere præcist er det tarmen og tarmens tilstand, der afgør om maven har det godt. Og dermed, om vi har det godt. Tarmens tilstand og tarmens funktion er meget afhængigt af de mælkesyrebakterier og andre mikroorganismer, der lever i tarmen. Denne folder forsøger at give et indblik i mælkesyrebakteriernes rolle i tarmen - i relation til vores velvære og generelle sundhed. 8