DK EUROPLAN-KONFERENCE

Relaterede dokumenter
VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Voksenudredningsmetoden.

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

VUM og rehabilitering

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Rehabilitering i Odense Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Informationsmøde Marts 2011

Forslag. Handicappolitik

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

gladsaxe.dk Handicappolitik

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Forslag. Handicappolitik

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Projektbeskrivelse light

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Målsætningsarbejde i praksis

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGS- PLAN

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Gladsaxe kommune økonomistyringspraksis. VIVE Gå hjem møde Økonomistyring på det specialiserede voksenområde 19. juni 2019

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Tilberedning og anretning af mad

Lov om social service 107

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Kropsbårne hjælpemidler

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Kommunal vaskeordning

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Indledning. FN s definition på et handicap

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Midlertidige botilbud

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Sundhedssamtaler på tværs

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Kvalitetsstandard 85

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Handicappolitik

Kropsbårne hjælpemidler

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Voksenudredningsmetoden.

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Forebyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandard for genoptræning

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabilitering på ældreområdet

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Generel forløbsbeskrivelse

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Transkript:

DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015

Agenda Rehabilitering af e med sjældne handicap Voksenudredningsmetoden Hvad skal der til Fokus på ressourcer Mål for indsatsen og opfølgning Opmærksomhedspunkter i arbejdet med e med sjældne handicap Koordination Kompleksitet og mulige tiltag

Re/habilitering "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en, pårørende og fagfolk. Formålet er, at en, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på ens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidborgen for rehabilitering

Modtagelse og registrering af henvendelse Oprettelse af sag Voksenudredningsmetoden Indhentning af udarbejdelse af Fordeling af sag Aftale om det videre forløb, fx besøg i ens hjem/udskrivnings konf erence/møde Indhentning af samtykke fra en Sagsåbning Sagsoplysning indstilling plads Sagsvurdering Afgørelse Modtagelse Henvendelse og registrering af henvendelse Oprettelse af sag Fordeling af sag Aftale om det videre forløb, fx besøg i ens hjem/udskrivnings konference/møde Indhentning af samtykke fra en Udredning af ens behov for støtte oplysninger fra andre Angivelse af samlet funktionsniveau Angivelse af retningsgivende mål, formål og målsætninger for indsatsen Udredning - sagsoplysning Udredning af ens behov for støtte Indhentning af oplysninger fra andre Angivelse af samlet funktionsniveau Angivelse af retningsgivende mål, formål og målsætninger for indsatsen Sammenfatning af faglig vurdering Tilbud om handleplan Evt. udarbejdelse og drøftelse af handleplan med Evt. gennemførelse af partshøring hos Udarbejdelse af Behandling af indstilling Udredning Sammenfatning samlet af faglig vurdering faglig vurdering Tilbud om udarbejdelse af handleplan Evt. udarbejdelse og drøftelse af handleplan med Evt. gennemførelse af partshøring hos Udarbejdelse af indstilling Behandling af indstilling Indstilling Handleplan Udarbejdelse af afgørelse udarbejdes Udsendelse af afgørelsesbrev til Ved afslag: oplysning om klagemulighed Evt. registrering af på venteliste Orientering af ved ledig Udarbejdelse Afgørelseaf afgørelse udarbejdes Udsendelse af afgørelsesbrev til Ved afslag: oplysning om klagemulighed Evt. registrering af på venteliste Orientering af ved ledig plads Udarbejdelse af bestilling Udsendelse af bestilling til udfører Underretning af økonomifunktion Evt. underretning af andre forvaltninger Bestilling af social indsats Udarbejdelse Bestillingaf bestilling Udsendelse af bestilling til udfører Underretning af økonomifunktion Evt. underretning af andre forvaltninger Gennemførelse af opfølgning på indsats og mål Gennemførelse af individuelt tilsyn Fastlæggelse af ny dato for opfølgning Sagsopfølgning Gennemførelse Opfølgning af opfølgning på indsats og mål Gennemførelse af individuelt tilsyn Fastlæggelse af ny dato for opfølgning

Socialfaglig udredning temaer

Ressourcefokus erfaringer fra et Brobygningsprojekt Ressourcefokus er vigtig i arbejdet med at skabe læring og udvikling af ne. o Det, at sætte fokus på ressourcer som led i at afdække ens funktionsnedsættelse, giver et mere nuanceret billede af en. o Borgerne giver udtryk for, at det også er rart at tale om noget, de kan. o Borgeren og de pårørende skal forstå, hvad ressourcevinklen skal bruge det til. Borgeren henvender sig med et problem, og vi taler om ressourcer. o Der kan være behov for at udfordre ens og familiens vurdering af hvad han/hun ikke kan.

Mål og opfølgning Formulering af overordnet mål og delmål SPECIFIKT (konkret og tydeligt så en ved hvornår målet er opnået) Centralt at det er ens mål TIDSBESTEMT (fastsæt en tydelig tidsramme) MÅLBART (kan det opsatte mål måles?) Løbende opfølgning på målene og vurdering af om indsatsen virker. REALISTISK (det skal være realistisk at opnå målet inden for tidsrammen) ACCEPCERET (Det er ens mål)

Centrale elementer i rehabiliteringsarbejdet Systematisk socialfaglig udredning med henblik på at kunne vurdere ens samlede funktionsniveau Fokus på ens ressourcer, og hvor der kan udvikles færdigheder men også vigtigt med fokus på, hvor der er behov for en indsats for at vedligeholde et funktionsniveau. Fokus på ens netværk Borgerens ønsker og mål Finde den rette indsats evt. ved brug af videnspersoner på sjældneområdet Opfølgning på om indsatsen virker

Eksempler på indsatser Koordination Sundhedsvæsenet Det specialiserede område Beskæftigel se/ Jobcenter Koordinerende sagsbehandler Kompleks Forum Økonomi Hjælpemidle r Særlige koordinatorer kendt fra ex. hjerneskadeområdet Pårørende er centrale Særlig indsats i forhold til sundhedsområdet Uddannelse

Det generelle og det sjældne Generelt i forhold til e med handicap Generel viden om diagnoser og konsekvenser for ens funktionsniveau Mange e har koordinationsbehov ex. på hjerneskadeområdet Behov for mere viden om hvilke metoder og indsatser, der virker Udfordringer ved overgange ex. ved det 18 år. Familierne har brug for mestringsstøtte Ofte muligt at møde andre i samme situation Der findes tilbud til målgruppen ofte inden for rimelig afstand Borgere med sjældne handicap Mindre grad af paratviden. Behov for at fagpersoner opsøger viden Generelt højt koordinationsbehov (sundhed, socialt, uddannelse, beskæftigelse osv.) Behov for mere viden om hvilke metoder og indsatser, der virker Udfordringer ved overgange ex. ved det 18 år. Familierne har brug for mestringsstøtte Vanskeligt at møde andre i samme situation Behovet for støtte kan bliver prioriteret forud for målgrupper, alder mv.