Matematikken bag satellitnavigation GPS - GLONASS - GALILEO



Relaterede dokumenter
Matematikken navigation Kronometer - Mercator - Hyperbel GPS/Galileo

Matematiklærerdag 11. marts 2005

Mikkel Gundersen Esben Milling

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende:

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

GPS og geometri - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære ligninger. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2007

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Autonavigatør til mindre Fartøjer

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. DATALOGI V - Introduktion til Scientific Computing. Projektopgaven 2007

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Oprids over grundforløbet i matematik

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.

4. Funktioner lineære & hyperbel

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

2 Erik Vestergaard

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXA-MATHIT

Opgave 1 Regning med rest

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Lineær Algebra - Beviser

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

Anvendt Lineær Algebra

Lineær algebra 1. kursusgang

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Noter til Perspektiver i Matematikken

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Matematik B. Studentereksamen

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra

Matematik B. Studentereksamen

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Differentialregning. Ib Michelsen

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Egenværdier og egenvektorer

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

2. Gruppen af primiske restklasser.

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Løsning til aflevering uge 11

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj Matematik Niveau A

Iteration af et endomorft kryptosystem. Substitutions-permutations-net (SPN) og inversion. Eksklusiv disjunktion og dens egenskaber

Matematik for økonomer 3. semester

Ringe og Primfaktorisering

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

FUNKTIONER. Eks. hvis man sætter 3 ind på x s plads bliver værdien 2*3 + 5 = 11. Sætter man 4 ind på x s plads vil værdien blive 2*4 + 5 = 13

Ting man gør med Vektorfunktioner

Mujtaba og Farid Integralregning

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Differentialligninger med TI-Interactive!

fortsætte høj retning mellem mindre over større

Ting man gør med Vektorfunktioner

Matematik A. Studentereksamen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Matematik og FormLineære ligningssystemer

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december Kl HFE073-MAB

Transkript:

GPS - GLONASS - GALILEO Johan P. Hansen 1 1 Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Disposition 1 Retningsbestemt navigation 2 Hyperbel navigation - DECCA og LORAN 3 Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Matematikken centralt i spil Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure 4 Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre

Pejling Tag pejling af 2 kendte punkter Bestem skæringspunktet mellem de 2 tilsvarende rette linier på et passende kort

Mercator projektion: Verdenskort 1569 Samme kurs svarer til en ret linie på kortet En pejlet vinkel svarer til den samme vinkel på kortet

Hyperbel navigation - DECCA og LORAN Hyperbler Konstante afstandsforskelle til 2 givne punkter Kendt afstandsforskel bestemmer, hvilken hyperbelgren i nettet man er på Bestemmelse i forhold til mindst 2 hyperbelnet bestemmer positionen I praksis (DECCA) bruges 3 hyperbelnet

Hyperbel navigation - DECCA og LORAN DECCA og LORAN hyperbelnavigation DECCA Landgangen Normandiet 1944 Night Passage to Normandy, Lieutenant-Commander Oliver Dawkins, R.N.V.R, Decca, 1969 The Decca Navigator System on D-Day, 6 June 1944, An Acid Test, Commander Hugh St. A. Malleson, R.N. (Ret.) DECCA-net i drift i Danmark 1948-1999 - masteren var på Samsø og slaverne ved Møn, Tønder og Hjørring LORAN. USA, Japan, Norge og Rusland har LORAN stationer i drift. Norge har en station på Jan Mayen. De lang-bølgede radiosignaler kan modtages under vand, og er derfor nyttige til ubåde.

USA/USSR/EU forskellige motiver Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Som en del af den kolde krigs våbenkapløb besluttede US Department of Defense at udvikle et positionssystem (GPS), der gjorde det muligt for en ubåd hurtigt og præcist at bestemme sin position og affyre sine våben. Raketter var allerede så præsice, at de kunne ramme, hvad som helst blot de kendte affyringspositionen. Det kostede 12 milliarder US dollars og er nu tilgængeligt for alle. USSR har et tilsvarende militært system (GLONASS). GALILEO er et nyt europæisk system under udvikling med et kommercielt sigte. Systemet vil kunne arbejde sammen med og supplere GPS og GLONASS.

Galileo - mål Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Galileo er et satelitte navigationssystem som bygges af European Union (EU) og European Space Agency (ESA). Budget på 20 milliader EURO. Brugen vil være gratis for brugeren. Præcisionen bedre end 1 meter - såvel vandret som lodret. Bedre dækning på den nordligste del af den nordlige halvkugle end de øvrige systemer. Et af målene er at få et europæisk system uafhængigt af GLONASS (russisk), GPS (amerikansk) og Compass (kinesisk).

Galileo - status Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure 21 oktober 2011 blev de første 2 af 4 satelliter opsendt med henblik på at validere systemet de 2 næste følger i 2012. Begyndende drift forventes i midten af dette årti. Fuld drift med 30 satelitter (27 aktive og 3 i reserve) forventes i 2019.

Rumlig triangulering Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure I GPS 1 bestemmer modtageren afstandene til 3 af satelitterne ved at bestemme tiden, det tager for et signal at komme frem. Det giver 3 ligninger til at bestemme de 3 koordinater til positionen (x, y, z). Geometrisk udtrykker ligningerne, at positionen er på fællesmængden af 3 kugleflader - altså forventeligt 2 løsninger, hvoraf den ene kan forkastes udfra en rimelighedsbetragtning. 1 I Galileo regnes der ikke med atstande til satelitter; men med forskelle på afstande

Rumlig triangulering - nøjagtige ure! Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Princippet er enkelt, men forudsætter at den personlige modtager har et MEGET nøjagtigt ur, der går fuldstændigt synkront med urene i satellitterne. En fejl på 10 3 sekund resulterer i en positionsfejl på 300 km. at der er en effektiv og nøjagtig metode til afstandsbestemmelse under forudsætning af synkrone ure.

Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Virkemåde - synkronisering af det lokale ur Det meget præsice ur haves selvsagt ikke på den lokale modtager til en pris af 1000 kr.; men kan laves på en elegant matematisk måde. Betragt fejlen på uret i din lokale modtager som en variabel. Mål ikke til 3 men til 4 satelitter for at opstille 4 ligninger til bestemmelse af de 4 variable x, y, z,. En lokal modtager bestemmer altså ikke blot positionen; men er også et meget nøjagtigt ur, fordi det ved hjælp af matematik synkroniserer til satellit-urene. Nu skal vi se hvordan.

Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Ligningerne til bestemmelse af position og fejlen på det lokale ur Lad (x, y, z) være koordinaterne til den ukendte position og (x k, y k, z k ), i = 1, 2, 3, 4 de kendte koordinater til 4 satelitter. Fejlen i uret på den lokale modtager, betegner vi, så vi måler med en fejl på d = c, hvor c er lysets hastighed. Den målte afstand er derfor d k = (x x k ) 2 + (y y k ) 2 + (z z k ) 2 + d som medfører, at (x 2 k +y 2 k +z 2 k d 2 k ) 2(x k x +y k y +z k z d k d)+(x 2 +y 2 +z 2 d 2 ) = 0 Disse 4 sammenhørende ligninger kan med fordel løses ved skift til matrix notation. Bemærk, at vi vil bestemme de med rødt angivne variable.

Matematisk reformulering af ligningerne I Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Definer et skalarprodukt på R 4 ved 1 0 0 0 a, b := a t Mb, M = 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 x r = y z, r k = d x k y k z k d k

Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure I denne notation kan ligningerne skrives 1 2 r k, r k r k, r + 1 r, r = 0 2

Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Matematisk reformulering af ligningerne II Med notationen x 1 y 1 z 1 d 1 r 1, r 1 1 B := x 2 y 2 z 2 d 2 x 3 y 3 z 3 d 3, α = r 2, r 2 r 3, r 3, e = r1 1, Λ := 1 r, r 2 x 4 y 4 z 4 d 4 r 4, r 4 1 kan ligningerne skrives α BMr + Λe = 0 og løsningen bliver r = MB 1 (Λe + α).

Løsning Militær og kommerciel baggrund GALILEO et kommercielt/offentligt europæisk projekt - nu i EU regi Rumlig triangulering Matematisk synkronisering af ure Sætter vi ovenstående udtryk for r ind i Λ := 1 2 r, r får vi, idet vi udnytter at M(a), M(b) = a, b, en andengradsligning til bestemmelse af Λ B 1 e, B 1 e Λ 2 + 2 B 1 e, B 1 α Λ + B 1 α, B 1 α = 0

Bestemmelse af tidsforskel Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Måler den tid et radiosignal er undervejs fra satelit til modtager. Dertil bruges en generator af tilfældige tal. Satellitten udsender følgende: et tal for hvert klokkeslag. 11011111011... GPS-modtageren har samme generator. GPS-modtageren sammenligner egen følge med den modtagne. En forskydning her er udtryk for en tidsforsinkelse.

Lineære skifte registre Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Generatoren af tilfældige tal er et Lineært skifte register af bloklængde 10. Faktisk bruges der 2 registre og militæret bruger et af længde 12. Det virker sådan her: Registret har en starttilstand 1000110111 Første tal udlæses, de øvrige flyttes en plads til venstre. Sidste plads gives en værdi svarende til en bestemt lineær sum af de 10 foregående tal, hele tiden beregnet modulo 2. Det kunne for eksempel være summen af 3. og 10. tal. 0001101111 0011011111 hvilket faktisk er den ene af de to, der bruges i GPS. Efter 1023 klokkeslag, står vi med det register vi startede med.

Registre og maksimal periode Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre De værdier, som registret af bloklængde r udlæser udgør en følge af binære tal a 0, a 1, a 2,... og der er en rekursionsligning: a n = c 1 a n 1 + c 2 a n 2 +... c r a n r mod 2, hvor c i er konstanter lig med 0 eller 1. Startværdierne benævnes a r,..., a 1. For et register af længde r er der 2 r mulige tilstande, idet der på hver af de r pladser kan stå enten 0 eller 1. Specialtilfældet, hvor alle pladserne er 0, har periode 1. For andre er det maksimale antal tilstande 2 r 1, som dermed er den maksimale periode for et register.

Genererende funktion Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Den genererende funktion er G(x) := a nx n. n=0 Vi har r r G(x) = c i a n i x n = c i x i r a n i x n i = c i x i (a i x i + + a 1 x 1 + G(x)) n=0 i=1 i=1 n=0 i=1 Vi får, at ri=1 c i x i (a i x i + + a 1 x 1 ) G(x) = 1 r i=1 c i x i Polynomiet r f (x) = 1 c i x i i=1 i nævneren kaldes det karakteristiske polynomium for registret.

Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre De karakteristiske polynomier i GPS De to registre, der bruges i GPS-systemets civile del, har de karakteristiske polynomier : 1 + x 3 + x 10 1 + x 2 + x 3 + x 8 + x 9 + x 10 Ved en kombination af de to registre sender satellitten et periodisk signal med en periode på ca. 1,5 sek., svarende til ca. 450.000 km. (Militærets signal har en periode på ca. en uge).

Perioden I Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Sætning. Antag a 1 = a 2 = = a r+1 = 0, a r = 1. Perioden er lig med det mindste hele tal p, så det karakteristiske polynomium f (x) er en divisor i 1 x p. Bevis: Med de givne startværdier og periode p har vi, at G(x) = 1 f (x) = a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 + x p (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) + x 2p (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) +... = (a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) 1 1 x p Så f (x)(a 0 + a 1 x +... a p 1 x p 1 ) = 1 x p og f (x) er en divisor i 1 x p.

Perioden II Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Antag omvendt, at f (x) er en divisor i 1 x q. Altså, at f (x)(b 0 + a 1 x +... b p 1 x p 1 ) = 1 x q. Så er G(x) = 1 f (x) = b p 1 0 + a 1 x +... b p 1 x 1 x q = (b 0 + a 1 x +... b p 1 x p 1 )(1 + x q + x 2q + x 3q +... ) Da G(x) = a 0 + a 1 x + a 2 x 2 +... har vi, at q = p, at a i = b i for alle i og at perioden er lig med p.

Perioden Bestemmelse af tidsforskel Lineære skifte registre Hvis registret har maksimal periode, så er det karakteristiske polynomium irreducibelt. Vises ved brug af ovenstående sætning. Det omvendte gælder ikke: 1 + x + x 2 + x 3 + x 4 er irreducibelt; men registret har kun periode 5. Hvis det karakteristiske polynomium er irreducibelt, så er perioden en divisor i 2 r 1. Hvis 2 r 1 er et primtal, så giver ethvert irreducibelt polynomium anledning til et register af maksimal længde 2 r 1. Primtal på formen 2 r 1 kaldes Mersenne primtal. Det største man kender er 2 43 112 609 1 og det er ogsaa det største kendte primtal (det vil kræve 3461 sider at skrive dette tal med 75 cifre pr. linie og 50 linier pr. side).

Ved at betragte fejlen på dit lokale ur som en variable, er det muligt af bestemme såvel fejlen som positionen på en og samme gang ved at løse 4 ligninger med 4 ubekendte Lineære skifte registre giver et matematisk værktøj til af måle tidsforskelle og dermed afstande.