Det excellente patientforløb under kitlen Personaleblad for Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitlet Skanderborg Sundhedscenter I dette nummer: Det Excellente Patientforløb nr. 02 2010
LEDER indhold Sparetider stopper ikke udviklingen LEDER Besparelserne er atter en gang over os, og meget naturligt har det optaget en stor del af vores tid her i løbet af foråret og vil i høj grad også gøre det i det næste lange stykke tid. Forandringen er i fuld gang på hospitalet både fysisk og organisatorisk, for mange skal flytte rundt i forbindelse med rokaden, hvilket på sigt vil skabe mere effektivitet og koordination. Vi skal desværre også skille os af med kolleger, der har ydet en flot indsats til gavn for patienterne. Den endelige afklaring af spareforslagene betyder blandt andet, at Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling her i Silkeborg bevares. Det er vi naturligvis overordentligt tilfredse med, da vi i dem har en afdeling, der leverer en utrolig høj kvalitet, som går nye veje og er bredt anerkendt herhjemme som et innovativt sted. Og samtidig vil vi på grund af et opretholdt beredskab på operationsgangen fortsat kunne være et attraktivt uddannelsessted for blandt andet anæstesilæger og sygeplejersker. Så det er en beslutning, som vi på alle måder kun kan være glade for. Dog går hospitalet her langt fra helt fri. Vi kan se frem til at skulle spare 4,9 millioner kroner i år, og 36 millioner kroner næste år hvilket er besparelser i en størrelsesorden, som i høj grad vil kunne mærkes. Alt dette skal gennemføres uden ændringer i aktivitetsmål. Vi skal nedlægge yderligere medicinske senge, og samtidig skal også Ortopædkirurgisk Afdeling i endnu højere grad reducere den akutte aktivitet til fordel for elektiv aktivitet til patienter, som ellers vil være berettigede til de udvidede frie sygehusvalg. Det er en udfordring for alle, men midt i besparelser og forandringer skal vi fortsat holde fokus på den omstilling til fremtiden, som hele hospitalet allerede er i fuld gang med; nemlig fra akut til elektiv og fra stationær til ambulant. Så den udvikling, som vi allerede er i gang med, har fået ekstra turbo på, og derfor er vores fokus på excellente patientforløb vigtigere end nogensinde før. For det er i arbejdet med dem, at vi skal blive det specialiserede hospital, som kan skabe nye veje for udredning og behandling, og på den måde spille en rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det hele er Center of Excellence.............3 Forventning om inddragelse......4 Tværfagligheden er essentiel......5 Den excellente blodtransfusion....6 Gigtpatienter indtaster egne oplysninger...............8 Forebyggende udrykninger der redder liv................ 10 Effektivitet uden at miste kvaliteten.............. 11 Fundamentet skal være i orden.. 12 Fra 10 dage til få døgn......... 14 Unikke tiltag med patientens bedste for øje....... 16 Elektivt er også akut.......... 18 Stafetten.................... 20 Læserbrev................... 21 Kort nyt.................... 22 Jubilæum og journalbøffer..... 23 2 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
UDViKLing Af fremtidens sundhedsvæsen Hospitalsenheden Silkeborg går forrest i den proces, der skal tilpasse sundhedsvæsenet til udviklingen. Forløbene skal være mere effektive uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det kræver en tankegang, der er både nyskabende og normsættende, og samtidig et øget samarbejde med både kommuner og praktiserende læger. Det hele er Center of Excellence Center of Excellence kan ikke alene defineres som et projekt på Medicinsk Afdeling. Tværtimod er excellente patientforløb noget, som hele hospitalsenheden skal være med til at skabe. Udviklingen er ikke til at tage fejl af. Fremover bliver der færre mennesker i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af langt flere ældre og syge. En udvikling, der kræver nye måder at tænke på også i sundhedsvæsenet. Vi skal være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen, så vi får mest mulig sundhed for pengene så at sige, og samtidig kan levere en høj grad af faglig kvalitet, siger cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg, Lisbeth Kallestrup. Forandring for alle Hospitalet er i gang med at undergå en forandring, der skal erstatte flest mulige indlæggelser med ambulante og elektive forløb. 80 procent af patienterne vil gerne klare sig selv mest muligt og undgå indlæggelse, men de sidste 20 procent skal vi også tage hensyn til. Alt dette skal ske med høj faglig kvalitet, men også rent organisatorisk skal kvaliteten i højsædet, så arbejdsgangene er så optimale som muligt, forklarer Lisbeth Kallestrup. Forandringsprocessen byder ikke kun på anderledes forløb for patienterne; også hospitalets medarbejdere kommer til at mærke ændringen. For eksempelvis sygeplejerskerne betyder det en anden arbejdsdag, for de patienter, der nu er indlagt, kræver måske pleje på en anden måde, fordi de er mere syge. Så Center of Excellence er ikke bare nogle små projekter på Medicinsk Afdeling, men hele hospitalets projekt, understreger Lisbeth Kallestrup. Samarbejde på tværs er nøglen Et patientforløb omhandler ikke kun tiden, der tilbringes inden for hospitalets fire vægge, men involverer derimod både egen læge, hospitalet og ofte også kommunen i form af hjemmesygeplejersker og andre lignende tilbud. Derfor skal excellente patientforløb skabes ved hjælp af et øget samarbejde mellem netop praksis, hospital og kommune. Det skal ikke være en forhandling, hvor vi sidder på hver vores side af bordet og koncentrerer os om vores egen del af forløbet, men et tæt samarbejde, hvor sektorerne i højere grad overlapper hinanden, forklarer Lisbeth Kallestrup og fortsætter: Det er overgangene, der giver de største udfordringer i at skabe excellente patientforløb, for det, der er smart for os, kan måske gøre hele patientforløbet dobbelt så vanskeligt i sidste ende, og derfor kræver det virkelig, at samarbejdet er i højsædet. I sidste ende skulle vi gerne ende med forløb, der ikke har de mærkbare overgange for patienterne. Af KAthRinE BisgAARD VAsE Hjørnestenen i Center of Excellence 4 er det excellente patientforløb noget som hele hospitalet skal arbejde hen imod at skabe. Det excellente patientforløb karakteriseres overordnet ved at bestå af fire faktorer: Attraktivt for patienten Patienten oplever forløbet som trygt og individuelt tilrettelagt med vægt på dialog og inddragelse. Høj faglig kvalitet og tværfaglig ekspertise Patienten får dokumenteret høj faglig kvalitet som er evidensbaseret og/eller bygger på anerkendt klinisk praksis. Innovativt hospitalsmiljø hospitalsenheden silkeborg er nyskabende og proaktiv. Lisbeth Kallestrup Normsættende hospitalsenheden silkeborg er førende på udvalgte faglige og organisatoriske områder. HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 3
Forventning om inddragelse Når Regionshospitalet Silkeborg omstiller sig til ambulante og elektive forløb, skaber det ikke kun forandring inden for hospitalets mure. Både kommunen og de praktiserende læger vil mærke en ændring, og det byder de velkommen så længe de inddrages i processen. Jens Peter Hegelund Jensen I de fleste patientforløb foregår tiden på hospitalet efter henvisning fra egen læge, og derudover følger for mange en kontakt til kommunen i form af blandt andet hjemmepleje, når de er kommet hjem igen. Det betyder, at både kommune og praktiserende læger bliver påvirket, når Hospitalsenheden Silkeborg bevæger sig væk fra indlæggelser og i højere grad hen mod ambulante forløb. Blandt andet i form af flere opgaver, der flyttes fra hospitalet. Vi er sådan set som princip enige i den opgaveflytning, der følger med. Vi mener dog ikke, at det er rigtigt, at der ikke følger penge med i samme ombæring, men det er jo ikke noget, vores lokale hospital kan gøre for. Så princippet om, at borgerne skal være kortest tid på hospitalet, det er vi enige i, for vi mener jo også, at de får bedre pleje generelt i deres eget hjem, forklarer Jens Peter Hegelund Jensen, direktør for sundhedsområdet i Silkeborg Kommune. Kommunen er en vigtig medspiller for hospitalet, og Jens Peter Hegelund Jensen forventer da også at blive taget med i processen, når de nye forløb og tiltag udvikles. Det skal være en balanceret inddragelse på et fornuftigt niveau, og vi stiller os gerne til rådighed for at prøve ting af, for jeg ved, at vi kan gøre det bedre især i forhold til den ældre medicinske patient. Tænke i nye baner Også Estrid Muff har store forventninger til Center of Excellence. Siden hun for et år siden blev praksiskonsulent for Medicinsk Afdeling og Radiologisk Afdeling, har hun haft et godt indblik i planlægningen og tilrettelæggelsen af den omstillingsproces, der også byder på nye veje for hende og de øvrige praktiserende læger. Vi har da en stor forventning til, hvad det bliver til. Det er jo altid svært med noget nyt, for vi kender jo det gamle system ud og ind, og nu skal vi til at tænke i nye baner og finde praksis rolle i denne nye måde at gøre tingene på, forklarer Estrid Muff. Hun ser, at fremtiden byder på de praktiserende læger som meget mere aktive medspillere, hvilket kræver en vis tilvænning. Vi skal jo noget mere her først, før vi sender patienterne videre, og det kan vi godt mærke, at vi lige skal øve os på. Det stiller store krav til os, fordi vi efterhånden er med halvvejs inde på hospitalet. Det vigtigste for os er, at vi kan mærke fordelen for patienterne, og at arbejdsgangene glider, og det vil vi meget gerne se. Det kan også gå for hurtigt For Estrid Muff og hendes kolleger er det vigtigt, at hospitalet tilrettelægger de nye forløb på en måde, der ikke skaber flaskehalse og frustrationer. En vigtig pointe for os er, at der skal være én dør til hospitalet. Hvordan de så videre organiserer det internt er underordnet, men for os som læger, der skal henvise, så skal der være én indgang, ét telefonnummer. Hun gør opmærksom på, at det er vigtigt, at lægerne stadig husker at forholde sig til den enkelte patient. Vi skal passe på, at vi ikke bliver så begejstrede for muligheden for hurtighed, fordi vi tidligere har oplevet træghed og ventetid, når vi skulle henvise og indlægge, at vi husker at kigge efter, om det nu også er det bedste for fru Jensen at blive sendt hurtigt igennem systemet, eller om det måske ville være bedre med en indlæggelse, for det går jo rigtigt stærkt, og det er vigtigt, at patienten kan følge med. Også hurtigheden i udviklingen af tiltag skal hospitalet ifølge Jens Peter Hegelund Jensen være opmærksomme på. Det er vigtigt, at der ikke bliver sat nye forløb i gang for hurtigt, men at hospitalet først sikrer en metodeudvikling med patienten i centrum, så vi i højere grad gør noget, vi ved virker. Af KAthRinE BisgAARD VAsE 4 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
Tværfagligheden er essentiel På Medicinsk Afdeling foregår en mere formaliseret del af Center of Excellence. Afdelingen er udpeget til at være spydspids i udviklingen af excellente medicinske patientforløb. Ulrich Fredberg Vi har som et af de få hospitaler samlet alle ni specialer inden for intern medicin, og det giver os en unik mulighed for at kunne skabe det brede tværfaglige fundament, der kan give bedre patientforløb, forklarer ledende overlæge på Medicinsk Afdeling, Ulrich Fredberg, om mange af de tiltag, som Medicinsk Afdeling har indført og der kommer stadig flere. Det drejer sig om hurtig, ambulant udredning i stedet for indlæggelser, hvilket blandt andet har været effekten af ét af tiltagene, nemlig den tværfaglige dagklinik. Den tværfaglige dagklinik er en hjørnesten i samtlige tiltag under Center of Excellence, da den mere end noget andet får folk ud af sengene, forklarer Ulrich Fredberg og fortsætter: Normalt er der overordnet set to tidshorisonter for udredning, én for ambulante og én for indlagte, da indlagte patienter prioriteres højere på grund af et vurderet akut behov. Det betyder, at mange indlæggelser har skyldtes et vurderet behov for hurtig udredning i højere grad end et behov for at være indlagt med pleje på et hospital. Favner alle specialer Tværfaglig Dagklinik (TD klinikken) skal imødekomme dette ved at skabe hurtig ambulant udredning i stedet for indlæggelsen, og netop tværfaglig er et nøgleord i den sammenhæng. Flere danskere har mindst fire medicinske lidelser, og vi er specialister i dem, der er uafklarede og som fejler mere end én sygdom. Ved hjælp af Center of Excellence og TD klinikken kan vi lave parallelle i stedet for serielle udredningsforløb, fordi vi favner alle specialer, fortæller Ulrich Fredberg. Netop den form for planlægning og optimering af patientforløbene er med til at korte ventetiden for patienterne. Man kan sammenligne det med en racerbil, der kører i pit. Det ville jo være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis den først skulle have skiftet dæk, og så skulle den bagefter have tjekket olie. I stedet ordner man det hele sideløbende, og på samme måde søger vi i højere grad at sørge for, at patienter, der skal udredes for flere forskellige sygdomme, kan få undersøgelserne lagt i et optimalt forløb med kortest mulig tid mellem hver, understreger Ulrich Fredberg. Af KAthRinE BisgAARD VAsE Medicinsk Afdeling udpeget til at udvikle og indføre særlige tiltag, der understøtter Center of Excellence. Afdelingen har indtil videre sat blandt andet følgende tiltag i gang: Samme Dags Udredning (SDU) på hjerteområdet Praktiserende læger kan få patienterne ind til en hurtig, ambulant udredning i sdu-klinikken inden for få dage, hvor mange af undersøgelserne laves samme dag, og derved kan mange akutte indlæggelser undgås. Dyb Vene Trombose (DVT) Patienter med mulig blodprop i de dybtliggende vener kan få tilrettelagt et forløb, der i højere grad indebærer ambulant udredning i M1 stedet for akutte indlæggelser. Non Invasiv Ventilation (NIV) Patienter med nedsat lungefunktion kan undgå indlæggelse på intensivafsnittet, når de har vejrtrækningsproblemer ved, at behandling med niv mu foregår på sengeafsnittet. Tværfaglig Dagklinik (TD-klinikken) td-klinikken er et ambulatorium, hvor patienter med behov for akut indlæggelse i stedet kan modtages inden for 24 timer til hurtig ambulant udredning. Klinikken er også central i udredningen af okkult cancer, hvilket er planlagt samlet for hele Region Midtjylland i td-klinikken i silkeborg. Tidlig Artritklinik Klinikken skal sikre en hurtig, tværfaglig udredning af mulige følgesygdomme for patienter med nykonstateret leddegigt. Blodtransfusion på patienthotellet for patienter, hvor den praktiserende læge! henviser til blodtransfusion direkte til Patienthotellet i stedet for at patienten skal indlægges via Medicinsk Afdeling. Medicinsk Bookingcenter 1. september 2010 etableres Medicinsk Bookingcenter, som skal medvirke til at skabe én indgang for de praktiserende læger, når forløbene skal planlægges.telefonen i Medicinsk Bookingcenter passes af sygeplejerskerne i MVA (det nuværende AMA), som har et tæt samarbejde med koordinatorerne, der pakker de relevante ambulante forløb. Følge-hjem -funktion som en del af shared Care etableres muligheden for, at patienter med komplekse udskrivningsforløb kan følges hjem fra hospitalet. HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 5
Den excellente blodtransfusion Ved hovedindgangen lige inden man træder ind på selve hospitalet ligger Region Midtjyllands mest populære patienthotel. Man træder lige ind i en rolig og afslappet atmosfære med trægulve, farve på væggene og sygeplejersker i utraditionel sort/hvid påklædning. Det kan være svært at se om personerne, man møder på gangen er patienter eller pårørende, for alle patienter er iklædt deres eget tøj uanset om de har fået ny hofte, er rygopererede eller skal have blodtransfusion. Som led i Regionshospitalet Silkeborgs stræben efter at kunne tilbyde Det excellente patientforløb er Patienthotellet endnu en gang blevet spillet på banen. Denne gang som en del af et tilbud om ambulant blodtransfusion for patienter, der er diagnosticeret i Medicinsk Afdeling eller er i palliativt forløb, og som dermed ikke skal igennem yderligere udredningsprogram i forbindelse med blodtransfusionen. Tidligere skulle patienten henvises fra egen læge til Medicinsk Afdeling, hvor der i forhold til at få optaget journal, lavet forlig, ordination og klargørelse af blod nogle gange kunne opstå nogle timers ventetid for patienten, inden blodtransfusionen kunne påbegyndes. Hotelleder Dagny Kloster fortæller, at man på den nye og excellente måde vil tilstræbe, at blodet er gjort klart til den pågældende patient ved ankomst til Patienthotellet. Det er den henvisende læge, der konstaterer behovet for blodtransfusionen samt indhenter samtykke hos patienten. Den praktiserende læge henviser med en kort journaloptagelse, medicinliste samt ordination af antal portioner blod. Dette letter arbejdsgangen på Medicinsk Afdeling og ikke mindst, sparer det patienten for nogle timer på hospitalet. Blodtransfusionen skal bookes via Medicinsk Bookingcenter, som starter op den 1. september 2010. Lægen kan aftale det konkrete forløb med bookingcentret, mens patienten er til stede i praksis. Tidspunktet kan aftales mellem Medicinsk Bookingcenter og patienten selv. Det kan også aftales, hvor blodprøven til forliget skal tages. Klinisk Biokemisk Afdeling kan endda som noget nyt tilbyde, at de en time efter modtagelse af blodprøve til forlig kan have blodet klar til transfusion. Dette skyldes noget nyt og avanceret apparatur i Klinisk Biokemisk Afdeling, som således reducerer ventetiden for de patienter, der først får taget blodprøven efter ankomst til Patienthotellet. Ved ankomst på Patienthotellet får patienten anvist et hotelværelse, hvor han/hun kan have lidt privatliv under transfusionen iført eget tøj. Patienten bliver ikke konfronteret med sygdom på samme måde som på stamafsnittet og op 6 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
lever i det hele taget et mere ligeværdigt forhold mellem sig selv, læger, sygeplejersker og serviceassistenter, hvilket jo netop er tanken med hele patienthotel konceptet. Forskning viser, at det positive miljø og den livgivende atmosfære på et patienthotel faktisk har en positiv effekt på patientens egen opfattelse af sit helbred, fortæller Dagny Det er ikke noget nyt, at Patienthotellet, som organisatorisk hører under Ortopædkirurgisk Afdeling, skal have medicinske patienter, for fire af hotellets 19 værelser (med eget bad og toilet), har Medicinsk Afdeling nemlig hele tiden råderet over. Faktisk er det heller ikke noget nyt, at der kommer blodtransfusionspatienter til hotellet. Det nye består i, at Patienthotellet løser opgaven helt selvstændigt, og Medicinsk Afdelings personale bliver kun involveret, hvis der støder komplikationer til. Nu hvor patienten ikke længere skal omkring sit stamafsnit (Medicinsk), er det således sygeplejerskerne på Patienthotellet, der skal anlægge venflon til blodtransfusionen. Da ikke alle sygeplejerskerne var oplært til venflon anlægning, er der derfor gjort en særlig indsats for, at alle lærer det. I den forbindelse er der etableret et samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling, som velvilligt deler ud af deres ekspertise og stiller sygeplejersker til rådighed i dagligdagen, når der er behov for supervision til anlæggelse af venflon. Både hotelleder Dagny Kloster og sygeplejerskerne på hotellet har taget meget positivt imod disse nye procedurer og arbejdsgange. De fortæller, at det er fordi, de kan se de mange fordele for patienterne. Uanset stamafsnit har patienterne på hotellet som udgangspunkt ikke behov for tæt observation. De er helt eller delvist selvhjulpne og er i stand til at indtage deres måltider i Patienthotellets restaurant. Blodtransfusionspatienterne vil også som udgangspunkt skulle indtage deres måltider i restauranten, da transfusionerne planlægges mellem måltiderne, idet det ikke er tilladt at gå ud af værelset med sit dropstativ. Hvis de skulle være for dårlige til selv at gå i restauranten, vil de naturligvis kunne få serveret maden på deres værelse, oplyser Dagny. Blodtransfusionspatienterne kan se frem til at skulle have deres blod på Region Midtjylland s mest populære patienthotel, hvis man ser på RM s brugerundersøgelse fra Center for Kvalitetsudvikling, april 2010. Hele 69 procent af brugerne på Patienthotellet i Silkeborg gav hotellet fem stjerner, som er den højeste karakter og betegnes som enestående. De resterende 31 procent havde tildelt hotellet fire stjerner godt og intet derunder. På de to spørgsmål: Følte du dig velkommen ved ankomsten på hotellet? samt Har dine pårørende haft en positiv oplevelse med patienthotellet? svarede 100 procent ja. På undersøgelsens spørgsmål om det samlede indtryk af ophold, viser forbedringsmulighederne, at vi her i Silkeborg scorer 0 procent, fordi alle er yderst tilfredse med den service, der allerede eksisterer, og alle har fået deres forventninger indfriet. Dette betyder dog ikke, at Regionens bedste patienthotel har tænkt sig at hvile på laurbærrene og undlade at ændre noget, bare fordi det går godt. Vi er naturligvis altid interesseret i forbedringer af patientforløb, og vi vil ikke kun følge med tiden, men også være med til at udvikle og være spydspids for nye excellente tiltag, fortæller hotelleder Dagny Kloster. Resultaterne i patienttilfredshedsundersøgelsen har jo været fantastisk positive, og vi håber og tror på, at de patienter, der har brug for jævnlige blodtransfusioner, også bliver glade for vores patienthotel. Vi glæder os til at modtage endnu flere. Af susanne MosgAARD guldhammer Patienthotellet: På Patienthotellet er der ansat en hotelleder, otte sygeplejersker samt fem serviceassistenter. På hverdage er der oftest fire sygeplejersker i dagvagt, hvoraf den ene primært har sin arbejdsdag i receptionen, da der ikke er sekretær ansat. i aftenvagt på hverdage er der 1-2 sygeplejersker og i weekenden er der én sygeplejerske i hver vagt. stuegang hos ortopædkirurgisk og gynækologisk Afdeling s patienter varetages af sygeplejerskerne på Patienthotellet, mens stuegang på medicinske patienter varetages af stamafsnittets sygeplejersker. sygeplejerskerne på Patienthotellet deltager dagligt i ortopædkirurgisk morgenkonference og i medicinsk tværfaglig teamkonference tre gange ugentligt. Glade farver på gangen og i receptionen på Patienthotellet. HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 7
Gigtpatienter indtaster egne basisoplysninger En del af Reumatologisk Afdelings-teamet med patienternes touch screen til højre i billedet. I det excellente patientforløb på Reumatologisk Afdeling indtaster patienter med leddegigt selv deres basisoplysninger på en touch screen, før de taler med lægen. Kronisk leddegigt (reumatoid artritis) er kendetegnet ved langsom, fremadskridende, invaliderende led destruktioner og en betydelig forringet livskvalitet. Forsinkelse af diagnose og behandling med blot få måneder vil medføre øget led destruktion og karakteriseres desuden af en række associerede sundhedstruende følgetilstande. Tidlig diagnostik og effektiv behandling er altafgørende for patienten. Ildsjæl og forskningsansvarlig reumatologisk overlæge, Torkell Juulsgaard Ellingsen, med ansvar for Tidlig Artrit klinikken indsamler derfor al den information om patienterne, som han kan, så han så hurtigt som muligt kan diagnosticere og medicinere dem for at bremse den alvorlige og smertefulde sygdom. Blodprøver, røntgen og ultralyd er meget vigtige for udredningen, men det vigtigste værktøj er dog skemaet med patientens basisoplysninger indeholdende information om gener, smerte intensitet og så videre, som vi beder patienterne om at udfylde, hver gang de kommer til undersøgelse på hospitalet. Ud fra dette skema kan man næsten forudsige patientens leddegigtforløb for de kommende 10 år, siger Torkell. Skemaet er ikke en nyhed, og værdien har været kendt i mange år. Men efterhånden som patienterne har været til mange undersøgelser, er der skemaer nok til at fylde hele skrivebordet, og det kan blive lidt uoverskueligt at danne sig et overblik over en patients forløb. I forbindelse med forskning på området er det også svært at inddrage skemaerne, der ligger isoleret i hver enkelt patients journal. Det gør det sværere at inddrage forskning i hverdagen, fortæller Torkell. Genialt system Der var brug for et genialt system, der kunne hjælpe med en ensartet registrering 8 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
af patienter hos alle reumatologer. Det geniale system hedder DANBIO. Alle data går direkte i DANBIO databasen, som siden 2006 har været godkendt af Sundhedsstyrelsen som Klinisk Kvalitetsdatabase. Ikke nok med at DANBIO lagrer alle patientens stamdata, de er lige så tilgængelige som patientens blodprøver, røntgen og scanningsresultater. Man kan lære rigtig meget af, at data fra mange gigtpati enter i hele landet ligger i den samme database, da det gør sammenlignings og forskningsgrundlaget noget større. Ting tager tid! Det tager lang tid at indtaste de mange data fra de mange skemaer. Derfor har Torkell Juulsgaard Ellingsen sammen med sygeplejerskerne og sekretærerne fra reumatologisk afdeling i samarbejde med IT afdelingen iværksat et projekt, der er med til at gøre DANBIO systemet endnu mere genialt: Patienterne taster nemlig selv deres basisoplysninger ind på en touch screen (trykfølsom skærm), inden de ses af en læge. På denne måde ryger oplysningerne fra patienten direkte ind i DANBIO databasen udenom sygeplejersker, lægesekretærer og læger som mellemmænd. Straks kan de indtastede oplysninger sam menlignes med patientens tidligere udfyldte skemaer, og et sygdomsbillede og forløb tegner sig på overskuelig vis på skærmen foran lægen. Udover hastigheden af registreringen, er risikoen for fejlindtastning også minimeret, og arbejdsgangen er tilmed lettet for personalet på Reumatologisk afdeling. Det vil sige ikke helt endnu, for der ligger stadig temmelig store bunker og venter på indtastning fra før den smarte touch screen blev introduceret. Der er kun én vej ud af bunkerne: Manuel indtast ning. For ikke at drukne i indtastningsarbejde, har Torkell og fire sygeplejersker på Reumatologisk afdeling aftalt, at de hver opretter en patient om dagen, og det er 25 patienter om ugen. Alle kan overkomme at oprette en patient, selvom man har en travl og hektisk arbejdsdag, og 25 patientoprettelser om ugen tynder faktisk temmelig godt ud i antallet af patienter, der endnu ikke er oprettet, så man kan se, at man trods alt er kommet videre med den store indtastningsudfordring, fortæller Torkell med stor begejstring. Fremtidens excellente patientforløb Som forsker er man altid i gang med at udtænke noget nyt, og Torkell er da også godt i gang med at tænke DANBIO ind i fremtiden, som hvis det står til ham byder på indtastning af basisdata fra patientens eget hjem via en Internetforbindelse til DANBIO. Endvidere med mulighed for Internet booking af en sygeplejerske konsultation, hvis patienten oplever forværring af tilstand, temperaturstigning eller andet, inden den næste undersøgelsestid på Reumatologisk Afdeling. Der er ingen tvivl om, at patienternes egen indtastning på touch screen en er med til at sikre en hurtig diagnose samt korrekt medicinering, og med Torkell s idéer for fremtiden vil læger og sygeplejersker endnu hurtigere kunne komme til at hjælpe leddegigt patienterne med at begrænse udviklingen af den frygtede sygdom, som netop kræver hurtig behandling, før den udvikler sig til uigenkaldelige led destruktioner og livstruende følgesygdomme. Som forskningsansvarlig har man altid projekter i støbeskeen, siger Torkell, som snart barsler med endnu et projekt, som et led i det excellente patientforløb Men det er endnu så nyt, at I må vente med at skrive om det, indtil næste udgave af Under Kitlen, siger han. Af susanne MosgAARD guldhammer Torkell med DANBIOprogrammet på skærmen. Reumatologisk Afdeling Reumatologisk Afdeling, der hører under Medicinsk Ambulatorium, har 2 lægesekretærer, 1 receptionist, 9 overlæger, samt en en del yngre læger under uddannelse og 5 sygeplejersker tilknyttet. De er p.t. ved at flytte ind i den tidligere psykiatri-bygning, der stadig er under ombygning. HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 9
Mobilt Akut Team (MAT) blev først etableret som et pilotprojekt under Center of Excellence og er nu ved at blive fuldt implementeret på hele Regionshospitalet Silkeborg. Forebyggende udrykninger der redder liv På et hvilket som helst tidspunkt i døgnet er Mobil Akut Team klar til at rykke ud til patienter, der mistænkes for at kunne blive akut syge under deres indlæggelse på hospitalet. Forskellen mellem liv og død Formålet med MAT er at identificere forværringer i patienters tilstand så tidligt i forløbet som muligt. Dermed kan MAT foregribe unødige indlæggelser på Intensivt afsnit, eller hvis det alligevel er nødvendigt, sørge for, at det sker til rette tid. I sidste ende kan det betyde forskellen mellem liv og død. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med et Mobilt Akut Team? Kan vi ikke passe patienterne som vi plejer? Projektleder Janne Brammer Damsgaard, som har ansvaret for implementering af MAT på Regionshospitalet Silkeborg, forklarer, at der er brug for hurtig respons, så snart der er mistanke om kritisk sygdom under opsejling. Internationale undersøgelser viser, at observation af indlagte patienter med risiko for at udvikle akut sygdom er mangelfuld og usystematisk. Undersøgelserne viser også at de fleste patienter, der kommer ud for en alvorlig hændelse under indlæggelse, udviser kritiske tegn i timerne op til hændelsen. Det skal vi udnytte. Med MAT kan vi sikre, at disse risikopatienter identificeres i god tid og sættes under skærpet opsyn, fortæller Janne. En original idé MAT konceptet udspringer af kampagnen Operation life, som var et landsdækkende projekt i 2007, der skulle forebygge dødsfald på hospitaler. Konceptet er siden blevet implementeret på mange af landets sygehuse med forskellige lokale tilpasninger. På Regionshospitalet Silkeborg fik man en god idé til, hvordan man bedre kunne systematisere det forebyggende arbejde: Man skal bruge et observationsskema. Denne kombination af systematisk screening ved hjælp af observationsskema samt Mobilt Akut Team er specielt for Silkeborg, fortæller sygeplejerske Rita Halkjær, som har været med i projektet siden start. Observationsskemaet var i øvrigt udviklet i forvejen for at imødegå kvalitetsstandarden om opsporing af kritisk syge. Hver eneste patient, der indlægges på hospitalet, bliver screenet i forhold til blodtryk, puls, respirationsfrekvens og en række andre vitale parametre. Dermed kan vi få et fingerpeg om risikoen for akut sygdom hos den enkelte patient allerede ved indlæggelsen, forklarer Rita. og så er teamet samlet En MAT intervention starter typisk med, at en sygeplejerske får mistanke om, at en patient er i risiko for at blive akut syg. Hun tilkalder afdelingens læge. Her har vi så allerede halvdelen af teamet. Lægen kontakter MAT s specialuddannede sygeplejerske, i dette tilfælde Rita Halkjær, som han orienterer om patienten. Hun tilkalder dernæst en narkoselæge, og i løbet af et kvarter er MAT samlet omkring patienten. På afdelingerne opleves MAT projektet som et gevaldigt kvalitetsløft, fastslår Rita. Det er især sygeplejerskernes arbejde, der er blevet lettere i og med, at det hele er sat i system. Sygeplejerskerne ved præcis, hvornår lægen skal kontaktes, fortæller Rita. Alle patienter screenes for vitale funktioner ved hjælp af det samme observationsskema, og så følger man ellers beslutningsalgoritmen, hvor en bestemt score kalder på en bestemt handling. For eksempel at patienten skal under skærpet opsyn. Og vi har fået et fælles sprog, supplerer Janne. Vi bruger blandt andet ISBARsystemet, (Identifikation/situation/baggrund/ analyse/råd), som giver os en fælles og systematisk måde at tale om opgaverne på, siger Janne. Med Mobilt Akut Team får sygeplejerskerne desuden specialiseret rådgivning. Alt dette betyder i sidste ende, at personalet på hospitalet er i stand til at opfange kritiske patienter og gribe dem inden, der kommer alvorlige komplikationer. Pilotprojektet gik i gang den 1. marts 2009 med M3 og Akut Modtage Afsnit som prøveklude. Resten af Medicinsk Afdeling kom med 1. september. Nu er det så Ortopædkirurgisk Afdeling og Gynækologisk/Obstetrisk Afdelings tur, og i løbet af 2011 har vi hele huset med. Af RADoMiR gluhovic 10 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
Effektivitet hos Klinisk Biokemisk Afdeling er man vant til at sam arbejde på tværs. Analyser bestilt enten fra andre afdelinger på hospitalet eller af praktiserende læger udføres her på afdelingen, der ser det som sin fornemste opgave at bidrage til de bedst mulige forløb for patienterne. noget, der snart viser sig rent fysisk i form af en rokade. uden at miste kvaliteten Ambulatoriet flytter til efteråret fra den gamle portørgang til forhallen netop for at være tættere på patienterne, så vi får et fremskudt ambulatorium, forklarer ledende bioanalytiker Karin Busk. Sammen med ledende overlæge Henrik Sølling har hun været primus motor i at udvikle forløb og indføre både nye analyser og udstyr alt sammen med det formål at kunne levere en endnu bedre vare til både patienter og samarbejdsparter. I virkeligheden så har vi gjort mange af disse ting omkring mere optimale og excellente patientforløb i mange år, men vi har sat nogle lidt skarpere mål og på den måde i højere grad fået sat ord på de målsætninger, som vi har. For at skabe gode patientforløb skal vi først og fremmest have kompetent personale, godt udstyr og gode arbejdsgange, forklarer Henrik Sølling. Hurtigt og rigtigt svar Én af afdelingens målsætninger drejer sig om hurtighed. Der skal være hurtige svar, og vores helt skarpe målsætning er, at patienter, der kommer i ambulatoriet og får taget blodprøver, skal have svar inden for to timer på størstedelen af prøverne, understreger Karin Busk. Også for de prøver, der bestilles af praktiserende læger, har Klinisk Biokemisk Afdeling en målsætning om en hurtig og effektiv procedure. Vi skal have svarene hurtigt ud, så de går i EPJ, og derudover sender vi elektroniske svar til praksis. De fleste læger afleverer prøver personligt her hos os, og så får de svar samme eftermiddag eller aften. Det er de meget glade for, og det eliminerer flaskehalse, forklarer Henrik Sølling. Den hurtige behandling af prøverne må dog aldrig kompromittere kvaliteten. Ét er, at et svar gerne skal være hurtigt klar, men det skal jo også være rigtigt. Vi har nogle faste pakker til bestemte patientgrupper, eksempelvis gigtpatienter, lungepatienter og så videre, så vi på den måde sikrer, at alle analyser huskes. Analyser er faktisk ikke dyre i forhold til eksempelvis ekstra sengedage, og derfor er det både bedre for patienten og økonomien, hvis man laver alle prøver med det samme, fortæller Henrik Sølling. Svar ved sengekanten Klinisk Biokemisk Afdeling har aftalt faste tidspunkter for de runder, hvor de kommer ud og tager prøver på afdelingerne, og det er en løbende proces hele tiden at vurdere, om de faste aftaler stadig ligger på de rigtige tidspunkter, eller om skemaet kan indrettes mere optimalt. Men ud over runderne på sengeafdelingerne, så arbejder afdelingen også med de såkaldte patientnære analyser, også kaldet POCT, hvor man med det rigtige udstyr kan lave prøven og analysere den ved sengekanten så at sige. På vores udstyr kan vi lave bestemte typer analyser, hvor der kan gives svar med det samme. Det kan for eksempel være i hjerteambulatoriet, mens patienten sidder der, at vi både kan tage prøven og lave analysen med det samme, forklare Karin Busk og fortsætter: Overordnet handler det om, at laboratoriet kvalitetssikrer sikre, hurtige og gode svar, der hvor de skal bruges i hånden på lægen og sygeplejersken. Afdelingen var desuden den første i landet med en mobil bioanalytiker et tiltag der ligeledes har bidraget til mere optimale forhold for både patienter og samarbejdsparter. Vores mobile bioanalytiker kører ud til for eksempel plejehjem eller hjem til folk og tager prøver der, og så sendes svarene direkte til praksis eller plejehjemmet, forklarer Karin Busk. For Klinisk Biokemisk Afdeling går kvalitet og effektivitet således hånd i hånd, så det hele hænger sammen for at opfylde ét formål; nemlig et optimalt forløb for patienten. Af KAthRinE BisgAARD VAsE HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 11
Fundamentet skal være i orden På Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejdes der også med excellente patientforløb. Men udover nye tiltag, der skal skabe bedre forløb for både patienter og personale, så har H2 sat gang i et projekt, der skal skabe forudsætningerne for, at excellente patientforløb overhovedet kan gennemføres. For den vigtigste ressource, når patienterne skal have høj kvalitet, er medarbejderne. Normsættende, innovativt, med faglig kvalitet og attraktivt for patienten. Nøgleordene i det excellente patientforløb er en integreret del af tankegangen på Hammel Neurocenter. Men fundamentet skal være i orden. På H2, der er et rehabiliteringsafsnit under den sensomotoriske klinik, har ledelsen taget fat på at løse en af de udfordringer, der ellers ville stå i vejen for at opnå excellente patientforløb. For at vi kan skabe både høj faglig kvalitet og nogle attraktive forløb, så skal der være noget personale til stede, og det har fået os til at kigge på vores sygefravær, som vi har et behov for at bringe ned, fortæller Chris Hartmann, der er overfysioterapeut og afsnitsleder på H2. Sådan bliver man mere rask For ikke blot har sygefraværet været højt, men derudover har der ikke måttet bruges penge på vikarer, hvilket også er tilfældet fremover. Det er vores brændende platform, og det er vigtigt for os at inddrage personalet i løsningen af problemet, forklarer Chris Hartmann. Oversygeplejerske og afsnitsleder på H2, Irene Dolberg, har også været med tæt på processen. Det handler for os om at vende måden at gribe det an på, så vi ikke længere taler om sygdom, men i stedet fokuserer på, hvad der skal til for, at vi kan blive mere raske og forblive raske. Personalet blev på et personalemøde præsenteret for en model til at vurdere, hvad de har og ikke har indflydelse på, og her talte vi om, hvordan vi kunne løse det. Fleksibilitet for medarbejderne Overskriften på projektet er Altid plads til én mere ; et forslag fra en medarbejder med den baggrund at der altid er plads til en mere der kommer på arbejde på trods af nedsat kraft. Afsnitsledelsen skaber rammer til de medarbejdere, der i perioder har behov for lidt mere fleksibilitet enten med andre opgaver, andre mødetider eller andet. 12 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
Chris Hartmann og Irene Dolberg Det handler om at sætte ord på, hvad sygdom er og måske kan man godt køre lidt på halv kraft en dag og stadig udføre en værdifuld indsats for kollegerne. Vi har en patientgruppe, hvor arbejdet ofte er fysisk tungt, og vi har for eksempel haft medarbejdere, der så i stedet en dag har taget sig af det administrative eller på anden måde lettet deres kolleger for en opgave, selv om de ikke har været rustet til at have med patienter at gøre lige den dag, forklarer Chris Hartmann. Én sygedag på tre uger På afdelingen er der sat ekstra fokus på den generelle trivsel, blandt andet med morgengymnastik, som blev indført i marts 2009, og siden 18. marts sidste år har der ikke været en eneste arbejdsskade blandt medarbejderne. Ledelsen følger da også op blandt andet ved at kontakte medarbejdere, der har meldt sig syge inden kl. 10 samme dag, som de sygemelder sig. Den indsats er et delprojekt af projekt nærvær som netop er evalueret på LMU. Vi er heldigvis ude over, at medarbejderne føler sig kontrolleret, for det er ikke det, det handler om. Vi forsøger at skabe dialog for at hjælpe vores medarbejdere videre, hvis de har behov for det. For eksempel har vi haft medarbejdere med rygproblemer, som vi har hjulpet i gang med fysioterapiforløb. For medarbejdere, der ofte var forkølede, har vi drøftet behov for udredning, hvilket har resulteret i at to er kommet i behandling for astma. Så på den måde er det udelukkende ment som en sparring i forhold til, hvordan medarbejderen fremover kan være mere rask., fortæller Irene Dolberg. Blandt medarbejderne er stemningen positiv og arbejdsglæden større, og de seneste tre uger har der på H2 kun været en enkelt sygedag. Kan lave flere undersøgelser selv Hammel Neurocenter har de seneste år koncentreret arbejdet med subspecialisering hvilket har udmøntet sig i dannelsen af fire klinikker: Klinik for tidlig neuro rehabilitering, klinik for børn og unge, kognitiv klinik og sensomotorisk klinik Patientforløbene er accelererede blandt andet ved at Klinik for tidlig neurorehabilitering selv kan lave FEES undersøgelser, før var det noget vi skulle have gjort i Århus ofte med flere ugers ventetid men nu kan vi selv gøre det, fortæller Irene Dolberg. Vi har også fået mulighed for at anlægge PEG sonder, hvilket vi før skulle til Silkeborg for at have gjort. Det giver en helt anden og hurtigere arbejdsgang, og sparer samtidig patienten for at skulle flyttes, påpeger Chris Hartmann. Samarbejdet med Region Nordjylland og Region Syddanmark har fremmet fokus på hurtig analyse og vurdering af patientens neurorehabiliteringspotentiale, så der hurtigt bliver taget stilling til, om patienten rehabiliteres bedst på RHN eller i andet regi. Af KAthRinE BisgAARD VAsE HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 13
Fra 10 dage til få døgn På Ortopædkirurgisk Afdeling er effektive patientforløb langt fra en ny tanke. I de seneste år har afdelingen gradvist fået gjort blandt andet forløbene for hofteopererede mere komprimerede til gavn for både patienten og afdelingens arbejdsgange. For syv år siden var en hofteoperation ensbetydende med 10 dages indlæggelse. I dag har Ortopædkirurgisk Afdeling kun patienterne på hospitalet i få døgn. I 2003 skulle vi spare nogle penge og samtidig øge vores produktivitet med 200 hofteoperationer mere om året. Og vi begyndte med at sætte indlæggelsestiden ned fra 10 til fem dage. De 10 dage var egentlig bare defineret, fordi sådan havde man altid gjort, men vi fandt ud af, at vi uden problemer kunne halvere tiden, hvor patienterne var indlagt uden at vi lavede om på andet i forløbet eller behandlingen, forklarer ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Søren Mikkelsen. Dette var første skridt i at skabe de accelererede forløb, som Ortopædkirurgisk Afdeling i dag er berømt for. Men udviklingen standsede ikke der. Vi lavede noget, vi kaldte Joint Care hofter, hvor vi udvalgte de patienter, der var mest raske i øvrigt og gav dem et fælles informationsmøde, og så blev de indlagt på patienthotellet sammen med en pårørende, der skulle være en del af pleje 14 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
forløbet, fortæller Søren Mikkelsen. Patienterne mødte ind om mandagen i hold af fem og skulle så efter planen sendes hjem fredag, men det viste sig efterhånden, at de fleste tog hjem torsdag. Endnu mere effektivt Efter nogle år med Joint Care projektet blev det klart for ledelsen af afdelingen, at de almindelige hoftepatienter rent faktisk havde endnu kortere indlæggelsestider end patienterne, der var en del af Joint Care, blandt andet fordi der var en fælles afskedsmiddag for Joint Care patienterne onsdag aften, som de fleste ventede på at deltage i. Det kunne jo ikke gå, at patienter i vores superaccelererede forløb var indlagt længere tid end patienter i de almindelige forløb. Samtidig skulle vi så spare yderligere, så derfor besluttede vi at videreføre ideen med det fælles informationsmøde til alle patienter, og så kom de ellers på hospitalet samme dag, som de skulle opereres. Afdelingen begyndte med det nye tiltag 1. februar 2009, og resultatet har tydeligt vist sig i særdeles effektive patientforløb, hvor patienterne i dag gennemsnitligt ligger på hospitalet 2,7 dage efter en hofteoperation. Udover den ændrede patientinformation bliver der i dag også anvendt en anden type smertebehandling i form af et smertekateder, hvilket giver mindre kvalme og færre smerter hos patienterne. Kortere forløb lig med flere operationer Som en naturlig del af de mere komprimerede forløb har Ortopædkirurgisk Afdeling kunnet operere langt flere patienter om året, og det har givet en enorm ekspertise, som har gjort afdelingen til Danmarks bedste på sit felt. Kirurgerne er blevet meget mere rutinerede, fordi de gennemfører så mange flere operationer end tidligere, og som en del af det er operationstiden blevet kortere, og vi har langt færre patienter, der skal have blod efterfølgende faktisk er vi helt nede på 12 procent, hvor landsgennemsnittet til sammenligning er 22 procent, fortæller Søren Mikkelsen. Han understreger, at excellente patientforløb ikke skabes på én afdeling alene. For at kunne skabe nogle optimale forløb for patienterne, er det ikke nok, at man kigger på sin egen afdeling og finder ud af, hvad der er smart. Det er nødvendigt at inddrage de andre parter, der er nødvendige at samarbejde med og i fællesskab få elimineret de flaskehalse, der måtte være lige fra egen læge henviser til os, og til patienten er afsluttet. De accelererede forløb gør ikke kun gavn i form af høj produktivitet på afdelingen. Også patienterne er særdeles tilfredse: Langt de fleste mennesker vil helst slippe for at være indlagt på hospitalet længere end højest nødvendigt, og derudover så er der altid en risiko for infektion eller andre komplikationer, som er væsentlig større, når man er indlagt. Så det er samtidig mere sikkert for patienterne, understreger Søren Mikkelsen. Af KAthRinE BisgAARD VAsE Øvrige tiltag på Ortopædkirurgisk Afdeling On The Fly: Patienter, der er velundersøgte og har en klar diagnose hos egen læge, og som ellers er sunde og raske, kaldes direkte til operation i dagkirurgisk afsnit. Det betyder, at patienten sparer et besøg på hospitalet, fordi forundersøgelsen laves samme dag, som operationen skal foregå. Telemedicin: Afdelingen arbejder med at udvikle og udvide yderligere inden for telemedicin til sårpatienter, hvilket betyder, at man via billeder sendt fra en telefon - fra eksempelvis en hjemmesygeplejerske - kan vurdere, hvorvidt et sår skal tilses ekstra eller eventuelt behandles anderledes. Dette vil ligeledes kunne spare patienterne for et ambulant besøg på hospitalet. HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 15
Unikke tiltag med patientens bedste for øje Innovative tiltag har nærmest stået i kø for at blive indført på Gynækologisk/ Obstetrisk Afdeling på Regionshospitalet Silkeborg til stor gavn for patienterne. På Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling i Silkeborg er der de seneste år udviklet adskillige tilbud til patienterne, som giver bedre og mere optimale patientforløb. Patienterne fordeler sig på to overordnede grupper: Den ene gruppe er de gynækologiske patienter, der skal undersøges, opereres eller behandles for forskellige sygdomme og problemer i underlivet, og den anden gravide og fødende. Jordemødre på barselsgangen Netop fødeafdelingen i Silkeborg høster bred anerkendelse for sin innovative tilgang, og flere af afdelingens tilbud til kvinder findes ingen andre steder i landet. Vi har blandt andet indført, at jordemødrene går vagter på barselsgangen også sammen med sygeplejerskerne, og det kaldes rent faktisk Silkeborg modellen andre steder. Når jordemødre også arbejder på barselsgangen skabes mest mulig kontinuitet for kvinderne, forklarer ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Lars Frost og fortsætter: Planlagte kejsersnit på mors ønske kommer ofte, hvis man ikke har fået bearbejdet den forrige fødsel, for oplevelsen kan tit ende med at føles bedre, når man har fået det talt igennem med jordemoderen og fået indsigt i, hvad der har været helt normalt undervejs. Med jordemødre på barselsafdelingen kan fødslen tales igennem hurtigt efter fødslen, hvis der er behov for det. Den nye Silkeborg model har også åbnet for et andet nyt tiltag, nemlig at alle kvinder nu kan tilbydes eftersyn af deres bristninger inden udskrivelsen. Samtidig giver det en meget større fleksibilitet i arbejdsdelingen med mulighed for at jordemoderen på barselsgangen kan assistere og afløse på fødegangen, hvis der er ekstra høj belastning. Kend din jordemoder Et andet velfungerende tiltag er kendt jordemoder ordningen, som tilbydes til gravide i Skanderborg, Kjellerup og Funder. Her følges den gravide af to jordemødre, som så skiftes til at have vagt en uge af gangen. På den måde kan kvinden være sikker på at komme til at føde med en af de to jordemødre, som hun kender godt, og det er med til at skabe tryghed under fødslen. De følger den gravide i alt; konsultationer, ekstra tjek på fødegangen, fødsel og så videre. På samme måde håndteres alle vore tvililngefødsler og graviditeter af sådan et team, for tvililngefødsler og graviditeter er lidt anderledes og kræver et ekstra kendskab. Ved at samle dem hos ét team jordemødre, så skaber vi bedre ekspertise ét sted, fortæller Lars Frost. Følger patienterne hele vejen Også for de gynækologiske patienter har afdelingen udviklet tiltag, der skal gøre forløbene bedre. Vi lavede nogle lean grupper for et par år siden, én for kejsersnit og én for fjernelse af livmoderen for at stoppe uhensigtsmæssigheder i forløbene, og der kom et ønske frem om større grad af samarbejde 16 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
På Gynækologisk/Obstetrisk afdeling har man de seneste år udviklet adskillige tiltag, der skal skabe bedre forløb for patienterne. Blandt andet en højere grad af samarbejde på tværs af ambulatorier og sengeafsnit. mellem ambulatoriet og sengeafdelingen. Så kom der en sparerunde, der gav muligheden for at prøve at gennemføre nogle af de mange idéer, blandt andet muligheden med fælles personaleressourcer, forklarer Lars Frost. Det betyder, at sygeplejerskerne på det gynækologiske sengeafsnit og i ambulatoriet i dag kan fungere begge steder og følge patienterne fra den ene del af forløbet over i den anden. På den måde får de større kendskab til hele forløbet for en patient, og ikke kun den del, der vedrører deres eget afsnit. Hurtigt fra opvågning til barselsgang Lean grupperne resulterede også i en anden form for procedure i forhold til kejsersnitpatienter, der efter operation kommer hurtigere over på barselsgangen end tidligere. Kejsersnitpatienter er jo ikke patienter, der skal opereres på grund af en sygdom, og derfor kom barselssygeplejerskerne til oplæring på opvågningen, så de kan håndtere de ting, man skal være opmærksomme på i opvågningsfasen. Det er meget bedre for mor og barn og giver mindre sygeliggørelse af kvinderne, som jo ikke er syge. Så i dag er mor og barn faktisk på barselsgangen en halv time efter et kejsersnit, fortæller Lars Frost. Endnu et tilbud til kvinder, der har født, er den barselsklinik, der sidste år blev oprettet. Formålet er at tilbyde støtte og råd til kvinderne, indtil sundhedsplejersken overtager på et tidspunkt i løbet af de første par uger efter fødslen. Det var et tiltag, vi satte i gang, dengang efterfødselsforløbet blev kortet drastisk i sidste sparerunde, så førstegangsfødende gik fra fem dage til to døgn på barselsgangen, og flergangsfødende nu bliver sendt hjem efter fire timer. Der kan barselsklinikken hjælpe mødre, der henvender sig om amning eller andet, der giver problemer. Planlagte akutte tider For at kunne være med til at lave excellente patientforløb er det nødvendigt at have et godt samarbejde med de praktiserende læger, og det har afdelingen bidraget til, blandt andet i forhold til planlægningen af tider i ambulatoriet. De seneste ti år har vi i ambulatoriet sat tre tider hver dag af til akutte patienter fra praksis, og det er noget, vi får stor ros for. Det er den type patienter, som har behov for at komme til hurtigt, men som ikke nødvendigvis skal indlægges. For en stor dels vedkommende drejer det sig om truende aborter, hvor det er optimalt at få en hurtig afklaring. Planlægningen og fordelingen af tider koordineres derudover også med Medicinsk Afdeling i forhold til udredning af eksempelvis patienter med kræft. Men også i forhold til mindre operationer har afdelingen kunnet optimere processerne med hjælp fra de privatpraktiserende speciallæger. Ved mindre ambulante indgreb, eksempelvis keglesnit og fjernelse af polypper i livmoderen, ser vi først på patienten den dag, hvor de skal opereres. Inden da har de været via egen læge forbi en speciallæge, og så kan man godt spare folk for at skulle her forbi til forundersøgelse og bruge en ekstra dag på det, fortæller Lars Frost. Af KAthRinE BisgAARD VAsE HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 17
Elektivt er også akut Der summer af travlhed på gangene, når man træder ind på Radiologisk Afdeling men også af entusiasme og gå på mod til af få tingene til at lykkes og gå op i en højere enhed til trods for en igangværende ombygning. De mange forskellige typer undersøgelser, der dagligt skal foretages på afdelingen, kræver stort overblik og høj ansvarlighed blandt andet fra koordinatorernes (lægesekretærernes) side. Logistikken er ikke blevet mindre kompliceret efter Center of Excellence, og egentlig kan man vel sige, at for mange af patienterne starter mødet med Center of Excellence på Radiologisk Afdeling. Lægesekretær Brita Susanne Brostrup Pedersen er en nøgleperson, når det gælder booking af undersøgel ser på Radiologisk Afdeling i Center of Excellence regi eller Tværfaglig Dagklinik (TD klinik). På sigt er det meningen, at alle skal kunne booke disse undersøgelser. Når patienterne deltager i et Center of Excellence forløb er de på Radiologisk afdeling at betragte som akut patienter forstået på den måde, at det er deres sygdoms alvor ikke patientens ambulant status, der afgør hvor hurtigt undersøgelserne skal foretages. Ofte kan patienterne have et meget kompliceret forløb med flere samtidige sygdomme eller mistænkes for at have okkult cancer. Patienterne skal derfor have tider til røntgen, scanning, blodprøver med videre hurtigst muligt, og derfor er de en slags akut patienter, selvom de er i et planlagt forløb. Brita Susanne fortæller, at der på forhånd er afsat tider til de forskellige typer akutte undersøgelser, hvilket selvfølgelig er en hjælp, selvom vi nogle gange løber tør for tider, siger hun. Er patienten henvist fra TD klinikken til udredning med ultralydscanning og røntgenundersøgelse af thorax (brystkassen), skal man tage højde for, at patienten ofte skal være fastende ved ultralydscanningen. Røngtenundersøgelsen kan foretages samme dag, og ultralydscanningen forsøger Radiologisk Afdeling at nå inden for 2 3 dage. Lige nu nås de hårde deadlines i 85 procent af tilfældene. Brita Susanne oplyser, at diabetespatienter ikke kan tåle at være fastende ret længe, så de skal have morgentiderne. Der er nok at tage højde for, men det er også dét, der er med til at gøre mit job så spændende, siger hun, mens hun kigger på sit farvestrålende skema med et hav af forskellige typer undersøgelser og tider til de forskellige patientkategorier. Hårdt på den gode måde At man som lægesekretær i Radiologisk Afdeling skal være en blæksprutte eller et venligt Medusa hoved, som ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsen kalder det, kan tydeligt illustreres med dette eksempel: En patient er indkaldt til en CT scanning. Radiologerne konstaterer vand i lungerne, og derfor skal patienten indlægges akut. Det er en lægesekretær fra Radiologisk Afdeling, der kontakter den praktiserende læge og fortæller om den akutte indlæggelse og som ligeledes kontakter Akut Modtage Afsnit og beder om indlæggelse af patienten. Radiologisk Afdeling undersøger i det hele taget mange lungepatienter, og afdelingslæge Jatin Thakur er specielt interesseret i lungepatienterne. Sammen med M3 og overlægerne Sven Nielsen og Frank Andersen er der udviklet et godt samarbejde. Jatin deltager i Medicinsk Afdelings lungekonference hver mandag, onsdag og fredag. I fremtiden er det afdelingens ønske i endnu højere grad at sætte det tværfaglige samarbejde på dagsordenen. Lægesekretær Hanne la Cour Ginnerup fortæller, at servicen er bedret, svartiderne er reduceret, og deadlines er blevet hårdere i forbindelse med Center of Excellence på den gode måde naturligvis til gavn for patienterne. 18 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg
Ny avanceret scanner I øvrigt har Radiologisk Afdeling også en lille MR scanner til arme og ben, som idrætsmedicinerne selv booker. Der er otte tider til rådighed i denne scanner om dagen, da den er langsommere end den store 1,5 Tesla MR scanner. Der er to læger tilknyttet den lille MRscanner, og der går sjældent mere end en arbejdsdag, før beskrivelsen foreligger. 80 procent er udredt allerede inden samme aften, fortæller Agnete Hedemann Nielsen. For at kunne opfylde den meget høje målsætning og indfri ambitionerne, som Center of Excellence og Regionshospitalet Silkeborg stræber efter, er det også vigtigt, at de rigtige rammer og apparaturer er til stede. Vi har været så heldige her på hospitalet at få endnu en CT scanner. Den nye scanner, som blev taget i brug i uge 23, er p.t. en af de mest avancerede og sikre scannere i Europa, og der er blevet indrettet et centralt kontor mellem hospitalets nu to CT scannere, således man kan betjene begge scannere fra det samme område. Man stimuleres således til at anvende den nye meget avancerede scanners mange nye muligheder, så man ikke forfalder til at gøre som vi plejer, forklarer Agnete Hedemann Nielsen. Samtidig er der også åbnet for et samarbejde mellem de forskellige lægelige specialer. Således glæder overlæge Lone Deibjerg fra Medicinsk Dagafsnit sig meget over den nye scanner. Hun har sammen med overlæge Lene Vejen udviklet et godt samarbejde omkring CT scanning af kranspulsårer. Som en udløber af dette er der i Radiologisk Afdeling indrettet et hjerterum med mulighed for at se EKKO undersøgelser (ultralydsundersøgelser), MR scanning af hjertet og CT KAG samtidigt. 10 undersøgelser på én dag Før Center of Excellence kunne patienterne i værste fald komme op på at skulle have 10 besøg på hospitalet for at blive udredt. Det kunne være frustrerende for patienterne og det kunne komme til at foregå over en lang periode. Derfor er det fantastisk med Samme Dags Udregning (SDU) og samarbejdet på tværs af specialer, fortæller Lone Deibjerg og giver et eksempel på et SDU forløb: En patient med åndenød ved anstrengelse og eventuelt trykken for brystet bliver henvist fra egen læge. Vi sender et spørgeskema ud til patienten sammen med indkaldelsesbrevet. Patienten tager skemaet med på undersøgelsesdagen. Inden patienten forlader hospitalet igen samme dag, kan han/hun have nået at deltage i adskillige undersøgelser på tværs af afdelinger og specialer. Alt dette kan netop lade sig gøre på én dag, fordi der er fokus på, at patienten så hurtigt og problemfrit som muligt kan få undersøgt alt, hvad der er nødvendigt for at blive udredt. Patienten har måske kun været forhåndsbooket til én af de ovenstående undersøgelser. Derfor kan det excellente patientforløb godt være en fleksibilitetskrævende og logistisk udfordring, og derfor kan elektive forløb være akutte. Center of Excellence er lig med megen logistik og ansvarlighed på tværs i Radiologisk Afdeling og mellem flere afdelinger, hvor alle skal vide, at lige netop deres job er vigtigt for et godt forløb for patienten. Både hurtighed og naturligvis en korrekt diagnose skal tilgodeses, selv om vi overgår til at være et elektivt hospital, vil vi få endnu flere akutte undersøgelser i fremtiden. Men det er kun godt, for dette er den rigtige vej for patienterne, siger Agnete Hedemann Nielsen. Af susanne MosgAARD guldhammer HospitalsenHeden silkeborg under kitlen nr. 02 / 2010 19
stafetten Klinisk diætist En klinisk diætist har gennemgået en ernæringsvidenskabelig uddannelse og har dybdegående viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom. Betegnelsen klinisk diætist kræver en autorisation udstedt af sundhedsstyrelsen ifølge Lov om kliniske diætister. Diætisterne mad er din medicin Lad mad være din medicin, udtalte lægekunstens grundlægger Hippokrates for 2400 år siden. I dag kan disse ord passende tjene som diætistens motto. På Hospitalsenheden Silkeborg er der ansat tre kliniske diætister, som har fælles kontor i en pavillon på Glentevej. De fungerer som et team og dækker sammen hele hospitalsenheden. Men hver især er de tilknyttet bestemte afdelinger, som de primært betjener. Derfor har de med tiden også specialiseret sig inden for de områder og typer patienter, som de hver især har med at gøre. Et team af specialister Annette Grøn er tilknyttet medicinske sengeafsnit M2, M3 og M4. Her fungerer hun som rådgiver for plejepersonalet, hvor hun har særlig kontakt til ernæringssygeplejerskerne. Derudover rykker hun ud i mere akutte situationer, hvor hun bliver tilkaldt typisk for at vurdere ernæringsbehovet hos underernærede patienter. Anne Marie Christensen betjener Ortopædkirurgisk Afdeling samt medicinske afsnit M1 og MD, hvor hun ligesom Annette rådgiver plejepersonalet og hjælper med at vurdere og udføre ernæringsterapi på patienter. Begge fungerer samtidig som vejledere for patienter, der enten er udskrevet fra hospitalet eller er henvist af egen læge. Lene Ommel har ansvaret for hele Hammel Neurocenter. Her er arbejdet med 20 under kitlen nr. 02 / 2010 HospitalsenHeden silkeborg patienter af en lidt anden karakter og handler hovedsagligt om at lave beregninger af sondeernæring til hjerneskadede. Derudover har hun nogenlunde samme opgaver som de andre to. Alsidigt job Alle tre diætister udfører et væld af forskellige opgaver. Jeg er rigtig glad for mit job. Det er et lille hospital med kun tre diætister, men vi skal stadigvæk udføre alle diætist funktionerne som et hospital behøver. Det betyder, at vi alle kommer i kontakt med mange mennesker og har meget afvekslende opgaver. Jeg kan også direkte opleve de positive effekter af mit arbejde, for eksempel når jeg har en diabetes patient, der får bedre styr på sit blodsukker, fortæller Annette. Anne Marie er enig i, at det er de alsidige funktioner og samarbejdet med mange forskellige faggrupper, der gør jobbet som klinisk diætist interessant. Lene tilføjer, at det også rent fagligt er udfordrende at arbejde som klinisk diætist på HSI. Ernæringsområdet er jo i sig selv spændende. Beregninger for sondeernæring kan for eksempel være ganske komplekse og udfordrende. Og så er det lærerigt at følge effekterne og se, om man har ramt rigtigt og med hvilke midler. Det må være så let Diætister bliver nogle gange mødt med en fordom om, at det må jo være let det der, fortæller Anne Marie. Nogle tror vi bare skal fortælle, hvad man må og ikke må spise. Men det er ikke bare sådan at finde rundt i dét med mad, fortæller Anne Marie og forklarer, at en diæt er meget specifik. Den skal målrettes den enkelte patients behov, som afhænger af det konkrete sygdomsforløb, patientens fysiske tilstand og en lang række andre faktorer. Det er i øvrigt sjældent, at en patient kommer med kun en sygdom, indskyder Annette. Vores opgave er at skelne skidt fra kanel og aflive de mange myter, der florerer omkring kost og diæt, men det handler ikke om helse som sådan. Vores kostvejledning er meget mere målrettet og er designet til at supplere selve sygdomsbehandlingen, siger Anne Marie. Selv om alle tre diætister er glade for deres arbejde, kan det være en udfordring at være en lille faggruppe i en stor organisation, så de kan godt føle sig lidt overset indimellem. Så vi må råbe højt, hvis vi for eksempel ser, at der er et nyt projekt under opsejling, hvor vi kunne bidrage, men ikke nødvendigvis er blevet inviteret, fortæller Anne Marie grinende. Diætisterne giver stafetten videre til køkkenpersonalet. Af RADoMiR gluhovic