HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 73/2011 (1. afdeling) Rodmund Nielsen (advokat Bjørn á Heygum) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) og P/F Wenzel (advokat Christian Andreasen) og Sag 74/2011 Bjørn á Heygum (selv) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) I tidligere instanser er afsagt domme af Retten på Færøerne den 22. december 2009 og dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 19. januar 2011. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jan Schans Christensen.
- 2 - Påstande I sag 73/2011 har appellanten, Rodmund Nielsen, over for indstævnte TAKS gentaget sine påstande for landsretten om, at TAKS skal betale 43.080,55 kr., subsidiært 15.334 kr. Såfremt TAKS måtte blive frifundet, har Rodmund Nielsen over for indstævnte P/F Wenzel gentaget sine påstande for landsretten om, at P/F Wenzel skal betale 43.080,55 kr., subsidiært 15.334 kr. TAKS og P/F Wenzel har påstået stadfæstelse. P/F Wenzel har endvidere nedlagt påstand om, at TAKS skal friholde P/F Wenzel for ethvert beløb inklusiv renter og omkostninger, som P/F Wenzel måtte blive dømt til at betale til Rodmund Nielsen. TAKS har over for friholdelsespåstanden påstået frifindelse. I sag 74/2011 har appellanten, Bjørn á Heygum, nedlagt påstand om, at indstævnte, TAKS, skal betale 42.400 kr. med procesrente fra sagens anlæg. TAKS har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår betaling på Færøerne af meromsætningsafgift (også kaldet merværdiafgift mvg) af registreringsafgift på biler i perioden fra den 1. maj 1999 til den 28. april 2005. Hjemmel Det er i 1, stk. 2, i den færøske lagtingslov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. foreskrevet, at registreringsafgift af biler skal betales samtidig med at køretøjet indregistreres, og det er i 11, stk. 1, i den færøske færdselslov bestemt, at registrering skal ske, før bilen tages i brug. Den, der på Færøerne til egen brug køber en ikke-registreret bil hos en bilforhandler, skal således registreres som ejer inden ibrugtagning, og der skal ved denne registrering betales registreringsafgift.
- 3 - Med hensyn til meromsætningsafgift er det i 1 i den færøske lov herom (lagtingslov nr. 136 af 8. september 1992) angivet, at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til landskassen i alle led af den erhvervsmæssige omsætning af varer og ydelser samt ved indførsel fra udlandet. Om beregningen af mvg gælder ifølge mvg-lovens 7, stk. 1, at ved afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser er den afgiftspligtige værdi vederlaget, heri ikke medregnet afgiften efter denne lov. Efter 7, stk. 2, litra a, medregnes i den afgiftspligtige værdi afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som svares i forbindelse med indførsel fra udlandet, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning. Højesteret tiltræder, at registreringsafgiften ikke efter denne bestemmelse skal medregnes i mvg-grundlaget. Registreringsafgiften er nemlig ikke opkrævet af tidligere omsætningsled, den svares ikke i forbindelse med indførsel fra udlandet, og der påhviler ikke en bilforhandler en pligt til at betale registreringsafgift ved salg af en bil. Registreringsafgiften kan endvidere ikke anses for en del af vederlaget efter 7, stk. 1. Det er da også udtrykkeligt anført i forarbejderne til mvg-loven fra 1992, at registreringsafgift i forbindelse med salg af biler ikke skal medregnes i den meromsætningsafgiftspligtige værdi. Som begrundelse herfor er det anført, at registreringsafgiften principielt skal betales af den, i hvis navn motorkøretøjet bliver registreret (køber). Efter registreringsafgiftsloven fra 1992 var grundlaget for beregning af registreringsafgiften for motorkøretøjer salgsprisen fra sælger på Færøerne, jf. lovens 2. Det blev ved en lovændring i 1995 præciseret, at registreringsafgiften skulle beregnes af salgsprisen inklusive meromsætningsafgift. I 1999 blev 2 i registreringsafgiftsloven ændret således, at grundlaget for beregningen blev indsnævret til den toldpligtige værdi ved indførsel til landet (CIF værdien færøsk havn), jf. lov nr. 31 af 23. april 1999. Det er i forarbejderne anført som begrundelse, at der havde været administrative problemer forbundet med at kontrollere afgiftsberegningen, fordi registreringsafgiften ikke indgik i grundlaget for beregning af mvg. Lovgiver ønskede derfor at ændre
- 4 - reglerne således, at der fremover skulle beregnes mvg af registreringsafgiften, hvilket ifølge forarbejderne ville betyde, at mvg-reglerne vedrørende motorkøretøjer kom til at svare til de regler, der var gældende for alle andre importerede varer. Meningen med ændringen af registreringsafgiftsloven var ifølge forarbejderne at foretage en afgiftsomlægning ved at forøge mvg-beregningsgrundlaget, idet der fremover skulle betales mvg af registreringsafgiften, samtidig med at beregningsgrundlaget for registreringsafgiften skulle indsnævres, idet der ikke længere skulle betales registreringsafgift af mvg. Efter forarbejderne ville konsekvensen af omlægningen være, at mvg og registreringsafgift tilsammen ville udgøre samme beløb som tidligere. Dette forhold er bl.a. illustreret ved de beregningseksempler, der fremgår af det bilag, som udgjorde en del af lovforslaget, og hvoraf en del er gengivet i landsrettens dom. I overensstemmelse med formålet med omlægningen af afgifterne blev 2 i registreringsafgiftsloven som nævnt ændret således, at beregningsgrundlaget for registreringsafgiften blev indsnævret. Derimod blev der ikke samtidig gennemført en ændring af mvg-lovens 7, som neutraliserede virkningen af den nævnte indsnævring gennem en udvidelse af beregningsgrundlaget for mvg en. Dette blev i forarbejderne til den lov, der ændrede registreringsafgiftsloven, begrundet med, at det ikke var nødvendigt at foretage ændringer i mvg-loven, fordi der skal beregnes mvg af registreringsafgift ved registrering, hvis reglerne i loven om registreringsafgiften på motorkøretøjer mv. bliver ændret, således som det er foreslået i dette forslag. Højesteret finder, at dette ræsonnement beror på en misforståelse. I og med at mvglovens 7, stk. 2, litra a, stod uforandret siden 1992, var der ikke i denne lov hjemmel til at opkræve mvg af registreringsafgift. Herefter, og idet det, der er anført om retssædvane og kutyme samt om udlæg for bilkøberen, ikke kan føre til et andet resultat, finder Højesteret, at der ikke har været hjemmel for TAKS til at opkræve mvg af registreringsafgift i perioden fra den 1. maj 1999 til den 28. april 2005. Det bemærkes, at loven om registreringsafgift blev ændret ved lov nr. 41 af 27. april 2005, så der som tillæg til registreringsafgiften skal betales en ekstraafgift på 25 % af registreringsafgiften, jf. 1, stk. 2, i loven. I forarbejderne til denne lovændring er det anført, at der ikke
- 5 - skal beregnes mvg af registreringsafgiften og ekstraafgiften. Det fremgår endvidere, at mvg og registreringsafgift tilsammen vil udgøre samme beløb som hidtil. Tilbagebetaling Spørgsmålet er herefter, om bilkøberne kan kræve at få tilbagebetalt de beløb, som de ved køb af biler i perioden 1999-2005 uden fornøden lovhjemmel har betalt i mvg af registreringsafgiften. I tilfælde, hvor det offentlige har opkrævet afgifter uden hjemmel, er det klare udgangspunkt, at afgifterne kan kræves tilbagebetalt. Ved lovændringerne i 1999 og 2005 var det hensigten, at det samlede beløb, som en køber efter lovændringerne skulle betale i mvg, registreringsafgift og efter 2005 ekstraafgift, skulle være uændret. Disse hensigter har lovgiver klart givet udtryk for i forarbejderne til lovændringerne både i 1999 og i 2005, og det skyldes således alene en misforståelse ved udformningen af lovgivningen, at der ikke blev skabt den fornødne hjemmel i mvg-loven. Det må lægges til grund, at der i perioden 1999-2005 er sket opkrævning af afgifter i overensstemmelse med disse hensigter med lovgivningen, uden at der er gjort indsigelse mod opkrævningen af den omhandlede mvg, idet alle involverede parter, både afgiftsmyndighederne, bilforhandlerne og køberne, i denne periode har været af den opfattelse, at opkrævningen skete med fornøden lovhjemmel. En imødekommelse af krav om tilbagebetaling som følge af, at en misforståelse har medført, at der opstår en fejl i samspillet mellem mvg-loven og registreringsafgiftsloven, vil give en vilkårlig kreds af bilkøbere en ubegrundet og uventet gevinst. Under disse ganske særlige omstændigheder finder Højesteret, at udgangspunktet om tilbagebetaling må fraviges. Herefter og da det, som appellanterne i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tager Højesteret ikke påstandene om tilbagebetaling til følge og stadfæster landsrettens dom. Sagsomkostninger Efter sagens karakter og grundlag skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen instans til nogen anden part.
- 6 - Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen instans til nogen anden part.