Hjernevask Propaganda



Relaterede dokumenter
2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Prædiken til 7. s. e. trin. kl i Bording

Med Pigegruppen i Sydafrika

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

1. søndag efter Trinitatis

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Transskription af interview Jette

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Juledag d Luk.2,1-14.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Thomas Ernst - Skuespiller

Fra Rigsdagsbrand til Verdensbrand

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Det lover jeg dig -3


18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Denne bog har lix 20.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Opgaver til Med ilden i ryggen

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Juleaften. 24.dec Malmhøj kl Vium kirke kl Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl.16.00

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

Septuagesima 24. januar 2016

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Side 3.. Håret. historien om Samson.

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Selvkontrol. Annie Besant.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Søndag seksagesima 2015 Hurup

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Passion For Unge! Første kapitel!

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Langfredag, Hurup Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Studie. Den nye jord

Den lille dreng og den kloge minister.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Transkript:

Kapitel 4 Hjernevask Propaganda Propagandaminister Goebbels Hemmeligheden ved propaganda er helt at gennemsyre den, som propagandaen skal nå, uden at han overhovedet bemærker det. Popaganda har en hensigt, men den skal skjules så klogt og virtuost, at den, den er møntet på, slet ikke bemærker den. Stiller denne programtale særlige krav til din og min skarpsindighed? 02.05; 1933: Fagforeningerne i Tyskland forbydes. Forbud mod strejker. Oranienburg ved Berlin bliver den første kz-lejr; mere end 1 million kommunister, socialdemokrater og intellektuelle uskadeliggøres, deporteres eller bliver myrdet før nazismen er knust. 14.07; Lov mod nydannelse af partier; et-partistat; Hitler erklærer Tyskland i undtagelsestilstand; diktaturet er indført og demokratiet sat endegyldigt ud af drift. Dermed er enhver sammenligning med et retssamfund forsvundet. 12.11; Første rigsdagsvalg i et-partistaten. Nazisterne får 44 % af stemmerne. Den tyske embedsstand, hele bureaukratiet forholder sig passivt. Ti tusinder at tyskere, er på flugt til udlandet, snart er Tyskland nærmest kemisk renset for modstandere af det nazistiske styre. Oppositionen er henvist til en tilværelse nådesløst forfulgt af angivere (stikkere) og Gestapo. Goebbels 157/- Oranienburg 124 Gestapo 73, 85, 88, 134, 159 61

På gader og stræder mindede plakater bannere tyskeren om, at jøden var fjenden, der var skyld i alle ulykkerne. Fra højtalere ude og hjemme tordnede propagandaen ud. Vore reklamekampagner er nok massive og i stand til umærkeligt at ændre vor bevidsthed, så man i stedet for at tænke på havregryn har fået billedet ind af og eksempelvis siger: «Ota Solgryn». Lidt hjælp til dig Stapo er forkortelse af Stats Polizei; altså Statspoliti; Gestapo er Geheimnische Stats Polizei, altså det hemmelige statspoliti. På et tidligt tidspunkt får Hitlers højre hånd Himmler kommandoen over Gestapo, dermed fik nazisterne også den fulde kontrol med denne magtfulde og frygtede organisation. De unge tyskere havde det ikke nemt Nürnbergertavlerne blev vejvisere for dem i seksuallivets mysterier forestil dig, at et ungt par mødes, den søde musik opstår, de bliver forelskede, hvilket ikke er så ualmindeligt blandt unge. Tror du på, at de hver især har fremvist en ren arierattest for hinanden, inden de gjorde det «fine,» dvs. elske med hinanden? Problemerne var komplicerede, uanset om slagmarken var på soveværelsets lagener eller ved krigsfronten. Jøden blev fremstillet som ågerkarlen, pengepugeren, der sad godt gemt i sit slot og talte sine umådeligt store rigdomme, som han havde erhvervet sig ved at udnytte hæderlige, hårdtarbejdende, men noget naive tyskere, som på grund af sygdom eller lignende, uforskyldt var kommet i økonomisk uføre og dermed havnet i den fæle jødes klør. Selvfølgelig har der også været velhavende jøder, men virkeligheden var dog, at størsteparten af jøderne var adskilt fra det øvrige samfund og levede i særlige bydele, kaldet ghettoer. 62 Himmler 86, 156, 157, 161, 165/- Ghetto 146/- Nürnberglov - tavler 37, 57

Dermed var mulighederne for at få et arbejde, og et liv som andre uhyggeligt forringet; derfor levede de fleste jøder i Europa og USA i fattigdom i byernes slumkvarterer. De jøder, der faldt mest i øjnene på racisterne, var den jødiske middelklasse, forretningsdrivende og folk, der havde en uddannelse, f.eks. som læger, advokater eller lignende flittige, stræbsomme mennesker. Mange jøder var og er kristne og her er noget af det uhyrlige, mange havde som andre tyske statsborgere kæmpet ved fronten i Første Verdenskrig, de havde gjort deres pligt für das Vaterland, mange var endog højt dekorerede, de følte sig som tyskere og ikke specielt som jøder, men alligevel blev også de forfulgt. Propagandaens folk er dygtige, de er metodiske; de ved præcist for hvem, hvordan og hvornår de skal slå på propagandatrommerne. Børn og unge skole hjem Den tyske nazistiske propaganda trængte helt ind i de tyske hjem. I skolerne frittede læreren børnene ud om forældrenes meninger og holdninger. De voksne er nu blevet bange for deres egne børn. Ikke fordi de mistænkte deres børn for at være onde, eller for at de ville skade dem bevidst, men simpelthen, fordi børn er ude af stand til at gennemskue ondskaben, og i deres barnlige uskyld kunne bringe forældrene i ulykke. Intet var overladt til tilfældet. Systematisk spillede man på alle de strenge, der kan påvirke et menneske. Lad børnene her være eksemplet på en forbryderisk tilsidesættelse af et individs ret til fri meningsdannelse. 63

Jødiske privatskoler oprettedes for at beskytte forældre og børn. Tyske børn optræder som spioner overfor deres kære, de blev nazisternes forlængede arm. De forsvarsløse børn og unge Børn er i sagens natur oftest tro mod de voksne; de skal lytte, de skal lære og husk endelig, de voksne har jo altid ret. Prøv lige at vurdere om, de tyske børn havde nogen som helst chance for at blive andet end gode nazister. 64 Hvordan ville du selv være blevet? Sæt dig i dette tyske barns sted. Du har fra ganske lille leget med naboens børn, I leger godt sammen; en af dem, Judith bliver din bedste ven. Sammen begynder I skolen. I sidder ved siden af hinanden, I holder sammen, især hvis en af jer bliver drillet; men i anden klasse begynder der at ske noget nyt. I får en ny lærer, klassen bliver pyntet op med flag og hagekors. Morgensangen og morgenbønnen bliver afskaffet; nu skal I alle med strakt højrearm foretage nazihilsen og råbe en hyldest til føreren. Igen og igen skal I råbe: «Sieg heil». Du får at vide, at du skal være flittig, du skal være dygtig, du er Det Tyske Storriges fremtid, du er ikke en hvem som helst, du er af en udvalgt race, du er nemlig arier, et overmenneske, der skal herske over undermennesker. Du og dine landsmænd er blevet uretfærdigt behandlet; man har frarøvet dig og dine ariske racefæller kostbar tysk jord; som det igennem århundreder har kostet blod at erobre; men nu vil Føreren bringe dig og den tyske nation tilbage, til et Stortyskland, der vil beherske det nye Europa. Denne «grammofonplade» kører igen og igen; i skolen, i radioen, selv hvis du lukker op for børnetimen. Når du går i byen for mor, kan du ikke vende blikket nogetsteds. Over alt på plakater på husmure, møder du propagandaen. Mor og far spørger ikke længere til skolen som før. Tidligere var de interesseret i, hvad du lærte i de forskellige fag, men nu spørger de til lærerne, hvad siger lærerne, hvad gør de?

Da du fortæller dem, at læreren har spurgt dig og alle dine kammerater om, hvilke billeder, der hænger hjemme hos dig på væggene, stivner dine forældre. «Skrev læreren noget ned»? «Ja, hver gang hun spurgte en af os, noterede man ned i en lille sort bog». Din mor og far virker bange, urolige. Hvorfor? Næste dag kommer din far hjem med et billede af Hitler, medens han hænger det op, siger han, du må godt fortælle læreren, at du har fået et nyt billede af Føreren. Faderen hængte et billede op af Hitler. Var han blevet nazist? Hvorledes ville du og dine forældre blive påvirket og hvordan ville I reagere? Husk lige på, at de omtalte børn var omkring syv og otte år. Ved tavlen bag læreren bliver et billede af føreren, Adolf Hitler hængt op i glas og ramme. Flot billede imponerende kriger. Hængte man et lignende billede op i hjemmet? Læreren fortæller dig nu, at Tyskland kunne have været et rigt land; tyskerne er dygtigere end alle andre. Tyskerne, arierne er et folk, der kan og vil noget; arierne er de bedste, de er overmennesker, de skal blive til Herrefolket. Men desværre er der fjenderne; det er jøderne, sigøjnerne, englænderne, franskmændene, kommunisterne og pacifisterne. 65

De har stjålet og plyndret; det er dem der er skyld i den tyske fattigdom, men det bliver ændret nu, for vi har fået den nye lov. (Den nazistiske racelov kaldet Nürnbergloven). Vi tyskere skal skabe det nye Stortyskland og herske over det nye Europa. Forestil dig, at du sidder i klassens hyggetime; læreren lader snakken gå, men lidt efter lidt drejes samtalen ind på det enkelte hjem. «Hvem kommer hos jer? Hvad snakker I om? Hvilke stationer stiller din far ind på, når I hører radio?» Det blev i Nazityskland forbudt at lytte til udenlandske radiostationer. Under den tyske besættelse af Danmark satte tyskerne støjsendere ind mod engelske sendere. Det gjorde det næsten umuligt at høre andet end hylen. Oplysningerne gav læreren videre til Gestapo. Eller forestil dig at, læsebøgerne var nye, de var ikke som de gamle, nu de er fulde af billeder med heltemodige soldater i kamp og når du læste op, kunne det lyde således: «Der er gode og dårlige mennesker, de gode er ariere, som næsten altid er lyse, blåøjede og stærke; de er tyske. De onde har for det meste mørkt hår, store krumme næser og et lusket udtryk i øjnene. De er jøder, og de er den største fare for det tyske folk; derfor er det vor pligt at bekæmpe dem». Når du læste op, skulle din stemme sitre af begejstring, før du fik ros af læreren. Under besættelsen afvæbnede vi en tysk officer ved at stikke en pistol i nakken på ham. Han jamrede: «Jeg er østriger». Dengang kendte jeg fra propagandafilm kun, at 99,9% af østrigerne tiljublede nazisterne ved deres indlemmelse i Det tyske Storrige, men ikke den ydmygelse, som jøder blev udsat for i Wien. Her ser du jøder, der på knæ tvinges til at vaske gaderne. Blandt tilskuerne er børn. Modstanden mod terroren var nul. Først ydmygelse så gaskammer. Tysk grundighed. 66

Jungvolk Hitlerjugend Allerede fra det 6. år skulle børnene møde i naziorganisationer og blev der udsat for en massiv propaganda. Forældrene havde meget svært ved at modvirke denne propagandas virkninger, fordi børnene blev udsat for snedige spørgsmål, der skulle afsløre forældreholdninger. Små gryder har også ører, siger man, men det er jo ikke vanskeligt at provokere et barn til at udbryde: «Jamen, min far siger». Ved det tiende år indtrådte børnene i Jungvolk og aflagde eden: Ved denne blodfane, der repræsenterer vor fører, sværger jeg at vie al min energi og styrke til vort lands frelser, Adolf Hitler. Jeg er villig og rede til at ofre mit liv for ham. Så sandt hjælpe mig Gud. Hitlerjugend fik regulær militær træning og fik udleveret et sandt mordvåben af en dolk med indskriften: Blut und Ehre. Hitlerjugend 156 67

Militær træning af drenge foregik ikke kun i Tyskland. Den forherligelse af krig, som skete dér, i Italien og i Japan, var en af årsagerne til, at krigsforbrydelser kunne gennemføres i det omfang, som skete. Øjenvidneberetninger eksempelvis fortæller entydigt, at de unge tyskere ikke skød varselsskud, men skød for at dræbe fanger. Beretningen fra marinesoldaters massakre på værgeløse, udsultede KZ-fanger i Lübeck maj 1945 er blot et af vidnesbyrdene. SA-stormtropper på jagt efter jøder i Berlins gader. Tyskerne så passivt til, når disse bøller og gadedrenge forulempede selv ældre mennesker. Politiet fandt på mange kneb for at fuldende ydmygelsen af deres landsmænd og medborgere. Mange tyske navne kan ikke skelnes fra slaviske eller jødiske, derfor var jøders pas forsynet med yderligere et navn, der udelukkede tvivl f.eks. Abraham eller Isak. Bemærk de meterhøje plakater med antisemitisk propaganda. Optagelsesbetingelser til Waffen-SS i Danmark afskrift: «Den, der forsynder sig mod vort blod, hører ikke til hos os; den, der ikke holder sin slægt hellig, ham kender vi ikke. Korpset optager alle våbenføre, danske mænd, der er af arisk æt og underkaster sig korpsets love... For hele korpset kræves for at blive medlem arierattest og bevis for at være ustraffet. Kontingentet er mindst 2 kr. om måneden, hvoraf halvdelen går til Schalburgfonden. 68 SA 51, 55, 56, 86

Indmeldelsesskema for krigsfrivillige til Waffen-SS, dermed også til Frikorps Danmark, og Schalburgkorpset. Familienavn:...Fornavn... Født d...fødested... Bopæl...Gade og husnummer...stilling:...straffet: Ja / nej Jeg er af arisk afstamning Gift:...ja /nej børn... Har tjent i den danske hær fra...til... Jeg forpligtiger mig for krigstid, 4 år eller 12 år Hvad der ikke passer, bedes overstreget: den... underskrift:...» afskrift slut Lidt hjælp til dig: Waffen-SS var som tidligere omtalt en speciel enhed, direkte under nazistisk kommando. I de besatte lande oprettedes SS-afdelinger. I Danmark meldte 12000 sig til Frikorps Danmark. 6000 kunne bruges. Som krigen skred frem, dannedes andre korps, et af dem var Schalburgkorpset. Jødestjernen skulle bæres synligt. At jøden var en fjende kunne virke så overbevisende på svage sjæle, at de på åben gaden ikke blot generede, men ligefrem overfaldt jøder. Frikorps Danmark 157 SS 51, 86, 96, 102, 112, 120 69

For veludført tjeneste kunne SS folkene få en mindre bondegård (Siedler), når de havde fremskaffet det nødvendige LEBENSRAUM ved at have udryddet lokalbefolkningen. Muligvis er jeg dummere end de fleste, men jeg må melde pas, hvis jeg med mine forfædres noget omtumlede tilværelse in mente, skulle have fremskaffet en ren arierattest. Jeg ville givetvis have stået med håret i postkassen, for hvor skulle man henvende sig? Hvem ville kunne finde ud af det for mig? Nu tror jeg nok, at bestikkelse og især tabene på Østfronten efterhånden lettede forretningsgangen, køen blev vel også mindre, efterhånden som krigen skred frem Værnepligt indføres; krigen forberedes Hæren sikres kanonføde ved udnævnelse af de tyske kvinder til fødemaskiner. Tyske kvinder fik ved det fjerde barns fødsel en medalje, et mutterkreutz. Særlige vielsesritualer blev foretaget af SS, men kun for SS-folk, nogen protesterede, fordi man følte, at man dermed tilsidesatte kirken. Præster, der protesterede blev sat i koncentrationslejre, en af dem var pastor Niemüller. Unge med et nordisk udseende, blå øjne og lyst hår blev udvalgt til at avle racerene ariere i avlscentre, (Lebensborn) SS-lejre, feriehjem eller rekreationshjem. Her mødtes de særligt udvalgte, racerene, ariske, unge mænd og kvinder i forplantningens tjeneste. De kommende frontkæmpere startede krigen på lagenerne. Almindelige dødelige ville nok blive forargede ved denne form for seksuelle udfoldelser og mene, at det var i strid med moralen og noget af en synd, men ikke her; her bollede man løs på kryds og tværs under stønnen: Sieg Heil! Ikke af kærlighed, ikke af lyst, aber für das Vaterland. Rekorden ved en uges hårdt «forplantningsarbejde» skal have været 1000 svangerskaber. Du må ikke synde mod dit blod hvordan skal det forstås? 70

Produktion af kanonføde og fremtidens Herre- og overmennesker blev sat i systematisk produktion. I «ferielejre» bollede særligt udvalgte eksemplarer af den «ariske» race på livet løs. Om de henrykt har stønnet: «Sieg Heil», medens de kæmpede krigen på lagnerne für Das Dritte Reich, fremgår ikke af arkiverne. Eksempler på nogle af lovens konsekvenser En tysk, «arisk» familie havde igennem flere år brugt en dygtig jødisk læge, som de og børnene var glade for, men det var nu forbudt. Et «jødesvin» måtte ikke berøre en arier, langt mindre et arisk barn. En jødisk velhaverfamilie kunne ikke ansætte ariske damer under 45 år i huset, arierne var bange. Kan du sige mig for hvad? Et jødisk barn kunne ikke deltage i gymnastik i skolen eller andre sportslige aktiviteter, da det var forbudt jøder at bade sammen med «rene» ariere. Ligner det vore danske problemer med arabiske piger, der bærer tørklæde i skoler eller på deres arbejde og børn, der ikke kan deltage nøgne i skolebadningen? Den tyske kvinde får medalje for at producere 4 stk. kanonføde og en lykkelig fremtid er sikret. 71

Den tyske kvindes lykkelige fremtid Et mutterkreütz var belønningen til den tyske kvinde, når hun havde produceret tilstrækkelig kanonføde fire børn. Propagandaen for storfamilien i Det Stortyske Rige var reaktionært og modsat de fremskridtsvenlige kræfter på samme tid i demokratierne. Her arbejdede man for kvinders ligestilling og frigørelse. 72

Krigslege - Krigslegetøj Jeg har altid troet, at der mentalt ikke var de store forskelle på drenge og piger, troet på, at deres lege var betinget af deres opdragelse. Men da jeg fik mine egne to børn måtte jeg sande, at der fra naturens hånd var nedfældet markante forskelle. Pigerne legede med dukker, pigerne kunne mundhugges, medens drengene fra første færd elskede at prøve kræfter, at slås og foretrak krigeriske lege. Kunne de finde en stump bræt, blev det hurtigt til et våben af en eller anden slags. At forældre og erhvervsliv har fremmet produktion og salg af krigslegetøj har ikke formindsket lysten til at lege krig. De plasticvåben, der fremstilles i dag ligner til forveksling rigtige våben. Flere af modellerne har jeg in natura brugt i praksis under besættelsen, selv i dag kan jeg først konstatere, om der er tale om legetøj, når jeg har dem i hånden. Salg og indførsel af legetøjsvåben er forbudt i Israel, her vil man ikke løbe den risiko, at en person med legetøj i hånden forveksles med en terrorist. På grund af den megen terrorisme skyder man først og spørger bag efter. Risikoen for at våben (legetøj) bliver brugt ved væbnede røverier i Danmark og at en forveksling kan koste liv, ligger lige for, men endnu har ingen taget initiativ til at indføre et forbud mod salg af legetøjsvåben. En dansk betjent blev skudt ned og dræbt af bankrøver. Skal der flere lig på bordet for at få indført et forbud? En opposition eksisterede ikke i Tyskland den var gået under jorden forfulgt af stikkere og Gestapo myrdet buret inde eller flygtet til udlandet. Frænde er frænde værst, siger man. Ordsproget passer fortrinligt på nazister. Med bistand fra Himmlers SS myrdede Hitler sine tidligste tilhængere, bl.a. den forhadte SA-leder Röhm. Lad dette belyse den nazistiske grundighed; enhver trussel blev skånselsløst tilintetgjort. De lange Knives nat kostede mellem 3 og 4.000 nazister livet. Gestapo 61, 85, 88, 134, 159 73

Nazister hængte nazister op i slagtehusets kroge; og myrdede dem; Titlen for gerningen er: De lange knives nat. Disse kæmpeparader imponerede svage sjæle også ledende danske politikere. De tog modet fra enhver, der drømte om at stritte imod. Da jeg under besættelsen overværede syngende tyske soldater og tyske militærorkestre, fandt jeg overmagten så overvældende, at jeg vurderede, at enhver form for modstand ville være lige så nytteløs som at bede en myre tisse en elefant i øjet. 74

Hør dog på min prædiken Propaganda den indre, sorte svinehund terror Igennem århundreder er menneskehedens børn blevet fyldt med fordomme og myter af folk, der taler de sorte svinehundes sprog. Mange får uhumskhederne ind med modermælken, forstået på den måde, at man i vidt forskellige sammenhænge pø om pø får små tilsyneladende uskyldige fordomme præsenteret. Som regel for ubetydelige, for meningsløse til, at man i øjeblikket reagerer, reflekterer, for pludselig at opdage, hov, har du nu også taget det til dig, som dit eget? Mange lærer aldrig at lytte, lærer aldrig at skelne mellem de ofte bittesmå nuancer, fordi det ofte er tilsyneladende pæne mennesker, der serverer uhyrlighederne; ofte på en så tilsløret måde, at man udover at være i god træning skal være ret skarpsindig for at skille skidt fra kanel. Mange kan ikke indse og forstå, at de har en rolle har medansvar og bør handle derefter. De føler sig ubetydelige de har ingen indflydelse det nytter alligevel ikke de har givet op på forhånd. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 sneg flere og flere ord sig umærkeligt ind i min dagligdag. Hvis vi drenge spillede med kugler og der blev snydt, var det blevet almindeligt at sige, «du jøder. Din jødesmovs.» Som barn vidste jeg ikke, hvad en jøde var. Det var nazipropagandaen, der havde sneget sig ind. Vi forbandt ikke mere med disse begreber, end hvis vi hånede med betegnelser, som du er åndssvag, eller du er en brilleabe. Husk Göebbels ord: «Propaganden skal gennemsyre den, som propagandaen skal nå, uden at denne bemærker den». I Nazityskland krævedes ikke den store skarpsindighed. Gik du på gaderne, mødtes du overalt af plakater og bannere, der indoktrinerede budskaberne. Lukkede du op for radioen tordnede militærmusik og propaganda ud. I skoler, på arbejdspladser fyldtes du med propaganda. 75

Du skulle møde op til de store parader og er vel som de fleste blevet grebet af deres imponerende pragt og af stemningen, hvis du ikke ligefrem blev hyptoniseret. Det er en almen menneskelig reaktion, at blive hidset op af mange menneskers skrål og skrig, hvad enten det er i en demonstration eller til en fodboldkamp. Betegnelse massehysteri suggestion. Den nazistiske propaganda var systematisk og djævelsk dygtigt gennemført og netop dette, at man tudede børn og unge ørerne fulde, kan være noget af forklaringen på vanviddet. Havde de lært af nazisterne? Bag jerntæppet Tjekkoslovakiet 1947 48. I to korte perioder arbejdede jeg i Tjekkoslovakiet og opdagede der rækkevidden eller rettere nogle af konsekvenserne ved et diktaturs undertrykkelse. En af mine kolleger, som jeg satte megen pris på, var, hvad jeg vil betegne et vågent og aktivt menneske. På faglige møder fremsatte han sine synspunkter og på trods af sprogbarrieren var jeg ikke i tvivl. De passede ikke med systemets tro vogtere partipamperne. Han var en særdeles dygtig fagmand, men blev nu anbragt med noget af det dårligst betalte arbejde, der til gengæld var sundhedsfarligt, støjende og kunne svine selv en neger sort. Der kom indberetninger fra stikkere i boligkomplekset også her havde han sine meningers mod. Resultat? Desværre skulle hans pæne, centralt beliggende lejlighed bruges til andet formål, og min ven måtte flytte ud i saneringsmoden rønne, beliggende fjernt fra alt og alle. Transporttiden til og fra arbejde var nu sammenlignelig med mindre rejse på kontinentet. Men han var endnu ikke dresseret, så han endte ude på landet og blev sat til at luge roer og muge møg ud. (Vor senere breveksling foregik af hensyn til hans sikkerhed og overlevelse via brevsteder.) Her mistede jeg kontakten til ham. Dette overvågningssystem har efter mit skøn store lighedspunkter med det nazistiske, og hvad vi ellers kender fra undertrykkende regimer, sidst og ikke mindst Sadam Husseins i Irak. 76

Vi må ikke glemme andre nationers reaktioner. Kulturrevolutionen i Kina er et af mange eksempler, hvor man smadrede århundreders kulturværdier. På min tur i Kina i 1996 vadede jeg i skærver fra årtusindgamle billedhuggerværker og var mere end fortvivlet over menneskets dårskab. Gandhi og freden i München demokratiernes passivitet? Afskrift i uddrag: «MENNESKET OG MAGTEN januar 1939 Gandhi skrev: Den fred, der blev vundet i München, er en sejr for voldsanvendelse; men den er også dens nederlag. Tjekkoslovakiet var en lære for mig og os i Indien. Tjekkerne kunne intet andet gøre, da de så sig forladt af deres to mægtige allierede. Og dog vover jeg at påstå, at hvis de havde kendt brugen af Ikkevold, som et nationalt forsvarsvåben, så ville de have stået op mod hele Tysklands magt og Italiens oven i købet. Jeg nægter at tro på, at et sådant heltemod eller en sådan selvbeherskelse ligger uden for den menneskelige naturs grænser. Den menneskelige natur kan kun finde sig selv, når den fuldt ud erkender, at for at være menneskelig, må den høre op med at være dyrisk og brutal. Det er ikke tomme ord, jeg skriver. Tjekkerne skal vide, at den indiske Nationalkongres s Forretningsudvalg led med dem, da deres dom blev fældet. Smerten var til en vis grad egoistisk, men des mere ægte. For skønt vi numerisk er en stor nation, så er vi efter europæiske forhold, det vil sige i henseende til organiseret vold, mindre end Tjekkoslovakiet. Vor frihed er ikke bare truet, vi kæmper for at genvinde den. Tjekkerne er fuldt bevæbnede, vi er ubevæbnede. Og Forretningsudvalget sad og overvejede, hvad der var dets pligt overfor tjekkerne, hvorledes skulle Kongressen stille sig, hvis krigen brød løs over os. Skulle vi slå en handel af med England om vor frihed og tilsyneladende hjælpe Tjekkoslovakiet eller skulle vi leve op til troen på Ikke-vold og sige i dommens time for den hjemsøgte menneskehed, at i overensstemmelse med vor overbevisning kunne vi ikke deltage i krigen. Chamberlain 98 77

Chamberlain ønskede at undgå krig, hvis det kunne undgås. Med undtagelse af at tage en krig, satte han al sin indflydelse ind til fordel for tjekkerne. Det var ikke hans fejl, at æren ikke kunne reddes. Sådan vil det gå, hver gang der bliver strid med Hitler og Mussolini. Det kunne ikke være anderledes. Demokratiet frygter blodsudgydelse». Kommentar: Ved Første Verdenskrigs udbrud går Indien ind i krigen på engelsk side for til gengæld at blive et «frit» folk i det engelske Imperium. Englænderne brød stort set alle løfter. Gandhi vender og drejer hele problematikken for sluttelig at konkludere, at skulle han støtte Tjekkoslovakiet ved at gå ind i krigen på engelsk side, ville det indebære et farvel til og en fornægtelse af hans Ikke-volds politik, med frygtelige tab i en barbarisk krig og en pose tomme løfter til gengæld. Kunne civil ulydighed og Ikke-vold have stoppet Hitlers indmarch? Medlemmer af Aldrig mere Krig var af den faste overbevisning, at Ikke vold og Civil Ulydighed havde kunnet stoppe Hitler. Dette betragter jeg som ønsketænkning og ren utopi og hvorfor så det? Civil Ulydighed kræver: En opposition, en folkevilje og et styre, der ikke skånselsløst tilintetgør enhver modstand. Det nazistiske styre slog skånselsløst enhver modstad ned, derfor er det ren ønsketænkning. Bødlen Eichmann, en af verdenshistoriens værste massemordere hævdede som sine tyske landsmænd jødeudryddelsen skete mod hans vilje, de var tvunget til det, og vidste i øvrigt ikke, at det blev så slemt, som det blev. De afbildede herrer bærer bøger og papirer til kulturbålene. Begejstringen og de glade smil overbeviser velsagtens også dig om den foreliggende tvang modvilje eller? 78 Civil Ulydighed 46 Eichmann 161, 162, 165

Tysklands afsked med kulturen foregik i stram retstilling og uniformer med skråremme, hageremme og alverdens tingel tangel. Endnu et vidnesbyrd om følgerne af en fanatisk dyrkelse af militaristisk vold. Krystalnatten d. 9. og 10. november 1938 Den officielle anledning er en ung jødes nedskydning af en tysk diplomat i Paris og et fingeret attentat på Hitler i München. Studerer man hændelsesforløbet tidsmæssigt afsløres, at terroraktionerne havde været meget nøje planlagt igennem længere tid. De tyske byer var indhyllet i røg fra de brændende jødiske helligdomme - synagogerne. Gaderne var dækket af glas fra de knuste ruder. Deraf navnet Krystalnatten. På åbne pladser afbrændte man bøger fra biblioteker og fra private hjem. Tyskerne gav med bøger fra deres private hjems bogreoler deres bidrag til mordet på tysk kulturliv. Mærkværdigvis protesterede ingen af demokratierne. Politikernes usædvanlige tavshed i demokratiske lande var frygtens tavshed de var paralyserede lammede. Krystalnatten 56, 112 79

Jødiske forretninger smadres, synagoger afbrændes og i gaderne flammer tusinder af bål; bøger forfattet af jøder og kommunister er blevet skadelige for den tyske, den nazistiske folkesjæl. Bemærkelsesværdigt er, at det demokratiske Europa ikke reagerer, selv om et helt folk vader i glasskår til op over begge ører og selv om byerne er indhyllet i røg fra brandene fra jødernes helligdomme, synagogerne. Jøder får skriftligt ordre om at møde ved forskellige politistationer, det gør de fleste, som de pæne mennesker de er, endog med deres værdigenstande. De og værdierne forsvinder. 20.000 jøder blev ført til KZ lejre, og mere end 30 blev myrdet i disse dage. Før krigen brændte danske (ikke nazister) bøger af, f. eks. Martin Andersen Nexøs bøger: Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn. 80