idékonkurrence helhedsplan rødovre syd program 2010

Relaterede dokumenter
Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Skovlunde Bymidtes fremtidige udvikling. Konkurrenceprogram. Indbudt idékonkurrence

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

En ny stol. Til det officielle Danmark

Kommuneplan Forslag til Tillæg 6 til. Omdannelse og byudvikling i Bykernen R Ø D OV R E KO M M U N E

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Centerstruktur og detailhandel

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan Rødovre Port

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Ishøj Kommune Ishøj, den 31. august 2011 Plan-, Bygge- og Miljøcenter /23

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Høringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

K O M M U N E P L A N

Udkast til standard rammebestemmelser

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

Masterplan Hersted Industripark

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Transkript:

idékonkurrence helhedsplan rødovre syd program 2010

idékonkurrence helhedsplan rødovre syd 3 konkurrenceinvitation 6 konkurrenceområdet 16 opgavensbindinger 18 konkurrenceopgaven 24 konkurrencebetingelser 1

vi vil sikre en alsidig bydel med mange funktioner vi vil revitalisere ved at satse på de bløde værdier vi vil forbedre ankomsten til rødovre rødovre syd er et godt sted at bo, og det kan blive endnu bedre vi vil skabe bedre sammenhænge i området og til resten af byen vi vil udvikle nyt byggeri på ledige arealer vi vil forny og udvikle stationsområdet 2

konkurrenceinvitation konkurrenceinvitation Rødovre Kommune inviterer hermed alle interesserede til at deltage i en offentlig idékonkurrence om Rødovre Syd, nærmere betegnet den del, der omfatter en del af Milestedet samt området omkring Rødovre Station. Baggrunden for konkurrencen er et ønske om at få belyst mulighederne for en ny helhedsplanlægning af dette område. Med ca. 36.000 indbyggere og et areal på 12 km² kan Rødovre Kommune med rette betegnes som ét samlet bysamfund. Et bysamfund der nyder godt af at befinde sig tæt på storbyen København, men et bysamfund der alligevel fungerer som én sammenhængende kommune med et eget rigt indre liv, der kan give den nærhed i hverdagen. Rødovre Kommune vil revitalisere byen ved også at fokusere på de bløde værdier i byomdannelsen. Kommunen skal være et godt sted at bo og arbejde med grønne byrum og mødesteder, samt pæne og velfungerende gaderum. Smukke omgivelser medvirker til positive oplevelser i hverdagen, ligesom de medvirker til at styrke den lokale identitet. Det er visionen for området omkring Rødovre Station at tilføre flere bymæssige kvaliteter til området. Området omkring Rødovre Station skal omdannes med en mere intensiv udnyttelse efter retningslinjerne omkring fortætning i Fingerplan 2007. Da Rødovre Station er en knudepunktsstation, kan der planlægges for regionale funktioner som kultur, uddannelse, store kontorvirksomheder og boliger. Det er vigtigt at sikre en alsidig blanding af funktioner, ny arkitektur og nye sammenhænge i området. Konkurrenceområdet står over for en række udfordringer og muligheder i tiden fremover. Der er flere nye byggemuligheder i området. I boligområdet Milestedet skal to højhuse nedrives, hvorefter der åbnes mulighed for ny bebyggelse. Der er mulighed for nyt højhusbyggeri på en grund ved Rødovre Station og Avedøre Havnevej. Et andet væsentligt ønske er at få samlet området med bedre forbindelser både internt og til resten af Rødovre. Avedøre Havnevej og Roskildevej opdeler den sydlige del af Rødovre fra det centrale byområde, og der efterlyses tiltag, der kan afbøde vejenes karakter af barrierer. Især er der fokus på at få skabt en bedre forbindelse over Avedøre Havnevej, så Milestedet og Hendriksholmskvarteret i højere grad integreres. Rødovres rekreative områder ved Vestvolden og Damhussøen i Københavns Kommune er det også vigtigt at skabe gode stiforbindelser til. Endelig skal der sættes fokus på ankomsten til Rødovre. Avedøre Havnevej og stationsområdet ved Rødovre Station er for mange det første møde med kommunen. Hvordan skal den sydlige byport til Rødovre Kommune se ud i fremtiden? Vi håber udfordringen bliver taget op, og at arbejdet med opgaven vil resultere i mange gode ideer, der kan indgå i den fremtidige udvikling af Rødovre Syd. Erik Nielsen Borgmester R Ø D O V R E K O M M U N E 3

4

rødovre syd 5

Mange af Rødovre Kommunes vigtigste funktioner er placeret langs Tårnvej/Avedøre Havnevej. Vejforløbet spænder mellem Rødovre Station og Vestvoldens fæstningsanlæg. På dette forløb findes Arne Jacobsens rådhus med bibliotek, indkøbscentret Rødovre Centrum, to større folkeskoler og Rødovre Gymnasium samt karakteristiske boligområder med rækkehuse, stokbebyggelse og villakvarterer. Kommunen fremhæver vejforløbet som kommunens rygrad ved karaktergivende træplantninger og byinventar, som er i familie med Arne Jacobsens formsprog. Vejforløbet er indrettet med cykelstier og brede fortove med tværgående stiforløb, der giver adgang til rekreative arealer. Der er trafiksikker tværgående passage med tunneller og en enkelt bro. Der er effektiv kollektiv trafikbetjening med hurtigbussen 200S, som i dagtimerne har 10-mikonkurrenceområdet konkurrenceområdet rødovre syd en grøn bydel tæt på det hele Milestedet og naboerne Der er flere forskellige kvarterer med flere former for bebyggelse i Rødovre Syd. I den vestlige del af området ligger den karakteristiske almene boligbebyggelse Milestedet. Bebyggelsen består af højhuse og lavere etageboligbebyggelse. I den østlige del af området ligger et stort villakvarter med bygninger af forskellig arkitektonisk karakter. Derudover er der flere institutioner i området som den tidligere Milestedets Skole, der anvendes til forskellige formål, folkeskolen Hendriksholms Skole og Rødovre Gymnasium, foruden en SFO og tre børneinstitutioner. På grænsen ved Hvidovre ligger Rødovre Stationscenter og forpladsen til Rødovre Station. Selve stationsbygningen ligger i Hvidovre Kommune. Rødovre Syd domineres af to gennemgående trafikkorridorer Tårnvej/Avedøre Havnevej og Roskildevej. De to veje deler området i mindre bydele, men samler samtidig en lang række væsentlige funktioner i Rødovre langs en nord-sydgående akse og en øst-vestgående akse. 6

roskildevej forbinder rødovre syd med rådhuspladsen Rødovre syd ligger direkte ved den regionale infrastruktur 7

konkurrenceområdet tårnvej roskildevej tidligere konkurrenceområde til højhusbyggeri milestedet avedøre havnevej to højhuse nedrives rødovre station 8

Tårnvej/Avedøre Havnevej er Rødovre kommunes rygrad stationsområdet er rødovres byport fra hvidovre mod syd 9

konkurrenceområdet Bebyggelsen Milestedet Kærene Milestedet har sit navn fra den milepæl, der står ved Roskildevej ud for den tidligere Milestedets Skole, der oprindeligt markerede, at man var en mil fra København. Området Milestedet er bygget op omkring veje med navne der ender på kær. I daglig tale bruges derfor udtrykket Kærene om den store almene boligbebyggelse. Kærene, der er opført i 1954-58, er en tidstypisk åben stokbebyggelse med lavere etagebebyggelse og høje beboelsestårne ud mod Roskildevej et meget markant byggeri i kommunen, synlig på lang afstand. Bebygmilestedets grønne områder udgør et værdifuldt landskab nutters drift og forbinder Rødovre Station med vigtige stationer på tværs af Fingerplanens radiale togforbindelser. Endvidere giver buslinien 6A med hyppighed som shuttlebus adgang til kommunens sportscenter Rødovre Hallen mod vest og mod øst til Frederiksberg og Københavns kollektive trafikale knudepunkter, herunder Nørreport Station og Kastrup Lufthavn. Roskildevej, hvis forlængelse er Vesterbrogade, forbinder Rødovre med Københavns centrum og Rådhuspladsen. Mod vest forbinder Roskildevej området med bl.a. Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. Der er også gode forbindelser til motorvejsnettet fra Roskildevej og Avedøre Havnevej til Motorring 3, Holbækmotorvejen, Amagermotorvejen (E20). Ikke langt fra konkurrencegrunden mod øst ved Damhussøen er der tilslutningsmuligheder til én af hovedstadsområdets grønne cykelruter. De grønne cykelruter er et sammenhængende system af cykelstier, oftest placeret i naturskønne omgivelser, og fuldt udbygget ca. 100 km langt. Mod vest findes Vestvolden, Københavns yngste forsvarsanlæg anlagt i slutningen af 1800-tallet og i dag et attraktivt, rekreativt grønt område. Vestvolden vil i årene fremover undergå en omfattende revitaliseringsproces, støttet af blandt andet Realdania. 10

Der bor ca. 2.500 i bebyggelsen kærene gelsesplanen for Kærene er et tidligt dansk eksempel på, hvordan byplanlæggere og arkitekter ikke blot har udformet boliger og bebyggelser, men et helt boligområde. Landskabet er i tidens ånd udformet med åbne græsarealer imellem bygningerne. Hele bebyggelsen er alment udlejningsbyggeri administreret af boligorganisationerne Lejerbo, AKB og AAB. Der er i alt ca. 1.400 boliger og omkring 2.500 beboere i området. Mange af boligerne er små boliger, og kun ca. 6% af boligerne har fire eller flere værelser. Udover boligbebyggelsen er der også et lille butikscenter og en nedlagt folkeskole, der nu huser 10. klassesskolen, ungdomsskole og cafébiblioteket Tremilen, som oprindeligt fungerede som det sydlige Rødovres borgerservice og bibliotek, en SFO og tre børneinstitutioner. Endelig ligger Vestbadet i Milestedet med bebyggelse på begge sider af kommunegrænsen mellem Brøndby og Rødovre kommuner. Vestbadet er en offentlig svømmehal med kurbad, wellness- og træningscenter drevet af Brøndby og Rødovre kommuner i fællesskab. Kærene er i gang med en fornyelsesproces, der bl.a. omfatter et områdefornyelsesprojekt støttet af Velfærdsministeriet. Som et led i områdefornyelsen blev lokalplan 108 i 2005 udarbejdet med det formål at sikre et helhedsorienteret projekt for revitalisering af Milestedet. Boliger og udearealer skulle fornys, samtidig med at man ønskede at indpasse supplerende byfunktioner i boligbebyggelsen. Derudover skulle lokalplanen også sikre de åbne grønne byrum og den bevaringsværdige beplantning, der skaber den særlige karakter i lokalområdet. Det er besluttet at nedrive to af højhusene i området, fordi en renovering ikke kan bringe bygningerne op til nutidig boligstandard inden for et økonomisk forsvarligt driftsgrundlag i forhold til til AAB s afdeling 43. De grønne områder En stor del af konkurrenceområdet udgøres af de grønne områder i Milestedet. Hele bebyggelsen i Milestedet, både den del der er beliggende i Rødovre og i Brøndby samt Vestbadet, er planlagt af landskabsarkitekten C.Th. Sørensen som et sammenhængende område. Mange af beplantningerne er rumdannende og er med til at strukturere området, så det nærmest fremtræder som et parklandskab et parklandskab, hvor man symbolsk kan tale om skov, lunde, eng og sø. Skoven er den markante træbeplantning langs Agerkær, lundene ligger langs Nørrekær, engen er den store græsplæne over for Vestbadet, og søen er regnvandsbassinet ved Storekær. De store træer og store åbne græsplæner er de mest karakteristiske naturelementer i området. De store træer giver fornemmelsen af rigtig natur og fungerer som ly for opholdssteder og som legeplads for børnene. De store åbne græsplæner fungerer som motionsrum for beboerne i området. Især den store multiboldbane er meget brugt, boldklubben Vest bruger den centrale plæne til hjemmebane. De indre have-/gårdrum lever i nogle tilfælde ikke længere op til beboernes ønsker. Andre grønne elementer i konkurrenceområdet er den karakteristiske allébeplantning langs Hendriksholms Boulevard og de store græsplæner ved Rødovre Gymnasium og Hendriksholms Skole. Områdefornyelse Klar til Kærene Arbejdet med at udvikle en strategi for Kærene blev igangsat i 2004. Strategien skal sikre et endnu bedre boligmiljø i Kærene og skal i de kommende år sætte fokus på forbedring af friarealer og nærmiljø. Målet for strategien er: - at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde både visuelt og oplevelsesmæssigt 11

konkurrenceområdet - at skabe et indbydende og trygt miljø, der gør det tiltrækkende at bo og færdes i Kærene - at understøtte og etablere aktiviteter både ude og inde, som er kendte ud over områdets grænser - at bygge på de gode samarbejder og stærke ressourcer, der i forvejen er i Kærene, men samtidig skabe nye netværk og grobund for fornyelse i området. Som et led i virkeliggørelse af strategien er der i 2006 igangsat et områdefornyelsesprojekt til i alt 10 mill. kroner i Kærene. Områdefornyelsen forventes afsluttet i 2010. Områdefornyelsen omfatter en række projekter, der skal understøtte tankerne i Rødovre Kommunes Strategi for Kærene til udvikling og forbedring af friarealer og nærmiljø. Temaerne i projektet er byrum, trafik, fritid og kultur og sociale tiltag. I bilag 4 findes en fortegnelse over de forskellige områdefornyelsesprojekter. Ud over områdefornyelsens projekter har der vist sig et behov for at fortsætte det eksisterende værested for borgerne. Som en del af revitaliseringen og områdefornyelsen er der udarbejdet nogle forslag til projekter, der bl.a. kan forbedre de grønne områder i Kærene. Der er et ønske om at inddrage vandelementer forskellige steder i området og eventuelt omdanne regnvandsbassinet til at indgå som en sø og at få nye stier, så man kan gå rundt i området. Der er også planer om at få en gennemgående motionssti gennem området til Vestvolden og Vigerslevparken. Der arbejdes også med torvedannelser og pladser i området og en forskønnelse af de arealer, der fungerer som indgangspartier til Kærene. I løbet af de sidste par år er der blevet etableret to nye mødesteder i Kærene en ny forplads ved Vestbadet, samt et nyt opholdsareal ved cafébiblioteket Tremilen. Rødovre Station og Rødovre Stationscenter Rødovre Station er en S-togsstation med status af knudenedrivning af to boligblokke giver nye byggemuligheder 12

stationsområdet har muligheder som attraktivt bydelscenter punktsstation med forbindelse til København på ca. 12 minutter. Ved stationen ligger Rødovre Stationscenter, der er et bydelscenter med butikker og privatservice, der forsyner lokal - området. For at styrke bydelscentret er der i Kommuneplan 2010 2022 åbnet mulighed for at udvide butiksarealet. Ligesom området også kan styrkes ved at give mulighed for flere funktioner, der tiltrækker mere liv som f.eks. lægehus og andre servicevirksomheder, der skaber en synergieffekt med butikkerne i stationscentret. Villakvarteret mellem Hendriksholms Boulevard og Damhustorvet er opbygget med Damhus Boulevard som en diagonal rygrad fra Rødovre Station til Damhustorvet og Damhussøen. Damhus Boulevard er et karakteristisk vejforløb med mange sideveje, parkering og grønt i midten af vejprofilen og en markant allébeplantning. De to boulevarder er udlagt i et cirkelslag omkring Rødovre Station, så der fra stationsforpladsen er udsyn langs de to alleer. Oprindeligt var det tanken at der også skulle anlægges en boulevard mod vest. Mod Avedøre Havnevej, på grænsen til Hvidovre Kommune, er en byggegrund, der i kommuneplanen er udlagt til et nyt højhusbyggeri med en byggemulighed på 25 etager og med en bebyggelsesprocent på 900% til boliger, kontor og butikker. Grunden er i dag ubebygget. Området ligger ved grænsen til Hvidovre Kommune og kan betragtes som en byport til Rødovre Kommune. Udformningen af stationsforpladsen, Rødovre Stationscenter og en ny bebyggelse, herunder evt. over Avedøre Havnevej, er derfor meget vigtig. Hendriksholmskvarteret Fra stationsområdet mod Roskildevej løber Hendriksholms Boulevard. Vest for Hendriksholms Boulevard, mod Avedøre Havnevej, ligger Hendriksholm Skole, der er indviet i 1939. Syd for skolen ligger Rødovre Gymnasium, der er opført 1957 som det første på Vestegnen. Øst for Hendriksholms Boulevard er et villakvarter, der er udbygget fra 1920 erne til 1950 erne. Kvarteret er velstruktureret med hensyn til veje og nærmiljø. Villabebyggelsen er af blandet arkitektonisk udformning. Hendriksholms Boulevard har en markant allébeplantning, der danner en klar afgrænsning mellem villabebyggelsen og skolerne. Udviklingsmulighed på hjørnet af Roskildevej og Avedøre Havnevej Rødovre Kommune udskrev i 2008 en indbudt projekt- og grundsalgskonkurrence om et nyt højhusbyggeri på en hjørnegrund ved Avedøre Havnevej og Roskildevej og udpegede i 2008 et vinderprojekt. Desværre gjorde den økonomiske krise, at projektet ikke kunne realiseres. Hjørnegrunden fremstår i dag med et grønt område samt parkeringsarealer. Grunden er placeret ved et meget vigtigt trafikkryds og er derfor præget af meget trafik. Krydset er dog også et vigtigt byrum. Området nord for Roskildevej Bebyggelsen umiddelbart nord for Roskildevej bærer præg af skiftende idealer i byggeskik og arkitektur. En blandet stokbebyggelse i forskellige skalaer, opført på forskellige tidspunkter og blandet med bagvedliggende villaer i varierende arkitektur. Nogle af bygningerne henvender sig mod Roskildevej og danner et fragmenteret bybillede, mens andre vender ryggen til. Lige nord for Milestedet er et alment boligbyggeri kaldet Bybjerget med mere end 470 boliger i varierende størrelse. Der er en gangbro over Roskildevej, hvor Brandholms Allé møder 13

konkurrenceområdet Roskildevej. Der er ingen direkte forbindelse mellem Kærene og Bybjerget. I områdefornyelsen er der peget på, at området på sigt kan tilbyde naboområderne oplevelser og faciliteter, der kan styrke sammenhængen mellem områderne. Hvis dette skal lykkes, er der behov for en forbindelse på tværs af Roskildevej. Brøndby og Hvidovre kommuners planer Hvidovre Kommune er ved at undersøge mulighederne for at bygge flere højhuse i 15-16 etager syd for Rødovre Station i området ved Rebæk Søpark Centret. Den gældende kommuneplan for Hvidovre Kommune muliggør bebyggelse i op til 16 etager og en bebyggelsesprocent på op til 200% i området, der er udlagt til centerformål med blandet bolig og erhverv, detailhandel, hotel, offentlige formål, daginstitution og trafikanlæg. Området er et stationsnært kerneområde. Derudover er området også et bydelscenter med mulighed for 3.000 nye m 2 detailhandel. et ønske om en trafikal fredeliggørelse af vejen, så den gennemkørende trafik ikke længere er dominerende. Rødovre Kommune er i gang med udarbejdelse af en trafikmodel, hvor følgende muligheder undersøges: 1) muligheder for etablering af en rundkørsel eller anden hastighedsnedsættende foranstaltning i krydset Roskildevej/Tårnvej, 2) en hastighedsnedsættelse til 50 km/t med indsnævring af kørebanerne og 3) etablering af busbaner på Roskildevej. Rødovre Kommune arbejder desuden på at forbedre trafiksikkerheden og nedbringe trafikken på Roskildevej mellem Tårnvej og Damhustorvet. Boligområdet Kærene trafikbetjenes af tre primære veje: Storekær, Agerkær og Nørrekær, der alle har tilkørsel fra Avedøre Havnevej. Ligeledes er der tilkørsel til Hendriksholms Boulevard og stationsområdet fra Avedøre Havnevej. På Hendriksholms Boulevard ligger en folkeskole, og gode oversigtsforhold samt sikre omgivelser for lette trafikanter er meget vigtige omkring skolen. Brøndby Kommune har i Kommuneplan 2009 åbnet op for fortætning i bebyggelsesplanen i den vestlige del af Milestedet. En del af området er udlagt til ældreboliger i én etage. Området syd for Milestedet er udlagt til bolig, erhverv og centerformål. Der er kun begrænsede muligheder for ny bebyggelse. En stor del af området er stationsnært kerneområde i forhold til Brøndbyøster Station. Trafik Avedøre Havnevej indgår i det overordnede trafiknet og danner forbindelse til både Roskildevej og Tårnvej. På Avedøre Havnevej kører dagligt ca. 22.000 biler/døgn (årsdøgnstrafik). Roskildevej indgår ligeledes i det overordnede trafiknet og er en af Københavns mest betydende indfaldsveje med en trafikbelastning på ca. 28.000 biler/døgn (årsdøgnstrafik). En stor del af trafikken er gennemkørende pendlere. I Rødovre er der Jernbanen ligger langs grænsen til Brøndby og Hvidovre kommuner. Der er betydelige støjgener fra jernbanen, som har fire spor med både lokale (s-tog) og nationale togforbindelser. Når der planlægges bebyggelse på stationsnære arealer, er det derfor vigtigt at sikre tilfredsstillende lydforhold. Konkurrenceområdet er betjent af flere busruter. 6A kører langs Roskildevej fra København over Tårnvej forbi Rødovre Centrum til Rødovrehallen. Bussen har forbindelse gennem store dele af København over Hovedbanegården og Rådhuspladsen til Østerbro. Bus 21, 161 og 200S kører til Rødovre Station mellem henholdsvis Rødovre Station til Hellerup Station (linje 21), Lyngby Station (linje 161 og 200S), Friheden Station (linje 200S) og Avedøre Holme (linje 161). 14

de store veje er en udfordring for sammenhængen i området en ubebygget grund ved roskildevej rummer gode udviklingsmuligheder 15

opgavensbindinger opgavensbindinger fingerplan 2007 kan ses på www.skovognatur.dk/udgivelser / 2007/Fingerplan2007.htm kommuneplan 2010-22 kan ses på www.rk.dk Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2007 er hovedstadsregionens overordnede plan for byudvikling, rekreative hensyn mv. Hovedstadsområdet fungerer som én by, og kommuneplanlægningen skal derfor baseres på én samlet vision. En del af denne vision er, at bygge videre på fingerbystrukturen, der blev skabt med den første Fingerplan i 1947. Den foreskriver, at man bygger byen op omkring trafikårerne fra den indre by mod købstæderne rundt om København. Mellem fingrene trækkes grønne kiler, så der sker et samspil mellem by og rekreative arealer langt ind i hovedstadens centrale område. Byudviklingen, kollektiv transport og trafikårerne er stadig baseret på fingerplanen, men siden 1949 har udviklingen bevirket, at der i Fingerplan 2007 er syv fingre i stedet for de oprindelig fem. Rødovre Kommune ligger som en del af håndfladen det indre storbyområde ved overgangen til fingeren mod Roskilde og fingeren mod Frederikssund i Fingerplan 2007. I Fingerplan 2007 er konkurrenceområdet beliggende i det indre storbyområde og er et stationsnært område inden for 1.000 m fra Rødovre Station. Størstedelen af konkurrenceområdet er beliggende med en gangafstand på under 600 m fra Rødovre Station og dermed i det stationsnære kerneområde. Rødovre Station er udpeget som en knudepunktsstation og har som sådan en regional attraktiv placering i hovedstadsområdet. I kapitel 3 i Fingerplan 2007 fastlægges det bl.a. for konkurrenceområdet, at kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre: at byfunktioner, som har en intensiv karakter med hensyn til arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgstæthed, placeres stationsnært og fortrinsvis inden for det stationsnære kerneområde, 16

opgavensbindinger at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer, at stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Der vil være mulighed for at udarbejde et nyt plangrundlag efter konkurrencen er afsluttet. Dette giver mulighed for at indarbejde konkurrencens resultater, hvorfor den gældende kommuneplans bestemmelser ikke anses som bindende i forhold til idekonkurrencen. Kommuneplan 2010 2022 I Kommuneplan 2010-2022 er konkurrenceområdet en del af det stationsnære område omkring Rødovre Station. Konkurrenceområdet er delt i to lokalområder Milestedet og Hendriksholm, men konkurrenceområdet er som et samlet område udpeget som udviklingsområde, der er beskrevet i afsnittet Byudvikling i Kommuneplan 2010-2022. Et uddrag fra kommuneplanen er indsat herunder: Byudvikling i Rødovre Syd: Rødovre Kommune ønsker fortsat at skabe rammerne for en fornyet udvikling af området i Rødovre syd, ligesom det også var tilfældet i Kommuneplan 2006-2018. Som noget nyt indføres i denne kommuneplan krav til friarealprocenten, som skal være med til at sikre tilstrækkelige opholdsarealer samt forholdet mellem friareal og bygningsvolumener. Byudviklingen i Rødovre syd drejer sig især om området omkring Rødovre station, Hendriksholms Boulevard op til Roskildevej og Milestedet. Det er visionen at tilføre flere bymæssige kvaliteter under hensyntagen til områdets grønne træk, der i dag giver karakter og kvalitet, særligt i bebyggelsen Milestedet. Området omkring Rødovre station skal udvikles med en mere intensiv udnyttelse efter retningslinjerne for stationsnærhed, se afsnittet Stationsnærhed side 90. Da Rødovre station er en knudepunktsstation, kan der planlægges for regionale funktioner som kultur, uddannelse samt for store kontorvirksomheder inden for 600 m gangafstand. Det er vigtigt at sikre en alsidig blanding af funktioner, ny arkitektur og nye sammenhænge i området. Endvidere skal der tages hensyn til trafikstøj fra veje og jernbane. Detailhandelsbestemmelser i forhold til Lov om Planlægning Der er mulighed for en udvidelse af detailhandlen ved Rødovre Stationscenter. Rødovre Stationscenter er et bydelscenter og der må maks. være 3.500 m 2 bruttoetageareal til detailhandel. I dag er det skønnet, at Rødovre Stationscenter har et butiksbruttoetageareal på ca. 2.500 m 2, hvilket betyder, at der er mulighed for at udvide butikscentret med 1.000 m 2 bruttoetageareal. Butiksstørrelsen for dagligvarebutikker må være maksimalt 2.000 m 2 bruttoetageareal, mens udvalgsvarebutikker må være maksimalt 1.000 m 2. Ved Nørrekær er der udpeget et lokalcenter, hvor der også er mulighed for at udvide butiksarealet. Der er mulighed for at udvide butiksarealet med 2.300 m 2. Udvidelsesmuligheden er dog afhængig af det samlede udvidelsesareal på 10.800 m 2 for alle lokalcentre i Rødovre og kan derfor reelt blive mindre. Større tekniske anlæg Der er nedgravet en stor kloakledning i et nord-sydgående forløb i boligområdet Milestedet. Der er ligeledes nedgravet en stor transmissionsledning til fjernvarme gennem boligområdet. Se placering og yderligere beskrivelse på bilag 5. I den sydlige del af Milestedet ud mod Avedøre Havnevej ligger en bygning, hvor VEKS har en pumpestation, det ikke er muligt at nedlægge eller flytte. Ejerforhold De fleste ejendomme ejes af boligforeningerne AAB, Lejerbo og AKB, samt Rødovre Kommune. Villakvarteret består hovedsageligt af en- og tofamilies ejerboliger se bilag 6. 17

konkurrenceopgaven konkurrenceopgaven Helhedsplan Rødovre Kommune har valgt at definere konkurrenceområdet ud fra en række problemstillinger knyttet til udpegede fokusområder i stedet for at definere et afgrænset geografisk område. Fokusområderne fremgår af oversigtskortet side 19: Deltagerne skal femkomme med forslag til en helhedsplan for hele konkurrenceområdet. Planen skal behandle emner som: 1. Fortætning af bebyggelsen Kærene 2. Sammenknytning af Kærene og stationsområdet 3. Stationsområdet 4. Hjørnegrunden ved Roskildevej og Avedøre Havnevej 5. Bæredygtig byudvikling I besvarelsen kan derudover indgå temaer som: o Udformning af nybyggeri o Landskabsbearbejdning o Trafik internt i området og over henholdsvis Avedøre Havnevej og Roskildevej o Tryghed og trivsel, herunder afværgeforanstaltninger i forhold til tog- og vejstøj o Tilgængelighed for alle herunder færdselshandicappede. Der henvises til kommunens egen handicappolitik, der kan ses på www.rk.dk, og FN s standardregler om lige muligheder for handicappede tre områder med mulighed for udvikling interne relationer og forbindelsen til resten af byen er væsentlig Som det fremgår af kortet, dækker det ene fokusområde kun en del af Milestedet, nemlig den del, der ligger i Rødovre Kommune. Denne del skal nu revitaliseres men stadig hænge sammen med den resterende del af Milestedet, der ligger i Brøndby Kommune. Milestedet udgør med andre ord en helhed, som fortsat skal respekteres. Særligt landskabsplanen i Milestedet bygger på mange fine træk med gode muligheder for rekreativt brug og markante æstetiske landskabsoplevelser, men området trænger til at blive set efter i et nutidigt lys med fokus på beboere, livsmønstre, arkitektur og landskab. 18

konkurrenceopgaven bæredygtig byudvikling i bred forstand udnyttelse af hjørnegrund fortætning i kærene sammenhæng specielt mellem kærene og stationsområdet kommunegrænse fornyelse af stationsområdet 5 fokusområder i helhedsplanen for rødovre syd 19

Fortætning af bebyggelsen Kærene De eksisterende bebyggelser, bortset fra de to højhuse, markeret på kortet side 19, skal bevares. Også en styrkelse af trafikforbindelsen over Roskildevej for gående m.v. er en vigtig overvejelse i forhold til at knytte Rødovre Syd sammen med de centrale dele af Rødovre. Deltagerne skal undersøge mulighederne for at intensivere bebyggelsen i området op mod stationen. Her tænkes på byggeri til såvel blandede boligformer med forskellige ejerformer som byggeri til erhvervs- og serviceformål. Hvor lidt eller hvor meget ny bebyggelse, der skal indarbejdes i området er op til deltagerne at undersøge og vurdere. Området skal bearbejdes som en helhed med respekt for den oprindelige bebyggelsesplan. En mere intensiv udnyttelse af området må ikke ske på bekostning af boligkvaliteterne og brugsmulighederne i det hele taget i området. Tanken er tværtimod at øge boligkvaliteten og trivslen i området generelt at skabe en højere grad af karakter- og kvalitetsfuld by. Deltagerne skal tænke i overordnede plandisponeringer, programmering/anvendelse og rumligheder (volumenstudier) ikke i indretning af de enkelte byggerier. Sammenknytning af Kærene og Stationsområdet Avedøre Havnevej udgør som nævnt i indledningen en kraftig barriere i forhold til at knytte området Kærene sammen med området ved stationen. I dag findes der en trafikforbindelse ved den nordlige del af banelegemet og derudover kun en enkelt gangbro over Avedøre Havnevej, langt fra stationsområdet. Det er et udtalt ønske fra kommunens side at styrke sammenhængen mellem de to områder, oplevelsesmæssigt og trafikalt, og det er derfor en vigtig del af opgaven, at undersøge, hvorledes dette kan ske evt. i form af en pladsdannelse/bebyggelse eller anden fysisk form. Stationsområdet Ved Rødovre Station er der nye byggemuligheder. Grunden ved Avedøre Havnevej er ifølge den gældende Kommuneplan udlagt til et højhusbyggeri med en bebyggelsesprocent på 900 i 25 etager. Et nyt højhus kan bruges til etageboliger, kontor- og serviceerhverv og til kulturelle formål. Kommuneplanens bestemmelser om højder og bebyggelsesprocent er ikke bindende for deltagerne. Der er også mulighed for at udvide stationscentret. Stationscentret kan udvides med butikker og erhverv. En samlet bebyggelse på dette sted vil kunne øge bykvaliteten i området og samtidig markere den sydlige byport til Rødovre. Bebyggelsens karakter ønsket belyst i forslaget i form af volumenstudier og med angivelse af, hvorledes byggeriet kan hænge sammen med den mere intensive bebyggelse på den anden side af Avedøre Havnevej. Hjørnegrunden ved Roskildevej og Avedøre Havnevej Hjørnegrunden er placeret ved et helt centralt kryds med to af kommunens store gennemgående veje, Roskildevej fra København over Glostrup til Roskilde og Avedøre Havnevej/ Tårnvej med forbindelse til Hvidovre mod syd og Herlev mod nord. Området er derfor præget af en del trafik med en blanding af forskellige trafikanter i bil, på cykel og gående. Syd for grunden på Hendriksholms Boulevard ligger villakvarterer, Hendriksholm Skole og Rødovre Gymnasium inden man kommer til Rødovre Station. Der ønskes forslag til en udformning, der medvirker til, at der skabes gode støjsvage områder til beboere i området og forbedrer sikkerheden for alle trafikanter. 20

konkurrenceopgaven Bæredygtig byudvikling Rødovre Kommune ønsker at fremme en bæredygtig udvikling af byen gennem den fysiske planlægning. Derfor er bæredygtig byudvikling indarbejdet i kommuneplanen som et vigtigt tværgående emne. Endvidere har Rødovre Kommune i 2009 vedtaget en klimapolitik for at medvirke til at forebygge klimaforandringerne og foretage tilpasninger af det eksisterende miljø i forhold til de ændrede klimaforhold. I planlægningen af Rødovres fremtid skal der tænkes i helhedsorienterede løsninger, hvor både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed sammentænkes. Bæredygtighed bør derfor også indtænkes i planlægningen for Rødovre Syd. Tiltag som byfortætning, attraktive og trygge byrum, energirigtigt byggeri, grønne områder, kunstige søer/ kanaler til opsamling af regnvand, gode stiforbindelser og god kollektiv trafik kan være medvirkende til at skabe en bæredygtig bydel. Det er vigtigt, at det er et område, hvor folk har lyst til at bo, arbejde og færdes. Byfortætning må således ikke ske på bekostning af byrum, rekreative arealer, legepladser og lignende, som giver mulighed for afkobling fra en stresset hverdag og mulighed for social interaktion mellem beboerne og brugerne af området. En bæredygtig byudvikling er også at indtænke nærhed og tilgængelighed for alle byens borgere til byrum, funktioner og boliger. En del af en bæredygtig udvikling kan være at planlægge en blandet beboersammensætning, der vil anvende byens rum og funktioner forskelligt, så der kan opstå interaktion mellem byens borgere. Kommunens ønske er, at helhedsplanen skal gøre det attraktivt at føre en bæredygtig livsstil i Rødovre Syd det skal være nemt for beboerne og brugerne at træffe bæredygtige og sunde valg. bæredygtig byudvikling klima, miljø, mennesker, nærhed, økonomi 21

22

rødovre syd 23

konkurrencebetingelser konkurrencebetingelser Konkurrenceudskriver, -form og -sprog Konkurrencen er udskrevet af Rødovre Kommune som en åben idékonkurrence i henhold til EU s udbudsdirektiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet). Konkurrencens sprog er dansk. Aflevering på engelsk er dog tilladt. Deltagelse Konkurrencen er åben for alle. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Er man i tvivl, om man opfylder betingelserne for at kunne deltage, bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. afleveringsfrist 6. januar 2011 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Bent Kolind Arkitektforeningen Strandgade 27 A, DK-1401 København K Tlf. +45 3085 9015 E-mail: roedovre@arkitektforeningen.dk 24

konkurrencebetingelser Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af dette program med tilhørende bilag samt spørgsmål og svar jf. pkt. Forespørgsler, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende. I forbindelse med visse indbetalinger kan det ikke lade sig gøre at anføre de påkrævede deltageroplysninger, hvilket gør det nødvendigt at sende Arkitektforeningen en e-mail med navn, e-mailadresse og postadresse samt indbetalingssted og -dato. Bilagsmaterialet består af følgende: 1. Konkurrenceprogram i pdf-format 2. Grundkort med koter, lagopdelt, i dwg-format 3. Luftfotos 4. Planer for områdefornyelse inkl. status 5. Tekniske kort 6. Ejerkort Bilagsmaterialet udgives kun i digital form på cd-rom og rekvireres gennem Arkitektforeningen mod en afgift på DKK 100,00. Beløbet kan ikke refunderes, og bilagsmaterialet kan ikke rekvireres telefonisk eller ved personlig henvendelse. Beløbet indbetales på følgende konto: 5033 1400429 Jyske Bank, Kongens Nytorv Erhvervsafdeling Store Kongensgade 1, DK-1264 København K Udenlandske betalinger skal ske ved elektronisk bankoverførsel til ovennævnte konto med angivelse af følgende koder: SWIFT-BIC: JYBADKKK og IBAN: DK0850330001400429 Som modtager anføres: Arkitektforeningen Mrk. Rødovre Syd Strandgade 27 A, DK-1401 København K I forbindelse med indbetalingen skal konkurrencedeltagerens navn, e-mailadresse og postadresse tydeligt være anført. Samtlige disse oplysninger er vigtige, således at der ikke er tvivl om hvortil bilagene og det efterfølgende konkurrencemateriale skal sendes. Når rekvisitionen er modtaget, må der påregnes en ekspeditionstid på op til fem dage. Forespørgsler Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stilles skriftligt til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges i anonym udgave for konkurrenceudskriveren. De indkomne spørgsmål vil så vidt muligt blive besvaret løbende. Sidste frist for at stille spørgsmål er den 15. november 2010. afleveringsmateriale Plancemateriale 1. Forslaget indtegnet på en kvarterplan i mål 1:2.000 af området Milestedet i sin helhed og de tilstødende omgivelser. 2. Helhedsplan i mål 1:1.000 af konkurrenceområdet. Helhedsplanen skal angive bebyggelser, skalaforhold, landskabsforhold og trafikforhold, herunder hvorledes forbindelsen mellem Milestedet/Kærene og stationsområdet foreslås udformet. 3. Snit igennem konkurrenceområdet. 4. Evt. planudsnit i større mål af delområder inden for konkurrenceområdet. 5. Rumlige illustrationer af bebyggelse og landskab, der tydeligt illustrerer ideen i forslaget. 6. En kortfattet beskrivelse af forslaget, herunder en beskrivelse af de miljømæssige tiltag. Forslagshæfter i A3-format 12 stk. hæfter indeholdende forslagets illustrationer samt beskrivelsen. 25

Cd-rom med forslaget Om muligt en cd-rom med illustrationer af forslaget med henblik på gengivelse i dommerkomitéens betænkning og på websites, samt eventuelt ved en digital udstilling. Illustrationerne afleveres i eps-, tif-, jpg- eller pdf-filformat. Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse og telefonnummer (dag / aften) samt forslagets kendingstal. Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. Det understreges, at tegninger og andet forslagsmateriale ud over ovennævnte herunder modeller ikke vil blive optaget til bedømmelse. Forslagets plancheomfang må ikke overstige 1,2 m i højden og 2,5 m i længden svarende til 3 A0-plancher. Forslagets udførelse Forslaget skal være anonymt, og samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret tilfældigt valgt kendingstal. Planchematerialet skal være monteret på stift pap eller lignende og forsynet med en ophængningsplan. Rødovre Kommune Teknisk Forvaltning Tæbyvej 77 DK-2610 Rødovre Emballagen skal tydeligt være mærket Idékonkurrence Rødovre Syd. Forslagene kan ikke afleveres personligt. Uanset om et forslag indleveres via postvæsen eller et kurerfirma, skal en scanning eller en fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering fremsendes enten pr. e-mail til roedovre@aa-dk.dk eller til postadressen nævnt under pkt. Konkurrencens sekretær. Dette skal ske umiddelbart efter indleveringen. På kvitteringen anføres som afsender det valgte, 5-cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således, at anonymiteten ikke brydes. Forslag der fremsendes via postvæsen eller et kurerfirma senest den 6. januar 2011 skal være fremme på ovennævnte adresse senest den 13. januar 2011 for at kunne blive optaget til bedømmelse. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens ansvar at begge tidsfrister overholdes. Evt. konkurrencedeltagere med adresse uden for Danmark bør angive pakkens værdi til 0 (nul), og pakkens indhold bør benævnes documents. Det er deltagernes ansvar at undgå toldbehandling og en forsinket modtagelse af forslaget. Indlevering Forslagene skal senest den 6. januar 2011 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma. Forslagene skal adresseres til: Dommerkomité Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af: 26

konkurrencebetingelser For Rødovre Kommune Borgmester Erik Nielsen, formand for dommerkomiteen Kommunalbestyrelsesmedlem Britt Jensen Kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Østergaard Hansen Kommunalbestyrelsesmedlem Anne-Marie Linneboe Kommunalbestyrelsesmedlem Niels Spittau alle medlemmer af Økonomiudvalget Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen Arkitekt MAA Jan Albrechtsen Professor, arkitekt MAA Ellen Marie Braae Arkitekt MAA Lin Skaufel Rådgivere for dommerkomitéen Kommunaldirektør Per Ullerichs Teknisk direktør Hans Chr. Olsen Stadsarkitekt MAA Bjarne Rieckmann Dommerkomiteens sekretær Arkitekt MAA Bent Kolind, Arkitektforeningen Offentliggørelse af resultatet Bedømmelsen forventes afsluttet medio marts 2011, og offentliggørelsen er planlagt til at finde sted i Rødovre den 30. marts 2011. Deltagerne vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. Konkurrenceudskriveren, Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst. Rettigheder Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Det er hensigten, at vinderen skal bistå kommunen med en viderebearbejdning af helhedsplanen med henblik på udarbejdelse af lokalplan. Evt. yderligere omfang er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. Bedømmelseskriterier Forslagene vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Kvaliteten i de planmæssige, landskabelige og arkitektoniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Præmiering Dommerkomiteen råder over en samlet præmiesum på DKK 750.000. Heraf vil der blive uddelt en 1. præmie på mindst DKK 300.000. Der udbetales ikke kompensation, såfremt opgaven ikke bliver til noget. Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. Returnering Hvis man som deltager ønsker sit ikke-præmierede/indkøbte forslag returneret efter endt bedømmelse og evt. udstilling, skal man senest den 30. april 2011 sende en e-mail til konkurrencer@arkitektforeningen.dk med angivelse af Rødovre Syd, forslagets kendingstal samt navn og returadresse. I modsat fald vil forslaget blive destrueret. Forslag der ønskes retur, 27

konkurrencebetingelser vil blive afsendt senest fire måneder efter konkurrenceresultatets offentliggørelse. Det kan dog ikke forventes, at de indleverede beskrivelseshæfter returneres. Programmets godkendelse Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomitéens medlemmer, og konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af 1. juni 2007. Konkurrenceprogrammet Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Rødovre Kommune i samarbejde med Arkitektforeningen. Foto: Jens V. Nielsen Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: 300 Udgivelsesdato: 20. september 2010 28

BR NDBY KOMMUNE R DOVRE KOMMUNE