ANNONCE UDGIVET AF MEDIAPLANET I SAMARBEJDE MED MEDICON VALLEY ACADEMY ANNONCE. forhindringer. En succesfuld introduktion

ANNONCE UDGIVET AF MEDIAPLANET I SAMARBEJDE MED MEDICON VALLEY ACADEMY ANNONCE B I OT E K N O LO G I PATENTER FORSKERPARKER VENTUREFONDE FREMTID PENGENE STRØMMER TIL BIOTEKNOLOGI Investorerne tror på bioteknologien. Aldrig er der investeret så meget i dansk udvikling af helt nye opfindelser indenfor sundhed og aldrig har tilliden til de økonomiske sider af dansk forskning været større. Vi ser på samarbejdet mellem forskerne og investorerne, hvor risikoen er stor, men potentialet er enormt. SEPTEMBER 2005 læs mere på side 10 Bioteknologi siden oldtiden Siden oldtiden har mennesket benyttet sig af viden om bakterier og enzymer til utallige formål. Denne viden er grundlaget for moderne bioteknologi, og der er faktisk ikke så stor forskel på det hulemennesket gjorde, og det forskerne i dag arbejder med i laboratorierne. læs mere på side 6 FREMTIDENS BIOTEKNOLOGI Kombinationen af IT og bioteknologi giver svimlende fremtidsperspektiver inden for sundhed, industri og fødevareproduktion. Bioteknologien kan måske snart give os et personligt kort over vores gener, redskaber til bekæmpelse af forurening og måske løse ældningens gåde. KRAFTFELTET MEDICON VALLEY læs mere på side 12 Ingen andre steder i verden er antallet af lifescience specialister så højt som i Medicon Valley. Koncentrationen giver et gevaldigt økonomisk løft for både de enkelte virksomheder, branchen og økonomisk for hele regionen. læs mere på side 13 PORTRÆT DORTE WIENE Dorte Wiene har viet sit liv og arbejde til at hjælpe højteknologiske iværksættere og investorer med at finde hinanden. Det foregår i det netværk, som hun selv oprettede i 2000, CONNECT Denmark, der er en non-profit organisation. Hendes netværk har hjulpet flere hundrede virksomheder og har nu afdelinger over hele landet. læs mere på side 14 FRA IDÉ TIL MARKED Vejen fra idé til færdigt biotekno- der, kapital og godkendelser. Fodfejl logisk produkt er lang og fyldt med i blot en af disciplinerne kan betyde forhindringer. En succesfuld introduktion af et nyt produkt kræver, ud og ingenting. forskellen på en ny medicinalgigant over held, benhårdt fokus på rettighe- læs mere på side 4 VIDENSØVERFØRSEL FRA UNIVERSITET TIL ERHVERVSLIV Der ligger en både etisk og økonomisk opgave i at få den nyeste forskning i bioteknologi fra laboratorierne ud til erhvervslivet. Forskningen kan måske redde liv, og omvendt kan indtægterne til de offentlige læreanstalter bidrage til bedre undervisning og forskning. læs mere på side 5 annonce NNE is a international supplier of services to the pharmaceutical and biotechnological industries. We have more than 1,000 people employed. We build on values such as social responsibility and equal opportunities for our employees. www.nne.biz Excellence in Life Science Consulting and Engineering VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I BØRSEN

2 LEDER: Stig Jørgensen INDHOLD Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce Der er nu gået næsten 10 år siden det dansk-svenske Life Science samarbejde blev formaliseret gennem skabelsen af Medicon Valley. Denne region blev ikke grundlagt på en bar mark, men drog med det samme nytte af forskningstraditionen ved de 14 universiteter og 26 sygehuse i området og tilstedeværelsen af flere større forskningsorienterede internationale private virksomheder på de to sider af Sundet. Medicon Valley er blevet et internationalt brand og regnes for et af verdens mest attraktive områder at investere i. Faktisk er der hvert år i de sidste 10 år dannet mellem 10-20 nye biotech selskaber i regionen, og i 2004 blev der investeret mere end 250 millioner EURO i regionens vækstpotentiale. I 2005 har vi set de første børsnoteringer i en længere årrække og flere selskaber venter i kulissen. Vi har fået skabt et vidensintensivt vækstlokomotiv til gavn for den fremtidige beskæftigelse i de to lande. Vi skal dog passe på ikke at hvile på laurbærrene. Selv om Medicon Valley i dag tåler sammenligning med selv de bedste Life Science regioner i verdenen, så er der mange lignende regioner, som allerede nu ånder os i nakken. Stockholmområdet investerer i disse år milliarder i opbygning af infrastruktur, universiteter og sygehuse. I de baltiske lande, Spanien og i Asien er nye grupperinger under udvikling. De har alle været her i Medicon Valley og set, hvordan vi har gjort. Hvis Medicon Valley ikke skal overhales, så er der en række områder, som der skal arbejdes med i de kommende år. Her er det ikke milliarder men kun millioner, der er brug for men anvendt, hvor de vil havde den største effekt på vidensdannelsen og dermed den senere beskæftigelse. To områder af flere skal fremdrages. Der er fortsat for mange lovgivnings og skattemæssige hindringer mellem de to lande, som gør det vanskeligt for både arbejdskraft, selskaber og investeringskapital at operere på tværs af Sundet. Det er blevet bedre men der er stadig et stykke vej. Alt for megen af den offentlige forskning, som indenfor visse områder foregår på et højt internationalt niveau, bliver aldrig omsat til nye virksomheder og jobs. Her mangler vi flere risikovillige offentlige midler til at finansiere de helt tidlige stadier fra et patent indgives til dets grundlag og markedsmuligheder er så godt analyseret, at man kan etablere et egentligt nyt selskab. Stort set alle de nye selskaber i regionen er spin-off fra de private virksomheder i området. Hvis vi også kan få den offentlige forskning bedre kommercialiseret, så har vi grundlaget for en fortsat og accelereret vækst i regionen. To heste trækker som bekendt bedre end én. Stig Jørgensen s 2 s 4 s 5 s 6 s 7 s 8 s 10 s 12 s 12 s 13 s 14 s 14 Leder Bioteknologi fra idé til marked Vidensoverførsel fra universitet til erhvervsliv Bioteknologi siden oldtiden Et topmoderne forsamlingshus Fremtidens bioteknologi Penger strømmer til bioteknologi Bioteknologi i fremtidens fladskærme Forskerparken Medicon Valley Portræt: Dorte Wiene NOVI A/S - ledelse og økonomi til gode ideér Bioteknologi MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS www.mediaplanet.dk EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET I SAMARBEJDE MED MEDICON VALLEY ACADEMY PROJEKTLEDERE: Tobias Kristiansson, MediaPlanet 33 15 55 60 PRODUKTION: Ingunn Husabø, MediaPlanet +47 22 54 23 04 TEKSTER: Journalist Hans Henrik de Lichtenberg, GRAFISK DESIGN: www.pion.no REPRO: Ordbild +46 8 545 412 90 TRYK: Dansk Avis Tyk A/S MediaPlanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaviser i dagspresse kontakt: MediaPlanet Staffan Gustavsson, Tlf: 33 15 55 60 Distribueres med: Børsen, september 2005 Meninger om vores aviser synspunkter@mediaplanet.dk -WHERE RESEARCH AND BUSINESS MEET Øresund Food Network (ØFN), the Danish-Swedish organisation, has contributed to an increased research collaboration between the two countries. As just one outcome, the joint ØFN research projects have in 2003 2005 attracted funds worth 125 million DKK. In 2005 ØFN was turned into a member based organisation, with a significant membership boom. More than 65 new members joined ØFN during the first months and the number is steadily increasing. Some are large organisations, while others are new start-up companies. Members come from industry, universities, research institutes and authorities. Multidisciplinary research projects, seminars & workshops, informal meetings, competence mapping, analyses, lobbying and active networking are initiated and the region and its members are marketed internationally. All this generates new research- and business opportunities. Increased investments in food related R&D in the region is given great attention. High priority is dedicated to the use of food products in disease prevention and treatment. Increased competitiveness is obtained through integrated activities with other clusters such as Medicon Valley Academy in biotechnology and medicine. Øresund Food Network Arne Jacobsens Allé 15-17,1. DK 2300 København S T: +45 3532 4090 F: +45 3532 4095 W: http://www.oresundfood.org M: info@oresundfood.org

4 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce FINANSIERING, RETTIGHEDER OG GODKENDELSER: BIOTEKNOLOGI FRA IDÉ TIL MARKED Vejen fra idé til færdigt bioteknologisk produkt er lang og fyldt med forhindringer. De fleste klarer ikke turen på vej til markedet, der i mange tilfælde tager over ti år og koster millioner af kroner. Når et lægemiddel eller en anden bioteknologisk opfindelse er gjort starter en lang proces mod at få produktet ud på hylderne og skabe en sund virksomhed, der kan udvikle sig på baggrund af opfindelsen. Men vejen er både lang og stenet. Tre elementer skal gå op i en højere enhed: Finansiering, rettigheder og godkendelser. Hvis blot ét af elementerne mangler er det tilbage til laboratoriet og starte helt forfra. RETTIGHEDERNE Når forskeren udråber sit Heureka gælder det i første omgang om at sikre sig rettighederne til opfindelsen og undersøge om andre eventuelt allerede har gjort samme arbejde. Det anslås at 80 pct. af økonomien i den vestlige verden er bundet op på immaterielle rettigheder. Når virksomheden er kommet i gang, kan man udskifte ledelsen, medarbejdere og produktionsapparat. Den eneste konstant er faktisk rettighederne til produktet. Her kommer patentrådgiverne ind i billedet. Partner Ulla C. Klinge fra patentbureauet Chas. Hude A/S, siger: Der er ofte en forskel på, hvornår vi kommer ind i billedet, og hvornår vi burde har været med. Det er vigtigt, særligt inden for lægemidler og bioteknologi, at der planlægges en patentstrategi tidligt. Ofte ved man ikke, hvilke kemiske stoffer inden for en stofgruppe, som i praksis er de mest fordelagtige. Det er derfor nødvendigt senere at supplere en oprindelig ansøgning med yderligere patentansøgninger på specifikke produkter og/ eller disses anvendelse som lægemiddel. Det tager typisk 4-5 år at opnå et patent, og omkostningerne kan godt løbe op i 1 mio. kr. En mere omfattende IPR-strategi, der omfatter mange lande og måske også varemærkebeskyttelse, kan blive en del dyrere. En biotech virksomhed, der satser på et lægemiddel til verdensmarkedet vil være nødt til at have IPR som fast managementgren i hele virksomhedens levetid. GODKENDELSERNE Heldigvis er virksomheden ikke lagt på is, mens patenterne er under behandling. Nu er det tid til at få produktet klar til godkendelser. Bioteknologiske produkter retter sig typisk mod verdensmarkedet, og det betyder at en lang række nationale myndigheder skal blåstemple produktet. I USA er FDA kendt for langvarig grundighed og det samme er den europæiske pendant EMEA. Der stilles store krav til dokumentation, og det er virksomhedens egen opgave at finansiere dette. Det tager både lang tid og koster penge, siger direktør i forskerparken og ventureselskabet Novi A/S, Poul Ernst Rasmussen. -Og det er måske meget godt. Det langvarige tests hos myndighederne er jo forbrugernes garanti for, at de færdige produkter er i orden. Omvendt har virksomheden garanti for, at hvis virksomheden klarer sig gennem godkendelsesprocedurerne, så vil markedet også H Ø I B E R G E U RO P E A N PAT E N T & T R A D E M A R K AT TO R N E YS L E A D I N G I N PAT E N T I N G M E D I C I N E A N D B I OT E C H N O L O G Y PATENTING INVENTIONS IN BIOTECH AND PHARMA The fields of medicine, medico-technology and biotechnology present a number of unique issues in the field of patents.the technical fields change and so do the political finger prints on patent practice - it is important to draft patents that will survive a changing world. COPENHAGEN: Høiberg A/S, St. Kongensgade 59 A, 1264 Copenhagen K, Denmark AARHUS: Høiberg A/S, Forskerpark Århus, Gustav Wieds Vej 10 C, 8000 Århus C, Denmark Tel.: +45 3332 0337, Fax: +45 3332 0384, hoiberg@hoiberg.com, www.hoiberg.com udvise stor tillid til produktet, siger Poul Erik Rasmussen. En del vordende virksomheder som arbejdede med genteknologi i 1999 blev således sat på standby da EU-kommissionen valgte at indføre en tænkepause. Et eksempel på at politiske beslutninger kan blive barrieren for udviklingen af bioteknologisk virksomhed. Den dataindsamling, der skal til for kunne skrive korrekte ansøgninger til myndighederne, kan tage flere år. Dernæst tager selve sagsbehandlingen igen årevis, og myndighederne er ikke sene til at bede om yderligere dokumentation og sende sagerne i udvalg. Resultatet kan være en nedadvendt tommelfinger. Godkendelserne tager som regel mellem 10 og 15 år. FINANSIERINGEN Klarer virksomheden sig gennem disse skær er der nogle regninger, der skal betales. Produktionen, for ikke at nævne salget, er slet ikke begyndt. Der skal penge til, og de findes typisk på venturemarkedet. Langt de fleste investorer kommer først ind i billedet, når virksomheden har patenter og godkendelser, og de tager stilling på baggrund af en omfattende forretningsplan, der i detaljer beskriver, hvordan virksomheden har tænkt sig at tjene penge. Men for mange opstartsvirksomheder er løbet allerede kørt, fordi patenter og godkendelser har været for dyre. Virksomhederne har simpelt hen ikke penge til at gøre projektet klar til investorerne. Finansieringen af de helt tidlige faser er ofte et stort problem, fortæller Karen Laigaard, der er leder af Tech Transfer afdelingen på Københavns Universitet. Investorerne forventer et proof of concept altså en grundig og bekostelig efterprøvning af forskernes opfindelser, før de er interesserede i at kigge nærmere på dem, og dét koster. I øjeblikket er der i mange tilfælde ingen til at betale regningen for forskeres proof of concept, fordi projekter i den fase er meget usikre. I enkelte tilfælde har The Tech Trans- fer Unit af eget budget betalt for disse proof of concepts, men Karen Laigaard mener, at potentielle virksomheder går tabt, fordi der mangler finansieringsmuligheder. Finder virksomheden sammen med en investor, begynder den egentlige virksomhedsstart og prøvelserne med konkurrencen på markedet. Selvom finansiering, godkendelser og rettigheder nu er på plads er det stadig kun under halvdelen af virksomhederne, der når at blive flydedygtige. Karen Laigaard, leder af Tech Transfer afdelingen på Københavns Universitet

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce 5 VIDENSOVERFØRSEL FRA UNIVERSITET TIL ERHVERVSLIV Der ligger en både etisk og økonomisk opgave i at få den nyeste forskning i bioteknologi fra laboratorierne ud til erhvervslivet. Forskningen kan måske redde liv, og omvendt kan indtægterne til de offentlige læreanstalter bidrage til bedre undervisning og forskning. Traditionelt har forskning været en offentlig opgave på landets hospitaler og universiteter, mens kommerciel udvikling har været virksomhedernes opgave. Først inden for de seneste år er der etableret formelle samarbejdsformer og taget initiativer til lovgivning, der kan lette vidensoverførslen. På Københavns Universitet (KU) har en nyligt oprettet afdeling til opgave at servicere overførslen af teknologi fra universitet til det private erhvervsliv. Det foregår ved, at The Tech Transfer Unit løbende overvåger forskningen over hele universitetet for at finde projekter, der kan vise sig egnede til kommercialisering. Den direkte anledning til oprettelse af afdelingen er en lov fra 2000, der udstikker retningslinjer for ejerskab af offentligt ansatte forskeres opfindelser. Loven giver universiteterne en vis ejerandel, og det kan på sigt blive en god forretning. Karen Laigaard, der er leder af afdelingen, siger: Forskerne har nu pligt til at oplyse os om, at de har gjort en opdagelse, der kan have en kommerciel fremtid. Vi har så to måneder til at vurdere sagen, og hvis vi ikke mener, at opfindelsen kan sælges, så går alle rettigheder til forskeren. Hvis Karen Laigaard og hendes 5 kolleger finder, at forskeren har fat i noget interessant, kontaktes et netværk af rådgivere. Deres vurderinger bliver samlet i en kort beskrivelse af et projekt, en såkaldt business opportunity, der sendes til virksomheder, som kunne være interesserede i at investere den nødvendige viden og kapital i at videreudvikle ideen til produkt. Hvis ingen virksomheder er interesserede, går rettighederne igen tilbage til forskeren. Hvis en virksomhed ønsker at arbejde videre med vores business opportunity, så starter arbejdet med at lave en licensaftale. Her bliver der typisk oprettet en virksomhed, hvor alle aktiviteter og rettigheder lægges. De penge, som universitetet får ind på disse salg, er øremærkede til yderligere forskning, men der er lang vej endnu, før teknologioverførslen bliver en kassesucces. Vi forventer at have de første indtægter i 2006. Men vores opgave er ikke at skabe hurtig omsætning. I USA, der har benytter sig aktivt af teknologioverførsel i mange år, viser det sig, at de fleste indtægter fra teknologioverførsel kommer fra opfindelser gjort før 1980. Det siger lidt om det langsigtede perspektiv, siger Karen Laigaard. På den anden side er der i høj grad en etisk opgave i at få eksempelvis nye medicinske produkter på markedet så hurtigt som muligt. Se mere på www.tt.ku.dk Patenter skaber vækst Audur Sverrisdottir Patentkonsulent aus@zacco.dk Civilingeniør, bioteknologi Stig Benthin Patentkonsulent sbe@zacco.dk Civilingeniør, kemi, Ph.D., HD Verena Simpson Patentkonsulent vsi@zacco.dk Ph.D., biokemi Lars Pallisgaard Olsen European Patent Attorney lpo@zacco.dk Civilingeniør, kemi I Zacco Denmarks Life Science and Chemistry patentafdeling finder du en bred vifte af kompetencer - blandt andet dækker vi de nye udviklinger inden for biokemi, bioteknologi og nanoteknologi. Vi forstår dig, din situation og dine visioner og guider dig sikkert gennem alle aspekter af patentering - fra idé til kommercialisering. Hos os møder du både faglige spidskompetencer og bredt funderede patentkompetencer. Vores rådgivere arbejder altid sammen i teams - på den måde sikrer vi, at du får en målrettet rådgivning af højeste kvalitet på alle niveauer. Sikkerhed og tryghed - det er sidegevinsten, når du samarbejder med os. Patentkonsulenter fra Zacco Denmarks Life Science and Chemistry afdeling, hvor vi er i alt 12 patentkonsulenter. Zacco Denmark A/S er Danmarks førende IPR konsulentvirksomhed. Zacco Denmark A/S er en del af den skandinaviske koncern Zacco A/S, som med ca. 300 medarbejdere, 8 lokale kontorer i Danmark, Norge og Sverige, og en årlig omsætning på ca. 400 mio. kr. er en af Europas største IPR konsulentvirksomheder. Zacco Denmark A/S Hans Bekkevolds Allé 7 DK-2900 Hellerup Tlf: +45 39 48 80 00 Fax: +45 39 48 80 80 e-mail: info@zacco.dk www.zacco.dk 2005 Zacco Denmark A/S Zacco er et registreret varemærke som tilhører Zacco A/S

6 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce BIOTEKNOLOGI SIDEN OLDTIDEN Bioteknologi forbindes af de fleste mennesker med højteknologiske forskningsmiljøer og hvide kitler. Men bioteknologi har bidraget med mange nyskabelser, som anvendes hver eneste dag i private hjem og erhvervslivet. Faktisk har mennesker siden oldtiden udnyttet egenskaber i bakterier og arbejdet med krydsning af både planter og dyr. Der er bioteknologi i køleskabet, medicinskabet og brødkurven. Og anvendelsesmulighederne vokser med svimlende hastighed. Bioteknologi er udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse og produktion. Startskuddet til den moderne bioteknologi sættes normalt til opdagelsen af penicillin for over 50 år siden, og nu spiller bioteknologi stadigt en større og større rolle. Eksemplerne på udnyttelser spænder lige fra medicinsk forskning i sukkersyge eller reagensglasbefrugtning over fødevarefremstilling af ost eller vin til brug af bioteknologiske produktionsmetoder til at lave enzymer til vaskemidler eller brændstof ud fra plantemateriale. 10.000 ÅR GAMMEL TEKNIK Men kombinationen af biologi og menneskelig opfindsomhed er meget gammel. Der er tegn på, at allerede for 10.000 år siden begyndte From impeccable parentage bioscience has evolved SAFC and JRH Biosciences have combined to form SAFC Biosciences, the new global leader in expertise in the cell culture market. With the power to deliver superior service and cost value, through the fastest discovery-tocommercialization route. No ordinary bioscience, but bioscience beyond imagination. www.safcbiosciences.com Member of the Sigma-Aldrich Group folkeslag omkring Middelhavet at indsamle og krydse forskellige frøsorter for at opnå bedre afgrøder. Samme metode blev brugt til at skabe stærkere kvægracer og senere hen andre husdyrarter. I flere tilfælde er man nået til grænserne for hvor langt man kan drive krydsning. I tusinder af år har man udvalgt de køer, der gav mest mælk. Denne udvælgelse kan man ikke længere foretage uden samtidig at øge risikoen for yverbetændelse, hvilket betyder lavere ydelse. Stort set alle de husdyr, vi omgiver os med i dag, er resultat af denne meget lange forædling, som har skabt for eksempel puddelhunde ud af ulve og hyæner, og kornsorter af vildt græs. UDVIKLINGEN TAGER FART Med genteknologien og arvelighedslæren i værktøjskassen kan disse processer beskrives og systematiseres. I stedet for at bruge mange år og generationer på at skabe en majssort med bestemte egenskaber via krydsning kan man nu designe denne sort i et laboratorium. Gensplejsede mikroorganismer anvendes i dag til at fremstille en lang række lægemidler som insulin, antibiotika, væksthormoner, vacciner m.m. og enzymer til industriel brug så som osteløbe, bageenzymer, aktivstoffer i vaskepulver og meget andet. Af de seneste produkter på det danske marked kan blandt andet nævnes opbevaring af nyfødte børns navlestrengsblod i håb om, at de stamceller, der befinder sig i blodet, vil kunne benyttes i forbindelse med behandling af en fremtidig sygdom. SUNDHED OG INDUSTRI LEDER UDVIKLINGEN Andetsteds her i avisen skriver vi om sammensmeltningen mellem IT og bioteknologi, der indtil videre har givet opsigtsvækkende resultater i fremstillingen af fladskærme. Sandsynligvis er der allerede biologisk materiale i skærmen på din mobiltelefon. Mens udviklingen går stærkt inden for sundhedsbranchen og i industrien, er fødevarebranchen næsten gået i stå. Det er i øjeblikket næsten umuligt at opdrive genmodificerede fødevarer i danske butikker, hvilket skyldes en bred folkelig modstand. Skepsisen har også ført til et fælles europæisk stop for godkendelser af nye gensplejsede fødevarer. Ikke desto mindre består stort set alle vores fødevarer af biologisk materiale som menneskelig teknik gennem årtusinder har modificeret til noget ganske andet end de oprindelige arter. BIOTEKNOLOGI TIDSLINIE: 8000 f. Kr. Indsamling og krydsning af planter og husdyr 6000 f. Kr. Brug af gærceller til bagning af brød, ølbrygning og vingæring 4000 f. Kr. Kineserne bruger bakterier til at producere yoghurt og ost 1500 Europæere indsamler planter fra hele verden og eksperimenterer med krydsformering 1675 Mikroorganismer bliver opdaget med de første mikroskoper 1856 Den australske munk Gregor Mendel opdager arvelighedslæren og bliver faderen til moderne genetik 1919 Ordet bioteknologi bruges første gang af Karl Ereky, en ungarsk ingeniør 1953 James D. Watson og Franchis Crick beskriver DNAs opbygning 1975 Metode til at producere ens antistoffer udvikles. Benyttes i kræfbehandling 1980 Moderne biotech får sit gennembrud med gensplejsning, hvor man laver en kunstig DNAsammensætning 1994 De amerikanske myndigheder godkender de første genmodificerede fødevarer til mennesker. 1999 Gensplejsede fødevarer kommer på hylderne i Danmark 2000 Kortlægning af de humane gener færdiggøres 2005 Gensplejsning udføres som led i undervisningen på flere danske gymnasier.

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce Et topmoderne forsamlingshus Søhuset er forskerparken Scion-DTU s nye konferenceog motionscenter, og er samtidig indfrielsen af en gammel drøm for forskerparkens direktør Preben Pamsgaard. For nu kan han både tilbyde Scion- DTU s mange forskningsbaserede virksomheder konferencefaciliteter i international topklasse, sundhed og trivsel til medarbejderne samt vidensdeling på tværs af virksomhederne. Samtidig er virksomheder beliggende uden for forskerparken, velkomne i konferencecentret. MICHAEL FAHLGREN Der skal ekspertise til at drive tingene. Hvad enten det handler om café og restaurant i topklasse, eller et motionscenter, hvor der næppe findes den motionsgren der ikke kan komme til fri udfoldelse. Søhuset har da også hentet ekspertise udefra. Således står Brian Jørgensen og Martin Fich i køkkenet. Lige siden de mødtes på Søværnets Rekrutskole var de enige: En dag skulle de have foden under eget bord. Siden Søværnet har de disket op med lækkerier på nogle af Danmarks fineste restauranter så som d Angleterre i København, Copenhagen Corner, Alberto K. og Snekken. Brian var en tur forbi Houston, Texas og nu forpagter de sammen Søhusets Restaurant. Motionscentrets aktiviteter er lagt i hænderne på HealthGroup, der gennem flere år har arbejdet med sundhed og velvære i erhvervslivet. I Søhuset sørger deres instruktører for både holdaktiviteter samt velvære og sundhed. Medlemsvirksomhedernes ansatte tilbydes et Sundheds-tjek, og på baggrund af en række fysiske målinger tilrettelægges en personlig handlingsplan. Og motionscentret tilbyder desuden fysioterapi og massage. Laboratory Technician Clinical Research Associate Patent Specialist Pharmaceutical scientist www.pharma-job.dk Find your Pharma-, biotech-, medico employee here. 7 Er du interesseret i at videre mere om Søhuset, så læs mere på www.soehuset.dk Søhuset ligger på Forskerparken Scion-DTU s bedste plads: Midt i naturen med udsigt over en lille sø. Phone: +45 59 56 60 87 BIOLIPOX en lægemiddelvirksomhed i ekspansion Biolipox kernevirksomhed er forskning i arakidonsyre en substans der findes i kroppen og dets påvirkning af inflammatoriske sygdomme som astma, KOL, allergi og smerte. Målet er at udvikle innovative og effektive lægemidler til behandling af disse sygdomme. Biolipox er en af de svenske biotechvirksomheder, som har modtaget flest venturemidler. I begyndelsen af året blev der investeret 271 mio. kr., hvilket er en af de største enkelte investeringer i en svensk biotechvirksomhed nogensinde. Biolipox fik med investoren, Scandinavian Life Science Venture, en af de større internationale spillere på venturemarkedet, med i ejerkredsen. -Det faktum, at der findes både spidskompetencer indenfor vores forskningsområde, en gedigen erfaring med lægemiddeludvikling og desuden tydeligt fokus på det kommercielle potentiale i vores projekt, er det som har tiltrukket vores finansielle ydelser, siger VD Torbjörn Bjerke. Vi tror meget på konsolideringen af virksomheden, siger Torbjörn Bjerke. Vores mål er at blive en førende lægemiddelvirksomhed inden for inflammetionssygdomme og at udvikle Biolipox til et børsnoteret selskab. Arakidonasyre omdannes blandt andet til prostaglandiner, som er involverede i fænomener som smerte og inflammation (specielt prostaglandin E2). Normale smertestillende lægemidler, såsom Naproxen og Vioxx, blokerer prostaglandiner. Det har dog vist sig, at denne gruppe af lægemidler giver bivirkninger i form af maveblødninger og påvirkninger af hjerte-karsystemet og den sidste er for nyligt fjernet fra markedet pga. øget risiko for blodpropper. Biolipox arbejder på at udvikle en mere selektiv prostaglandin E2-hæmmer, som giver færre bivirkninger, men bibeholder effekten. Det har potentiale til at blive et vigtigt tilskud til moderne behandling af smerte og inflammatoriske sygdomme. En af virksomhedens vigtigste egenskaber er dens balancerede projektportefølje, med projekter i både preklinisk og klinisk fase. Biolipox næsespray til behandling af høfeber har i kliniske studier vist sig at have både godt og meget hurtigt effekt. I preklinisk fase findes blandt andet et projekt, der retter sig mod astma og rygerlunger. De bygger på egen forskning målrettet til, gennem helt nye mekanismer, at behandle de inflammatoriske komponenter i disse sygdomme. Biolipox har nu vokset sig 40 mand stærk, og snart flytter virksomheden ind i lokaler på Karolinska Institutet. -Det ser vi virkelig frem til, konstaterer Dr. Bjerke. Ved at kombinere biologi- og kemivirksomheden med ren lægemiddeludvikling kan vi øge effektiviteten i frembringelsen af nye lægemidler. Desuden bliver det rart at arbejde sammen.

8 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce FREMTIDENS BIOTEKNOLOGI Bioteknologien er den forskningsgren, som i øjeblikket beskæftiger flest forskere på verdensplan. Mange, både investorer og forskere, har de seneste år anset bioteknologi som the next big thing altså den forskning der vil komme til at revolutionere vores allesammens hverdag. MediaPlanet kigger her på de fremtidsperspektiver, der ligger i udnyttelsen af bioteknologien. Da nogle forskere tilbage i 1980 erne foreslog at kortlægge menneskets gener, blev det modtaget med skepsis. Først og fremmest fordi opgaven var enorm, det ville tage alt for lang tid og kræve meget store ressourcer, der med fordel kunne gavne andre steder. På det tidspunkt havde man kun kortlagt en lille håndfuld af menneskets gener. Skeptikerne havde ikke regnet med, at processen med IT og robotter kunne systematiseres. Prisen for at kortlægge et enkelt par DNA gik ned fra 5 dollars pr. stk. til få cents, hvilket måske betyder, at vi i fremtiden kan få kortlagt vores personlige gener. De mange muligheder i bioteknologi betyder, at der i løbet af de seneste 30 år er opstået en række undergrupper, som alle igen er opdelt i forskellige forskningsgrene. Overordnet kan man dele bioteknologien ind i tre kategorier: udbytte end normalt. Gensplejsning kan også benyttes til at gøre landbrugsafgrøder resistente over for pesticider, hvilket kan føre til en mere effektiv landbrugsdrift. Men, som kritikerne mener, også mere brug af sprøjtemidler. Danmark er langt fremme i udviklingen af eksempelvis genmodificerede græssorter til plæner og landbrugsformål. Science is one of the great human endeavours to be ranked with arts and religion as the guide and expression of man s fearless quest for truth Sir Richard Arman Gregory, (1864-1952), Editor of Nature Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology DSBMB is a non-profit scientific and educational organization with over 1400 members. The goal of the Society is to create contacts between researchers and stimulate the interest for biochemistry and biotechnology in Denmark. DSBMB organizes 6-8 symposia each year covering topics at the cutting edge in biotechnology and biochemistry. The society publishes the quarterly journal, BioZoom, with articles and debate on biotechnology. As a member of DSBMB you are automatically member of Federation of European Biochemical Societies (FEBS). The society is a cofounder of Danish Biotechnological Society (DBS) a network organization between academia and industry. Find out more: www.biokemi.org Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology Biokemisk Forening RØD BIOTEKNOLOGI: Bioteknologi i forbindelse med medicinske processer. Eksempler er design af organismer til produktion af antibiotika og udvikling af gener til genterapi. Et af de seneste danske eksempler på brug af genterapi er Rigshospitalets forsøg med genterapi på kræftceller, der gør kræftceller sårbare over for strålebehandling, som er ufarlig for raske celler. Fremtiden kan byde på udvikling af menneskelige reservedele, kurering af genetisk betingede sygdomme og måske løsningen af ældningens gåde. HVID BIOTEKNOLOGI: Benyttes i forbindelse med industrielle processer. Et eksempel kan være udvikling af en organisme, der kan producere bestemte kemikalier. Brugen af bioteknologi forventes at kunne nedsætte det ressourceforbrug, der i dag går til at fremstille industriprodukter. Mange forsøg peger på at, vi i fremtiden vil se gensplejsede organismer, der kan producerer forskellige typer af fibre til eksempelvis tekstilindustrien. Indenfor den hvide bioteknologi udvikles også enzymer der kan bekæmpe forurening af eksempelvis olie. GRØN BIOTEKNOLOGI: Den mest omdiskuterede form for bioteknologi er den, der benyttes i forbindelse med landbruget. Udviklingen inden for dette område er gået meget stærkt og har blandt andet frembragt planter gennem gensplejsning, der kan klare sig under usædvanlige forhold eller giver et større BIOMONITOR STARTER NY LÆGEMIDDELFORSKNING I SAMARBEJDE MED CANADISKE XBIOTECH BioMonitor har indgået en samarbejdsaftale med canadiske XBiotech om udvikling af nye lægemidler. Aftalen består i, at BioMonitor udvikler stofferne, mens XBiotech står for omkostningerne og gennemfører prækliniske og kliniske studier. Virksomhedens forskning bygger på Klaus Bendtzens erfaringer inden for inflammation og immunologi. Gennem sit mangeårige arbejde ved Rigshospitalet blev han opmærksom på, at nogle patienter danner antistoffer mod de proteiner og peptider (cytokiner), der anvendes i biofarmaka til behandling af en række kroniske betændelsessygdomme. Antistoffer kan neutralisere det biofarmakon, som patienten får, og patienter med antistoffer får således ingen eller ringe gavn af behandlingen. Det er denne viden, som danner baggrunden for at BioMonitor nu er rustet til at udvikle nye lægemidler, som ikke vil inducere antistoffer hos patienter.

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce FØLG VIDENS- MOTORVEJEN Mere end 120 virksomheder med over 3.000 medarbejdere inden for bioteknologi, medicoteknologi, IT og anden højteknologi er i dag samlet i Danmarks største cluster: Scion-DTU og mange af dem er start-ups. 9 Samler forskning og erhvervsliv Preben Pamsgaard er direktør for Scion-DTU A/S, som blev etableret ved et samarbejde mellem DTU og Forskningscentret ved Hørsholm (tidligere Danish Science Park). Her skaber DTU s tekniske ekspertise - parret med Scion s ekspertise med at omsætte visioner til praksis - en synergieffekt, der transformerer gode forskningsmæssige idéer til virksomheder som tjener penge. Det har altid været Preben Pamsgaards store passion at skabe både de optimale rammer for vækst og merværdi, f.eks. i form af viden tilgang og netværk (clusters), for forskerparkens virksomheder. Det er idéen at virksomhederne, som etablerer sig på Scion-DTU, skal kunne koncentrere sig om det de er gode til, nemlig at forske og udvikle. Så skal vi nok skabe de ydre rammer, og sørge for at alt det andet fungerer, fortæller han. Og det virker! På Scion-DTU A/S gennemføres en årlig tilfredshedsundersøgelse af forskerparkens virksomheder. Geografisk er forskerparken delt mellem hovedkvarteret i Hørsholm og campus på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). På en klar førsteplads står de faciliteter, som forskerparken stiller til rådighed. De lyse lokaler, placeringen midt i naturen, og infrastrukturen, som skaber et meget stille og roligt miljø uden pulserende trafik lige uden for døren, er alt sammen elementer som virksomhederne sætter meget stor pris på. Nu har vi så etableret Søhuset: vores avancerede forsamlingshus med konference- og motionsfaciliteter. Og det skal også bidrage til at skabe merværdi for virksomhederne, siger Preben Pamsgaard. 20.000 m2 på DTU Ud over Scion-DTU s 1 million naturskønne m2 i Hørsholm er forskerparken aktuelt ved at indrette yderligere 20.000 m2 på DTU s campus ved Lyngby. Her vil vi opbygge en forskerpark, som indeholder I vores årlige tilfredshedsundersøgelse kommer de faciliteter, som vi stiller til rådighed for virksomhederne, ind på en klar førsteplads, siger direktør Preben Pamsgaard, Scion-DTU A/S. både kuvøse og væksthus for nye virksomheder. Men det skal også være et forum hvor voksne virksomheder er med i samarbejdet, og kan få hjælp til at få ting fra pipelinen (intraprenørskab) i spil og dermed skabe grundlag for start af nye virksomheder. Her udgøres merværdien af den viden, som DTU kan bidrage med, og virksomhederne vælger denne placering fordi de gerne vil i samarbejde med de vidensmiljøer, der findes på DTU, slutter Preben Pamsgaard. Klynger af biotekverdensklasse vokser op omkring Karolinska Institutet I området ved Karolinska Institutet, Europas største medicinske universitet, vokser et cluster af biotek i verdensklasse frem. Her, på grænsen mellem Solna og Stockholm, i et unikt miljø midt i Europas mest spændende vækstregion, forenes byens kvaliteter med verdensledende forskning, virksomheder og beboere. Konceptet hedder Stockholm BioScience. Men nu står Karolinska Science Park klar til at modtage forskere og virksomheder. Projektet Stockholm BioScience, med Karolinska Universitetssygehus i Solna og Karolinska Institutet i forgrunden og byen i baggrunden. Sverige har flest biotek-virksomheder per indbygger i verden. Stockholm er Sveriges største forsknings- og uddannelsesby. Karolinska Institutet er Europas største medicinske universitet og et af de førende i verden. Karolinska Universitetssygehus i Solna, nabo til Karolinska Institutet (og allerede i dag et af Nordeuropas bedste på vigtige områder), får om nogle år selskab af et nyt forskningsintensivt universitetssygehus. Her, midt i Europas mest spændende vækstregion, på et mere end en halv mio. kvadratmeter stort område på grænsen mellem Solna og Stockholm, planeres netop nu en helt ny bydel, med konceptet Stockholm BioScience. Stockholm BioScience er et samarbejdsprojekt mellem Stockholms tre universiteter - Karolinska Institutet, Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) og Stockholms Universitet. Flere end 70.000 mennesker forsker, arbejder og studerer i dag ved Stockholms universiteter; gennem Stockholm BioScience kommer samarbejde og grænseoverskridende forskning til at intensiveres yderligere. Målsætningen for Stockholm BioScience er at skabe et attraktivt miljø og et cluster for biovidenskabelig forskning, innovation, kliniske applikationer og virksomheder med tiltrækningskraft i forhold til internationale topforskere, entreprenører, risikovillig kapital og virksomheder. Allerede nu findes Karolinska Science Park, hvor eksterne virksomheder har forskningssamarbejde med Karolinska Instituttet inden for lægemiddeludvikling, biotek og medicinsk teknik. Her findes også biotekvirksomheder, som udspringer af Karolinska Institutets egen forskning. Og via investeringsselskabet Karolinska Development I og II får spirende, interessante, medicinske virksomheder mulighed for at udvikle sig med støtte fra Karolinska Institutet og i samarbejde med ekstern, risikovillig kapital. En bekræftelse på områdets attraktivitet er, at en af Europas største biotekvirksomheder, Biovitrum, i efteråret 2005 flytter ca. 300 forskere og udviklere til Karolinska Science Park. En anden virksomhed, som har valgt Karolinska Institutet, er den danske forskningsvirksomhed NsGene, som siden sommeren 2005 ved Karolinska Institutet har gennemført kliniske forsøg med et cellebaseret produkt, som kan hjælpe mennesker med Alzheimers. På den internationale messe BioTech Forum i Stockholm den 11. 13. oktober kan man finde repræsentanter for Karolinska Institutet og Stockholm BioScience på pladsnr. C07:31A.

10 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce RISIKOVILLIG KAPITAL STRØMMER TIL BIOTEKNOLOGI Kapital bliver i stigende grad nødvendig, når virksomheder skal vokse sig fra idé til marked. Det gælder særligt inden for højteknologiske brancher som bioteknologi, hvor udviklingen af det endelige produkt som regel tager flere år. En række venturefonde og udviklingsselskaber har specialiseret sig i at finde, vurdere og investere i underskoven af danske biotekvirksomheder. Ved at skyde et beløb ind i virksomheden, typisk fra et par mio. kr. til op mod 100 mio. kr., får venturefonden til gengæld en stor ejerandel i virksomheden og ofte også et ledelsesmæssigt ansvar. Venturefondens indtægt kommer den dag, virksomheden er blevet stor nok til at kunne blive solgt eller børsnoteret. Det er et meget risikofyldt forretningsområde, hovedparten af investeringerne giver aldrig afkast, og venturefondene arbejder ud fra en model om, at hvis blot ét af flere projekter bliver til noget, så skal det endelige regnestykke hænge sammen alligevel. Den usikkerhed, som venturebranchen arbejder med, betyder, at det er væsentligt at komme til at eje en så stor del af virksomheden som muligt til den lavest mulige pris. Omvendt ønsker iværksætterne at få adgang til venturefondenes midler uden at afgive alt for meget ejerskab. Det er derfor vanskelige forhandlinger, parterne står i. Det betyder blandt andet, at venturebranchen bliver mere og mere specialiseret, så den ikke blot består af finansieringseksperter, men i høj grad også branchekendte. Venturemarkedet arbejder med begreberne: Seed-kapital Disse midler kommer først og fremmest fra iværksætterne selv, mindre private investorer eller de virksomheder, som iværksætterne arbejder i. Start-up-kapital Her kommer udviklingsselskaber ind, vækstfonden og flere private midler. Initial vækst Venturekapital kommer nu på tale. Vedvarende vækst Venturekapital er nødvendig i denne fase. Nyorientering Børsintroduktion og/ eller opkøb. IVÆRKSÆTTEREN: Grundig forberedelse er vejen til en god venturepartner Århusianske FertiliTech er netop ved at afslutte de sidste forhandlinger med en ventureinvestor. Det har taget halvandet år at nå så langt. Forberedelse og research er nøglen til succes, mener adm. direktør Jens K. Gundersen. FertiliTech har udviklet en metode til nøjagtigt at bestemme frugtbarheden af kvindens æg, og det forventes at øge succesraten i kunstig befrugtning dramatisk. Som nystartet virksomhed er FertiliTech netop nu i færd med at afslutte forhandlingerne med en investor. Administrerende direktør i FertiliTech, Jens K. Gundersen siger: Det er en lang proces, vi har været i gang i halvandet år, men vi regner med at have penge i løbet af september 2005. Vores forarbejde har først og fremmest bestået i at udarbejde en forretningsplan på 300 sider, der i alle detaljer beskriver vores produkt og planer for kommercialisering heraf. En af FertiliTechs styrker i kapitalrejsningsfasen har været, at det forskningsbaserede moderselskab Unisense allerede tjener penge. Det betyder, at Jens K. Gundersen ikke har været tvunget til at bide på første og bedste tilbud fra venturekapitalisterne. FertiliTech har i stedet gjort et omfattende forarbejde og har opstillet en række krav til de kommende finansielle medspillere: Det er vigtigt for os, at de er dedikerede til vores produkttype, har erfaring med internationalt frasalg af virksomheder og har et indgående kendskab til medico-branchen. Endvidere er det væsentligt at der er en gensidig forståelse af projektgennemførelsen frem til frasalg ellers kan der nemt opstå konflikter undervejs. Virksomheden har valgt at stå for kontakten til venturemarkedet selv i stedet for at hyre konsulenter, som har specialiseret sig i netop dette. Det har ført Jens K. Gundersen langt omkring. Han har været i kontakt med en lang række aktører på markedet både nationalt og internationalt for at danne sig et indtryk af, hvilken forhandlingsposition FertiliTech står i over for ventureselskaberne. I det arbejde har personlige og faglige netværk været af uvurderlig nytte. Særligt har kontakten til CONNECT Denmark og SeeD Captial i begyndelsen af processen været værdifuld, siger Jens K. Gundersen. INVESTOREN: Uden patent og originalitet ingen penge Bankinvest-gruppen er den største spiller på det danske venturemarked. Gruppen investerer i mange sektorer, men Life Sciences er den største og der bliver stillet store krav til de virksomheder, der investeres i. Bankinvest skyder typisk et sted mellem 50 og 100 mio. kr. i de virksomheder, der indgås partnerskab med. Med pengene følger ledelseserfaring, rådgivning - og krav: Vi forlanger altid, at virksomheden skal være i besiddelse af en original teknologi, som har potentialet til at blive et lægemiddel. Desuden skal produktet være testet på dyr, og patenterne skal være på plads, siger professor Jesper Zeuthen, der er direktør for Bankinvests Biomedical Venture. Bankinvest lægger sig dermed i den sidste ende af markedet, hvor en god idé ikke er nok til at skaffe investeringer, og kravene er blevet skærpet de seneste år, i takt med at markedet er blevet udviklet. Da vi startede i 1998, deltog vi i højere grad i forretningsudviklingen, end vi gør i dag. Vi er blevet skrappere i vores udvælgelse og gøre mere for at forcere en hurtig udvikling mod exits, fortæller Jesper Zeuthen. Bankinvest forventer at kunne kapitalisere deres investeringer i løbet af 3-7 år, hvilket er meget hurtigt for life science virksomheder. Ikke desto mindre har det været muligt at foretage hurtige exits med blandt andre virksomheden Topotarget allerede i løbet af seks år. Venturemarkedet står på spring efter at investere i bioteknologi, medico og life science generelt. Inden for life sciences skiller bioteknologi sig fortsat markant ud. Således mener hele 75% af ventureselskaberne i begyndelsen af 2005, at bioteknologi bliver en af de mest interessante brancher inden for det næste år. Det er sjette kvartal i træk, at investorerne tror mest på dette segment af virksomheder, siger Jens K. Kundersen. Jesper Zeuthen, Bankinvest

P E P T I D E D R U G D E V E L O P M E N T T H E PAT H TO P R O C E S S Manufacturing Process Feasibility Evaluation - Using Multiple Chemistries Proof of Concept Manufacturing Up-Scaling and Analytical Development - Synthesis of Key Impurity Standards Clinical GMP Manufacturing Transfer of Analytical Methods under CDA to your 3 rd Party Formulators Commercial Manufacture Europe: Phone: +45 4820 7000 www.polypeptide.com

12 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce BIOTEKNOLOGI I FREMTIDENS FLADSKÆRME Et af de nyeste områder inden for bioteknologi er sammensmeltningen med IT. Seneste landvinding er den organiske computerskærm. I marts 2005 præsenterede Samsung en prototype af den hidtil største OLED-skærm på 40 tommer. Netop nu er flere end 60 virksomheder i gang med at kommercialisere skærme med organiske lysdioder, de såkaldte OLEDskærme som erstatning for kendte LCD- og plasmaskærme. Fordelene er mange. Faktisk slår de nye skærme de eksisterende på alle parametre: De er hurtigere, farverne er stærkere, billedet kan ses skarpt næsten 180 grader rundt. Teknologien har potentiale til at presse prisen for de flade skærme helt i bund. Desuden er de organiske skærme strømbesparende, og det spås at have stor betydning for udvikling af fremtidens bærbare computere. Skærmen er bygget op af to meget tynde plader, hvorimellem der ligger et lag af organiske molekyler. Disse molekyler har den naturlige egenskab, at de lyser op i forskellige farver, når de påvirkes af en strøm. Denne finesse benyttes i øvrigt også af ildfluer og visse dybhavsfisk. De traditionelle Skærmen er bygget op af to meget tynde plader, hvorimellem der ligger et lag af organiske molekyler. Disse molekyler har den naturlige egenskab, at de lyser op i forskellige farver, når de påvirkes af en strøm. fladskærme er baggrundsbelyste, hvilket betyder, at der hele tiden skal være fuldt blæs på lampen bag de pixels, der danner farverne. I en OLED-skærm er det de enkelte pixels selv, der både er lyskilde og farve. Et sort område på skærmen bruger således ikke energi, og det gør, at der kan spares rigtig meget strøm. Inden for de seneste par år er det blevet muligt at isolere netop de molekyler, der giver de tre grundfarver de farver, der skal til for at kunne sammensætte et fuldt tv-billede. Det organiske lag er 200 gange tyndere end et menneskehår, og dette giver helt nye muligheder for at udvikle anderledes skærmtyper meget billigt. En skærm behøver ikke være fast, men kan have egenskaber som et stykke papir. OLED har nemlig den enestående fordel, at skærmen kan printes på en hvilken som helst overflade. Der er stadig en række problemer, der skal overkommes, inden OLED-skærmene gør deres indtog i hverdagen. De har en vis følsomhed over for fugt og syre, og det gør, at de organiske elementer i skærmen skal kapsles helt ind. Ethvert hul ud til det omgivende miljø vil drastisk reducere skærmens levetid. Dette gælder særligt for den blå farve i OLEDskærmene, som har vist sig at være meget følsom. Netop disse problemer er med til at holde prisen oppe på de OLED-skærme, der allerede er ved at snige sig ind på markedet. Producenterne er simpelthen nødt til at skrotte for mange skærme, mens de stadig er på samlebåndet, og de eneste, der betaler for det lige nu, er forbrugerne. FORSKERPARK SKEJBY - DE INNOVATIVE PROJEKTIDÉERS ARNESTED Forskerpark Skejby, der åbnede sidste år, er et meget konkret eksempel på den spirende erhvervsudvikling, der finder sted omkring bioteknologi her i regionen, fortæller direktør for Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby Arne Vesterdal. Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby er i dag hjemsted for 50 virksomheder med tilsammen 600 ansatte. 20% - 30% af virksomhederne arbejder inden for bioteknologi, og udgør dermed i Århusregionen et godt supplement til de aktiviteter, der foregår i Medicon Valley. MIKEAL FAHLGREN Med sin placering tæt ved både Aarhus Universitet, Århus Universitetshospital og Skejby Sygehus udgør Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby også et vidensmæssigt kompetencecenter inden for life science og bioteknologi. Vores væsentligste bidrag til de danske biotek- klynger er forskningen. Nu er vi ved at etablere en erhvervsmæssig udvikling omkring den tunge forskningsmæssige kandidatproduktion. Et af elementerne er vores etablering af Danmarks første dedikerede biotek-forskerpark Forskerpark Skejby, der åbnede sidste år. Det er et meget konkret eksempel på den spirende erhvervsudvikling, der finder sted omkring bioteknologi her i regionen, fortæller direktør for Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby Arne Vesterdal. FORSKERPARKEN DÆKKER ALLE BEHOV Forskerparken i Århus rummer ikke blot 50 højteknologiske virksomheder, men kan desuden tilbyde alle de elementer som nystartede virksomheder og inkubatorer har behov for. Eksempelvis har Østjysk Innovation til huse i forskerparken, der dermed har mulighed for at finansiere nystartede virksomheder på det helt tidlige tidspunkt typisk med kapital i området 1-2 millioner kroner. I takt med væksten i kapitalbehov kan forskerparken henvise til en anden central partner i netværket Incuba Venture, der kan træde til med venturekapital i størrelsesordenen 5-20 mio. Desuden kan virksomheder i Forskerparken i Århus nyde godt af services fra patentbureauer, business angels, sparringspartnere, netværksorganisationer samt industriel rådgivning. Vores væsentligste bidrag til de danske biotek-klynger er forskningen. EN DEL AF DET STÆRKE BIOTEK-MILJØ Forskerparkaarhus og Forskerpark Skejby opfatter ikke sig selv som en konkurrent til landets øvrige biotek-clustre, snarere som en del af det stærke bioteknologiske miljø, der er etableret i Danmark og Sydsverige. Vores bidrag til styrkelsen af regionens bioteknologiske niveau ser vi som en styrkelse af det samlede danske biotek-miljø. Og det er til fælles gavn, også når virksomhederne skal markedsføre sig inden for deres respektive spidskompetenceområder, uddyber Arne Vesterdal.

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce 13 MEDICON VALLEY ET KRAFTFELT AF KOMPETENCER Medicon Valley Academy er en interesseorganisation der varetager offentlige og private institutioner i at skabe et med høj vækst inden for Life Sciences i Skåne/Sjællandsområdet. Det officielle navn for vækstområdet er Medicon Valley. Navnet minder om det amerikanske center for it-virksomheder Silicon Valley, og det er ikke helt tilfældigt. Når en højteknologisk virksomheder skal etablere sig er hele verden i princippet åben, og der vil blive kigget nøje på en række faktorer, som kan bidrage til en sund forretningsudvikling. Nogle af de vigtigste parametre er tilgængelig arbejdskraft, netværk, uddannelse og offentlig opbakning, og de vil som regel kun være til stede, såfremt der allerede er etablerede virksomheder inden for samme branche i området. Det betyder, at højteknologiske virksomheder har en tendens til at samles, og det kan betyde et gevaldigt økonomisk løft for både de enkelte virksomheder, branchen og økonomisk for hele regionen. VÆKSTOMRÅDER KAN BYGGES Medicon Valleys opgave er at facilitere denne udvikling i området Skåne og Sjælland på vegne af ca. 250 medlemmer fra offentlige og private virksomheder. Den nyansatte direktør i Medicon Valley Academy, Stig Jørgensen, siger: Vi har et unikt område, som er opstået fordi mange aktører spiller sammen og har gjort det længe. Flere andre steder i verden forsøger man, at skyde mange penge i at udvikle tilsvarende områder, men det er svært uden de historiske rammer, vi har i Medicon Valley. Mængden af intelligens pr. kvadratmeter er usædvanlig høj, og det skaber et kraftfelt med synergi. Medicon Valley startede oprindeligt som et samarbejde mellem universiteter på tværs af Øresund, og netop det, at området strækker sig over landegrænser, har været medvirkende til den store succes, mener Stig Jørgensen. FLEKSIBILITET OVER GRÆNSERNE Det giver os en fleksibilitet, idet vi kan kombinere det bedste fra de to lande. Vi sidder eksempelvis tæt på Christiansborg og beslutningstagerne, det gavner også den svenske side af Medicon Valley. En anden fordel er at området tiltrækker investorer fra begge lande, faktisk fra hele verden, og ikke mindst har vi i kraft af samarbejdet over grænserne muligheder for at tiltrække EU-midler, siger han. Stig Jørgensen har netop vist en kinesisk delegation rundt, og Medicon Valley samar- bejder nært med andre tilsvarende clusters af lifescience-virksomheder i både Baltikum, Polen og Rusland og dette arbejde vægtes højt. Vi er efterhånden ret berømte ude i verden. Både på grund af vores fire kernekompetencer inden for sukkersyge, neuroscience, kroniske betændelsestilstande og kræftbehandling, men i særdeleshed for vores unikke samarbejde mellem universiteter, sygehuse og farmaceutiske virksomheder og andre virksomheder, der leverer varer til sundhedsindustrien. Se mere på Medicon Valley Academys hjemmeside: www.mva.org FORSKERPARK SKEJBY Danmarks første dedikerede biomedicoforskerpark I Forskerpark Aarhus A/S har vi specialiseret os i at understøtte udviklingen af nye biomedicovirksomheder, senest med åbningen af Forskerpark Skejby. I Forskerparken bor bl.a.: Action Pharma A/S Aros Applied Biotechnology A/S Borean Pharma A/S CLC Bio A/S Cobento Biotech A/S DNA Technology A/S International Starch Institute A/S Senetek Plc Unisense A/S FÅ NØGLEN TIL ET ATTRAKTIVT FORRETNINGS- OG FORSKNINGSMILJØ FORSKERPARK AARHUS A/S SCIENCE PARK AARHUS LTD www.sp-aarhus.dk

14 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce PORTRÆT: NETVÆRKEREN Dorte Wiene har viet sit liv og arbejde til at hjælpe højteknologiske iværksættere og investorer med at finde hinanden. Det foregår i det netværk, som hun selv oprettede i 2000, CONNECT Denmark, der er en non-profit organisation, som har til formål at hjælpe med udvikling af højteknologiske virksomheder. CONNECT Denmark har nu afdelinger over hele landet. Organisationen arrangerer møder og konferencer og har dagligt kontakt med hele underskoven af dansk erhvervsliv. Dertil kommer et nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner og aktører i venturebranchen både i Danmark og internationalt. En af CONNECT Denmarks primære aktiviteter er springboards, hvor en række eksperter fra erhvervslivet i et par timer diskuterer en opstartvirksomheds forretningsplan. Listen over virksomheder, som har været igennem CONNECT Denmark i de tidligste faser og nu er blevet bæredygtige selskaber, er lang, men der er stadig et stort stykke arbejde at gøre, mener direktør i CONNECT Denmark Dorte Wiene. INSPIRATION FRA USA Dorte Wiene stødte i 1998 på CONNECT-ideen i San Diego, hvor hun var på forretningsrejse. Det slog hende, at mængden og kvaliteten af virksomhedsudvikling var meget høj og det skyldtes i høj grad etablerede netværk. Særligt bioteknologi og telecom var på det tidspunkt i rivende udvikling i USA, mens der stort set ikke skete noget i Danmark. Allerede dengang blev jeg meget interesseret i principperne bag CONNECT, men der var stort set ikke nogle aktører i Danmark. Det ændrede sig dog hurtigt frem til 2000, hvor vi startede CONNECT Denmark. VIDENSDELING PÅ TVÆRS AF VIRKSOMHEDER Målet var at etablere et netværk med repræsentanter fra den del af det danske erhvervsliv som havde en interesse i at arbejde med nye innovative virksomheder. Industri såvel som rådgivere, kapital og pengeinstitutter, uddannelsesinstitutioner m.fl. Jeg mener, at det er det private erhvervsliv, som er den primære faktor i opstart af højteknologiske virksomheder, og det blev også hurtigt tydeligt, at erhvervslivet føler et ansvar for at være med til at starte nye virksomheder, siger Dorte Wiene. Derudover kan de se værdien i, at deres nøglemedarbejdere udbygger deres netværk i underskoven af danske virksomheder. Det sker ofte, at de nye og gamle virksomheder, som møder hinanden på eksempelvis vores springboards, indleder et samarbejde. STADIG UDFORDRINGER Dorte Wiene mener, at udviklingen i Danmark er gået stærkt, men der er stadig udfordringer. En af dem er at øge fokus på udviklingen af de videnstunge virksomheder med vækstpotentiale. Vi har i Danmark svært ved at skelne mellem iværksættere. En biotekvirksomhed adskiller sig meget fra en servicevirksomhed. En biotekvirksomhed skal måske i markedet efter venturekapital i størrelsesordenen 100 mio. kr. Det er en udfordring, der også kræver en holdningsændring i blandt andet det offentliges iværksætter-initiativer, det er jo netop disse videnstunge virksomheder, Danmark skal leve af i fremtiden. Se mere på www.connectdenmark.dk Dorte Wiene NOVI A/S LEDELSE OG ØKONOMI TIL GODE IDÉER Forskerpark, innovationsmiljø og venturemidler. Nordjyske Novi A/S har det hele, og med 16 års erfaring er der megen hjælp at hente, hvis man som forsker står med en god idé. Ud over rådgivning og fysiske rammer for nystartede virksomheder har Novi A/S i syndikering med andre venture selskaber investeret godt en mia. kr. i sin portefølje af højteknologiske opstartsvirksomheder. Virksomhederne er primært indenfor it og telekommunikation, sundhedsteknologi og specielle biotech nicher. Kontakten til virksomhederne skabes og vedligeholdes gennem omfattende netværk samt Novi A/S ventureafdeling, som investerer i opstartsvirksomheder med internationalt potentiale, såvel som via innovationsmiljøet NOVI Innovation A/S. Som en af de få investorer på det Direktør i Novi A/S Poul Ernst Rasmussen danske venturemarked har Novi A/S valgt at fokusere på de helt tidlige stadier af virksomhedernes udvikling, den såkaldte preseed- og seed-kapital. Her er der traditionelt et hul i forhold til andre investorers investeringsstrategier, og det giver Novi A/S en interessant, men også risikobetonet niche, der øger muligheden for, at den nyeste danske forskning bliver til levedygtige virksomheder. STOR RISIKO VED TIDLIG VENTURE Direktør i Novi A/S Poul Ernst Rasmussen siger: Der er utrolig stor risiko i de tidlige faser af en højteknologisk virksomheds opstart. Produktet kan være under udvikling eller patentering andre steder, og så er virksomheden pludselig intet værd. Dertil kommer, at virksomhedens produkt skal gennem langvarige test, forsøg og offentlige godkendelser, hvor der kan vise sig uoverstigelige problemer. Dette gælder særligt for de højteknologiske virksomheder som medico- og bioteknologivirksomhederne. Også de menneskelige faktorer kan vise sig at være hindringer for virksomhedens udvikling, fortæller Poul Ernst Rasmussen. Det kan eksempelvis være uenigheder om strategi mål og ledelse. Af de virksomheder, som Novi A/S indgår et venturesamarbejde med, er målet at mindst 20-30 pct. skal bringes frem til en exit i form af salg af virksomheden. Indtægterne ved disse exits skal dække over tabene ved de virksomheder, der ikke nåede så langt. 11 ÅR FRA IDÉ TIL SALG Et eksempel på et succesfuldt, men langvarig, exit er salget af medicovirksomheden Neurodan A/S til den tyske koncern Otto Bock i marts 2005. Neurodan blev oprettet i 1994 som et off-spring fra Aalborg Universitets Center for Sansemotorisk Interaktion. Novi A/S skød de første penge i projektet, og efterhånden som virksomheden udviklede sig, kom flere andre investorer med på vognen, som sammen modnede Neurodan A/S til et salg. Novi A/S mener, at salget af Neurodan er et godt dokumenteret eksempel på, hvordan et universitets viden, forskeres mod og tålmodig kapital med tilhørende kommerciel forståelse kan gå op i en højere enhed og skabe en økonomisk og teknologisk succes. MARKEDSPRIS PÅ FORSKNINGEN Et nyt venturekoncept, som Novi A/S er den første i Europa til at benytte sig af, giver mulighed for, at der kan investeres endnu tidligere i udviklingen af kommercielle idéer. Novi A/S LicFond henvender sig direkte til den forskning, der foregår på universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner. Målet er at indgå samarbejde om patenter med forskerne og institutionerne og udvikle ideen til salg til allerede vel- etablerede virksomheder i den relevante branche i løbet af 2-3 år. Herefter overtager køberen fuldt ejerskab og den fortsatte udvikling af produkter baseret på den patenterede teknologi. Novi A/S har i øjeblikket 7-8 projekter i gang i LicFond-regi. For hvert projekt er der oprettet et aktieselskab, hvor forskningsinstitutionen indskyder rettigheder til viden samt arbejdstimer til videreudvikling, og hvor LicFond indskyder kapital og projektstyring. Samarbejderne er både kommet i stand gennem Novi A/S opsøgende arbejde og ved at forskningsinstitutionerne henvender sig direkte til Novi A/S med et projekt. OM NOVI A/S I ØVRIGT Udover venturekapitalaktiviteterne har Novi A/S i sit innovationsmiljø endvidere vurderet mere end 750 idéer og har været med til at starte 77 højteknologiske virksomheder. Ca 50 % af disse er afleveret i en af følgende 4 succeskategorier: - Virksomheden sælges til en industriel partner - Virksomheden har indtægter fra IPR, salg eller licensering - Virksomheden har modtaget privat kapital for videre udvikling - Virksomheden hviler i sig selv som en selvstændig virksomhed Sideløbende hermed driver NOVI A/S danmarks største forskerpark beliggende tæt ved Aalborg Universitet. Novi A/S er finansieret af en række af de væsentligste spillere i den danske venturebranche, heriblandt ATP og Dansk Kapitalanlæg. Se mere på www.novi.dk

Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce 15 Come to BioTech Forum+ScanLab, October 11-13 2005 at Stockholm International Fairs Where Biotech meets business Experience innovation. The BioTech Forum +ScanLab Exhibition is a showcase for the very latest innovations created by the leading players in the Northern European biotechnology industry. Don t miss the single, most comprehensive life science event of the year and meet the pioneers of tomorrow today. Find inspiration. If inspiration is what you re looking for, then look no further than the BioTech Forum+ScanLab Life Science Conference. The best minds in biomedical and biotechnological research and development will be gathered here to present the fruits of their labour, as well as establish scientific and interdisciplinary networks and partnerships. Create opportunity. If you re a top executive or decision-maker in the global life science industry then a world of possibilities awaits you at the BioTech Forum +ScanLab Partnering & Business Event. As Northern Europe s foremost networking platform for the biotechnology industry, the business summit is an unparalleled opportunity to make contacts, form strategic alliances and ultimately, do business. www.biotechforum.org Solutions for Mankind

16 Annonce Hele dette tillæg er en annonce fra MediaPlanet Annonce