Den vanskelige samtale



Relaterede dokumenter
Den vanskelige samtale

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Den vanskelige samtale

Alkoholdialog og motivation

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Motivation & Ambivalens

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Pårørende - reaktioner og gode råd

Syv veje til kærligheden

Tidsplan for Kommunikation

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Man føler sig lidt elsket herinde

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

ADHD Konflikthåndtering

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Konflikter med kunder

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Ledelse på staldgangen. Ved Pernille Sloth Christensen og Lars Olsen.

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Coach dig selv til topresultater

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Kommunikation og forældresamarbejde del 2

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Afholdelse af statusmøder

Når uenighed gør stærk

Eksempler på alternative leveregler

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Emotionel intelligensanalyse

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

FACILITERING Et værktøj

Den Motiverende Samtale og børn

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Nyudnævnt leder og hva så?

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: Mob:

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Løgnen. Nyborg Friskole

Vejledning til opfølgning

Emotionel modtagelighedsanalyse

Konflikthåndtering mødepakke

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Transkript:

Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1

Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for, hvad der skal ændres Frygt for hjælperens reaktioner Manglende tillid til og tro på egne ressourcer Ingen tradition for sparring med andre brugere Er det nu også bare mig der... Eller hjælperen må da vide. De nævnte faktorer er ikke dækkende for, hvad der kan få dig til af forholde dig passivt, i stedet for at løse din opgave, men det er eksempler på, begrebet konfliktskyhed 2

Det interessante udgangspunkt Udgangspunktet for den vanskelige samtale er at hjælperens adfærd og/eller indsats ikke er acceptabel. Heraf følger, at målet må være, at der sker en faktisk ændring af hjælperens adfærd/indsats. MEN. det kan også være, at hjælperens adfærd er et resultat af den ledelse, hjælperen har fået. (Udgangspunktet er her, at du ikke kan gøre noget ved andre, men kun noget ved dig selv) Dermed er vi ved det interessante udgangspunkt, at du har en andel i, at det ser ud, som det gør. I praksis betyder det ofte, at forudsætningen for, at der sker en ændring i hjælperens adfærd er, at du ændrer eller fornyer din ledelse i forhold til hjælperen Det betyder, at uden ændring af din lederadfærd, bliver intet forandret. 3

Metoden 2.trin 3. trin Fastholdelse Samtalens gennemførelse Din egen afklaring sker ved at overveje og afklare 3 centrale spørgsmål: 1. Vil du gennemføre samtalen? Det er dit valg 2. Hvordan vil du have at det skal være? Hvad vil du ha at hjælperen skal gøre på en anden måde? 3. Hvad vil du konkret sige til hjælperen? 1. trin Din egen afklaring og forberedelse af samtalen Vil du gennemføre samtalen? (Vælg dine konflikter med omhu) NEJ. OK, så lad være med at lade problemet fylde i din hverdag JA. Så find ud af ved at tage fat på hvad samtalen skal føre frem til 4

Citat: Giv mig sindsro til at godtage det, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det, jeg ikke kan godtage og klogskab til at se forskellen. 5

Hvad skal samtalen føre frem til? Det er vigtigt, at du bliver helt klar over, hvad samtalen skal føre frem til: Hvad er målet? Hvad skal ændres? Hvordan det skal gøres, bør du, under samtalen involvere hjælperen i. Det er fornuftigt, at du selv har gjort dig tanker herom, men det er vigtigt, at hjælperen får indflydelse på, hvordan ændringen skal foregå i praksis. Hvis du ikke ved, hvad målet er, og du ikke ved, hvad der skal ændres, kan du ikke afgøre, hvad du skal sige. Det betyder, at du ikke er klar til at tage selve samtalen. Tvivlen vil medføre frustrationer og manglende ændringer. Vent derfor hellere en halv time, eller vent til i morgen eller om tre dage. Brug ventetiden til at fortsætte afklaringen og husk: Hvis tvivlen råder, falder sagen Afklaringen skal gøre dig målrettet. Dette er en afgørende forudsætning for at samtalen lykkes. Derfor er du nødt til at vide, hvad du vil fremover og derfor skal du ikke fordybe dig i fortiden 6

Hvad vil du sige til hjælperen? Fokus på fremtiden. Selvom samtalen skal vedrøre fremtiden, skal du, i din forberedelse, bruge din viden om det, der hidtil er sket. Men det er meget væsentligt, at du bruger din energi på at finde ud af hvilken fremtid du og hjælperen skal samarbejde på at skabe. Hvis du koncentrerer dig om dette og siden holder dig til det under selve samtalen er sandsynligheden stor for, at I ikke ender med at det bliver en kamp på argumenter. I er, begge parter, bedst tjent med at du går konkret til værks ved den vanskelige samtale. Du skal styre samtalen gennem såvel det, der siges som måden det gøres på. Det er afgørende, at du i den konkrete forberedelse finder ud af, hvad du vil sige. Fortid Gå ikke ind i årsager. Afklar hvad der skal ske fra nu af Fremtid 7

Hvad skal man sige eller ej. Hvad er det hensigtsmæssigt at sige /spørge om Det jeg gerne vil tale med dig om er. Jeg har ønsket at få denne snak med dig/jer, fordi jeg har besluttet, at der skal ske en ændring af. Jeg vil fortælle dig, at jeg ikke kan acceptere.. og dette skal laves om.. Det, jeg vil have skal ske, er.. Målet med denne samtale er derfor, at vi en aftale om hvordan skal ske i praksis. Jeg vil gerne dig/jer til at tage del i, hvordan tingene kan blive ændrede. Hvordan mener du/i, det kan gøres? Vi skal ikke drøfte om det skal ændres, men udelukkende hvordan det skal ændres Jeg kan ikke acceptere. Jeg er nødt til at komme tilbage til det, det drejer sig om. Hvad bør du undgå at sige / spørge om Hvordan synes du selv det går? Du/I kan måske selv gætte, hvorfor jeg ønsker at tale med dig/jer? Du kan ikke tillade dig. Det er ikke til at holde ud når du. Du skal ikke tro, det morer mig. Du tager overhovedet ikke hensyn til. Det er ikke bare mig, der mener, at det er irriterende, når du.. Hvis hjælperen reagerer meget kraftigt: Ja, det var jo heller ikke sådan ment. Hvis du/i bliver så ked af det, må vi hellere tale om det en anden dag. 8

Samtalens gennemførelse Samtalen tages først, når du er afklaret Denne gennemarbejdede afklaring giver dig en sikkerhed og en selvtillid, der ofte fører til, at det, der før var afskrækkende, bliver interessant. Så i stedet for at føle, at det bliver svært kan du fornemme en vis nysgerrighed. Tænke, at det er rigtigt, hvad du skal i gang med og endog føle, at det da bliver interessant at se hvad der kommer til at ske. I denne proces kan det hjælpe at tænke igennem, hvad der kan ske, herunder også negativ respons fra hjælperen: hun bliver sure, kede af det, vrede.. Tag også med, hvad du ser som det værste, der kan ske. Skriv det evt. ned på en seddel, så bliver du ikke overrasket, når det sker men du kan konstatere, at det havde du også tænkt på Og du kan derfor holde dig udenfor hjælperens følelsesmæssige svingninger. 9

Hold fast i målet Hvis du kommer til at svinge med i hjælperens følelsesmæssige pendul vil det være svært at nå målet. Forberedelsen skaber afklaring Udfordringen er, at du fastholder dig selv i situationen, hvilket først og fremmest vil sige at fastholde målet. Hver gang I er på vej væk må kursen korrigeres 10

Dialogen og aftalen Den vanskelige samtales særlige kendetegn er styring. (Målrettet, direkte og ærlig). Dette medfører, at der ikke i alle faser er plads til dialog. Men det er vigtigt at slå fast, at den del, der handler om at finde frem til hvordan ændringer skal ske i praksis bør være dialogpræget. Her må du udnytte alle de ideer, hjælperen selv har til realisering af forandringen, særligt fordi du på denne måde øger sandsynligheden for, at han er motiverede for at følge aftalerne. Det er en god idé i denne fase af samtalen at stimulere energien ved at bringe det bedste fra fortiden ind i dialogen: Gode resultater, udvist ansvarlighed, godt samarbejde, positive holdninger etc. 11

Aftale Til slut skal du konkretisere: Hvem gør hvad, hvornår Overvej om aftalen skal gøres skriftlig!! Det er en god idé at engagere hjælperen i samtalens resumé. Spørg: Hvad er konklusionen? Vil du/i med egne ord fortælle, hvad vi er blevet enige om? På den måde får du en god mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser 12