Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Relaterede dokumenter
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser.

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

GUIDE Udskrevet: 2019

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

Gider de unge foreningslivet?

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

GUIDE Udskrevet: 2018

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Rekruttering af frivillige

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

GUIDE Udskrevet: 2016

Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt

FRIVILLIGHED I DANMARK

Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger

Samarbejde med frivillige på det grønne område

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Foreningerne i lokalsamfundet

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Idræt i udsatte boligområder

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen

GUIDE. Fakta om frivillige i det sociale

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Fakta om frivillighed

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

KOMPETENCEAFDÆKNING 1

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

Kommunernes samarbejde med civile aktører

Spørgsmål til Rigtige mænd. Bjarne Ibsen

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Organisering af det frivillige arbejde

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Din arbejdslederrolle i fokus

Frivillighedspolitik i Thisted Kommune

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Frivillighed i fremtidens forening

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

VÆRDI OG SAMFUNDSANSVAR. Vi hjælper virksomheden et skridt videre og styrker værdien af samfundsansvar

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Aalborg Universitet. Udviklingen i frivilligt arbejde Kort fortalt Qvist, Hans-Peter. Publication date: 2015

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

socialøkonomiske virksomheder

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

Sådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Kan man lede frivillige?

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

GUIDE Udskrevet: 2019

Transkript:

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1

Formaliseringen af det frivillige arbejde 2

Professionelt arbejde Frivilligt arbejde Ansættes bl.a. på baggrund af formelle kvalifikationer opnået på en formel uddannelse Ikke krav om formelle kvalifikationer Får en kontrakt hvoraf ansættelsesforhold, løn mv. fremgår Har (normalt) ingen kontrakt Har en leder, der har ansvaret for de arbejdsopgaver, den frivillige beskæftiger sig med Har (normalt) selv ansvaret for sine opgaver og ledes i princippet ikke af andre Arbejdsopgaver evalueres eller vurderes Der sker ikke formelle evalueringer og vurderinger af den frivillige indsats 3

Rammer og betingelser for det frivillige arbejde i Danmark og Sverige (pct.) Har skrevet under på en kontrakt eller anden aftale om det frivillige arbejde En introduktion og uddannelse er et krav for at få lov til at arbejde frivilligt 12 13 23 Der er ansatte som leder det frivillige arbejde 32 29 De frivillige indsatser, som den frivillige deltager i, evalueres eller vurderes 35 40 0 10 20 30 40 Sverige Danmark 4

Forskelle i formaliseringsgrad Den største formaliseringsgrad inden for Sundhed og socialt arbejde samt Politik, arbejde mv. Aktivitetsarbejde (undervisning, rådgivning mv.) Offentlige og selvejende institutioner Den mindste formaliseringsgrad inden for Bolig og lokalsamfund, Kultur og fritid og Idræt Organisationsarbejde Foreninger 5

HRD i den frivillige sektor 6

To former for viden Fagligt, uddannelsesbaseret viden Erfaringsbaseret viden (integreret viden) Det antages at frivilligt arbejde især bygger på erfaringsbaseret viden

Øgede forventninger til de frivillige? Fra medlemmer og borgere Som kunde mere end som medlem? Fra det offentlige Value for money Samspil, partnerskaber, velfærdsalliancer 8

Stigende fokus på udvikling i den frivillige sektor (Human Ressource Development) Bøger om Ledelse af frivillige Foreningsudvikling Uddannelse og kurser

Hvordan kvalificerer de frivillige sig? 10

Tre former for læring Formel læring Ikke-formel læring Uformel læring

Ikke-formel læring rettet mod civilsamfundet Højskoler Center for frivilligt socialt arbejde Kommunale kurser Frivillige organisationers egne kurser

Hvor meget benytter de frivillige forskellige lærings- og kvalificeringsformer? Uddannelse der har givet et certifikat 3 12 Formel læring Længerevarende kursusforløb 2 8 Kursus af to eller flere dages varighed Kursus af højst én dags varighed 6 12 15 19 Ikke formel læring Deltager i seminarer ol. 8 9 Deltaget i interne møder 41 13 Deltaget i fagligt netværk Haft vejleder, mentor ol. 16 19 11 8 Uformel læring 0 20 40 60 Ja, inden for det seneste år ja, tidligere end det seneste år

Hvad øger sandsynligheden for frivilliges benyttelse af forskellige læringsformer? Konteksten Samfundsområder Forholdsvis lille betydning Organiseringsformer Ingen betydning Arbejdsformer Aktivitetsarbejde i højere grad end Organisationsarbejde Varighed og tid Antal år arbejdet frivilligt Nye frivillige benytter i højere grad en mentor ol. end gamle frivillige Tid brugt på frivilligt arbejde Jo mere tid den frivillige arbejder frivilligt, jo større er sandsynligheden for at deltage i forskellige læringsformer Individuelle kendetegn Køn Kvinder benytter i højere grad en mentor end mænd gør Alder Alder spiller en lille rolle Uddannelse Frivillige med en længerevarende uddannelse benytter i højere grad de forskellige læringsformer end frivillige med en kort uddannelse

Hvilke kvalificerings-arenaer trækker de frivillige især på? 15

Hvor stor betydning har erfaringer og kvalifikationer fra forskellige sammenhænge for de frivilliges arbejde? Hvad den frivillige har lært og erfaret ved at arbejde frivilligt 31 30 Hvad den frivillige har lært af andre frivillige 28 32 Erfaringer og kvalifikationer fra nuværende eller tidligere erhvervsarbejde 33 21 Kvalifikationer fra eventuel uddannelse 28 20 Hvad den frivillige har lært på kurser og uddannelser i tilknytning til det frivillige arbejde 21 17 0% 20% 40% 60% 80% 100% Stor betydning Nogen betydning Lille betydning

Hvad øger sandsynligheden for frivilliges benyttelse af forskellige kvalificeringskilder? Konteksten Samfundsområder Inden for Idræt og Religion tillægges nuværende og tidligere arbejde samt uddannelse større betydning for det frivillige arbejde, end det gør på andre områder for frivilligt arbejde. Men ingen forskel mellem samfundsområder på, hvilken betydning kurser tillægges. Organiseringsformer Erfaringer fra erhvervsarbejde og uddannelse tillægges større betydning for frivillige i det offentlige end frivillige i foreninger og selvejende institutioner Arbejdsformer Frivillige i Aktivitetsarbejde tillægger kurser meget større betydning end frivillige i Organisationsarbejde gør Varighed og tid Antal år Jo længere den frivillige har arbejdet frivilligt jo større er sandsynligheden også for, at kurser tillægges betydning for deres frivillige engagement Tid brugt Jo mere tid den frivillige arbejder, jo større er sandsynligheden for at erfaringer og kvalifikationer fra erhvervsarbejde og uddannelse tillægges stor betydning Individuelle kendetegn Uddannelse Frivillige med en længerevarende uddannelse tillægger i højere grad erfaringer og kvalifikationer fra uddannelse og erhvervsarbejde stor betydning

Sandsynligheden for at den frivillige vil fortsætte er lidt større blandt de frivillige, som inden for det seneste år har deltaget i et kursus, et kursusforløb, en konference mv. Benyttelse af en vejleder, supervisor eller mentor inden for det seneste år har ingen betydning for lysten til at fortsætte.

Konklusion og diskussion 19

Konklusion Frivilligt arbejder bygger først og fremmest på erfaringsbaseret viden Specifik faglig viden opnået på kurser mv. spiller en forholdsvis lille rolle En lille del af de frivillige mødes med krav om en særlig faglig viden, deltagelse i uddannelse mv., når de bliver frivillige Langt de fleste frivillige, der deltager i et kursus ol., deltager i forløb som typisk varer få timer Kun hver femte af de frivillige tillægger kurser ol. stor betydning Kursus mv. har lille betydning for de frivillige lyst til at fortsætte

Diskussion Rekrutteringen af personer med relevant baggrund (erfaringer, uddannelse mv.) har større betydning end specifik uddannelse af de frivillige Hvordan udvikles og kvalificeres det frivillige arbejde bedst? På kurser, uddannelsesforløb mv.? Eller ved situations- og kontekstspecifik læring? Hvad betyder det for det frivillige arbejdes kvaliteter, hvis det i højere grad underlægges det formaliserede arbejdsmarkeds rammer og normer Opnår måske højere legitimitet? Men kan også betyde, at det bliver vanskeligere at rekruttere frivillige? Og måske mister det frivillige arbejde sin værdi som et alternativ til det formelle, professionelle arbejde?