6.3 Forældres tillid giver unge frit spil til at drikke... 114 6.4 Vi voksne har ansvaret for de unges druk... 117 6.5 Klarlund: Voksne har et

Indholdsfortegnelse Tema 1 Ungdomskultur... 4 1.1 Energidrik: Unge tyller mere - kan klare mere alkohol... 4 1.2 Unge muslimer råhygger uden alkohol... 6 1.3 Danske unge har stadig rekord i fuldskab... 9 1.4 Unges drukvaner skaber bekymring... 11 1.5 JP i Prag: Folk brækkede sig ud over sæderne... 13 1.6 Ungdomsliv: Når det bliver en vane at sniffe en bane... 15 1.7 Alkoholoprør: Unge siger nej til druk... 18 1.8 Unge: Druk er yt - alkohol er for tabere... 20 1.9 Når det bliver en vane at sniffe en bane... 21 1.10 Unge på druk lever i nuet... 23 1.11 Drukferien er et ritual... 25 1.12 Drukhistorier er mere end bræk og ballade... 27 1.13 Unge er blevet trætte af druk... 29 1.14 Kapitel 6: Opgøret... 32 1.15 Jeg drikker mig fuld for at undgå skænderier med mine venner... 36 Tema 2 Markedsføring... 38 2.1 Flydende identitet... 38 2.2. Markedsføringen sker mellem venner... 41 2.3 Drukspiral i medierne... 43 2.4 Diskoteker lokkede lidt for unge med alkohol... 46 2.5 Skal alkoholreklamer forbydes?... 48 2.6 Forsker: Reklameforbud giver mindre druk... 49 2.7 16-årige til drukfest: Man skal være stiv, før det er sjovt... 50 2.8 "Alkoholreklamer er bevidst over grænsen"... 53 2.9 Reklamer får unge til at drikke... 56 Tema 3 Sundhed & skadelighed... 59 3.1 Alkoholglæde giver højere alkoholforbrug... 59 3.2 Tidligt hashmisbrug kan forstyrre hjernens udvikling... 61 3.3 Druk går ud over krop og sjæl... 63 1

3.4 Vi spiller Sorteper med de unges helbred... 64 3.5 Minimum Age Limits Worldwide... 66 3.6 Danskerne: Man skal være 18 for at købe alkohol... 69 3.7 Alkoholfri øl kan redde liv... 70 3.8 Hash giver varige skader i hjernen... 72 3.9 Ny forskning: Alkohol mere skadelig end hårde stoffer... 75 3.10 Lavere promillegrænse giver ædru bilister... 77 3.11 Bundplacering: Danskerne dør tidligere og lever usundt... 78 3.14 Hvorfor kan alkohol give blackout?... 79 3.15 Tal og Statistik om spritkørsel... 80 3.16 Sådan påvirker narkotika trafiksikkerheden... 82 3.17 Festdruk er farligere, end du tror... 83 3.18 Mindre udbredelse af illegale stoffer... 85 Tema 4 Uddannelsernes rolle... 86 4.1 Citathistorie fra Politiken: 7 ud af 10 gymnasier sælger øl til 15-årige... 86 4.2 Citathistorie fra DR Nordjylland: Erhvervsskole bremser... 87 4.3 Unge med misbrug opsøges i skolen... 88 4.4 Skal Aarhus Universitet også holde alkoholfri rusuger?... 89 Tema 5 Et samfundsperspektiv... 90 5.1 Appel til politikerne: Stop drikkeriet... 90 5.2 Det er blevet billigere at drikke sig fuld i Danmark... 92 Priserne på alkoholiske drikkevarer er ikke fulgt med den almindelige prisudvikling.... 92 5.3 Kommuner blæser på alkohol... 94 5.4 Udspil: Færre smøger og mindre alkohol skal sikre lighed... 95 5.5 MENNESKETS 10.000 ÅR LANGE DRUKTUR... 96 5.6 S vil have mere alkohol i alkoholfrit øl... 101 5.7 Derfor ser vi skævt til afholdsfolket... 102 5.8 Ekspert: Lovændring ikke nok til at ændre unges drukkultur... 106 5.9 Fuldskab er en stil - ikke en nødvendighed... 108 5.10 Vi ser mere skævt til alkohol ved sport og møder... 110 Tema 6 - Forældre... 112 6.1 Forsker: Skrappe forældre får unge til at drikke mindre alkohol... 112 6.2 Citathistorie fra Kristeligt Dagbl: Forældre opfordres til at droppe hvidvin til skolefesten... 113 2

6.3 Forældres tillid giver unge frit spil til at drikke... 114 6.4 Vi voksne har ansvaret for de unges druk... 117 6.5 Klarlund: Voksne har et medansvar for unges syge drukkultur... 118 6.6 Forældre undervurderer deres store børns drikkeri... 119 3

Tema 1 Ungdomskultur 1.1 Energidrik: Unge tyller mere - kan klare mere alkohol 24. marts 2014 kl. 12:19 Andelen af unge mænd, der tit drikker energidrikke, er vokset på få år. Det kan være til fare for dem selv især hvis de blander med alkohol. Af: Niels Ebdrup, Journalist Særligt unge mænd med lav uddannelse drikker meget energidrik. Unge mænd drikker mere energidrik i dag end tidligere. Fyrenes forbrug af opkvikkende drikke som Red Bull, Monster og Cult var i 2013 så højt, at 28 procent af de unge mænd i Region Midtjylland drak dem mindst en gang om ugen. I 2010 var antallet 23 procent. Det viser en undersøgelse af unges forbrug af energidrik i Region Midtjylland, som netop er publiceret i tidsskriftet European Journal of Public Health. Forskeren bag mener, at resultatet er alvorligt.»energidrikke indeholder store mængder af koffein, og den opkvikkende effekt kan betyde, at unge mænd, der kombinerer med alkohol, ender med at drikke endnu mere end ellers. Meget tyder også på, at personer, der blander alkohol og energidrik, oftere kommer til skade i nattelivet, end personer der udelukkende drikker alkohol,«siger sociolog, ph.d. Karina Friis, fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland pressemeddelelsen. Energidrik + alkohol = flere chancer I en tidligere artikel på Videnskab.dk kan du læse om, hvordan blandingen af alkohol og kofeinen i energidrik stimulerer dig mere og gør dig mere tændt end alkohol alene. På den måde opstår der en fare for, at du tager flere chancer, når du er fuld. Det betyder, at du har større risiko for at komme til skade. Det indikerede et amerikansk studie i 2011.»Vi fandt ud af, at energidrikke ændrer den måde, et mennesker reagerer på alkohol, når man sammenligner med reaktionen på alkohol alene,«sagde Cecile A. Marczinski, lektor i psykologi ved Northern Kentucky University dengang. Så meget kan børn og unge tåle Fakta Hvor stort er problemet med energidrikke og hvem har problemet? Det ville Region Midtjylland vide, og derfor fik de lavet undersøgelsen. Det viste sig, at særligt lavt uddannede unge mænd drikker meget energidrik. 4

»Analysen viser, at de unge, der bruger energidrik typisk også er præget af andre usunde vaner. For eksempel ryger de i langt højere grad end andre unge dagligt, de drikker generelt mere alkohol, og er oftere beruset end andre unge. Desuden er de oftere overvægtige,«siger Karina Friis. Med de nye informationer ved Region Midtjylland, hvem de skal rette deres indsats mod, hvis de vil forebygge energidrik-problemer i fremtiden. Særligt børn og unge skal være opmærksomme på, hvor meget energidrik, de drikker. Får de for meget, kan de blive angste og nervøse. Det har Marta Axelstad Petersen, der er forsker ved DTU Fødevareinstituttet, tidligere fortalt i artiklen Er energidrikke farlige? Forskeren fortæller, at børn og unge højst bør drikke 2,5 mg koffein pr. kilo kropsvægt, hvilket svarer til ca. 80 mg for en 10-årig og 160 mg for en 16-årig. Samtidig skal man være varsom, hvis man har hjerteproblemer hvad mange ikke selv er klar over, at de har.»ny forskning viser, at personer, som er genetisk prædisponeret for hjerteproblemer, kan have en øget risiko for hjertestop ved indtag af energidrikke. Og meget ofte er problemerne udiagnosticerede,«sagde Marta Axelstad Petersen. Undlader du at blande energidrikkene med alkohol, kan de dog også gøre noget godt. Et tidligere studie har vist, at koffeinen i kaffe kvikker folk, der arbejder i skiftehold, op, så de ikke begår så mange fejl, fordi de er trætte. Det samme gør sig sandsynligvis gældende for koffeinen i energidrikke. De nye midtjyske resultater bygger på Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har de det?, hvor forskere har spurgt mere end 3.900 unge om deres enrigidrik-vaner. http://videnskab.dk/krop-sundhed/energidrik-unge-tyller-mere-kan-klare-mere-alkohol 5

1.2 Unge muslimer råhygger uden alkohol 19. november 2010 kl. 05:00 Man kan sagtens feste uden at hælde alkohol i gabet. Dansk analyse kortlægger unge muslimers drukvaner og giver et hint om, hvorfor danske og muslimske unge kan have svært ved at blive venner. Af: Thomas Hoffmann, Journalist Man kan sagtens feste med sin familie og have det sjovt uden at drikke, lyder det fra danske muslimer. Andre danske unge kan måske lære noget, lyder det i ny analyse. Måske har du et billede af, at unge muslimer lever et kedeligt liv. Enten går de rundt og hærger i gaderne, fordi de mangler noget bedre at tage sig til, eller også sidder de derhjemme og læser Koranen, spiller computerspil eller laver noget andet kedeligt og alkoholfrit på en fredag aften, hvor de i stedet kunne tage i byen og give den gas. Virkeligheden er langt hen ad vejen en helt anden. Muslimske unge fortæller selv, at de har fede, store fester med deres søskende, deres forældre og forældrenes venner, hvor de danser rundt; eller de mødes med deres venner og veninder og ser film, sludrer om hemmeligheder og laver de samme teenage-ting som deres danske jævnaldrende. Eller det vil sige - næsten det samme. Der er nemlig én stor forskel: Unge muslimer holder sig generelt fra alkohol i modsætning til deres danske klassekammerater, som har verdensrekorden i druk. Færre end halvdelen har prøvet at være fulde. En dansk analyse sætter for første gang nogle tal på, hvor meget unge muslimer på 17-19 år egentlig drikker. Den viser, at hvor stort set alle danske unge - 'etniske danskere' - har prøvet at drikke mindst én genstand, så gælder det kun for 50% af de unge med muslimsk baggrund. Blot 41% af de unge muslimer har været fulde, mens 97% af danskerne uden religiøs opdragelse har prøvet det. Kun 19% af de unge muslimer har drukket over fem genstande på én gang gennem den seneste måned. Det tilsvarende tal for de ikke-religiøse danskere er hele 82%. Drukvaner danner sociale skel Fakta FRYGT FOR AT MISTE KONTROL Tal fra YODA-undersøgelsen viser, at 50% af muslimske unge (117 adspurgte)»i høj grad«er bekymrede for at miste kontrollen på grund af druk. Tallet for 'etniske danskere' er på 17% (763 adspurgte). 45% af unge med muslimsk baggrund går aldrig været i byen, på bar eller værtshus. Det gælder kun 8% af danskerne. Tallene skal tages med et vist forbehold, for de varierer meget inden for de enkelte grupper, f.eks. efter de enkelte muslimers køn, hvor meget de dyrker deres religion og efter deres kulturelle baggrunde; en bosnier 6

drikker f.eks. typisk mere end en pakistaner. Men tallene tegner et overordnet billede af to vidt forskellige festkulturer, der skal forsøge at fungere sammen socialt i skoler, gymnasier og alle mulige andre steder i samfundet. Og selvom det kan lyde overfladisk at tale om øl, vin og Bacardi Breezer i samme sætning som venskab og forståelse, så påvirker de forskellige indstillinger til druk, hvor meget de unge har med hinanden at gøre til hverdag.»det er klart, at det f.eks. giver sociale skel i en klasse, fordi når man drikker, er man som regel sammen med de andre, som også drikker.og hvad er det, man taler om i klassen mandag morgen? Alle de ting, man oplevede eller kvajede sig med i fredags,«konstaterer Maria Røgeskov, der har lavet analysen i sit speciale, der er blevet til som et samarbejde mellem SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt Sociologisk Institut på Københavns Universitet.»Man kan også se, at til arrangementer, hvor man kan købe sodavand og alkohol, der sætter sodavandsdrikkerne sig i sofaerne, mens øldrikkerne sidder ved bordene. Det skaber et socialt netværk, som også har indflydelse på, hvem man sidder ved siden af i klasseværelset.på den måde er alkohol groft sagt socialt integrerende blandt danske unge, men det er det altså ikke for mange af de muslimske,«uddyber Maria Røgeskov. Hvorfor overhovedet drikke sig fuld? Maria Røgeskovs analyse bygger materiale fra en stor spørgeskemaundersøgelse af 3.080 unges forhold til alkohol og stoffer (Youth, Drugs and Alcohol, YODA, se sidst i artiklen) samt på interview med fokusgrupper fra seks gymnasier med i alt 35 unge muslimer af begge køn. Det ser ud til, at danske muslimer bliver ved med at være glade for at holde sig fra alkohol, selvom de har været i Danmark i lang tid. Det er formentlig, fordi forældrenes alkoholvaner har stor indflydelse på børnene. Maria Røgeskov fortæller, at nogle muslimer holder sig fra alkohol på grund af religion, men de fleste har andre gode grunde: Deres forældre drikker ikke og derfor ligger det ganske enkelt fjernt fra nogle muslimske børn og unge at kaste sig over alkohol. De synes, det er mærkeligt - og bryder sig ikke om - at man skal drikke for at have det sjovt De kan se, at druk har nogle ubehagelige konsekvenser, nogle gange fysisk, men især psykisk, når de danske drukmåse møder i skole mandag morgen med minderne fra fredag aften om et væld af dumme handlinger, som de nu fortryder.»muslimske unge accepterer, at det er en del af den danske kultur, at man drikker, men de føler også, at det giver en opdeling, fordi de selv har en anderledes livsstil,«beretter Maria Røgeskov. Piger vælger familien før byen. Især muslimske piger foretrækker at holde sig hjemme fra byen, primært fordi de tænker på, hvad det kan gøre ved familien og familiens ære, hvis de bare bliver set i byen - og endnu værre hvis de fjoller fulde rundt eller endda kysser en fyr.»mange piger vil rigtigt gerne ud at danse, men der er den barriere, at hvis man ikke opfører sig, som man bør, så kan man skade sin families ry, og de vil enormt gerne tage hensyn til deres forældre og gøre de rigtige ting.«fakta 7

SEX EFTER DRUK 62%. af de adspurgte 17-19-årige med muslimsk baggrund i YODA-undersøgelsen er i»nogen«eller»høj grad«bekymret for at dyrke ubeskyttet sex efter at have drukket alkohol. 35% af unge uden religiøs baggrund deler bekymringen. Piger med muslimsk baggrund er klart mere de mest bekymrede. Hele 72% frygter ubeskyttet sex, mens det gælder 49% af de muslimske drenge i undersøgelsen.»et langt stykke hen ad vejen handler det om ærbarhed og om at være jomfru, når man bliver gift. Hvis der bliver sået tvivl om det, ødelægger det ikke bare pigens egen, men måske også søsterens mulighed for at blive gift, og har man først fået et dårligt ry, så er det svært at lave om på.derfor kan det have store konsekvenser for pigerne og for hele deres sociale liv, hvis de går i byen og drikker sig fulde,«forklarer Maria Røgeskov. Man skal tage hensyn til sine forældre. Drenge er mere tilbøjelige til at gå ud, fordi de må komme senere hjem end pigerne og generelt følger mere lempelige familieregler end deres søstre. Til gengæld er respekten for familien den samme, og drengene har samme høje ønske om at gøre det bedste for familien og undgå at skuffe forældrene. Muslimske drenge fortæller til Maria Røgeskov, at de derfor enten kommer sent hjem eller sover hos nogle venner, hvis de har drukket en tår over tørsten.»både piger og drenge giver udtryk for, at selvom man går i byen og drikker, skal man først og fremmest være en datter eller søn, der tager hensyn til sine forældre og al æren omkring familien,«fortæller Maria Røgeskov. Normer for både muslimer og ikke-troende»det lyder måske, som om muslimske unge er underlagt mange regler, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at danskere også lever efter særlige regler og normer.jeg har personligt heller ikke lyst til, at mine forældre skal se mig stiv eller dårlig, og materialet fra en tidligere undersøgelse viser også, at danske piger skal passe på, hvor mange fyre de er sammen med i forhold til at få et ry for at være billig.«unge muslimer vil gerne gøre forældrene glade ved at være ærbare og være gode sønner og døtre - men den danske ungdomskultur går i en helt anden retning. Det rum prøver de at mingelere i, og det kan være svært.»det er nogle af de samme spilleregler, der gælder for etniske og muslimske danskere, men grænserne ligger bare på et andet niveau for mange muslimer,«pointerer Maria Røgeskov. Druk-danskere kan lære af muslimer. På den måde viser undersøgelsen ifølge Maria Røgeskov nogle andre måder at være sammen på for de danske unge, der nærmest automatisk drikker sig i hegnet torsdag, fredag og lørdag.»hvis vi vender det hele lidt på hovedet, så kan vi se, at mange muslimer hygger sig og har det sjovt uden alkohol. Måske kan det bruges som inspiration, når unge, forældre eller skoler diskuterer unge og druk. Muslimer kommer med en anden indstilling, som vi måske kan lære noget af,«siger Maria Røgeskov. Maria Røgeskov belyser sine pointer i specialet ved hjælp af teorier fra sociologerne Pierre Bourdieu (ubevidste normer og strukturer, kaldet habitus), Richard Jenkins (individuel og kollektiv identitet) og Annick Prieur (køn og etnicitet) samt antropologen Yvonne Mørck (multikulturalisme). Den store undersøgelse Youth, Drugs and Alcohol (YODA) er finansieret af Rockwool Fonden og danner basis for flere forskellige forskningsprojekter. I dag offentliggør forskere fra SFI og Københavns og Aarhus universiteter resultater fra projektet 'Unge og stoffer' i bogen 'Stoffer og natteliv', som udkommer på Hans Reitzels Forlag. http://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-muslimer-rahygger-uden-alkohol 8

1.3 Danske unge har stadig rekord i fuldskab Tirsdag, 27 Marts 2012 00:00 Nina Bro, journalist Hver anden danske 15-årig er godt i gang med at etablere et stort alkoholforbrug Sociolog Pernille Bendtsen kalder danske unges alkoholvaner for alarmerende, efter en ny sammenligning af unges alkoholvaner i 40 lande. Ud af alle 40 lande er de - Fuldskaben er alarmerende, for det er den, der hæmmer indlæringen og forvolder skader i hjernen, som endog kan være varige, hvis forbruget er højt nok. Det er fuldskaben, man skal sætte ind over for, siger sociolog Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed danske unge dem, der oftest drikker sig fulde. Og en langt større andel af danske 15-årige har prøvet at være fulde to gange, end deres svenske og norske jævnaldrende, viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra WHO. Lige netop den sammenligning fortæller, at danske unge stadig drikker langt mere end andre unge. For mens unge i andre lande drikker lige så hyppigt, så foregår det oftere i et mere afdæmpet niveau, hvor man måske tager et glas vin med forældrene fredag aften eller en øl eller to med vennerne. Hos danske unge er der tale om en helt anden kultur, som i høj grad går ud på at drikke sig fuld. Pernille Bendtsen forsker i unges alkoholvaner på Statens Institut for Folkesundhed, og ifølge hende er det vigtigt at holde øje med fuldskabsparameteret. - Fuldskaben er alarmerende, for det er den, der hæmmer indlæringen og forvolder skader i hjernen, som endog kan være varige, hvis forbruget er højt nok. Det er fuldskaben, man skal sætte ind over for, mener hun. Fuldskaben gør forskellen Danske 15-åriges alkoholforbrug har i mange år slået rekord i Europa. Og gør det stadig,viser den endnu ikke offentliggjorte Skolebørnsundersøgelse 2010, som er en international undersøgelse af europæiske skolebørns liv og sundhed udgivet af WHO. Undersøgelsen sammenligner blandt andet alkoholvanerne hos 11, 13 og 15-årige i forskellige lande, og på ét punkt stikker danske unge af fra deres jævnaldrende i lande, vi ellers sammenligner os med. De drikker sig rigtig fulde. I undersøgelsen er knap 5.000 danske skolebørn blandt andet blevet spurgt, om de har prøvet at drikke alkohol, hvor ofte de drikker, og om de har prøvet at være fulde. På de to første punkter ligger danske unge på niveau med andre unge, men når det kommer til antallet af gange de har været fulde, indtager danske 15-årige igen førstepladsen i statistikken. 56 pct. svarer ja til mindst to gange at have drukket så meget, at de blev fulde. Det er omkring dobbelt så stor en andel af aldersgruppen, som man for eksempel ser i Norge og Sverige, der placerer sig som nummer 27 og 29 i statistikken. I lande som Frankrig og Italien er andelen af 15-årige, der har prøvet at være fulde 23 pct. og 20 pct. - omkring tre gange mindre end i Danmark. Link til WHO-undersøgelsen http://www.euro.who.int/ data/assets/pdf_file/0007/167425/e96444_part2_5.pdf På vej til et stort forbrug Det er ottende gang, at danske børns sundhedstilstand opgøres i WHO s Skolebørnsundersøgelse. Alkoholforbruget er blot et af mange aspekter ved skolebørnenes liv, der er lavet statistik over. Og når undersøgelsen beskæftiger sig med, hvor ofte de unge har været 9

fulde, er det netop fordi det fortæller noget om mængden af alkohol, de unge drikker. - Har man som 15-årig været fuld to gange, så er man på vej ind i et forbrug, som er stort og vil blive større. Når de unge siger, at de har været fulde, så ved vi, at de har drukket mindst fem-syv genstande og nogle af dem en del mere. Derfor er lige netop den rekord værd at bide mærke i, siger Pernille Bendtsen. De 5.000 børn og unge, der har deltaget i Skolebørnsundersøgelsen 2010, svarer ret entydigt på spørgsmålet om, hvorfor de drikker alkohol. 35 pct. af de 15-årige svarer, at de drikker for at blive fulde. 35 pct. at det er sjovere at være sammen med andre, når man er fuld, og 15 pct. svarer, at de drikker, for at være en del at flokken. - Når man spørger de unge, er der ingen der siger, at de drikker for smagens eller hyggens skyld. De drikker med det helt klare formål at blive rigtig fulde, fortæller Pernille Bendtsen. Hun ved ikke, af hvilke grunde unge i andre lande drikker. Skolebørnsundersøgelsen har nemlig ikke stillet samme spørgsmål til dem. En forskel i kulturen omkring alkohol kan dog være en del af svaret. Sydeuropæere har et mønster, hvor de drikker ofte, men ikke så meget ad gangen. Danske unge har desværre kombineret kulturen fra syd, hvor man drikker ofte, med den nordiske kultur, hvor man drikker meget og gør det for at blive rigtig fuld. Resultatet er et rigtig stort forbrug blandt de danske unge, siger Pernille Bendtsen. Gammel rekord Europarekorden i druk er ikke ny. Alkoholforbruget blandt danske 15-årige har været højt i mange år. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen skete det store skred i løbet af få år fra 1988 til 1991. Her steg andelen af 15-årige, der drak hver uge, fra 14 pct. til 35 pct. mens andelen, der havde været fulde mindst to gange, steg fra 50 pct. til 66 pct. Pernille Bendtsen har ikke nogen entydig forklaring på, hvad der fik forbruget til at stige, men et godt bud er, at der skete en heftig markedsføring af alkohol, fest og ungdomskultur i de år, siger hun. Forbruget fortsatte med at stige frem til 2002, men et stort fokus på alkohol og politiske beslutninger om aldersgrænser for køb af alkohol har faktisk vendt udviklingen de sidste 10 år. Siden 2002 er andelen af 11- og 13-årige, der har prøvet at drikke alkohol faldet markant. Andelen af 15-årige, der drikker hver uge er samtidig faldet fra 45 pct. til 23 pct. Mens andelen af 15-årige, der har været fulde to gange eller mere er faldet fra 65 pct. til 56 pct. - Der er kommet mere fokus på alkohol siden årtusindeskiftet, og det har været med til at bremse udviklingen i forbruget. Det har hjulpet med politiske initiativer og lovgivning om salg af alkohol, og der er kommet fokus på, at man faktisk godt kan sætte nogle grænser blandt andet via SSParbejdet på skoler og i klubber, siger Pernille Bendtsen. Problemet løser dog ikke sig selv, siger hun. Ifølge Pernille Bendtsen er der brug for en endnu større indsats, hvis man vil den voldsomme druk blandt danske unge til livs. - Vi ser en smule opbrud, hvor andre dagsordner også får plads, men når vi går ud på skolerne, er det stadig over halvdelen af de 15-årige, der har været fulde og har det ugentlige høje alkoholforbrug. Så der er stadig en markant drukkultur i Danmark, siger Pernille Bendtsen. http://www.magasinet-rus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=412:danske-ungehar-stadig-rekord-i-fuldskab&catid=95:born-og-unge&itemid=134 10

1.4 Unges drukvaner skaber bekymring JP-AARHUS 11.03.14 kl. 23:00 I lørdags var spillerne fra pige- og drengeholdet i fodboldklubben FC Kegle på en bytur. Den var ifølge det oplyste god og ikke som sådan knyttet til de problemer med alkoholkultur, som Aarhus ifølge flere kilder har. AF KATRINE HOLLER JONAS HVID JACOB HAISLUND En liga for sig: En ny undersøgelse af unge aarhusianeres alkoholvaner bekymrer sundhedsrådmand Jette Skive (DF). Problematiske alkoholvaner grundlægges ofte i ungdommen, lyder det fra Center for Folkesundhed. Fra kemikernes Alkymia til antropologernes BarBaren. Fra Harrys Kælder på Ingeniørhøjskolen til de lærerstuderendes Svederen. Der dukker 41 forskellige fredagsbarer op på Aarhus uddannelsesinstitutioner ledsaget af en annonce for en hjemmeside, hvor man kan bestille drinks til halv pris på byens beværtninger når man besøger hjemmesiden www.fredagsbariaarhus.dk. Og netop her i de mange fredagsbarer og den generelle alkoholkultur er en del af forklaringen på, at unge i Aarhus drikker markant mere end deres jævnaldrende i resten af Region Midtjylland. Det vurderer Finn Breinholt, som er seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Region Midtjylland (CFK), der i dag offentliggør den omfattende sundhedsundersøgelse Hvordan har du det 2013. ALKOHOLFORBRUG Aarhusianernes druk i tal Unge i alderen 16-24 år: Alle indbyggere: Ugentligt rusdrikkeri (mindst fem genstande ved samme lejlighed): Ugentligt rusdrikkeri (mindst fem genstande ved samme lejlighed): Aarhus Kommune: 38 pct. Aarhus Kommune: 14 pct. Region Midtjylland: 28 pct. Region Midtjylland: 10 pct. Højrisikoforbrug (over hhv. 14 og 21 genstande om ugen): Højrisikoforbrug (over hhv. 14 og 21 genstande om ugen): Aarhus Kommune: 12 pct. Aarhus Kommune: 9 pct. Region Midtjylland: 12 pct. Region Midtjylland: 7 pct. Tegn på alkoholproblemer: Tegn på alkoholproblemer: Aarhus Kommune: 15 pct. Aarhus Kommune: 16 pct. Region Midtjylland: 12 pct. Region Midtjylland: 14 pct. Kilde: Hvordan har du det 2013 Undersøgelsens resultater er bekymrende, fastslår Finn Breinholt. 11

»Når man tager det årgang for årgang og sammenligner Aarhus med resten af regionen, så ligger Aarhus markant højere end resten fra 17 år og opefter. Det er et fænomen, som er udbredt i hele ungegruppen,«siger han og uddyber:»det er nogle oplysninger, man skal kende på de steder, hvor man har med unge at gøre, og så må man forholde sig til det. Problemet er, at der inden for enhver årgang er en gruppe, som er i større risiko for at udvikle massive alkoholproblemer, også i voksenlivet. Den gruppe bliver specielt eksponeret i Aarhus.«Særligt ansvar i Aarhus Undersøgelsen af unges druk dækker personer i alderen 16-24 år. Men også når det gælder den brede befolkning, ligger Aarhus over gennemsnittet i Region Midtjylland. 16 pct. af aarhusianerne viser ifølge sundhedsundersøgelsen tegn på alkoholproblemer, regionsgennemsnittet ligger på 14 pct.»man kan godt gå nogle år i den kultur, hvor der bliver drukket meget, og så stoppe igen. Men der er nogle, som ikke er i stand til at skrue ned, fordi de er genetisk eller psykologisk disponeret for at udvikle afhængighed. Ungdomsårene er dér, hvor man i høj grad får anlagt de her vaner. Det er dér, man skal lave forebyggelse,«siger Finn Breinholt og hæfter sig ved, at halvdelen af Region Midtjyllands borgere i alderen 20-24 år bor i Aarhus.»Derfor har man her en stor del af ansvaret for de unge. Man bør forholde sig til, om der er ting, man kan gøre bedre,«siger han. Sundhedsrådmand Jette Skive (DF) tager meldingerne fra CFK ganske alvorligt. Derfor mener hun også, at der skal gøres op med en kultur, hvor det er»hipt«at drikke sig fuld. Men ifølge CFK s sundhedsundersøgelse agter blot 6 pct. af de unge i Region Midtjylland at nedsætte forbruget af alkohol.»der er mange flere fristelser i Aarhus, fordi det er en stor by, og det kan godt være, at festmiljøet er mere intenst her. Men i virkeligheden tror jeg, at der er blevet fyldt for lidt sundhed og viden om, hvad der kan ske, i deres rygsæk. Det er blevet normalt, at man skal have alkohol hver weekend. Sådan var det ikke tidligere,«siger hun og overvejer, om en oplysningskampagne er vejen frem. Ikke kommunens opgave Omvendt mener Jette Skive ikke, at det er kommunens opgave at sætte ind over for unges alkoholvaner. Hun mener heller ikke, at Aarhus Universitet har et særligt ansvar.»fordi naboen er fuld, behøver jeg ikke at være det. Derfor mener jeg heller ikke, at universitetet skal være opdragende på den måde. Det er folks egen sunde fornuft, der skal regere. Hvis man går og beruser sig og er fordrukken, kan man nok heller ikke gennemføre en universitetsuddannelse,«siger hun. For nylig viste en landsdækkende undersøgelse, at danske unge generelt har skåret ned på forbruget af alkohol. Netop her tager Allan Graversen, formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet, sit afsæt.»hvis man ser på de seneste opgørelser, der viser, at unge mennesker i Danmark har mindsket deres alkoholforbrug markant over de seneste fem-seks år, gælder det jo også mange af de unge mennesker, der går på universitetet i dag. Derfor tror jeg, at man oplever en generation, der er bevist om det ansvar, den har,«siger han. På Aarhus Universitet er direktør Jørgen Jørgensen»opmærksom på problematikken«med de studerendes alkoholforbrug. Og der er også sat grænser i den forbindelse, understreger han. AU: Ingen berøringsangst»vi er ikke berøringsangste, og vi har klare aftaler om afholdelse af fredagsbarer etc. Det har f.eks. betydet, at vi har lukket en torsdagsbar, fordi den påvirkede fremmødet til fredagsundervisningen, og at der er faste tidspunkter for afholdelse af fredagsbarer,«siger universitetsdirektøren.»men vi kan ikke diktere, hvad de studerende foretager sig i weekenden, hvor det største alkoholindtag ligger,«udtaler han. http://jyllands-posten.dk/aarhus/ece6553512/unges-drukvaner-skaber-bekymring/ 12

1.5 JP i Prag: Folk brækkede sig ud over sæderne INDLAND 09.02.14 kl. 17:31 De fleste danske unge bor på Hotel Olympik i Prags udkant, og de mange historier om danske unge, der smadrede hoteller og hinanden sidste år, skræmmer ikke hoteldirektør, Vlastislav Sos, som også er vicepræsident for den tjekkiske hotel- og restaurant association. AF RIKKE GUSTAVSEN De første busser med danske gymnasieelever er ankommet til Prag. PRAG Bræk, bræk, bræk, så kort kan lugten i en af busserne fra Prague Week, der ankom til Tjekkiets hovedstad i dag, opsummeres, siger to af de unge, der var med fra Sjælland til Prag. Der stank på bussen, der var flere, der havde været ude at brække sig på toilettet, og der var også nogle der kastede op ud over sæderne, det var så ulækkert, siger Alexander Guldhammer på 16 år til Jyllands-Posten. Han går i 1. g. på Gladsaxe Gymnasium og ankom til Prag tidligt i morges med en bus fra selskabet Prague Week, og han er ret sikker på, at det var alkohol og ikke sygdom, der fik flere af de unge til af kaste op. Tur begyndte med alkohol RM Travel og Prague Week, der er de to virksomheder, der sender flest danske unge på vinterferie i Prag, har gjort meget ud af at fortælle, at de vil sørge for, at unge under 18 år ikke kan købe alkohol til de store natlige fester, de arrangerer. Men turen begyndte alligevel med alkohol, for på Alexander Guldhammers bus var der, ifølge ham, ingen guider til at forhindre ham og de andre unge under 18 år, i at drikke til brækniveauet. Alexander Guldhammer synes, det er godt, og han har heller ikke tænkt sig at holde sig til sodavand, når han skal til RM Travel og Prague Weeks fester, heller ikke selvom det er forbudt at købe alkohol i Tjekkiet, når man er under 18 år, og rejseselskaberne siger, at det ikke vil blive muligt til festerne. For hvordan vil de egentlig kontrollere det, ræsonnerer han. Det er ikke så fedt, at man ikke må drikke, når man er under 18 år, men jeg skal nok få noget alligevel til festerne, for jeg kender nogle, der er 18 år. Danske unge ikke værre end andre unge Hans 16-årige klassekammerat Arash Amag drak ikke i bussen fra Gladsaxe til Prag, for pigerne klumpede sig sammen i den ene ende af bussen og fnidrede, og så synes han ikke, det gav mening at drikke. Men han vil tage revanche i aften til den første store fest, der bliver arrangeret af RM Travel, og han griner, når man spørger, om han har tænkt sig at drikke alkohol. Vi skal med til alle festerne, og selvfølgelig skal vi drikke, jeg tror overhovedet ikke, at det bliver et problem, siger han. De fleste danske unge bor på Hotel Olympik i Prags udkant, og de mange historier om danske unge, der smadrede hoteller og hinanden sidste år, skræmmer ikke hoteldirektør, Vlastislav Sos, som også er vicepræsident for den tjekkiske hotel- og restaurant association. 13

Vi havde ingen problemer med de danske unge på vores hotel sidste år. Der var problemer nogle steder, men ikke mere end med unge fra Rusland, Sverige og Storbritannien, siger han. "Big Business" 1600 danskere vil tjekke ind på Olympik over de næste to uger, og hotellets receptionist tror heller ikke, at der bliver de store problemer. Men helt sikker kan man selvfølgelig ikke være, siger hun. Vlastislav Sos synes, at medierne har blæst balladen alt for meget op. Allerede i september og oktober begyndte restauranter og hoteller at ringe til mig og spørge, om jeg kunne formidle kontakt til rejsearrangørerne. Det ville de vel ikke gøre, hvis de unge virkelig havde ødelagt så meget. Det er big business for restauranter og hoteller hernede, og de vil gerne have fat i de unge, siger han. Søndag eftermiddag udenfor Hotel Olympik filmede et tjekkisk kamerahold koncentreret en gruppe danske unge, der røg og gjorde sig klar til at tage ind til byen. De lokale medier har beskæftiget sig indgående med de danske unges ankomst, og det var også dem, der sidste år kunne vise billeder af ødelagte hotelværelser i tjekkisk fjernsyn. Men de danske unge så egentlig ret rolige ud sådan en søndag eftermiddag efter en nats buskørsel, og kameraholdet kørte hurtigt igen. Men de tjekkiske mediers interesse er overvældende, siger den danske ambassadør i Prag, Christian Hoppe. Han har travlt med at tale med medier, og har flere gange måtte dementere rygter, bl.a. ringede et tjekkisk medie og spurgte, om det var rigtigt, at der var 25.000 danske unge på vej til Prag. Kniv i ryggen Alexander Guldhammer fra Gladsaxe Gymnasium synes, at medierne har kørt det hele op, og det har rejsebureauet også fortalt de unge, siger han. Han og hans venner kommer ikke for at lave ballade, og de har aftalt at passe godt på hinanden, fortæller han. Ambassadør Christian Hoppe forventer, at der kommer 6000-6500 danske unge til Prag i de kommende to uger, det er lidt færre end sidste år og betydeligt færre end de 10.000-15.000 unge, som RM Travel sagde de ville sende af sted i år. Modsat sidste år er politiet i Prag og den danske ambassade langt fra uforberedte. Den første nat sidste år, var der en ung mand, der kom på hospitalet med en kniv i ryggen. Omfanget kom bag på os, og det tog ca. 24 timer at få beredskabet op at stå, siger Christian Hoppe. I år er der tæt kontakt mellem rejseselskaber, den danske ambassade, det tjekkiske politi og borgmesterkontoret i Prag, siger Christian Hoppe. Og der vil også være fire danske betjente i Prag for at hjælpe deres tjekkiske kollegaer med dialogen til de danske unge, og Udenrigsministeriet har sendt en ekstra mand til Prag for at hjælpe med at passe ambassaden. Politiet vil være til stede på de unges hoteller, og der hvor de går på bar og på diskotek. De vil tjekke id-kort, og gribe ind, hvis der bliver skænket alkohol til unge under 18 år, eller hvis der bliver begået hærværk eller stukket med knive, siger han. Prague Week oplyser, at det som udgangspunkt ikke er tilladt for unge at drikke i busserne, at der er guider på de fleste busser, og at der er en såkaldt gruppearrangør på de busser, hvor der ikke er guider. Derudover oplyser Prague Week, at der vil blive ført skarp kontrol med, at unge under 18 år ikke køber alkohol til selskabets fester. Der vil bl.a. blive foretaget stikprøver, og der er forskellige party-armbånd til unge over og under 18 år. http://jyllands-posten.dk/indland/ece6474744/jp-i-prag-folk-braekkede-sig-ud-over-saederne/ 14

1.6 Ungdomsliv: Når det bliver en vane at sniffe en bane 11. januar 2013 kl. 04:57 Unge ved, at det kan være livsfarligt at tage stoffer, at køre for stærkt eller at dope sig. Alligevel gør nogle unge det så ofte, at deres risikoadfærd ender med at blive en vane ligesom at børste tænder, inden man skal i seng. Af: Anne Ringgaard, journalist Nogle unge nøjes med at prøve stoffer få gange. Andre bliver ved, indtil det bliver en vane. Sociolog undersøger hvorfor. Første gang næsen suger hvidt kokainpulver op gennem en sammenrullet pengeseddel, galoperer hjertet måske spændt. Måske ryster den unge hånd, første gang den presser sprøjten med steroider i låret. Men efter at have gjort det flere gange, kan nogle mennesker stikke sig, sniffe, nikke skaller og køre for stærkt uden hverken at ryste, svede eller få hjertebanken.»det at tage kokain for eksempel bliver for nogle unge noget, de ikke længere betragter som risikofyldt,«siger post.doc Signe Ravn fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).»At lægge en bane op på et bord bliver en vane, noget man bare gør uden at reflektere over det, fordi det bliver en del af ens festkultur,«fortsætter hun. Signe Ravn har netop fået en særlig Sapere Aude bevilling til at undersøge, hvorfor bestemte former for risikoadfærd bliver normal for nogle unge, mens andre holder sig langt væk fra faren, når de har leget med den et par gange. (Se faktaboks) Livsfare bliver en rutine Advarsler og oplysning om stoffer, doping, vold og spritkørsel hagler ned over danske unge, og nogle tager advarslerne alvorligt. De eksperimenterer måske med stoffer eller træder speederen i bund nogle få gange, men deres indre advarselslampe bliver ved med at lyse rødt, når bilen når op på 230 km. i timen, eller når de går i byen med kokainopspilede pupiller og knyttede næver. Derfor stopper de, før risikoadfærden bliver en rutine. Andre unge bliver ved med at prøve stoffer, steroider, fart eller vold, indtil livsfaren bliver en indgroet del af deres liv noget, som de ikke længere reflekterer over. Risikoadfærd er selvudvikling»vi ved allerede, at unge i nogle miljøer løber flere risici end unge i andre miljøer. For eksempel viser statistikker, at erhvervsskoleelever er mere stoferfarne end gymnasieelever. Erhvervsskoleelevernes risikovillighed kan man se som et udtryk for en særlig risikokultur,«siger Signe Ravn. (Læs artiklen Rusmiddelforsker: Hashmisbrug kan eskalere, hvis unge ikke kommer i praktik) 15

Når en ung frivilligt udsætter sig selv for risici, gør vedkommende det ofte for at udvikle og danne sin identitet. Sociologer taler om, at risikotagning kan være en form for selvudviklingsprojekt.»man balancerer så at sige på grænsen af kontrol og kontroltab, når man for eksempel eksperimenterer med stoffer, men i starten er det for mange en del af en refleksiv selvudvikling,«siger Signe Ravn. Langt de fleste overvejer risikoen, første gang de udsætter sig selv for fare, men hvis de gentager den risikofyldte handling flere gange, stopper mange efterhånden med at tænke over, hvad de gør.»for langt de fleste vil det være reflekteret de første gange det at tage stoffer går fra at være noget nyt og fremmed, som man ikke ved, hvordan man gør, til at blive noget, man gør ureflekteret, fordi man vænner sig til det,«siger Signe Ravn. Erhvervsskoleelever tager flere risici Ved at undersøge det sociale spil, der er i de forskellige ungdomsmiljøer på erhvervsskoler og gymnasier, håber Signe Ravn, at hun kan finde et svar på, hvorfor unge i det ene miljø er mere villige til at løbe risici end dem i det andet. Hun vil undersøge, hvorfor risikoadfærden for nogle unge bliver rutrinepræget.»i en tidligere undersøgelse fandt jeg ud af, at der er et stort spænd mellem de unge, der tager stoffer sporadisk og dem, der udvikler et misbrug.«(læs om undersøgelsen i artiklen Overraskende mange i nattelivet har taget stoffer)»nu er det interessant at finde ud af, hvorfor der er disse forskelle indenfor den brede gruppe af almindelige unge, der som udgangspunkt hverken er marginaliserede eller specielt sårbare,«siger Signe Ravn. Unge påvirker hinanden Det handler formentlig om de gruppemekanismer, der er i enhver social sammenhæng, mener Signe Ravn. Når de unge går i skole, forhandler de ubevidst med deres kammerater og bliver socialiseret ind i bestemte normer. Uden nødvendigvis at være opmærksomme på det, optager de adfærd, holdninger, sprog og altså også risikovillighed fra det miljø, de befinder sig i til dagligt. Indenfor sociologien siger man, at unge ligesom alle os andre optager en bestemt habitus, som formes af strukturer i deres omgivelser. (se faktaboks) Det grænseoverskridende bliver normalt Miljøet og omgivelsernes strukturer påvirker os alle, uden at vi er klar over det, og ubevidst kommer vi til at optage de normer, der er udbredte blandt dem, vi omgiver os med i hverdagen. Fakta Begrebet Habitus stammer helt tilbage fra antikkens Grækenland, hvor blandt andre Aristoteles brugte ordet til at beskrive en erhvervet og altså ikke medfødt egenskab. I 1960erne begyndte den franske sociolog Pierre Bourdieu at tale om habitus i en sociologisk sammenhæng. Han brugte habitus til at beskrive den varige påvirkning, vi får fra sociale strukturer i det samfund, vi lever i. I følge Bourdieu optager vi sociale strukturer, når vi socialiserer med andre mennesker. Uden at tænke over det, kommer vi til at bære strukturerne med os overalt. Derfor kommer vi til at opfatte bestemte verdensopfattelser eller adfærdsmønstre som naturgivene, selv om de i virkeligheden er dannet i de sociale strukturer, vi indgår i. En habitus er ikke 16

uforanderlig, mener Bourdieu. Det vil sige, at vores habitus kan forandre sig, hvis vi indgår i nye sammenhænge. I sociologien virker en habitus altid i forhold til en social sammenhæng. Det vil sige, at den samme habitus kan føre til forskellig adfærd og synspunkter alt efter, hvilken social sammenhæng den indgår i.»der er en gruppedynamik på spil, som sætter normerne. Selv om normerne altså er socialt skabte, bliver de taget for givet. Man sætter ikke spørgsmålstegn ved dem når først, de er der,«siger Signe Ravn. Handlingsmønstre og strukturer i vores miljø bliver ligefrem en del af vores krop, noget vi bærer med os hele tiden. At skrive eller at cykle er for eksempel noget, vi engang var utrygge ved og kæmpede for at lære, men efterhånden bliver det noget, vi gør per automatik. At sniffe kokain eller at nikke en skalle kan på samme måde blive rutineprægede handlinger, som unge kan komme til gøre uden at reflektere nærmere over det, hvis det er normal adfærd i deres omgangskreds.»hvad er det, der sker på de forskellige skoler? Hvad er der på spil, når de unge går fra at tage stoffer en gang i mellem til at blive misbrugere?hvordan sker udviklingen fra, at det er grænseoverskridende at tage stoffer til, at det bliver normalt? Det er det, jeg gerne vil finde ud af,«siger Signe Ravn. En social forklaring Ved at lave 16 fokusgruppeinterviews med unge fra gymnasier og erhvervsskoler vil Signe Ravn undersøge, hvilke normer og sociale dynamikker, der er på spil blandt de unge.»jeg er på jagt efter en social forklaring på, hvorfor de unge udvikler deres risikoadfærd, som de gør. Mit projekt går ud på at undersøge, hvordan de unge indbyrdes forhandler om, hvad der er normalt og unormalt, og hvad man gør og ikke gør,«forklarer Signe Ravn. I løbet af projektet skal sociologen på studieophold i Melbourne, hvor der er forskere, som er specialiserede i sociologiske teorier om risikoadfærd. Hun skal også en tur til Cambridge University. Projektet bliver støttet af Det Frie Forskningsråd og Signe Ravn forventer, at hun bliver færdig med det i juni 2016. http://videnskab.dk/kultur-samfund/ungdomsliv-nar-det-bliver-en-vane-sniffe-en-bane 17

1.7 Alkoholoprør: Unge siger nej til druk JP-INDLAND 05.03.14 kl. 06:45 Flere unge lader helt være med at drikke. Både drenge og piger ignorerer presset fra kammeraterne. Byturen med vennerne kan være festlig uden tømmermænd, og gymnasiefesten behøver ikke ende med hovedet i toiletkummen. HELBREDSUNDERSØGELSE For anden gang sætter en meget stor landsdækkende undersøgelse "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil" fokus på danskernes helbred. Den første undersøgelse var i 2010. I den nye fra 2013 har mere end 160.000 borgere på 16 år eller derover besvaret et spørgeskema med 54 spørgsmål om deres sundhed, sygelighed fysisk som psykisk samt trivsel. Undersøgelserne er lavet i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og de fem regioner. Foruden den nationale rapport lanceres der i den kommende tid en række udbyggede regionale sundhedsprofiler. Interesserede kan finde flere oplysninger i databasen på www.danskernes sundhed.dk. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danske unge vender sig mod den drukkultur, som i mange år har givet dem en kedelig Europa rekord. På bare tre år er andelen af unge i 16 til 24-års alderen, der i en typisk uge slet ikke drikker, vokset, og samtidig drikker færre så meget, at de overskrider alkoholgrænserne. - Det er en særdeles god udvikling, fordi unge med et højt alkoholforbrug, ud over de fysiske skader, risikerer at bringe sig selv i uheldige situationer, siger Morten Grønbæk, professor og direktør på Statens Institut for Folkesundhed. - Skænderier, slagsmål, vold og uønsket sex følger ofte med fuldskaben, siger han. Alkoholfrie uger SUNDHEDEN Det viser undersøgelsen: Mere end otte ud af ti vurderer, at de har et rigtig godt helbred. Mænd vurderer deres helbred bedre end kvinder. Andelen, der ryger til daglig, er faldet fra 20, 9 procent i 2010 til 17 procent i 2013. Der er flest rygere i aldersgruppen 45-64 år. Andelen der drikker over alkoholgrænsen (14 genstande for mænd - 7 for kvinder) er faldet fra hver fjerde til hver femte. 18

Siden 2010 er der sket en stigning i antallet, som slet ikke drikker alkohol i løbet af en uge. Omkring hver tredje i den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Næsten halvdelen af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige. Hver syvende er svært overvægtig. 20,8 procent angiver, at de er stressede. Flere kvinder end mænd føler sig ramt. 5,7 procent af den voksne befolkning oplever engang imellem eller ofte at være alene, selv om de mest har lyst til at være sammen med andre. LINK: Se hele undersøgelsen her Kilde: Sundhedsstyrelsen De nye tal kan læses i Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil, som bygger på 160.000 danskeres svar om sundhed og trivsel. I alle aldersgrupper er der flere, som holder alkoholfrie uger, men udviklingen er især tydelig hos de unge. Hvor 12-13 procent af 16 til 24-årige i 2010 fravalgte alkohol, gælder det i 2013 17 procent Samtidig er der især flere unge mænd, som tager deres alkoholgrænse på 14 ugentlige genstande alvorligt. Mens 38 procent overskred grænsen i 2010, er andelen nu faldet til 28 procent. Opbrud i alkoholkultur Den positive udviklinger vidner om et opbrud i alkoholkulturen, siger Jakob Demant, lektor i sociologi på Københavns Universitet. - Vi har længe set tendensen blandt elever i de ældste klasser i folkeskolen, men frygtet, at det blot var udtryk for, at de ventede med at drikke, til de begyndte på en ungdomsuddannelse. - Nu tyder det på, at de unge både udskyder deres alkoholdebut og drikker mindre, når de begynder, siger Jakob Demant. En forklaring kan være forbuddet mod salg af alkohol til unge under 16 år fra 2004, men især spiller de seneste års debat om det høje alkoholforbrug en rolle. - De unge er vokset op i et årti, hvor vi i den grad har diskuteret skadevirkningerne, og den debat får flere til at reflektere over, om de overhovedet har lyst til at drikke. Det er blevet mere legitimt at sige nej, siger Jakob Demant http://jyllands-posten.dk/indland/ece6535428/alkoholoproer-unge-siger-nej-til-druk/ 19

1.8 Unge: Druk er yt - alkohol er for tabere Afholdenhed eller et yderst beskedent alkoholforbrug bliver normen i fremtiden blandt de 20-29-årige, vurderer reklamebranchen. Det signalerer nemlig kontrol, sundhed og succes. Mona Samir Sørensen POLITIKKEN d. 20. jan. 2006 KL. 22.25 Drikkevaner blandt de trendy Det er in at drikke: hyldeblomst, grøn te, friskpresset juice, kildevand, caffelatte, Søbogaard jordbærsaft, Guarana powerdrinks, Schweppes, Cola Light, smoothies og tranebærsaft. Det er yt at drikke: Dåseøl, Tuborg/Carlsberg, Sneugle, Harboe Pilsner, billig discountøl og papvin. Kilde: Undersøgelsen 'Sprut forbudt - hellere høj på livet' fra reklamebureauet firstmove i København. Håndbajeren er død. I hvert fald blandt de 20-29-årige, som går meget i byen og har en stor omgangskreds. Fremover vil det være totalt yt at drikke alkohol. Selv i moderate mængder. Vinen til den gode middag vil blive afløst af friskpresset juice og nattelivet afviklet i ædru tilstand, fordi det signalerer en sund og kontrolleret livsstil.»der er ikke meget livsstil i at være lallende stiv og banke i en bar. Man sidder med et enkelt glas god hvidvin eller en alkoholfri drink uden farvestoffer«, siger trendforsker Christina Bruus-Jensen fra reklamebureauet firstmove i København. Nye tendenser Reklamebureauet har speciale i at spotte nye tendenser i deres vorden, og arbejder i grove træk ud fra den tese, at trends opstår ét sted og langsomt breder sig til det store flertal. Firstmove vurderer, at tendensen til afholdenhed vil sprede sig til flertallet i netop den aldersgruppe inden for et år. Vurderingen bygger på en såkaldt kvalitativ undersøgelse blandt 53 trendsettere i København og Aalborg i alderen 20-29 år. Påvirker os andre Trendsettere defineres som forbrugere, der gør ting før alle andre, og passivt påvirker alle os andre. Det er, med andre ord, hende i omgangskredsen, som altid har den nyeste mobil før andre. De adspurgte giver udtryk for, at de finder det aldeles taberagtigt at drikke mere end én til to genstande. De ser ned på folk, som drikker sig berusede, og bruger afholdenheden til at vise omverdenen, at de selv har styr på tilværelsen. Trenden vil være den samme, uanset om man er akademiker eller mekanikerlærling, rig eller fattig, byboer eller landmand, oplyser Christina Bruus-Jensen. Rygning og overvægt På Center for Ungdomsforskning genkender man tendensen til mådehold og selvkontrol.»i dag er rygning og overvægt yt, fordi det er udtryk for manglende kontrol. Afholdenhed passer helt klart ind i det billede. Man skal vise over for andre, at man har styr på sit liv. Så nytter det ikke at rulle rundt i en brandert«, siger forskningsleder Jens Christian Nielsen. Samme vurdering lyder fra Sundhedsstyrelsen:»Det undrer mig overhovedet ikke, hvis det går den vej. Der stilles større og større krav til den aldersgruppe på arbejdsmarkedet, på uddannelsesstedet og i familien, og det kan man ikke leve op til, hvis man har så massivt et alkoholforbrug, som vi ellers har set hidtil i den gruppe «, siger specialkonsulent Kit Broholm og tilføjer:»kroppen bliver sat betragteligt tilbage, når man drikker alkohol - selv få genstande - så der er ingen tvivl om, at mennesker, som hele tiden skal yde det optimale, får flere ressourcer og mere energi af at lade være med at drikke«. Tendensen blandt de 20-29-årige er endnu så ny, at den endnu ikke er slået igennem i statistikken. Men blandt de helt unge under 16 år kan man faktisk se et lavere forbrug af alkohol i dag end tidligere, oplyser Kit Broholm. Drikker mindre alkohol Folk mellem 20-29 år er ofte under uddannelse. Og også ude på universiteterne og de øvrige læreanstalter mærker man, at de studerende drikker mindre alkohol.»på samme måde som der er prestige i at bo det rigtige sted og spise den rigtige mad, er der prestige i at holde igen med alkohol. Det viser, at man lever sundt, og det er der prestige i generelt«, siger levevilkårsordfører Esben Ehmsen, Danske Studerendes Fællesråd, der repræsenterer 100.000 studerende http://politiken.dk/indland/ece135315/unge-druk-er-yt---alkohol-er-for-tabere/ 20