%LODJ %HVNULYHOVHDIY UNW MHU WLODWVNDEHGLDORJRPE UHG\JWLJKHG Støttet af EU s Socialfond
,QGKROG *HQHUHOOHY UNW MHU Dialogkonferencer... 5 Frem t idsværksted... 7 Eksperim entariet... 8 Kortm et oden... 9 Det runde bord... 10 Stafet interview kollegainterview... 11 Dialogging... 12 Scenarier... 13 Scenarieværksted... 15 6SLO Miljø på spil... 16 Sam spil... 17 Dialogspil om det psykiske arbejdsm ilj ø... 18 Safe-sit e... 19 SafeShop&Office... 20 Arbejdsm ilj øspillet/ proj ekt Grøn skole... 21 Dialogspil om kom pet encebehov og m angfoldighed... 22 Am byg... 23 Spil ud et virksom hedsspil... 24 &KHFNOLVWHU Checklister - APV og arbejdsm ilj ø... 25 Medarbejderdeltagelse i m iljøarbejde en organisatorisk udfordring... 26 'LDORJNRUW Fleksibilitet... 27.RUWRYHUYLUNVRPKHGHQ ECO-m apping TI... 28 9HMUNRUW 'Vej rkort'... 29 6S UJHVNHPD Fleksibel arbejdsorganisation og t illidsrepræsent antens nye rolle (FLOT- projektet )... 30 Spørgeskem a om psykisk arbejdsm iljø... 32 5DOO\ MiljøRally... 33 2
5HJQVNDE Arbejdsm ilj øregnskab kom godt i gang (2002). ADMI RE... 34 Arbejdsm ilj øindeks udarbejdet af KPMG juni 2001... 35 Den tredobbelte bundlinie: social og m iljøm æssig ansvarlighed og økonom isk rentabilit et... 37 Det socialet iske regnskab... 39 Etisk regnskab i Sej lflod kom m une... 40 Det sociale indeks... 41 Det sociale regnskab Grundfos... 43 6HOYWHVWSURJUDPPHU Selvtest af psykisk arbejdsm iljø... 44 Værditj ekket... 45 Pret est før verifikat ion af det sociale indeks... 46 9 UNW MVNDVVHU I ntegreret APV en værktøjskasse... 47 EMAS t oolkit for SMV... 48 0 GHLQVSLUDWLRQVSDNNHU I nspirationspakke - Den sunde arbejdsplads... 49 Mødepakke t il diskussion af psykisk arbejdsm iljø... 50 Arbejdsfastholdelse og j ob på særlige vilkår... 51 2UJDQLVDWLRQDISURFHVVHQ Miljøkoordinat ionsgruppe om livscyklustankegangen... 52 STEP Environm ent... 53 +HOKHGVRULHQWHULQJ The Nordic Partnership Concept Business Model for Sustainable Developm ent... 56 K: \ Opgaver\ 167-2 DBA overblik\ rapport\ Værkt øj er- bilag.doc 3
4
*HQHUHOOHY UNW MHU 'LDORJNRQIHUHQFHU Medarbej dere og ledelse fra flere virksom heder der delt ager i udviklingsproj ekt er. Dialogkonferencen kan også anvendes i en enkelt virksom hed. Form ålet er både at skabe udvikling på den enkelte deltagende virksom hed og at skabe net værk m ellem virksom heder i udvikling. Konferencerne har fokus på de m ønstre i organisat ionen som deltagerne ønsker at stræbe efter de problem er som delt agerne st øder på i denne sam m enhæng ideer t il m ulige løsninger af disse problem er m ulige handlinger der kan gøres i den nære frem t id og som kan bidrage t il frem skridt i retning af visionen om en bedre organisation I deen m ed konferencen er at give m edarbejdere og ledere m ulighed for dem okrat isk dialog. For at dette kan lykkes, skal en række spilleregler følges. Fx er der ingen foredragsholder eller andre aut orit et set ablerende t ilt ag. Flere virksom heder delt ager. Diskussioner foregår i grupper, m ens konklusioner præsent eres i plenum. Konferencen varer 1-2 dage. Flere konferencer er nødvendige i et udviklingsforløb hvis det skal lykkes at nærm e sig den dem okrat i- ske dialog. I LOM-projekt et har konferencerne været anvendt til at starte udviklingsprojektet, sæt te nye t ing på dagsordenen og at evaluere forløbene. Dialogkonferencer har også været anvendt i MI MER-proj ekt et ( Milj økvalit et og m enneskelige ressourcer) under SARA- program - m et. Et forslag t il afdelingskonference i én virksom hed kan ses i I dékat alog. Met oder og redskaber t il at gennem føre arbej dspladsvurdering. Det svenske LOM-proj ekt ved bl.a. Bj örn Gustavson har arbejdet m ed det. En kort beskrivelse findes i Henrik Buhls phd-afhandling +YRUYLOGWNDQGHWEOLYH, DTU 2000. 5
I dékat alog. Met oder og redskaber t il at gennem føre arbej dspladsvurdering indeholder en udførlig beskrivelse. Udbyt t et af konferencerne afhænger selvfølgelig af hvad delt agerne har valgt at beskæft ige sig m ed og hvordan processen lykkes. I følge Lise Busck Kofoed m fl: St yrken ved dialogkonferencer, dialogspil er at kunne sætte kontroversielle em ner til debat, at alle deltagere har m ulighed for at være akt ive, at em nerne kan analyseres sam t at der kom m er en fælles forst åelse af m uligheder og i bedste fald også af de m ulige tilknytt ede dilem m aer og konflikt er. Magt - og konfliktaspekter i kom m unikationen bliver ofte ikke italesat på konferencen og derved fornægtes det polit iske aspekt i kom m unikationsprocessen ( Clausen og Ohlsén 2000). Her eft er (NVSHULPHQWDULHW HQ O ULQJVDUHQD L DUEHMGVGDJHQ fra Arbej dsm ilj ø og teknologisk udvikling, ( AMOTEK). 6
)UHPWLGVY UNVWHG Medarbej dere og ledelse. Værkstedet består af t re faser: Krit ikfasen tager fat i problem erne. I en brainstorm kom m er deltagerne frem m ed de problem er, de oplever i forhold t il em net. Alt tages lige alvorligt. Krit ikfasen afsluttes m ed at alle udsagn bliver fordelt på t em aer, som dereft er priorit e- res. I utopifasen udvikler deltagerne deres positive forestillinger om hvordan problem erne kan løses. Der er frit spil for fantasi og drøm m e. Alt er m uligt, og ingen m å kom m e m ed indvendinger. I virkeliggørelsesfasen arbej der delt agerne m ed at konkret i- sere nogle af visionerne t il realist iske forslag der kan arbejdes videre m ed. Sam m en skaber deltagerne billeder af hvordan frem t iden kunne se ud konkret iseret ved handlingsplaner. Processen tager udgangspunkt i et konkret tem a som deltagerne har valgt og brænder for. Se indhold. Værkstedet kan kom bineres m ed andre af m etoder der ent en kan varm e processen op eller følge op på værkst edet, fx Arrangem ent er eller Netværk. Konkrete, realistiske 'handlingsplaner' der peger på nye eller anderledes m åder at gøre tingene på. Der henvises her t il håndbogen: 0HWRGHUWLOGHOWDJHOVHLE\ NROR JL RJ $JHQGD er udarbej det af Birgit t e Hoffm ann og Jens Kofoed. Bogen kan købes for kr. 190,- inkl. ekspedit ion og forsendelse hos: Danm arks Nat urfredningsforening, Madsnedøgade 20, 2100 Ø Tlf.: 39 17 40 00. E-m ail: dn@dn.dk Eller kan downloades fra adressen www.ifp.dt u.dk/ ~ bb/ deltager/ Der henvises i øvrigt t il en række konsulent virksom heder, forskere der benytter m et oden i forskellige udgaver. Fx har PLS Consult udviklet en m etode de kalder Frem tidsforum som er beskrevet via hjem m esiden: www.poseidon.uvm.dk/ it_strategi/ vaerktoej skasse/ vision/ frem ti dsforum.htm. Der henvises generelt til Robert Jungk og Norbert R. Müllert : +nqgerjliuhpwlgvy UNVWHGHU. Polit isk Revy 1984. Frem t idsværkstedsform en kan især anvendes hvor der er behov for at udvikle og vurdere alt ernat ive m uligheder t il en eksist e- rende praksis. Frem t idsværkstedet kan bruges i forskellige faser, og stiller krav om en t rænet værkstedsleder. 7
(NVSHULPHQWDULHW Alle m edarbej dere på et hold, i en afdeling som ønsker at forbedre sam arbej de, kom m unikation og læring, fx i forbindelse m ed etablering af t eam / selvstyrende grupper. Proj ekt arbej de m ed problem ident ifikat ion, analyse og udarbej delse af løsningsforslag og konklusion, sam t refleksion over egen proces. Medarbejderne arbejder i proj ektgrupper som sam les før, under og efter proj ektarbejdet. På den første af disse sam linger vælges tem aer for proj ekterne, på de følgende gøres status og reflekteres over projekterne. Endvidere indgår sam arbejdsøvelser initieret af facilitat orer. Ekst erne facilit at orer bist år grupperne m ed ekspert ise og proceskonsultation. Medarbejderne sætter fokus på de problem er og opgaver de selv ønsker løst. Det beskrevne forløb igangsættes ved en t o-tim ers workshop fulgt op ugen eft er af først e ekst erne heldagsm øde. Frem t il m idt vej s- m ødet arbejder grupperne og besøges to gange af facilitatorerne. Mellem m idtvej ssem inaret og slutsem inaret gennem føres ligeledes besøg. Forslag til forandringer på virksom heden. Et forløb på en procesvirksom hed m ed 6 skiftehold er beskrevet og vurderet af Lise Busck Kofoed, Torben Rosenørn og Lars Peter Jensen: (QO ULQJVDUHQDLDUEHMGVGDJHQ i Arbej dsm ilj ø og t eknologisk udvikling ( AMOTEK). Arbej dsm et oden vurderes anvendelig t il at udvikle t eam og proj ektkom pet ence trods de åbenlyse vanskeligheder m ed at skaffe tilstrækkelig tid til både at gennem føre de ekst erne sem inarer og at udføre proj ektarbej de sideløbende m ed at produkt ionen skal passes. 8
.RUWPHWRGHQ Nom inel group technique Alle m edarbej dere Met oden kan anvendes om em ner som alle delt agere har en opfattelse af. Fx arbej dsglæde. Her kan to spørgsm ål sættes t il debat: hvad giver m ig arbej dsglæde? hvad tager m in arbejdsglæde? Der anvendes post-it i forskellig farve. Metoden kan fx bruges som led i et personalem øde, i en dialogcirkel eller på et gruppesem inar. Deltagerne skriver hver især de faktorer der hhv beriger og tager deres arbejdsglæde sådan at den ene farve er udnævnt t il de berigende faktorer, den anden t il de tappende. Når alle har gjort dette, hænges de op, drøft es og grupperes så de sedler der handler om sam m e faktor, sam les. Derpå kan deltagerne evt. prioritere faktorerne (fx ved at stem m e om vigt ighed) eller i forhold t il hvor let det er at løse problem erne. Derpå drøft es m ulige løsninger. I deer, løsningsm uligheder og evt. beslut ninger. Læs evt. lidt m ere i Psykisk arbejdsm ilj ø i praksis. Metoden kan ikke anbefales på konfliktprægede arbejdspladser da delt agerne i givet fald m å forvent es at ville holde deres opfat t elser t ilbage. Metoden kan anvendes i forhold t il en lang række elem ent er af bæredygt ighed. 9
'HWUXQGHERUG Sygem eldt e personer, TR og faglige repræsentanter, kom m unale sagsbehandlere og sundhedspersonale, ledelse Modellen består i at sam le alle relevant e personer i forbindelse m ed behandling af en sygem eldt person. Lægen, fagforeningsrepræsent ant en, t illidsrepræsent ant en, socialrådgiveren, arbej dsgiveren, den sygem eldte og evt. øvrige. Udgangspunkt et er den sygem eldt es egen oplevelse og beskrivelse af situat ionen. Medarbej deren skal eft er det runde bord sam talen være t ilfreds m ed de aftaler der træffes. De eksterne ekspert er skal betragt e sig som gæster i en virksom - hed hvis kult ur de accepterer. Så hurtigt som m uligt efter at en m edarbejder er blevet syg at sam le alle relevante parter for at koordinere indsatsen. Metoden kan være en ubureaukratisk adgang t il kom m unen. Best illing, pris, kontaktperson Sam arbejdet m ellem kom m une og virksom hed om fastholdelse. www.vsa.sm.dk/ publikationer/ index.htm l Erfaringer fra Vej en, Brørup og Holst ed viser at m et oden kan bidrage t il langt hurt igere løsninger og derm ed m indre fravær end hvis den sygem eldt e bliver sendt fra den ene ekspert til den anden. 10
6WDIHWLQWHUYLHZ±NROOHJDLQWHUYLHZ Medarbejdere. et af interviewene kan variere, m en m å vel om handle spørgsm ål som m edarbej derne synes er m eningsfulde og som de har en holdning t il og/ eller viden om. Der skal udarbej des en interviewguide. En udviklingsgruppe definerer t em a for int erview, form ulerer int erviewspørgsm ål, organiserer st afet runden, st år for den prakt i- ske gennem førelse og inform erer kollegerne. Gruppen består af ca. 10 m edarbejdere sam m ensat på tværs af faggrupper og skift. Selve int erviewene foregår ved at alle m edarbej dere opdeles i hold på t o. Det først e hold int erview er det andet hold, som int erviewer det tredje osv. På denne m åde går stafetten videre fra hold til hold. I ndtil det sidste ( fx 8 hold) int erviewer det første. Er der flere ansatte, kan der gennem føres flere parallelle runder. En fra udviklingsgruppen har ansvar for hver runde. Referat er fra int erview ene renskrives og bearbej des af udviklingsgruppen. Result at erne frem lægges for kollegerne på m edarbej - derm øder. Afhænger af t em aet for interviewene. Metoden er udviklet på RUC, bl.a. af Niels Munk Kofoed, der nu er på LO-skolen 4928 0900. Metoden har været anvendt m ed succes i Køge Ældreplej e i 1995-98 og er afprøvet på Maersk Medical i Osted i foråret 1999. Medarbejderne har en cent ral rolle i hele forløbet fra valg af t em a for int erview t il bearbej dning og frem læggelse af resultater. I kke m indst udviklingsgruppen har brug for at blive rustet t il at fungere som proceskonsulent er for kolleger, både ift. int erviewt eknik og ift. at coache. Ledelsens fravær kan både være en fordel og en ulem pe. For at forpligt e ledelsen på at agere på resultat erne, kræves form ent lig at ledelsen godkender t em aerne for int erviewene og løbende orient eres om forløbet. 11
'LDORJJLQJ Medarbej dere i en afdeling, virksom hed Dialogging er en kom binat ion af Ludo og Matador. Spillepladen viser dagligdagen i Vorby og arbejdslivet i byens vikingeværft. Delt agerne t rækker et post ulat kort og delt agerne drøft er post u- latet. Postulaterne kan drøft es selvstændigt, eller de kan drøftes ift. arbejdspladsen. Form ålet er at de ubehagelige ting skal på bordet. Hver deltager får en logbog En trækasse m ed et brætspil, en række postulatkort og brikker af form som en skildpadde. Spillet indeholder også forskellig litt erat ur om m edarbej derudvikling m ed m ange fort ællende illustrationer. Endelig er der en Signalbog der skal bruges når spillet er slut til at drøft e hvordan kom m unikationen er foregået. Med spillet følger et m åleværkt øj så lederen kan stille diagnose for afdelingen og senere m åle frem skridt inden for om råder som : sam arbej de, forandring, kult ur, kom m unikat ion, ledelse, m edarbejdere og kvalitet. SLG I nt ernat ional www.slgint.com / denm ark Sætter fokus på kom m unikationen m ellem delt agerne. Kan være et redskab til at sætte fokus på tem aer der norm alt ikke drøftes i en afdeling. Synes prim ært at være et ledelsesværktøj. 12
6FHQDULHU Alle. Scenarier er 'billeder' på frem t iden. De er hverken sort e eller hvide, m en peger både på posit ive og negative sider af m ulige frem tider. På den m åde kan de inspirere og provokere. Scenarier kan give en grundlæggende viden om et t em a. Man kan bruge andres scenarier eller udarbej de egne scenarier. Hvis I vil udarbej de et eller flere scenarier, kan I godt digt e løs. Men det kan være en god idé at arbejde lidt m ere system atisk. I kan for eksem pel bruge følgende t re st øt t epunkt er, som udgangspunkt for jeres arbejde: Tem aer: Hvilke t em aer skal vore scenarier handle om? Hvad vil være særlig interessant for borgerne i vort lokalsam fund? Det kan være et best em t em ne der presser sig på, for eksem pel drikkevandet. Det kan også være en bredere beskrivelse af livet til hverdag i j eres lokalsam fund år 2018; Nøgleord: For at beskrive indholdet i jeres scenarier, skal I vælge en række nøgleord der knytt er sig t il de valgt e tem a- er. De skal gå igen i hvert scenarie. Tendenser: Til sidst vælger I nogle forskellige tendenser i sam fundet som grundlag for udviklingen i jeres scenarier. De skal pege på de forskellige udviklingsret ninger. I kan vælge en, t o eller flere. I kan form ulere dem som spørgsm ål. Det kan være tendenser som individualitet, teknologisk udvikling, internationalisering, centralisering og så videre. For hver tendens beskrives et scenarium. Man tager så at sige et par 't endens- briller' på, og for hvert nøgleord beskrives, hvordan verden ser ud gennem netop disse briller. Til sidst sam les alle disse beskrivelser af nøgleordene t il et sam let billede af 'Frem tiden'. Der kan beskrives forskellige scenarier ud fra hver deres tendens. Modsætninger. Man kan event uelt 'parre' tendenserne som m odsætninger. Dim ensioner. Ved at vælge to grundlæggende tendenser for udviklingen kan m an bruge dem som to dim ensioner og spænde scenarierne ud m ellem disse to. Fire scenarier der kan pege på alternative m uligheder og trusler. Met odebeskrivelsen er her hent et fra bogen: Fra t ilskuer t il deltager. Metoder t il deltagelse i byøkologi og Agenda 21 af Birgitt e Hoffm ann og Jens Kofoed. En af de st ore leverandører t il scenarier er I nst it ut for Frem t idsforskning. Oplysninger om deres scenarier kan hent es fra deres hjem m eside: www.cifs.dk/ dk/ proj_ds.asp# top Oxford I nsight udarbej der også scenarier. Oplysninger kan hentes fra hjem m esiden: ht tp: / / oxfordgroup.dk. 13
Scenarier er et velegnet redskab til at skabe fælles billeder på frem t idige sit uat ioner og få drøft et hvilke forhold og hvilke udviklingstender forskellige part er ser som m est realist iske/ truende Scenarier kræver en person m ed indsigt i og helst erfaring m ed scenariem etoden. 14
6FHQDULHY UNVWHG Ledelse og m edarbejdere. Scenarieværkstedet er en videreudvikling af frem tidsværkstedet. Værkstedet består af de sam m e t re faser, m en har nogle særlige kendet egn. For det første anvender værkstedet frem tidsscenarier, der sætter gang i debatten og giver diskussionerne et fælles sigte. For det andet kan værkst edet skift e m ellem rollegrupper og t e- m agrupper. I rollegrupperne sam les deltagere i forhold til deres baggrund, i tem agrupper arbejder m an på tværs af gængse grupper. Det synliggør gruppernes forskellige opfat telser og vilkår, og styrker både den int erne dialog i gruppen og den t værfaglige dialog m ellem grupper og sekt orer. For det t redj e kræver scenarieværkst edet forberedelse. Arrangørerne skal finde eller skrive scenarier om det ønskede tem a. Deltagerne skal læse scenarierne inden værkst edet. Norm alt får delt agerne t ilsendt et skrift ligt oplæg om scenarierne. Det t e kan erst at t es eller suppleres på værkstedet m ed andre form er - for eksem pel videoer eller skuespil. I krit ikfasen form ulerer delt agerne deres krit ik af de scenarier, de er blevet præsenteret for: Hvad synes jeg om livet i dette frem tidsbillede? I utopifasen udvikler deltagerne positive løsningsforestillinger. I virkeliggørelsesfasen arbej der delt agerne m ed at konkret i- sere nogle af visionerne til realistiske forslag der kan arbejdes videre m ed. Se indhold. Håndbogen 0HWRGHU WLO GHOWDJHOVH L E\ NRORJL RJ $JHQGD er udarbejdet af Birgitte Hoffm ann og Jens Kofoed. Bogen kan købes hos: Danm arks Nat urfredningsforening Madsnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø Tlf.: 39 17 40 00 e-m ail: dn@dn.dk Eller kan downloades fra adressen www.ifp.dtu.dk/ ~ bb/ deltager/ Kom binat ionen af scenarie og frem t idsværkst ed er især hensigt s- m æssig hvis akt ørerne helt eller delvist går igen i begge akt ivit e- ter. 15
6SLO 0LOM SnVSLO Medarbejdere på virksom heder der ønsker at øge m edarbejdernes viden om m ilj øbegreber. Alle personalekat egorier kan være relevant e. Quiz á la Trivial Pursuit 6 kategorier: arbejdsm iljøforhold og regler energi, ressourcer og m aterialer udledninger og affald industriens m iljøarbejde natur og m ilj øviden generelt I SO 14001 Milj øledelse Den sidst e kat egori kræver et vist kendskab t il m ilj øledelsessystem er og det anbefales især t il virksom heder der arbejder hen im od at blive cert ificeret. Spillet tager 3-4 tim er. Koster 1000 kr. Købes hos Teknologisk instit ut, Center for Ledelse 7220 1000. Yderligere oplysninger hos Per Edgar Jørgensen, Teknologisk inst i- tut. Flere end 40 virksom heder prøvet det i Danm ark. Per Edgar Jørgensen vurderer at det kan anvendes uden konsulent hj ælp. 16
6DPVSLO - et dialogspil om sam arbejde, t rivsel og udvikling i lærerarbejdet Lærere. Spillet er et dialogspil om sam arbej de, t rivsel og udvikling i lærerarbej det. Gennem spillet kom m er der hurt igt gang i dialogen om det konkret e psykiske arbej dsm ilj ø på den enkelt e undervisningsinstitut ion. Mat erialer Dialogspil, inkl. spillekort, 3 spilleplader, brikker og spilleinst rukt i- oner sam t branchevejledning. Spillet foregår i grupper på 4-8 personer, hvor m an gennem spillet lærer at afdække, priorit ere og beskrive problem erne. Spillet spilles m ed kort - alle m ed udsagn om forhold der påvirker det psykiske arbejdsm iljø. Hvis flere end 40 personer skal spille, er det ikke nok m ed ét spil. Derfor gives rabat på 20% ved køb af m indst 5 spil. 1996 Nr. 112792, 450 kr. Spillet er udform et så det kan bruges overalt i undervisningssekt oren - for eksem pel i folkeskolen, på eft erskoler, husholdningsskoler, LVU, AMU, gym nasier og universitet er. 17
'LDORJVSLORPGHWSV\NLVNHDUEHMGVPLOM Alle m edarbej dergrupper. Dialogspillet kan hjælpe m ed de første svære skridt, når der er et ønske om at tage fat på de psykiske arbej dsm ilj øproblem er. Med udgangspunkt i 36 spillekort m ed udsagn om kendte problem er i det psykiske arbejdsm iljø sættes spildeltagerne i fællesskab til at udarbejde en kort lægning. Denne kort lægning bliver så anvendt videre i spillet, og t il slut er resultatet en handlingsplan der bygger på det fælles kendskab til problem erne. 36 kort, spilleplader, gruppeinstrukt ioner og spillevejledning, 1995. Spillet foregår i grupper. En spilleleder skal udpeges til at organisere forløbet og sikre at tidsplaner overholdes et c. Kræver som m inim um ½ dag. Der angives forslag til et 4-tim ers og et 8-t im ers forløb. Aftaler om det videre arbejde, evt. en handlingsplan. Nr. 112776, 350 kr. Spillet er udviklet af Sikkerhedsorganisat ionen i Ringst ed kom m u- ne sam m en m ed DTI / Arbejdsliv. Spillet kan sæt t e en dialog i gang om psykiske arbej dsm ilj øproblem er og evt. m unde ud i aft aler om det videre forløb. På arbej dspladser m ed uløste konflikt er kan det være en god idé at engagere en ekstern konsulent t il at være spilleleder. 18
6DIHVLWH Medarbejdere på byggearbejdspladser. Spillerne skal skabe en sikker byggeplads og gennem alle faser, fra bar m ark t il det færdige byggeri, sikre at arbej dsm ilj øet t ilgodeses. Et com puterspil om arbejdsm ilj øet på byggepladsen. Spillet virker I KKE til Windows 2000, m en på alle pc'ere m ed DOS version 3.3 eller senere. Enkeltbrugerversion koster 975 kr. inkl. vej ledning og 2 diskett er 1994. Nr. 175002 Skoleversionen koster 4.350 kr. inkl skolelicens. Se www.arbejdsm iljobutikken.dk/ undervisningsm aterialer Ud fra beskrivelsen kan det give god m ening at anvende spillet som led i en udvikling af m iljø og arbejdsm iljø på byggearbejdspladsen, ikke m indst hvis der følges op på spillet m ed en dialog om egne forhold. 19
6DIH6KRS 2IILFH Udviklet t il brug på handelsskoler, m en kan anvendes af andre i branchen der ønsker øget viden om m ilj ø- og arbej dsm ilj øproblem er. Com put erspil om arbejdsm iljø og m ilj ø inden for handel og kontor. Syv em neom råder indgår: affald, arbejdsm aterialer, ergonom i, fysiske ressourcer, psykisk og socialt arbejdsm iljø, transport og logistik, egen forret ning. Spillet kan gennem føres på alm indelig pc, m en virker I KKE t il Windows 2000. Der er udarbej det en lærervejledning. Deltageren vælger sig ind på et em neom råde og præsenteres for en række problem stillinger, forslag t il løsning sam t en række øvelser og spørgsm ål som deltageren skal forsøge at løse. Spillerens svar vurderes af spillet. Deltageren kan sam m enligne sin score m ed andre deltageres. Pris: 3.500 kr. som dækker skolelicens, lærervejledning t il spillet, 3 diskett er og fri kopieringsret t il den enkelt e skole. 1997 Nr. 170008 Dette spil kan evt. være anvendeligt hvis et af behovene er at øge m edarbej dernes viden om m iljø- og arbej dsm iljø. Spillet kan fx spilles ved at flere sam m en besvarer spørgsm ål og evt. indlægge en konkurrence el.lign. 20
$UEHMGVPLOM VSLOOHWSURMHNW*U QVNROH Er beregnet t il brug i arbej dsm ilj øundervisningen på erhvervsskoler. Dette er et kortlægningsspil hvor deltagerne finder og prioriterer egne arbej dsm ilj øproblem er. Spillet består af fire spilleplader og et sæt spillekort. Seks til otte deltagere anbefales. Med sættet følger spilleregler. Sælges kun i sæt á 4 spil. Pris: 250 kr. 1994 Nr. 501214 Spillet kan m åske også benyttes i andre sam m enhænge, hvor m an ønsker at sætte fokus på arbejdsm ilj ø. 21
'LDORJVSLORPNRPSHWHQFHEHKRYRJPDQJIROGLJKHG Alle arbejdspladser/ virksom heder der ønsker at udvikle deres produkt er eller service og arbejdsplads ved at sætte m angfoldighedsledelse og rum m elighed på dagsordenen. Medarbej dere og ledere skal t age st illing t il en lang række indikatorer for rekruttering, int roduktion, integrat ion, forebyggelse, fastholdelse og udstødning sam t udform e handlingsplaner Bl.a. følgende om råder berøres: Rekrutt eringspraksis I ntroduktion af nye m edarbejdere Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet Jobrotation Arbejdsm iljø Fysisk indret ning af arbej dspladsen Seniorpolitik m.fl. En spilleplade og nogle indikatorkort. Først afklares ram m erne m ed ledelsen inden spillet spilles. Under spillet starter deltagerne (m edarbejdere/ ledere) m ed at forholde sig til en række indikat orer der rubriceres efter akt uel og frem t idig praksis. Bagefter diskuteres t em aerne m hp at få argum enter frem for den praksis der ikke ønskes, sam t som det vigt igste at få aftalt konkrete handlingsplaner. En konsulent styrer processen. Planer/ aftaler om udvikling af arbejdspladsens kom pet enceprofil m ed udgangspunkt i en m angfoldig/ rum m elig personalesam - m ensæt ning. St ørre bevidst hed om sam m enhængen m ellem kom pet enceprofil, kunde/ brugerbehov og personalesam m ensætning. Trine Land Hansen, TI Arbejdsliv 7220 2645 Tom Bødker Hansen, 7220 2649 Kim Sørensen, 7220 2651 Dialogspillet er under udvikling. Forventes klar i forsom m eren 2002. Værkt øjet er i første om gang udviklet m ed henblik på at indgå som konsulentydelse, m en TI overvejer om spillet skal kunne sælges t il arbejdsm arkedsaktører. Værkt øj et sæt t er fokus på arbej dspladsens sociale bæredygt ighed. 22
$PE\J Er et værkt øj t il at st øt t e m indre virksom heder i at forbedre arbejdsm ilj øet på byggepladser. Bruges til at finde løsninger på arbejdsm ilj øproblem er, planlægge sikkerhedsaktivit eter sam m en m ed forberedelsen af et byggeri eller ent reprise, styre tilsyn og opfølgning m ens arbejdet er i gang, og som hj ælpeværktøj t il APV. Leveres på cd- rom. Kræver Windows 95, 2 speed CD- Rom drev. Enkeltbrugerversion koster 450 kr.1999 Arbejdsm iljørådets servicecenter Nr. 170014 Flerbrugerversionen koster 3.500 kr. 1999 Nr. 170015 Mest et planlægningsværktøj. 23
6SLOXG±HWYLUNVRPKHGVVSLO Sygem eldt e, t illidsrepræsentant er og virksom hedens ledelse. Spillet er udviklet t il brug i virksom heder i Kalundborg om rådet. Spillet udbydes i relat ion t il det sociale koordinat ionsudvalgs aktivit eter. Et spil der kan skabe en diskussion om problem er, udfordringer og m odsatrettede hensyn der oft e vil være i sit uat ioner hvor m edarbejdere er sygem eldt e. Spillet består af videokassette (Din broders vogter) pj ece ( Virksom hedens sociale ansvar) spilleplade brik og tim eglas 4 t yper af spillekort m ed 20 spørgsm ål til hver Spillet kan gennem føres ved at bruge nedenstående m at eriale. Spillet kan udføres af sygem eldt e, t illidsrepræsent ant og ledelse der besvarer spørgsm ål fra 4 t yper af spillekort ret t et m od sygem eldt e, t illidsrepræsentant og ledelse. Spillekort ene viser en situat ion og stiller spørgsm ål om hvad m an skal gøre. Best illing, pris, kontaktperson Preben Obel Thom sen socpol@kalundborg.dk En testversion kan ses på www.brug-for-alle.dk/ sit e/ standard/ Spil_ud/ Anvendelig i forhold t il den specifikke problem stilling og til at sætte t em aet på dagsordenen. Spillet kan bruges både til akt uelle og t ænkte situat ioner. Der henvises ikke t il erfaringer m ed brug af spillet. 24
&KHFNOLVWHU &KHFNOLVWHU$39RJDUEHMGVPLOM Mat erialer Kan anvendes af ledere og m edarbejdere der arbejder m ed APV og arbejdsm iljø. Checklist er og andre værkt øj er t il gennem førelse af APV og forbedring af arbej dsm ilj øet. I,GpNDWDORJ $UEHMGVSODGVYXUGHULQJ af Pet er Halse m fl., CASA, findes en del bud. Endvidere findes en checklist e til APV i forskellige dele af autobranchen ( Auto- APV). På hj em m esiden www.asc.am r.dk/ t eknologiske- forandringer findes også checklister der vedrører arbej dsm ilj ø. Se www.arbej dsm ilj obutikken.dk Og www.asc.am r.dk/ t eknologiske-forandringer Checklister er et vigt igt redskab t il at få inspirat ion t il at reflektere over og undersøge hele spekt ret af en problem st illing, m en frem - m er først dialog hvis de anvendes sam m en m ed dialogskabende m etoder. 25
0HGDUEHMGHUGHOWDJHOVHLPLOM DUEHMGH±HQRUJDQLVDWRULVNXGIRUGULQJ En pjece m ed checkliste Pjecen er skrevet til de personer der deltager i m ilj øarbejdet på arbejdspladser. Pjecen er bygget op i tre dele: overordnede overvejelser erfaringer m ed m edarbejderdeltagelse forankring af m edarbej derdeltagelse. Pjecen gennem går typiske problem st illinger, videregiver erfaringer og rett er søgelyset m od hvordan m edarbej dere kan inddrages i m ilj øarbej det, bl.a. gennem en checkliste og en række bokse m ed spørgsm ål. En pjece. Pjece skrevet af Marianne Form an, Teknologisk institut, Arbejdsliv og Michael Søgaard Jørgensen, DTU, I nstit ut for Teknologi og Sam fund. Pjecen indeholder ikke egent lige dialogværktøj er, m en de nævnte spørgsm ål og checklist en kan danne udgangspunkt for en dialog og stillingtagen. 26
'LDORJNRUW )OHNVLELOLWHW Udviklet t il elever under erhvervsuddannelse. Dialogkortene har t il form ål at frem m e en diskussion af fast holdelse og fleksibilit et sform er. Tradit ionelt fokuseres ent en på m edarbejdernes fleksibilit et eller på virksom hedernes fleksibilitetsform er. Det er dett e værkt øj s fornem ste opgave at illustrere at fleksibilit et skal ses i sam spillet m ellem virksom heder og m edarbej dere. Om m ennesker udviser fleksibilitet, afhænger af den sam m enhæng de indgår i, og deres m uligheder for at fastholde beskæftigelse på virksom heden og på hele arbejdsm arkedet afhænger af hvilke m u- ligheder j obbet giver for at anvende og udvikle kvalifikat ioner. Mat erialer Værkt øj et rum m er beskrivelse af fire virksom hedst yper, dialogkort, en lærervejledning. ne kan hentes på http: / / www.i-operat or- udd.dk/ m at erialer/ dialog/ index.htm I lærervejledningen er opridset et forslag til en dags forløb sam t et forløb hvor dett e værktøj er kom bineret m ed andre. Dette værktøj kan også anvendes i forbindelse m ed sem inarer hvor m edarbej dere og ledere diskut erer fleksibilit et og fast holdelse. 27
.RUWRYHUYLUNVRPKHGHQ (&2PDSSLQJ±7, Medarbejdere og ledere der ønsker at kortlægge m iljøproblem er, evt. m ed henblik på at blive EMAS-cert ificeret. Medarbej derne indt egner på et kort over virksom heden hvor virksom heden påvirker m iljøet. Der kan fx t egnes kort over følgende om råder: Forurening af vand, luft, støj, jord, energi- og vandforbrug, affald, risici. A4 papir, t ransparenter og kopim askine. Arbejdspladsen t egner 2 kort over virksom hedens om givelser og 6 kort over virksom hedens indre hvor væsentlige pej lem ærker er indt egnet, fx m askiner, t anke, lager, facilit et er, invent ar. Er bygningen i flere etager, tegnes et kort for hver. Kort ene overføres t il t ransparent er hvorpå m edarbej dere kan angive hvor de væsent ligste m ilj øproblem er findes. Sym boler: fx st iplede st reger for m indre problem er der skal overvåges eller analyseres, cirkler for større problem er der skal løses. Jo tykkere cirkel, jo større/ m ere presserende problem. Medarbej derne angiver ved hj ælp af sym boler hvor på virksom heden de m ener m iljøproblem er er størst og m est presserende. Ved at lægge transparent erne oven på hinanden dannes et hurtigt overblik over hvilke problem er der t rænger sig m est på. på baggrund heraf kan indsat sen priorit eres. Har problem et både indflydelse på m ilj ø og arbejdsm iljø bør det m arkeres særlig tydeligt. Herefter kan det være nødvendigt at analysere m ere detaljeret hvor stort problem et er, hvad der kan gøres ved det etc. Processen kan gentages årligt. Kort over virksom hedens aktuelle m iljøbelastninger. Kost er 100 kr. for et hæft e der kan rekvireres på Teknologisk institut, Center for Ledelse. For m ere udførlig om tale af eco-m apping og en værkt øjskasse for sm å og m ellem store virksom heder der arbej der m ed EMAS, se www.inem.org/ htdocs/ toolkit Kort lægning/ m iljøledelse i light udgave. Kan anvendes uden instruktion, m en en dags konsulentbistand kan være en hj ælp. Junckers har prøvet det. Medarbejderne deltager akt ivt og enkelt i kort lægning og kan også inddrages i den eft erfølgende priorit e- ring. 28
9HMUNRUW 9HMUNRUW Medarbejdere i sm å og m ellem store virksom heder. Form ålet er at tage t em perat uren på virksom hedens m iljøprofil. Et spørgeskem a m ed 18 spørgsm ål om de vigtigste m ilj øom råder ud for hvilke m edarbejderne kan angive deres vurdering ved hj ælp af at afkrydse vej rsym boler. Medarbejderne krydser af og svarene sam les. Dett e kan danne udgangspunkt for en eft erfølgende ident ifikat ion af hvor på virksom heden de væsent ligste m iljøbelastninger findes (se værktøj et eco- m apping). Produkt et er en sam m entælling af besvarelserne. Et engelsk-sproget eksem pel på et vej rkort kan ses på www. inem.org/ ht docs/ t oolkit. På denne hj em m eside er ecom apping og en m ere udførlig m etode t il kort lægning, vurdering og priorit ering af virksom hedens m iljøbelastning også beskrevet sam t oplysninger om EMAS. Vej rkort et virker som en lett ilgængelig og hurt ig m åde at få et første indtryk af virksom hedens m ilj øbelastning og giver alle m edarbejdere m ulighed for at give deres opfattelse til kende. 29
6S UJHVNHPD )OHNVLEHODUEHMGVRUJDQLVDWLRQRJWLOOLGVUHSU VHQWDQWHQVQ\HUROOH)/27 SURMHNWHW værkt øj skasse fra CO- I ndust ri Ledelse, t illidsrepræsentanter og m edarbejdere på virksom heder i alle brancher. Værkt øj skassen best år af et hæft e 'HQ JRGH DUEHMGVRUJDQLVDWLRQ der er bygget op om en række udsagn om 23 faktorer der alle belyser forskellige aspekter af arbejdsorganisation. Fx beføjelser, planlægning, lønsyst em, ledelse, faglig akt ivit et For hver faktor er der 5 udsagn rækkende fra forhold der m odvirker udvikling af arbejdsorganisat ionen, t il forhold der beskriver de bedst tænkelige forudsætninger for en god og udviklende arbejdsorganisat ion. Om t alen af hver fakt or indledes m ed en kort beskrivelse af baggrund og udfordringer i det om råde faktoren om handler. Mat erialer Værkt øj skassen best år af et hæft e t il brug for den enkelt e delt a- ger eller gruppe af delt agere. Hæft et er udarbejdet af svensk LO 'HQ JRGD DUEHWVRUJDQLVDWLRQHQ og oversat t il dansk af CO- I ndustri. Derudover indgår en beskrivelse af den historiske udvikling i m edarbejderindflydelse, rettigheder og regler interview m ed t illidsrepræsentanter om praktiske erfaringer m ed at deltage i udviklingsprocesser et værkt øj til inspiration for konsulent er bl.a. m ed indføring i m etoder til at inddrage m edarbejdere i virksom hedsudvikling. Værkt øjet gennem føres i t o faser der har t il form ål at beskrive, vurdere og diskutere arbejdsorganiseringen i virksom heder. I første fase gennem gås 23 faktorer og der gives point for hver. Denne fase kan udføres individuelt eller i grupper. I anden fase overføres point ene til et spindelvævsdiagram. Ved at indtegne flere gruppers vurderinger i sam m e diagram tydeliggøres enighed og uenighed. Egent lige procesanbefalinger er få. Dog opfordres virksom hederne t il at adskille forhandlinger om fx løn og arbej dsvilkår fra det fælles arbej de m ed at udvikle virksom heden m ed henblik på at skabe m ere t ilfredsstillende arbej de og en m ere effekt iv virksom hed. Der gives ingen konkret e anvisninger på hvordan result at erne anvendes. Men forskellige m uligheder foreslås: At anvende det t il at sam m enligne forskellige arbejdspladser, virksom heder, afdelinger, grupper og individuelle arbej dspladser en slags benchm arking værktøj. At sam m enligne forskellige personalekategoriers opfattelse af 30
arbejdspladsen. At sam m enligne den beskrevne opfat t else af arbej dsorganisationen m ed de form elle regler. Derudover er det selvfølgelig oplagt at vurdere om det beskrevne niveau for arbejdspladsen svarer t il de ønsker og m ål m edarbej dere og ledelse har for arbejdsorganisat ionen, og på baggrund heraf starte en udvikling på de om råder hvor et høj ere niveau end det aktuelle ønskes. Afhængig af hvordan værkt øjet anvendes, kan produkt et være en vurdering af den akt uelle arbej dsorganisat ion eller m ål for udviklingen af organisationen. Værkt øj skassen forvent es udgivet inden som m erferien 2002. ne vil kunne købes hos Co-I ndustri (pris?) Værkt øjskassen kan anvendes t il at beskrive, diskut ere og opnå en fælles opfattelse af de faktiske forhold på arbejdspladsen sam t som udgangspunkt for at opst ille m ål for udviklingen af arbej dsorganisationen. Arbej dsm ilj ø er LNNH behandlet som t em a, m en indret ning af arbej dsorganisat ionen har nat urligvis konsekvenser for arbej dsm ilj øet. Endvidere indgår social bæredygt ighed i enkelte faktorer. Redskabet kan anvendes af grupper og derm ed give m ulighed for at skabe dialog. TI Arbej dsliv har afprøvet og vurderet hæft et i ' *XLGHWLOYXUGHULQJ DI DUEHMGVRUJDQLVDWLRQ'. Hæftet vurderes at være let tilgængeligt og kunne bruges uden ekstern bistand selvom det kan være en fordel at en ekstern konsulent bidrager m ed illustrat ioner og 'oversættelser' t il den konkrete virksom hed. En int ern eller ekst ern konsulent kan bidrage t il at planlægge processen og nuancere idealforestillingerne således at alternat ive idealer kan drøftes. 31
6S UJHVNHPDRPSV\NLVNDUEHMGVPLOM Alle m edarbejdere på en arbejdsplads. $0,VNRUWHVS UJHVNHPDRPSV\NLVNDUEHMGVPLOM Form ålet er at belyse arbejdspladsens psykiske arbejdsm iljø ikke den enkeltes. Følgende tem aer behandles: krav i arbejdet indflydelse og udviklingsm uligheder ledelse, støtte og kom m unikation utryghed i arbejdet tilfredshed m ed arbejdet generelt helbred psykisk velvære vitalitet. Et spørgeskem a. Der følger en vejledning m ed. Hver ansat udfylder et skem a. Resultat erne kan derpå gøres t il genstand for diskussion m ed og uden ekstern assistance. En analyse af arbejdsm iljøet. AMI stiller skem aet gratis til rådighed for alle der ønsker at bruge det. 6S UJHVNHPD RP SV\NRVRFLDOW DUEHMGVPLOM af Mogens Agervold kan købes for 50 kr. www.arbejdsm iljobut ikken.dk Se evt. også Psykisk arbejdsm ilj ø i praksis. Spørgeskem aet er ikke i sig selv dialogskabende, m en resultat erne kan anvendes som input til en dialog. 32
5DOO\ 0LOM 5DOO\ Alle m edarbej derkategorier. Orient eringsløb gennem virksom hedens anlægsom råde hvor m edarbejderne skal gennem føre planlagt e prøver og konkurrencer om virksom hedens m ilj øpolitik og forhold. Kan anvendes i forbindelse m ed et sem inar på virksom heden. Øget m iljøviden og kendskab til virksom hedens m iljøforhold hos deltagerne. Teknologisk institut, Center for Ledelse. Pris ca. 25.000 kr. for konsulentassistance til at planlægge og styre forløbet første gang. Sødahl har afprøvet det. Virksom heden kan gennem føre forløbet uden assistance, m en skal i givet fald selv udvikle det. 33
5HJQVNDE $UEHMGVPLOM UHJQVNDE±NRPJRGWLJDQJ$'0,5( Anbefaler at APV er gennem ført inden arbejdspladsen går i gang m ed dette. Bedst til arbejdspladser m ed > 20 m edarbej dere. ADMI RE er et proj ekt gennem ført på fem virksom heder m ed det form ål at udvikle et arbejdsm ilj øregnskab m ed bistand fra BAR U&F, SoSU og Finans sam m en m ed KPMG. Arbejdsm iljøregnskabet kan have følgende indhold: Ledelsens og arbejdsgruppens forord Arbejdsm ilj øpolit ik Generelle virksom hedsforhold Generelle arbej dsm ilj øforhold Specifikke arbejdsm iljøt em aer Konklusion Anvendt regnskabspraksis Revisorerklæring Mat erialer Hæft e plus rapport og fem arbej dsm ilj øregnskaber fra de delt a- gende virksom heder sam t inform at ion om arbej dsm iljøregnskab på www.bar-sosu.dk og www.bar-u-f.dk. et har tre faser: afklaringsfase, arbej dsm iljøregnskab og arbej dsm ilj øledelse. En arbejdsgruppe m ed deltagere fra alle afdelinger og faggrupper organiserer forløbet. Et regnskab og en handlingsplan/ integrat ion i virksom hedsplan. Proj ekt erfaringerne kan inspirere andre arbejdspladser til at gå i gang og indeholder en række nytt ige overvej elser. Gitt e Goldschm idt, KPMG har m edvirket i proj ektet HMNRQWDNWHW Um iddelbart er et regnskab i sig selv ikke dialogskabende, m en der kan anvendes dialogskabende m et oder t il indsam ling af data, priorit ering og planlægning, gennem førelse og evaluering. I hæftet redegøres for projekterfaringer og en del gode spørgsm ål til overvejelse i processen. Der er ingen konkrete dialogværktøj er i hæftet, m en af ADMI RE frem går det at regnskabet kan give et godt grundlag for at få en dialog om arbejdsm iljøet. 34
$UEHMGVPLOM LQGHNVXGDUEHMGHWDI.30*MXQL Virksom heder. I ndekset er udarbej det for at kunne m åle niveauet af virksom hedens arbej dsm ilj øarbejde. I ndekset kan også anvendes som et selvevalueringsværkt øj t il at vurdere og reflekt ere over arbej dsm iljøarbejdet, arbejdsm iljøforholdene og arbej dsm ilj øresultaterne. Hvor er de stærke sider, og hvad kan forbedres? Værkt øj et består af et hæfte m ed int rodukt ion, vurderingsskem a, checkliste, bekræftelse, pointskem a og ledelseserklæring sam t en pj ece til tovholder. Vurderingsskem aet vedrører t re hovedt em aer: arbej dsm ilj øst y- ring, -forhold og resultater. Under hvert t em a er der en række udsagn som den enkelt e skal tage stilling t il, argum entere for og angive forbedringsm uligheder i forhold t il. Checklisten vedrører de forhold som virksom heden skal leve op t il ift. Arbejdstilsynets krav til det 't ilpassede t ilsyn'. (Dett e er aktuelt i forbindelse m ed verifikationen). I pointskem aet skrives de point som arbej dsm iljøgruppen opnår enighed om at give hvert enkelt delom råde. Form ålet m ed point - skem aet er at kunne m åle om virksom heden forbedrer sit arbejdsm ilj ø fra år t il år. Fællesskem a og point skem a udfyldes. Gruppens m edlem m er bekræft er ved deres underskrift at der er opnået enighed om point e- ne. (Denne har bet ydning for verifikationen). I Ledelseserklæringen skriver toplederen under på at den ikke er bekendt m ed at der foregår akt ivit eter under forhold i strid m ed arbej dsm ilj ølovens krav. (Dette er akt uelt i forbindelse m ed verifikationen). Værkt øj et foreslås anvendt af en arbejdsm iljøgruppe bestående af ledere og m edarbej dere, som bør sam m ensæt t es så den repræsent erer forskellige om råder, funkt ioner og erfaring m ed arbej dsm iljøarbejdet. Værkt øj et foreslår 9 led i processen: beslutning om processen træffes arbejdsm iljøgruppen udpeges og inform eres vurderingsskem a udfyldes individuelt konsensusm øde og udfyldelse af fælles skem a pointskem a for virksom hedens arbejdsm ilj ø udfyldes arbejdsm iljøgruppen underskriver bekræftelse dokum entat ion kontrolleres opfølgningsm øde frivillig verifikat ion ( besigt igelse, int erview og dokum ent at i- onsgennem gang) 35
Verifikat ionen er frivillig og best år i at en uvildig person gennem - går dokum entation og bekræft elser fra processen sam t interviewer udvalgt e m edarbej dere. Verifikat ionen kan fx anvendes i forbindelse m ed et arbejdsm iljøregnskab eller som status i forbindelse m ed arbejdsm iljøstyring. Et regnskab/ indeks over arbej dsm ilj ø. Dort he Nederm ark, KPMG ( nævnt i Google-søgning cached fra Yahoo 15. novem ber 2001- m åske uddrag af art ikel i Dansk t eknisk Tidsskrift).,NNHNRQWDNWHW I ndekset ser ud t il at lægge vægt på konsensus i en arbej dsgruppe. Der er ikke indbygget dialogfaser der involverer andre m edarbejdere. 36
'HQWUHGREEHOWHEXQGOLQLHVRFLDORJPLOM P VVLJDQVYDUOLJKHGRJ NR QRPLVNUHQWDELOLWHW - eksem pel: Novo Nordisk Novos int eressent er. Regnskabet fra Novo Nordisk indeholder dels virksom hedens værdier og m ål for arbej det m ed de t re elem ent er af bundlinien, dels opfølgning på kvant it at ive og kvalit at ive m ål, m ilepæle og begivenheder i det forgangne år. Novo Nordisk er som m ange andre virksom heder ved at udvikle denne form for regnskabsaflæggelse. Mens vurderingen af den økonom iske rentabilitet har fundet sin form, er der på de to andre om råder arbej det m ed at udarbej de st rat egier for fx m angfoldighedsledelse, indikat orer for social ansvarlighed og at udform e en proces for et isk vurdering af dyreforsøg. Novo Nordisk arbej der hen im od at blive en bæredygt ig virksom - hed. En om fattende rapport. Rapporten er resultat et af en løbende dialog om dilem m aer m ed interne og eksterne interessenter, sam t naturligvis kvant it ative opgørelser af året s result at i kr., ressourceforbrug og 'økoprodukt ivitetsindekser', sam t enkelt e indikat orer på det sociale om råde: ant al m edarbej dere, frekvens af arbej dsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De kvant it at ive oplysninger er genereret på baggrund af indberet ninger fra de enkelt e produkt ionsanlæg. Novo arbejder løbende m ed at udvikle og im plem entere nye overvågningssystem er, fx m iljøinform at ionssystem. Derudover gennem føres klim aundersøgelser, evoice, hvor m edarbejderne i spørgeskem aer på int ranettet kan angive deres vurderinger af forskellige forhold, fx lige m uligheder for m ænd og kvinder, udviklingsm uligheder og ledelse, st ress og arbej dspres. EVoicesystem et sender autom atisk en m ail t il ledelse af enheder hvor den gennem snit lige score er under 3 (på en skala fra 1-5) m ed en opfordring t il at udform e en handlingsplan på om rådet. Desværre er dialogm et oden ikke beskrevet i detalj er. Topchefen har gennem ført lokale m edarbej derm øder i løbet af året. Derudover er m edarbejdersam taler, balanced scorecard, sam t et int ernt konsulentteam s opfølgning på de enkelt e enheders præstationer nævnt. Endvidere indeholder rapporten input fra m ennesker m ed andre holdninger. Rapporten er verificeret af Deloitte & Touche og Sim on Zadek. 37
På int ernettet kan rapport en hentes som pdf- fil på www.novonordisk.com. Ud for hvert afsnit i rapporten er angivet en kontaktperson. På hj em m esiden findes yderligere m at eriale. Måske t il inspirat ion t il virksom heder der gerne vil udarbejde et tilsvarende regnskab og arbej de hen im od bæredygtighed. 38
'HWVRFLDOHWLVNHUHJQVNDE I princippet alle virksom hedens interessenter. I sær fokus på ledelse og m edarbejdere i virksom heden. Beskrivelse Det sociale regnskab sætter m ål og tal på en række værdirelaterede t em a- er som virksom heden m ener belyser graden af det sociale engagem ent. / anvendelse Virksom hedens ledelse og repræsent ant er for m edarbej derne drøft er form ål og evt. barrierer for den forestående proces. Ledelsen udpeger en projektgruppe som skal koordinere og styre projektet. Repræsentant er for virksom heden drøfter fælles værdier og forventninger m ed int eressent er. For at belyse virksom hedens sociale engagem ent anvendes indikat orer. Fasebeskrivelse: Forberedelse afklaring af projektets form ål og ressourcer Nedsættelse af intern proj ektgruppe prioritering af int eressent er. Dialog m ed int eressent er om værdier og sociale indsatsom råder Fastsættelse af indikatorer for værdier og sociale indsatsom råder Dataindsam ling m åling v. spørgeskem aundersøgelse Bearbejdning af data/ rapportering Opfølgningsm øder m ed int eressent erne om resultat, værdier og m ålepunkt er. Udarbej delse af budget m ålsæt ninger og handlingsplan Gennem førelse af handlingsplan og forankring af processen. Perspektiv Best illing, pris, kontaktperson Socialet iske regnskaber guidelines for virksom heder og organisat ioner. Udarbejdet af Kristian Bak for Socialm inisteriet. www.sm.dk/ publikationer/ akt ivering/ pdf.htm l. Erhvervs- og Boligstyrelsen har net op udgivet en ErhvervsUdredning m ed titlen: (WLN L HUKYHUYVOLYHW ± YLUNVRPKHGHUQHV VDPIXQGVP VVLJH DQVYDU Udredningen er udarbejdet af Oxford Research. Rapporten kan downloades fra adressen: http: / / oxfordgroup.dk/ Default.asp?I D= 264. En veldokum ent eret beskrivelse af socialet iske regnskaber der kom binerer elem enter og processer fra de sociale og etiske regnskaber. Medarbejderne synes prim ært at være dat aleverandører. Medarbej derrepræsent ant er indgår også i udarbejdelse af handlingsplan 39
(WLVNUHJQVNDEL6HMOIORGNRPPXQH Grupper m ed int eresser i forhold t il int eresser i Sej lflod kom m une. Ledere, t illidsrepræsent anter og m edarbejdere. Fra m edarbejderne deltager statist isk tilfældigt udvalgte m edarbej dere i Sej lflod kom m u- ne. Det et iske regnskab i Sej lflods udgave t ager først og frem m est t em - perat uren på det sociale ansvar. Det opstiller en række kvantitat ive og kvalit at ive param et re der har bet ydning for at int egrere og fastholde m edarbejdere. Medarbej derinddragelse: inform eret om form ålet, delt ager som inform ant er. Best illing, pris, kontaktperson Spørgeskem a t il indsam ling af data. Spørgeskem aet fokuserer især på m edarbejderindflydelsen i det daglige arbejde. Der nedsætt es en projektgruppe på 3-4 repræsentant er for ledelse og m edarbej dere. Evt. tilknyttes ressourcepersoner. Hereft er indsam les data blandt de tre int eressentgrupper: m edarbej dere, m edarbejdere m ed t illidshverv og ledere. En gruppe statistisk tilfældigt udvalgte repræsent ant er udvælges for hver int eressent gruppe. Repræsent anterne invit eres til m øde hvor de fastlægger overordnede værdier og udform er spørgeskem aer. Spørgeskem aundersøgelsen gennem føres. Resultaterne af spørgeskem aundersøgelsen sam m enfattes i et et isk regnskab. Værkt øj et er både dialogværkt øj, dokum ent at ionsværkt øj og ledelsesværkt øj. Den etiske proces, Sejlflod Kom m une og Dafolo, 1998, pris kr. 248,- kontakt Dafolo, t lf. 9842 2822. Bogen beskriver processen og rum m er desuden t ankevækkende afsnit om kom m unens rolle og st yringsm e- toder. Med bogen følger et elektronisk øvehæft e (på diskett e). Grøn Beregning, Rødkilde Høj skole, 1996, pris kr. 75,- ved henvendelse t il den grønne guide på Møn, Marianne Sylvest, t lf. 55 81 01 60. En bog om et iske regnskaber, grønne regnskaber, værdier og et ik. Selv om der er tale om et regnskab efter den fælles m odel er der forskel fra kom m une til kom m une på hvordan processen forløber og hvilke redskaber der anvendes. Det et iske regnskab er senere udviklet til et socialet isk regnskab. 40