Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I VÆRDIKÆDER OG INNOVATIONSLEDELSE CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I VÆRDIKÆDER OG TEKNISK LEDELSE AALBORG UNIVERSITET
Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelserne... 12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 14 Kandidatuddannelsens struktur... 16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 17 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 34 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 37 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 44 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 47 Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse... 54 Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse... 55 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor, Åsa Lindholm-Dahlstrand, Centre for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy (CIRCLE), Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964) er civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, ph.d. fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad fra 2005. Siden 2011 har hun været professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrands forskningsområde er virksomhedsøkonomi med særligt fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Mogens Dahl Pallesen, COWI, Project and Market Director, Industry Mogens Dahl Pallesen (f. 1954) er akademiingeniør(e), fra Danmarks Ingeniørakademi i Lyngby 1977 samt HD i ledelse og organisation fra Aarhus Universitet 1995. Mogens Dahl Pallesen har en omfattende erfaring som leder og funktionschef i ingeniørvirksomheder i Danmark, herunder mere end 10 år som udviklingschef i to produktionsvirksomheder og senest 16 år som Afdelingschef og Project- and Market Director i rådgivningsvirksomheden COWI. Stillingerne har indeholdt en lang række opgaver med rekruttering og ansættelse af ingeniører. Mogens har desuden stor erfaring med arbejde i udlandet i form af kortere udstationeringer og forretningsrejser i en række lande i Europa samt i Mellemøsten, Kina, USA, Indien og Afrika. Erfaringen omfatter desuden 2 år som adjunkt på Danmarks Ingeniørakademi og en kortere periode som selvstændig innovationskonsulent for udviklingsselskabet NOVI i Aalborg. Mogens Dahl Pallesen har endvidere faglige kompetencer inden for projektledelse af store tværfaglige industri projekter, samt udviklingsprojekter inden for procesanlæg, samt it- og automationsprojekter i industrivirksomheder. Studerende Jesper Hyldig. Jesper Hyldig er studerende på DTU og læser på uddannelsen Master of Science in Engineering i Planlægning, Innovation og Ledelse med specialisering i "Management og analyse af virksomhedsdrift" fra DTU Management Engineering. Jesper Hyldig har været medlem af studienævnet "DTU Management Engineering" i 3 år heraf de sidste to år som næstformand. 5
Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Supplerende dokumentation 6. december 2013 (supplerende dokumentation om forskningsmiljø og studieordning) 13. december 2013 (oplysninger om teknisk indhold i uddannelsen og faglig progression) 19. december 2013 (oplysninger om forskningsmiljø og DVIP) 23. januar 2014 (supplerende oplysninger om stud/vip ratio) 5. maj 2014 (supplerende oplysninger til høringssvar) Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 21. marts 2014 Høringssvar modtaget 23. april 2014 Supplerende dokumentation efterår 2014 (gælder kun kandidat i værdikæder og teknisk ledelse) 20. august 2014 (supplerende dokumentation om forskningsmiljøet) 30. september 2014 8., 20. og 24. oktober 2014 Kandidatuddannelse i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Kriterium 2 Før høringen april 2014 vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var sikret, at de studerende modtog højt kvalificeret undervisning og vejledning i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Kriteriet blev vurderet ikke tilfredsstillende. Neden for findes en kort redegørelse for vurderingen af kriteriet i sagsbehandlingen. Efter høringen april 2014 blev grundlaget for vurderingen af kriteriet ændret, da universitetet har fremskyndet handlingsplanen for forskningsopbygning (campus København). Panelet vurderede efter høringen, at universitetet fremadrettet ville sikre et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø bag uddannelsen, sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Samtidig vurderede panelet i april 2014, at det var for tidligt fuldt ud at vurdere, hvordan universitetets handlingsplan i praksis udmøntes, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning ville fungere fra efteråret 2014. Panelet fastholdt dermed vurderingen af kriteriet som ikke tilfredsstillende opfyldt efter høringen april 2014. I efteråret 2014 har Akkrediteringspanelet modtaget supplerende dokumentation om forskningsmiljøet (campus København) og har på det grundlag vurderet styrkelsen af uddannelsens forskningsbasering. Panelet vurderede, at universitetet i praksis har fulgt handlingsplanen, og at forskningsmiljøet med handlingsplanens gennemførelse har den tilstrækkelige bredde og kvalitet til at understøtte kandidatuddannelsen. Det er dog endnu for tidligt at vurdere gennemførelsen af den resterende del af universitetets handlingsplan, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning i praksis vil fungere fra efteråret 2014. 6
Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar i april 2014: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen ikke modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar i april 2014: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sikrede en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau. Det var desuden utilstrækkeligt beskrevet, hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen, samt præciseret adgangskravene. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Indstillingen er efter høringen i april 2014 ændret fra afslag på akkreditering til betinget positiv akkreditering. Dette sker på baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 2, 3 og 4. Rapportens kriterium 2 er taget op til yderligere behandling i efteråret 2014 på basis af supplerende dokumentation. Indstillingen til betinget positiv akkreditering er ikke ændret herefter. Kandidatuddannelse i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen kun delvist modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var utilstrækkeligt beskrevet, hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 7
Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 3 og 4 er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse) 30. oktober 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) Dato for Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 (kandidat i værdikæder og innovationsledelse og kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) 24. november 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) Bemærkninger til sagsbehandlingen Uddannelserne er dokumenteret af universitetet som en uddannelse med to specialiseringer, og akkrediteringsprocessen er gennemført på det grundlag. Danmarks Akkrditeringsinstitution har 7. februar 2014 sendt en akkrediteringsrapport til universitetet, som indeholder vurderingen af en samlet uddannelse. I brev af 10. februar 2014 har Styrelsen for Videregående Uddannelser afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor tilbagekaldt akkrediteringsrapporten, som juridisk set ikke er gældende. Danmarks Akkrediteringsinstitution har i marts 2014 foretaget en vurdering af de to uddannelser. Det betyder, at akkrediteringspanelet grundigt har gennemgået dokumentationen med fokus på to særskilte uddannelser, og at rapporten efterfølgende indeholder akkrediteringspanelets faglige vurderinger af to selvstændige uddannelser. I akkrediteringsrapporten henvises der til uddannelserne ved hjælp af universitetets indstillinger om titler i høringssvaret af 23. april 2014. I forbindelse med høringen i foråret 2014 har universitetet revideret uddannelsernes studieordninger. Særligt på uddannelsen i København har universitetet indført ændringer. Det gælder uddannelsens struktur, tilrettelæggelse og adgangskrav, dog er det ikke at betragte som et nyt uddannelsesforslag, da uddannelsen baserer sig på samme faglighed ( management engineering i krydsfeltet mellem operations and supply chain management og innovation management entrepreneurship ). Det er Akkrediteringsinstitutionens samlede vurdering, at der er tale om en præcisering af uddannelsens eksisterende faglighed og erhvervssigte. Universitetet oplyser i forbindelse med høringen i foråret 2014, at nøgletal i dokumentationsrapporten beklageligvis er opgjort for forkerte år. Det gælder grundoplysninger om for eksempel optag og STÅ/VIP ratio. Dokumentationsrapporten indeholder desuden en fejl i tallene over ressourceudløsende studerende. Først i forbindelse med høringen i foråret 2014 har panelet modtaget de korrekte nøgletal og samlede opgørelser fra universitetet. Talgrundlaget har dermed været uklart for panelet under en stor del af processen og sagsbehandlingen. Akkrediteringsrådet behandlede uddannelsen på rådsmøde i juni 2014. Rådet hjemviste rapporten på grund af manglende dokumentation for uddannelsens forskningsbasering. Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor anmodet Aalborg Universitet om supplerende dokumentation og efterfølgende modtaget denne. Akkrediteringspanelet har vurderet kriterium 2 for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København på basis af universitetets oplysninger om uddannelsens forskningsbasering i efteråret 2014. 8
Akkrediteringspanelets vurderinger i efteråret 2014 vedrører udelukkende de afsnit, der handler om kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København. Afsnit vedrørende kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse på campus Aalborg er uændrede. I kriterium 2 er tabellerne vedr. campus København og campus København fortløbende nummereret. De tabelnumre, der fremgår af Aalborg Universitets dokumentation og supplerende dokumentation er nævnt i kildehenvisninger som tabel X i original.. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Campus Aalborg) Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Uddannelsen baserer sig på et aktivt og teknisk-videnskabeligt forskningsmiljø af tilfredsstillende kvalitet. Uddannelsen udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet på Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet, hvor der findes en tæt kontakt mellem studerende og VIP er. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er tilrettelagt med faglig progression fra første til sidste semester. 9
Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne har lave svarprocenter og den nedsatte aftagergruppe har holdt forholdsvist få møder (aftagergruppen er etableret foråret 2013). Overordnet set har universitetet etableret rammerne for dialog, men aftagere og dimittender har ikke bidraget med uddannelsesnære og konkrete input, som kan anvendes i kvalitetsarbejdet. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal vil blive opgjort campus for campus. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) indstilles til betinget akkreditering i en periode på 1 år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det endnu ikke er tydeligt, hvordan studieordningens ændringer i uddannelsens adgangskrav, struktur og tilrettelæggelse vil fungere i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi de studerende i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP, og de studerende dermed i perioden 2012/13 ikke var sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Herudover vurderer panelet, at universitetet med handlingsplanen fra april 2014 sikrer et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø, sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Det er dog endnu for tidligt fuldt ud at vurdere, hvordan universitetets handlingsplan i praksis udmøntes, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning fungerer fra efteråret 2014. 10
- Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Endvidere er det vurderingen, at de studerende på uddannelsen i en periode ikke var sikret en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, og at ledelsen dermed ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om identificerede problemer på uddannelsen ved hjælp af kvalitetssikringssystemet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Universitetet har øget optaget på uddannelsen i årene 2012/13. Forskningsmiljøet har i samme periode manglet ressourcer, og det er kritisk, at miljøet i perioden ikke fuldt ud understøttede uddannelsen. Særligt var der meget få forskere (VIP er) til at stå for projektvejledningen af de studerende. Universitetet fremskyndede som en følge af det øgede optag og det høje antal studerende pr. VIP i forbindelse med høringen i foråret 2014 planen for opbygning af forskningsmiljøet i København. Det er vurderingen, at universitetet med implementeringen af handlingsplanen fra april 2014 vil sikre et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø, skabe sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Herunder har AAU tydeliggjort, at der med handlingsplanen etableres et forskningsmiljø bag uddannelsen, der i tilstrækkelig grad har en fornuftig balance mellem erfarne forskere og nye forskere/andre ansatte i forhold til at kunne understøtte kursusundervisning og vejledning på kandidatuddannelsen. Ligeledes er det tydeliggjort, at der samlet set findes en tilstrækkelig bemanding af VIP er i forhold til både vejledning og kursusundervisning for de studerende, og at de studerende fra efteråret 2014 i tilstrækkelig grad har mulighed for kontakt med aktive forskere. Det er dog endnu for tidligt at vurdere gennemførelsen af den resterende del af universitetets handlingsplan, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning i praksis vil fungere fra efteråret 2014. Derfor indstilles uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ændret i forbindelse med høringen i foråret 2014. Studieordningen er revideret, og det indebærer, at adgangskravene er præciserede og tilrettelæggelsen af uddannelsen er ændret på baggrund af lukningen for vinteroptag. Kompetenceprofilen er i denne sammenhæng også revideret. Den reviderede studieordning trådte i kraft i september 2014. Uddannelsen har en faglig profil inden for værdikæder og teknisk ledelse. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er beskrevet med faglig progression fra første til sidste semester. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten, har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal 11
vil blive opgjort campus for campus. Det er desuden vurderingen, at ledelsen ikke har håndteret identificerede problemer på uddannelsen, da forskningsmiljøet i en periode ikke var sikret kapaciteten til fuldt ud at understøtte uddannelsen. I indstillingen til betinget akkreditering, lægger panelet vægt på, at universitetet følger handlingsplanen for forskningsopbygning fra april 2014. Samlet set vurderes det, at uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt overfor de studerende, at den udbydes i den betingede akkrediteringsperiode på 1 år fortsat udbydes af Aalborg Universitet. Juridiske opmærksomhedspunkter De to kandidatuddannelser er på nuværende tidspunkt godkendt som en uddannelse med titlen cand. polyt. og med fagbetegnelsen værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte titel er: cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Styrelsen for Videregående Uddannelser har i brev af 10. februar 2014 afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Dette indebærer også, at man på uddannelsens titel skal kunne identificere, om det er uddannelsen i København eller i Aalborg, som der er tale om. Universitetet har på den baggrund indstillet en titel for hver af de to uddannelser (høringssvar 23. april 2014). I rapporten henvises der til uddannelserne ved de af universitetet indstillede titler. Styrelsen træffer endelig afgørelse om uddannelsernes titler, takst og specifikke adgangskrav efter Akkrediteringsrådets afgørelse. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse Campus Aalborg Udbudssted Aalborg Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 12
Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Udbudssted København Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 13
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Knowledge Have international-level knowledge, based on state-of-the-art research in the field of Operations and Innovation Management, in particular disciplines that take a management engineering perspective on the analysis of complex problems in complex industrial systems, and the design and implementation of innovative solutions to such problems, based on an integration of technological, organizational and managerial aspects. These disciplines include organization/enterprise analysis, engineering and design; operations strategy; business intelligence and performance management; and innovation and change management Understand and are able to reflect, on a scientific basis, on the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management problems and solutions. Skills Are skilled management engineers who are able to: - Work systematically, analytically and solution design-oriented - Apply a deep understanding of the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management in analyzing complex problems and designing and implementing solutions in a wide range of empirical settings, in particular industrial and professional service settings - Evaluate, select among, and apply scientifically-based management engineering knowledge, methods and tools related to Operations and Innovation Management to analyze problems and design and implement solutions, alone as well as in a collaborative context, e.g. cross-functional projects Can communicate research-based knowledge, methods and tools and discuss professional and scientific problems and solutions with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring innovative solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility within the area of Operations and Innovation Management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 14
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) Knowledge Have knowledge (based on the highest level of international research) within the domain of management engineering in the global organization in selected areas such as - Technology development and deployment in global supply and value chains - Systems and process design and engineering in global supply and value chains - Use of technologies for the control and management of supply and value chains - Organizational design and development - Innovation, implementation and change management from an engineering perspective Understand the principles of the above-mentioned areas, can reflect upon their knowledge in these areas at a scientific level, and use their knowledge to identify problems and solutions using technology and an engineering approach as central means for this. Skills Excel in Analysing Complex Business Problems and Designing New Innovative Business systems and solutions by applying scientific methods and tools and general skills related to problem solving and systems design using technologies and an engineering approach within the domain of Global Operations and Innovation Management Are able to evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general skills used for the conception, design, implementation and operation of global value chains, supply chains and business systems and participate in the development and implementation of novel and innovative technologybased concepts, systems and solutions Can apply theories, methods and concepts in different organizational and empirical settings in order to solve complicated technical problems in a societal context Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems within the domain of global management with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring new solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation an assume professional responsibility within the area of global operations and innovation management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 15
Kandidatuddannelsens struktur Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) (Høringssvar, 23. april 2014) 16
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for begge uddannelser Kandidatuddannelserne tilhører School of Engineering and Science (SES). Uddannelsen i Aalborg har en faglig profil inden for global forretningsudvikling (Global Business Development) og uddannelsen i København inden for global ledelse (Global Management). Begge uddannelser har konstituerende fagelementer inden for værdikæder og innovationsledelse. School of Engineering and Science har seks studienævn tilknyttet. Der er nedsat et overordnet aftagerpanel, som dækker alle seks studienævn og der afholdes et årligt møde. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, som repræsenterer offentlige og private virksomheder (ansøgning, s.2). Uddannelserne blev sidst drøftet på panelets møde den 12. marts 2013. Aftagerpanelet havde ingen specifikke kommentarer til de to uddannelser, men spurgte ind til optag og forskellene mellem universitetets ingeniørfaglige uddannelser (jf. bilag 1C). Studienævnet har nedsat en aftagergruppe, hvis medlemmer har en mere direkte tilknytning til uddannelsen. Aftagergruppen er nyetableret og holdt sit første møde den 29. april 2013. Aftagergruppen havde på mødet ingen specifikke kommentarer til uddannelserne. Der var dog en kommentar om, at det er svært at adskille universitetets ingeniørfaglige uddannelser fra hinanden, hvilket også gælder de to kandidatuddannelser (jf. bilag 1D) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at studienævnet har nedsat aftagergruppen, som i høj grad har relevans for uddannelserne. Samtidig bemærker panelet, at det ikke er tydeligt, hvordan dialogen tænkes anvendt, og der er endnu ikke synlige input i forhold til kandidatuddannelserne. Panelet noterer sig, at universitetet har anvendt dialogen med aftagere i forbindelse med revisionen af studieordningen 2014 (høringssvar 23. april, s.4). Ud over dialogen med aftagerpanelet og aftagergruppen, har universitetet en løbende dialog med aftagere gennem de studerendes projektsamarbejder og censorerne, som i vidt omfang er rekrutteret fra aftagervirksomheder. På besøget fortalte studieledelsen om en god uformel dialog. 17
Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen er i løbende dialog med aftagere, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med aftagergruppen og aftagerpanelet anvendes konkret i sikring og udvikling af de to uddannelser. Dialog med dimittender Fakultetet gennemfører kandidatundersøgelser hvert fjerde år. Der er gennemført en dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse i foråret 2013. Besvarelserne i undersøgelsen er opdelt efter campus i henholdsvis Aalborg og København (jf. bilag 1G). Nedenfor er en kort opsummering: Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) 66 dimittender fra uddannelsen på Campus Aalborg har fået tilsendt spørgeskemaet i kandidatundersøgelsen. 26 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 39%). Hovedparten af kandidaterne svarer, at de har tilegnet sig kompetencerne, som uddannelsen er målrettet. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) 50 dimittender fra uddannelsen på Campus København har fået tilsendt spørgeskemaet. 17 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 34%). Det fremgår af undersøgelsen, at kandidaterne oplever vigtige kompetenceområder som mere efterspurgte på arbejdsmarkedet end tillærte på uddannelsen. Det gælder for eksempel kompetenceområdet relevant praktisk viden inden for mit fagområde. Universitetet oplyser, at resultaterne til dels skyldes kandidatuddannelsens brede optag (dokumentationsrapport, s.7). Gælder for begge uddannelser Der findes en løbende dialog med dimittender på institutniveau. Instituttet inviterer tidligere studerende til at præsentere kandidatuddannelsen for kommende studerende, og på besøget orienterer studieledelsen om en god dialog om uddannelsen ved de afholdte arrangementer. LinkedIn bruges til at holde en løbende kontakt mellem undervisere og dimittender, for eksempel får undervisere nyheder om dimittendernes ansættelser via LinkedIn (dokumentationsrapport, s.7) Panelet bemærker, at der er en god uformel kontakt til dimittender, og at kandidatundersøgelsen 2013 har været drøftet af studienævnet. Der er dog ingen synlig opfølgning eller tiltag på uddannelsesniveau, som direkte følge af kandidatundersøgelsen. Panelet bemærker i den forbindelse, at svarprocenten i undersøgelsen er lav. Panelet bemærker positivt, at studienævnet grundigt har drøftet dimittendundersøgelsen i kvalitetsarbejdet (høringssvar 23. april, s.4-5). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med dimittenderne giver universitetet konkrete input og resultater, som kan anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet har vedlagt en oversigt over beskæftigelsesgraden for henholdsvis nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet og nyuddannede kandidater i teknisk videnskab, total for landet (tabel 1B og 1C, ansøgning, s.8). Tabellerne viser at beskæftigelsesgraden for nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet generelt ligger tæt på tallene på landsplan. Universitetet konkluderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau som dimittenderne fra hovedområdet samlet set. 18
Panelet bemærker, at tabellerne ikke synliggør beskæftigelsesgraden for dimittender fra de to uddannelser, da tallene omfatter alle nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Relevant beskæftigelse Universitet har vedlagt oplysninger fra en kandidatundersøgelse gennemført 2009. Undersøgelsen viser, at omkring 1/3 af dimittenderne fik job før de blev færdige med uddannelsen. Primære virksomhedstyper er indenfor produktion og fremstilling (industri), konsulent- og rådgivningsvirksomheder og i mindre udstrækning ansat i IT-virksomheder og bygge/anlægs-virksomheder (dokumentationsrapport, s.9). Kandidatundersøgelsen fra 2013 viser, at hovedparten af dimittenderne finder job indenfor uddannelsens traditionelle område eller i direkte forlængelse af kandidatspecialet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.2-9 Bilag: 19
1C - Referat af møde i aftagerpanelet, 12. marts 2013 1D - Referat af møde i aftagergruppen, 29. april 2013 1G Kandidatundersøgelse 2013 Høringssvar 23. april, 2014 Supplerende oplysninger 20. august 2014 (bruttoledighed) 20
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Kandidatuddannelserne baserer sig på forskningsmiljøet Center for Industriel Produktion (CIP), som er et nationalt forsknings- og uddannelsescenter inden for industriel produktion. CIP har som mål at drive industri-orienteret aktionsforskning og samarbejder med erhvervslivet og andre forskningsinstitutioner.mere perifert tilknyttede forskningsgrupper er Product Configuration (Prod) fra Institut for Mekanik og Produktion på uddannelsen i Aalborg og Ike-gruppen fra Institut for Økonomi og Ledelse på uddannelsen i København. CIP fokuserer især på fire forskningsområder: 1) Product Development in Networks, 2) Supply Chain Management, 3) Strategic Manufacturing Development 4) Organisational Design and Change. (Ansøgning, s.10) CIP s centrale forskningsområder placerer sig i krydsfeltet mellem operations management og innovation management. De forskellige erhvervsstrukturer i Jylland og i hovedstadsområdet har betydning for adgangen til virksomheder og cases. CIP Aalborg har et overvejende fokus på mere traditionel industri produktion. CIP København har en særlig interesse for virksomheder inden for nye former for industriel produktion og service, eks. hospitaler, software udvikling, proces industri ol. (Høringssvar 23. april 2014, bilag 1, s.51) AAU skriver videre, at Der er med den nye studieordning samlet set sket en justering af uddannelsen i retning af Supply Chain Management, og der er som beskrevet rekrutteret en række profiler, som understøtter disse ændringer. Forskningsaktiviteterne på CIP i København understøtter således den nye studieordnings fokus på Supply Chain Management, og kurserne i den nye studieordning, herunder Operations- og Supply Chain-kursusmodulerne, har fagansvarlige og undervisere, som er aktive forskere inden for områderne. (supplerende oplysninger, 30. september 2014). 21
Universitetet har udarbejdet tabeller, som viser sammenhængen mellem fagelementer og forskningsmiljøer og fagansvarlige på de to uddannelser. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Tabel 1. Semester Modul Forskningsmiljøer Fagansvarlig 1 Organisation Analysis and Design CIP Harry Boer Enterprise Engineering and Design CIP Charles Møller og Poul Henrik Kyvsgaard Hansen Operations Development and Strategy CIP Brian Vejrum Währens Integrated Solutions - Designing Global Business Systems and Value Chains CIP Astrid Heidemann Lassen 2 Innovation and Change Management CIP Astrid Heidemann Lassen og Frank Gertsen Global Business Performance CIP Dmitrij Slepniov Business Intelligence Prod./CIP Kaj Asbjørn Jørgensen Global Implementation CIP Frank Gertsen 3 Operations and Innovation Management CIP Harry Boer 4 Master s Thesis CIP Harry Boer Ansøgning s.10 I vurderingen af sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer har akkrediteringspanelet gennemgået cv er og publikationslister for de nævnte VIP er, som er fagansvarlige for uddannelsen. Panelet vurderer, at uddannelsen baserer sig på et miljø, som består af personer med ingeniørfaglig baggrund og som aktivt publicerer forskning af relevans for uddannelsen. Panelet vurderer samlet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) AAU har udarbejdet to oversigter, der viser fagansvarlige og de centrale undervisere på uddannelsen pr. 1. september 2014: Tabel 2. Fordeling af fagansvar på den nye studieordning Sem. Modul ECTS Fagansvarlig Øvrige undervisere 1 Supply Chain Configuration 5 Atanu Chaudhuri, Adjunkt Adjunkt Zaza Hansen, Professor Jan Holmström 1 Researching Business Systems 5 Ole H. Sørensen, Lektor Adjunkt Rikke V Mathiessen, Post Doc Thim Prætorius, Ph.D. studerende Christian U. Madsen, 1 Operation, Innovation and Organizational Configuration 5 Peter Hasle, Professor Professor Christian Clausen, Lektor Anders Paarup Nielsen, videnskabelig assistent Dorian Notman 1 Operations management and supply chain configuration an integrative approach 15 Jan Vang, Lektor Udvalgte VIP er fra tabel 5 22
2 Supply Chain Technologies 5 Zaza Hansen, Adjunkt Professor Volker Krüger, Adjunkt Gang Chen, SCM & IT lektor 2 Operations, Innovation and Organizational Improvement: Implementation Models and Tools 5 Peder Veng Søberg, Post.doc. Professor Christian Clausen, Professor Peter Hasle, Lektor Anders Paarup Nielsen 2 Management Systems 5 Atanu Chaudhuri, Adjunkt Adjunkt Rikke V. Mathiessen, SCM & IT lektor, adjunkt Zaza Hansen, professor Jan Holmström 2 Integrating operations management and supply 15 Maisam Abbas, Adjunkt Udvalgte VIP er fra tabel 5 chain methods 3 Operations and Innovation Management 30 Anders Paarup Nielsen, Udvalgte VIP er fra tabel 5 Lektor 4 Master s Thesis 30 Anders Paarup Nielsen, Udvalgte VIP er fra tabel 5 Lektor Kilde: (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 7-8, tabel 9-10 i original). Tabel 3. Fordeling af fagansvar på den gamle studieordning* Sem. Modul ECTS Fagansvarlig Øvrige undervisere 1 Operations Development and Strategy 5 Anders Paarup Nielsen, Lektor 1 Researching Business Systems 5 Ole Henning Sørensen, Lektor Lektor Dmitrij Slepniov, Adjunkt Rikke V Mathiessen, Post Doc Thim Prætorius, SCM & IT lektor Ph.D. studerende Christian U. Madsen, Ph.D. studerende Elisabeth Framke Ekstern lektor Jacob Lindahl 1 Managing Global Business Systems and Value 5 Dorian Notman, Chains Videnskabelig assistent 2 Global Innovation and Technology Management 15 Jan Vang Udvalgte VIP er fra tabel 5 3 Operations and Innovation Management 30 Thim Prætorius Udvalgte VIP er fra tabel 5 (internship and other options) 4 Master s Thesis 30 Thim Prætorius Udvalgte VIP er fra tabel 5 Note: Kurserne på 2. semester af den gamle studieordning er afviklet for sidste gang, idet de studerende optaget i februar 2014 har fulgt disse og projektmodulet på 1. semester i F2014. I E2014 følger disse studerende, som den sidste årgang, således kurserne fra 1. semester og projektet fra 2. semester. Kilde: (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 7-8, tabel 9-10 i original). Universitetet har udarbejdet oversigter, som viser fordelingen af fagansvar på henholdsvis den nye og gamle studieordning. Nyansættelserne og revisionen af studieordningen i 2014 har medført en omfordeling af fagansvaret blandt VIP erne. Blandt de 10 fagansvarlige er der 4 mindre erfarne VIP er, som alle modtager supervision af erfarne VIP er, og det fremgår af universitetets lister, at vejlederne har mange års erfaring inden for CIP s forskningsområder. Universitetet oplyser, at den formelle supervisions rolle afhænger af konkret forskningstilhør og forskningsprojekter. Seniorgruppen i København har desuden aftalt en lokal proces for supervision i grupper, som vil give yngre VIP er mulighed for at få konkret backup fra de erfarne VIP er (supplerende oplysninger 30/9 2014). Universitetet har i foråret 2014 udarbejdet en handlingsplan med henblik på planlægning og sikring af forskningsopbygningen på Center for Industriel Produktion i København. Overordnet har universitetets plan for forskningsopbygning fokus på tre områder: Bæredygtighed af miljøerne, styrkelse af de tekniske områder og kapacitet i forhold til uddannelsen. I hovedtræk leverer handlingsplanen følgende løsninger: - VIP/DVIP ratio øges gennem adgangsbegrænsning og oprettelse af nye VIP stillinger - Fagansvar spredes ud på flere VIP er - Forskningsdækning og teknologisk forskningsindhold af uddannelsen skærpes gennen dels en revision af uddannelsen og dels ved tilhørende personalemæssig forskningsopbygning inden for operations and supply chain management (handlingsplan 2014, s.12). 23
I handlingsplanen for forskningsopbygning på Center for Industriel Produktion i København (2014) fastsætter universitetet milepæle i 2014/15. Planen betyder, at både forsknings- og undervisningskapaciteten for CIP København fordobles fra 2012 til 2014 og styrkes yderligere i 2015/16. Som fastlagt i handlingsplanen 2014 har universitetet ansat to nye adjunkter, som skal medvirke til at styrke området yderligere. Det drejer sig om Zaza Nadja Lee Hansen og Maisam Abbasi, som er fagansvarlige på fagelementerne Supply Chain Technologies og Integrating Operations Management and Supply Chain Methods i efteråret 2014 (jf. oversigter over fagansvarlige). Tabellen nedenfor giver et overblik over handlingsplanen og milepælene for 2014-15: Tabel 4. Handlingsplan for opbygning af forskningsmiljø af 11. april 2014 Milepæle 2014-2015 Gennemførelse af handlingsplan Milepæl 1: Den 11/4 2014 Opslag af 1 ny lektor i Supply Chain Management og IT Effektueret Milepæl 2: Den 1/9 2014 Overførsel af medarbejder fra Aalborg til København (Peder Veng Søberg) Ansættelse af 2 nye adjunkter inden for Operation and Supply Chain Management Placering af MADE gæsteprofessor/20% professor på campus København fra E14 (Jan Holmström) Milepæl 3: 1/2 2015 Ansættelse af lektor i Supply Chain Management and IT Milepæl 4: 1/9 2015 Ansættelse af lektor i Operations and Supply Chain Management Effektueret (Zaza Hansen og Maisam Abbas) (Peder Veng Søberg, Jan Holmström) Endnu ikke effektueret Endnu ikke effektueret Kilde: Uddrag af handlingsplan for forskningsopbygning 2014, udarbejdet af AAU 11. april 2014. Tabellen er udarbejdet af Akkrediteringsinstitutionen. Panelet har forholdt sig til universitetets handlingsplan for forskningsopbygningen på CIP campus København, da dette har betydning for forskningsbaseringen af uddannelsen fremadrettet. Panelet ser positivt på universitetets planer, som panelet forventer vil styrke uddannelsens forskningsbasering fra 2015. CIP s forskningsmæssige fokus ligger inden for management engineering i krydsfeltet mellem operations and supply chain management og innovation management and entrepreneurship. Aalborg Universitet har i samarbejde med en række andre universiteter, GTS er og store virksomheder fået tildelt et SPIR forskningsprogram omkring fremtidens produktionssystemer hvor CIP biddrager med 2 primary investigators i konsortiet MADE (supplerende oplysninger, s.2, 12. december 2013). I relation til den igangværende forskningsopbygning på CIP i København oplyser universitetet, at der nu er blevet etableret en gruppe, som arbejder med forskningsprojektet: Systemleverandører som vækstacceleratorer finansieret af Industriens Fond. Gruppen består af post.doc. Peder Veng Søberg og videnskabelig assistent Dorian Notman og fokuserer på udvikling af leverandørklynger i Københavnsområdet. Begge bidrager med fagansvar og undervisning for Supply Chain kurser på uddannelsen (jf. tabel 2-3). Universitetet oplyser, at de to nyansatte adjunkter vil kunne indgå i MADE SPIR programmets arbejdspakke 4 og 5 med biddrag omkring Sustainable Supply Chains og Intelligent Business Processes. Arbejdspakke 4 og 5 ledes fra CIP i Aalborg. Herunder deltager også Professor Jan Holmstöm og Lektor Yeliz Eseryel. De nye forskere kan ifølge universitetet dække kerneområder af faget Supply Chain Technologies (supplerende oplysninger 20. august 2014). 24