Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget for, hvordan vi skal indrette skolevæsnet i Randers Kommune. Målet er et skolevæsen, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal være et skolevæsen som med gode rammer for pædagogik og fagligt indhold sikrer, at alle elever lærer, udvikler sig og trives. Samtidig skal der være en rød tråd gennem barnets liv fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelse. Med andre ord et skolevæsen, der er gearet til fremtiden og til at sikre, at vores unge også er det. De bærende principper drejer sig om tre emner: Et inkluderende uddannelsessystem Et sammenhængende uddannelsessystem En økonomisk og faglig robust folkeskole Principperne inden for Et inkluderende uddannelsessystem handler om det faglige og pædagogiske indhold. Under Et sammenhængende uddannelsessystem finder du principper for, hvordan vi kan indrette og organisere folkeskolen. Under emnet En økonomisk og faglig robust folkeskole står bærende principper, der drejer sig om økonomi og ledelse. Principperne hænger sammen indbyrdes. For eksempel kan vi ikke indfri de bærende principper om faglighed, uden at det har betydning for, hvordan vi indretter og organiserer folkeskolen. Faktaboks: Bærende principper: På baggrund af både stormøder med borgere, forældre, elever, lærere, pædagoger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og politikere og en række lokale dialogmøder har den politiske styregruppe d. 27. februar 2012 godkendt en række bærende principper for fremtidens skolevæsen i Randers Kommune. De bærende principper er fundamentet for, hvordan skolerne fremover skal se ud. Dermed er principperne et svar på, hvordan vi indfrier de kvalitetskrav, som er defineret på fælles møder. 1 1 Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid!
Faktaboks 2: Den politiske styregruppe: Den politiske styregruppe er sammensat på tværs af byrådet i Randers Kommune og udgøres af: Borgmester, Henning Jensen Nyhuus (A), Bjarne Overmark (L), Steen Bundgaard (A), Fatma Cetinkaya (A), Malte Larsen (A), Julie Bay-Hahn (C), Frank Nørgaard (O), Christian Boldsen (V), Mogens Nyholm (B), Kasper Fuhr Christensen (F) og Erik Poulsen (løsgænger). Mange måder at indrette sig på De bærende principper kan føres ud i livet på mange forskellige måder. Principperne giver ikke svar på antallet af skoler, antallet af overbygningsskoler og så videre. Det eneste svar, der er givet er, at de bærende principper skal sættes i spil i arbejdet med skolemodeller og bidrage til at sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen. Dermed åbner de bærende principper for, at fremtidens skolevæsen kan indrettes på mange forskellige måder. God læselyst! 2
1. Et inkluderende uddannelsessystem Den inkluderende folkeskole Alle børn skal have det størst mulige udbytte af undervisningen og have mulighed for at udvikle sig inden for folkeskolens og dermed fællesskabets rammer, så de bliver livsduelige medborgere. Vi mener, at det som udgangspunkt er bedst for alle børn at være en del af det miljø, de bor i, både når det kommer til skole og fritid. Der vil dog fortsat være børn, der har behov for et særligt skoletilbud, for eksempel i en specialskole. Folkeskolen skal have en bred vifte af fleksible, forskellige læringsmiljøer, som giver alle børn en oplevelse af at høre til og være med. Eleverne skal være i et skolemiljø med en høj faglighed, forudsigelighed, arbejdsro, gensidig respekt og glæde ved, at vi er forskellige. Det kræver en målrettet udvikling af personalets kompetencer, så alle er rustede til at skabe en inkluderende folkeskole, hvor eleverne lærer mere, udvikler sig til livsduelige borgere og trives. Derudover skal der fokus på et styrket forældresamarbejde, hvor der stilles krav til forældrene. Forældrene skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med skolen i forhold til at sikre barnets faglige og sociale udvikling og dermed barnets fremtid. Bærende principper for den inkluderende folkeskole Alle elever indgår i en klasse Man kan kun lære, hvis man trives og er tryg. Derfor skal alle børn være en del af en klasse. Børn lærer demokrati, medborgerskab og tolerance ved at indgå i en fast gruppe, der er kendetegnet ved mangfoldighed. Klassen skal være så stor, at det enkelte barn kan danne venskaber. Klassen udgør også en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Undervisningen er tilrettelagt i forhold til barnets og klassens behov og afstemt sådan, at det enkelte barn bliver udfordret og lærer mest muligt. Det betyder, at undervisningen kan veksle mellem, at eleverne arbejder alene, i hold eller hele klassen sammen. Linjefagsuddannet personale i alle fag Lærerens faglige kompetencer er afgørende for, at det faglige niveau er højt i undervisningen. Derfor er alle lærere linjefaguddannede i de fag, de underviser i. Faglig kompetence er væsentlig for at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tager højde for den enkelte elevs behov. Samtidig er det vigtigt, at lærerne er en del af en stab, hvor der er andre at sparre med, dele viden med og udveksle erfaring med inden for deres eget linjefag. Andre faggrupper på skolen og i undervisningen Vi sætter effektivt og tidligt ind, for at udsatte børn og unge får en uddannelse. Derfor skal det tværfaglige samarbejde være stærkt, og det rette personale som psykologer, socialrådgivere 3
eller fysioterapeuter skal være på skolen. Dermed kan vi også rådgive børn og forældre, som har brug for vejledning og hjælp i forbindelse med barnet skolegang. For at styrke et godt læringsmiljø kan skolen for eksempel ansætte undervisningsassistenter fra andre faggrupper. Assistenterne laver de mere praktiske ting, som støtter undervisningen. Det betyder samtidig, at hver klasse har flere voksne, eleverne kender og kan gå til. Læreren har ansvaret for planlægning og gennemførelse af undervisningen, og undervisningsassistenten er praktisk assistance. Det er afgørende, at pædagoger er en del af undervisningen, fordi det er et fælles anliggende for lærere og pædagoger, at børn trives og lærer. Ved at pædagoger og lærere arbejder sammen, får de størst mulig indsigt i det enkelte barn. Det sikrer både en indsats på alle fronter over for barnet, og at barnet føler sig som og er en del af et fællesskab. Målrettet kompetenceudvikling af personalet Forskning viser, at udvikling af kompetencer bør handle om tre områder: Kompetence inden for relationer, ledelse af grupper og klasser og kompetencer i at lære et fag fra sig. Målrettet kompetenceudvikling fremmer personalets arbejdsglæde og fastholder dygtige medarbejdere. Derfor skal der afsættes de ressourcer, der skal bruges, til en målrettet udvikling af kompetencer. Udviklingen af kompetencer skal sikre - at læreren arbejder med at fremme gode relationer i undervisningsmiljøet, - at læreren i sin ledelse af børnegrupper og klasser skaber gode rammer for undervisningen - at læreren opnår ny faglig viden og kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, så indhold, metoder og feedback passer til den enkelte elev og til fællesskabet. - at eleverne får en opdateret undervisning i hvert fag. Dygtigt og veluddannet personale sikrer et positivt miljø at lære i et miljø, hvor hver elev udvikler sin faglige, personlige og sociale kompetencer. Dermed kan vi bevare elevernes lyst til at lære og gå i skole gennem hele skoleforløbet. 4
De bærende principper for den inkluderende folkeskole hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vore unge oplever, at de har gode faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Vores børn og unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd, livsglæde og livsmod. Vores børn og unge udvikler sociale kompetencer, tager ansvar og indgår i forpligtende og anerkendende relationer og fællesskaber. Vores børn og unge har demokratisk dannelse og deltager aktivt i et demokrati. I folkeskolen i Randers indgår de professionelle i en løbende kompetenceudvikling med henblik på at skabe optimale rammer for alle elevers undervisning og trivsel. Vi har i folkeskolen i Randers Kommune en bred samarbejdskultur, hvor vi deler viden og lærer af hinanden. Folkeskolen har enkle og stærke principper for videndeling og samarbejde internt på skolen, skolerne imellem samt eksternt i forhold til de tværfaglige samarbejdspartnere. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 5
2. Et sammenhængende uddannelsessystem De bærende principper for et sammenhængende uddannelsessystem betyder, at vi kan skabe et særligt børnemiljø for børn fra 0. til 6. årgang, et ungemiljø for unge fra 7. til 9. årgang og et særligt ungemiljø for 10. klasses elever. Børnemiljøerne og ungemiljøerne kan være samlet på en stor skole fra 0. 9. årgang eller være fordelt på en skole fra 0.- 6. årgang og en anden for 0.-9. årgang. Børnemiljø 0.- 6. årgang Børns lyst til at lære skal vare ved hele livet. Derfor vil vi skabe miljøer, som er særligt indrettet til børn fra 0. til 6. årgang. Børnemiljøerne er trygge og spændende og giver plads til forskellige måder at lære på og danne hold blandt børnene på. Vores læringsmiljøer er nytænkende, spændende og fagligt udfordrende. Vi har fokus på barnets faglige og sociale trivsel og dets personlige trivsel. I børnemiljøet er det afgørende, at samarbejdet med forældrene er så fleksibelt, at det matcher barnets og forældrenes behov. Alle forældre skal inddrages, og vi skal stille krav til forældrene om, at alle børn er parate til at modtage undervisning, når de møder i skole. Det støtter barnets udvikling bedst muligt. I børnemiljøet er undervisnings- og fritidsdelen samlet, så der er helhed i barnets liv. Bærende principper for indretning af børnemiljø 0. 6. årgang Grundskoler for 0. 6. årgang Det er et bærende princip, at vi kan etablere grundskoler for 0.-6. årgang. En stor grundskole sikrer, at børnene møder lærere, der har de faglige kompetencer, der matcher rækken af fag fra 0.-6. årgang. Samtidig giver det mulighed for at udvikle samarbejde på tværs af fag og at få flere faglige ekspertiser på skolen. Det gør det også muligt at tilrettelægge en undervisning, som er målrettet det enkelte barns eller en gruppe børns forskellige faglige niveauer og behov. Med en stor personalestab kan vi styrke den specialpædagogiske indsats i undervisningen. Ledelsen kan opbygge stærke faglige miljøer, hvor personalets kompetencer kan udvikles gennem teamsamarbejde, gensidig sparring, sidemandsoplæring og fælles planlægning. Forældresamarbejdet nyder godt af, at forældrekredsen er så stor, at den bliver mere mangfoldig. Grundskoler for 0. 6. årgang giver mulighed for at opbygge et attraktivt og trygt børnemiljø med gode muligheder for, at børnene kan danne venskaber. 6
Imellem daginstitution og børnemiljø skal der være en god sammenhæng og overgang, som gør det nemt for barnet at gå videre. For børn med særlige behov, skal vi have særligt fokus på at give viden videre, sådan at vi kan hjælpe barnet bedst muligt med fortsat at udvikle sig og lære. Folkeskolen fra 0.- 9. årgang At skabe et godt børnemiljø for 0. til 6. årgang kan også ske på en folkeskole, der går fra 0. - 9. årgang - forudsat at skolen har en vis størrelse. Fordelene ved et sammenhængende skoleforløb er, at det er forudsigeligt og giver tryghed både socialt og fagligt, fordi børnene kan lære af hinanden, og de store elever kan være rollemodeller for de små. Et sammenhængende skoleforløb gør det muligt at skabe et godt og stærkt forældresamarbejde hele vejen gennem skoleforløbet. Tryghed, muligheden for at danne gode relationer, forudsigelighed og anerkendelse er vigtigt for at kunne skabe trivsel og et miljø, der inspirer til at lære. Det er en forudsætning for trygge og nære børnemiljøer, at afstanden fra hjem til skole ikke bliver for stor. Den afstand ser vi i forhold til de retningslinjer, der i dag gælder for elever, som får specialundervisning. Her er det fra politisk side besluttet, at der maksimalt må være en times transport hver vej for barnet. De bærende principper for Børnemiljø 0. 6. årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Samarbejdet mellem dagtilbud og skole medvirker til, at barnet er skoleparat, og at både barn og forældre oplever en tryg skolestart. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Der skabes rum for eksperimenter med nye undervisningsformer, så det enkelte barn sikres gode betingelser for læring. Forældresamarbejdet tager udgangspunkt i familiens individuelle behov. Der er forløb for og tilbud til forældre til børn og unge med særlige behov. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 7
Ungemiljø 7.- 9. årgang Flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor ønsker vi at skabe miljøer målrettet unge fra 7. til 9. årgang. Ungemiljøerne skal være spændende og nytænkende læringsmiljøer, hvor undervisningen bygger på, at vi lærer forskelligt, ligesom der skal være mulighed for at danne hold. De unge skal kunne vælge fag ud fra interesser og motivation for eksempel boglige, praktiske eller musisk-kreative fag, så de bevarer lysten til at lære og kan danne venskaber med andre unge ud fra eksempelvis fælles interesser. Ungemiljøerne skal indgå i et udvidet samarbejde med ungdomsuddannelserne, ungdomsklubber og foreningslivet. Det skaber en helhed i den unges liv. Etableringen af ungemiljøer for 7. til 9. årgang stiller krav om skoler med flere klasser på hver årgang. Bærende principper for indretning af ungemiljø 7. til 9. årgang Overbygningsskoler for 7. til 9. årgang Et af de bærende principper er muligheden for at skabe attraktive ungemiljøer ved at etablere overbygningsskoler fra 7.- 9. årgang. Det giver blandt andet mulighed for at udbyde flere valgfag i overbygningen. Det motiverer den enkelte elev, at der er mulighed for at vælge fag eller linjer, der matcher interesser og kompetencer. I overbygningsskoler for 7. til 9. årgang vil elevgrundlaget på hver årgang være større. Dermed er der bedre vilkår for at planlægge og gennemføre en undervisning, der tager højde for den enkelte elevs, eller grupper af elevers, kompetencer. Overbygningsskoler af en vis størrelse sikrer også, at flere lærere har kompetencer inden for et linjefag, der indgår i rækken af fag, som er i overbygningen. Lærerne kan i højere grad samarbejde og sparre med hinanden inden for de enkelte fag og på tværs af fagene, og dermed har hver lærer bedre mulighed for at styrke sine kompetencer. Det styrker undervisningens faglige niveau og kvalitet. Overbygningsskolerne og erhvervs- og ungdomsuddannelserne skal i et tæt og gensidigt forpligtigende samarbejde sikre gode overgange fra folkeskole til videre uddannelse. Samarbejdet styrkes, fordi uddannelsesinstitutionerne har lettere ved at samarbejde med et færre antal overbygningsskoler. Dermed bliver det for eksempel også lettere at tilrettelægge individuelle praktik- og brobygningsforløb, som matcher den enkelte elevs behov. 8
I forbindelse med etablering af overbygningsskoler et det afgørende at sikre en god overlevering fra 6. årgang, hvor kendskabet til den enkelte elev og familien bliver prioriteret højt. Folkeskolen 0. til 9. årgang Ungemiljøer for 7. til 9. årgang kan også oprettes på en folkeskole fra 0.-9. årgang. Forudsætningen for at skabe ungemiljøer inden for denne ramme er, at skolen har flere klasser på hver årgang. Dette sikrer, at lærerne er linjefaguddannede i de fag, der udbydes i overbygningen. Derudover skal der arbejdes målrettet med elevernes overgang til erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Et sammenhængende skoleforløb er forudsigeligt og giver tryghed både socialt og fagligt, fordi eleverne kommer til at kende hinanden godt. Børnene kan lære af hinanden, og de store elever kan være rollemodeller for de små. Det er givende for begge parter. Derudover skaber et sammenhængende skoleforløb grundlag for et stærkt forældresamarbejde gennem hele skoleforløbet. De bærende principper for Ungemiljø 7. - 9. årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vore unge oplever, at de har gode faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen har en fleksibel organisering af undervisningen, undervisningstilbud og valgmuligheder. Vores unge er uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningen er indrettet, så den enkelte elev får en passende udfordring og trygge rammer for læring og medinddragelse. Vores børn og unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd, livsglæde og livsmod. Der skabes rum for eksperimenter med nye undervisningsformer, så det enkelte barn sikres gode betingelser for læring. Vores unge oplever gennem folkeskoleforløbet, at vi bygger bro mellem teori og praksis. Vi har i folkeskolen et udvidet samarbejde med erhvervslivet og uddannelserne eksempelvis gennem undervisning og praktikforløb for de ældste elever. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 9
Ungemiljø 10. årgang På 10. årgang skal de unge have mulighed for målrettet at træne og udvikle de faglige og sociale færdigheder, som er nødvendige for, at den unge bliver parat til at gennemføre en uddannelse. Derfor arbejder vi tæt og intensivt sammen med erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Vi tilrettelægger for eksempel individuelle og fleksible praktik- og brobygningsforløb. Vi klæder de unge bedst muligt på til at tage det endelige valg af erhvervs- og ungdomsuddannelse, og vi sikrer, at de er i stand til at gennemføre den. Bærende princip for indretning af ungemiljø 10. årgang Placering af 10. årgang Et af de bærende principper, vi kan anvende, er, at etablere et ungemiljø for 10. årgang i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Lovgivningen giver mulighed for, at tilbuddet om 10. klasse udbydes af erhvervsuddannelserne samtidig med, at vi kan oprette et 10. klasses tilbud i folkeskolen, for de elever, der ønsker dette. Placeringen af en del af 10. årgang på erhvervsuddannelserne betyder, at de unge på 9. årgang skal fastholde et fokus i forhold til valg af retning på deres ungdomsuddannelse. Det styrker de faglige og sociale relationer i klassen. Modellen mindsker antallet af skoleskift for de elever, der har behov for et forløb på 10. årgang på erhvervsuddannelserne. Modellen sikrer også, at de unge får mest mulig viden om, hvad det kræver at gå på den uddannelse, de ønsker. Det styrker den unges uddannelsesvalg. Placeringen af en del af 10. årgang på erhvervsuddannelserne sikrer også, at erhvervsuddannelserne kan følge den unge på tæt hold og få et indgående kendskab til, hvordan vi bedst støtter og vejleder den enkelte elev i at gennemføre den ønskede uddannelse. Modellen vil bidrage til, at de unges valg af uddannelse er mere velovervejet, hvilket vil reducere frafaldet til erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Det bærende princip for Ungemiljø 10. årgang hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Vores unge oplever, at de er klædt godt på til valget af ungdomsuddannelse. Vores unge er uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. Vores unge oplever gennem folkeskoleforløbet, at vi bygger bro mellem teori og praksis. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 10
En økonomisk og faglig robust folkeskole Verden er foranderlig og løbende stilles nye og højere krav til de unges viden og uddannelse. Vi vil skabe en folkeskole, hvor eleverne fagligt, socialt og personligt bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og bidrager til samfundsudviklingen. Derfor skal vi anvende de ressourcer, vi har på området, så godt som muligt, så vi sikrer mest mulig kvalitet i folkeskolens tilbud. Bærende principper for en økonomisk og faglig robust folkeskole Økonomisk robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Et af de bærende principper er at etablere folkeskoler med en række klasser på hver årgang for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. En stigning i antallet af elever på en årgang kan med stor sandsynlighed fordeles på de eksisterende klasser, uden at oprette nye klasser. Oplever skolen et fald i antallet af elever på en årgang, kan skolen samle eleverne på færre klasser. Dette sikrer en effektiv ressourceudnyttelse. Der er mange løsningsmodeller, der kan anvendes for at skabe folkeskoler med en række klasser på hver årgang. For eksempel kan flere mindre skoler samles til en ny stor skole, der består af flere fysiske enheder. Dermed kan eleverne blive ved med at gå i den skole, de altid har gjort. En anden model er at samle flere skoler til en ny stor skole, hvor alle elever går i skole samme sted. Faglig robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Skoler med flere klasser på hver årgang gør det muligt at sikre, at der er personale i alle fag, der er linjefagsuddannet. Det giver bedre mulighed for at skabe stærke faglige miljøer, hvor personalet udvikler det faglige samarbejde indenfor og på tværs af fagene. Faglige kompetencer er afgørende for at kunne tilrettelægge en undervisning, der er tilpasset den enkelte elev og som sikrer alle elever et højt fagligt udbytte af undervisningen. En større medarbejderstab sikrer også bredde og ekspertise inden for det almene og det specialpædagogiske felt. Det er afgørende, for at skabe en inkluderende folkeskole. Tværfagligt ledelsesteam på alle folkeskoler For at sikre en økonomisk og faglig bæredygtig folkeskole er det afgørende, at skolerne har et tværfagligt ledelsesteam. Ledelsesteamet skal rumme både værdibaseret personaleledelse og ledere med faglige, pædagogiske, administrative, strategiske og økonomiske kompetencer. Det eksisterende ledelsesteam skal dermed styrkes med kompetencer inden for økonomisk ledelse. 11
Gennem et stærkt ledelsesteam sikrer vi en øget handle- og beslutningskraft og dermed også en målrettet og effektiv gennemførelse af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger. Det tværfaglige ledelsesteam skal målrettet have fokus på den økonomiske, strategiske og pædagogiske ledelse af folkeskolen og dermed styrke både den faglige udvikling og en effektiv og fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Ledelsen i folkeskolen skal bygge på en kombination af sikker drift, fremsynet handlekraft og pædagogisk udvikling, der udvikles i takt med, at skolen og samfundet ændrer sig. Det imødekommer de stigende krav til både de unges viden og kompetencer og kravene til skolerne om øget selvstyre og selvforvaltning. De bærende principper for økonomisk og faglig bæredygtig folkeskole hænger sammen med følgende kvalitetskrav: Folkeskolen udnytter ressourcerne fleksibelt, så de løbende justeres i forhold til den aktuelle elevgruppe og samfundets krav og forventninger. Vi har i folkeskolen i Randers Kommune en bred samarbejdskultur, hvor vi deler viden og lærer af hinanden. Folkeskolen har et udvidet samarbejde med det omgivende samfund, så der skabes et match mellem folkeskolens kerneydelse og samfundsudviklingen. Folkeskolen har en fleksibel organisering af undervisningen, undervisningstilbud og valgmuligheder. Se kvalitetskravene i folderen: Kvalitet i fremtidens skolevæsen for dit barns fremtid! 12