Landmix. - til hjemmeblandere



Relaterede dokumenter
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Fodring af smågrise og slagtesvin

Landmix. - til hjemmeblandere

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Stil skarpt på poltene

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FODER - DECEMBER 2018

DLG's fodersortiment til søer

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Aktuelle produkter og forårstilbud. Tilbud og aktuelle varer maj + juni. Stalosan Desinfektions Gel. hånddesinfektion til forrum.

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Korrekt fodring af polte

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

SENESTE NYT OM SOFODRING

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

- så den kan passe 15 grise

Aktuelt nyt om foder

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fodring af søer, gylte og polte

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

FODERBLANDINGER SVIN

SEGES P/S seges.dk 1

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Fra vådfodertank til krybbe

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

BoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Det lugter lidt af gris

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

Antal blandinger til fremtidens sohold

Billigere, men ikke ringere foder

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Ændringer i normer for næringsstoffer

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april.

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fodringsstrategier for diegivende søer

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

KVÆGMINERALER

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Fodersæson 2011/2012

DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017

Vallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %

Transkript:

Landmix - til hjemmeblandere

Landmix - til hjemmeblandere Landmix-program 2015 Dyregruppe Landmix Primefeed 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 2730 *) 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 2720 *) 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 11025 6-9 kg (smågrisekoncentrat) 11030 Smågrise 9-15 kg 23100 9-30 kg 33100 *) 15-30 kg 33100 Fodringsstrategi med Landmix Model 1 Model 2 Landmix 2720 Landmix 33100 0 kg 9 kg 15 kg 20 kg 25 kg 12. uge Landmix 2730 Landmix 23100 Landmix 33100 Slagtesvin 30-105 kg 43100 *) 30-55 kg 43100 *) 55-105 kg 43100 *) Søer Diegivende og drægtige 53100 *) Landmix 43100 (kan anvendes til fasefodring) 55 kg Landmix 43100 (kan anvendes til fasefodring) *) Lagervarer leveres i småsække 100 kg Landmix 53100 (diegivende og drægtige søer) Søer Landmix 53100 (drægtige søer) Landmix 53100 (diegivende søer) 2

Landmix fra Vitfoss Landmix er mineralblandinger tilpasset individuelle ønsker og behov. Dette katalog skal ses som faglig inspiration i arbejdet som hjemmeblander. Beregningerne er baseret på de normer og råvareværdier, som Videncenter for Dansk Svineproduktion har fastsat. Værdierne opdateres løbende. Brugen af Landmix kræver hverken blandetilladelse eller HACCP-godkendelse fra Plantedirektoratet. Vitfoss er certificeret efter FAMI-QS. Det stiller krav til vores leverandører samt til råvarekvalitet og sporbarhed. Det er din sikkerhed for god kvalitet og fuld sporbarhed. Vitacaps konceptet, mineraler i caps, er mineraler i en ny fysisk form i forhold til alm. granulerede mineraler og er et tilbud til hjemmeblandere, der ønsker fokus på effektivitet i logistikken og i håndteringen af mineraler, samt mindre risiko for afblanding. Vitfoss Landmixkonsulenter udarbejder i samarbejde med hjemmeblanderen foderberegninger og recepter samt synliggør, hvilke næringsstofbehov mineralblandingerne skal dække. Konsulenterne står endvidere gerne til rådighed med råd og vejledning om hjemmeblanding generelt. Indholdsfortegnelse Landmix - til hjemmeblandere 2 Landmix fra Vitfoss 3 Vitfoss silo og big bags 4 Landmix til smågrise 5-8 Pig-Omic 9 Sow-Omic til søer 10-11 Råd om blandeteknik 12 Råd om formalingsgrad 13 Kornanalyser 14-15 Muligheder med Landmix 16 Problemløsere 17 Foderforbrug 18 Foder-/vækstkurve 19 GainMax 20 Tommelfingerregler 21 VSP Normer - hjemmeblandet foder 22-23 Kontakt din Landmixkonsulent direkte (se bagsiden af brochuren) eller kontakt Vitfoss på tlf.: 3368 5650. Du kan også klikke dig ind på vores hjemmeside www.vitfoss.dk og få information samt nyheder omkring hjemmeblanding. Landmixkonsulenterne 3

Løs levering Vitfoss silo - indendørs Indendørs kvalitetssilo, specialfremstillet til mineraler leveret som løsvarer. Siloposens tætte materiale hindrer fugtindtrængning og det specialfremstillede støvfilter er beregnet til ekstreme støvpartikler. Den glatte inderside modvirker brodannelse og sikrer en optimal afskridning. En standardsilo leveres med cyklon, indblæsning, støvfilter, nedført udluftningsrør og håndskod. Det bærende stativ er særdeles robust og naturligvis varmgalvaniseret. Kan anvendes som enkeltstående silo med påmonteret snegl eller eksisterende mineralpåslag. Vitacaps silo - indendørs Denne silo er en spånpladesilo, hvor spånpladerne er plastikbelagt for lavere friktion og længere holdbarhed. Silokeglen er fremstillet af varmgalvaniseret stål, som sikrer en rigtig god skridbarhed ved udtømning. Siloen leveres med 2-delt udløb og kan leveres med skilleplade. Vitacaps siloen fås i 11,8 m 3 (7,1t) 22,7 m 3 (13,6t). Kapaciteten kan øges med tilbygningsmoduler. Tilbagebetalingstiden er typisk 2-5 år. Dertil kommer en betydelig daglig arbejdslettelse. Kontakt Vitfoss og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Big bags hos Vitfoss Landmix kan leveres i sækkestørrelser tilpasset den aktuelle iblandingsprocent, i storsække (500 kg), big bags (1000 kg) eller løst. Som standard vil alle storsække og bigbags blive leveret som 1-strops, ønskes der fortsat levering i 4-strops, bedes du kontakte din lokale Vitfoss-konsulent eller grovvareforening, som sørger for det praktiske. 1 strop, LxBxH cm 4 stropper, LxBxH cm 500kg 48,5 x 71,5 x 185 70 x 110 x 110 1000kg 70 x 110 x 195 70 x 110 x 145 4-strops big bag strophøjde: 25 cm Der er mulighed for levering med vores faste vareturschauffører. Herudover har vi en række muligheder for at sammensætte den leveringsform, som passer bedst til lige netop dit behov. 4

Landmix til smågrise Foderstrategi til smågrise Fravænningen er for den lille gris meget kritisk. Derfor er valg af fravænningsblanding vigtig for grisens fremadrettede produktivitet. En velfungerende fravænningsblanding sikrer grisene en god start og dermed mulighed for en god produktivitet i smågrisestalden. Vitfoss har gennem produktudvikling høj fokus på udvikling af koncentraterne til de fravænnede grise og specielt foderstrategien de første uger efter fravænningen. Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, kg Antal grise pr. forsøg Gentagelser pr. forsøg Daglig tilvækst, gram Foderudnyttelse, FEsv/kg 5 forsøg 8,3-12,2 1352 8 264 1,84 5 forsøg 7,9-12,2 1441 8 301 1,69 3 forsøg 8,1-12,7 895 8 334 1,67 4 forsøg 8,4-13,2 1220 8 317 1,64 1 forsøg 8,3-12,4 303 8 280 1,63 Landmix 2720 Smågrisekoncentrat (30%), som iblandes med 60% hvede og 10% fiskemel. Indhold: Varmebehandlet majs og nøgen havre, vallepulver og homogeniseret fedt samt høj kvalitets sojaproteinkoncentrat, kartoffelproteinkoncentrat, mælkeprotein og aminosyrer. Vit-Acid og fytase, så syrebindingskapaciteten bliver lav og giver bedre produktivitet. Forbedret smagsstof, som i interne forsøg har givet 10% øget foderoptagelse og tilvækst. Højt energi- og aminosyreniveau sikrer høj daglig tilvækst. Tilsat ekstra B-vitaminer, som øger tilvæksten og giver bedre foderudnyttelse. Landmix 2730 Smågrisekoncentrat (25 %), der er sammensat som Landmix 2720, blot erstattes tørfedtdelen med svinefedt/vegetabilsk olie ved blanding af foderet. Landmix 11025 og Landmix 11030 I besætninger, hvor der er et ønske om at begrænse brugen af fiskemel, kan Landmix 11025 og Landmix 11030 bruges. Det er to smågrisekoncentrater, som skal iblandes med henholdsvis 25% og 30%. De er begge sammensat efter samme principper som Landmix 2720 og 2730. Det vil sige, at de har et højt indhold af letfordøjelige proteinkilder samt et højt indhold af aminosyrer. Fiskemel er reduceret til 7%, og aminosyrerne ligger på VSPs (Videncenter for Dansk Svineproduktion) aminosyrenorm for smågrise 6-9 kg. 5

Landmix til smågrise Smågrisekoncentrater med blodplasma og fiskemel Vitfoss tilbyder nu i samarbejde med DLG, smågrisekoncentrater under PrimeFeed konceptet. Blandingerne indeholder fiskemel, og Creep og Pre- blandingerne fås også med blodplasma, og de skal blot blandes med hvede. Koncentraterne er tilpassede de allermindste grise lige efter fravænning og i farestalden. Vi anbefaler følgende brug af blandinger: PrimeConc Creep Plasma: PrimeConc Creep: PrimeConc Pre Plasma: PrimeConc Pre: PrimeConc Start: 4-6 kg 4-6 kg 6-8 kg 6-8 kg 8-10 kg Koncentraterne har et højt indhold af laktose, der optages meget nemt i grisen, og sikrer en god energiforsyning. Koncentraterne har desuden optimal proteinsammensætning, baseret på VSP s anbefalinger til de mindste grise. Med brugen af blodplasma, fiskemel og mælkeprotein er der sikret en meget høj proteinfordøjelighed, der belaster tarmen minimalt. Indholdet af organiske mikromineraler og syrer støtter grisens tarmsundhed aktivt, så risikoen for diarréer og dermed skader på tarmens evne til at optage næringsstoffer minimeres. Serien tilbydes også i varianter med tilsat ZinkOxid (alle med 50% iblanding), dog ikke Mini varianten. Den fravænnede gris dilemma Det største problem for den nyfravænnede gris er overgangen fra somælkens høje indhold af fedt, protein og laktose til et mere komplekst fravænningsfoder. Jo større forskel mellem somælk og tørfoder desto mere reagerer grisen i form af nedsat foderoptagelse. Den store nedgang i optagelse af næringsstoffer nedsætter tilvæksten og svækker grisen, og ny forskning viser, at for at bevare en sund tarmflora, er det vigtigt at holde en konstant høj foderoptagelse i perioden efter fravænning. Det er derfor af allerstørste vigtighed: At foderet er sammensat, så det giver størst mulig foderoptagelse At foderet er så skånsomt og letfordøjeligt som muligt At foderet har et højt indhold af let tilgængelig energi og letford ø jelige næringsstoffer Kurven viser registreret daglig foderoptagelse i forsøg ved anvendelse af fravæn ningsfoder fremstillet af 30% Landmix 2720, 10% fiskemel og 60% fintformalet hvede. Smags- og aromastof sikrer høj foderoptagelse Vitfoss bruger et specielt udviklet smags- og aromastof, som ved forsøg har vist at øge foderoptagelsen med 10 pct. Det er med til at sikre, at grisene hurtigt starter på at æde foderet, og at de får en høj foderoptagelse. 6

Landmix til smågrise Vit-Acid Vit-Acid er en kombination af organiske og uorganiske syrer. Vit-Acid er formuleret med henblik på at støtte mave-tarmkanalens funktion som effektiv barriere mod bakterier og andre patogener ved at nedbringe ph i maven og samtidig aktivere de organiske syrer, opnås en positiv effekt på grisenes mave- og tarmsystem. Endvidere øges proteinfordøjeligheden grundet øget enzymaktivitet. Valin Aminosyrer er vigtige for at sikre grisene høj tilvækst og lav foderudnyttelse. Som den 5. syntetiske aminosyre (lysin, methionin, treonin og tryptofan er de første) gør valin det muligt at sikre det rigtige forhold mellem aminosyrerne, også kaldet Idealprotein. Dette, kombineret med de valgte råvarer, medfører, at alle aminosyrerne er på et niveau, som sikrer høj produktivitet. Fravænningsfoder med fiskemel Selv om fiskemel i perioder er meget dyrt, kan det i nogen tilfælde ikke helt undværes i fravænningsfoderet. I disse tilfælde kan der være økonomiske argumenter for at reducere indholdet. Vi har gennem en årrække samlet dokumentation for høj fodereffektivitet gennem forsøg med vore startkoncentrater - Landmix 2720 og 2730. Den viden, kombineret med erfaringerne med startblandinger til smågrise med reduceret fiskemel, har vi nu samlet i to foderløsninger Landmix 11025 og 11030, som tilgodeser både effektivitet og fodringsøkonomi. Fravænningsfoder med blodplasma Blodplasma har i en del forsøg vist, at være en meget god komponent i foder til de mindste grise. Den høje fordøjelighed og gode smag betyder en høj foderoptagelse og god tilvækst lige fra starten af overgangen til tørfoder, med minimal risiko for diarre. Overgang til tørfoder uden diarre har stor betydning, ikke bare for produktivitet i smågrisestalden, men i hele grisens vækstperiode, idet en sund og velfungerende tarm er en forudsætning for at kunne opnå god foderudnyttelse og høj tilvækst. Forsøg har vist, at brug af blodplasma er konkurrencedygtig med tilsætning af antibiotika i foderet ved fravænning Med fiskemel Uden fiskemel Startvægt, kg 8,17 8,24 Slutvægt, kg 13,25 12,88 Daglig tilvækst, g 301 a 271 b Foderudnyttelse, FEsv/kg 1,63 a 1,72 b Økonomi, kr. pr. gris - 5 a,b: værdierne er signifikant forskellige Positiv kontrol Negativ kontrol Forsøgsfoder Blodplasma - - + Antibiotika + - - Vægt v. 21 dg, kg 5,8 5,8 5,8 Vægt v. 28 dg, kg 7,2 7,1 7,3 Vægt v. 42 dg, kg 12,7 11,9 12,3 Foderopt. 21-28 dg, g/dg 195 199 210 Dgl. tilv. 21-28 dg, g/dg 193 ab 176 a 210 b Dgl. tilv. 28-42 dg, g/dg 396 a 345 b 360 ab Foderudn. 21-28 dg, FEsv/kg 1,31 a 1,47 b 1,30 a Foderstrategi til smågrise Nyfravænnede grise giver ofte god respons på hyppige fodringer og frisk vand fra vandspejl. Der findes mange måder at gøre dette på, og i den enkelte besætning skal der findes den måde, som passer bedst ind i rutinerne. 7

Landmix til smågrise Foderskift Overgangen fra fravænningsblandingen, som skal give den gode start til smågriseblanding, som skal sikre dels en god produktionsøkonomi og dels fortsætte høj produktivitet, giver i mange besætninger store udfordringer. Ved at fokusere på foderstrategi, råvaresammensætning og forskellige tilsætningsstoffer kan overgangen gøres mere skånsom. Stort tomrum Det immunologiske tomrum Når grisene går ved soen inden fravænning, tilføres de en masse antistoffer fra soens mælk (passiv immunitet). Efter fravænning skal grisen så til at opbygge sit eget immunforsvar (aktiv immunitet). Af figuren fremgår det, at ca. 2 uger efter fravænning vil grisen have det laveste immunforsvar. Desværre vælger mange af arbejds- eller foderprismæssige årsager at skifte foder på dette tidspunkt. Hos grisene kommer det til udtryk i form af lavere foderoptagelse i perioden efter foderskift, lavere produktivitet og måske lidt dårligere sundhedstilstand. Optimér tidspunktet for foderskift Vores erfaring med fodring af smågrise i perioden omkring fravænning og tiden efter, hvor grisens immunologiske tomrum er størst, er, at man enten skal skifte foder ca. 1 uge efter fravænning, eller også skal man vente, til grisen er i god vækst og kommet over den kritiske periode, 3-4 uger efter fravænning. Om man vælger den ene eller den anden strategi afhænger af smågrisenes sundhedsniveau og produktivitet. Kontrol* Forsøg** Startvægt, kg 8,07 8,08 Slutvægt, kg (19 dage) 14,19 14,38 Daglig tilvækst, g 327 332 Foderudnyttelse, FEsv/kg 1,64 1,64 Økonomi, kr. pr. kg tilvækst 5,17 4,22 * Smågriseblanding med fiskemel ** Smågriseblanding uden fiskemel, men tilsat let optaglige vegetabilske proteinkilder Produktionsresultater ved forskellig foderstrategi (ca. 2-4 uger efter fravænning) Forsøg 1 Forsøg 2 Dag 15-26 Dag 1-26 Dag 15-23 Dag 1-23 Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Startvægt, kg 10,6 10,4 6,7 6,8 13,7 13,8 9,2 9,3 Slutvægt, kg 15,6 16,9 15,6 16,9 17,0 18,4 17,0 18,4 Daglig tilvækst, (g) 413 a 476 b 341 a 357 b 394 a 504 b 340 a 393 b Foderforbrug, (kg/kg) 1,67 c 1,49 d 1,51 c 1,43 d 1,69 c 1,49 d 1,52 c 1,40 d a,b: værdier er signifikant forskellige p < 0,001 c,d: værdier er signifikant forskellige p < 0,01 8

Bedre immunitet og sundhed med Pig-Omic Smågrise har i de første 4-5 uger efter fravænning flere store udfordringer Overgang fra somælk til fravænningsfoder Opbygning af egen immunitet Overgang fra højt fordøjeligt foder til mere sojabaseret foder 1 % færre døde grise betyder 3 kr. pr. gris Disse udfordringer kan være belastende for grisenes mave- og tarmsystem, således at der er risiko for diarré. Pig-Omic er en kombination af organiske mineraler, som styrker grisenes immunitet. Bedre immunitet mindsker risiko for diarré. Forsøg fra Aarhus Universitet (Foulum) viser bedst tilgængelighed af organisk bundet zink Praktisk dyrlægeforsøg viste færre diarrébehandlinger ved brug af organisk zink Polsk universitetsforsøg viser mindre diarré med organisk jern Hollandsk forsøg viser øget produktivitet med organisk kobber DK-standard Pig-Omic Jern 200 ppm uorganisk 200 ppm (organisk + uorganisk) Zink 125 ppm uorganisk 125 ppm (organisk + uorganisk) Kobber 160 ppm uorganisk 160 ppm (organisk + uorganisk) Tabel 1: Sammenligning af veterinært Zinkoxid (3 kg/tons) med Pig-Omic de første 2 uger efter fravænning Forsøg 1 Forsøg 2 Pig-Omic Zinkoxid Pig-Omic Zinkoxid Antal individuelle antibiotika- 45 70 100 92 behandlinger - specielt mod diarré 19 18 80 95 Antal udsatte grise 12 12 101 107 Antal døde grise 8 9 14 20 Tabel 2: Fransk forsøg med Pig-Omic i foder 3 uger efter fravænning Pig-Omic er en omkostningseffektiv løsning til gavn for grisene Antal ugehold Antal grise Startvægt, kg Slutvægt, kg Daglig tilv., g Dødelighed, pct. Kontrol 3 1591 6,0 29,3 417 3,9 Pig-Omic 2 1082 5,4 28,8 417 0,9 Kontrol 1 564 Ej oplyst Ej oplyst 3,0 9

Sow-Omic styrker klovene Fokus på halthed betaler sig Halthed hos søer kan koste op til 850 kr. pr. årsso Tidlig udsætning af unge søer pga. benproblemer koster op til 1700 kr. pr. årsso Øges antal kuld pr. so fra 3,5 til 4,5, tjenes der 250 kr. pr. årsso Den primære årsag til aflivning (> 60%) er benproblemer Sow-Omic anbefales af dyrlæger Nye mål for holdbarhed Livstidsproduktion (kuld pr. so pr. liv) Antal 1. lægssøer, som får 2. læg Pct. døde søer Få lavet din egen beregning af det økonomiske potentiale for din besætning på reduktion af halthed. Din Landmixkonsulent hjælper gerne. Vurdering af halthed Det er vigtigt at kende niveauet af halthed i besætningen. Der er 2 muligheder for registrering. 1. Forhorninger af ballen på soen er ofte årsag til halthed. Vitfoss har udviklet et skema, som kan bruges til vurdering af forhorning af ballen. 2. Der er god overensstemmelse mellem halthed og klovproblemer. Derfor kan søerne med fordel observeres ved flytning fra drægtighedsstald til farestald og vurderes, om den halter eller ej. Brug evt. farvekoder (grøn - ikke halt, blå - lidt halt, rød - halt). Se videoen om locomotion scoring og beregn omkostningen af dårlig klovsundhed i din besætning i Lameness calculator på Vitfoss hjemmeside, www.vitfoss.dk/produkter/svin/klovsundhed.htm. eller scan koden. Score 0 Vurdering af klovsundhed Score 2 Score 1 Score 3 Scan koden, se filmen og beregn indtjeningspotenialet Halthed ses ofte ved 15-25% af søerne, såfremt der ikke iværlksættes forebyggende foranstaltninger. Frekvensen afhænger meget af staldsystemet. Endvidere vil også polteopvækst og management kunne påvirke frekvensen. 10

Øget holdbarhed - bedre økonomi med Sow-Omic Stærkere klove Bedre klovsundhed vil give færre klovproblemer. Derfor skal der være stor fokus på at holde god klovsundhed og undgå de alvorlige klovskader. Specielt i besætninger med løsgående drægtige søer stilles der større krav til klovsundhed. Vitfoss bruger en kvalitet af organiske mineraler, hvor en metalion (zink, kobber og mangan) er bundet til en aminosyre Sow-Omic Organiske mineraler af speciel kvalitet Organiske mineraler har en bedre tilgængelighed end uorganiske mineraler Vitfoss kvalitet af organiske mineraler har i mange videnskabelige forsøg vist effekt i søerne Sow-Omic er en speciel kombination af organiske mikromineraler, som, under danske forhold, har en veldokumenteret effekt på klovsundheden. Dokumenteret effekt med klovsundhed Vitfoss har gennem de sidste mange år fået en stor viden omkring klovsundhed, som har udmøntet sig i konceptet omkring Sow-Omic. Der er gennemført 11 test, og der er vurderet over 5000 søer. Det er det mest omfattende materiale i verden på sit område. Ved test af Sow-Omic er forhorning af ballen og revne i klovkapsel vurderet. Specielt forhorning af ballen er en af de vigtigste årsager til halthed hos søer ifølge Videnscenter for Svineproduktion, SEGES Vores test viser, at de alvorlige forhorninger (score 2 og 3) reduceres fra ca. 20 % til ca. 5 % ved brug af Sow-Omic. Og selv om frekvens revner i klovkapsel er lav under danske forhold, ser vi også her en forbedring. Beskæring af biklove Lange biklove kan være generende for søernes benstilling, da klovene kan være meget ømme. I øvrigt vil der være en risiko for afrevne biklove, hvis de er for lange. Klipning af biklove anbefales rutinemæssigt. Det gøre lettest i farestalden eller løbestalden. En kabelsaks, som skærer kloven fra begge sider, synes at fungere. % af alle søer Sow-Omic til søer Forhorning af ballen hos søer i 11 besætninger 70 60 50 40 30 20 10 0 Før Start med Sow-Omic 0 Ingen forhorning 1 Lidt forhorning 2 Moderat forhorning 3 meget forhorning Efter 1939 søer vurderet 2106 søer vurderet 11

Råd om blandeteknik Tørfoder: Blandevejledning/ rækkefølge: Korn Mineraler Øvrige tørre råvarer Svine-/vegetabilsk fedt (sprayes i) Husk at tilpasse pausetiden mellem komponenterne, så vægten kan nå at falde til ro. Vægt: Kontroller foderanlæggets vægt med jævne mellemrum - brug en kendt vægtenhed Lav kontrol mellem computerens opsummerede forbrug og de indkøbte mængder Blandetid: Diskuter med din leverandør af blandeanlægget, hvad blandetiden skal være for dine forskellige recepter Husk at øge blandetiden ved tilsætning af fedt Fyldningsgrad: Vær opmærksom på, at blanderen ikke er overfyldt, især med lette råvarer som f.eks.havre En blander, der er overfyldt, blander dårligt Kornrensning: Ethvert blandeanlæg bør være forsynet med et kornrenseri med en passende kapacitet Rengøring: Foder- og råvaresiloer samt blandeanlæg bør jævnligt rengøres Vådfoder: Blandevejledning/rækkefølge: Vand Valle Svine-/vegetabilsk fedt sprayes i, herefter så kraftig omrøring som muligt for at opnå optimal opblanding (dispergering) Korn Øvrige tørre råvarer Mineraler Fedt i vådfoder kan give problemer: Det er svært at blande fedt og vand Dårlig opblanding Tilstopning af transport- og foderrør Belægning i vådfodertanken Gør det rigtigt fra starten: Sørg for at fedtet er emulgeret = vådfoderfedt Fedtet skal holdes varmt hele vejen til iblanding (60-65 C) (gælder ikke olier - men pas på i uisolered e foderlader - temperaturen bør med olier altid være mindst 5 grader C) Brug en dyse med højt tryk og en tynd stråle eller spraymetode ved tilsætning af fedt Fedtpumpe og dyse skal passe sammen tjek med leverandør Hvor kan det gå galt? Fedtets temperatur er ikke høj nok Der er for langt fra fedttanken til blanderen Fedtet iblandes som sidste komponent For lavt tryk ved fedtdosering Det færdige foder pumpes langt Manglende emulgator, når fedtet doseres Rengøring: Skyl/rengør blandetank 1 gang ugentlig specielt op under låget Rengøring af fedttank Manglende rengøring/hygiejne i fedttanken kan resultere i harsk fedt, som ødelægger emulgatoren og dermed dens virkning 12

Bedre formaling = Bedre økonomi Råd om formalingsgrad Foderforbruget har stor indflydelse på profitabiliteten i svineproduktionen, hvilket gør det vigtigt at fokusere på effektiviteten på dette område. Kilde, Videncenter for Dansk Svineproduktion. Formalingsgrad: 32-110 kg, pelleteret foder. 50 % byg, 50 % hvede Gruppe 1 2 3 4 Formalingsgrad, byg Grov Grov Fin Fin Formalingsgrad, hvede Grov Fin Grov Fin Partikelfordeling, foder < 1 mm 70 86 77 80 Sammenhæng mellem foderforbrug og formaling til slagtesvin 30-103 kg Gruppe 1 2 3 4 Daglig tilvækst, g/dag 1086 1093 1108 1116 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,71 2,68 2,65 2,62 Kødprocent 59,3 59,5 59,1 59,2 Produktionsværdi, indeks 100 106 107 114 Stivelse i gødning, % af tørstof 1) 1,6 1,1 0,8 0,3 Maveindeks, gns. 2) 6,8 7,1 7,4 7,2 1) Effekt af fin formaling, både for hvede og byg *** 2) 0 = normal mave og 10 = mavesår med helt indsnævret spiserørsåbning. Forskel i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4 (0,09 FEsv/kg tilv.) er 10 kr. pr. produceret slagtesvin Reduceres foderforbrug pr. slagtesvin med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, øges DB med ca. kr. 10,- produceret slagtesvin. Reduceres foderforbrug pr. smågris 7-30 kg med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, øges DB med ca. kr. 5,- pr. prod. smågris. Grovformaling kan forringe blandesikkerhed betydeligt. For at kontrollere formalingen udtages der en prøve af det formalede korn, og derefter laves der en sigteprofil af dette i en Bygholmsigte. (Se vejledning nedenfor). Herudover kan der også visuelt laves en vurdering af foder og gødning samt en stivelsesanalyse af gødningen. Ved anvendelse af skivemølle, som ikke knuser skallerne, skal kornet i de forskellige rum vejes og derefter omregnes til procent for at lave en korrekt vurdering af sigteprofil, da skaller har en mindre vægtfylde end formalet korn. HUSK: Det er kun korndelen, der skal i Bygholmsigten. Der skal rystes i minimum 2 min. Udgangspunktet for formaling af KORNDELEN til smågrise og slagtesvin: mindst 60% af partiklerne under 1 mm og de øvrige 40% skal være mellem 1-2 mm. Ved brug af andre sigter, f.eks SKIOLD s enkel sigteapperat, er det andelen under 1 mm (som kan sigtes fra), der er afgørende. Udgangspunkt for formaling af KORNDELEN til polte og søer: 50% under 1 mm 35% 1-2 mm 15% over 2 mm - svarende til mellem groft formalet. 13

Kornanalyser - gør det rigtigt og opnå optimal fodringsøkonomi Hvad indeholder årets høst? For at kunne lave den mest effektive og økonomiske fodring er det afgørende at vide, hvilket næringsstofindhold de anvendte råvarer har. Derfor er det vigtigt, at der under høsten udtages repræsentative kornprøver. For at sikre en god og effektiv fodring bør disse prøver være grundlaget for fodersammensætningen. Herudover bør man også bruge kornprøverne, hvis der skal kontrolleres for kornets indhold af mykotoksiner. Kornet udgør ca. 65 70 % af den samlede tørfoderblanding. Derfor har det stor betydning, at man som hjemmeblander kender næringsstofværdien af sit korn. Ellers har foderoptimeringen ikke den fodringsmæssige værdi, den er tillagt. Strategi for analyse af kornprøver: 1. Indkøbt korn med løbende levering: Her anbefales det, at man anvender det officielle landsgennemsnit for korn oplyst af Videncenter for Dansk Svineproduktion. 2. Eget korn eller indkøbt korn leveret i høst. Det anbefales, at man får udtaget prøver af sit korn og får det analyseret. Som det første skal man vurdere, om den kornprøve, man kan tilvejebringe, er repræsentativ for partiet. Er den ikke det, kan man lige så godt bruge landsgennemsnitskorn fra Videncenter for Dansk Svineproduktion. Den mest effektive og sikre måde at udtage prøver på er at have en spand for hver kornart, man høster/ modtager af korn i høst og så udtages en håndfuld af hvert læs, man tipper i korngraven. Ved planlager kan man vælge at anskaffe et prøvespyd og gå en tur over kornbunken, hvor man så udtager det antal prøver, der vurderes at være nødvendige for, at prøven kan betragtes som værende repræsentativ. Ved anvendelse af amerikanersiloer med omrøring til opbevaring kan man vente med at udtage prøve, til kornet er omrørt. Derefter må kornprøve herfra forventes at være repræsentativ. Efter udtagelse af prøve besluttes, hvilke analyser man ønsker taget. Analyse for protein og vand kan klares af de fleste foderstofforretninger med NIT-apparat. NIT analyse til ved foderoptimering kan kun foretages på byg og hvede. Fosforindholet er også være af interesse, da der kan være stor forskel, afhængigt af jordtype. Fosforanalyser er dog behæftet med en vis usikkerhed, og det anbefales derfor, at kornprøven neddeles til 5 enkelte kornprøver, der hver især analyseres for fosfor. Prisen for fosforanalyser er ca. 600 kr. pr. stk. Ønsker man ikke at få foretaget fosforanalyser, anbefales det at tillægge en fosformargen i optimeringen i stedet for. Afvigelser i protein har også betydning, og i tider med høje proteinpriser er det ikke uvæsentligt at kende. Effekt af aminosyre- og fosforniveau på dækningsbidrag (DB) 105% Opnået DB i forhold til DB ved normforsyning 100% 95% 90% 85% 84% 90% 100% 110% 120% 130% Forsyning af næringsstof i % af norm Effekt af fosforniveau Effekt af aminosyreniveau (idealprotein) Se ovenstående graf, der viser effekten af at under-/overforsyne med fosfor/aminosyrer som følge af f.eks manglende kendskab til næringsstofværdier i korn. 14

Kornanalyser - gør det rigtigt og opnå optimal fodringsøkonomi Kvalitetssikring af din foderproduktion Vitfoss gør det nemt for hjemmeblanderen at kvalitetssikre sin foderproduktion. Den mest simple og kost-effektive måde at sikre, at foderet blandes korrekt, er med mellemrum samtidigt at analysere proteinindholdet i det anvendt korn og produceret foder. Konceptet omfatter: 12 årlige kemiske analyser af råprotein og vand Prøveudtagningsvejledning Prøve-forsendelsesmaterialer Rekvisitioner forudfyldte; skal blot udfyldes med dato Påmindelser om tidspunkt forudtagelser og indsendelse Hjælp til tolkning og korrektioner på basis af analyseresultaterne (Landmix konsulent) Vitfoss tilbyder derfor en færdig pakkeløsning med i alt 12 vand/proteinanalyser, som anbefales udført på flg. måde: Analyse 1 2 3 4 Tidspunkt Umiddelbart efter 1 måned efter 1. mellemtid Sæsonhalvvej høst første prøve (januar) (marts) Hvad 2 foderprøver 2 foderprøver 2 foderprøver 2 foderprøver analyseres 2 kornprøver 2 kornprøver Formål Kontrollerer at recepter er indtastet korrekt, samt følger op på evt. udførte NIT analyser for kornet. Kalibrering af vejeceller m.m. kontrolleres Kornet er ved at være lagerfast, og der kontrolleres at proteinindholdet stadig svarer til det indholdet, der er forudsat i optimeringen. Kalibrering af vejeceller m.m. kontrolleres Optimeringer og indstillinger samt kalibrering af vejeceller m.m. kontrolleres De sidste siloer tages i brug, eller den sidste mængde udtages fra lageret. Kalibrering af vejeceller m.m. kontrolleres 15

Muligheder med Landmix Sow- Omic SowCid Pig- Omic Vit- Acid Benzoesyre Xylanase 8000G HyD BioPlus YC Calciumklorid Acid Buf Biomin Plus BBSH Smågrise X X X X X X X X Slagtesvin X X X X X X Søer X X X X X X X X X Sel-Saf Suplex Summer Landmix mineralfoder muliggør anvendelse af en række tilsætningsstoffer, uden selv at skulle håndtere varerne i foderladen. På denne side vises en række muligheder. Spørg dine Landmix Konsulent, hvis du er i tvivl om, hvilke tilsætningsstoffer, der vil give det bedste udbytte i din bedrift. Sow-Omic Sow-Omic er en speciel kombination af organiske mikromineraler, som har en veldokumenteret effekt på klovsundheden under danske forhold. (se i øvrigt side 9-10). SowCid Særlig sammensætning af glycerolbundne syrer, der virker anitbakterielt. Letter faringen. Reducerer antal dødfødte, forbedrer råmælksforsyningen og pattegrisenes vitalitet de første døgn efter fødslen. Pig-Omic til smågrise En speciel kombination af organiske mineraler, som styrker grisenes immunitet. Forsøg har vist samme effekt som veterinært zinkoxid, samt markant færre døde grise i smågriseperioden (se i øvrigt side 8). Vit-Acid Kombination af uorganiske og organiske syrer, som i deres aktive form er placeret på et calciumbaseret bærestof. Benzoesyre Organisk syre, som er godkendt til smågrise og slagtesvin. Benzoesyre giver en dokumenteret øget effektivitet og har desuden en antibakteriel virkning, der reducerer diarré. Normal dosering er 5 til 10 kg pr. tons færdigfoder til smågrise og slagtesvin. Xylanase 8000G Xylanase enzymer kan spalte uopløselige og opløselige fiberfraktioner i korn. Kornets næringsstofværdi forbedres, og der bliver en større mængde energi til rådighed. Dermed forbedres foderudnyttelsen. HyD HyD er en særlig form for D-Vitamin D, der optages til blodbanen direkte. Ved brug af HyD øges den tilgængelige mængde D-vitamin i blodbanen. Vitamin D3 har betydning for Calcium/Fosfor-balancen og -mobilisering til/fra knoglerne, for immunsystemet, og HyD i foderet er vist at kunne øge knoglestyrken. BioPlus YC Bruges traditionelt til bekæmpelse gaspustere som skyldes ukontrolleret vækst af clostridiumbakterier. Et probiotikum, som i danske og udenlandske forsøg har vist positiv effekt på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse. Også i farestalden forbedres foderoptagelsen og mælkeydelsen, hvilket betyder lavere pattegrisedødelighed og dermed flere og større grise til fravænning. Calciumklorid Sænkning af urinens ph afhjælper svage urinvejsinfektioner. Calciumklorid påvirker elektrolytbalancen i dyret og sænker dermed effektivt urinens ph. Acid Buf Specielt mineral, der kan være med til at reducere stress og mavesår. Ved fodring med meget fiberfattige blandinger vil Acid Buf kompensere for de negative effekter på mave-/tarmsundhed. Forsøg dokumenterer en øget foderudnyttelse på 3% ved brug af Acid Buf. Biomin Plus BBSH Korn, som ikke er høstet og/eller opbevaret under optimale forhold, kan have et højt indhold af skadelige toksiner, som kan give problemer i produktionen. Biomin Pus 3.E har i den forbindelse 3 virkningsmekanismer - binder, inaktivator og stimulator. Sel-Saf Sel-Saf er organisk selen, som har en lidt højere biotilgængelighed end uorganisk selen. Kombinationen af uorganisk og organisk selen kan være med til at reducere dødfødte. Suplex Summer Suplex Summer er et nyt tilskudsfoder, der indeholder vitaminer og mineraler, der er sammensat således, at effekten af kroppens naturlige antioxidanter bliver styrket og suppleret. Indholdet af elektrolytter i Suplex Summer forebygger det tab af elektrolytter, som varmestress ellers påfører grisen. 16

I produkthåndbogen på www.vitfoss.dk finder du mere produktinformation Problemløsere - Kræver ikke HACCP Piglet Saver Gives til de mindste grise efter fødsel (efter råmælk) og til skravlgrise i farestalden. Efter tildeling bliver grisene mere livskraftige, malker soen bedre og dødeligheden falder markant. MilkCaps Bruges til at stimulere tidlig foderoptagelse i diegivningsperioden og efter fravænning. Det sikrer fuld udnyttelse af pattegrisenes vækstpotentiale. Et meget højt indhold af mælkeprodukter og fremstillet med den unikke Vitacaps teknologi. Grisat Mælkeerstatning med syre og calciumformiat. Særlig velegnet til mælkefodring af tidligt fravænnede grise. Kan også anvendes med 5-10% oven på fravænningsfoderet. Dialyt Druesukkerholdigt elektrolytprodukt med vitaminer til forebyggelse og behandling af mave-/tarmforstyrrelser hos smågrise. Grynt Velsmagende jerntilskudsfoder iblandet vitaminer og mikromineraler. Tildeling de sidste 2-3 uger før fravænning styrker grisenes immunforsvar og giver bedre tilvækst efter fravænning. Mikro Suplex Mineral- og vitaminprodukt, der anvendt som haglgevær, giver tilskud af alle de vigtigste mikronæringsstoffer på én gang. Suplex d-alfa E-50000 Forsøg har påvist, at man kan reducere antallet af dødfødte ved ældre søer (3. lægssøer eller ældre) ved at give naturligt E-vitamin 1 uge før faring. De yngste, nyfravænnede grise kan ikke optage den syntetiske form af E-vitamin. Til disse grise bør bruges en naturlig kilde. Suplex E-50000/K Suplex E-50000/K/Selen indeholder E-vitamin, K-vitamin og selen, opblandet i kridt og hvedestrømel. Suplex Citronsyre Citronsyre anvendes i sobesætninger til reduktion af lette urinvejsinfektioner BioFer Varmebehandlet spagnum med højt indhold af plantefibre, som opsuger væske og fjerner skadelige bakterier/toxiner fra tarmen. Tilsat beskyttede mikromineraler og betain. En god mave-/ tarmstabilisator. StrøPlus StrøPlus er et biprodukt fra pektinfremstilling. Produktet har et meget højt fiberindhold og strøs direkte på gulvet, hvor grisene kan rode. StrøPlus er fugtabsorberende, så det udtørrer stibunden og øger hygiejnen. SowFix Indeholder let tilgængelig energi, protein og E-vitamin til søer, som har et ekstra behov i perioder omkring løbning og faring. Indeholder Micro Aid, som dokumenteret giver færre dødfødte. Sow Stimul For at undgå problemer med negativ energibalance ved fravænning anvendes Sow Stimul. Bl.a. reproduktionshormonerne påvirkes og derved forbedres produktiviteten ved de efterfølgende kuld. Suplex Summer Suplex Summer er et nyt tilskudsfoder, der indeholder vitaminer og mineraler, der er sammensat således, at effekten af kroppens naturlige antioxidanter bliver styrket og suppleret. Indholdet af elektrolytter i Suplex Summer forebygger det tab af elektrolytter, som varmestress ellers påfører grisen. Kani-Stopp Pulver Kani-Stopps aktive indholdsstoffer sænker grisens aktivitets- og aggressionsniveau Kani-Stopp Spray Sprøjt Kani-Stopp Spray på halerne ved begyndende tegn på halebid for at modvirke yderligere halebidning. Gly Cid Dry Glycerolbundne syrer, virker antibakterielt mod flere bakterier, og kan dermed have en gavnlig effekt på smågrisene ved fravænning. Gly Cid Dry indholder smørsyre, som dokumenteret forbedrer foderudnyttelse og tilvækst i smågriseproduktionen Suplex Toxinbinder Mineralsk foderblanding, med dokumenteret effekt. Anvendes hvis der er mistanke om toxiner i foderet. 17

Foderforbrug Det er nødvendigt at kende svinenes samlede foderforbrug for at kunne disponere råvareindkøbet. Nedenstående tabel kan benyttes som udgangspunkt. Landmixkonsulenten kan altid udarbejde aktuel oversigt over råvareforbrug udfra den givne fodringssituation i netop din bedrift. Det gør råvaredisponeringen lettere. Landmixkonsulenten kan beregne dit råvarebudget Forbrug af so- og smågrisefoder NB) Sofoder (4½ ugers fravænning, 30 grise pr. årsso)* Pr. so Pr. prod. gris Ca. Landmix-forbrug v/1000 søer *** Diegivningsfoder 700 FEso 18 tons Drægtighedsfoder 775 FEso 26 tons Sofoder i alt pr. år 1475 FEso 50 FEso Smågrisefoder: Fravænningsfoder (2730) 5 FEsv 30 tons Smågrisefoder 10-15 kg 10 FEsv 17 tons Smågrisefoder 15-30 kg** 30 FEsv 38 tons I alt foder pr. prod. gris (30 kg) 95 FEsv * Ved ændring af fravænningsalderen med ± 1 uge regnes med ± 80 FEso sofoder pr. årsso og ± 4 FEso sofoder pr. produceret gris, ved ± 1 gris pr. årsso med ± 2,5 FEso sofoder pr. produceret gris. ** Ved ændring af afgangsvægten på ± 1 kg tillægges/fratrækkes 2 FEsv pr. kg. *** Ved 1900 ton korn, 450 ton afskallet sojaskrå, 50 ton fedt og 40 ton fiskemel. Forbrug af slagtesvinefoder Pr. gris Ca. Landmix-forbrug v/10.000 slagtesvin *** 30-55 kg * 25 kg tilvækst à 2,40 FEsv pr. kg 60 FEsv 18 ton 55-105 kg ** 50 kg tilvækst à 2,90 FEsv pr. kg 145 FEsv 42 ton I alt i perioden 30-105 kg 75 kg tilvækst à 2,80 FEsv pr. kg 205 FEsv 60 ton * Ved ændring af indsættelsesvægten regnes med ± 2,0 FEsv pr. kg. Ved ændringer i afgangsvægten med ± 2,8 FEsv pr. kg. Ved ± 0,1 FEsv pr. kg tilvækst fratrækkes/tillægges 2 FEsv pr. gris. ** Ved ændring af indsættelsesvægten regnes med ± 2,8 FEsv pr. kg. Ved ændring af afgangsvægten med ± 3,2 FEsv pr. kg. Ved ± 0,1 FEsv pr. kg tilvækst fratrækkes/tillægges 5 FEsv pr. gris. *** Ved 1475 ton korn, 410 ton afskallet sojaskrå og 10 ton fedt. 18

Foder-/vækstkurve FEsv/dag Løbning 12,0 10,0 8,0 6,0 Implantation Foderkurve søer Huldvurdering Huldvurdering Faring Huldjustering Fostervækst Foster fedtdepot Fosterudvikling Yverudvikling Overgangsfodring Sow Cid Colostrum Fravænning Laktation Mælkeydelse Min. soens vægttab Mælk sammensætn. Fordøjelse, Stråfoder Væskeoptag Goldning Løbning Brunst Ægløsning Flushing Gylte Magre (1+2) Normal (3) Fede (4) 4,0 2,0 0,0 5 6 2 3 4 1/3 3 5 3/4 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 112 119 126 133 140 147 Foderkurven er vejle dende. Det er vigtigt at fodre soen efter huld. Huldvurdering skal foretages af en rutineret person, og kan udføres manuelt ved fysisk at trykke/mærke på soens hofter/ribben/ ryg, samt ved hjælp af en rygspækscanner. Specielt i diegivnings perioden er det vigtigt med hyppige justerin ger. Undgå evt. foderstigninger i weekender, for at sikre at soen ikke fodres i stå. Huldvurdering Mager(1): Hofteben og rygrad fremtræder markant. Tynd (2): Hofteben og rygrad kan ses. Middel (3): Hofteben og rygrad kan mærkes via et let håndtryk. Fed (4): Hofteben og rygrad er helt skjult. Rygspæktykkelse hos: Polte: 12-18 mm på løbetidspunktet. Drægtige søer: 15-20 mm. Diegivende søer: 14-18 mm ved fravænning. (Kilde: VSP, huldvurdering) 19

Foderkurve - GainMax Fremtidens værktøj til vækstmanagement Til grise 7-100 kg GainMax_ 1000 Vægt Gennemsnitlig Uge Start Slut Tilvækst, g/dag Foderopt, FEsv/dag Foderudn., FEsv/kg tilv. 1 7,0 8,8 250 0,45 1,80 Frav. 2 8,8 11,0 325 0,50 1,50 3 11,0 13,9 410 0,65 1,55 4 13,9 17,4 500 0,85 1,70 Bl. 2 5 17,4 21,6 600 1,10 1,80 6 21,6 26,5 700 1,35 1,90 Bl. 3 7 26,5 32,0 790 1,70 2,15 8 32,0 38,3 890 2,00 2,20 9 38,3 45,2 995 2,40 2,40 10 45,2 52,6 1060 2,70 2,50 Ung svin 11 52,6 60,2 1080 2,85 2,60 12 60,2 67,6 1060 2,85 2,65 13 67,6 74,9 1040 2,85 2,70 14 74,9 82,0 1015 2,85 2,80 15 82,0 89,0 1000 2,85 2,85 16 89,0 95,9 980 2,85 2,90 17 95,9 102,6 960 2,85 2,95 Slutblanding 18 102,6 109,2 940 2,85 3,00 19 109,2 115,6 920 2,85 3,05 20 115,6 121,9 895 2,85 3,15 21 121,9 128,0 875 2,85 3,25 Gennemsnit for perioden Tilvækst, g/dag Foderopt, FEsv/dag Foderudn., FEsv/kg tilv. 7-30 kg 511 0,94 1,85 30-110 kg 1008 2,72 2,70 7-110 kg 803 2,03 2,53 Scan koden og lær mere om GainMax Hvorfor bruge GainMax? 20 Når du anvender GainMax i din besætning giver det dig mulighed for: Realtime oplysninger om tilvækst fra uge til uge Hurtig svar på evt. ændringer i foderstrategi eller management Dokumentation om dine mål realiseres, Inddragelse af og motivation for dine medarbejdere Hurtigere overblik Med GainMax er det blevet tydeligt hvor stor sammenhæng der er mellem en stabilt, høj daglig tilvækst og en god foderudnyttelse. Denne viden skal bruges til at optimere fodringsstrategier, men i høj grad også den øvrige management, med det ultimative mål at øge indtjeningen i dansk svineproduktion. 20

Tommelfingerregler Nødprocedurer - Erstatningskomponenter For at minimere en skævvridning i næringsstofindhold ved ombytning af råvarer, kan der ombyttes efter nedenstående retningslinjer: Korn: 3% byg: kan ombyttes med 2% hvede + 1% havre. 20% byg: kan ombyttes med 0,5% sojaskrå + 19,5% hvede (+ 2 FEsv pr.100 kg). 25% hvede: kan ombyttes med 24% byg + 1% fedt. Rug kan ombyttes med hvede. Majs: 20% majs: kan ombyttes med 19% hvede og 1% fedt. Svine-/vegetabilsk fedt: 1% fedt/olie + 1% sojaskrå erstattes af 2% hvede (-2FEsv/hkg) Fiskemel: 1% fiskemel + 1% korn: kan ombyttes med 2% sojaskrå. Sojaproteinkoncentrat: 1% sojaproteinkoncentrat: kan ombyttes med ca. 1% sojaskrå. Rapskage d.l.: 10% rapskage d.l.: kan ombyttes med 4% sojaskrå + 6% korn. Solsikke: 10% solsikkeskrå: kan ombyttes med 7% sojaskrå + 3% korn. Vedr. andet råprotein-/vandindhold VSP s kornanalyser for høsten 2014 Vårbyg 2014: (1,06 FEsv/kg) Basis: 8,7% råprotein (i varen) 0,28% fosfor (total) (i varen) Vinterbyg 2014: (1,03 FEsv/kg) Basis: 8,3% råprotein (i varen) 0,27% fosfor (total) (i varen) Hvede 2014: (1,15 FEsv/kg) Basis: 8,4% råprotein (i varen) 0,26% fosfor (total) (i varen) Rug 2014: (1,10 FEsv/kg) Basis: 6,8% råprotein (i varen) 0,25% fosfor (total) (i varen) Havre 2014: (0,85 FEsv) Basis: 9,1% råprotein (i varen) 0,31% fosfor (total) (i varen) Råprotein i korn: 1% mindre råprotein i korn: hæves blandingens sojaskrå med 2% Vandindhold i korn: (basis 15%) 3% mere vandindhold i korn: sænkes sojaskrå med 0,5% Kontakt din Landmixkonsulent og få optimeret din foderrecept mere præcist. Vedr. betydningen af den første begrænsende aminosyre 5% underindhold betyder Smågrise 7-25 kg Slagtesvin 25-95 kg Daglig tilvækst, g - 14-15 Øget foderforbrug, FE/kg tilvækst 0,04 0,05 Kødprocent, procentenhed - - 0,3 21

VSP Normer Dyregruppe Primefeed Smågrise Slagtesvin Kg 6-9 9-15 9-30 15-30 20-45 30-45 30-55 45-65 55-75 55-105 65-105 75-105 30-105 45-105 65-110 Uger 3-5 5-8 5-11 Kødprocent* 1 Gram standardiseret fordøjeligt pr. FEsv/so (tal med kursiv er skånenorm) Lysin 11,0 10,0 10,5 10,0 10,5 10,5 9,4 8,5 8,3 7,7 7,4 7,2 7,0 6,9 Methionin 3,5 3,2 3,4 3,2 3,4 3,4 2,8 2,6 2,5 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 Methionin + cystin 5,9 5,4 5,7 5,4 5,7 5,7 5,3 4,9 4,8 4,5 4,4 4,3 4,2 4,2 Treonin 6,7 6,1 6,4 6,1 6,4 6,4 5,9 5,4 5,4 5,1 4,9 4,8 4,7 4,8 Tryptofan 2,2 2,0 2,1 2,0 2,1 2,1 1,88 1,70 1,66 1,54 1,48 1,44 1,40 1,38 Valin 7,4 6,7 7,0 6,7 7,0 7,0 6,3 5,7 5,6 5,2 5,0 4,9 4,7 4,7 Råprotein, minimum 150 137 144 137 144 146 140 130 127 120 115 112 109 108 Råprotein, maksimum 158 145 152 145 154 156 Mineraler / enheder pr. FEsv Calcium g 7,0 8,5 7,0 8,5 8,5 8,0 7,5 7,0 7,0 7,0 7,0 6,5 6,5 Ca. v/fytase tilsat g 6,5 8,0 6,5 8,0 8,0 7,5 7,0 6,5 6,5 6,5 6,5 6,0 6,0 Anbef. totalt fosfor v. 100/200% fytase g 5,2/4,9 4,4/4,1 Ford. fosfor 1) g 3,3 3,2 3,1 3,0 2,8 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 Natrium g 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klorid g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Kalium g 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Magnesium g 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Jern 2) ved smågrise mg 150 150 150 150 80 80 80 80 80 80 80 80 Kobber mg 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 Mangan mg 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 Zink mg 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Jod mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Selen mg 0,35 0,35 0,35 0,35 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Vitaminer / enheder pr. FEsv A-vitamin i.e. 8000 5000 5000 5000 4000 4000 4000 4000 4000 4000 4000 4000 D3-vitamin i.e. 800 500 500 500 400 400 400 400 400 400 400 400 Alfa.tokoferol (E-vit.) mg 130 130 130 130 36 36 36 36 36 36 36 36 K3-vitamin mg 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 B1-vitamin mg 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 B2-vitamin mg 4 4 4 4 2 2 2 2 2 2 2 2 B6-vitamin mg 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 B12-vitamin mg 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 Niacin mg 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 Biotin mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 D-Pantothensyre mg 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 Folinsyre mg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 22

VSP Normer Polte 30-65 kg Polte/løbestald Polte 30-105 kg Polte 65-105 kg Polte >105 kg Søer Diegiv. Løbestald Drægt. (FEso) 6,6 6,0 5,0 4,0 6,6 5,0 3,3 2,1 1,9 1,6 1,6 2,1 1,6 1,6 4,0 3,5 3,2 3,2 4,0 3,2 3,2 4,3 4,0 3,3 3,0 4,3 3,3 3,0 1,3 1,2 1,0 1,0 1,3 1,0 1,0 5,0 4,2 3,8 3,5 5,0 3,8 3,5 110 100 95 90 110 95 90 (FEso) 8,0 7,0 7,0 7,0 8,0 7,0 7,0 7,5 6,5 6,5 6,5 7,5 6,5 6,5 4,8/4,4 * 4,8/4,4 * 3,8/3,4 2,7 2,5 2,3 2,0 2,7 2,3 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 80 80 80 80 80 80 80 6 6 6 6 6 6 6 40 40 40 40 40 40 40 100 100 100 100 100 100 100 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 8000 4000 4000 8.000 8.000 8.000 8.000 800 400 400 800 800 800 800 36 36 36 36 150 36 36 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 5 2 2 5 5 5 5 3 3 3 3 3 3 3 0,0 2 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 20 20 20 20 20 20 20 0,2 0,05 0,05 0,2 0,2 0,2 0,2 15 10 10 15 15 15 15 1,5 0 0 1,5 1,5 1,5 1,5 1) Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere end normen angiver. Det anbefales at fortsætte med tilsætning af fytase i fravænningsfo der også, når der er tilsat ekstra zink. Ved den nyeste, meget effektive generation af fytase, som Vitfoss anvender, findes der doku mentation for, at det ikke er nødvendigt at øge inholdet af ford. fosfor ved brug af terapeutisk ZinkOxid) 2) Heraf mindst 100 mg letopløseligt jernsalt. NB På disse sider vises de danske næringsstofnormer til alle dyregrupper i svineproduktionen. Disse normer er fastlagt ud fra et ønske om den billigst mulige opfyldelse af dyrenes minimale behov, med bedst mulige produktivitet i besætninger der præsterer som gennemsnittet af danske besætninger, Normerne revideres løbende, som der kommer ny viden til, eller som prisrelationerne i markedet ændrer sig. For nogle af de her angivne næringsstoffer, afviger praksis i markedet af forskellige grunde: E-vitamin: kan med fordel tildeles i højere doser end de her angivne, idet E-vitamin er et forholdsvis billigt vitamin med antioxidant effekt på celleniveau. E-vitamin tilsættes ofte ved introduktion af korn af ny høst, for at forebygge såkaldt friskkornsforgiftning B12-vitamin: er bl.a. vigtigt for produktionen af blod, og kan være med til at forebygge blodmangel. Cholinchlorid: findes der ikke nogen dansk norm for. Cholinchlorid tilsættes oftest for at mindske forekomsten af såkaldte svømmere. I Danmark tilsættes ofte 250-500 mg/kg. Kobber: har i mange år været kendt for at have antimikrobielle egenskaber. I dag er der af miljøhensyn en lovgivningsmæssig begrænsning på maksimalt indhold af kobber i foder til svin på 170 mg/kg til grise indtil 12 ugers alderen, mens det maksimale indhold for øvrige dyregrupper er 25 mg/kg. Da der er et vist naturligt indhold af kobber i de fleste råvarer, betyder det at det tilsatte indhold af kobber typisk vil være 160 mg/kg til smågrise og 15 mg/kg til øvrige dyregrupper Zink: har ligesom kobber positiv indflydelse på mave/ tarmsundheden, og kan i meget høje doser (til smågrise i 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg fra zinkoxid) bruges terapeutisk, med recept. I dag er der af miljøhensyn en lovgivningsmæssig begrænsning på maksimalt indhold af zink i foder til svin på 150 mg/kg. Da der er et vist naturligt indhold af zink i de fleste råvarer, betyder det at det tilsatte indhold af zink typisk vil være 120 mg/kg. Ved brug af en blanding fra 20-30 kg kan vitamin E reduceres til samme niveau, som er gældende for slagtesvin. De 130 mg (som d-alfa-tokoferol) pr. FEsv er dokumenteret i perioden 6-20 kg. * VSP angiver ikke noget minimumsindhold af total fosfor til disse dyregrupper. Kødprocent * 1 : Ved ønske om øget kødprocent, øges protein og aminosyre med 4 % 23

Landmixkonsulenter Jylland Vest og Midt Henrik Mikkelsen Mobil: 6154 7666 E-mail: hmk@vitfoss.dk Jylland Syd og Fyn Berit Frost Mobil: 4023 9011 E-mail: bfj@vitfoss.dk Jylland Vest og Limfjord Flemming B. Laursen Tlf.: 3368 5770 Mobil: 2025 0638 E-mail: fbl@vitfoss.dk Jylland Nord Martin Thorup Andreasen Tlf.: 3368 5768 Mobil: 3092 3787 E-mail: mtn@vitfoss.dk Jylland Øst Kim Juhlin Tlf.: 3368 5773 Mobil: 3058 5522 E-mail: kju@vitfoss.dk Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Bo Vedel Gormsen Tlf.: 3368 5648 Mobil: 2161 4575 E-mail: bvg@vitfoss.dk Landmix Maj 2015 Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Søren Bossen Tlf.: 3368 5772 Mobil: 5176 5988 E-mail: srb@vitfoss.dk 6300 Gråsten Tlf: 3368 5600 Fax: 3368 8635 E-mail: salgsinfo@vitfoss.dk www.vitfoss.dk