Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013
Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser uden brug af filmholder Vinkelhalveringsteknik anvendes på Tandlægeskolen kun, hvis parallelteknik ikke kan gennemføres, eller hvis parallelteknik ikke vil gengive det ønskede.
Vinkelhalveringsteknik Er karakteriseret ved: at billedreceptoren anbringes i direkte kontakt med kronen af den tand/de tænder, der skal undersøges at billedreceptoren fastholdes i denne position af patientens finger strålebundtet er rettet vinkelret mod den linje, som halverer vinklen mellem tandens og receptorens længdeakser.
Vinkelhalveringsteknik Er specielt egnet til: friprojektion af de tre rødder på overkæbemolarer palatinale rod mesio-faciale rod disto-faciale rod gengivelse af apeks på meget lange tænder gengivelse af et stort knogleområde omkring apeks (vigtigt for at afgrænse større apikale forandringer)
Vinkelhalveringsteknik Vil ofte være mere behagelig end parallelteknik for: børn med pladsproblemer (i perioden med permanente tænder i børnekæber), da den ikke kræver brug af filmholder, som optager plads patienter uden tænder, da det kan være ubehageligt at tygge sammen på bid-delen af filmholderen med tandløse gummer.
Vinkelhalveringsteknik Billedreceptoren placeres i direkte kontakt med tandens orale del, og centralstrålen skal rettes vinkelret mod den linje, der halverer vinklen ml. tandens og receptorens længdeakser (den røde linje).
Vinkelhalveringsteknik Resulterer almindeligvis i: Isometrisk gengivelse Ortoradial gengivelse God skarphed Distorsion
Isometrisk gengivelse Herved forstås, at den længde tanden har på billedet, også er den længde, tanden har i virkeligheden. 25 mm At kunne fastsætte en tands længde ud fra et røntgenbillede er vigtigt i forb. med rodbehandling.
Isometrisk gengivelse Hvis vinklingen af tubus ikke er vinkelret på vinkelhalveringslinjen, vil optagelsen ikke blive isometrisk. Hvis tubushældningen er for stor (for stejl), vil tanden blive afbildet kortere, end den er i virkeligheden 18 mm
Isometrisk gengivelse Hvis vinklingen af tubus ikke er vinkelret på vinkelhalveringslinjen, vil optagelsen ikke blive isometrisk. Hvis tubushældningen er for lille (for flad), vil tanden blive afbildet længere, end den er i virkeligheden 32 mm
Ortoradial gengivelse Opnås hvis strålebundtet centreres vinkelret på tændernes approksimalrum og betyder, at nabotænders approksimalflader skydes fri af hinanden. Frie approksimalflader Overlappende approksimalflader
God skarphed Skarpheden vil almindeligvis være god, da tand og receptor er i direkte kontakt med hinanden særligt i tandkroneområdet. Direkte kontakt ml. objekt og billedreceptor giver stor skarphed
Distorsion Distorsion (fortegning) vil altid forekomme og kan give anledning til besværlig billedtolkningen Distorsionen ses bl.a. ved, at tandens krone-rod-forhold fremstår kraftigt forvrænget og ved, at der er stor indbyrdes afstand på præmolarers og molarers faciale og orale cuspides.
Distorsion På molarer i overkæben, som har tre rødder, vil distorsionen også vise sig ved: korte faciale rødder og palatinale rødder af normal længde stor forskel på afbildningen af toppen af den faciale og orale marginale knogle i forhold til tandens emaljecement-grænse.
Distorsion Forskel i distorsion på en periapikal opt. gennemført med vinkelhalveringsteknik og parallelteknik. Vinkelhalveringsteknik: Stor distorsion, da krone-rod-forholdet er fortegnet, og der er stor indbyrdes afstand mellem de faciale og palatinale cusp-toppe. Desuden er den marginale knogle ikke placeret naturtro i forhold til tændernes emalje-cement-grænse. Parallelteknik: Tænderne gengives med forstørrelse (ca. 2-5 %) men med minimal distorsion, idet der er naturtro gengivelse af krone-rod-forholdet samt lille indbyrdes afstand mellem de faciale og palatinale cusp-toppe samt en naturtro placering af den marginale knogle i forhold til tændernes emalje-cement-grænse.
Centrering af centralstrålen Vinkelhalveringslinjen, som der skal centreres mod, er usynlig, så derfor anvendes almindeligvis en standardindstilling af patient og tubus Usynlig Standardindstillingen af patienten tager udgangspunkt i, at patienten sidder ret op-og-ned i stolen Ved optagelser i overkæben benyttes Hovedstilling I Ved optagelser i underkæben benyttes Hovedstilling II.
Hovedstilling I - til optagelser i overkæben Patientens hoved placeres, så en linje trukket fra næsefløjen til midten af det ydre øre er vandret
Hovedstilling II - til optagelser i underkæben Patientens hoved placeres, så en linje trukket fra mundvigen til midten af det ydre øre er vandret
Hovedstilling I og II For at fastholde den nødvendige hovedstilling skal stolens nakkestøtte indstilles, så den støtter patientens nakke optimalt. Indstilling af nakkestøtte
Fastholdelse af billedreceptoren Billedreceptoren skal placeres bagved og i direkte kontakt med den tand/de tænder, som skal undersøges Billedreceptoren holdes på plads af patientens pegeeller tommelfinger.
Centralstrålen Strålebundtet skal ramme vinkelret på vinkelhalveringslinjen mellem tandens og receptorens længdeakser.
Centralstrålen Vinklingen af centralstrålen/tubus vil variere for de forskellige tandgrupper. Vinklen angives i forhold til horisontalplanet. Tænder Vinkel 8,7,6 + 6,7,8 +30 0 5,4 + 4,5 +40 0 3 + 3 +50 0 2,1 + 1,2 +45 0 2,1 1,2-25 0 3-3 -20 0 5,4 4,5-15 0 8,7,6 6,7,8-5 0 Vinklerne er kun gældende, hvis pt. sidder ret op-og-ned med hovedet i Hovedstilling I eller II. Vinklerne kan altså ikke bruges på en liggende patient. Dette skema vil hænge på væggen i røntgenrummet, så det er ikke nødvendigt at huske vinklerne
Positioneringsteknik Billedreceptoren skal placeres: lodret til incisiv- og hjørnetandsoptagelser vandret til præmolar- og molaroptagelser i direkte kontakt med tandkronerne og slimhinden oralt for rødderne Den rektangulære tubus skal drejes, så den har samme lodrette/vandrette orientering som receptoren.
Overkæbeincisiver Ca. 3 mm af receptorens kant skal være synlig neden for tandkronerne. Tubus vinkles ca. +45 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende midt på næseryggen. 45 0
Overkæbehjørnetænder Ca. 3-4 mm af receptorens kant skal være synlig neden for tandkronen. Tubus vinkles ca. +50 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ud for approksimalrummet mellem hjørnetanden og første præmolar i højde med næsefløjen. 50 0
Overkæbepræmolarer Ca. 3 mm af receptorens kant skal være synlig neden for tandkronerne. Tubus vinkles ca. +40 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ud for mundvigen i højde med næsefløjen. 40 0 Hvis det er svært at skaffe plads til receptoren, kan det øverste hjørne ombukkes, hvis der anvendes film, eller en vatrulle kan placeres mellem receptor og tænder, så receptoren kommer længere ind mod ganen, hvor der almindeligvis er mere plads.
Overkæbemolarer Ca. 2 mm af receptorens kant skal være synlig neden for tandkronerne. Tubus vinkles ca. +30 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ca. 1 cm bagved ydre øjenkrog i højde med næsefløjen. 30 0
Underkæbeincisiver Ca. 5 mm af receptorens kant skal være synlig over tandkronerne. Tubus vinkles ca. -25 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ud for hagens midte ca. 1 cm over underkæbens nedre kant. 25 0 Hvis det er svært at skaffe plads til receptoren, kan der foretages et længdeforløbende ombuk, hvis der anvendes film, ellers må en mindre størrelse receptor vælges.
Underkæbehjørnetænder Ca. 5 mm af receptorens kant skal være synlig over tandkronen. Tubus vinkles ca. -20 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende midt for hjørnetanden eller lidt mesialt herfor og ca. 1 cm over underkæbens nedre kant. 20 0 Hvis det er svært at skaffe plads til receptoren, er det bedre at placere den mere skråt i forhold til tanden end at den buer.
Underkæbepræmolarer Ca. 2 mm af receptorens kant skal være synlig over tandkronerne. Tubus vinkles ca. -15 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ud for mundvigen ca. 1 cm over underkæbens nedre kant. 15 0
Underkæbemolarer Ca. 2 mm af receptorens kant skal være synlig over tandkronerne. Tubus vinkles ca. -5 0, og centralstrålen rettes mod et punkt beliggende ca. 2 cm foran kæbevinklen og ca. 1 cm over underkæbens nedre kant. 5 0
Færdige optagelser Digitale billeder monteres almindeligvis i en digital ramme, der ca. passer med antallet af optagelser.
Slut