Arbejdsmarkedsstyrelsen har i høring af 7. februar 2003 fremlagt følgende lovforslag for Landsarbejdsrådet:

Arbejdsmarkedsstyrelsen Blegdamsvej 56 2100 København Ø 19. februar 2003 j.nr.0666-0045 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i høring af 7. februar 2003 fremlagt følgende lovforslag for Landsarbejdsrådet: Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Forslag til Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Lov om fleksydelse, Lov om social service, Lov om individuel boligstøtte, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (loft over kontanthjælp, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love I det følgende gøres rede for bemærkninger til lovforslagene fra lønmodtagersiden (LO, FTF og AC) og arbejdsgiversiden (DA, LH og SALA) i Landsarbejdsrådet. Der fremsendes selvstændigt høringssvar fra de kommunale parter. *HQHUHOOHEHP UNQLQJHU Det er lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering, at der med det fremlagte lovforslag nu sker en nødvendig tilpasning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats, som sætter den enkelte i centrum ud fra hensynet til den lediges behov, snarere end om den ledige er forsikret eller ej. Lønmodtager og arbejdsgiversiden lægger vægt på at få fastsat bestemmelser i den arbejdsmarkedspolitiske lovgivning, der kan sikre, at alle arbejdsmarkedsparate uanset de modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp er omfattet af et ensartet regelgrundlag. En harmonisering af reglerne omfatter visitation, kontaktforløb, formidling, aktive tilbud samt

2 rådigheds- og sanktionsregler. Reglerne for kommunernes og Arbejdsformidlingens opgavevaretagelse bør være ens. Det er ligeledes lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering, at uanset der er en gruppe af ydelsesmodtagere, for hvem vejen ind på arbejdsmarkedet er længere end for andre, bør ambitionen for en indsats være et klart mål om indtræden på arbejdsmarkedet. )RUVODJWLOORYRPHQDNWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU I formålsbeskrivelsen mangler der en beskrivelse af opkvalificeringsindsatsen. Der bør i 1, nr. 3 tilføjes: bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt ±EODYLDRSNYDOLILFHULQJ± at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie. Familiesammenførte til flygtninge og indvandrere, der ikke er berettiget til ydelse (selvforsørgende), kan også have behov for en arbejdsmarkedspolitisk indsats. Disse personer er efter 3 års ophold ikke omfattet af integrationsloven, men ville såfremt de modtog en offentlig forsørgerydelse være omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden skal derfor anbefale, at det til målgruppedefinitionerne i 2 tilføjes, at målgruppen også kommer til at omfatte familiesammenførte for så vidt angår mulighederne for tilbud efter kapitlerne 9 (Vejledning- og opkvalificering), 10 ( Virksomhedspraktik), 11 (Ansættelse med løntilskud) og 96 (Opkvalificering ved ansættelse). Der anvendes to forskellige begreber i forbindelse med opgørelsen af tidspunkter for minimumskontakt. For forsikrede ledige anvendes sammenlagt ledighed og for kontanthjælpsmodtagere anvendes sammenhængende ledighed. Anvendelsen af to forskellige begreber skaber forvirring og usikkerhed omkring opgørelsesmetoden, og der bør derfor ske en harmonisering heraf. Det fremgår af 13, at det ved CV-samtalen skal aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes. Efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse bør det tillige ved samtalen klarlægges, hvordan personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. VWN Det fremgår, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinier for, hvornår produktion og afsætning anses for konkurrenceforvridende efter inddragelse af de kommunale organisationer.

3 Lønmodtager- og arbejdsgiversiden foreslår, at der i forbindelse med fastsættelsen af retningslinierne bør indhentes en udtalelse fra Beskæftigelsesrådet. RJ Da en målrettet opkvalificering ofte forudsætter en forudgående kvalificeret vejledning, finder lønmodtager- og arbejdsgiversiden det uhensigtsmæssigt, at vejledning udover 2 uger medregnes i de 6 ugers uddannelse i det første ledighedsår. RJVWN Det er lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering, at gruppen af revalidender under 25 år i uddannelsesforhold på virksomheder ikke er indtænkt i de tre nye redskaber. Af lovforslaget fremgår det, at revalidender under 25 år i et uddannelsesforhold på en virksomhed kun kan ansættes med løntilskud, hvis de har børn eller har tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. 48, stk. 4. Det indebærer, at revalidender under 25 år uden børn eller tidligere arbejdsmarkedstilknytning og som er i uddannelsesforhold på en virksomhed LNNH kan ansættes med løntilskud. Hvis denne gruppe med lovforslaget skal indplaceres under redskaberne virksomhedspraktik og vejledning/opkvalificering, vil de imidlertid ikke som øvrige elever og lærlinge blive betragtet som ansatte, jf. 40. VWN I henhold til Integrationsaftalen skal tillidsrepræsentanten eller en repræsentant for medarbejderne inddrages uanset varighed. Af den politiske aftale om Flere i arbejde fremgår det, at det forud for ansættelse med løntilskud og forud for forløb med virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion af mere end 13 ugers varighed skal fremgå, at virksomheden har drøftet spørgsmålet med repræsentanter for de ansatte. I lovforslaget er gengivet teksten fra den politiske aftale. Det fremgår dog af bemærkningerne til stk. 1, at der generelt skal ske en dialog med medarbejderne ved fastsættelse af virksomhedens politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik. Der bør være overensstemmelse mellem ordlyden i Integrationsaftalen og i teksten i lovforslaget. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden anbefaler, at lovteksten følger Integrationsaftalen. I den overordnede beskrivelse af virksomhedspraktik (s. 41) mangler beskrivelse af medarbejderinddragelse. RJD Det er lønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse, at der bør gælde de samme regler for anvendelsen af løntilskud uanset om det finder sted hos offentlig eller privat virksomhed. Det gælder regler om merbeskæftigelse, konkurrenceforvridning og varighed, herunder eventuelle krav om uddannelse og ordinær beskæftigelse ved løntilskud af en vis varighed. Det er ligeledes lønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse, at der ved afgørelser om opfyldelse af merbeskæftigelseskravet ved løntilskud skal anvendes samme definition af en virksomhed i både den offentlige og private sektor. Efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering bør en

4 virksomhed defineres som arbejdssteder og ikke et større ansættelsesområde som f.eks. hele kommunen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at størrelsen af løntilskud ved ansættelser i private virksomheder kan variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats personen i løntilskud kan bidrage med. Derimod ydes der en offentlig arbejdsgiver et fast løntilskud på 100 kr. pr. time. Der er 3 satser for løntilskud ved ansættelser hos private virksomheder, nemlig 20, 35 og 55,77 kr. pr. time. Det er lønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse, at den forhandlingsmodel, der alene indføres ved løntilskudsansættelser i private virksomheder, af virksomhederne vil blive oplevet som bureaukratisk og besværlig og næppe i sig selv vil fremme anvendelsen af løntilskudsansættelser hos private arbejdsgivere. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden vil derfor foreslå, at det mest praktiske og lettest administrerbare vil være, at operere med faste satser alt efter formålet med løntilskudsansættelserne, således at der for forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ydes et fast løntilskud på 55,77 kr. pr. time, ved voksenlærlingeforløb 35 kr. pr. time og i forbindelse med ansættelse af personer, der modtager pension (skånejob) 20 kr. pr. time. Det bør være muligt efter en konkret vurdering at unge under 30 år efter 6 måneders ledighed kan indgå i jobrotationsforløb. Ved bestemmelserne i 96 gives der mulighed for, at der til personer uden løntilskud kan ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af ansatte. Det fremgår af bemærkningerne, at det er kommunerne og AF, der finansierer udgiften. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden finder, at det klart af bemærkningerne bør fremgå, at udgiften til køb af uddannelse finansieres af kommunen og AF også ved køb af uddannelser, der normalt finansieres inden for AUF-rammen, og at de gennemførte aktiviteter supplerer den ordinære AUF-aktivitet. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden finder det fornuftigt, at parternes mulighed for at anvise særlige løn- og arbejdsvilkår nu implementeres som et egentligt redskab og skrives ind i lovteksten i 96, stk. 2 nr. 5. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden finder det ligeledes helt afgørende, at det også indskrives i lovteksten, at arbejdsgiveren kun betaler løn for det antal timer, den enkelte arbejder på virksomheden, jf. bemærkninger i den politiske aftale om "Flere i arbejde" pkt. 6 om enkle og aktive tilbud. Det er endvidere lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering, at 96, stk.2 nr. 5 ikke kun bør omfatte flygtninge og indvandrere, men alle omfattet af målgrupperne, der defineres i lovforslagets 2, nr. 2 og 3 (kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere) med manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, jf. integrationsaftalen".

5 M Bemyndigelsen til ministeren er alt for generel. En sådan findes ikke i den nuværende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det bør fremgå, at Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen efter udtalelse fra Beskæftigelsesrådet. Det er væsentligt, at Landsarbejdsrådet eller Beskæftigelsesrådet - bliver inddraget i fastsættelsen af retningslinier for og udmøntningen af 30 mio. kr. puljen til samarbejdsaktiviteter mellem AF og kommunerne (s. 34). )RUVODJWLO/RYRPDQVYDUHWIRUVW\ULQJHQDIGHQDNWLYHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV *HQHUHOOHEHP UNQLQJHU Det er lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering, at der med lovforslaget gives beskæftigelsesministeren vidtrækkende og generelle bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden finder, at det af bemærkningerne bør fremgå tydeligere, hvordan beskæftigelsesministeren nærmere vil anvende bemyndigelsesbestemmelserne. Det bør ligeledes slås fast, at beskæftigelsesministeren forud for fastsættelsen af regler efter 5, 13a, 18a, 24, 24a, 25, 26 og 35 bør indhente Beskæftigelsesrådets udtalelse. Det fremgår af bemærkningerne side 15, at der for så vidt angår særlige målgrupper gives mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud på tværs af regioner, herunder via landsdækkende rammeaftaler og samarbejdsaftaler. Efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering er det væsentligt, at udgangspunktet for landsdækkende rammeaftaler netop er et relevant landsdækkende udgangspunkt, og at Beskæftigelsesrådet inddrages i en vurdering af eventuelle landsdækkende målgrupper. Herudover bør det være de regionale prioriteringer, der fastlægger beskæftigelsesindsatsen regionalt. %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU Lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden opfordrer til, at der gælder de samme regler for inddragelse af andre aktører i kommunerne som hos AF. Det bør derfor fastslås, at kommuner kun kan lade andre aktører gennemføre det individuelle kontaktforløb efter kapitel 6a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvis opgaven har været i udbud i overensstemmelse med reglerne om udbudsforretninger.

6 Beskæftigelsesrådets formål fastsættes alene til at være et råd, der rådgiver ministeren i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette formål afspejler ikke formuleringen i den politiske aftale, hvor Beskæftigelsesrådet er tiltænkt en mere overordnet rådgivende funktion, jf. Flere i arbejde, pkt. 9. Formålsbestemmelsen i 27 bør efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering derfor ændres og indledes med Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken og til varetagelse af opgaver på landsplan nedsætter beskæftigelsesministeren et Beskæftigelsesråd, der består af 1 formand og 26 andre medlemmer. For at skabe sikkerhed for, at der ikke med lovforslaget opstår tvivl om ændringer af de nuværende kompetencer med mindre det fremgår eksplicit af lovforslaget bør det tydeligt markeres i lovforslagets bemærkninger, at der ikke er tænkt ændringer i den kompetence, som i dag er tillagt Landsarbejdsrådet, Det Sociale Råd, de regionale arbejdsmarkedsråd og koordinationsudvalgene. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden finder det positivt, at der i lovforslagets bemærkninger f.eks. til 29 om landsdækkende temaer for koordinationsudvalgenes årlige redegørelser, er taget skridt til at få præciseret Beskæftigelsesrådets rolle i forhold til koordinationsudvalgene. Dette er helt nødvendigt, hvis Beskæftigelsesrådet skal kunne følge udviklingen i den samlede beskæftigelsesindsats. RJ I bestemmelsen der fastsætter arbejdsmarkedsrådets opgaver, finder lønmodtager- og arbejdsgiversiden, at det i stk. 2 nr. 1 bør fremgå eksplicit, at det er en opgave for de regionale arbejdsmarkedsråd ved planlægningen af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen at fastsætte mål for inddragelsen af andre aktører. På tilsvarende måde bør det i bemærkningerne til 38 fremgå, at kommunerne ved fastsættelse af sine mål forinddragelse af andre aktører bør have drøftet spørgsmålet med koordinationsudvalgene. D Det fremgår af den politiske aftale om Flere i arbejde at for at sikre mod misbrug og fortrængning skal de regionale koordinationsudvalg underrettes om kommunernes brug af virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion. I 38 a er det forudsat at opfølgningen sker kvartalsvis. Det er arbejdsgiver- og lønmodtagersidens opfattelse, at der ikke hermed gives koordinationsudvalgene tilstrækkelige muligheder for at overvåge kommunernes anvendelse af virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion. På den baggrund anbefaler arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, at kommunerne fast hver måned underretter koordinationsudvalgene, og at der herudover gives tilsagn om, at koordinationsudvalgene lokalt bemyndiges til at pålægge kommunerne hyppigere opfølgning, såfremt koordinationsudvalgene finder behov herfor.

7 Der er jf. ovenstående - behov for i lovforslagets bemærkninger til 41 at få tydeliggjort, at de årlige rapporter fra koordinationsudvalgene, der sendes til Beskæftigelsesrådet som det er tilfældet med Arbejdsmarkedsstyrelsens rapporter om de regionale arbejdsmarkedsråds opfyldelse af mål og resultatkrav ledsages af Beskæftigelsesrådets bemærkninger til Beskæftigelsesministeren. For at styrke koordinationen og samarbejdet mellem de regionale arbejdsmarkedsråd og koordinationsudvalgene bør den årlige afrapportering fra koordinationsudvalgene ligeledes tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd. )RUVODJWLOORYRP QGULQJDIORYRPDNWLYVRFLDOSROLWLN 5nGLJKHGVRJVDQNWLRQVUHJOHU Det fremgår af den politiske aftale om Flere i arbejde, at forligspartierne har ønsket en væsentlig regelforenkling, herunder en harmonisering af rådigheds- og sanktionsreglerne, så der gælder de samme klare og enkle regler for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som gælder for forsikrede ledige. For at sikre, at der gælder nøjagtig de samme pligter om rådighed for alle arbejdsmarkedsparate ledige uanset forsørgelsesgrundlaget finder arbejdsgiversiden og LO, at der i forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik bør indarbejdes regler, der er parallelle til de tilsvarende regler for forsikrede ledige. I lov om aktiv socialpolitik 13 fremgår, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Dette er en utilstrækkelig bestemmelse for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvorfor det må fremgå af 13, at der kun kan udbetales hjælp til arbejdsmarkedsparate, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglerne for dagpengemodtagere reguleres i arbejdsløshedsforsikringslovens 62 stk. 1 og i den tilhørende bekendtgørelse om rådighed. En parallelisering betyder, at det skal være en betingelse også for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, at de: er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud om aktivering, og giver Arbejdsformidlingen/kommunen de oplysninger, som er nødvendige for, at pågældende kan formidles arbejde og gives tilbud om aktivering kan formidles rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, der er almindelige inden for det faglige område. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde som ansøgeren kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis ansøgeren kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og hvis ansøgeren får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen kan overtage arbejde med en samlet transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

8 7LOV\QPHGDGPLQLVWUDWLRQDIUnGLJKHGVUHJOHU I den politiske aftale om Flere i arbejde blev det ligeledes aftalt, at, der vil blive etableret en kontrol med den kommunale administration af rådighedsområdet, der svarer til Arbejdsdirektoratets kontrol med a-kassernes rådighedsvurderinger. Af lovforslag L 62, der udmøntede 1. fase af Flere i arbejde fremgik det af bemærkningerne, at der skal etableres en udvidet kontrol med den kommunale administration af kontanthjælpsmodtagernes rådighed, svarende til Arbejdsdirektoratets udvidede kontrol med a- kassernes udbetalinger. Efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering bør der snarest tages skridt til at skabe de samme administrative vilkår uanset der sker udbetaling til en forsikret ledig eller en arbejdsmarkedsparat ledig kontanthjælpsmodtager. Det er lønmodtager- og arbejdstagersidens opfattelse, at der kan drages nytte af de erfaringer, som Arbejdsdirektoratet har med rådighedsstatistik og tilsyn, og finder derfor at opgaven med at opbygge et velfungerende tilsyn også med kommunernes rådighedsafgørelser bør forankres i Arbejdsdirektoratet. For at kunne forholde sig til hele rådighedsområdet samlet, finder lønmodtager- og arbejdsgiversiden, at drøftelserne om ledige kontanthjælpsmodtageres rådighed bør forankres i det allerede etablerede Tilsynsråd, hvor alle parter (repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og kommuner) allerede er repræsenteret. Der er efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens vurdering ligeledes brug for, at der lige så regelmæssigt som for a-kasserne offentliggøres rådighedsstatistik for kommunerne om afgørelser knyttet til indberetninger fra AF på såkaldte negative hændelser. Endelig er det vurderingen, at der parallelt med reglerne for a-kasserne om, at der ikke ydes statslig refusion for udbetalinger, der sker med urette, bør gælde tilsvarende regler for kommunens udbetalinger af kontanthjælp til arbejdsmarkedsparate. Af lovforslagets 7 fremgår det, at forslag til ændringer i integrationsloven afventer bidrag fra Integrationsministeriet. Lønmodtager - og arbejdsgiversidens skal for en god ordens skyld pege på, at parterne forventer at blive hørt om de påtænkte ændringer i integrationsloven. / QPRGWDJHUVLGHQ/2)7)RJ$&KDUI OJHQGHEHP UNQLQJHU )RUVODJWLOORYRPHQDNWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV *HQHUHOOHEHP UNQLQJHU Lønmodtagersiden forudsætter, at fleksjobordningen med den fremlagte lovforslag ikke ændres, idet det ikke er en del af forliget om Flere i arbejde.

9 %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU I lovens 1, stk. 1 pkt. 2 er nævnt service til private og offentlige arbejdsgivere. Dette bør også fremgå af lovbemærkningerne til 1, hvor kun private arbejdsgivere er nævnt. Det fremgår af den politiske aftale, at der skal foreligge en jobplan for de over 30-årige inden for det første ledighedsår. Dette minimumskrav bør indføres i lovteksten. Samme konsekvensændring bør foretages i forhold til de under 30-årige. Med lovforslaget begrænses mulighederne for vejledning og opkvalificering til 6 uger ud over de 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. reglerne om SVU og VEU-godtgørelse. Lønmodtagersiden har bemærket, at aktivitetslofterne på AMU-uddannelserne og EUD-enkeltfag samt deltagerbetalingen kraftigt kan begrænse de reelle muligheder for at deltage i selvvalgt uddannelse. Lønmodtagersiden forventer, at Beskæftigelsesministeren hurtigst muligt tager initiativ til at løse samspilsproblemerne mellem Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet, således at de lediges rettigheder sikres. I forbindelse med aftalen om Flere i arbejde skulle der ske en sidestilling af voksenlærlingeordningen på det private og offentlige arbejdsmarked. Lovforslaget ligger derimod op til en begrænsning af voksenlærlingeordningen inden for det offentlige område til kun at omfatte SOSU-uddannelsen. Dette er ikke i overensstemmelse med aftalen. For at opnå den hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet bør det præciseres, at den ledige har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest efter 12 måneders ledighed for personer over 30 år, og efter 6 måneders ledighed for personer under 30 år. DVWN Regler hvorefter pligten til tilbud bortfalder ved ugentlig 20 timers ordinær beskæftigelse bør også omfatte ledige under 25 år. Tilskud til ansættelse af personer uden løntilskud bør ikke kun omfatte langtidsledige, men også personer med risiko for langtidsledighed.

10 )RUVODJWLO/RYRPDQVYDUHWIRUVW\ULQJHQDIGHQDNWLYHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV Det bør fastslås, at overdragelsen af specifikke opgaver fortsat omfattes af reglerne i forvaltningsog offentlighedsloven, og ikke kun principperne i disse. )RUVODJWLOORYRP QGULQJDIORYRPDNWLYVRFLDOSROLWLN *HQHUHOOHEHP UNQLQJHU Lønmodtagersiden er enige i regeringens målsætning om, at der skal være et økonomisk incitament for kontanthjælpsmodtagere til at arbejde frem for at modtage passive overførselsindkomster. Set i lyset af den stigende ledighed frygter Lønmodtagersiden, at ikke mindst en stor del af de svage kontanthjælpsmodtagere vil have vanskeligt ved at opnå ordinær beskæftigelse. Derfor vil nedskæringer på kontanthjælpsområdet kunne resultere i, at flere af de svageste kontanthjælpsmodtagere vil få en forsørgelsesydelse der ikke dækker de mest basale forsørgelsesbehov. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats defineres målgrupperne i 2. I pkt. 2) fastsættes personer, som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og i pkt. 3) fastsættes personer, som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik på grund af problemer ud over ledighed. De to målgrupper er imidlertid ikke så entydigt defineret i lov om aktiv socialpolitik. Lønmodtagersiden skal opfordre til, at der i en bekendtgørelse fastsættes metoder til visitation af personerne i målgrupperne, og at der samtidig fastsættes regler for kontanthjælpsmodtagernes rettigheder og pligter i forbindelse med deres visitation. %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU VWN Lønmodtagersiden finder det uacceptabelt, at kommunen med forslaget får en udvidet adgang til at erstatte kontanthjælpen med et ægtefællebidrag på 2.542 kr. pr. måned. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at kommunen kan vurdere, at der ikke foreligger en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne, hvis den pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning. Det er lønmodtagersidens opfattelse, at denne udvidede adgang ligger udover den politiske aftale og kan konstatere, at reglen endvidere strammes op ved at 13 stk. 6, 1. pkt. ændres fra udelukkende til udelukkende eller hovedsageligt har arbejde i hjemmet. Hermed får kommunen mulighed for at frasortere en stor del af de svageste i den potentielle arbejdsstyrke. Dermed virker forslaget stik imod hensigten om at øge arbejdsudbuddet.

11 Lønmodtagersiden finder det uacceptabelt, at en enkelt sagsbehandlers subjektive vurdering kan medføre, at de svageste kontanthjælpsmodtagere skubbes væk fra arbejdsmarkedet. For at sikre disse personers retssikkerhed, skal der som minimum indføres en regel om, at såfremt pågældende mod sin egen vilje sættes på forsørgertillæg, skal der foretages en egentlig arbejdsevnevurdering efter regelgrundlaget herom. $UEHMGVJLYHUVLGHQ'$/+RJ6$/$KDUI OJHQGHEHP UNQLQJHU )RUVODJWLOORYRPDNWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV 5HYDOLGHULQJRJUHGVNDEVYLIWHQ Det er arbejdsgiversidens vurdering, at indplaceringen af revalidering i den nye redskabsvifte er problematisk på en række punkter. Dels fordi der foreslås ydelsesforbedringer for nogle grupper af revalidender, hvilket ikke følger af den politiske aftale om Flere i arbejde. Dels fordi der skabes uhensigtsmæssige incitamenter for unge revalidender generelt. JHWDGJDQJWLOEUXJDIDQV WWHOVHPHGO QWLOVNXGXQGHUUHYDOLGHULQJ Det er arbejdsgiversidens opfattelse, at der med lovforslaget foreslås en udvidelse af målgruppen, der har adgang til ansættelse med løntilskud til mindste overenskomstmæssige løn under revalidering. En udvidelse, som LNNHfølger af den politiske aftale om Flere i arbejde, men som alene synes motiveret af ønsket om en forenklet redskabsmodel. I den eksisterende lovgivning er det kun revalidender, som er over den uddannelsesmæssige alder - det vil sige 25 år - med forsørgeransvar og tidligere arbejdsmarkedstilknytning, der har krav på ansættelse med løntilskud, jf. 60 i lov om aktiv socialpolitik. Lønnen er fastsat til mindste overenskomstmæssige løn. Øvrige revalidender i virksomhedsrevalidering modtager revalideringsydelse, der som udgangspunkt svarer til højeste dagpenge. Arbejdsgiveren betaler her elev-, praktik- eller lærlingeløn ved uddannelsesforløb og løn svarende til revalidendens arbejdsindsats ved optræning. Lønnen skal udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen. Revalideringsydelsen bliver nedsat med den løn, der modtages. Med lovforslaget bliver virksomhedsrevalidering (optræning eller uddannelse på virksomheder) nu opsplittet på henholdsvis redskaberne virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det betyder, at man fortsat kan få revalideringsydelse, hvis man optrænes eller oplæres på en virksomhed. Det hedder så nu virksomhedspraktik. Med lovforslaget får revalidender, som kan yde mere end en begrænset arbejdsindsats, nu adgang til ansættelse med løntilskud, jf. 48, stk. 3. Lovforslaget fastslår også, at revalidender i ansættelse med løntilskud skal have mindste overenskomstmæssige løn, jf. 53. Det betyder, at personer uden tidligere arbejdsmarkedstilknytning eller forsørgeransvar og unge under 25 år fremover også vil få adgang til ansættelse med løntilskud til mindste overenskomstmæssig løn. Der er således tale om en klar udvidelse af målgruppen for ansættelse med løntilskud med mindste overenskomstmæssige løn i forhold til i dag. Revalidering er allerede i dag en attraktiv ordning for

12 især kontanthjælpsmodtagere, idet en kontanthjælpsmodtager kan stige fra 60 pct. til 100 pct. af dagpengesats i ydelse ved at komme i revalidering. Med lovforslaget bliver revalidering endnu mere økonomisk attraktivt, idet der nu kan gives mindste overenskomstmæssige løn. På baggrund af de uhensigtsmæssige incitamentsvirkninger samt det faktum at aftalen om Flere i arbejde ikke indeholder ydelsesforbedringer for revalidender anbefaler arbejdsgiversiden, at der ikke som foreslået sker en udvidelse af adgangen til ansættelse med løntilskud til overenskomstmæssig løn under revalidering. 5HYDOLGHULQJVRPRSWU QLQJRSO ULQJSnYLUNVRPKHGHUPHUHDWWUDNWLYWHQGXGGDQQHOVH Det er ligeledes arbejdsgiversidens vurdering, at udvidelsen af målgruppen for ansættelse med løntilskud under revalidering også får den uheldige konsekvens, at det bliver mere attraktivt for unge at blive revalideret til ufaglært arbejde frem for at tage en uddannelse. Det skyldes, at revalidender under 25 år, som kan yde mere end en begrænset arbejdsindsats, med lovforslaget får adgang til ansættelse i løntilskud til mindste overenskomstmæssig løn, hvis pågældende er i optræning/oplæring på en virksomhed, jf. 48, stk. 3. Unge revalidender, der tager en uddannelse vil derimod modtage ½ revalideringsydelse. 0RGWDJHUHDIOHGLJKHGV\GHOVH Efter arbejdsgiversidens vurdering bør også modtagere af ledighedsydelse indgå som målgruppe i lovens 2, således at gruppen omfattes af det kontaktforløb, der gælder for kontanthjælpsmodtagere efter 17. En systematisk indsats for finde arbejde bør også omfatte personer berettiget til fleksjob. Med venlig hilsen Henrik Bach Mortensen