Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre



Relaterede dokumenter
Lav flotte mosaikker

Rickshaw-julepynt. Eleverne skal kende til Bangladeshs rickshawkunst og lade sig inspirere af den til at lave egne produkter.

Eleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer.

Banner med arabiske ord

Snefnugværksted papir

Bangla-blomster. Eleverne skal kende til, at lande kan have nationalblomster og skal kunne producere blomster i flere forskellige materialer.

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Lav et flot tingatinga-maleri med skabeloner

Billedkunst 4. klasse

og eleven har viden om installationskunst. I dette undervisningsforløb får eleverne kendskab til begrebet

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan for billedkunst i 2. klasse

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Lav flotte masker. Eleverne skal vide, at der er symbolik knyttet til farver og dyremotiver i burkinsk kultur.

Årsplan for billedkunst i 3. klasse

Årsplan for billedkunst i 4. klasse

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan i billedkunst for Og 2. Klasse 2016/2017

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

A Trip Around the USA

Blackout Poetry en anderledes måde at arbejde med digte på

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Billedanalyse og portrættering

Munch og genren ekspressionisme. Hver elev skal male en Akrylmaling og pensler

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven

Vi vil altid være venner, ik Plys spurgte Grisling - Længere end det svarede Plys. Det man kan li at gøre gør man som regel godt!

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

In a dark, dark Town

Måned Emne Materialer Fælles mål

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Årsplan for 2.kl i Matematik

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Aktiviteter klasse

Læringsmål. Forarbejdet

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

Design dit eget lace sjal del 1

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Undervisningsplan om velfærd uge 1 Dato: Læringsmål: Indhold og kilder: Aktiviteter: Forventet/normer

Mælkeby, matematik, klasse

Årsplan for billedkunst 3. kl Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

LAV FILM OM VENSKABER

Evaluering DA Dansk. Karin Tychsen

Årsplan matematik 2. klasse

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Verden i klassen Klassen i verden -fortællingen i billede og lyd. En workshop for 4. og 5. klasse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

LAV FILM OM VENSKABER

Undervisningsforløb i Materialekendskab

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

Jeg ved noget om primær- og sekundærfarver Jeg kan få ideer fra oplevelser i naturen

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

Årsplan for 0. klasse matematik Herborg Friskole

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning.

Evaluering af værkstedsarbejde på yngste trin

UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Årsplan for billedkunst på Herborg Friskole

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Afrapportering pædagogisk læreplan :

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D

Forestillinger Værk i kontekst

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Læringsmål. Materialer

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Surroundings Surrounded & Light Extension

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Transkript:

Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk og islamisk kunst har i mange år præget store dele af verden. Bortset fra algebra, trigonometri, optikken, astronomi og de mange andre videnskabelige fremskridt og opfindelser i den islamiske guldalder, så har kunsten også sat mange og dybe spor. Islamiske kunsthåndværkere og kunstnere som fik forbud i mod at fremstille mennesker på hellige steder blev nød til at udvikle en øjeblikkeligt genkendelig æstetisk baseret på gentagne geometriske former. Introduktion Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne præsenteres for genren og genkendelige træk inden for arabisk og islamisk kunst. I forløbet her skal eleverne tegne, undersøge og afkode mønstre for at kunne genskabe stemning og den genkendelige æstetik. Samtidig skal vi gå i dybden med geometriske former, og hvordan de laves, udnyttes og anvendes i arabisk/islamisk kunst. Eleverne skal primært arbejde med mønstre, gentagelser og arabesker. Formål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne gennem kendskab og arbejde med arabisk/islamisk kunst som genre i billedfremstilling og som udtryksform. Derudover er formålet at: Eleverne får viden om stencils og skabeloner, anvendelse og fremstilling. Eleverne får viden om geometriske former og deres anvendelse i genren Eleven får viden om at skabe rytme og gentagelser med geometriske former Eleverne kan reflektere over samspillet mellem farver og gentagelser Eleverne kan udtrykke sig eksperimenterende med udgangspunkt i egne idéer og arabisk kunst som genre. Eleven kan genkende eksempler på arabesker. Eleven kan overføre den nye viden til egne omgivelser og kultur. 1 Planlægning, arbejdsformer og materialevalg Undervisningsforløbet indledes med, at eleverne ser en kort film funder på Facebook om, hvordan man i Marokko producerer fliser og mosaikværker. Man kan sikkert finde noget magen til på YouTube. Man kan også indlede forløbet med en æstetisk oplevelse, fx ved at lade eleverne lytte til forskellige typer af arabisk musik. Man kan også have forberedt duftglas med krydderier eller tænde røgelse, igen for at fører eleverne ind i en sanseoplevelse. Eleverne får derefter en teoretisk indføring i genren arabisk/islamisk kunst. De præsenteres for værker igennem hjemmesiden davids samling www.davidmus.dk og/eller en PP med billeder af arabisk arkitektur, fliser mm. Forløbet er oplagt som tværfagligt forløb med kristendom og/eller historie. Se helt konkrete eksempler på arabesker, da det er forløbets omdrejningspunkt. Det kan være en rigtig god idé at analysere et værk sammen, så eleverne får et indblik i de elementer en arabesk er bygget op af.

Materialer: Kopi papir eller andet hvidt papir til arabesker Farveblyanter til farvelægning af mønstre Printet og kopieret tegninger til farvelægning Printet og kopieret 3D figurer til ophæng Dobbeltklæbende tape til samling af 3D-fiugurer og snor til ophæng af samme Printet arabesker som skal fungere som skabeloner til sencil og vinduesarabesker Overhead plastikark til vinduesarabesk og stencils Sorte sprittuscher, sprittusch i farver og/eller porcelænstusch Stiftblyant, passer, lineal og viskelæder. Akvarelpapir Syrefrit tape (nemt at pille af papir uden at det rives i stykker) Svampe (de farverige grydesvampe kan sagtens bruges) til at duppe med Akrylmaling 5 håndlavet stencils. (Du skal selv kunne skære og lave de stencils børnene skal bruge for at lave den store fælles flisevæg. Det er meget enkelt. Se en kort vejledning længere nede. Forslag til læringsmål Eleverne kan fremstille billeder med øje for mønstre og rytme. Eleverne kan komponere billeder med udgangspunkt i geometriske former. Eleverne kan forholde sig eksperimenterende til farve og form sammensætning. 2 Eleverne kan identificere karakteristika, som er kendetegnet for genren arabisk/islamisk kunst. Eleverne kan redegøre for eget arbejde og individuel proces og fremvise deres produkt i en fælles udstilling. Omfang Undervisningsforløbet kan gennemføres på 8 lektioner. Man kan altid tilpasse forløbet ved at tilføje flere aktiviteter eller ved at gå mere i dybden med enkelte af aktiviteterne. Gennemførelse Første gang: En introduktion af genren hvor eleverne vises en PowerPoint, med billeder af eksempler på arabisk/islamiske værker. Klassen laver i fællesskab med læreren en analyse af former, farver og karakteristika på værkerne. Læg især mærke til de geometriske former, og hvordan de er placeret oven i og ved siden af hinanden, for at skabe mønstre. Klassen skal nu prøve at lave arabesker med udgangspunkt i skabeloner. De skal bruge stift blyant og lineal. Den første laves i fællesskab de sidste to laver eleverne individuelt. Sørg for at have krav til opgaven. Symmetrien og gentagelsen i farver er vigtigt. Farvetæthed, at tegne inde for stregerne oa er også en mulighed. Lav evt. en lille flødebollekonkurrence til de 5 flotteste arabesker, som lever op til kravene. Kan være en lille lektie hjemme, at den skal være færdig til den efterfølgende gang. (2 lektioner) Værkstedsarbejde* (2 lektioner) Værkstedsarbejde* (2 lektioner) Afrunding af værkstedsarbejde og udstilling (2 lektioner)

Værkstedsarbejde Jeg valgte at klassen skulle arbejde i værksteder. Værksteder har mange didaktiske fordele. Bl.a. lægger det op til undervisning med variation, eksperimentering og arbejde på tværs af klassens faste relationer, afhængig af værkstedernes indhold og børnegruppen. Jeg havde 4 værksteder, som eleverne kunne skifte mellem. De fik ikke lov til at skifte før de havde afsluttet det de var i gang med, men det var sjældent et problem. Alle skulle igennem værksted 1, da de her lavede det der skulle bruges til fællesværket. Værksted 1, malet arabesker: Med lærerens forskåret stencils, akrylmaling, duppesvampe, akvarelpapir og lidt syrefrit tape, skal eleverne duppe-male arabesker på akvarelpapir. Læreren hjælper med at tape stencilen på akvarelpapiret så den ikke flytter sig når der duppes. Elevernes dupper så maling på stencil og papir. Pas på med ikke at bruge for meget maling. Undgå at blande sekundær og tertiære farver, medmindre man ønsker en brunt resultat. Bagefter fjernes stencilen som forsigtigt kan vaskes ren, tørres og gives videre til den næste elev som gentager processen. Hver elev skal lave min. 1, afhængig af størrelsen på den færdige arabeskvæg. 3

Værksted 2, små vindues-arabesker: Der skal være forberedt små printet arabesker og dertil skåret overhead plastik som passer til størrelsen på arabesken. Eleverne tegner med sort sprittusch efter skabelonens streger og fylder derefter farve i de tomme felter. På den måde får man en krydsnings mellem de kristne kirkevinduer og de arabiske arabesker. 4

Værksted 3, 3D figurer til ophæng: Her skal der være printet og kopieret 3D figurer. De skal farvelægges efter samme princip om tæthed, symmetri og gentagelse. De skal klippes ud og samles med dobbeltklæbende tape. For nogen elever kan det være svært både at klippe, folde og samle figurerne, så de kan have brug for en hånd fra læreren eller en anden elev. Værksted 4, farvelægning af tegninger: Her til skal der være printet og kopieret arabesk tegninger i 4A, som eleverne kan farvelægge med tusch eller farveblyant. Værkstedet her er mest beregnet til at eleverne kan farvelægge og hyggesnakke inden de skal videre til de næste værksteder. Nogen elever vil trives på dette værkstede, fordi det ikke stiller store krav i forhold til præcision. Nogen vil også opleve stor succes, da der er rig mulighed for at få lavet rigtig flotte resultater meget nemt. Udholdenhed er nok den vigtigste egenskab eleven skal træne her. 5 Som lærer kan man vælge at forstørre tegningerne på kopimaskinen så eleverne på værkstedet laver en gruppe-tegning. Det udfordre symmetrien og gentagelser og stiller krav til elevernes samarbejde. Man kan også forstørre tegningen og skære den ud i 4-6 dele. Så stilles der ikke lige så store krav til præcision. Derefter kan man samle alle de farvet brikker og skabe endnu et fællesværk.

Tegn på læring Eleverne har kendskab til islamisk/arabisk kunst som genre. Eleverne har viden om genren og kan forholde sig eksperimenterende til deres egne produkter med udgangspunkt i karakteristika for genren. Eleverne kan genkende arabisk kunst og karakteristika. Forslag til evaluering For at kunne evaluere, hvorvidt eleverne har opnået kendskab til den teoretiske del af genren og dens elementer, kan eleverne analysere hinandens værker ud fra deres kendskab til genrens former og særlige træk, og nogen gange er en udstilling og en stille observering af det samlet værk mere end nok. Nogen gange skal der bare være plafs til at opleve vores egen kunst, uden at vi absolut skal tale det ihjel. Forslag til undervisningsdifferentiering Dette undervisningsforløb er lægger op til, at eleverne arbejder i værksteder, hvor der stilles specifikke krav til de enkelte små værker og hvordan de udføres på værkstederne. På trods af det, er der mulighed for differentiering og der er også plads til elevernes egne individuelle præg fx i form af farvevalg. Som lærer kan man differentiere ved at forstørre tegninger og skabeloner så de laves større, så der ikke stilles store krav til præcision. Eleverne kan også selv få lov til at prøve at skære stencils, for at få en fornemmelse for arbejdet der ligger bag de færdige stencils. Man kan også forstørre eller formindske 3D figurerne, så man kan lave en himmel af figurere som svæver i forskellige højder. Man kan stille flere krav til farver. Man kan bruge mere tid og energi på at analysere farvevalget på originale arabesker, og forsøge at genskabe det i det fælles værk. Man kan vælge det ud fra et tema som efterår eller Sultanens palads og have en snak om hvilke farver der er kendetegnet for ens valgte tema. Mulighederne er uendelige. 6 Vejledning til skæring af stencil Det er egentlig super enkelt. Du printer den enkle arabesk ud, taper printet under et stykke overheadplastik. Derefter skærer du alt det hvide ud med en skarp skalpel. Husk gummi underlag så du ikke ødelægger skalpellen eller bordet du sidder ved. Du skal tage højde for størrelsen på det akvarelpapir som eleverne senere skal male på. Jeg fandt en enkel form ved at søge på Arabesk stencil på Google.