Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål er med evalueringen, hvem der skulle deltage og hvad evalueringen skal fokusere på. Udgangspunktet for evalueringen er de enkelte fagprofessionelle deltageres kvalitative oplevelse af samarbejdet mellem PPR- afdelinger i netværk 6 og børnepsykiateren fra BUC. Der er ligeledes forud for evalueringen rundsendt spørgeskemaer til de enkelte PPR-ledere i netværket vedrørende benyttelsen af projektets konsultative tilbud, disse kvalitative spørgsmål er kvantitativt fulgt op af henvisningstallene hentet fra BUC s administration fra 2010-2012. Projektnavn Tværfagligt samarbejde for tidlig, hurtig og målrettet indsats til børn med mistanke om psykiske og andre udviklingsmæssige vanskeligheder, herunder børn med opmærksom -og koncentrationsvanskeligheder, emotionelle samt kontaktmæssige problematikker eller blandinger heraf. Tid Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Deltagere De kommunale PPR-funktioner i Netværk 6 bestående af Albertslund, Dragør, Ishøj/Vallensbæk, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Høje Tåstrup kommune samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup (BUC) Formål Formålet med projektet er øget tværfagligt samarbejde mellem kommunerne og Børnepsykiatrisk center, med henblik på at kunne tilbyde børn med psykiske vanskeligheder, en tidlig, lokalt og tværfaglig udredning, med henblik på at forbedre indsatsen i forhold til det enkelte barn, familien, institution og skolen. Projektets mål er at målrette henvisninger til børnepsykiatrien og derved imødekomme KL s vision, således at de mindre psykiatriske sager forbliver i kommunerne og de sværeste henvises til nærmere udredning. Information 1
Der er øget fokus på diagnosticering af børn og unge, hvilke ses ved stigning af antallet af børn og unge med vanskeligheder, der indstilles til psykiatriske undersøgelser. Børn og unge diagnosticeres kan som afledt konsekvens af diagnosen komme i medicinsk behandling. Med en tidlig og hurtig indsats i forhold til børn og unge med ADHD, deres familier samt institutioner og skoler forventes det, at kunne reducere yderligere forværring af ADHD symptomer og forebygge tilkomne adfærdsforstyrrelser, angst og depression. Identiske følge forløb ses ved andre psykiske forstyrrelser. Organisering af indsatsen En administrativ koordinator, der varetager projektets gennemførsel og en børnepsykiater fra BUC. Metode beskrivelse De kommunale PPR-funktioner har en nøglefunktion i forbindelse med identifikation af børn med psykiske problematikker, hvor vi i samarbejde med forældre, skole og daginstitution iværksætter pædagogiske tiltag, støtte og vejledning til forældre, lærere og pædagoger. En børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge, vil på konsulentbasis kunne rådgive det kommunale PPR om hvilke børn med psykiske symptomer, der med indsats fra det lokale PPR, kan håndteres i kommunalt regi og hvilke børn der bør henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Speciallægen vil som konsulent kunne undervise, vejlede og supervisere. Diagnosticering og iværksættelse af medikamentel behandling foregår i børne- og ungdomspsykiatriske rammer. Inden henvendelse har de kommunale PPR-funktioner gennem en periode arbejdet lokalt og konsultativt med et barn eller ung i vanskeligheder. Der er mistanke om en psykiatrisk lidelse eller tvivl om hvordan vanskelighederne skal begribes og håndteres. Barnet eller den unge er blevet undersøgt lokalt, såvel psykologisk som sprogligt og der er indhentet effektbeskrivelser fra interventionsarbejdet fra institutioner og skolerne, samt beskrivelse af forældrenes syn på sagen. Sagen er drøftet i den enkelte kommunens PPR og der er enighed om at drøfte sagen med børnepsykiateren henblik på sparring og samarbejde om videre forløb. Sagen sendes til en koordinator, som sørger for at sagen sendes til børnepsykiateren til forberedelse inden det konsultative møde. Konsultationen kan drøfte: Hvor vidt det visiterede barn falder inden for målgruppen. Udredning med henblik på diagnosticering. Relevante behandlingstiltag, efter vurdering af psykiatrisk konsulent. 2
Viderehenvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk enhed ved komplekse og differentielle diagnostiske problemstillinger, der ligger ud over PPR s kompetenceområde. Forslag til handleplan. Efter et barn eller ung er drøftet i Konsultationen eller er udredt nærmere, vil de kommunale PPR-funktioner indenfor 3 uger kunne tilbyde: Individuelt tilrettelagt rådgivning/supervision til familier. Viden og vejledning om pædagogiske metoder i forhold til at støtte barnet/den unges udvikling bedst muligt. I samtaler med forældre findes strategier til at fremme kommunikation og social adfærd, samt strategier til at ændre adfærdsproblemer. Individuelt tilrettelagt rådgivning/supervision til institutioner/skoler. Viden og vejledning om pædagogiske metoder i forhold til at støtte barnet/den unges udvikling bedst muligt, og som medvirker til at inkludere barnet. Gruppetilbud/kursus til forældre med særlig fokus på vidensformidling, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Kurser og netværk for fagfolk. Kortsigtede mål Målene i Konsultationen er derfor: At tilbyde børn og unge i psykiske vanskeligheder, eksempelvis opmærksomhedsforstyrrelser og relaterede problemstillinger, en tidlig og lokal forankret udredning med henblik på at optimerer støtten til disse børn og deres forældre, samt til de kommunale institutioner og skoler. At nedbringe ventetid for udredning og behandling af børn med mere komplicerede psykiatriske problemstillinger i børne- og ungdomspsykiatrisk regi. Opfølgning og rådgivning til familier, institutioner og skoler i forhold til børn med psykiske forstyrrelser. Langsigtet mål og vision for projektet De langsigtede mål er: At øge samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og de kommunale PPR-funktioner, for at styrke og forbedre indsatsen over for børn i psykiske vanskeligheder og deres familier. At understøtte inklusionen for elever med specialpædagogiske behov At målrette intervention i dette arbejde, således at det tværfaglige samarbejde styrkes 3
Visionen er, at projektet vil medvirke til at: Hurtigere afklaring og iværksættelse af tiltag i forhold til barnet Bryde med organisatorisk vanetænkning At forebygge det store antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. At opkvalificerer den lokale indsats til familier, institutioner og skoler, både under og efter afklaring ved konsultationen. Målgruppe i samfundet Børn i alderen 0 16 år i institutioner og skoler i Netværk 6, hvor forældre og/eller professionelle vurderer at det er nødvendigt, at få afklaret om der foreligger en psykisk forstyrrelse. Det kan dreje sig om en række problemstillinger, men typisk kan det dreje sig om sociale-, sproglige-, indlæringsmæssige-, og/eller adfærdsmæssige problemer, hvor man på trods af dialog og ekstra pædagogisk/psykologisk indsats ikke har kunnet afhjælpe problemerne. Konsultationen vil bestå af fagfolk fra DE kommunale PPR- funktioner samt Børnepsykiater, der arbejder tværfagligt sammen om børn med svære og langvarige psykiske lidelser. Dokumentation Antallet af oplyste henvisninger til BUC er ikke valide, så det fremgår ikke af evalueringen i forhold til projektets formål om, at målrette henvisninger til børnepsykiatrien og derved imødekomme KL s vision, således, at de mindre psykiatriske sager forbliver i kommunerne og de sværeste henvises til nærmere udredning. Der oplyses dog generelt om et fald i henvisninger. I følge de kvalitative interviews fremgår det tydeligt, at flere sager ikke er blevet henvist til BUC efter konsultation med BUC s psykiater. Ligesom det fremgår af spørgeskemaernes svar, at Forebyggelsesprojektet har skærpet opmærksomheden generelt på, hvorvidt en henvisning er relevant. Disse forhold har medført en reduktion i henvisningerne ved tvivlsspørgsmål. Ligesom der tegner sig et billede af, at de sager der er blevet afvist af BUC i den pågældende periode ikke har været drøftet på konsultativt forum i BUC. 4
I forhold til målet om at nedbringe ventetid for udredning og behandling af børn med mere komplicerede psykiatriske problemstillinger i børne- og ungdomspsykiatrisk regi kan følgende være relevant. De enkelte PPR ledere har fået stillet disse to spørgsmål: 1) Oplever I, at der er ventetid ifht. udredning og indsats på BUC, på henvendelser, om et barn i alderen 0 16 år, hvor forældre og/eller professionelle vurderer, at det er nødvendigt, at få afklaret om der foreligger en psykisk forstyrrelse. Det kan dreje sig om en række problemstillinger, men typisk kan det dreje sig om sociale-, sproglige-, indlæringsmæssige-, og/eller adfærdsmæssige problemer, hvor man på trods af dialog og ekstra pædagogisk/psykologisk indsats ikke har kunnet afhjælpe problemerne. 2) Oplever I som fagpersoner omkring barnet eller den unge at have modtaget rådgivning og vejledning senest 3 uger efter drøftelse i det tværfaglige team eller efter en udredning. Ad 1) Ventetiden virker generelt fornuftig, dog er der lejlighedsves sager, hvor der er mange måneders ventetid. PPR- afdelingerne savner en melding fra BUC om, hvornår forældrene indkaldes til første samtale, samt at modtage skriftlig erklæring efter et netværksmøde. Der gives også udtryk for, at der er henvisninger til BUC, som er blevet afvist i visitationen, hvor svarbrevet har foreligget 2-3 uger efter at henvisningen er sendt. Ad 2) Der er ikke erfaring med, at der gives råd og vejledning efter et netværksmøde på BUC. Derfor er det konsultative forum absolut givtigt. Dette supplerer behovet for rådgivningen om, hvorledes et barns behov kunne imødekommes pædagogisk og psykologisk efterfølgende. Det opleves generelt i netværk 6, at der kun er kontakt til BUC ved de afsluttende netværksmøder, hvor der meget sjældent har indgået rådgivning og vejledning. Det har typisk haft karakter af en overlevering på udredningsforløbet. Det tilstræbes i projektet, at alle henvisninger i netværket skal være drøftet med børnepsykiatrien inden de indstilles til BUC. I følge spørgeskemaerne var det ikke tilfældet, at alle henvendelser til BUC gik via det konsultative forum. Det kan konkluderes, at der er flere problematikker koblet op på dette mål. Disse er beskrevet forskelligt fra de enkelte respondenter, men kan sammenfattes til at pege på:...at tidsrummet mellem de enkelte konsultationer med psykiateren er for langt. Derfor kan der i følge de adspurgte psykologer, forekomme uhensigtsmæssigt lang ventetid, hvis alle henvisninger skal drøftes med børnepsykiatrien i det konsultative forum først. 5
...at der i proceduren er nogle udfordringer mht. at de enkelte psykologer er usikre på, hvilke sager der skal viderebringes til det konsultative forum. Det er ifølge flere respondenter et ønske, at de henvisninger PPR s psykologer er sikre på, kan sendes afsted til BUC uden om konsultationen, og at konsultationen kan bruges i de tilfælde, hvor man er usikker på, om der er noget psykiatrisk i sagen. Men oplevelsen af, om der er noget psykiatrisk i sagen er ikke ens iblandt PPR- afdelingerne i netværket og internt mellem psykologerne. Der er spredte erfaringer i forhold til, hvornår en sag er oplagt for BUC. Erfaringerne er at de sager, der i PPR s øjne var oplagte og veldokumenterede henvisninger tilsyneladende ikke var så oplagte - eller sagerne manglede oplysninger, før BUC kunne tage udredningsopgaven. I og med, at ikke alle henvisninger har været forbi børnepsykiatrien og det konsultative forum, samt det faktum, at psykologerne indbyrdes filtrerer sagerne forskelligt, er det umiddelbart vanskeligt at skabe et fuldstændig overblik over nytteværdien af konsultationerne. En anden faktor i denne vanskelighed er, at der i den pågældende periode i de enkelte PPR afdelinger ikke er ført statistik over antal henvisninger til psykiatrien totalt set og dette kombineret med, at der ikke findes data på, hvor mange af det totale antal henvisninger fra den enkelte PPR-afdeling til BUC, der har været igennem det konsultative forum gør at konklusionerne baserer sig på ikke valide fakta. Denne usikkerhed suppleres af, at der i tallene fra tabellen ovenfor ikke uddrages et entydigt billede på, at antallet af henvisninger er faldet. Hvis det havde været muligt at se, at antallet var faldende eller der blot havde været en tendens, ville der efterfølgende være en række faktorer, der spiller ind i forhold til at kunne konkludere at denne forebyggende indsats har været afgørende. Der kan konkluderes, at der skal arbejdes på PPR psykologernes villighed til at benytte tilbuddet og ikke henvise udenom tilbuddet samt at det er meget gavnligt at arbejde tværfagligt med psykiatrien i forhold til psykologernes og de øvrige fagprofessionelles forståelse af BUC s rolle og mulighed for indsats. Der er bestemt blandt PPR-afdelingerne en bred sympati for projektet og lyst til at forsætte samarbejdet. Et af argumenterne som ikke falder inden for dette projektets måleområde, men som dog er væsentligt at fremhæve som en sidegevinst er: Vi hørte hinandens oplæg, spørgsmål og sammenfaldende problematikker. Det var enormt lærerigt og inspirerende i forhold til fremtidige løsninger og valg af psykologiske metoder i problemløsningen. 6
Psykolog, Netværk 6 Den konsultative bistand er lærerig. Det er givtigt at der finder sparring med en psykiater sted. Det kvalificerer psykologernes forståelse af, hvad psykiatrien kan bidrage med og det perspektiv psykiatrien har på børn og unge og deres egen praksis. PPR- leder, Netværk 6 Succeskriterier Der udarbejdes model for handleplan samt standardiseret materiale til brug for evaluering. At der ikke er ventetid på at komme i gang med udredning og indsats, når der er en henvendelse, om et barn der vurderes at høre til målgruppen. At Konsultationen fører til færre henvisninger til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. At forældre og fagpersoner omkring barnet eller den unge har modtaget rådgivning og vejledning senest 3 uger efter drøftelse i det tværfaglige team eller efter en udredning. Forankring af projektet Projektet funderes i kommunerne i Netværk 6, som et tværfagligt samarbejdsprojekt med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. Det er et stort ønske i Netværk 6, at dette projekt kan føres videre som et fortsat samarbejde med en nyudviklet praksis til gavn for både det kommunale og det psykiatriske område. Det øgede fokus på diagnosticering af børn og unge med psykiske, adfærdsmæssige, og sociale problematikker nødvendiggør udvikling af metoder til at håndtere opgaven, og til at implementere nye metoder i praksis både kommunalt og regionalt. Det fremgår i evalueringen af projektet, at der er et ønske om at inddrage forældrene i konsultationen, dette med henblik på at kunne bane vejen for det videre samarbejde med forældrene både hvis sagen optages eller afvises af BUC. Videreførelse af projektet vil kunne medføre udbredelse til andre kommuner med styrkelse af samarbejdet mellem primærsektoren og regionen i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Dette har også været drøftet med børnepsykiatrisk afdeling i Glostrup. 7
8