Evaluering

Transkript

1 Evaluering Basisteam for tidlig og hurtig indsats til børn med ADHD. Samarbejdsprojekt med BUC Hillerød og Rudersdal Kommune jan.2010-sep.2012 På sporet af ADHD i Rudersdal Kommune Et forstærket samarbejde på tværs af faglighed og organisationer skal give hurtigere og bedre indsats over for børn med ADHD-symptomer 1

2 Baggrund for projektet. I januar 2010 påbegyndte Rudersdal Kommune/PPR og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød et 2-årigt projekt, som havde til formål at støtte børn med ADHD-lignende adfærd så tidligt, at symptomerne ikke udviklede sig til en langvarig og behandlingskrævende lidelse. Baggrunden for projektet var en stigning af stadig flere børn med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, som medførte et massivt pres på henvisninger til Børnepsykiatrisk Afdeling. Ventetiden hertil var lang (6-8 måneder). Og i en hel del sager førte henvisning og den lange ventetid til psykiatrien alligevel ikke til en ADHD-diagnose. Resultatet var ikke opløftende. Trods mange måneder i uvished stod det ikke klart, hvilken form for indsats, der skulle til for at hjælpe for de berørte børn og familier. Henvisningerne for skolebørn var også baseret på en forventning om, at en evt. diagnose ville give mulighed for at søge støttetimer til enkeltintegration i skolen og dermed øge muligheden for, at barnet kunne forblive inkluderet på sin skole med støtte. Der var brug for hurtigere støtte til barnets netværk for at undgå problemerne voksede. Der var ligeledes et ønske i PPR/psykologgruppen om at kombinere et udviklingspsykologisk perspektiv med en psykiatrisk forståelse og skabe en mere integreret helhedsforståelse og indsats for barn, familie og institution - velvidende, at koderne og forståelserne for pædagogik/psykologi er anderledes end koderne for syg/rask, diagnose og medicin. Det var dog helt afgørende at styrke samarbejdet og forståelsen for den fælles indsats, der er brug for at yde den bedste og hurtigste indsats i sager, hvor børn og unge har problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og koncentration. Indsatsen skulle styrkes både i forhold til primærkommunen og regionen og endvidere definere, hvornår en primærkommunal indsats er nok. Det havde længe været drøftet i psykologgruppen, at det ville være optimalt at have en psykiatrisk konsulent tilknyttet i forhold til at drøfte problematikker af psykiatrisk karakter og den indsats, der var nødvendig i den forbindelse. I vidensindsamlingen angående ADHD-projektet indgik det nationale kvalitetsprojekt Styrkelse af den fælles indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, projekt i Århus og et projekt, som Hørsholm 2

3 Kommune havde sammen med BUC Hillerød, ligesom både det danske referenceprogram for ADHD og det engelske referenceprogram NICE indgik. Inspirationen kom fra det engelske referenceprogram, som har en tydelig vægtning på forældretræning og pædagogiske indsatser, hvor det danske vægter medicin højt. Organisering. Projektet har haft en styregruppe bestående af: Leder af PPR: Sanna Dragholm 1 Overlæge Jørgen Dyrborg Kommunelæge Tine Keiser-Nielsen Afdelingsleder Preben Sillemann Familierådgiver Niels Jørgen Meyer Pædagogisk konsulent Marianne Fryd Styregruppen har holdt møde hver anden måned. Og en projektgruppe: Basisteam består af: Pædagogisk konsulent Marianne Fryd Psykolog og specialist i børneneuropsykologi Pia Norup Kommunelæge Tine Keiser-Nielsen Afdelingsleder Preben Sillemann Faglig leder Lotte Bojer Jakobsen (Familieafdelingen) Afdelingslæge og børnepsykiatrisk konsulent Annette Holck Projektgruppen har mødtes hver måned. Økonomi. Der var bevilget kr. fra Region Hovedstaden til projektet Basisteam for tidlig og hurtig indsats til børn og unge med ADHD kr. i 2010 og kr. i 2011, projektperioden blev forlænget med 8 måneder, da projektet kom senere i gang dels p.g.a. udmeldingen kom i foråret 2010 og det var derfor reelt først i sommeren 2010 basisteamet kom i gang, så for at få den fulde effekt af projektperioden er projektet afsluttet primo september Projektregnskab vedhæftes evalueringen. Rudersdal kommune har bidraget med arbejdstimer for de implicerede i projektet både i form af forberedelse og reelle arbejdstimer om projektet. 1 Indtil derefter leder i Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri i Socialstyrelsen, men er fortsat som projektleder til projektets afslutning. 3

4 Basisteam. Basisteamet er sammensat af neuropsykolog, akt-konsulent, pædagogisk konsulent, socialrådgiver, kommunallæge og psykiatrisk konsulent med særlig viden om ADHD tilknyttet ADHD-afsnittet på Hillerød. I basisteamet drøftes sager om børn og unge med ADHD symptomer, hvor der er brug for en afklaring af fremtidig intervention og støtte, herunder om der er behov for udredning i børnepsykiatrisk regi. Drøftelsen sker på baggrund af en skriftlig og mundtlig beskrivelse af problemstillingen fra den fremlæggende PPR-psykolog. Drøftelsen munder ud i en mundtlig rådgivning og anbefaling fra basisteamet. Basisteamet mødes en gang om måneden. Drøftelse af sager sker udelukkende efter forældrenes ønske og accept. Alle sager inklusive opfølgning 6 måneder efter fremlæggelse i basisteamet registreres anonymt. Projektets mål. Projektets mål var at udvikle en ny samarbejdsmodel, der skulle bryde med organisatorisk vanetænkning og sektoropdeling og medvirke til: At forebygge det store antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, idet børn og unge med koncentrationsproblemer, hyperaktivitet og forøget impulsivitet skulle kunne modtage en hurtig pædagogisk hjælp En hurtigere diagnosticeringsproces for de børn, der skulle henvises efter en drøftelse i teamet til psykiatrien, hvilket vil betyde en hurtigere og bedre inklusion af barnet i det eksisterende institutions eller skoletilbud eller henvisning til relevant alternativt institutions- eller skoletilbud En bedre helhedsbeskrivelse og tværsektoriel drøftelse af barnets ressourcer, vanskeligheder og kontekst og interventionsmuligheder At opkvalificere den lokale indsats til familier, institutioner og skoler, både under og efter afklaring i basisteamet 4

5 Hertil kommer: Rådgivning til institutioner og skoler Bedre henvisninger til psykiatrien Opkvalificering af den lokale indsats via konferencer og temadage Udarbejdelse af pjecer og materiale om projektet Der er ligeledes blevet oprettet forældregrupper til at støtte familierne og give dem mulighed for at danne netværk. Der er evidens for i det engelske referenceprogram NICE, at forældretræning/støtte har en umiddelbar effekt på barnet eller den unge med ADHD. Målgruppe: Målgruppen for projektet var børn og unge og deres forældre mellem 0-16 år med ADHDsymptomer. Forældregrupper. Der har været i 4 forløb i Rudersdal 2 for forældre til børn i 6-9 år og 2 grupper for forældre til børn år. Der har været 5-9 forældre/par i hver af grupperne forløbene har været i 2010/2011 grupperne har været ledet af en psykolog og en familierådgiver, det har været forløb på 8 gange af 2½ times varighed. Alle forældre til børn i alderen til 6-13 år med diagnosen ADHD blev inviteret til informationsmøder om forældregrupperne. Informationsmøderne blev delt op efter børnenes alder. For at finde frem til forældrene blev sagsbehandlere og PPR-psykologer bedt om at rapportere børn med diagnosen, som de havde kendskab til. Der var udarbejdet foldere til potentielle deltagere, som forældrene fik tilsendt inden informationsmøderne om grupperne. På første gruppemøde blev der indsamlet skriftlige forventningsudsagn fra forældrene. Der er lavet skriftlige tilbagemeldinger/spørgeskemaer efter forløbene, ligesom der har været fokusgruppeinterview med forældrene efter forløbene. (se bilag 1) I gruppeforløbene har der været oplæg om ADHD, medicin (kommunelæge), søskende, sociale relationer, opdragelse, fremtid og forløbene/oplæggene har været tilpasset den enkelte forældregruppe og de specifikke ønsker der har været. Formålet med grupperne har været at 5

6 forældrene havde mulighed for at drøfte fælles problemstillinger, få sparring og danne netværk. Generelt har der været positive tilkendegivelser på forløbene. Forældrene har været glade for at drøfte, hvordan de bedst kan støtte deres børn hjemme og i relation til skole/daginstitution. De har ligeledes været glade for at møde andre forældre, som har de samme udfordringer. Nogle af forældrene har udtrykt at noget af det bedste ved at komme i en gruppe var at opleve at de ikke var de eneste der havde særlige udfordringer i relation til barnet. Der har efterfølgende været dannet lokale netværk af forældre, som fortsat ønskede at møde hinanden. Projektelementer i Rudersdal Kommune. 1. Basisteam. Hver måned 2,5 timer. 2. Forældregrupper. 4 gruppeforløb 2 til forældre til børn 6-9 år og 2 til forældre til år 3. Kompetenceudvikling. 4 Temadage om ADHD og projektet d , og i jan og en i 9.maj 2012 om selvindsigt. Derudover forskellige faglige konferencer for styregruppe og basisteam. Afslutningskonference og fremlæggelse af projektet august 2012 med deltagelse fra andre kommuner. 4. Styregruppemøder hver anden måned. Aktiviteter og foreløbige resultater for Basisteam. Basisteamet mødes en gang om måneden. Der er afholdt i alt 19 møder i projektperioden. Inden mødet sender den fremlæggende PPR-psykolog et skriftligt oplæg til teamet med anamnese, beskrivelse af tidligere intervention og støtte til barnet, resultat af psykologiske test, udtalelse fra institution og skole m.m. På mødet i basisteam drøftes og uddybes oplægget sammen med den fremlæggende psykolog og teamet kommer med rådgivning og anbefaling af videre indsats i kommunalt regi og eventuelt børnepsykiatrisk udredning. 6

7 I løbet af projektperioden er arbejdsformen og målgruppen for basisteamet blevet justeret. Der er således afsat tid på møderne til at teamet kort kan drøfte de enkelte sager inden psykologen fremlægger for teamet og enkelte sager er blevet fremlagt af PPR-psykolog sammen med sagsbehandler eller familierådgiver. Målgruppen er det sidste halve år udvidet til også at omfatte børn og unge med andre børnepsykiatriske problemstillinger end ADHD. I slutningen af projektperioden har der været mulighed for, at de sager, hvor teamet ikke anbefalede børnepsykiatrisk udredning, kan tages op igen i teamet efter ½ år. I projektperioden er drøftet i alt 41 børn, 12 piger og 29 drenge i alderen 5 til 17 år. Fordeling på alder og køn kan ses i ovenstående diagram. 25 børn af de 41 børn (61%) blev anbefalet børnepsykiatrisk udredning. 14 af de børn, der blev anbefalet børnepsykiatrisk udredning, havde symptomer på ADHD. Af dem har 8 fået diagnosen ADHD. 2 børn blev ikke henvist eller udredningen er afbrudt. For 2 er resultatet af den børnepsykiatriske udredning uoplyst og 2 børn er endnu ikke færdigudredt. 7

8 11 af de børn, der blev anbefalet børnepsykiatrisk udredning, havde symptomer på autismespektrumforstyrrelse. Af dem har 1 barn fået diagnosen atypisk autisme, 1 barn ADHD og infantil autisme, 2 har fået diagnosen Aspergers Syndrom, 1 har ADHD og Tourettes Syndrom og 1 har familierelateret problematik. 5 børn er endnu ikke færdigudredt. 16 børn af de 41 børn (39%) blev anbefalet anden indsats end børnepsykiatrisk udredning. I stedet anbefalede basisteamet for eksempel familierådgivning, skoleskift, aflastning, syns- og høreprøve eller yderligere udredning og støtte fra PPR. 4 af de 16 børn er senere henvist til børnepsykiatrisk udredning via praktiserende læge eller andre. 3 har fået diagnosen ADHD, heraf får en medicin med god effekt og en har afprøvet medicin uden effekt., 2 børn er atter drøftet i basisteam ½ år efter første fremlæggelse. For begge anbefalede teamet i anden omgang børnepsykiatrisk udredning hvis igangværende støtteforanstaltninger ikke har effekt. Forældregrupper. Der har været holdt informationsmøder for de potentielle forældre til grupperne inden forløbene, og indsamlet skriftlige forventningstilkendegivelser, der er udarbejdet foldere og der er lavet skriftlige tilbagemeldinger /spørgeskemaer efter forløbene, ligesom der har været fokusgruppeinterview med forældrene efter forløbene. Temadage. Der har været afholdt 3 temadage, hvor psykiater Ole Sylvester Jørgensen har fortalt om diagnosen ADHD, forekomst, ny forskning og medicin. Psykolog Jørn Nielsen har fortalt om ADHD i kontekst og styregruppe og basisteamet har fortalt om projektet. Ligesom Anders Stjernholm har fortalt om at leve med ADHD. Der er afholdt en temadag i maj 2012 om selvindsigt med psykolog Kirsten Callesen, hvor lærere fra kommunen har fortalt om, hvordan de arbejder med selvindsigt hos børn og unge og hvad de selv kan gøre for at håndtere de udfordringer de har. 8

9 I august 2012 blev der afholdt afslutningskonference hvor projektets resultater blev endeligt formidlet, en mor som har deltaget i en forældregruppe fortalte om forløbet, der ligger en kort film om det på Rudersdals kommunes hjemmeside. Der var en paneldebat til sidst som fokuserede på den fremtidige indsats. Sammenfatning. ADHD-projektet er blevet fremlagt på et Samordningsudvalgsmøde d i Glostrup BUC, da Glostrup også har samarbejdsaftale med Rudersdal. Glostrup har efterfølgende 2012 et lignende projekt med kommunerne på vestegnen. Der er blevet et rigtigt fint samarbejde mellem region Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød og Rudersdal Kommune som helt tydeligt har styrket det faglige samarbejde omkring børn med ADHD-symptomer. Hillerød Børnepsykiatrisk Center vurdere at samarbejdet har betydet følgende: Visitation: Den Børne- Ungdomspsykiatriske konsulent i basisteamet kan - ud fra en speciallægefaglig baggrund - være med til at vurdere, hvilke børn, der med fordel bør henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Dermed får børnepsykiatrisk afdeling på et tidligt tidspunkt sorteret de henviste sager Henvisning: Den Børne- og Ungdomspsykiatriske konsulent kan i samarbejde med ADHD teamet være med til at målrette undersøgelser foretaget af psykologer eller andre fagpersoner ansat i kommunen, inden barnet henvises. Dermed bliver beskrivelsen af barnet mere fyldestgørende. Forløbet på Børnepsykiatrisk Afdeling: De henviste sager kan rubriceres efter sværhedsgrad og forløbet kan tilrettelægges bedre. Det er medvirkende til kortere ventetid og kortere udredningstid i Børne- og Ungdomspsykiatriske Center 9

10 Med baggrund i undervisning, supervision, rådgivning og anbefalinger i ADHD teamet vil viden om ADHD efterhånden blive spredt til mange faggrupper i kommunen. Dermed optimeres rådgivning, undersøgelse og undervisning i forhold til børn, unge og forældre med ADHD. I foråret 2012 er samarbejdet udvidet, så det ikke kun er børn med ADHD- symptomer, der drøftes i basisteamet, men problematikker hvor der er obs. for en psykiatrisk problemstilling. Implementering. Det tætte samarbejde Rudersdal og BUC Hillerød implementeres og fortsætter efter projektets udløb for fortsat at styrke indsatsen i forhold til børn med psykiatriske problemstillinger. Erfaringer fra dette projekt er at en sammenhængende, koordineret indsats mellem primær kommune og region styrker fagligheden, forståelsen og indsatsen for børn og unge med opmærksomheds og koncentrationsvanskeligheder og psykiatriske problemstillinger. Der har ligeledes været fin tilfredshed i basisteamet, fordi dette team også internt i kommunen sikrer et tværsektorielt samarbejde og sikrer en helhedsorienteret indsats. Fremtidige opmærksomhedspunkter. Fokus på tidlig indsats dvs. i daginstitutioner, vægten i projektet har haft meget fokus på skolebørn, en tidligere opsporing vil være med til at forebygge vanskeligheder ved at sikre en målrettet pædagogisk indsats, som vil kunne forhindre eksklusion Fokus på selvindsigt og arbejde med empowerment hos børn og unge med ADHD og andre psykiatriske problemstillinger fx via grupper for børn og unge Fortsat fokus på det tværsektorielle samarbejde primær kommune og region for at skabe en sammenhængende indsats for børn, unge, forældre og fagprofessionelle Fortsat fokus på netværksdannelse/forældregrupper for forældre til børn med ADHD og andre psykiatriske problemstillinger Fortsat fokus på kompetenceudvikling hos fagprofessionelle daginstitutioner, skoler, medarbejdere i Familie og Forebyggelse i forhold til børn med særlige udfordringer /psykiatriske problemstillinger. Sanna Dragholm Projektleder. 10

11 Bilag 1. Forældregrupper. Alle forældre til børn i alderen 6 13 år med diagnosen ADHD blev inviteret til informationsmøder om forældregrupperne. Informationsmøderne blev delt op efter børnenes alder. For at finde frem til forældrene blev sagsbehandlere og ppr-psykologer bedt om at rapportere børn med diagnosen, som de havde kendskab til. Der er udarbejdet foldere til potentielle deltagere, som forældrene fik tilsendt inden informationsmøderne om grupperne. På første gruppemøde blev indsamlet skriftlige forventningstilkendegivelser fra forældrene. Der er lavet skriftlige tilbagemeldinger /spørgeskemaer efter forløbene, ligesom der har været fokusgruppeinterview med forældrene efter forløbene. De fire gruppeforløb er nærmere beskrevet i nedenstående skemaform. I foråret 2012 blev forældre til børn med ADHD i alderen år inviteret til at deltage i en forældregruppe. Der var ikke tilstrækkeligt interesserede til at der var basis for at oprette en gruppe. 11

12 Forældre gruppe til 6 9 årige Efterår 2010 (6 9 år) Efterår 2011 (7 10 år) Antal børns forældre inviterede til infomøde Alle børn med diagnogsen ADHD kendt i ppr og familieafdeling blev inviteret. Antal børns forældre fremmødte til gruppemøder Børnenes kønsfordeling 5 (3 børns forældre, som havde meldt sig til, kunne ikke overskue at deltage. Ville gerne have invitation til næste gruppetilbud) 4 drenge 1 pige 6 (Der var 8 tilmeldte 2 faldt fra undervejs) 5 drenge 1 pige Antal gruppemøder 7 7 Emner 1. Viden om ADHD 2. Kommunikation 3. Håndtering af adfærd og pædagogiske metoder 4. Medicin v. kommunelæge 5. Social lovgivning v. socialrådgiver 6. Fremtid v. uu- 1. Viden om ADHD 2. Kommunikation 3. Håndtering af adfærd og pædagogiske metoder 4. Medicin v.kommunelæge 5. Ung m. ADHD fortæller om egne erfaringer 12

13 Forældres evaluering vejleder 7. Evaluering o Fin kombination af oplæg og erfaringsudvekslin g giver struktur. o Ny god viden o Godt med indlæg om medicin. Stort behov for at tale om medicinen og dens virkninger og bivirkninger. o Gerne krav om at udføre hjemmearbejde. o Ønske om at høre ung/voksen med ADHD fortælle om sine erfaringer. o Rart at høre om hvordan andre håndterer problemer mv. o Godt at møde ligesindede og føle sig mindre sær og isoleret. 6. Evaluering o Godt at høre hele "viften" af emner o Evt. teori i lektieform - brug for konkrete værktøjer/løsninge r o Det har gjort en forskel at få så bredt et kendskab til ADHD o Problemløsning har været meningsfyldt o Glade for deltagernes åbenhed om børnenes vanskeligheder o Gav anledning til at snakke mor og far imellem om, hvordan de skal gøre tingene hjemme o Godt at høre andre forældres "værktøjer". o Har fået svar på håndteringsspørgs mål og fået talt om nogle problemer, som ikke kan tales om med andre i hverdagen. 13

14 o Føler sig mere sikker som forældre stopper op og ser på hvad der sker med barnet gennem omgivende ting, der påvirker barnet o Ønske om gruppeforløb igen, når børnene er i præpuberteten og igen i teenagealderen. o Ønske om at skolelærere får efteruddannelse med viden om børn med ADHD og disses forældre o Meget forskellige ønsker om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt møderne ligger Gruppelederes evaluering Fælles for begge forløb Der bliver opbygget tryghed blandt forældrene i løbet af gruppeforløbet til at de fortæller mere dybtgående om deres vanskeligheder. Unikt for forældrene at sidde sammen 14

15 med andre, der nøje kender til at have et barn med vanskeligheder. Travle og pressede forældre som bruger forældregruppen til at stoppe op og tænke tanker om at have et barn med ADHD. Der er stor forskellighed i hvo r meget rådgivning forældrene har fået i forbindelse med barnets udredning. Forældrene bekymrer sig om barnets fremtidige liv som teenager og som voksen. Dårlig samvittighed, skam og tvivl går igen hos mange forældre. Forældregruppe til årige Efterår 2010 Forår 2011 Antal børns forældre inviterede til 25 0 (tilmeldinger var klar fra efterår 2010) 15

16 infomøde Alle børn med diagnosen ADHD kendt i PPR og Familieafdeling blev inviteret. Antal børns forældre fremmødte til gruppemøder 10 (alle forældre gennemførte forløbet undtagen 1 enkelt forælder) 7 (alle forældre gennemførte) Børnenes kønsfordeling Antal gruppemøder 4 piger og 6 drenge 7 drenge og 0 piger 7 7 Emner Forældres evaluering 1. Viden om ADHD 2. ADHD og kommunikation 3. Medicin 4. Adfærd og adfærdshåndtering. Pædagogiske metoder 5. Valgfrit emne 6. Opsamling og evaluering Meget glade for at kunne tale med andre forældre. Savnet initiativet længe. Dog ingen ønsker om netværksdannelse efter forløb. Generel tilfredshed med forløbets emner og præsentationer, men ønske om psykiatrisk specialviden i 1. Viden om ADHD 2. ADHD og kommunikation 3. Adfærd og adfærdshåndtering. Pædagogiske metoder 4. Medicin 5. Identitet og søskende (valgfrit emne) 6. Opsamling og evaluering Meget glade for at kunne tale med andre forældre. Savnet initiativet længe. Netværksdannelse efter forløb via mailliste. Generel tilfredshed med forløbets emner og præsentationer, men stærkt ønske om psykiatrisk 16

17 Gruppelederes evaluering forbindelse med medicin(ering) Stort behov for at tale med andre forældre. Stor åbenhed og lydhørhed for andre forældre på tværs af erfaringer, oplevelser, meninger og socialgruppe. Den præsenterede viden om opmærksomhedsforstyrrelsens forskellige facetter syntes sekundær for forældrene i forhold til erfaringsudveksling og genspejling. Gruppeforløbet nemt at lede, da forældrenes engagement var højt. specialviden i forbindelse med medicin(ering) Stort behov for at tale med andre forældre. Stor åbenhed og lydhørhed for andre forældre på tværs af erfaringer, oplevelser, meninger og socialgruppe. Den præsenterede viden om opmærksomhedsforstyrrelsens forskellige facetter syntes sekundær for forældrene i forhold til erfaringsudveksling og genspejling. Gruppeforløbet nemt at lede, da forældrenes engagement var meget højt. 17