Bilagsoersigt Bilag 1...2 Bilag 2...5 Bilag 3... 10 Bilag 4... 11 Bilag 5... 12 Bilag 6... 15 Bilag 7... 16 Bilag 8... 17 Bilag 9... 18 Bilag 10... 19 Bilag 11... 29 Bilag 12... 31 Bilag 13... 32 Bilag 14... 33 Bilag 15... 34 Bilag 16... 35 Bilag 17... 36 Bilag 18... 37 Bilag 19... 38 Bilag 20... 39 Bilag 21... 41 Bilag 22... 43 Bilag 23... 49 Bilag 24... 51 Bilag 25... 53 Bilag 26... 54 1
Bilag 1 De følgende screen shots iser den tabel, der er bleet brugt til holde oerblikket oer de arkæologiske graninger. Se også tabellen på den edlagte cd. Her ses i designisningen, hordan den tabel, der er bleet konstrueret til håndteringen af de arkæologiske udgraningsresultater, er bygget op i access. 2
Her ses samme tabel i dataarkisningen, hor sele indtastningen af data er sket. 3
Her ses den formular, som er laet på baggrund af tabellen, der er bleet konstrueret til håndteringen af de arkæologiske udgraningsresultater. Formularen er også edlagt på en cd. 4
Bilag 2 Et eksempel på det udbredelseskort, som er benyttet i arbejdet med de arkæologiske udgraninger. Se også kortet på den edlagte cd. Nedenfor ses arbejdsinduet fra programmet MapInfo. Der er bleet oprettet en tabel til her fundgruppe, som også er listet i access-tabellen. 1 For hert fund er der giet et defineret tegn, som er bleet placeret på udgraningsstedet på udbredelseskortet. Herudoer er her historisk periode bleet tildelt en farekode alt efter dateringen. Det il for eksempel sige, at en dendrokronologisk prøe, som ga en datering til tidlig middelalder, er en rød prik, mens et kulturlag fra senmiddelalderen er en grøn firkant. 1 De nærmere informationer om de enkelte fund og lokaliteter kan læses i den edlagte access-tabel. 5
Det følgende screen shot iser et nærbillede af udbredelseskortet. Se signaturforklaring på næste side. 6
Signaturforklaring og farekoder Tidlig ikingetid (800- Sen ikingetid (950-1050) Tidlig middelalder (1050- Højmiddelalder (1250-1450) Senmiddelalder (1450-1536) Middelalder (1050-1536) Renæssance (1536-1660) Nyere tid (1660-2010) Undergrund/sandeng Kulturlag Dendrodatering Fund Christian IV Begraelser Fundament Belægning Microforsil Andet 7
Det følgende kort er et udsnit af de fund og dateringer, der er gjort i området omkring halkredsolden. 8
Det følgende kort er et eksempel på, had de forskellige underinddelinger af tabellerne kan bruges til. Her ses en isning, hor kun AMS/C14 og dendrodateringer er ist. Her er dendrodateringer en prik og flagene er AMS/C14. 9
Bilag 3 Det ældst kendte kort oer Københan. Det dateres til 1598-1602, da flere af Christian IV s kendte bygninger ikke er med. Kortet er flere steder stærkt fortegnet. Kilde: http://tyra.dk/fu%20-%20blomstrende%20kbh.doc 10
Bilag 4 P. H. Resens kort oer Københan fra omkring 1670. Kilde: http://images.kb.dk/present?id=dk001005 11
Bilag 5 Ramsing to matrikelkort fra 1689 og 1377 Kort 1: Matrikelkort af 1689, Snarens Karter Kilde: www.bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/25._februar_2010_- _1611/ramsings_snarens_karter_stor.pdf 12
Kort 2: Matrikelkort af 1377 Kilde: Københans Bymuseum 13
Kort 3-4: Visning af Snarens karter hos Ramsing (1689) og Gedde (1757) Kilde: www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/geddes-kort/snarens-karter; www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/ramsings-kort-koebenhan/snarens-karter 14
Bilag 6 Det ældst kendte københanske segl Kilde: Københans Bymuseum 15
Bilag 7 Nutidigt matrikelkort oer Københan. Se også kortet i en højere opløsning på den edlagte cd. Kilde: Københans Bymuseum 16
ADEL GADE ISRAELS PLADS ISRAELS PLADS BORCHS KOLLEGIUM STUDIEGÅRDEN GÅRDEN Bilag 8 Kort, som iser strandlinien. Moderne matrikelkort oer Københan med strandlinien fra 1200 og den højmiddelalderlige befæstning indtegnet. Kilde: Københans Bymuseum 2010 L ANDGR EVEN STORE KON GENSGAD E KONGENS NYTORV HOLMENS KANAL HO LM ENS KANAL HAVNEG ADE BØR SGADE SL OTSHOL M S- GAD E L AKSEGADE LAKSEGADE GO TH ERSGADE NY ADELGADE HO VEDVAGTSGADE BREMERHOLM GR ØNNEG ADE DYBENSG ADE NIKOLAJ GADE PISTOLSTR ÆDE LAKSEGADE STORE REG NEGADE GR ØNNEG ADE STORE REG NEGADE GAMMEL MØNT KRYSTALGADE KRISTEN BERNIKOWS GADE PILESTR ÆDE KØBMAGERG ADE VAL KENDOR FSG ADE HELLIGAANDSKIRKEN KONGENS NYTORV HAVNEG ADE BOR GERGAD E HO LMENS KANAL SLOTSHOLM SGADE LILLE KONG ENSGADE BREM ERHOLM HO LMENSBRO KRONPRINSESSEGADE DET GO TH ERSGADE DANSKE KØBENHAVNS ENERGI ROSENBORG SLOTSHAVE KONGENS HAVE LANDEMÆRKET ÅBENRÅ LØNPO RTEN FILM INSTITUT HAUSER PLADS SJ ÆLEBO DERNE VOGNMAG ERGADE CHRISTIAN IX'S G ADE MØNTERGAD E SUHM SGADE SUHRS SEM INARIUM LANDEM ÆRKET SVÆRTEGAD E SKINDERG ADE NIELS HEMM INGSENS GAD E KEJ SERGADE KØBM AGERG ADE KIRKESTRÆDE LILL E HØ JBRO PLADS FORTUN STR ÆDE ADMIRALG ADE HØ JBRO BOLDHU SGADE VED STRANDEN KOM PAGNISTRÆDE VINDEBRO GADE SNAREG ADE THORVALDSENS PLADS CHRISTIANSBORG KNABRO STRÆDE BERTEL SLOTSPLADS TEATER BØR SGRAVEN BØR SKAJ BØR SBROEN VINGÅR DSTRÆDE ØSTERG ADE ASYL GADE NY ØSTERG ADE VINGÅR DSTRÆDE NY ØSTERG ADE NINA BANGS PLADS GAMMEL MØNT PILESTR ÆDE MØNTERGAD E KIRKE PILESTR ÆDE KLAREBODER NE KRO NPRINSENSGAD E ANTON IG ADE L ØVSTRÆDE SILKEGADE VALKENDOR FSG ADE TORV POSTGÅRDEN NIKOL AJ PL ADS ØSTERG ADE NIEL S HEMM INGSENS NYBRO GADE M AGSTRÆDE HO LM S STORMBROEN KANAL RIGSD AGSGÅRD EN NIKOLAJ PLADS NIKOLAJ NIKOLAJ PLADS GAD E VALKENDOR FSG ADE STORE KIRKESTRÆDE AM AGERTORV BYGNING HOLM ENS KIRKE DANM ARKS NATIONALBANK BØR SEN BØR SGRAVEN LINNÉSGADE GO TH ERSGADE REFORMERT KIRKE ÅBENRÅ AMAGERTORV CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE NIKOLAJ PLADS SLOTSHOLM SKANALEN THORVALDSENS PRINS J ØRGEN S GÅR D M USEUM SLOTSHOLMSKANALEN NØ RRE VOLDGADE RO SENBORG GADE TORN EBUSKEGADE NØRREPORT SANKT GERTRU DS STR ÆDE RO SENBORG GADE FREDERIKSBO RGGAD E HAUSER GADE BADSTUESTRÆDE L ÆDERSTRÆDE HYSKENSTRÆD E NYG ADE KNABRO STRÆDE GAM MELTORV VESTERGAD E BADSTUESTRÆDE GAMMEL STRAND NABO LØ S NYTORV KATTESUNDET HUSET HØJ ESTERET HESTEMØL LESTRÆDE CHRISTIANSBORG SLOT FOLKETINGET GAD E LAVENDELSTRÆDE VARTOV KIRKE PRO VIAN TPASSAG EN RIGSARKIVET LARSBJØ RNSSTRÆDE STUDIESTRÆDE KATTESUNDET FREDERIKSBERG GADE MIKKEL RÅDHUSPLADSEN SANKT PEDERS STRÆDE VESTER VOLDGAD E J ERNBANEGAD E J ARM ERS PLADS SANKT PETRI KIRKE M INDE KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK BRO LÆGGERSTRÆDE RÅDH USSTRÆDE SLUTTERIGADE KOMPAGNISTRÆDE KUNSTEN GÅSEG ADE FARVERG ADE CHRISTIANSBORG RIDEBANE LØNG ANGSTRÆDE VARTOV KULTORVET PUSTERVIG RO SENGÅRDEN KØBM AGERG ADE DOM HUSET RUNDETAARN TRINITATIS PEDER HVITFEL DTS STRÆD E FIOLSTR ÆDE NØ RREGADE M EYERS REGENSEN SYNAG OGEN ELERS KOLLEGIUM STORE KANN IKESTRÆD E KRYSTALGADE FIOLSTR ÆDE LL. KANNIKESTRÆDE NØ RREGADE FREDERIKSBO RGGADE NØ RRE VOLDGADE VENDER SGADE N. ZAHLES LINNÉSGADE SKOLE LINNÉSGADE NØ RRE VOLDGADE FOLKETEATRET TELEFONHUSET KØBENHAVNS UNIVERSITET GR ÅBRØDRESTRÆD E FIOLSTR ÆDE FRUE PLADS VOR FRUE KIRKE KL OSTERSTRÆDE GAD E DYRKØ B J ORCKS PASSAGE SKINDER VIMM ELSKAFTET SKOU BOGADE NØ RREGADE L ARSLEJSSTRÆDE VALKEN- SKT. PETRI DORFS SKOLE KOLLEGIUM FREDERIKS- UDSTILLINGS- VAND- GRÅBRØDRE- BISPE- BISPE- TORVET TEGLGÅRD STR ÆDE SANKT PEDERS STRÆDE STUDIESTRÆDE LARSBJØ RNSSTRÆDE VESTERGAD E VESTER VOLDGAD E VENDER SGADE RØMERSG ADE ØRSTEDSPARKEN STUDIESTRÆDE NØ RRE FARIMAGSG ADE DET KONGELIGE VAJ SENHUS BETHESDA TYSK NØ RRE VOLDGADE NANSEN SGADE AHLEFELD TSG ADE 17
Bilag 9 Ramsings topografiske kort med højdekurer Kilde: Ramsing 1940 bd.1, oersigtskort 32-33 18
Bilag 10 Arkæologiske iagttagelser uddybet ersion Område 1: Fra Vesteroldgade til Nørregade/Rådhusstræde Halkredsolden og gra 2 Ved Frederiksberggade/Nytor traf Ramsing i 1909 grøft og rester af old, som tolkedes som Københans tidligste befæstning halkredsolden. Under olden iagttog Ramsing et 1,1 m tykt, teglfrit kulturlag, som bekræftede hans teori om, at området her ar det ældst bebyggede. 3 Ved Gammeltor/Frederiksberggade traf Liisberg i 1901 en rest af, had han formodede ar et kunstigt andløb. Det fulgte grundene langs Gammeltor og fortsatte ned mod Frederiksberggade. Det bemærkelsesærdige er her, at de nuærende matrikler tilsyneladende følger den tidligere old og gras forløb. 4 Ved Frederiksberggade 30 ble graen atter påtruffet af Christophersen i 1984. De ældste kulturlag ed graningen ble dateret bredt til 1030-1180. 5 22 m af en rende ble atter registreret i Mikkel Bryggersgade 8-10, Vestergade 9-13 og 25-27. Ved Vestergade 9-13 har der sandsynlig æret en oergang oer graen og gennem olden. 6 I 1989 graede arkæolog Bi Skaarup på Vestergade 7, og der fremkom kulturlag, som beiser, at der før old og gra ble anlagt, ar aktiitet på stedet i form af gullag, som dateres til 1000-1100-tallet. Graen, som ble truffet hered, iste, at andet i graen ar stillestående, og det ble herudfra konkluderet, at den ikke kunne hae dreet en andmølle, sådan som Ramsings teori ellers går på. 7 2 Følgende gennemgang er udtryk for en senere tolkning af udgraningsresultaterne. På udgraningstidspunktet er fundene bleet tolket som blandt andet et kunstigt andløb eller en møllerende, men senest i 2009 er de alle sat i forbindelse med halkredsolden. Kilde: Wozniak 2009 3 Ramsing 1940 bd. III, 47ff 4 Københans Bymuseum arki L 5 SB 75 6 Ramsing 1907-8, 428f 7 Skaarup 1999A, 90ff 19
I Farergade kunne Ramsing iagttage, at graens dybde ebbede ud mod stranden. 8 Til sammenligning med strandlinien irker det særdeles mærkærdigt, at gra og old er sluttet 50 m før stranden. 9 Årsagen til dette kan både ære en fejl i Ramsings iagttagelser, men også skyldes aflejringsforhold, der har tildækket graen. Andre steder i Københan findes der eksempler på, at det aflejrede materiale ligner undergrund, selom der ligger kulturlag under. Området har også æret plaget af oersømmelser langs stranden/kysten, og man kunne forestille sig, at det har resulteret i en udandet afslutning på olden. I så fald Ramsings registrering er korrekt, og der ikke er tale om aflejring, er det med til at sætte spørgsmålstegn ed anlæggets forsarsmæssige betydning. Indenfor olden Ramsing registrerede på Frederiksberggade 5 et lerklinet gul, horpå der lå et brandlag af blandt andet lerklinede husægge. 10 Ved Vestergade 23 iagttog Ramsing ligeledes et lergul, som han mente stammede fra en bod på 6 x 7 m. I samme nieau fremkom en brolægning lagt oenpå muld. Der ble muligis også fundet skår fra Østersøkeramik her, men datering er sær, idet skåret ikke er aftegnet eller registeret blot beskreet. 11 I Mikkel Bryggersgade 11-13 foretog Skaarup i 1989 en undersøgelse, der kunne påise, at der ikke her eksisterede selstændige, teglstensfrie lag. Skaarup konstaterede herudfra, at bosættelsen ar sket i 1000-tallet, og at der i perioden 1000-1300 har foregået decideret erhersfiskeri. 12 Udenfor olden På Nytor ed Domhuset registrerede Ramsing op til flere lergule. Et af gulene påkaldte sig særlig opmærksomhed, idet der i tilknytning hertil løb et risgærde. 13 På Nytors sydside fandt Ramsing et meget interessant stengærde, som ble tolket som en markering af oergangen til strandengen. 8 Ramsing 1909-10, 492; app.6.1.8 9 Fabricius 1999, 64ff 10 Ramsing 1940 bd. I, 77ff 11 Ibid, 77ff 12 SB81/AA250 13 Ramsing 1909-10, 501 20
På sydsiden af gærdet iagttoges murbrokker, mens der på nordsiden ikke kunne erkendes nogen. 14 Dette stengærde er bleet beskreet som sært og irker uden sammenhæng til det ørige anlæg. Vold og gra sluttede i Farergade og ed Vandkunsten, og his dette gærde skulle hae afgrænset aktiitetsområdet indenfor olden gør det arealet betydeligt mindre end det allerede begrænsede areal på 2,5 ha. Ved Gammel Tor 18 ble der i 2008 gjort nogle særdeles interessante fund af enten to generationer af brønde eller lertagningsgruber. Der ble foretaget en rækker analyser af fyldet i brøndene. Makrofossilanalyser iste et højt indhold af fiskeknogler og skæl måske som et resultat af, at en spand med fiskeaffald er bleet graet ned her. Herudoer ble der fundet almindeligt husholdningsaffald samt tegn på, at området hade æret et græsningsareal. Affaldslaget ble dateret som højmiddelalderligt, mens de nederste kulturlag ble dateret som tidligmiddelalderlige. Yderligere dateringer tydede på senere benyttelse af området i perioden fra midten af 1200-tallet til 1400-tallet. 15 Ved Nytor 17/Rådhusstræde 2A-B ble der i 1990 udgraet et fundament af kampesten. Der ar ingen spor af murærk eller mørtel, og i de oerliggende lag fandtes keramik fra o. 1300. 16 I Nørregade 11/ Bispegården fandt man i 2002 kulturlag med keramik fra tidlig middelalder. 17 Mange af de aktiiteter, der er registeret udenfor olden er centreret omkring Skt. Clemens kirke og kirkegård. Den største graning er i denne sammenhæng på Frederiksberggade 38 og Vestergade 29-31, 33 i 2008, hor arkæologerne udgraede den nordestlige del af kirkegården. 18 Ved mange andre lejligheder er man stødt på begraelser fra kirkegården, som i større eller mindre omfang er registreret. For eksempel på Frederiksberggade 24, 25, 27, 30 og 34 i perioden 1834-1999. 19 Under udgraningen i 2008 fandt arkæologerne enkelte indiider, der ar gralagt med armstilling A, hilket 14 Ramsing 1940 bd. III, 83 15 KBM 3535 16 Ibid 453 17 Ibid 2352 18 Ibid 3621 19 SB 75, SB105/589 21
daterer begraelserne til tidlig middelalder fra 1050-1250. 20 Der ble i alt udgraet 1048 begraelser fra perioden midten af 1000-tallet og frem til reformationen. Det il sige med armstilling A, B, C, og D. Figur 1 Figuren iser armstillinger. A: Tidlig middelalder. B: Tidlig middelalder højmiddelalder. C: højmiddelalder - senmiddelalder. D: højmiddelalder senmiddelalder. I denne sammenhæng betragtes tidlig middelalder til 1050-1250, højmiddelalder 1250-1400, senmiddelalder 1400-1550. Kilde: Kieffer-Olsen 1993, 21 De tidligste begraelser har en lidt anden orientering end de senere, hilket gier anledning til en formodning om eksistensen af en tidligere kirke på stedet. 21 På en af de begraede fandt arkæologerne et møntsmykke, som ble præget i Danmark indtil 1020, men hade en brugstid på 100 år. Udoer begraelser fandt arkæologer i 1984 en stenrække, som menes at ære kirkegårdens østre afgrænsning. 22 Ved Frederiksberggade 38 fandt man i 1991 et fundament, som ble tolket til at ære estenden af kirken. 23 Den eksakte udstrækning af kirkegården er ukendt og afgrænsning er heller aldrig lokaliseret, men den kunne enten fremtræde i form af en grøft eller mur. Der er fundet begraelser i den estlige del af Mikkel Bryggersgade op oer Frederiksberggade og til dele af Vestergade. I forbindelse med det indledende arbejde til metro-cityringen ble der foretaget prøeboringer tre steder på Nytor. En analyse af prøerne iste, at der altid har ligget en åben og befærdet plads her. Kulturlagene ar omkring 4 meter tykke, og de tydede på, at der på pladsen har æret 20 Kieffer-Olsen 1993, 73ff 21 KBM 3621 22 SB75 23 SB105/589 22
græssende dyr samt arbejdende læderærksteder. Der er tillige tegn på, at pladsen af flere omgange er bleet belagt med ed. Herudoer iste boringerne, at der i bunden, altså fra de tidligste tider, ar et høj indhold af trækul, som indikerer et brandlag. Dog ar de tidligste dateringer fra 1400- tallet, hilket indikerer, at pladsen sandsynligis først taget i brug herfra. Langs stranden er der i området mellem Løngangsstræde og Rådhusstræde, registeret en del bolærk af både Ramsing, Rosenkjær og Roesdahl. Bolærket er bleet fundet ed Løngangstræde 15-21, 23 og 27 samt ed Vandkunsten 5-9. Grundet udgraningstidspunktet er de desærre ikke dendrokronologisk dateret, men formodes at ære middelalderligt både ud fra placering og konstruktion. 24 Område 2: Fra Nørregade/Rådhusstræde til Amager Tor Amager Tor/Højbro Plads I 1994 ble et 250 m 2 stort areal udgraet på Højbro Plads. Graningen iste, at området oprindeligt hade æret en fladbundet kyst- og sandstrækning. Sandstrækningen ar i tidlig middelalder 15 til 20 m bred, og begyndte ed det nuærende Højbro Plads 4 og 13. Området ble planeret i 1300-tallet, og ed samme lejlighed er området bleet afgraet således, at ingen naturlige strandengsaflejringer, ækstlag eller muldlag kunne erkendes. I området fandt man et 1 m tykt kulturlag afsat i perioden 1000- til 1200-tallet, som bestod af affald fra husholdning, håndærk og dyrehold. Opfyldningen ble påbegyndt i 1000-tallet og fortsatte indtil 1200-tallet. 25 Under Amagertor 7/Læderstræde 8 ble der iagttaget fem brolægninger oer hinanden. Den ældste ar lagt umiddelbart oenpå undergrunden. Kulturlaget oer den ældste brolægning kunne dateres til 1058-1156. Arkæologerne åbner for den mulighed at den ældste brolægning kan ære naturskabt, idet naturlige aflejringer i strandzoner af ralsten kan mistages for en brolægning. Analyse af de ørige lag iser sikker menneskelig aktiitet fra 1100-tallet. 26 24 Fabricius 1999, 101ff 25 KBM 1213 26 Ibid 2822 23
Gaderne omkring Strøget Ved en stor fjernarmeudgraning i 2005 i området ed på Nygade, Vimmelskaftet, Skoubogade, Knabrostræde og Skindergade ble der fundet 4 faser af belægning, hor de tre er middelalderlige. Mellem Strøget og Skoubogade, Fase 1, fandt man de (ældste) træbelagte ejkonstruktioner ejbaner, som ble C14 dateret til 1212. Fase 2, Skoubogade, bestod af en brolægning af store sten, og lagene omkring dateres til anden fjerdedel af 1200-tallet. Her iser AMS-dateringerne, at der har fundet en is kulturlagstilækst sted, før den første gade anlægges. Fase 3 udgøres af to større og et mindre brolægningsparti i Knabrostræde i Skindergade og ble kulstof 14-dateret til 1405. Herudoer tyder analyserne/dateringerne på, at området formentlig har fungeret som et græsningareal indtil starten af 1200- tallet. En laning er bleet fyldt op med træ, og en AMS-datering iser, at træet er fra 1212. Dateringerne iser, at kulturlagstilæksten forsat stiger i Skoubogade og Skindergade gennem 1200- og 1300-tallet. I Snaregade ble der etableret et bolærk i 1300-tallet. Det må ære gjort, fordi man senest på dette tidspunkt har udnyttet matriklerne på nordsiden af Snaregade. 27 Ved Stranden 34, 38 og 40 samt på hjørnet af Magstræde/Knabostræde 28 Ramsing og Ahlefeldt-Lauerig gennem tiden registeret dele af bolærk som blandt andet bestod af skibsdele. På Vimmelskaftet 35 fandt man en ældre stabygget brønd, som er bleet erstattet af en bulbygget. De er begge bredt dateret til middelalderen. 29 På hjørnet af Vimmelskaftet og Knabrostræde fandt man tykke højmiddelalderlige kulturlag, som lå direkte på undergrundsleret. Herudoer fandt man mange afskårne ledender fra langskløede underbensknogler fra en okse, får og sin, hilket indikerer affald fra slagtning eller en benskærers ærksted. Desuden ble der fundet fiskeaffald. 30 Ved Gråbrødretor 6-8 ble der udgraet en del af Gråbrødre Klosters kirkegård og en del af fundamentet til kirkens kor. Begraelserne ble dateret til høj- og senmiddelalder, hilket også ar forentet, idet har 27 KBM 2908 28 Fabricius 1999, 135 29 KBM 3137 30 Ibid 2459 24
klosteret først ble grundlagt i 1238. 31 Andre undersøgelser i området har afdækket fundaments- og murkonstruktioner. 32 Ved Fiolstræde 8 fremkom i 2000 spor af gule fra 1200-årene og frem. Herudoer fandt man mindre områder med trækul, der kunne tyde på tilstedeærelsen af ildsteder. Samt fundamentet af en stenbygning ældre end den nu stående. 33 På hjørnet af Kompagnistræde 28 og Rådhusstræde 6 ble der i 1992 foretaget flere dendrokronologiske prøer fra en træbygning, som ga dateringer til følgende år: 1225, 1222-1230. Før da fandtes der på stedet et gullag fra en brændt bygning, som lå oenpå flere opfyldningslag. 34 Gammel Strand Ved Gammel Strand ble der ligeledes foretaget en prøegraning. Undersøgelserne på Gammel Strand iste, at der er op til 6 m kulturlag, og den tidligste målbare menneskelige aktiitet i området ar fra den sene jernalder, 764 og 778, hor området begynder at tage karakter af en naturhan med tilænning i form af etableringen af et bolærk eller en bro. 35 Et stykke længere inde på Gammel Strand ble der fundet bolærk, som ble dendrokronologisk dateret til 1337, 1405/06 og efter 1500. 36 Ved en graning i Naboløs, på Gammel Strand og i Snaregade fremkom en del bolærk, som kunne dendrokronologisk dateres. Alt tyder på, at området først er bleet benyttet fra 1300-tallet og yderligere udbygget omkring år 1400. 37 I Naboløs ble strandlinie og arealer til græsning ed en anden graning erkendt. Affaldet tydede på, at der har æret et husdyrhold i området. 38 I 2004 ble der i Badstuestræde og Brolæggerstræde foretaget en udgraning, som iser, at tilæksten af kulturlagene er sket indtil 1400. Der hade i området mod Vimmelskaftet æret stor aktiitet, og der ble fundet trækul, læder og keramik. Situationen ar derimod anderledes i den sydlige 31 KBM 2942/2885 32 Ibid 2346, 1790 33 Ibid 2203 34 Ibid 935 35 Tillægsrapport til Metroen, KBM 36 KBM 3985 37 Ibid 2747 38 Ibid 2244 25
del af Badstuestræde og Brolæggerstræde, hor der oenpå undergrunden lå staldaffald, men ikke alm. husholdningsaffald. Dette tyder på, at der ikke i umiddelbar nærhed har æret huse. 39 Ved Vimmelskaftet 4 fandt arkæologer i 2001 tykke højmiddelalderlige kulturlag direkte på undergrundsleret. I lagene fandtes mange dyreknogler, som hade afskårne ledender fra langskløede underbensknogler, hilket indikerer affald fra slagtning eller en benskærers ærksted. 4.3.4 Område 3: Fra Amager Tor til Kongens Nytor I forbindelse med anlæggelsen af en metrostation på Kongens Nytor ble et areal under det nuærende Magasin og på sele toret udgraet. Der fremkom ikke som forentet en bebyggelse, men marker samt skelgrøfter med spor af affald efter et stort husdyrhold. Grøften ble C14-dateret, og det iste sig, at den ældste grøft ble sløjfet i 1055-1155, mens den yngste ble sløjfet i de sidste årtier af 1200-tallet. Oenpå grøften, ble den højmiddelalderlige old anlagt. Der ble herudoer gjort et interessant fund i form af et stykke udskåret hjortetak, som ble dateret til 1000-tallet. Tolkning af fundet er stadig usikkert, men arkæologerne mener, at der enten er tale om et stokkehåndtag eller en parrerstang. 40 I 2007 ble der atter graet på Kongens Nytor dog uden for den højmiddelalderlige old. Her traf arkæologerne ejen, der gik fra Østerport til Helsingør. Der ble foretaget C14-datering på et frø fra ejgrøften, som ga dateringen 1226-1300, hilket passer fint oerens med oldens opførelse og byens oksende størrelse og orientering mod andre købstæder. 41 Den højmiddelalderlige old og gra er erkendt flere andre steder udoer graningerne i forbindelse med metroudgraningerne. Både Ramsing, Rosenkjær og Linde stødte på den ed Møntergade og Gothersgade. 42 39 KBM 2244 40 Ibid 1410, 1910, 2028, 2402; Kristiansen 1999A, 100ff 41 KBM 3612 42 Fabricius 1999, 101ff 26
Ved Østergade 13 ble der fundet en grøft, som ble AMS-dateret til 1269. Arkæologer beskre grøften, som en der samlede og ledte andet æk og ikke som udtryk for et matrikelskel. 43 Ved en graning i gaderne Admiralgade, Fortunstræde og Dybensgade ble de nederste kulturlag AMS-dateret. Ved Nikolaj Plads dateredes de nederste kulturlag til 1050-1150. Ved Fortunstræde 1 gik strandlinien før stranden ble fyldt op, og en datering af gytjelaget iser 1296. Dendrodatering af træ til bolærk iser, at det først ar i senmiddelalderen, at et sådant ble anlagt i Dybet og først fra 1500, at Dybet ble fyldt op til Bremerholmen. 44 Ved Købmagergade 11 ble en mødding C14-dateret til 1125 og 1225. Der fandtes ligeledes på matriklen et højmiddelalderligt fundament. Møddingen indeholdt dyrefækalier, trækul, fiskeben, brændte knogler, æggeskaller, tegl og mørtel. 45 Ved Pilestræde 8 ble der i 2006 fundet en tidligmiddelalderlig brønd med opfyld. Arkæologerne har konstateret, at der har stået blankt and her indtil 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet, hor brønden byggedes. Ellers tyder fundene ikke på, at der har æret en oldsom aktiitet på stedet. Udgraningen iste yderligere, at der er udlagt brædder for at komme tørskoet til brønden. Fyldet oer brædderne ar fiskeaffald og ar kommet på omkring 1400. 46 Ved Lille Kirkestræde 6 ble der i 1991 fundet store mængder af pors og humle i strandengslagene. På baggrund heraf, samt en dendrokronologisk datering af en brønd, ble det konkluderet, at der i dette område er bleet produceret øl før 1220. Tillige så arkæologerne, at beoksningen her ar anderledes end det ørige strandengsareal, idet den bar præg af mange års græsning af kæg. Herudoer fandt man ed samme graning lergule samt lerklining, en brønd og en strandtørsold, som markerede en matrikelinddeling, der kunne dateres til slutningen af 1100- og starten af 1200-tallet. Yderligere iste prøer, at det tidligste forsøg på at anlægge ej i 43 KBM 3106 44 KBM 3069, 3220, 3322 45 Ibid 3297, 3336, 3527 46 Ibid 2897 27
området ar fra 1220-50. På begge sider af ejen er husholdningsaffald bleet dynget op som diger. Først i 1400 er området bleet afgraet. 47 Ved Stranden 8 fandt man tydelige tegn på, at den ældste kulturpåirkning ar mod nord og den nyeste mod syd. Herudoer fandt man rester af fiskeben. 48 På Kultoret iste en graning i 2002, at jorden umiddelbart oen på undergrunden har æret dyrket. En anden graning på stedet fra 2006 iste det samme billede, og man gjorde ikke æsentlige fund fra middelalderen, hilket passer fint oerens med de hidtidige antagelser omkring Rosengårdens udbygning. 49 Det samme billede iste sig ed en graning på Gammel Mønt og Kristen Bernikowsgade, hor den ældste aktiitet ar senmiddelalderlig i form af en mur omkring Skt. Klaras kloster, som ble anlagt i 1497. 50 Ved Laksegade 6 ble der i 1977 fundet en del af et skib fra bagbord side nær stænen. Det ar desærre udateret. 51 Strandlinien samt bolærk og flere både er tillige bleet fundet ed Fortunstræde 2/Admiralgade 12, Vingårdsstræde 1 og Holmens Kanal 12 omkring år 1900 af Ramsing, Rosenkjær og Linde. 52 47 SB109/775 48 KBM 2800 49 Ibid 3052, 2794 50 Ibid 3592 51 SB135/875 52 Fabricius 1999, 101ff 28
HEI BERG SGADE STUDIEGÅRDEN BISPE- GÅRDEN GAD E Bilag 11 To kort med halkredsolden indtegnet Kort 1 Med et moderne grundkort oer Københan som underlag er halkredsolden indtegnet, samt strandlinien fra 1200. Kilde: Københans Bymuseum 2010 NYHAVN PEDER SKRAMS GADE TORVEG ADE PEDER SKRAMS GADE TORD ENSKJO LDSG ADE HAVNEG ADE CHAR LO TTENBO RG HEIBERG SGADE TORD ENSKJOLDSG ADE KNIPPELSBRO KNIPPELSBROG ADE HO LBERG SGADE CHR ISTIANS BRYG GE NIELS JUELS GADE HO LM ENS KANAL HO LM ENS KANAL HAVNEG ADE BØR SGADE SLOTSHOLM S- GAD E LAKSEGADE LAKSEGADE BREMERHOLM KRISTEN BERNIKOWS GADE KIRKESTRÆDE L ILL E DYBENSG ADE FORTUN STR ÆDE NIKOLAJ GADE ADM IRALG ADE LAKSEGADE VED STRANDEN HØ JBRO PLADS HØ JBRO VALKENDOR FSG ADE HELLIGAANDSKIRKEN KONGENS NYTORV HAVNEG ADE HOLM ENS KANAL SLOTSHOLM SGADE BRYG GE BOLDHU SGADE CHRISTIANSBORG HO LM ENSBRO SLOTSPLADS RIGSD AGSGÅRD EN KØBMAGERG ADE TØJ HUSGAD E NIELS HEMM INGSENS GAD E KEJ SERGADE KOM PAGNISTRÆDE VINDEBRO GADE SNAREG ADE THORVALDSENS M USEUM BERTEL HØJ ESTERET THORVALDSENS PLADS TEATER KUNSTAKADEM IET VINGÅR DSTRÆDE ASYL GADE ØSTERG ADE LILLE KONGENSGADE ANTON IG ADE NIKOL AJ PL ADS ØSTERG ADE BREMERHOLM NIKOLAJ PLADS NIKOL AJ PLADS NIKOLAJ UDSTILLINGS- STORE KIRKESTRÆDE BYGNING NIKOLAJ PLADS VINGÅR DSTRÆDE SILKEGADE POSTGÅRDEN L ØVSTRÆDE VALKENDOR FSGADE GRÅBRØDRE- TORV UDENRIGSM INISTERIET CHR ISTIAN IV'S BRO DANM ARKS NATIONALBANK BØR SGRAVEN BØR SKAJ BØR SBROEN BØR SEN HOLMENS KIRKE BØR SGRAVEN SL OTSHOL M SKANALEN PRO VIAN TPASSAG EN RIGSARKIVET PROVIANTHUSET TØJ HUSM USEET TEATERM USEET CHRISTIANSBORG SLOT FOLKETINGET DET KONGELIGE BIBLIOTEK CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE PRINS J ØRGEN S GÅR D STORE KANN IKESTRÆD E NIELS HEMMINGSENS GR ÅBRØDRESTRÆD E GAD E VALKENDOR FSG ADE KLOSTERSTRÆDE AM AGERTORV AM AGERTORV VIMM ELSKAFTET LÆDERSTRÆDE HYSKENSTRÆD E BADSTUESTRÆDE BADSTUESTRÆDE GAMMEL STRAND NABO LØ S KNABRO STRÆDE SLOTSHOLMSKANALEN NYBROGADE HUSET M AGSTRÆDE FREDERIKS- HO LM S KANAL STORM BROEN STORM GADE M ARMO RBROEN FREDERIKSHO LM S KANAL FREDERIKSHO LMS KANAL NATIONALM USEET NY VESTERGAD E PRINSENSBR O KNABRO STRÆDE NYG ADE GAM M ELTORV VESTERGAD E NYTORV FREDERIKSBERG GADE KATTESUNDETKATTESUNDET M IKKEL HESTEM ØL LESTRÆDE GAD E LAVENDELSTRÆDE RÅDHUSPLADSEN SANKT PETRI KIRKE FARVERG ADE L ØNG ANGSTRÆDE VARTOV KIRKE CHRISTIANSBORG RIDEBANE BRO LÆG GERSTRÆDE L L. KANNIKESTRÆDE JORCKS PASSAGE RÅDH USSTRÆDE VAND- KUNSTEN KOM PAGNISTRÆDE FIOLSTR ÆDE SKINDER SKOU BOGADE GÅSEG ADE FIOLSTR ÆDE NØ RREGADE KØBENHAVNS UNIVERSITET FRUE PL ADS VOR FRUE KIRKE DYRKØ B STUDIESTRÆDE NØ RREGADE DOM HUSET SLUTTERIGADE VARTOV KØBENHAVNS RÅDHUS VESTER VOLDGAD E BAG RÅD HUSET HOVEDBRAND- STATIONEN STORM GADE L ARSLEJSSTRÆDE VALKEN- SKT. PETRI DORFS SKOLE KOLLEGIUM BISPE- TORVET SANKT PEDERS STRÆDE LARSBJØ RNSSTRÆDE L ARSBJØ RNSSTRÆDE VESTERGAD E VESTER VOLDGAD E H.C. ANDERSEN S BOULEVARD STUDIESTRÆDE TEGLGÅRD STR ÆDE SANKT PEDERS STRÆDE 29
Kort 2 Moderne grundkort oer Københan med strandlinien fra 1200 og halkredsolden indtegnet. Kilde: Københans Bymuseum 2010 BREME RHOLM NIKOL AJGADE DYBENSG ADE DYBENSGA DE NIKOLAJ GADE NIKOLAJGADE DYBENSG ADE LAKSEGA DE LAKSEGADE LAKSEGADE FORTUNSTRÆDE FORTUN STRÆDE ADMIRALGADE ADM IRALG ADE VED STRANDEN a a a T HOLME NS KANAL BØR SGADE ADMIRALG ADE HO LM ENSBRO HOLME NS BRO LILLE KIRKESTRÆDE KIRKESTRÆDE LILLE HØ JBRO PLADS HØJBRO PLADS HØJBRO HØ JBRO GAMMEL STRAND BOLDHUSGADE BOLDHU SGADE VE D STRANDEN CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS SLOTSHOLMSKANALEN VED STRANDEN VINDEB ROGADE NYBRO GADE VINDEBRO GADE CHR ISTIANSBO RG SLOTSPLAD S BERTEL THORVALDSENS PLADS BERTEL THORVALDSENS PLADS E BØRSGRAVE N VINGÅRDSTRÆDE SLOTSHOLM SKANALEN VINDEBRO GADE RIGSD AGSGÅRD EN RIGSDAGSGÅRDEN PROVIANT PASSAGEN RIGSARKIVET RIGSARKIVET PROVIANTHUSET PROVIANTHUSET LÆDERSTRÆDE LÆDERSTRÆDE GAMM EL STRAND NABOLØS NABO LØ S SLOTSHOLMSKA NALE N CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE THORVALDSENS PRINS JØRGEN S GÅRD THOR VALDSEN S MUSEUM PRINS JØRGENS GÅRD MUSEUM SLOTSHOLMSKA NA LE N HØJ ESTERET HØJESTERET FOLKETINGET FOLKETINGET CHRISTIANSBORG SLOT CHRISTIANSBORG SLOT PRO VIAN TPASSAG EN TEATERM USEET TEATERMUSEET MARMORBROEN M ARMO RBROEN TØJ HUSGAD E TØJHUSGADE FREDERIKSHO LMS KANAL FREDERIKSHOLMS KANAL FREDERIKSHOLMS KANAL TØJHUSMUSEET FREDERIKSHO LM S KANAL TØJHUSMUSEET NYBROGADE HYSK ENSTRÆDE BADSTUESTRÆDE BADS TUESTRÆDE HYSKENSTRÆD E BADSTUESTRÆDE BADS TUE STRÆDE BRO LÆG GERSTRÆDE KOM PAGNISTRÆDE KOMPAGNISTRÆDE SNAREGADE SNAREG ADE KNABRO STRÆDE KNABROSTRÆDE SLOTSHOLM SKANALEN NYBRO GADE MAGSTRÆDE M AGSTRÆDE HUSET HUSET FREDERI KSHO LMS KANAL FREDERIKS - HOLMS STORM BROEN STORMBROEN KA NA L FREDERIKSHO LM S KANAL FREDERIKSHO LMS KANAL STORMGADE STORM GADE NATIONALM USEET NATIONALMUSEET NY V ESTERGADE NY VESTERGAD E KNABROSTRÆDE KNABRO STRÆDE NYG ADE NYGADE GAMMELTORV ELTORV VE STERGADE VESTERGAD E FREDERIKSBERG GADE NYTORV HESTEM ØLLESTRÆDE HESTE MØLLE STRÆDE MIKKEL BRYGGERS GADE GADE LAVENDELSTRÆDE LAVENDELSTRÆDE VARTOV KIRKE VARTOV KIRKE CHRISTIANSBORG RIDEBANE CHRISTIANSBORG RIDEBANE E BROLÆGGE RS TRÆDE KNABRO STRÆDE KOM PAGNISTRÆDE BRO LÆG GERSTRÆDE RÅDH USSTRÆDE RÅDHUSST RÆDE KUNSTEN KOM PAGNISTRÆDE KOMPAGNIST RÆDE GÅSEGADE GÅSEG ADE LØNG ANGSTRÆDE NYTORV FREDERIKSBERG GADE FREDERIKS BERGGADE KATTESUNDE T KA TTESUNDET DOMHUSET SLUTTERIGADE SLUTTERIG ADE MIKKE L FARVERGADE FARVERG ADE LØNGANGSTRÆDE VARTOV VARTOV VAND- VANDKUNSTEN E T E KATTESUNDET DOMHUSET KATTESUNDET LAVENDELSTRÆDE KØBENHAVNS RÅDHUS KØBENHAVNS RÅDHUS VE STER V OLDGADE VESTER VOLDGAD E BA G RÅDHUSET BAG RÅD HUSET HOVEDBRAND- HOVEDBRANDSTATIONEN STATIONEN LARSBJØ RNSSTRÆDE LARSBJØRNSSTRÆDE LARSBJØ RNSSTRÆDE VE STERGADE VESTERGAD E FREDERIKSBERGGADE VE STER V OLDGADE RÅDHUSPLADSEN VESTER VOLDGAD E RÅDHUSPLADSEN H.C. ANDERSEN S BO ULEVARD H.C. ANDERSENS BOULEVARD 30
Bilag 12 Et udbredelseskort, som iser fund og dateringer for område 1 31
Bilag 13 Et udbredelseskort, som iser fund og dateringer for område 2 32
Bilag 14 En rekonstruktion af bebyggelsen på Lille Kirkestræde 6 Kilde. Københans Bymuseum 33
Bilag 15 Et udbredelseskort, som iser fund og dateringer for område 3 34
Bilag 16 Et kort, som iser Han anno 1300, med jordskyldskarteret indtegnet med rødt. Kilde: Skaarup 1991, 227 35
Bilag 17 Et moderne matrikelkort med markeringer af de steder, hor halkredsolden og graen er påtruffet. De blå prikker er de steder, hor graen er truffet, mens de brune trekanter er olden. Kilde: Wozniak 2009 36
Bilag 18 Tabel oer dimensionerne på de seks sammenlignelige oldanlæg Vold og gras anlæggelse Form Voldens højde i meter Voldens bredde i meter Graens dybde i meter Graens bredde i meter Forløb i meter Omkranser areal i ha Træpalisader Ja/nej Vand i graen Ja/nej Carellis def. Tilhørende borg Kilde Ribe 800-tallet U-formet 8 0,8-1,8/2 1,5-3/12 10 Nej Ja 1 1100-tallet Jensen 1991, 83f; Kieffer- Olsen 2008, 155ff Århus 934 U-formet 2-3 10 1,3 2,8 6 Ja 1 Nej Carelli 2001,135; Sko 2008, 221f Hedeby Ca. 968 U-formet 2 4 2 6 24 1 Nej Jankuhn 1986, 65f; Elsner 1992, 38 Viborg 1150-51 U-formet 4 3 10 67 Nej 2A Beg. 1300-tallet Carelli 2001, 135; Kristensen 1998, 354f; Hjermind 2008, 191 Roskilde Første haldel af 1100 Rund 10 12 3000 73 Delist 2A Nej Carelli 2001, 134; Andersen, 1992, 170; Ulriksen 2008, 175f Lund 1134 Rund 2,5 10-12 2,5 8-10 3700 84 Ja Nej 2A Nej Carelli 2001, 133; Herén 2008, 263f Han Sidste tredjedel af 1000-tallet U-formet 1,25 8-10 1,25-1,88 7,5-8 600 2,5 nej Ja, stillestående 2B Før sidste tredjedel af 1000-tallet Wozniak 2009, 21 37
Bilag 19 En gengielse af Hans halkredsold fra 1100-tallet. Gengielsen bygger udelukkende på iden om oldens og kirkens placering. Resten er tegnerens fantasi, og kan ikke understøttes af det københanske materiale. Kilde: http://tyra.dk/fu%20-%20blomstrende%20kbh.doc 38
Bilag 20 Østergård Gennem tiden er der bleet sat lighedstegn mellem den borg Absalon oertog og Østergård, som kendes fra senere middelalderlige kilder, og der er endidere bleet spekuleret meget i placeringen af denne gård. Østergård nænes første gang i de skriftlige kilder i 1328 53 og sidste gang i Roskildebiskoppens jordebog fra ca. 1377. 54 Ud af de to kilder fra 1300-tallet ses det, at gården på dette tidspunkt hade en is betydning, idet den forlenedes æk sammen med borgen, byerne Han, Solbjerg og Serridsle. Den ene kilde beskrier nærmere placeringen således curiam australem ibidem, que dicitur Østrægarth (altså den søndre gård kaldet Østergård) 55. I Roskildebiskoppens jordebog står der kun nænt en grund nær Østergård Item dominus episcopus j terram prope Østrægaart 56 og altså intet om dens nærmere beliggenhed. Der findes altså intet kildemæssigt belæg for fysisk at placere Østergård eller at lade den eksistere allerede på Absalons tid oer 100 år før de skriftlige kilder næner den. Både Pontoppidan og Nielsen satte lighedstegn mellem Københans tidligste skøde på en grund i Skt. Nikolaj kirkes sogn 57, og den omtalte grund fra jordebogen uden, at jordebogen egentlig placerer grunden. Pontoppidan skre, at skødet fra 1328 tydede på, at Østergård hade æret en nankundig gård uden for Østerport og ed Østergades ende. 58 Jørgensen mente, at Østergård ar den borg, Absalon fik af kongen. 59 Dette afiste både Nielsen og Heise, men de ar alle enige om gårdens placering, og det faktum, at Vingården og Møntergård afløste Østergård som nan. Herudoer ar de enige om, at biskoppen brugte Østergård/Vingården som alsgård, og at den senere ble kongsgård. 60 Nielsen mente, at gården under biskoppens styre fortsat ar i kongens eje, og at den fungerede som kongsgård, hor kongens 53 KD I, nr. 45-46 54 Ibid, nr. 75 (s. 95) 55 Ibid, nr. 45 56 Ibid, nr. 75 (s. 95) 57 Ibid, nr. 39 58 Pontoppidan 1760, 196 59 Jørgensen 1872, 265 60 Ibid, 268 39
foged boede og oerågede markedet. 61 Nielsen understreger sit argument med, at man ed, at Vingård ble befæstet i 1300-tallet med en gra. 62 Således ble grundlaget lagt for en sejliet myte, der placerer Østergård øst for Skt. Nikolaj kirke og omkring Vingårdsstræde altså den beliggenhed man i dag ed, Vingården har haft, og dermed sætter lighedstegn mellem gårdene Østergård og Vingård. Ramsing ar for så idt enige med de tidligere historikeres placering af Østergård og mente i forlængelse heraf, at den ar biskoppens hoedgård. Ramsing mente, at der i Vestergade hade ligget den oprindelige kongsgård, og at Østergård hade fået sit nan, idet den lå østen herfor. Østergård skulle således ære biskoppens anden hoedgård i Han, der oerågede sildehandlen på Østertor. 63 Østergård ble ifølge Ramsing grundlagt på Absalons tid. Kjærsgaard gik i 1980 så idt som at mene, at Østergård ar en ældre borg, der både ar kongsgård og borgen Han som Absalon tilsammen med landsbyen Han modtog af kongen. 64 Der findes arkæologiske og skriftlige kilder, der kæder Vingården og Møntergården sammen, men ikke Østergård. Vingården optræder første gang i de skriftlige kilder fra 1496, 65 men den rest, som i dag står tilbage af stenhuset dateres arkæologisk til at ære bygget godt 100 år tidligere. Konkluderende kan det siges, at der ikke er noget belæg, herken arkæologisk eller i de skriftlige kilder, for at trække Østergård tilbage i tid, og at placere den ed Vingårdsstræde eller sætte lighedstegn mellem denne gård og Vingård. Der findes arkæologiske undersøgelser, der iser, at der ed Kongens Nytor har ligget en større gård i sen ikingetid og tidlig middelalder, men der er intet, der linker disse sporadiske arkæologiske iagttagelser sammen med det senere kendte gårdanlæg fra 1300-tallet. 61 Nielsen 1874-76, 248 62 Ibid, 248; Jørgensen 1872, 266 63 Ramsing 1940 bd. III, 59 64 Kjersgaard 1980 bd. 1, 31f 65 KD I, nr. 185 40
Bilag 21 Grundplan oer borgen på Slotsholmen Kort 1: Grundplan oer de udgraede rester Kilde: Ramsing 1940 bd. II, 4 41
Kort 2: En rekonstruktion af borgen på slotsholmen ud fra grundplanen oenfor. Udført af Hanne Fabricius 2009. Kilde: http://tyra.dk/borgene---tegninger.jpg 42
Bilag 22 Hans nye fysiske udtryk I løbet af 1200-tallet sker der en stor udikling i Han på det fysiske plan og byen blier udbygget med fire kirker, to hospitaler, et kloster, en ny befæstning, samt et rådhus. Som oenfor omtalt er den almene udbygning, ud oer disse monumentale bygningsærker, ikke så direkte udtalt i det arkæologiske materiale, horimod det skriftlige materiale indirekte idner om en del aktiitet. Kirker, kloster og hospitaler Undersøgelser af forholdene mellem kirkerne og sognene i byen er dels igtig for forståelsen af det åndelige og kulturelle li, men mindst lige så igtig er, at de udgør hoedkilden til sele bydannelsen og byudiklingen. Det siger også noget om økonomien og de magt- og organisationsmæssige forhold, der rådede i byerne. Kirkeforholdene i Han er komplicerede, og da de er så igtige for bestemmelsen af byens oprindelse, udikling og dets tempi har de da også æret hyppigt diskuteret. Som tidligere beskreet ar mændene bag historikerfejden i til om, horidt Vor Frue kirke eller Skt. Nikolaj kirke er ældst, men det er ed hjælp af arkæologiske undersøgelser bleet afgjort at den ældste kirke i Han ar Skt. Clemens. Diskussionen angående tiendebreet afslørede, at Absalon personligt ga sit biskoptiende til opførelsen og udsmykningen af Vor Frue kirke. Finansieringen af den nye kirke er sandsynligis også foregået delis af indtægterne fra jordskyldskarteret samt donationer. Dog kan breet ikke dateres præcist, og derfor ides det ikke med sikkerhed, hornår byggeriet ble sat i gang, men det formodes at hae stået færdigt i 1208/9. 66 Vor Frue kirke ar kollegialkirke til Roskilde Domkirke med et kollegiatkapitel tilknyttet. 67 Københans Kapitels Sjælemessebog nænes biskop Peder Sunesen, som kirkens grundlægger og dens kannikkers indstifter 68, hilket i ordets forstand kan ære sandt således, at der skelnes mellem den, der tog initiatiet og grundlagde byggefonden, og den, under his styre den første sten lagdes. I 66 Ramsing 1940 bd. I, 109 67 Rørdam 1859-63, 11 68 KD II, nr. 1, s. 17 43
I 1238 grundlagdes et Gråbrødre Kloster i Han på foranledning af biskop Peder Sunesens søster Ingerd af Reigenstein, som det år skænkede brødrene grunden, 69 og sandsynligis også bekostede bygningen af et hus/gård, his ikke der allerede lå brugbare bygninger på grunden. 70 De første franciskanerbrødre kom andrende til Danmark i 1232 og opnåede hurtigt en popularitet, der betød anlæggelse af klostre i her en by, der kunne forsørge dem. 71 Således indikerer grundlæggelsen af et kloster i Han i 1238 noget om byens størrelse og betydning. Der findes meget få kilder, der kan belyse brødrenes betydning og rolle, som det også generelt er tilfældet i Norden. Et bre fra 1476 fortæller, at brødrene i Københan gik ud på gader og stræder eller ed stranden med taler og kure for at indsamle almisser. 72 Netop forbindelsen mellem gråbrødrene og de skibsrejsende ses også herudoer ed, at det tyske købmandsgilde hade et alter i gråbrødrenes kirke indstiftet til trefoldigheden. 73 Ved stiftelsen af Gråbrødre Kloster i Han i 1238 lå grunden tilbagetrukket fra de store eje, men nød alligeel en placering i umiddelbar nærhed af hoedtoret og jordskyldskarteret og byens største kirke, Vor Frue kirke. Brødrene orienterede deres kirke mod netop Nørregade og toret med kirken. Det er med til at fastslå brødrenes udadendte position samt deres opmærksomhed, ikke kun på byens fattige, men også købmænd og søfarende. Således er den generelle antagelse om, at franciskanerklostrene hyppigst lå placeret i byens udkant ed indfaldsejene, for der at kunne ære tæt ed de fattige, ejfarende, småhandlende, løst funderet. Ud oer Vor Frue kirke og Gråbrødre Kloster og klosterkirke stod også Skt. Nikolaj og Skt. Peder kirker færdig i løbet af 1200-tallet. Det eksakte tidspunkt for opførelsen af kirkerne er imidlertid ukendt. Skt. Nikolaj kirke omtales første gang i et testamente fra 1261, hor kirken fik testamenteret nogle skibe og 100 mark penge. 74 Det urderes, at kirken ble bygget i første haldel af 1200-tallet, som en del af 1200-tallets byudidelser 69 Rasmussen 1976, 82. SRD V, 521 70 Lorenzen 1914, 126. Kristensen 2003, 33 71 Hill 1998, 183 72 Lindbæk 1914, 168 73 KD I, nr. 81, s. 122 74 DD 2:1, nr. 332 44
mod øst samt i forbindelse med flytningen af jordskyldkarteret. Kirken er iet til de søfarendes ærnehelgen Skt. Nicolaus og ble anlagt så tæt ed stranden, som det på daærende tidspunkt ar muligt. Pontoppidan mente, at der før kirken hade stået et alter, hilket fik ham og Jørgensen til at mene, at det ar den ældste kirke i byen. Dette kan dog foreløbigt afises, idet herken fund fra området eller byens udikling i 1000-tallet tyder på, at dette område skulle ære bebygget. 75 Skt. Peders kirke nænes første gang i de skriftlige kilder i præsten Hinze Bagges testamente fra 1304 ligesom Skt. Clemens også tilgodeses i dette. 76 Kirken er antageligt ældre end dette, men det præcise år er ukendt ligesom for byens ørige kirker. Der findes så idt ides ingen synlige spor af den ældste kirke, der brændte i 1386. Udelukkende et genanendt fundament fra en tidligere kirke. 77 Byens hospital for spedalske ble første gang nænt i kilderne i 1261 i et testamente. 78 Det formodes dog at ære anlagt efter 1254, da det ikke nænes i stadsretten fra det år. Det irker sandsynligt, at hospitalet ar iet til Skt. Olaf, idet seglet også forestiller ham og ikke Skt. Jørgen, som det senere kaldes. I 1275 nænes Skt. Olufs blok da også, hori der ble indsamlet penge til hospitalet. 79 Først i 1368 nænes hospitalet som Skt. Jørgens. 80 Gården ble altid placeret et stykke uden for byen, grundet smittefaren. Et kobberstik iser da også dens placering i 1587 omkring det nuærende Gammel Kongeej og Vesterbrogade. Gården fik gennem tiden forskellige placeringer, men herken gården eller kirkegården er bleet erkendt arkæologisk. 81 Byens andet hospital Helligåndshospitalet ble grundlagt af biskop Jens Krag i 1296 på en grund øst for Gråbrødre Kloster sarende til et område afgrænset af Amagertor, Niels Hemmingensgade og Valkendorfsgade. 82 Den estlige fløj og kirken eksisterer stadig, og der findes 75 Gautier 1999A, 71 76 KD IV, nr. 3 77 Fabricius 1999, 215 78 DD 2:1, nr. 332 79 KD I, nr. 21 80 DD 3:8, nr. 151 81 Fabricius 1999, 218 82 Nielsen 1877, 173 45
i dag bygningsspor efter en ældre og mindre bygning i Helligåndshuset, der kunne tænkes at ære fra det første hospital fra det sene 1200-tal. 83 Således hade Han anno 1300 fire kirker, et hospital, et kloster med tilhørende klosterkirke og herberg. På baggrund af den iden, i i dag har om bebyggelsens udbredelse, urderes det, at de anførte bygninger alle har omkranset den. Vor Frue kirke ble anlagt i kote 6, mens Skt. Peders kirke lå i kote 7 længere ude af Nørregade. Skt. Nikolaj kirke lå el nærmest på stranden i kote 1, mens byens ældste kirke, Skt. Clemens lå trygt i kote 4-5 på den anden side af halkredsolden. His kirkerne skal ses som udtryk for byens fysiske udikling og udbredelse, er den ældste by som beist opstået omkring Halkredsolden ed Skt. Clemens kirke. Dernæst har bebyggelsen spredt sig i retning af nordøst således, at Vor Frue kirke og Gråbrødre Kloster er bleet anlagt i første tredjedel af 1200-tallet. Herefter flyttes fokus mod stranden, hor det nye jordskyldskarter stadfæstes og Skt. Nikolaj kirke anlægges i forbindelse hermed for at sericere de søfarende. Angående Skt. Peder kirkes placering længere ude af Nørregade mod est, kunne dette tages som indikation på, at den først ble grundlagt i en anden fase, hor bebyggelsen inden for kredsen af de tre ørige kirker og kloster ar bleet udfyldt og området nord for det nuærende Vimmelskaftet, Gammeltor og Frederiksberggade er bleet tætbebygget. Den højmiddelalderlige befæstning Med til billedet af byens udidelse hører også den højmiddelalderlige befæstnings forløb og anlæggelsestidspunkt. Ligesom tilfældet ar med kirkerne, ides det ikke, hornår anlæggelsen af befæstningen begyndte. Det formodes, at arbejdet ble påbegyndt omkring 1200 og afsluttet godt 100 år senere. Således eksisterer der en teoretisk mulighed for, at Absalon personligt iærksatte byggeriet. Der findes ingen skriftlige kilder, som edrører byggeriets opstart eller dens afslutning, som kan bekræfte dette. Dog kan det fastslås, at det må hae æret Roskildebiskoppen, had enten det ar Absalon eller en af de senere, der satte byggeriet i gang, begrundet med, at de i første haldel af 1200-tallet ar byherrer i Han. Dateringen af opførelsesfasen er udelukkende sket på baggrund af arkæologiske 83 Fabricius 1999, 218ff 46
undersøgelser de enkelte steder, hor olden er påtruffet, samt en aftegning af oldens forløb fra Christian IV s tidlige regeringsperiode, som formodes at ære identisk. 84 Udidelsen af befæstningen er en oerordentligt magtdemonstration fra biskoppens side, der sandsynlig har markeret biskoppens magt, rigdom og position både oer for kongen, de ørige biskopstole samt byens borgere og handlende. Det ar i tiden æret en enorm entreprise, der har taget mange generationer at færdiggøre. Traditionelt sættes påbegyndelsen af anlægget til omkring samme tid, som Vor Frue kirke ble opført. Den højmiddelalderlige befæstnings omfang bestod indtil midten af 1600-tallet, hor den ble udidet mod Kastellet. 85 Den ar i de mellemliggende år selfølgelig bleet udbygget på en sådan måde, at den efter bedste formåen imødekom de nyeste tiltag i fortifikationsteknikker. Den nye befæstning omfattede et betydeligt større areal end halkredsolden. Man urderer, at den ed anlæggelsen har omfattet et areal på 70 ha og hade en længde på 2400 m.86 Sele olden ar 3,5 meter høj og 11 meter bred, mens graen ar 14,5 meter bred. 87 Befæstningen forløb fra Vandkunsten langs Løngangsstræde, Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Rosenborggade, Gothersgade, Gothersgade/Ny Østergade, Ny Adelgade, Hoedagtsgade, Kongens Nytor. De arkæologiske undersøgelser iser tillige, at det sandsynligis også er i denne rækkefølge, olden er bleet anlagt. 88 I Roskildebiskoppens jordebog fra ca. 1377 nænes fire porte; Petri Nicolais port, Vesterport, Nørreport, Røde port. Den tidligste skriftlige efterretning om befæstningen er i stadsretten fra 1254, som beskrier byens mure, grae, planker, broer og hegn. 89 I Pae Alexander IV s bulle fra 1258 omtales byen som castri de Copmannæhafn, som oersættes med den befæstede by Københan. 90 Herefter nænes 84 Nielsen 1877, 42 85 I 1647 påbegyndtes udidelsen af befæstningsanlægget med udidelsen langs Øster Voldgade mod Kastellet. Det betød, at østolden ble sløjfet frem til Nørreold. Groft sagt ble olden langs Gothersgade og Kongens Nytor brugt til at fylde graen op med. Kilde: Kristiansen 1999B, 198 86 Fabricius 1999, 101 87 Skaarup 1996B, 16 88 Fabricius 1999, 131 89 KD I, nr. 16 90 Ibid, nr. 18 47
befæstningen atter i 1289, hor biskoppen takker borgerne for deres gode foresæt med at lade byen befæste. 91 I 1293 får Håkon Krag en bøde, fordi han om natten gik gennem byens planker. 92 I stadsretten fra 1294 nænes byens mure, grae, oldgra, planker, broer, indhegninger, stadens ærn, stadens lås og slå, sten fra stadens befæstning. 93 Den sidste kilde er fra 1298 og fortæller om en grund, som lå op imod muren. 94 De nyeste dateringer fra befæstningen stammer fra Kongens Nytor, som iser, at den sidste fase af byggeriet afsluttedes her omkring 1300, og at olden i hert fald syd for Østerport har æret forstærket med en mur, hilket betyder, at det har æret den sidste del af befæstningsarbejdet 95 I denne sammenhæng er det bemærkelsesærdigt, at man ikke har befæstet den nordlige del af byen først, idet indsejlingen til byen skete herfra, og det burde derfor ære det mest udsatte område af byen. I den periode af middelalderen, hor befæstningen fandt sted, skete belejringer ed store tropper landsætninger og ikke som senere ed bombardementer fra hasiden. Således kan en forklaring muligis ære, at området nord for byen ikke egnede sig til, at skibe kunne ligge til, og soldater kunne gå i land herfra, mens terrænet syd for byen uheldigis ar bedre beskåret for det. I forlængelse heraf fortælles det da også, at områderne nord for byen i mange århundrede kaldtes mudderpølen og først skulle planeres med affald før det bebygges i 1600-1800-tallet. 96 91 KD I, nr. 30 92 Ibid, nr. 32 93 Ibid, nr. 33 94 Ibid, nr. 39 95 Gautier 1999B, 119 96 Venligst meddelt af Inger Wiene 48