Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Orienterende undersøgelser af effekten ved at kombinere jordbearbejdning og såning af efterafgrøder til bekæmpelse af kvik Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Projektet er gennemført hos nedenstående landmænd. Planteavlskonsulent Kronjysk Landboforening, Marsvej 1, 8900 Randers, tlf. 7010-7333 Planteavlskonsulent Østjysk Familielandbrug, Marsvej 3, 8900 Randers, Tlf. 8644-7799. Planteavlskonsulent Århus/Hadsten Landboforening, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup, tlf. 8964-6464. Planteavlskonsulent Djursland Landboforening, Lerbakken 7, 8410 Rønde, tlf. 8791-2000 Kontaktperson og koordinator. Maskinkonsulent Bygnings- og Maskinkontoret, Marsvej 1, 8900 Randers, tlf. 8644-7411 Projektet er støttet af Strukturdirektoratet med tilskud til græsrodsforskning. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

Indholdsfortegnelse Side Indledning 2 1. Rapportering 3 1.1 Kort beskrivelse af ejendommen 3 1.2 Kvikoptællinger 3 1.3 Efterafgrøder 4 1.4 Afsluttende bemærkninger og delkonklusion 5 1.5 Maskinbehandlinger 5 2. Rapportering 7 2.1 Kort beskrivelse af ejendommen 7 2.2 Kvikoptællinger 7 2.3 Efterafgrøderne 8 2.4 Afsluttende bemærkninger 9 2.5 Maskinbehandlinger 9 3. Rapportering 12 3.1 Kort beskrivelse af ejendommen 12 3.2 Kvikoptællinger 12 3.3 Efterafgrødernes fremspiring, tæthed og jorddækning 13 3.4 Delkonklusion 15 3.5 Maskinbehandlinger 16 4. Rapportering 21 4.1 Kort beskrivelse af ejendommen 21 4.2 Kvikoptællinger 21 4.3 Efterafgrødens etablering og tilvækst 23 4.4 Delkonklusion 24 4.5 Maskinbehandlinger 25 5. Generel beskrivelse af de forskellige stubredskaber. 28 5.1 Ploven til skrælpløjning 28 5.2 Spaderulleharver 28 5.3 Tallerkenharver 28 5.4 Dyna-Drive 28 5.5 Almindelige stubharver 29 5.6 Nedmulderharver 29 5.7 Fræser 29 5.8 Konklusion på jordbearbejdningsredskaberne 30 6. Opsamling på de orienterende undersøgelser. 31 Bilag 1-4 Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 1

Indledning. Kvikforekomster i marken kan give meget store udbyttenedgang, og derfor er det vigtigt, at holde kvikbestanden nede. Økologiske landbrug er både interesserede i at bekæmpe kvikken, men samtidig, skal der holdes på den kvælstof, som er i jorden. Det undersøges hvilke efterafgrøder, korsblomstret eller kornafgrøder der har størst konkurrenceevne overfor kvik. De forskellige stubredskabers evne til at findele kvikkens rodnet undersøges ved afprøvning i markparceller. Energimæssigt vil det være attraktivt at kunne sænke intensiteten af jordbehandlinger, ved at udnytte efterafgrøderne til hjælp ved kvikbekæmpelse. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 2

1. Rapportering 1.1 Kort beskrivelse af ejendommen Ejendommen består af 27 ha jord i middelgod gødningstilstand. Jorden vurderes at være af typen JB nr. 3, dvs. grov lerblandet sandjord. Ejendommen blev omlagt til økologi i 1998. Sædskiftet består af byg/ært-helsæd, kornafgrøder og kløvergræs. Der er en mindre svineproduktion på ejendommen med ca. 10 søer og slagtesvin. Demonstrationsarealet Forsøgsmarken er på 5,5 ha, stenrig jord, og var i 1999 tilsået med byg/ært til helsæd uden udlæg og med vårbyg som forfrugt. Byg/ært-helsæden blev ikke gødsket. Helsæden blev, pga. vejrforholdene, først skårlagt 1. august. Efter høst af helsæden fremspirede der en del spildærter. Der blev efterfølgende foretaget to maskinbehandlinger i stubben. De planlagte behandlinger blev foretaget hhv. 5. og 18. august (jvf. bilag 1). Som efterafgrøder anvendtes rug og vinterraps, som begge blev sået den 21. august. Efterafgrøderne blev etableret tilfredsstillende, men blev standset i væksten omkring midten af oktober. For rugens vedkommende skyldtes dette sandsynligvis moderat manganmangel, mens vinterrapsen tilsyneladende godt kunne have brugt lidt mere kvælstof på trods af, at der blev målt et middelhøjt N-min.-tal i midten af september (53,5 kg N-min.). 1.2 Kvikoptællinger: Kvikoptællinger 1999 og 2000 let sandjord 16 14 12 K vik juli 1999 Kvik i rapsefterafgrøde 2000 Kvik i rug-efterafgrøde 2000 Kvikplanter 10 8 6 4 2 0 Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 3

1.3 Efterafgrøder: Dato: 15. okt. 1999 Antal rug pl./m2 Antal raps pl./- m2 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 0 300 300 300 200 300 0 80 120 80 60 64 Efterafgrødernes konkurrence overfor kvik: Begge efterafgrøder, især rugen, stod tæt i løbet af efteråret og har derfor ydet god konkurrence overfor kvik. Fremspiringen af raps var dog meget forskellig, hvilket ses af de store forskelle i antal planter pr. m2 (60-120). Årsagen hertil skal sandsynligvis ses på baggrund af såning med alm. radsåmaskine på stenrig stubbehandlet jord. Rugen blev derimod etableret mere ensartet, idet der kun blev observeret een enkel parcel med væsentlig færre planter pr. m2 i forhold til de øvrige (200 mod 300 i de øvrige). Markens kvælstofniveau i foråret/forsommeren lå på et middelhøjt niveau. Der blev foretaget een N-min.-måling i rug, raps og referenceparcellerne på hhv. 59,7, 68,4 og 63,6 kg N-min Pr. ha. Tallene viser ikke den store forskel mellem reference-, raps- og rugparcellerne. Umiddelbart har efterafgrøderne således ikke virket så godt som man kunne forvente. Dette kan skyldes, at der ikke blev foretaget nogen indarbejdning af efterafgrøderne i jorden inden pløjning. Dette kan have bevirket en langsom omsætning og frigivelse af kvælstof, som derfor ikke kommer til udtryk ved N- min.-målingerne. Samtidigt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at N-min.-målingerne er foretaget et stykke inde i vækstsæsonen, hvorved billedet bl.a. bliver sløret af mængden af mineraliseret kvælstof fra jordens organiske pulje. Man skal derfor være varsom med at konkludere for meget på baggrund af de her opnåede resultater. Vinterraps som efterafgrøde og vinterrug længst til højre i billedet. Som det ses var der mange spildærter der var fremspiret. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 4

1.4 Afsluttende bemærkninger og delkonklusion: I ovenstående forsøg er det svært at konkludere noget entydigt omkring maskinbehandlingseffekten. Dette skyldes, i forsøgsøjemed, at der var tale om et forholdsvist lavt udgangspunkt mht. antal kvikskud pr. m2 (4-15 skud pr. m2), og samtidig var der en stor variation parcellerne imellem. Man kan således ikke forvente at se en meget høj bekæmpelseseffekt, hvorfor resultaterne ikke bør overfortolkes mht. de enkelte redskabers evne til at bekæmpe kvik. Derimod kunne det godt tyde på, at efterafgrødens tæthed har haft en mere tydelig effekt på antallet af observerede kvikskud i juli 2000, i det der er flest kvikskud, der hvor der var færrest antal rapsplanter pr. m2 i efteråret 1999. Der hvor rapsen var veletableret, har den tydeligvis ydet ligeså god en konkurrence overfor kvik som rugen har. Endvidere indikerer de her opnåede resultater, at der ved et lavt kvikniveau i marken, bør satses mere på at opnå en veletableret og konkurrencedygtig efterafgrøde, end på hvilket redskab der anvendes til bekæmpelsen. 1.5 Maskinbehandlinger Parcel nr. 1. Skrælpløjning, Kverneland 4f. risteplov Den 5. august skrælpløjes parcellen i 10-12 cm dybde, og jorden efterlades med enkelte afgrøderester ovenpå. Den meget løse og tørre jord gør, at ploven får tendens til at skubbe jorden over, i stedet for at blive vendt rundt. Parcellen blev stubharvet gentagne gange i løbet af efteråret med en almindelig stubharve uden spaderulleefterharve. Parcel nr. 2. Spaderulleharve, Hankmo, 4-bullet bugseret I den løse og stenede jord går spaderulleharven ned i 8-10 cm arbejdsdybde, og efterlader overfladen jævn og godt blandet sammen med stubrester. En del afgrøderester og kvikskud efterlades ovenpå jorden. Jorden er ikke helt gennemskåret efter den ene overkørsel. Hvor der vendes ved enderne bliver jorden meget løs og spaderulleharven synker meget dybt. Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Dalbo model AXL 44. Tallerkenharven går uden problemer ned i 8-10 cm dybde, også selv om der er mange sten. Overfladen efterlades med en mindre jordvold i midten, hvilket kan skyldes forkert fremkørselshastighed og/eller forkert indstilling. Der er kun få afgrøderester ovenpå jorden efterfølgende. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 5

Tallerkenharven giver en meget kraftig behandling af den i forvejen løse jord. Parcel nr. 4. Dyna-Drive 3m Harven laver en jævn overflade og går uden problemer ned i 8-10 cm dybde. Der efterlades en del afgrøderester og kvikskud ovenpå jorden. Selv om der er mange sten, så giver det ingen problemer for den friktionsdrevne harve. Parcel nr. 5. Stubharve, Kongskilde 4300, med spaderuller. Der stubharves to gange, med første overkørsel i 6-8cm dybde, og anden overkørsel i ca. 8-10cm dybde. Overfladen er ikke jævn efter de to overkørsler, selv om der kun er få afgrøderester. Med de halvhøje volde bliver det vanskeligere at opnå et rimeligt såbed. Parcel nr. 6. Lemken Smaragd, 9 tands med rørpakkervalse Èn overkørsel sikrer fuld gennemskæring i 8-10 cm dybde, hvor overfladen efterlades meget jævn, og med kun få afgrøderester ovenpå jorden. De tallerkener der sidder på harven er gode til at jævne og begrave stubrester med. Efterfølgende behandlinger og såning af efterafgrøde De efterfølgende harvninger i parcellerne med de respektive harver, gør jorden mere løs og løsner flere kvikskud, men parcellerne bliver hverken mere jævne eller ujævne. Det skyldes at sandjorden er meget let at arbejde i for alle harvetyper. Før såningen var alle parceller blevet harvet igennem, og den løse jord var et rimeligt udgangspunkt for et godt såbed. Såningen blev udført med almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Grønrugen blev lagt i 3-4cm dybde og rapsen i ca. 2 cm. Der var ingen problemer med at afgrøderester slæbte i såmaskinen, men der var problemer med at de mange sten løftede såskærene, så sådybden blev uensartet. En lavere fremkørselshastighed vil kunne afhjælpe problemet en del. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 6

2. Rapportering 2.1 Kort beskrivelse af ejendommen Bedrift med grønsager og kornavl samt mindre husdyrhold (0,3 de/ha kvæg). Det meste gødning importeres efter 25 %-reglen (svinegylle). Intet fast sædskifte. Økologisk drift siden 1990. Jordtypen er JB nr. 3-5 samt 11. Demonstrationsarealet Afgrøde 1999: Byg/ært til helsæd uden udlæg sået efter forårspløjning. Ingen gødning. Ingen ukrudtsstrigling. Afgrøde 2000: Havre til modenhed sået efter forårspløjning. 18 tons svinegylle pr. ha. Ingen ukrudtsstrigling. Engjord, humusrig JB nr. 11. Lav roddybde, ca. 50 cm. Økologisk drift siden 1996. N-min november 1999: 124 N (0-50 cm i led 1). 2.2 Kvikoptællinger Kvikoptællinger 1999 og 2000 humusrig lavt jord 60 50 40 1999 rug-parcel 2000 rug-parcel 1999 rug/vikke-parcel 2000 rug/vikke-parcel 1999 foderraps-parcel 2000 foderraps-parcel Kvikplanter 30 20 10 0 Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna- Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbestanden blev reduceret i alle leddene 1-6. Om det skyldes maskinbehandlingerne, de dårlige vækstforhold eller en kombination kan ikke afgøres. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 7

Den største reduktion af kvik sås i led 5. Den mindste reduktion af kvik sås i led 1. Efter demonstrationsplanen skulle skrælpløjningen i led 1 efterfølges af gentagne stubharvninger, som dog grundet vejrliget ikke blev gennemført. I stedet blev der sået efterafgrøde i led 1. I gennemsnit af de 6 led er der en anelse mindre reduktion i kvikbestanden, hvor efterafgrøden er foderraps, end hvor der er rug. 2.3 Efterafgrøderne Plantetal oktober 1999 (samme optællingssteder som i ovenstående tabel) Led / behandling Rug Rug + vikke Foderraps 1. Skrælpløjning 112 100 + 26 64 2. Spaderulleharve 96 109 + 22 55 3. Tallerkenharve 0 0 0 4. Dyna-Drive 144 133 + 23 53 5. Stubharvning 116 111 + 19 58 6. Nedmulderharve 108 128 + 21 72 Efterafgrøderne blev sået forholdsvis sent, d. 4. september (se bilag 2.), pga. regnfuldt vejr. Efterafgrødernes fremspiring og vækst blev stærkt påvirket af store nedbørsmængder, som var den primære årsag til en svag udvikling. I betragtning af udsædsmængderne er plantetallene små (120 kg rug pr. ha, 40 kg vikke pr. ha, 10 kg foderraps pr. ha). Rugen opnåede 6 blade og en højde på ca. 8 cm. Vikke opnåede en højde på ca. 12 cm. Foderraps mistrivedes og opnåede kun 2-3 (små) blivende blade. Rug og rug + vikke opnåede en jorddækning på ca. 25 %, foderraps på ca. 5 %. N-min juni 2000 (0-50cm). Havre på 4-5 bladstadiet. Led / behandling Rug Rug + vikke Foderraps 1. Skrælpløjning 194 151 140 2. Spaderulleharve 116 125 137 3. Tallerkenharve 171 160 168 4. Dyna-Drive 186 131 145 5. Stubharvning 109 149 127 6. Nedmulderharve 89 125 181 Variationen i N-min på demonstrationsarealet er meget stor, fra 89 til 194 kg N pr. ha. Der ses ingen sammenhæng imellem maskinbehandlinger, efterafgrøder og N-minindhold. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 8

2.4 Afsluttende bemærkninger Demonstrationsparcellerne lå på et lavtliggende areal. De usædvanligt store nedbørsmængder i efteråret 1999 har påvirket demonstrationen i væsentlig udstrækning. Dels har de betydet, at flere af behandlingerne har måttet udskydes i forhold til planen. Dels at fremspiringen af efterafgrøderne har været mindre end man kunne forvente. Og dels at væksten af efterafgrøder har været meget utilfredsstillende. Desuden betød de våde forhold, at der i år 2000 først kunne sås meget sent, dvs. sidst i maj. Af demonstrationen kan konkluderes følgende: - At der - under de givne ret specielle omstændigheder - ikke er nogen sikker forskel mellem efterafgrøderne mht. konkurrenceevne overfor kvik. Dog med en tendens til at foderraps er dårligst, hvilket er naturligt med det sene såtidspunkt (4. september). - At vinterrug er den eneste efterafgrøde, som ved forholdsvis sen såning og under våde forhold giver en acceptabel vækst. - At alle maskinbehandlingerne har medført en reduktion i kvikbestanden, dog med skrælpløjning (uden gentagne stubharvninger) som den dårligste. - At Dyna-Drive har lavet det bedste såbed for rugen. 2.5 Maskinbehandlinger Parcel 1. Skrælpløjning, Kverneland 4f. risteplov Den 5. august skrælpløjes under meget tørre forhold i løs jord. Pløjningen udføres i 10-12 cm dybde, og mange af kvikudløberne efterlades i overfladen. Der er kun enkelte afgrøderester der ligge ovenpå jorden. Marken er jævn og umiddelbar let at udføre de efterfølgende stubharvninger i. Parcel 2. Spaderulleharve, Hankmo, 3-bullet liftophængt Harven udfører èn overkørsel i parcellen, og har ikke problemer med at komme i dybden i den løse jord. Marken efterlades jævn og mange kvikskud er løsnet og efterladt ovenpå jorden. Jorden er ikke løsnet overalt, så enkelte kvikskud har stadig god kontakt med jorden. Harvedybden er ca. 8 cm i den ene overkørsel. Parcel 3, Tallerkenharve, Dalbo AXL 44, 6 meters bugseret. Harven er indstillet til ca. 8cm harvedybde, hvilket udføres uden problemer i èn overkørsel. En del kvikskud bliver skåret over af tallerkenerne, og en del efterlades ovenpå jorden, mens andre bliver begravet igen af det næste hold tallerkener. Jorden er løsnet overalt, i en dybde på ca. 4-8cm. Overfladen er ikke helt jævn efter harvningerne, fordi der laves en jordvold i midten. Parcel 4, Dyna-drive, 3 meter Denne parcel harves i ca. 8-10 cm dybde i èn overkørsel, hvilket sker uden problemer i den løse jord. Mange kvikskud bliver løsnet fra jorden og efterlades ovenpå jorden. Jorden er ikke helt gennemskåret, og der kan stadig være kvikskud med god jordkontakt tilbage. Parcellen efterlades meget jævn, og giver basis for et rimelig såbed til efterafgrøden. Parcel 5, Almindelig stubharve, Kongskilde model 4300 Der harves 2 gange i parcellen, første gang på langs i 6-8 cm dybde, og anden gang lidt på skrå i 8-10 cm dybde. Tandtypen er en forholdsvis smal tand på ca. 8 cm bredde, der ikke har problemer med at gå i jorden. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 9

Efter 2 harvninger er der mange kvikskud efterladt ovenpå jorden, selv om parcellen ikke er løsnet overalt. Parcellen er efterfølgende ret ujævn, hvilket også skyldes, at der ikke er nogen form for efterharve monteret på stubharven. Dette giver dårligere betingelser for et rimeligt såbed til efterafgrøden, når der såes med en almindelig radsåmaskine. Almindelig kraftig Kongskilde stubharve uden efterharve Parcel 6, Nedmulderharve, Lemken Smaragd, 9 tands, 3,8m. Efter èn overkørsel i 8-10 cm harvedybde, er jorden løsnet overalt og parcellen er sort efter en grundig opblanding af afgrøderester og jord. Der er færre kvikskud ovenpå jorden end ved den almindelige stubharve, hvilket skyldes at de tallerkener som er monteret på harven lægger jorden tilbage igen. Parcellen efterlades meget jævn med gode muligheder for etablering af et godt såbed. Efterfølgende behandlinger og såning. De næste behandlinger og såningen var planlagt til ca. 14 dage efter, men pga. ca. 200mm nedbør, må det udsættes, indtil det bliver så tørt, at der kan færdes på marken. Parcel nr. 3 med tallerkenharvning udsættes helt til 24. sept. før at det er muligt at behandle parcellen med den tunge tallerkenharve. Såning De enkelte parceller inddeles i 3, hvor der såes henholdsvis grønrug, vinterraps og fodervikke. Såningen udføres den 4. september med en almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Parcellerne er meget fugtige efter den megen nedbør, og derfor er det vanskeligt at få dækket udsæden med jord. Der er især problemer med slæbning i de parceller, hvor marken er efterladt ujævn. På grund af den meget sene harvning i parcel nr. 3, bliver der ikke sået i den. De efterfølgende harvninger i parcel nr. 1, hvor der blev skrælpløjet, blev også aflyst pga. at der ikke kunne færdes i marken. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 10

Efter den megen nedbør var det helt umuligt at gennemføre de sidste jordbearbejdninger. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 11

3. Rapportering 3.1 Kort beskrivelse af ejendommen Per Therkildsen driver en kvægejendom, der i sædskiftet primært har afgrøderne kløvergræs, Helsæd, og korn til modenhed. Forsøgsmarken, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af den øvrige bedrift, har haft et anderledes sædskifte forløb, idet marken har ligget som kløvergræs i 4 år, for derefter at blive omlagt, i et eller to år med korn til modenhed, hvorpå marken igen er udlagt til kløvergræsmark. Kløvergræsmarken har været anvendt til et høslæt, og efterfølgende afgræsning for kvier. Som følge af den ekstensive udnyttelse har der kunnet etablere sig ganske kraftige kvikforekomster. Jordtypen er lermuldet (JB 5 7). Demonstrationsarealet Da forsøget startede lå marken således som en 4 årig kløvergræsmark, der har været afgræsset af ungkreaturer. Marken tænkes omlagt og tilsået med korn til modenhed, udlagt med kløvergræs igen. Omkring 1. aug.1999 tages marken ud af omdrift og udenomsarealet opharves d. 9. aug. 1999 (se bilag 3). Mellem D. 6. aug. og d. 9. aug. udføres alle forsøgsbehandlingerne i første runde. Den 23. aug. 1999 udføres anden runde af de respektive maskinbehandlinger, og d. 27 august såes der henholdsvis vinterrug og vinterraps i parcellerne. På referencearealet (led 1.) og udenomsarealet blev der ikke sået noget, i stedet foretages stubharvninger resten af efteråret. 3.2 Kvikoptællinger: Nedenstående skema illustrerer kvikniveauet i marken henholdsvis før og efter behandlingerne. Som det fremgår er der stigning i kvikniveauet som udgangspunkt, op over marken, således kan de absolutte tal ikke sige noget om kvikeffekten af behandlingerne, effekten skal læses ud af den procentvise reduktion i kvikniveauet. Kvikplanter 60 50 40 30 20 Kvikoptællinger 1999 og 2000 lermuldet jord efter græs Kvik juli 1999 Kvik i rapsefterafgrøde 2000 Kvik i rug-efterafgrøde 2000 10 0 Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 12

* Den meget lille og negative effekt ved spaderulleharven er fremkommet ved, at harven ikke kunne gå i jorden ved første harvning pga. at jorden var meget hård og stiv. Derfor blev der næsten ingen effekt ved første harvning. 3.3 Efterafgrødernes fremspiring, tæthed og jorddækning. Alle efterafgrøder blev etableret d. 27. aug. 1999, hvilket objektivt betragtet er en uge for sent for raps. Derimod må det betegnes som en tidlig etablering af grønrug, og en meget tidlig etablering af rug til modenhed (Grønrug etableres tidligt for at fremme plantens vegetative vækst, der er en væsentlig forudsætning for et højt foderudbytte). Heri kan nok også findes forklaringen på forskellen i de to afgrøders etablering, idet fremspiringen var god for begge typer, men rugen udviklede sig hurtigst og blev langt kraftigere. Ca. en måned senere havde rugen dækket jorden, hvorimod rapsen savnede både lys og varme ved den senere såning, og på trods af dobbelt udsædsmængde (10kg/ha) og valget af den vegetativt kraftigt udviklende foderrapssort, Ember, forblev rapsene små og kom aldrig til at dække jorden. Grundet rapsens ringe vækst, skønnes at dækningsevnen var 6-8 gange mindre end i rug, Derfor må man forvente at kunne se det afspejlet i form af en vis øget kvikbekæmpende virkning i rugparcellen. Der kan konkluderes, at for at anvende korsblomstrede efterafgrøder som konkurrenceafgrøde i forhold til kvik, kræves det, at etableringstidspunktet rykkes frem, og helst 14 dage. Dette vil støde sammen med det allestedsnærværende indtjeningskrav på primærafgrøden, der vil blive truet ved en så tidlig frigørelse af jorden til mekanisk behandling. Billedet viser en parcel med vinterraps som efterafgrøde i venstre side og vinterrug i højre side. Striben midt i er en ca. 1,5 meter bred bræmme imellem de to efterafgrøder. Striben har fået samme jordbearbejdning men der er ikke sået efterafgrøde, så det grønne på billedet er gengroet græs og kvik Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 13

Billede af vinterrug som efterafgrøde taget d. 11. feb. 2000. Vinterrugen stod meget tæt på dette tidspunkt på trods af dårligt såbed. Billede af vinterraps som efterafgrøde taget d. 11. feb. 2000. Vinterrapsen blev ikke så veletableret at den kunne lukke af for lysgennemtrængningen på samme måde som rugen. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 14

Jordens kvælstofniveau sommer Der blev udtaget N-min analyser primo juni, svarende til begyndende strækning i den etablerede afgrøde vårbyg. Der er kun udtaget èn analyse pr maskinbehandling, og således er det ikke muligt at få et udtryk for evt. forskelle, som følge af efterafgrødernes forskellige kvælstofoptagende virkning. Ved vurdering af nedenstående N-min-tal, er det imidlertid vanskeligt at relatere dem til forsøget og dets behandlinger. Forfrugten i forsøget hos Per Therkildsen er som tidligere omtalt, kløvergræs - 4 årig, og det har givet den kraftige eftervirkning fra kløvergræsset. Især den nordlige del af demonstrationsarealet (led 4-6) var præget af en særdeles kraftig kløverbestand. N-Min analyseresultater Parcel nr. 1 2 3 4 5 6 100 52 98 140 140 320 Forklaringen på variationen i N-min tallene skal findes i den lokale variation af kløverforekomsterne. Den visuelle bedømmelse af forsøgsparcellerne under kvikoptællingerne i sommeren 2000, viste at vårbyggen havde større tendens til lejesæd, i parcellerne, end udenfor parcellerne. Dette giver anledning til at fremsætte påstanden om, at de gentagne stubharvninger har formindsket kvælstofpuljen i overfladen, som senere er nedpløjet til 25-30cm dybde. I parcellerne har rug og raps samlet kvælstof, og har færre stubbehandlinger end udenfor parcellerne. Efterfølgende blev efterafgrøden nedpløjet i 25-30cm dybde, og det medfører et væsentlig højere indhold af kvælstof i denne dybde. I parcellerne er der gemt på kvælstoffet, mens der udenfor parcellerne er gået en stor del tabt for den efterfølgende afgrøde. Når billedet på trods af N-min tallene ser således ud, skyldes det at buskning og strækningsfasen sker i begyndelsen af plantens vækst, hvor roddybden endnu er beskeden, og som følge deraf må det forventes at den henter sit kvælstof i pløjelaget. Det kunne være interessant af følge det op med proteinanalyser i kernen, for derved at se om N-min tallene afspejles i proteinindholdet i kernen. 3.4 Delkonklusion: I dette forsøg har rug angiveligt ydet en større konkurrence overfor kvikken end raps har, hvilket fører til konklusionen, at i normale sædskifte hvor jordbearbejdning først kan iværksættes i august måned bør rug foretrækkes. Kun hvis det er muligt at foretage jordbearbejdning i juli måned med efterfølgende etablering af efterafgrøde senest d. 20. aug., bør korsblomstrede efterafgrøder foretrækkes. En vellykket korsblomstret efterafgrøde kræver, at den placeres i et kvælstoftrigt sædskifte. Ved placering i et kornsædskifte har den ikke gode muligheder for hurtigt, at vokse op og lukke af for lyset. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 15

3.5 Maskinbehandlinger Der blev stillet væsentlig større krav til de forskellige harvetyper hos Per Therkildsen, hvor opharvningen skulle udføres i en gammel græsmark, med mange kvikskud. Ved alle harvetyper blev parcellerne kørt igennem 2 gange for at opnå tilstrækkelig effekt. Parcel nr. 1. Skrælpløjning, 3 furet alm. plov. Pløjning i 10-12 cm dybde i en gammel græsmark i stiv jord, stiller store krav til korrekt indstilling af ploven, for at det lykkes tilfredsstillende. I parcellen blev pløjningen udført med varierende pløjedybde, og der var en hel del græstørv som efterfølgende lå ovenpå jorden. Korrekt indstilling af forplove og rulleskær (på plove hvor de er monteret) er meget væsentlig for at lave en god og jævn pløjning, som gør det let at lave de efterfølgende stubharvninger. Pløjningen efterlod mange synlige kvikskud ovenpå, som de efterfølgende harvninger havde let ved at få rykket fri. Parcel nr. 2. Spaderulleharve, Hankmo W 3601, 4-bullet bugseret. Første harvning blev udført d. 6. august efter en tørvejrsperiode, og derfor var marken meget hård, og meget vanskelig at trænge igennem. Spaderulleharven kunne ikke trænge ned i jorden ved to overkørsler, selv ved en fremkørselshastighed på 12 km/time, og spaderuller der var i god stand. Harven havde allerede fået indlagt ekstra vægte i rammen, for derved bedre at kunne trænge igennem. Efter de to overkørsler, var parcellen kun lige ridset op, og havde efterladt enkelte græstørv og kvikskud ovenpå jorden. Ved anden harvning d. 23. aug. var der ikke problemer med at harven ville trænge ned i jorden, fordi det i mellemtiden havde regnet, så jorden var blevet fugtig. Harven fik her revet græsmarken grundigt op og revet mange kvikskud op til overfladen. Det var dog ikke alle kvikskud der blev revet op, fordi første harvning ikke var effektiv nok. Ved første overkørsel med spaderulleharven, var jorden for hård til at effekten af to gange harvninger var tilstrækkelig god. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 16

Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Dalbo AXL 32 Den tunge tallerkenharve kunne rimelig ubesværet gå ned i jorden, men skar jorden op i lange pølser, som delvist blev vendt rundt som ved en skrælpløjning. Ved opharvning af græsmarker er det vigtigt, at tallerkenerne ikke stilles for skråt i første træk, og derved skærer for dybt. Det er bedre med to overkørsler, hvor den første kun ridser lidt i overfladen, og den næste giver en grundigere bearbejdning. Parcellen blev efterladt temmelig ujævn pga. at de store græstørv der var trukket op. Samtidig var der også en del kvikskud, hvoraf nogle var skåret over og andre var trukket op til overfladen. Ved anden harvning d. 23. aug. var arbejdsdybden ca. 12 cm, og kvikskuddene blev skåret over i ca. 12cm bredde, for de kvikskud der lå på tværs af kørselsretningen. På dette tidspunkt var jorden fugtig og jorden var lettere at bearbejde, så græstørvene havde lettere ved at skilles ad. Parcellen blev væsentlig mere jævn i forhold til første gang, dog med tendens til en jordkam efter hvert træk. Tallerkenharvning ved 2. behandling d. 23. aug. En effektiv behandling med en lille tendens til at lave en jordvold. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 17

Parcel nr. 4. Dyna-Drive, 3meter. Ved første harvning d. 6. aug. var der ikke problemer med at få harven til at gå i jorden, når blot den blev indstillet korrekt, således at den var mere jordsøgende. Harvedybden blev herefter sat til ca. 8cm ved første træk, og en fremkørselshastighed på 8-9 km/time. Efter to træk med harven var græstæppet løsnet i stort set hele bredden, når andet træk var lidt på skrå i forhold til det første. Der blev trukket mange kvikskud op til overfladen, og marken var jævn efter de to overkørsler. Jord og græstørv bliver skilt meget fra hinanden efter to overkørsler. Ved anden harvning d. 23. aug. blev parcellen også kørt over to gange i ca. 10cm dybde, også her blev mange kvikskud hevet op til overfladen og marken forblev jævn. Effekten af jordbearbejdningen var stort set ens, uanset om forholdene var fugtige eller tørre. Harvning med Dyna-Drive d. 6. aug, under meget tørre forhold. Parcel harvet med Dyna-Drive efter to overkørsler d. 23. aug. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 18

Parcel nr. 5. Almindelig stubharve, Kongskilde Vibroflex 4300, med spaderulleefterharve. Første harvning blev udført d. 9. aug. med en arbejdsdybde på ca. 10cm. Der var ikke problemer med at få harven i jorden, hvilket også skyldtes, at der ikke var monteret vingeskær på harvetænderne. Parcellen var noget ujævn efter to overkørsler, hvor den sidste var på skrå. Der var hevet en del kvikskud op til overfladen. Ved anden overkørsel kan det være svært, at holde hastigheden på 9-10 km/time, hvis marken er ujævn efter første overkørsel. Ved anden harvning d. 23. aug. blev der løsnet lidt mere jord fra græstotterne, men det hænger stadig meget sammen, og marken forbliver noget ujævn. Parcel nr. 6. Nedmulderharve Rabe Bluebird, 9 tands. Ved første harvning d. 9. aug. var arbejdsdybden ca. 12-15cm, og der var ingen problemer med at få harven i jorden. Efter to overkørsler var marken sort, med kun få afgrøderester ovenpå. Dermed var der også kun få kvikskud ovenpå, eftersom de var blevet begravet igen. Parcellen var pæn jævn, og gav umiddelbart mulighed for at etablere et godt såbed. Fremkørselshastigheden var ca. 10 km/time. Ved anden overkørsel d. 23. aug. blev jorden igen harvet op og lagt ned igen, så den igen var sort med få afgrøderester ovenpå. Der lå kun få kvikskud ovenpå jorden, som var pakket godt til igen med rørpakkervalsen på harven. Rabe Bluebird nedmulderharve med tallerkener foran rørpakkervalsen. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 19

Efterfølgende såning. Den 27. aug. blev alle harvede parceller sået med almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Såmaskinen var monteret på en kombiharve, som blev hævet op, så det kun var pakvalsen der rørte jorden. Parcellerne blev sået til med henholdsvis vinterraps og vinterrug. Under såning var der store problemer med slæbning, fordi græstørv rullede med skærene. og derved lukkede for udløbet over en strækning, hvilket hindrede en ensartet såning. I disse tilfælde ville en frøsåkasse, monteret på stubredskaberne, kunne udføre et bedre såarbejde. Såningen blev udført bedst i de mest jævne parceller, med færrest antal store græstørv med jord ved. Almindelig radsåmaskine, som gav uens sådybde og afstand, fordi de mange græstørv løftede såskærene, og lukkede for dem. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 20

4. Rapportering 4.1 Kort beskrivelse af ejendommen Bedriften drives med ren planteavl. Der dyrkes korn, ærter og hvidkløver til frø. Demonstrationsforsøget er placeret på et tilforpagtet areal på Ørbækvej, 8586 Ørum Djurs, som er omlagt til økologisk produktion i 1998. Boniteten er en let grovsandet jord - JB nr. 1. Jordbundsanalyser taget på arealet i 1998 viser et middelhøjt niveau af næringsstoffer ( dog er kalium- og kobbertallene over middel): Rt: 6,5 Pt: 3,3 Kt: 12,5 Mgt: 5,2 Cut: 4,2 I 1999 blev der dyrket vårbyg til modenhed. Vårbyggen blev ikke gødet. Vårbyggen blev i 1999 høstet relativt sent jordtypen taget i betragtning. Som ukrudtsbekæmpelse blev der gennemført to blindharvninger, og en ukrudtsharvning efter kornets fremspiring. I 2000 blev der dyrket vårhvede på arealet, med et græsudlæg bestående af almindelig rajgræs. Gødskning blev foretaget med en blanding af svinemøg og -dybstrøelse samt hestemøg. I alt blev der tildelt 275 kg total kvælstof pr. ha til arealet, hvilket svarer til ca. 82 kg plantetilgængeligt kvælstof pr. ha. Der blev ikke foretaget ukrudtsbekæmpelse i vårhveden. Jordbehandlingen i marken har været helt traditionel med pløjning, såbedsharvning, radsåning og tromling. Ukrudtsfloraen i 1999 var domineret af kvik, vikke og gulurt. I 2000 var der store områder, hvor gulurt stort set havde udkonkurreret afgrøden. Denne kraftige konkurrence kan ikke udelukkes, at have haft indflydelse på kvikkens vækstmuligheder. Pletvis har der begge år været en del flyvehavre, uden det dog har trykket afgrøden. I vårhveden var der ikke synlig forskel i kvælstofniveauet set over de forskellige forsøgsparceller. Kvikproblemet i den omgivende mark blev i 1999 afhjulpet med en stor stubharveindsats, med det formål at udtørre kvikudløberne. Der var i sidste halvdel af august og første halvdel af september, en tør og solrig periode, hvor denne strategi kunne følges med succes. Der blev således stubharvet 7 gange i alt med jævne mellemrum i efteråret 1999. Sidste stubharvning blev foretaget ca. medio november. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 21

4.2 Kvikoptællinger Den 23. juli 1999 blev der foretaget kvikoptællinger i forsøgsparcellerne. Den 9. september 1999 blev jordbehandlingerne gennemført og efterafgrøderne sået (se bilag 4). Efterafgrøderne bestod af enten rug (80 kg pr. ha) eller rug+vintervikke (40+40 kg pr. ha), således, at der i hver parcel, var tilsået med ren rug i den ene halvdel og med rug+vintervikke i den anden halvdel. Vintervikke blev valgt som efterafgrøde, fordi det blev antaget, at kvælstofniveauet i marken var meget lavt, og at korsblomstrede efterafgrøder derfor ikke ville kunne præstere en tilfredsstillende tilvækst i efteråret. Samtidig trak såningen af efterafgrøderne ud på grund af den sene høst og det måtte formodes, at vintervikke ville være den bælgplante, som bedst ville kunne vokse ved den relativt sene såning. Den 30. juni 2000 blev der igen optalt kvikforekomst i forsøget. Nedenstående tabel viser behandlinger og resultater af kvikoptællingen. Kvikplanter pr. m2: 90 Kvikoptællinger 1999 og 2000, let grovsandet jord 80 70 Kvik juli 1999 Kvik i rug/vikke 2000 60 Kvikplanter 50 40 30 20 10 0 Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Led 7. Stubharvning 2x Led 8. Stubh. + fræsning I led 5 og 7 endte behandlingerne med at blive fuldstændigt identiske, idet en strategi med sen såning af efterafgrøde i led 7 blev valgt fra, på grund af et generelt sent såtidspunkt. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 22

N-min analyser Der blev foretaget N-min analyser for at belyse, om der enten forsvandt kvælstof efter jordbehandlingerne, eller om efterafgrøderne kunne nå at fange frit kvælstof, eller om der ligefrem blev produceret kvælstof efter bælgplante-efterafgrøden. Det målte kvælstof er det frie plantetilgængelige kvælstof (NH4 og NO3) på de givne analyse tidspunkter. Der blev i efteråret målt N-min indhold i den parcel, hvor der var foretaget skrælpløjning, og hvor der ikke blev sået efterafgrøde I foråret blev der målt N-min indhold i referenceparcellen samt i parcellen, hvor der var anvendt en spaderulleharve, dels med rug som efterafgrøde, dels med rug og vikke som efterafgrøde. Der er antaget, at der ikke vil være nævneværdig forskel på de forskellige jordbehandlingers effekt på frigivelse af kvælstof. Der er derfor ikke målt N-min efter de øvrige jordbehandlinger. Der er heller ikke målt N-min indhold i den omgivende mark, hvor der forud for N-min analyserne var blevet foretaget en intensiv stubbehandling. N-min analyser: Analyse okt. 99 Analyse maj 2000 Reference 39 kg N 23 kg N Efterafgrøde rug -- 25 kg N Efterafgrøde rug og vikke -- 14 kg N 4.3 Efterafgrødens etablering og tilvækst Generelt blev efterafgrøden etableret tilfredsstillende med en acceptabel fremspiring. På grund af den sene etablering af efterafgrøden var væksten minimal. Ved indgangen til vinteren var efterafgrødens højde ca. 10-15 cm. Der var ikke nævneværdig forskel på, hvorvidt rugen var sået alene eller i blanding med vintervikke. Der blev derfor ikke opnået særlig stort jorddække eller konkurrenceevne overfor genspirende kvik. Uden at have konkrete målinger på efterafgrødernes dækning af jorden (og ukrudt), så det heller ikke ud til at være forskel på dækningsevne mellem de to typer af efterafgrøder. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 23

Efterafgrøde i efteråret 1999, med rug+vikke til venstre i billedet og ren rug til højre. Efterafgrøden blev ikke højere end billedet viser på noget tidspunkt. 4.4 Delkonklusion Der er så stor variation i resultaterne, at der ikke kan siges noget konkluderende om effekten af de forskellige behandlinger på forekomsten af kvik. Blandt andet er det modstridende, at leddene 5 og 7, som endte med at blive en gentagelse af den samme behandling, har bekæmpet kvik i det ene tilfælde og opformeret kvik i det andet led. De store variationer hænger formentlig sammen med baggrundsstøj i form af den store forekomst af gulurt i 2000. N-min analyserne viser, at jordbehandling efterfulgt af etablering af efterafgrøde tilsyneladende ikke har opsamlet kvælstof. Den manglende bekæmpelseseffekt på kvik, som kan ses i nogle af forsøgsleddene, skyldes formentlig for enkel en jordbehandling, idet efterafgrøden ikke har hjulpet til med at bekæmpe/udkonkurrere kvik. Muligvis skulle udsædsmængderne have været højere for at opnå en tættere efterafgrøde. Når efterafgrøder sås så sent som i dette tilfælde, bør bælgplanter helt fravælges, idet de ikke når at etablere en tilfredsstillende vækst og kvælstofproduktion i efteråret. I stedet bør der vælges ren rug som efterafgrøde med en noget højere udsædsmængde, formentlig omkring 140 kg pr. ha. Set i bakspejlet var det ejerens strategi, med hyppige stubharvninger gennem efteråret som havde den bedste bekæmpende effekt på kvik. Med den kvælstof fattige jord, ville der heller ikke udvaskes så meget kvælstof trods den intensive stubbehandling. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 24

4.5 Maskinbehandlinger Parcel nr. 1. Skrælpløjning, 5 furet Kuhn risteplov. Skrælpløjningen i den meget løse og sandede jord gav ingen problemer, bortset fra at en meget øverlig pløjning i meget løs jord, ofte resulterer i at jorden skubbes til side, uden at den bliver vendt. Pløjedybden var ca. 10-12cm og overfladen blev efterladt meget jævn i parcellen. Parcel nr. 2. Spaderulleharvning, Kronos 4600, 3 bullet liftophængt 4,6 meter. En overkørsel i parcellen med 10-12 km/time, gav en kraftig behandling med mange kvikskud liggende ovenpå jorden, og en god sammenblanding af jorden og de få afgrøderester der var. Der opnås naturligvis ikke fuld gennemskæring selv om harvedybden var 8-10 cm. Kronos liftophængt spaderulleharve. Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Omme bugseret ca. 3 meters arbejdsbredde. Selv om tallerkenharven er forholdsvis let, så er der ingen problemer med at gå i dybden ved èn overkørsel. Harvedybden er også her ca. 8-10 cm, og en del kvikskud skæres over i mindre stykker, hvoraf nogle efterlades ovenpå jorden. Den ældre tallerkenharve efterlader parcellen ujævn med en synlig jordkam efter hvert træk. Parcel nr. 4. Dyna-drive, 3 meter. Èn overkørsel med harven efterlader rigtig mange kvikskud ovenpå jorden. Den lette jord har løsnet sig fra kvikskuddene, så de ligger helt frit. Harven skærer ikke nogen i stykker, men rykker dem fri, så der er gode muligheder for efterfølgende udtørring. Parcellen er helt jævn bagefter, og giver rimelig gode betingelser for etablering af et godt såbed. Harvedybden er ca. 8-10 cm. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 25

Parcel nr. 5. og nr. 7. almindelig stubharve, Kongskilde 4300 med spaderulleefterharve. Der blev også kun lavet èn overkørsel i parcellen med den almindelige stubharve, i modsætning til de andre forsøgsværter, hvor parcel nr. 5 er blevet kørt over to gange. Det skyldes at jorden var så let og løs, at overkørsel nr. 2 ikke ville have nogen nævneværdig effekt i forhold til første overkørsel. En hel del kvikskud hives op af jorden og efterlades ovenpå, hvilket også lettes af at kvikskuddene kunne være op til 75-100cm lange. Parcellen efterlades noget ujævn med synlige volde efter harvetænderne, selv om der var monteret spaderulleefterharve Der harves i en dybde på 8-10 cm. Parcel nr. 6. Nedmulderharve, Rabe Bluebird, 9 tds. Èn overkørsel med harven efterlader parcellen sort, med enkelte kvikskud ovenpå jorden, men mange begraves igen og trykkes til med tallerkener og pakvalse på harven. Der harves i 8-10 cm dybde, og jorden efterlades pænt jævn, med en fuld gennemskæring. Parcel nr. 8. Almindelig stubharve efterfulgt af fræsning. Parcellen med fræsning blev taget med som en ekstra undersøgelse, for at se redskabets effekt. Stubharvningen udføres som i parcel nr. 5 og 7. Der harves d. 9 sept. og den 27 oktober. Herefter fræses parcellen d. 29 oktober med en almindelig fræser. Fræseren kan skære mange kvikskud over, uanset om de ligger på langs eller på tværs, og derved fås mange små kvikskud. Fræseren giver en effektiv behandling, der efterlader marken meget jævn og med jorden meget løs. Efterfølgende såning. Samme dag som harvningerne blev udført d. 9 sept. blev der sået henholdsvis vinterrug og vinterrug/fodervikke i parcellerne. Såningen blev udført med en Väderstad 4 meter såmaskine med skiveskær. Såmaskinen etablerede efterafgrøderne optimalt i alle parceller, fordi skiveskærene skar igennem afgrøderester og kvikskud, uden at det gav problemer med slæbning. Derved blev en meget ensartet fremspiring opnået, uden de huller i sårækkerne, som blev observeret ved de andre demonstrationsarealer, hvor der blev anvendt almindelig radsåmaskine. Forskellen imellem de forskellige harvetypers evne til at efterlade marken jævn, fik derfor mindre betydning ved Malte Larsen, end som ved de andre demonstrationsarealer. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 26

Efterafgrøderne blev godt etableret med Väderstad skiveskærsmaskine, som kunne placere kernerne i den rigtige dybde og uden problemer med slæbning. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 27

5. Generel beskrivelse af de forskellige stubredskaber. 5.1 Ploven til skrælpløjning. Ploven skal kunne udføre et pænt pløjearbejde i lille dybde på ca. 10-12 cm dybde. Jorden skal vendes rundt så kvikplantens rødder kommer op til overfladen, og overfladen skal efterlades så jævn som muligt, for senere at kunne udføre stubharvninger. I LBM-nyt nr. 931 fra Landskontoret Bygninger og maskiner er der lavet undersøgelser på flere plovfabrikaters evne til at udføre pløjning i lille dybde. 5.2 Spaderulleharver Der findes både liftophængte og bugserede spaderulleharver, med 3 eller 4 buller. Modellen vælges efter jordtype, hvor harvning i let jord kan udføres med en liftophængt med 3 buller, og stiv jord kræver en 4 bullet bugseret. Spaderulleharver kræver rimelig høj fremkørselshastighed, for at give en god bearbejdning af jorden. Jo hurtigere der køres desto kraftigere behandling. Fremkørselshastigheden er ofte fra 12 km/time og opefter. Der opnås ikke fuld gennemskæring, men alligevel en god opblanding af jord og afgrøderester. Harven er meget brugt til behandling af græsmarker før pløjning, fordi den kan give god opblanding uden at marken bliver ujævn. På meget stive og tørre jorder, kan der være problemer med at få harven til at gå i dybden, selv om der kan lægges lidt vægt ind i rammen på nogle modeller, og selv om fremkørselshastigheden øges vil effekten ikke blive bedre, når den ikke vil i jorden. 5.3 Tallerkenharver. Udviklingen er de senere år gået mod større og tungere tallerkenharver, for at sikre at de kan skære igennem afgrøderester. Vægten har derfor stor betydning ved valg af tallerkenharve til forskellige jordtyper. De lette og liftophængte harver kan kun bruges på lettere jorder, hvis fuld effekt skal opnås i første overkørsel. Tallerkenernes vinkling i forhold til fremkørselsretningen, har også stor betydning både for gennemskæringen, og for dens evne til at gå i jorden. Des mere skrå de er stillet jo bedre jordsøgningsevne, men dermed også større mængde jord der vendes. Nogle tallerkenharver kan udstyres med hydraulisk vinkling af tallerkenerne, så det kan ændres under kørsel. Dette er en stor fordel også af hensyn til, at kunne lave jævne marker uden jordvolde. Ved opharvning af græsmarker er det ofte nødvendigt med to overkørsler, hvor den første udføres med tallerkenerne indstillet meget lige i forhold til kørselsretningen, og den efterfølgende hvor de skråtstilles mere, for at få en god opblanding. Hvis de skråtstilles meget første gang, så er der risiko for at græsmarken harves op i store totter, som senere er vanskelige at nedpløje. Med en tallerkenharve vil der ikke være fuld gennemskæring, med mindre der harves meget dybt. Dybden indstilles med efterfølgende pakvalse eller hjulene. 5.4 Dyna-Drive Den liftophængte friktionsharve har to valser med tænder, hvor den forreste valse løsner jorden og via en kæde trækker den næste valse. Den sidste valse geares op 3,2 gange, og giver derved Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 28

opblandingen. Der opnås ikke fuld gennemskæring i marken, men alligevel en god sammenblanding i marken uden at den bliver ujævn. Anbefalet fremkørselshastighed er fra 8 km/time og opefter. Denne harve er også meget udbredt til opharvning af græsmarken, fordi den giver en effektiv sammenblanding. Der er ikke risiko for at afgrøderester slæber i harven, med mindre tænderne er meget slidte. Med korrekt indstilling vil den selv i meget stive og tørre lerjorder kunne gå i jorden. Dybden indstilles med en stavpakkervalse ned til ca. 15 cm dybde. 5.5 Almindelige stubharver. Gennemgangen i disse harver kan variere meget afhængig af årgang, størrelse mm. Harver med mindst gennemgang er kun egnede til harvning i marker, hvor halmen er fjernet, mens dem med stor gennemgang kan klare snittet halm. På nogle harvetyper kan der monteres vingeskær, så der opnås fuld gennemskæring. På meget stive jorder vil harven have vanskeligt ved at gå i jorden, hvis den er monteret med vingeskær, da den vejer for lidt i forhold til arbejdsbredden. Især de ældre harvetyper laver marken meget ujævn, men også de nyere stubharver med efterharver på, laver ofte ujævne marker, som efterfølgende kan være vanskelige at etablere efterafgrøde i. Ved opharvning af græsmarker er der stor risiko for slæbning, med mindre der monteres meget smalle tænder, og gennemføres flere overkørsler. Harvedybden indstilles med harvens hjul, som især på ældre typer er meget smalle, og har vanskeligt ved at holde en konstant arbejdsdybde. I parcellerne er der regnet med to overkørsler pr. gang, fordi stubharven er mindre effektiv end de andre harvetyper der medvirker i undersøgelserne. 5.6 Nedmulderharver. Denne type harver har en meget høj rammeopbygning, og kun få tænder som hver bearbejder ca. 40 cm. Efter de kraftige tænder sidder tallerkener, som fanger den mængde af jord, som bliver kastet op fra hver tand. Tallerkenerne ligger herefter jorden tilbage igen, så markerne efterlades jævne. Det er meget vigtigt at disse tallerkener er indstillet korrekt i forhold til fremkørselshastigheden, for at marken bliver jævn. Bagerst på harven sidder oftest en rørpakkervalse, som trykker jorden til. Der sker en kraftig opblanding af afgrøderester og jord, som giver et rimeligt godt såbed for en efterafgrøde. Til opharvning af græsmarker i løs jord er der risiko for slæbning med græstæppet, fordi den frie gennemskæring løsner græsset i hele bredden, og herefter slæber med det. Det er mindre problem i stivere jorder hvor rødderne sidder bedre fast, eller i græsmarker som er flerårige. 5.7 Fræser Dette pto-drevne redskab kan lave en meget effektiv jordbearbejdning. Jorden efterlades meget løs, hvilket dog kan afhjælpes med en pakvalse som monteres efter fræseraggregatet. Under overkørslen skæres mange kvikskud og afgrøderester over. Der opnås fuld gennemskæring, men med risiko for, specielt under våde forhold, at lave en glittet bund nede i den arbejdsdybde der fræses i. Ved at ændre på fremkørselshastigheden og evt. pto-omdrejninger kan effektiviteten af jordbearbejdningen ændres til de forhold der køres under. Fræseren kræver meget effekt, og har en lille kapacitet. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 29

5.8 Konklusion på jordbearbejdningsredskaberne. Maskintype Fordele Ulemper Plov Vender effektivt kvikskuddene op til overfladen. Ved korrekt indstilling kan marken efterlades rimelig jævn. Spaderulleharve Tallerkenharve Dyna-Drive Alm. stubharve Nedmulderharve Fræser Et meget effektivt redskab der giver god opblanding, og har stor kapacitet pga. stor fremkørselshastighed. Efterladen marken meget jævn. Trækker en del kvikskud op på overfladen De tunge bugserede tallerkenharver er meget effektive også på stiv jord, mens de liftophængte kun er velegnede på letter jordtyper. Skærer afgrøderester og kvikskud over. Meget effektivt redskab der giver god opblanding, selv i meget vanskelige marker, som flerårige græsmarker. God til at gå i jorden selv i stive jordtyper. Efterlader marken meget jævn. Trækker mange kvikskud op på overfladen Monteret med de rigtige tænder, kan der opnås god effekt. Mange kvikskud trækkes op til overfladen. Med vingeskær kan opnås fuld gennemskæring Meget effektiv med god opblandingseffekt, og fuld gennemskæring. Efterlader marken meget jævn. Er meget effektiv med god opblanding og fuld gennemskæring. Skærer kvikskud over uanset om de ligger på langs eller tværs af kørselsretningen. Efterlader marken jævn Har lille kapacitet og skal følges op med flere stubharvninger. I meget hård og tør jord, specielt flerårige græsmarker, kan det være vanskeligt at få harven i jorden. Ved meget langstråede afgrøder er der risiko for vikling om akslerne. Skal være meget tung for at kunne gennemskære halmmateriale (min. 75 kg/tallerken). Indstilling og hastighed skal afpasses meget nøjagtig for ikke at lave ujævnheder. Få kvikskud efterlades ovenpå jorden. Kræver meget effekt, selv ved hastigheder fra 8 km/time. Efterlader ofte marken ujævn. Dårlig dybdestyring. Monteret med vingeskær kan der være problemer med at gå i dybden. Smal tand og flere overkørsler bør vælges ved græsmarker. Kan give problemer med slæbning i græsmarker. Få kvikskud efterlades ovenpå jorden, fordi de begraves med tallerkener og pakvalse Kræver meget effekt og har lille kapacitet. Kan give en glittet bund Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 30