Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1. Ny erhvervsuddannelse for uddannelsen til personvognsmekanikermekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg har gennemført et projekt med det formål at ændre mekanikeruddannelsen, således at uddannelsen deles op i to selvstændige uddannelser: Personvognmekaniker og lastvognsmekaniker. Begge uddannelser etableres med selvstændige trin. På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Oplægget følger fortsat reglerne om indhold beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, 2, stk. 1. 1. Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang, eller fællesindgange, agtes uddannelsen tilknyttet.
Udvalgets mål med ændringen er, at uddannelsen mekaniker har vist sig ikke at være dækkende i forhold til jobbehovet, idet det er konstateret, at branchens virksomheds- og værkstedsmæssige segmenter efterhånden er blevet så forskellige, at det naturligt lægger op til adskillelse af personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker set i forhold til oplæringsmulighederne og dermed planlægningen af det uddannelsesmæssige indhold for eleverne. Udviklingen inden for personvognsområdet har medført at de efterspurgte kompetencer rettet mod personvogne er blevet mere eksplicit. Udvalget har gennemført et antal analyser, der på forskellig vis støtter op om branchens behov for adskillelsen. Udvalget har analyseret elevernes valg af valgfri specialefag og skuemestrenes vurdering af opdeling af svendeprøveopgaverne i rene personvogn- og lastvognsprøver. 2. Beskrivelse af de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. Den nye uddannelse, personvognsmekaniker dækker grundlæggende dele af den nuværende mekanikeruddannelse, hvor profileringen foregår gennem de valgfri specialefag i trin 2. Det har vist sig, at de stigende kompetencekrav og deres forskellighed inden for de to områder kræver øget profilering fra starten af uddannelsen(trin1). Beskæftigelsesområderne fremstår derfor forskellige inden for de to uddannelser. Desuden er elevprofilen forskellig, idet den typiske personvognmekanikeren kommer direkte fra 9. klasse og har ofte ikke tilknytning til branchen. Mekanikeruddannelsen ønskes på denne baggrund fjernet som uddannelsestilbud fremover. 3. Samarbejde med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser for at undgå overlapning af uddannelser. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelsen sammen med lastvognsmekanikeren dækker hele mekanikerområdet. Tilsvarende er det udvalgets opfattelse, at mekanikerområdet ikke umiddelbart overlapper andre fagområder. Udvalget har derfor ikke samarbejdet med andre faglige udvalg om dette projekt. 4. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4 i lov om erhvervsuddannelser Det har vist sig at de fleksible muligheder for virksomhedernes og elevernes tilrettelæggelse af uddannelsens indhold ikke har givet en betydelig bredde i den nuværende mekanikeruddannelse. Muligheden for at tilvælge eller fravælge dele af det faglige indhold i forhold til værkstedets uddannelsesmuligheder og den unges ønsker har kun været benyttet i begrænset omfang, hvilket frem- 2
går af en analyse af eleverne valg på trin 2 på mekanikeruddannelsen fra 2005, hvor hele trin 2 var valgfri. I 2008 blev der indført 7 ugers bundne specialefag i erkendelse af, at det var nødvendigt at opnå større faglig dybde inden valgfriheden. Praksislæringen i virksomheden vil stadig være inddraget aktivt i uddannelsen, idet praktikmålene i den nye uddannelse i højere grad vil modsvare kompetencemålene for hovedforløbet samt de vilkår, som virksomheden godkendes efter. Grundforløbet Biler, fly og andre transportmidler placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en skole eller i virksomheden. Generelt gælder det, at uddannelsestiden for trin 1 er i alt 2 år og yderligere 2 år for trin 2 år for personvognsmekanikeruddannelsen. Uddannelsens faglige mål kan på trin 1 fx gennemføres i 3 skoleperioder af 5 ugers varighed med en samlet varighed på 15 uger. Trin 2 kan fx gennemføres i 4 skoleperioder af 5 ugers varighed. Denne opdeling er kun vejledende, da det er udvalgets holdning, at det er den enkelte skole, det lokale uddannelsesudvalg og virksomhederne, der selv må vælge den mest hensigtsmæssige skolestruktur inden for den fastsatte tidsmæssige ramme. Uddannelsernes obligatoriske dele (grundfag, områdefag og bundne specialefag) skal ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser. Udvalget har valgt, at den afsluttende faglige prøve for trin 1 tilrettelægges og gennemføres af skolerne decentralt i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. De valgfri specialefag gennemføres løbende på trin 2. Planen for eleven udformes i et samarbejde mellem virksomheden, eleven og skolen i henhold til regler beskrevet i hovedbekendtgørelsen. De valgfri specialefag og valgfag skal gennemføres løbende i uddannelsen. Uddannelsesplanen for disse fag sammensættes individuelt efter elevens personlige uddannelsesplan, der er udformet i et tæt samarbejde mellem eleven, virksomheden og skolen. Den samlede varighed af disse er 4 uger. Udvalget har med baggrund i den gennemførte analyse af fremtidens mekaniker ønsket et mindre variabelt antal undervisningsuger ud fra branchens ønske om en styrkelse af den grundlæggende faglighed i uddannelserne. Svendeprøven påtænkes gennemført som et afsluttende obligatorisk skoletrin for alle elever. Eleven skal gennemføre den praktiske del af svendeprøven. Prøven skal tilrettelægges med udgangspunkt i de bundne specialefag og evt. fag, som eleven enten har taget som valgfrit specialefag eller som fag på et højere niveau. Udviklingen af denne svendeprøvestruktur vil blive igangsat senere. 5. Hvilke grupper af elever, vil uddannelsen særligt rette sig mod. Udvalget forventer, at de elevgrupper, som på nuværende tidspunkt beskæftiges og uddannes inden for mekanikerområdet, fortsat vil søge den nye personvognsmekanikeruddannelse. 3
Personvognsmekanikerprofilen tiltrækker især elever direkte fra folkeskolens 9. klasse, hvilket udvalget har fået bekræftet i en analyse om karrieremuligheder, som IU har gennemført. Trin 1 forventes at tiltrække et mindre antal elever, som ikke umiddelbart har muligheder for at gennemføre en fuld uddannelse. Det er desuden forventningen, at denne delkompetence vil blive anvendt af elever, der potentielt er i fare for at afbryde deres uddannelse, men så vil kunne færdiggøre et uddannelsesforløb ved hjælp af afstigningen. 6. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. Traditionelt har mange uddannede mekanikere fundet beskæftigelse i andre erhverv på baggrund af deres erhvervede realkompetence. I forhold til mekanikerens formelle kompetenceområde er det udvalgets holdning, at mekanikeruddannelsen er beslægtet med andre servicefag inden for det mekaniske og elektriske/elektroniske område. på grund af den teknologiske udvikling inden for personvognsbranchen, vil blive uddannelsen blive yderligere udvidet mod kompetencer inden for styring af elektriske systemer. 7. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. Som grundlag for denne del af udvalgets indstilling kan der refereres til rapporten "Fremtidens mekaniker", der blev udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut i januar 2009. Det samlede kvalifikationsmæssige billede, der blev tegnet i denne rapport viser dels, at den teknologiske udvikling er særdeles hastig, og at den øgede sværhedsgrad og differentiering ind for personvognsområdet ikke længere harmonerede med den eksisterende uddannelse. Elevmæssigt forventer udvalget en samlet beskæftigelse på ca. 3400 elever i alt om året inden for det tidligere mekanikerbrancheområder, heraf vil ca. 75 % være beskæftiget inden for personvogne og de resterende ca. 25% inden for lastvognsområdet. Denne forventning bygger dels på en tidligere fordeling (før mekanikeruddannelsen blev samlet) og dels på fordelingen af elevernes valg af valgfri specialefag inden for hvert af de to områder efter bekendtgørelsen fra 2005, hvor afviklingen af svendeprøver svarede til tilsvarende profiler på skoler, der har profileret sig inden for hvert af områderne jfr. udvalgets analyse om valg af valgfri specialefag i 2009. Indgåede aftaler: År Lastvogn Personvogn 2005 160 709 2006 150 814 2007 154 799 2008 157 768 2009 140 822 2010 * 169 921 fremskrevet til december 2010. 4
Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. Udvalget forventer, at den nuværende årlige tilgang på i alt ca. 1000 elever, vil blive forøget som følge af den tydeligere profil og styrkelsen af faglighederne, som branchen har efterspurgt. Den tydeligere profil og den større faglige dybde fremgår også af de kommende kompetencekrav ved overgangen til hovedforløbene samt kompetencekravene til hovedforløbet. 8. Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. Med henvisning til punkt 7 i dette oplæg kan der henvises til rapporten udarbejdet af Teknologisk Institut i 2009. Rapporten gav dels en række forslag vedrørende nødvendige kvalifikationer inden for mekanikerområdet, men beskrev samtidig branchen som kvalifikationsmæssig meget kompleks. Udvalgets ønske om en faglig opdatering og opsplitning af de faglige mål for personvogns- og lastvognsområdet er begrundet i ønsket om en uddannelsesstruktur, der kan imødekomme branchens kompleksitet og specialisering inden for de to områder personvogn og lastvogn. 9. Hvordan vil den foreslåede uddannelse kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1? Det er udvalgets overbevisning, at ændringen vil motivere flere virksomheder til at ansætte flere elever. Den vil desuden få flere elever til at søge uddannelserne ved at det sikres, at den enkelte elev i højere grad kan identificere sig med jobbet og virksomhedernes profil. Det er desuden udvalgets opfattelse, at den nye uddannelse vil give de unge en uddannelse, der giver et bedre og mere fagligt relevant grundlag for deres fremtidige arbejdsliv ved bedre og mere direkte at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer. Som grundlag for ministeriets fortsatte behandling af dette oplæg er der supplerende vedlagt et oplæg til to bilag til indgangsbekendtgørelsen samt udkast til nye uddannelsesordninger. Dette materiale er ikke færdigbearbejdet, men vil kunne danne grundlag for de fortsatte drøftelser mellem ministeriet og udvalget. Det er udvalgets ønske, at drøftelserne fortsættes snarest, herunder få en afklaring vedrørende en mulig tidsplan. 5