Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte vejledninger fra ministerier. Der henvises til bilag 1 Lovgivning om førtidspension samt bilag 2 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen sept. 2014 Lokal visitationsramme Unge handicappede, hvor det er åbenlyst, at den unge ikke kan udvikle arbejdsevne. Denne målgruppe skal have forberedt deres sag til møde i rehabiliteringsteam før det 18 år, således at førtidspensionsudbetaling sikres fra det 18 år. Samarbejde med forældre, kontaktpersoner eller værge skal indgå i forberedelserne og der skal være fokus på, at den unge får tilbudt, at bisiddere eller partsrepræsentanter inviteres med til rehabiliteringsmødet. Relevant dokumentationsgrundlag skal indhentes, når borgeren er 17 år og der skal samarbejdes på tværs af unge og voksenområdet i forberedelsen til forelæggelse for rehabiliteringsteam. Helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering.. En sag skal aldrig kun vurderes alene ud fra en diagnose eller helbredsituation, men ud fra hvorledes borgeren mestre helbredsgener og handicaps. Borgerens psykosociale situation skal medtages, hvor det skønnes at 1
have indflydelse på mulighederne for at kunne udvikle ressourcer eller blokere for udvikling af ressourcer der vil have positiv indflydelse på borgerens arbejdsevne. Resultatet af et gennemført ressourceforløb vil også blive inddraget i vurderingen, samt hvad der er forsøgt i ressourceforløbet. Det er den enkelte borgers arbejdsevne, som har betydning for vurdering af tilkendelse af pension. Seniorførtidspension Førtidspension skal ikke tilkendes grundet, at der er kort tid til folkepensionsalderen. Det skal altid være en helhedsvurdering. Der skal dog altid medtages aldersperspektivet i forhold til at vurdere, hvorvidt det vil være reelt realistisk, at en eksempelvis nedslidt 63 årig borger med kroniske helbredsproblematikker indenfor målgruppen af seniorførtidspensionslovgivningen, vil kunne nå at få kompetencer til at kunne stå til rådighed for et fleksjob, forinden folkepensionsalderen. Her vil det også være væsentligt at vurdere på baggrund af borgerens personlige ressourcer og psykosociale forhold. Livstruende sygdom Borgere med livstruende sygdomme, skal have en værdig og hurtig sagsbehandling med fokus på de særskilte muligheder, der findes for denne målgruppe. Herunder dispensering for konsultation hos egen læge, hvis der foreligger tilstrækkelig anden lægelig dokumentation. Endvidere kan dispenseres for fremmøde for rehabiliteringsteamet, hvis borger ikke er i stand til at deltage ved mødet. Hvis borger ønsker at møde i rehabiliteringsteamet, men at der vurderes at være behov for en hurtig afgørelse i sagen, vil sagen kunne behandles uden fremmøde på førstkommende rehabiliteringsteammøde og borgeren kan efterfølgende få tilbudt fremmøde på næste møde, hvor der er plads i dagsordenen. 2
Efter behandling i rehabiliteringsteamet træffes hurtigst muligt efterfølgende afgørelse om rejsning af pensionssag og sagen afgøres herefter ved formandsbeslutning af pensionsudvalgsformanden. Bilag. 1. Kapitel 3 Førtidspension 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. 3
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3. 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog 17, stk. 2 og 3, og 18 a. Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales. Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion. Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter 18. 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til 17, stk. 3. Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension. 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for 4
dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. 16, kan blive selvforsørgende. Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. 17, stk. 3, 2. pkt., og 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. Bilag 2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen A. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år Det er intentionen med førtidspensionsreformen, at alle skal have mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og have adgang til at forsørge sig selv. Derfor er det fra 1. januar 2013 som udgangspunkt ikke muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det skal være klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte. I stedet for førtidspension skal det overvejes, om det er muligt fx gennem et ressourceforløb at udvikle arbejdsevnen. Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. 16 i lov om social pension 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. 5
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 1. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år og/eller uden forudgående deltagelse i ressourceforløb. Det fremgår af forarbejderne til loven (L 53 2012-13), som udmønter førtidspensionsreformen, at Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder,. 1 Her er det også eksemplificeret, at Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende. Det fremgår desuden af skrivelse 9623 af 20.december 2012, at I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. Samtidig fremgår det i henhold til 19, at der stilles krav om en faglig forklaring dvs. der skal være et dokumentationsgrundlag, som giver en tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder og at evt. relevante indsatser har været afprøvet. Det betyder ikke, at kommunen rent faktisk skal have afprøvet alle indsatser. Kommunen kan således vurdere, at det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at afprøve andre indsatser i praksis. For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv., som bør indgå i sagen. Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen herunder som bilag til rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen (jobcentret) er opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension. Nedenfor beskrives en række eksempler på, hvilket dokumentationsgrundlag der kan være relevant at indhente, når det drejer sig om personer, hvor kommunen allerede på et tidligere tidspunkt fx mens pågældende var barn har haft iværksat en række indsatser. De tidligere resultater fra 6
undersøgelser, udredninger m.v. vedr. barnet kan være vigtige i forhold til kommunens vurdering af, hvilke muligheder der er som voksen for at kunne udvikle arbejdsevnen, og anvendelsen af disse oplysninger kan være med til at sikre en rettidig håndtering af sagen, således at spørgsmålet om førtidspension kan vurderes, inden den pågældende fylder 18 år. I de mest alvorlige sager hvor kommunen overvejer, om det må anses for åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen vil denne dokumentation ofte være tilstrækkelig til at træffe afgørelse om førtidspension og kommunen bør derfor overveje, om det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, som vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden. 2. Tilkendelse af førtidspension til unge. I de tilfælde, hvor det kan være relevant at tilkende førtidspension til en ung herunder en ung som snart fylder 18 år - vil det i langt de fleste tilfælde dreje sig om en ung, der har haft store udfordringer hele eller dele af livet, og personen vil derfor ofte være kendt af kommunens børne- og unge forvaltning, fx fordi der er eller har været tildelt en særlig indsats efter serviceloven. 2 Når kommunen påbegynder sagsbehandlingen med henblik på at vurdere berettigelsen til førtidspension for helt unge, bør det derfor undersøges, om der foreligger relevant dokumentation, i andre dele af kommunen. I sager, hvor kommunen har kendskab til en ung, fx fordi der er eller har været tildelt en særlig indsats efter serviceloven, kan den dokumentation, der allerede er i kommunens børne- og unge forvaltning i visse tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren opfylder kriterierne for tilkendelse af førtidspension. Der vil i sådanne sager foreligge dokumentation i form af fx børnefaglig undersøgelse, handleplaner, PPR redegørelser, neuropsykologiske test og redegørelser, psykologiske test og redegørelser, redegørelser for motoriske og sproglige færdigheder mv. Efter serviceloven er der en række indsatser, som kan være gennemført, mens pågældende var barn/ung hvor resultaterne har betydning for kommunens vurdering af udviklingsmulighederne. Nedenfor gennemgås en række af disse indsatser: Inden et barn eller en ung tildeles særlig støtte efter serviceloven skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse (Servicelovens 50). Den børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal omfatte barnets eller den unges; Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Andre former for indsatser som fx ledsageordning eller hjælpemidler kan dog ydes efter en vurdering af barnets eller den unges behov, dvs.uden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse. Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte særlig støtte, danner den børnefaglige undersøgelse grundlaget for den handleplan ( 140), der skal udarbejdes for barnet eller den unge. Handleplanen skal blandt andet indeholde formålet, indsatsen og varigheden af indsatsen, Handleplanen skal løbende revideres. Handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, skal desuden opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. I forbindelse med fastsættelsen af disse mål, bør der indgå overvejelser om, hvilket forløb den unge bør have før og efter sin 18 års fødselsdag, ligesom der bør være fokus på hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige for at sikre en god overgang. I forhold til unge med funktionsnedsættelse bør kommunen være opmærksom på, at der på grund af funktionsnedsættelsen kan være behov for iværksættelse af støtte efter servicelovens voksenbestemmelser umiddelbart ved den unges fyldt 18. år, hvilket bør indgå i handleplanen. 7
Derefter kan borgeren ved behov tilbydes en handleplan ( 141), hvor formålet, indsatserne, og varighed skal beskrives. Derudover skal andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. fremgå af handleplanen. I nogen tilfælde er det tydeligt, allerede inden en ung fylder 18 år, at denne vil være berettiget til førtidspension ved det fyldte 18. år. Det fremgår af vejledningen om førtidspension, at, Kommunen bør, i tilfælde hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet, og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år. Det gælder også i de tilfælde, hvor den unge er anbragt udenfor kommune eller af andre årsager forventes at skifte handlekommune på sin 18. års fødselsdag. 3 Eksempel: En stærkt udviklingshæmmet 17-årig er af kommune A, hvor forældrene bor, anbragt på en døgninstitution i kommune B. Det er i eksemplet åbenbart, at den udviklingshæmmede skal have tilkendt førtidspension, ved det fyldte 18. år. Kommune A er handlekommune indtil den udviklingshæmmede fylder 18 år, hvorefter kommune B bliver handlekommune. Kommune A skal inden den udviklingshæmmede fylder 18 år udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, sende sagen til rehabiliteringsteamet og træffe afgørelse om førtidspension. 3. Samtykke Som udgangspunkt kræver indhentelse af personfølsomme oplysninger samtykke fra borgeren eller dennes værge, jf. retssikkerhedslovens 11. Kommunen skal derfor i forbindelse med indhentning af oplysninger fra en anden kommune eller fra en anden del af den kommunale forvaltning være opmærksom på, at få indhentet nødvendigt samtykke fra den unge, hvis vedkommende er over 18 år eller fra forældre eller værge, når dette er nødvendigt for videregivelse/ indhentelse af personfølsomme oplysninger til brug for en sag om førtidspension. Det kan fx være i sager, hvor der videregives oplysninger fra Børne- og ungeforvaltningen til fx rehabiliteringsteam eller jobcentret. Hvis den unge er tilflytter til kommunen, kan der også være relevante oplysninger fra den tidligere kommune, som kan medvirke til at dokumentere, at kriterierne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt. Disse oplysninger bør også indhentes, efter der er givet samtykke. B. Skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timer I nogle sager, hvor en borger aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, vil kommunen visitere en borger til fleksjob i få timer om ugen. Det fremgår af vejledning om fleksjob, at En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob,hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget 8
begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension. Det betyder, at der skal være en velbegrundet og realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan forbedres nden for en rimelig periode, i de tilfælde hvor kommunen visiterer en borger med en meget begrænset arbejdsevne til et fleksjob i få timer om ugen. 4 C. Klagevejledning Træffer kommunen skriftlig afgørelse om afslag på førtidspension, skal kommunen vejlede borgeren om adgangen til at klage. Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag - FOB 2002.340 - om klagemuligheder udtalt, at retssikkerhedslovens 5 må anses for at indebære, at forvaltningsmyndighedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på det sociale område. Giver kommunen fx afslag på førtidspension til en udviklingshæmmet, har kommunen således pligt til at sikre sig, at modtageren har forstået hvornår og hvordan, der kan klages over afgørelsen. Efter forvaltningslovens 8 kan en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå gælder også ved klager. Når en person er under værgemål, skal værgen handle og træffe beslutning på den svages vegne om økonomiske og personlige forhold inden for værgens kompetence, dvs. inden for værgens udmeldte opgaver. Det kan f.eks. være i forhold til at klage over kommunens afgørelse. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold P.M.V. E.B. BENT NIELSEN 9