Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Brevid. Ref. ACP Dir. tlf. 46 31 52 08 annch@roskilde.dk NOTAT: Ældre- og Omsorgsudvalgets budget August 2011 Notatet viser Ældre- og Omsorgsudvalgets budget, oplister de opgaver, der varetages under udvalget og beskriver budget og udfordringer på områderne. Det samlede driftsbudget for udvalget i 2012 udgør 636,7 mio. kr. Dertil kommer 60,8 mio. kr. i anlægsudgifter til opførelsen af det nye plejecenter i Trekroner og samling af hjælpemiddelafsnittet på en adresse samt 2,2 mio. kr. til ekstraordinære udgifter i forbindelse med ibrugtagningen af Plejecenter Trekroner. Budget 2012: Nettodriftsudgifter 1.000 kr. Ældre- & Omsorgsudvalget -636.675 Hjemmepleje og omsorg -529.137 Genoptræning -50.315 Hjælpemidler -57.071 Andre udgifter -152 Heraf: Serviceudgifter i alt -636.675 Netto i alt -636.675 Strategisk Anlægsplan Anlæg -60.758 Afledt drift -2.200 Taksterne for brugerbetaling er fremskrevet med KL s pris- og lønfremskrivning. De enkelte takster fremgår af særskilt oversigt i budgetmaterialet. Effektiviserings- og besparelsesforslag: Der er udarbejdet forslag til effektiviserings- og besparelsesforslag på Ældre- og Omsorgsudvalgets område på i alt 20,9 mio. kr. i 2012. De enkelte forslag er beskrevet i særskilt oversigt i budgetmaterialet. Lov- og Cirkulæreprogram: Konsekvenserne af Lov- og Cirkulæreprogrammet, som er en del af den økonomiske aftale for 2012 mellem kommunerne og regeringen foreligger nu. På Ældre- og Omsorgsudvalgets område indeholder programmet ingen væsentlige ændringer. Der tilføres alene en mindre kompensation på tilbageførsel af uforbrugte midler på finansloven vedrørende bedre og mere fleksibel hjemmehjælp.
Side2/5 De økonomiske konsekvenser af Lov- og Cirkulæreprogrammet er ikke indregnet i oversigten over budget 2012 på udvalgets område. Serviceudgifter: Hjemmepleje og omsorg Området indeholder: Hjemmeplejeområderne dækker praktisk hjælp og personlig pleje jfr. servicelovens 83, 84 og 192 og indeholder driftsudgifter til 11 kommunale pleje- og rehabiliteringscentre og borgere visiteret til Margrethehjemmet, som kommunen har driftsoverenskomst med. Videre indgår udgifter til 5 ledelsesområder ude inden for hjemmeplejeområdet samt betaling til private leverandører af frit valg ydelser. Kostområdet. Som en del af den praktiske hjælp, tilbyder Roskilde Kommune efter en konkret visitation mad til borgere i plejehjem og i eget hjem. Der er fire kommunale produktionskøkkener, der varetager opgaven. For så vidt angår mad til borgere i eget hjem i Distrikt Roskilde varetages opgaven efter udbud af en privat leverandør. Dagcentre/Daghjem omfatter Roskilde Kommunes 8 dagcenter- og daghjemstilbud, der drives efter servicelovens 79. Køb og salg af plejehjemspladser. Omfatter køb af plejehjemspladser i andre kommuner og salg af plejehjemspladser i Roskilde Kommune til borgere fra andre kommuner. Videre købes plejehjemspladser på det private plejehjem Himmelev Gl. Præstegaard. Borgerstyret personlig assistance (BPA) dækker tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v. som modtageren selv ansætter efter servicelovens 95. Plejevederlag til pasning af nærtstående med alvorlig sygdom eller handicap samt pasning af døende i eget hjem vedrører udbetaling af plejevederlag i henhold til 118, 119 og udgifter til sygeplejeartikler og lignende efter servicelovens 122. Social- og Sundhedselever. Kommunen afholder udgifter til ansættelse af social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever og ernæringsassistentelever. Eleverne er omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Omsorgstandplejen er en del af det kommunale tandplejetilbud, som ydes efter sundhedslovens 127-137. Kommunen tilbyder omsorgstandpleje til ældre og handicappede m.v. som kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Budgettet til hjemmepleje og omsorg, der for næsten 90% vedkommende består af lønudgifter, vedtages som et samlet rammebudget. Som et overordnet princip fordeles budgettet årligt inden for denne ramme til de enkelte ledere af områder og centre, der disponerer personale og drift og som dermed ansvarliggøres i relation til den løbende budgetstyring. Hermed opnås en sammenhæng mellem det der disponeres og det decentrale medansvar for budgettet.
Side3/5 Indenfor rammen gennemføres der en årlig refordeling mellem de forskellige områder og centre under hensyn til en række fordelingsnøgler. De væsentligste fordelingsnøgler på udeområderne er antallet af visiterede timer, brugertidsprocent og gennemsnitslønninger og på plejecentrene er det normering pr. plads og gennemsnitslønninger. På plejecentrene er normeringen til den praktiske bistand og pleje fastlagt til 0,780 fuldtidsstilling til en somatisk plads og 0,827 fuldtidsstilling til en skærmet plads. Budgettet til hjemmepleje og omsorg skal som udgangspunkt dække levering af ca. 7.000 visiterede timer jfr. servicelovens 83 til hjemmeboende samt betaling for ca. 550 borgere på pleje- og rehabiliteringscentre. Der gennemføres en årlig demografiregulering, så budgettet reguleres i forhold til befolkningsudviklingen. Det betyder, at der tages højde for den forventede stigning i antallet af ældre, men ikke for nye opgaver, der opstår f.eks. som konsekvens af sygehusenes hurtigere udskrivning af plejekrævende borgere fra sygehuse. Udfordringer og fokusområder: Hjemmeplejen oplever, at opgaverne i stigende grad bliver mere komplekse eksempelvis i forbindelse med hospitalernes accelererede patientforløb. Her opleves det i stigende grad, at borgerne udskrives med et komplekst plejebehov. I hjemmeplejen skal der derfor fortsat arbejdes målrettet med kompetenceudvikling, så personalet er rustet til at løse opgaverne. Samtidig skal det i samarbejde med Regionen sikres, at der sker en planlagt opgaveoverdragelse i stedet for en usystematisk opgaveglidning. Antallet af ældre vokser og der forventes at blive konkurrence om arbejdskraften. Ældreområdet skal fokusere på, hvordan tiden bruges mest effektivt, og til størst gavn for borgerne. Der skal fortsat arbejdes med nærværende ledelse og attraktive arbejdspladser med faglige udviklingsmuligheder som forudsætning for rekruttering. Det skal dog nævnes, at hjemmeplejen i Roskilde i modsætning til andre kommuner, ikke oplever rekrutteringsproblemer. Med det mål, at borgerne til gavn for deres livskvalitet så vidt muligt bliver selvhjulpne, arbejder Ældreområdet med at omlægge hjælpen til borgerne fra kompenserende til rehabiliterende hjælp. Med udgangspunkt i borgernes livskvalitet, effektiviteten og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, arbejdes der samtidig med at implementere og udvikle velfærdsteknologier. Primo 2013 tages et nyt plejecenter i Trekroner i brug, der forøger antallet af somatiske pladser med 27 og antallet af aflastningsboliger med 7. Der etableres et produktionskøkken, som vil kunne producere 200 dagsportioner. Samtidig med ibrugtagning af det nye plejecenter udfases kommunens utidssvarende plejeboliger på Domsognet og på Sct. Peders Stræde. Byggeriet forløber planmæssigt. Træning Kommunen har myndighedsansvaret for den kommunalt finansierede træningsaktivitet: Genoptræning efter udskrivning fra et sygehus (sundhedslovens 140). Kommunen har ansvaret for genoptræningsopgaven. Træning af patienter med et lægefagligt begrundet behov for meget specialiseret genoptræning udføres af sygehuset, for eksempel genoptræning af hjertepatienter. Vedligeholdelsestræning (servicelovens 86). Kommunen tilbyder vedligeholdelsestræning til personer, der på grund af nedsat funktionsevne har behov herfor, samt genoptræning til afhjælpning af funktionsnedsættelser forårsaget af sygdom, der ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Side4/5 Genoptræning og vedligeholdelsestræning udføres enten som ambulant behandling på de kommunale træningssteder eller som døgnbehandling på Vor Frue Genoptræningscenter. Vederlagsfri fysioterapi (sundhedslovens 140a). Til kroniske patienter skal kommunen tilbyde vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut eller i kommunalt regi. Budgettet til træningsområdet er et rammebudget og skal som udgangspunkt dække al genoptræning. Konkret har budgettet i 2010 dækket genoptræning af 2.285 borgere, vedligeholdelsestræning af 577 borgere og vederlagsfri fysioterapi til 809 borgere. Da loven forudsætter, at henvisning til vederlagsfri fysioterapi skal ske via praktiserende læge, har kommunen ikke mulighed for at fastsætte kriterier for, hvilke borgere der kan få ydelsen tilbudt. Der gennemføres en delvis demografiregulering i forhold til befolkningsudviklingen for de 65+-årige af træningsbudgettet, for så vidt angår vedligeholdelsestræning. Udvikling og fokuspunkter: Antallet af borgere udskrevet med genoptræningsplan efter sygehusbehandling stiger fortsat, og der sker generelt en tidligere udskrivning af patienter fra sygehuset. Samtidig stiger antallet af ældre. Disse forhold medfører både et direkte øget udgiftspres samt heraf afledte merudgifter til kørsel til genoptræning. Det forventes ikke på længere sigt, at stigningen kan håndteres alene gennem omlægning og effektivisering af indsatsen Udvalget har som et fokuspunkt, at ventetiderne til genoptræning skal nedbringes og derfor følges udviklingen i ventetider kontinuerligt via orientering på udvalgsmøderne hver anden måned. Der gennemføres i foråret 2011 en brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet, som opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i 2009. På baggrund af undersøgelsens resultater vil udvalget tage stilling til eventuelle supplerende initiativer. Hjælpemiddelområdet Kommunen skal i henhold til servicelovens 112-116 yde støtte til hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler og boligindretning. Der ydes støtte til hjælpemidler mv. til personer med varigt nedsat funktionsevne, når hjælpemidlet enten i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne samt lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Budgettet til hjælpemiddelområdet er et rammebudget, der består af dels bevilling af hjælpemidler, dels udgifter til administration og håndtering af hjælpemidler. I 2010 dækkede budgettet bevilling af bl.a. støtte til 38 biler og 870 boligændringer. Udvikling og fokuspunkter: Hjælpemiddelområdet samles ultimo 2012 på Gl. Darupvej i Roskilde, hvor depotet i dag er placeret. Dermed fremtidssikres Hjælpemiddelafsnittet i forhold til efterspørgselsudviklingen som følge af den stigende ældrebefolkning. Samlingen gør det endvidere muligt at forbedre den borgervendte service ved at udvide den eksisterende Kvikservice, hvor borgerne selv kan hente mindre hjælpemidler.
Side5/5 Andre udgifter Betaling for liggedage. Omfatter betaling til sygehusene for borgere, der er meldt færdigbehandlede. Hospice. Regionerne opkræver betaling fra bopælskommunen for patienter, der er indlagt på et hospice, svarende til taksten for færdigbehandlede patienter. Begravelseshjælp. Kommunen yder i henhold til sundhedslovens 160 begravelseshjælp til personer, der indtil dødsfaldet havde ret til sygesikringsydelser. Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes og en evt. efterlevende ægtefælles formue. Befordring til egen læge. I forhold til sundhedslovens 170 er pensionister, der er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, berettigede til godtgørelse af befordringsudgift til egen læge/speciallæge Ældreboliger. Området vedrører driften af kommunalt ejede støttede ældreboliger. Driften vedrører blandt andet driftsudgifter og driftsindtægter i forbindelse med manglende udlejning, ejendommens almindelige drift og lignende. Det skal bemærkes, at når den samlede nettoudgift til Andre udgifter alene udgør 152.000 kr., så skyldes det, at huslejeindtægterne vedrørende ældreboliger udligner udgifterne på de øvrige områder.