Læreruddannelsen Studieordning 2017/18 Del 1: Institutionsdel

Læreruddannelsen Studieordning 2017/18 Del 1: Institutionsdel Studieordningen for læreruddannelsen ved Metropol består af 4 dele jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 23 & 24: Del 1: Studieordningens institutionsdel, indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Del 2: Studieordningens fællesdel, udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Del 3: Modulbeskrivelser og og kompetencemålsprøver Indeholder uddannelsens basismoduler (Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, praktik niveau I, II og III, samt undervisningsfag), både udarbejdet lokalt og nationalt, samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver. Del 4: Modulbeskrivelser, øvrige: Frivillige kurser, Specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler. 1

Dette dokument er Del 1, og udgør studieordningens institutionsdel. Indhold 1. Præsentation af studieordningen... 5 2. Formål og mål med læreruddannelsen... 6 3. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, modulisering og ECTS-point... 6 3.1 Om ECTS-point... 6 3.2 Modulisering af uddannelsens elementer... 7 3.2.1 Obligatoriske elementer:... 7 3.2.2 Elementer, der kræver valg af den studerende:... 7 3.3 Uddannelsens struktur... 9 3.4 Uddannelsens prøver... 9 4. Uddannelsens indhold... 10 4.1 Lærerens Grundfaglighed (LG)... 10 4.2 Praktik... 10 4.2.1 Tilmelding til praktik... 11 4.2.2 Praktikteam... 11 4.2.3 Arbejdsmarkedslignende vilkår... 11 4.2.4 Placering af praktikken... 11 4.2.5 Praktikskolerne... 11 4.2.6 Praktikskolens uddannelsesplan... 12 4.2.7 Kvalitetskrav til praktikskoler... 12 4.2.8 Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik... 12 4.2.9 Praksissamarbejde... 13 4.2.10 Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år... 13 4.3 Professionsbachelorprojektet... 13 4.4 Undervisningsfag og specialiseringsmoduler... 14 4.4.1 Udbud og valg af undervisningsfag... 14 4.4.2 Udbud og valg af specialiseringsmoduler... 15 4.4.3 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler... 15 4.4.4 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)... 15 2

4.4.5 Adgangsforudsætninger og dispensation for adgangsforudsætninger... 16 4.4.6 Merit for fag, moduler og praktik... 16 4.5 Frivillige kurser... 16 4.6 Obligatorisk tværfagligt forløb... 16 4.7 Digital læring i læreruddannelsen... 17 4.8 Internationale aktiviteter... 17 4.9 Talentforløb... 18 4.9.1 ASTE (Advanced Science Teacher Education)... 18 4.9.2 ITEP (International Teacher Education Programme)... 18 5. Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer... 19 5.1 Studieaktivitetsmodel... 19 5.2 Deltagelsespligt deltagelseskrav... 20 5.2.1 Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav... 20 5.2.2 Manglende opfyldelse af deltagelseskrav... 20 5.2.3: Modulreparation... 21 5.2.4. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse... 21 6. Evaluering og prøver... 22 6.1 Modulevalueringer... 22 6.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver... 22 6.3 Tilmelding til prøver... 23 6.3.1 Tilrettelæggelse af kompetencemålsprøverne undtagen praktik... 23 6.3.2 Tilrettelæggelse af kompetencemålsprøverne i praktik... 24 6.3.3 Sygdom ved modulprøver og kompetencemålsprøver... 24 7. Meritlæreruddannelsen... 24 8. Andre bestemmelser... 25 8.1 Informationspligt... 25 8.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen... 25 8.3 Dispensation og særlige prøvevilkår... 26 8.4 Særligt tilrettelagte studieforløb... 26 8.5 Orlov... 26 8.6 Overflytning... 26 8.7 Overgangsregler... 26 3

8.7.1. Overgangsregler LU07 til LU13... 26 8.7.2 Overgangsregler LU13 - struktur... 27 8.7.3 Overgangsregler LU13 - indhold... 27 9. Studieordningens godkendelse... 28 4

1. Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, (BEK nr. 1068 af 08/09/2015), adgangsbekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 107 af 27. januar 2017), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2017/18 for studerende optaget i 2014, 2015, 2016 og 2017, samt tidligere indskrevne studerende på særlige studieforløb. Studieordningen for læreruddannelsen ved Metropol består af 4 dele jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 23 & 24: Del 1: Studieordningens institutionsdel, indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse mv.). Del 2: Studieordningens fællesdel, udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Del 3: Modulbeskrivelser og og kompetencemålsprøver Indeholder uddannelsens basismoduler (Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, praktik niveau I, II og III, samt undervisningsfag), både udarbejdet lokalt og nationalt, samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver. Del 4: Frivillige kurser, Specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler. Dette dokument er Del 1, og udgør studieordningens institutionsdel. 5

2. Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014). I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 1), at formålet med læreruddannelsen er: at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1 (LBK nr. 665 af 20/06/2014). Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv. 3. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, modulisering og ECTS-point Læreruddannelsen varer 4 år, svarende til 240 ECTS-point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS-point. 3.1 Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca. 1650 arbejdstimer. Læreruddannelsen ved Metropol består af følgende grundelementer, der i alt udgør 240 ECTS-point: 6

Lærerens Grundfaglighed 60 ECTS Praktik 30 ECTS Professionsbachelorprojekt 20 ECTS Undervisningsfag 1 40 ECTS Undervisningsfag 2 30 ECTS Undervisningsfag 3 30 ECTS Specialiseringsmoduler 30 ECTS 3.2 Modulisering af uddannelsens elementer Uddannelsens elementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. Uddannelsens elementer udgør dels en obligatorisk del, dels en del, der kræver valg af den studerende. 3.2.1 Obligatoriske elementer: Lærerens grundfaglighed, som består af to hovedområder (60 EC TS): Almen dannelse/klm Pædgogik og lærerfaglighed Praktik, som består af tre moduler (30 ECTS) Professionsbachelorprojektet, som består af to moduler (20 ECTS) 3.2.2 Elementer, der kræver valg af den studerende: Undervisningsfag/fagmoduler: Undervisningsfag 1 består af fire fagmoduler (40 ECTS). Som undervisningsfag 1 kan på Metropol vælges følgende fag: Dansk, Matematik og Engelsk Undervisningsfag 2 og 3 består af 3 fagmoduler (30 ECTS) Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Udbuddet af undervisningsfag og fagmoduler på Metropol fremgår af studieordningens Del 3. 7

Specialiseringsmoduler Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver institutionen og den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Specialiseringsmodulerne løfter to centrale formål i uddannelsen: Understøtter den faglige læring i undervisningsfag eller lærerens grundfaglighed. Giver den studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig og tværprofessionel profil. Udbuddet af specialiseringsmoduler kan variere fra år til år. I studieåret 2017/18 afvikles følgende specialiseringsmoduler i 3. semester (SM1) og i 8. semester (SM 3). Specialiseringsmoduler i 5. semester (SM2) er grundet overgangsordning ikke aktuel i 2017/18 for modulbeskrivelser henvises til studieordningens Del 4. Modulbetegnelse 3. semester SM1: Læse- og skrivevanskeligheder SM1: Årsplaner og langsigtet planlægning SM1: TMTM Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever SM1: Autentiske læremidler og skriftlige sprogfærdigheder SM 1: Den Europæiske Lærer et interkulturelt blik på lærerprofessionalitet 5. semester SM2: Tværprofessionelle specialiseringsmoduler udbydes ikke i studieåret 2017/18 jf overgangsordning 8. semester SM31: Den sproglige dimension i fagene SM32: Teacher professional understanding of technology SM33: Inklusion og trivsel SM34: På vej mod fællesfaglig prøve i naturfag (1.-9. klasse) SM35: Fælles kulturteknikker i HI, KR/REL og SA med henblik på folkeskolens afgangsprøve SM36: Alsidig undervisning og bevægelse i fagene læring gennem kropslig aktivitet, kreativitet og performativitet ECTS-tilskrivning ECTS tilskrives Dansk 1. 6. klassetrin ECTS tilskrives Dansk 4. 10. klassetrin ECTS tilskrives Matematik 1. 6. klassetrin eller 4. 10. klassetrin ECTS tilskrives Engelsk 1. 6. klassetrin eller 4. 10. klassetrin ECTS tilskrives Engelsk 1. 6. klassetrin eller 4. 10. klassetrin ECTS tilskrives Lærerens Grundfaglighed ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag 8

3.3 Uddannelsens struktur Nedenstående model er gældende for studerende optaget årgang 2017. For øvrige studerende, henvises til afsnit 8.7 om overgangsregler. Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse, med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1. 3.4 Uddannelsens prøver I læreruddannelsen er der 10 prøver (kompetencemålsprøver), der sigter mod de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål: 3 prøver i praktik, 3 prøver i undervisningsfag, 1 prøve i almen dannelse/klm, 2 prøver i pædagogik og lærerfaglighed samt 1 prøve i professionsbachelorprojektet. På det første studieår på læreruddannelsen skal den studerende gå til samtlige kompetencemålsprøver (praktik niv.1 og Almen 9

Dannelse / KLM), der skal bestås efter eksamensreglerne. Ud over de i alt 10 kompetencemålsprøver, er der i uddannelsen indlagt enkelte modulprøver i fagene dansk, engelsk, matematik og tysk. De enkelte prøver og modulprøver er beskrevet i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). Desuden er bestemmelserne vedr. prøver yderligere beskrevet i studieordningens Del 2 (fællesdel). Endelig henvises til den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. 4. Uddannelsens indhold 4.1 Lærerens Grundfaglighed (LG) Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder: 1. Pædagogik og lærerfaglighed 2. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og professionsbachelorprojektet beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 9 samt bilag 1). Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed, 1 modul knyttet til hovedområdet Almen dannelse/klm og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf. oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul. Beskrivelse af de enkelte moduler findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4 (specialiseringsmoduler). 4.2 Praktik Praktikken har, ligesom undervisningsfagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis, med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Praktikken tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet. (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 11-13 samt bilag 3) Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder skal den studerende reflektere over forholdet mellem 10

teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne for faget praktik, studieordningen Del 3, fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul. 4.2.1 Tilmelding til praktik Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via Praktikportalen, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 4.2.2 Praktikteam Praktik foregår altid i grupper à 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper à 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene. 4.2.3 Arbejdsmarkedslignende vilkår Den studerende har mødepligt til praktikken (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 12 stk. 4). Det er praktikskolens vurdering i hvilket omfang mødepligten er opfyldt. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. 4.2.4 Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret med hovedvægten i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: - 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, - 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 7. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. 4.2.5 Praktikskolerne Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Metropol godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 12 stk. 2 og 3). Den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele 11

hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet. Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkrete forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole. 4.2.6 Praktikskolens uddannelsesplan Alle praktikskoler skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Metropol skal godkende uddannelsesplanen og den danner grundlag for godkendelse af skolen som praktikskole (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 13). Uddannelsesplanen angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside. 4.2.7 Kvalitetskrav til praktikskoler For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik. Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum. 4.2.8 Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan godkendes, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven. Praktikskolen indstiller til Professionshøjskolen Metropol hvorvidt den studerende kan bestå eller ikkebestå det aktuelle praktikmodul. Vurderingen foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet Det er professionshøjskolen, der, på baggrund af praktikskolens indstilling, foretager den endelige bedømmelse af den studerende. Den studerende skal have godkendt det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøve for det konkrete praktikniveau. For nærmere beskrivelse af deltagelseskrav og godkendelse af de enkelte praktikmoduler, samt til beskrivelse af kompetencemålsbeskrivelserne i praktik, henvises til studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). 4.2.8.1 Ikke-bestået Ikke - Opfyldelse af modulets mål Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet. Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan indstilles til at bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets færdigheds- og vidensmål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse som tager udgangspunkt i disse, og denne skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. 12

Denne vurdering vil tage udgangspunkt i skolens faglige begrundelse. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået beslutter uddannelseslederen i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole. Ikke - Opfyldelse af mødepligten Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikskolen ikke indstille den studerende til at bestå praktikmodulet. Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. 4.2.9 Praksissamarbejde Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praksissamarbejde gælder ordinære grunduddannelseshold. Der er ikke krav om praksissamarbejde på efter- og videreuddannelseshold. Særlige forhold gør sig gældende for studerende under åben uddannelse, meritlærerstuderende og enkeltfagsstuderende. 4.2.10 Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. 4.3 Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen som sigter både mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 13

Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerende skal udarbejde en skriftlig opgave med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 14). 4.4 Undervisningsfag og specialiseringsmoduler Undervisningsfag Læreruddannelsens undervisningsfag består af fag svarende til undervisningsfagene i folkeskolen. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Læreruddannelsen ved Metropol er tilrettelagt så den studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene: Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4. 10. klassetrin, Matematik 1. -6. klassetrin eller Matematik 4. 10. klassetrin (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 10), i denne studieordning benævnt undervisningsfag 1 (40 ECTS-point). På Metropol er der desuden mulighed for at vælge Engelsk 1. 6. klassetrin eller Engelsk 4. 10. klassetrin som undervisningsfag 1, hvorved muligheden for senere at vælge dansk eller matematik bortfalder. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler (se nedenfor) hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. 1. Læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives undervisningsfag og 2. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives Lærerens Grundfaglighed. Specialiseringsmodulerne er beskrevet i studieordningens Del 4. 4.4.1 Udbud og valg af undervisningsfag Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk 1.-6. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Engelsk 1.-6. klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme) Engelsk 4.-10. klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme) Matematik 1.-6. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 14

Valg af undervisningsfag 2 og3 foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Metropol udbyder følgende undervisningsfag 2 og 3, som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk 1.-6. klassetrin Engelsk 4.-10 klassetrin Fysik/kemi Geografi Historie Idræt 1.-6. klassetrin Idræt 4.-10. klassetrin Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). 4.4.2 Udbud og valg af specialiseringsmoduler Udbuddet af specialiseringsmoduler varierer år for år og fremgår af studieordningen for det enkelte studieår. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler afvikles i uddannelsens 5. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler afvikles i uddannelsens 3 og 8.. semester. Alle valg foregår via IntraPoL. 4.4.3 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester. For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter at modulet er påbegyndt. 4.4.4 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering (karakter) af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå på IntraPoL. 15

4.4.5 Adgangsforudsætninger og dispensation for adgangsforudsætninger Jfr. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 16 samt bilag 6 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Oversigt over adgangsgivende gymnasiale fag fremgår af bekendtgørelsens bilag 6 samt af Intrapol. Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene før faget påbegyndes. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor findes på IntraPoL. 4.4.6 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag, moduler og kompetencemålsprøver på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag, moduler og kompetencemålsprøver der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding. 4.5 Frivillige kurser I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. 7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. Jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 5, skal Metropol udbyde følgende kurser: Færdselslære, inklusiv førstehjælp (udbydes ikke i 2017/18) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Grammatik Desuden udbyder Metropol i 2017/18: Drama En lang række af IT-didaktiske kurser og workshops Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Beskrivelse af Metropols frivillige kurser findes i studieordningen Del 4. 4.6 Obligatorisk tværfagligt forløb indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival med et stort anlagt arrangement i samarbejde med eksterne aktører Science på Frederiksberg i ugerne 38-39, 2017. Forløbet er obligatorisk og alle studerende på 4. årgang (optaget 2014) deltager uanset kombinationer af fag. De studerende på alle ASTE-uddannelsens årgange har en særlig rolle i forløbet. 16

4.7 Digital læring i læreruddannelsen Der findes flere forskellige indgange til arbejdet med it-understøttet læring i læreruddannelsen. Nedenfor ses forskellige forslag, og det vil være relevant at inddrage alle tilgange i en eller anden form både med fokus på it-pædagogiske anvendelser i læreruddannelsen og på de lærerstuderendes it-pædagogiske dannelse det man også kan kalde for lærerfaglig teknologiforståelse: Vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen både som led i uddannelsen og som led i at forberede fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Når vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen, er det ikke naturgivet, at vi også forbereder fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Undervisningen på læreruddannelsen vil derfor have medtænkt: It som led i fokus på fremtidens læreres egen digitale dannelse It som de lærerstuderendes læringsmedie og væsentlig del af studiemiljøet i læreruddannelsen It-pædagogisk anvendelse af it i læreruddannelsens undervisningsaktiviteter It som væsentligt element som fremtidens lærerstuderende skal kunne introducere som elevernes læringsmedie og væsentlig del af elevers studiemiljø It-pædagogisk anvendelse af it i skolens undervisningsaktiviteter It som led i fokus på elevernes digitale dannelse i skolen. It kan både være genstand, medie og miljø for læring. It (og andre begreber som fx digitale læremidler) kan findes eksplicit nævnt i både læreruddannelsens bekendtgørelse, modulbeskrivelser og i skolens fælles mål. Men it kan også være relevant de steder, hvor det ikke er ekspliciteret. Fx hvordan kan it understøtte arbejdet med medborgerskab og give anledning til at tænke i nye begreber såsom digitalt medborgerskab / digitalt verdensborgerskab eller innovation og kreativitet. 4.8 Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er at så mange studerende som muligt tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse i overenstemmelse med regeringens handleplan fra 2013. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne. En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner. Internationalisering i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Studieophold i udlandet skal være af min. 90 dages varighed og afvikles på 5. semester. Praktikophold i udlandet afvikles på 6. semester, og er kun muligt på praktikniveau 2. 17

Alle studerende, der ønsker et udlandsophold skal tage kontakt til international koordinator og i samarbejde med denne gennemgå de fornødne procedurer og udarbejde en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. Studerende har som udgangspunkt kun mulighed for at afholde deres praktikniveau 2 (3. års praktikken) i udlandet hos en af instituttets praktiksamarbejdsskoler. 4.9 Talentforløb Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studieforløb, der tilgodeser den talentfulde og engagerede studerende lidt ud over normalen. 4.9.1 ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særligt engagement og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges fra. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL. ASTE er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige skoler, som den studerende vil være knyttet til i praktikperioder. Gennem ASTEuddannelsen arbejdes der på forskellig vis med at knytte uddannelsen til en skolepraksis. De tværfaglige ASTE-moduler er beskrevet i studieordningens Del 4. 4.9.2 ITEP (International Teacher Education Programme) Studerende, der vælger engelsk som deres 1. undervisningsfag og som har et særligt ønske om internationale og interkulturelle elementer i deres læreruddannelse, kan på baggrund af en motiveret ansøgning søge om optagelse på en særlig international talentuddannelse kaldet ITEP. Studerende der optages på ITEP vil opnå internationalt tonet undervisningskompetence i engelsk samt to undervisningsfag efter eget valg. I tillæg hertil vil ITEP studerende opnå særlige kompetencer inden for Lærerens Grundfaglighed, som er arena for linjens talentdimension. ITEP er organiseret omkring en særligt tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. ITEP karakteriseres ved, at en væsentlig del af modulerne afholdes på engelsk eller foregår i udlandet. For mere information henvises til IntraPoL. 18

5. Undervisning, læring og deltagelse studieaktivitetsformer Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. 5.1 Studieaktivitetsmodel I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet, samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen nedenfor) Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr modul à 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og den studerendes forberedelse frem mod aktuelle kompetencemålsprøver. Som udgangspunkt afsættes 30 timer i kategori 3 til den studerendes arbejde med den til modulet tilhørende kompetencemålsprøve. Øvrige timer fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Nedenstående studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studieaktivitetsmodellen vil således indgå i modulernes lektionsplaner. Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik- og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Portfølje Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 Portfølje 19

5.2 Deltagelsespligt deltagelseskrav Studerende ved læreruddannelsen har Jfr. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, 15, pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af Metropol og beskrevet i studieordningen. Opfyldelse af deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan være Betingelse for godkendelse af et modul Deltagelsespligten kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. Fælles for alle moduler er et deltagelseskrav der afkræver tilstedeværelse af den studerende i et omfang der muliggør underviserens professionelle vurdering af den studerendes faglige udvikling. Herudover vil der oftest være tale om portefolio, studieprodukter, fremlæggelser eller andre præsentationsformer for hvilke det gælder at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold og viser at den studerende har opfyldt det enkelte moduls videns- og færdighedsmål. Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelseskravet ikke opfyldt. Der henvises i øvrigt til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 3. I den enkelte undervisers modulplan/lektionsplan udfoldes de nærmere forhold for opfyldelse af deltagelseskravet, herunder specifikke krav til studieprodukters form og indhold, forhold omkring evt. mødepligt samt deadlines/afleveringsfrister for studieprodukter. 5.2.1 Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende. Godkendelse af det enkelte modul forudsætter at den studerende opfylder de beskrevne deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, foretages af underviseren. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 5.2.2 Manglende opfyldelse af deltagelseskrav En studerende på Læreruddannelsen anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt. Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig opfyldelse af deltagelseskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser og inden for modulets rammer. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale (se afsnit 6). Erstatningsaktivitet udgør den studerendes andet forsøg på at opfylde deltagelseskrav. 20

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Der kan søges om dispensation fra manglende opfyldelse af deltagelseskravpå baggrund af usædvanlige forhold. Dispensation søges ved uddannelsesleder. Såfremt den studerende får meddelelsen ikke gennemført deltagelsespligt under kategorierne mødepligt, aflevering af studieprodukter og fremlæggelse, kan den studerende klage skriftligt til uddannelsesleder senest en uge efter at den studerende har modtaget meddelelsen. Uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes. Får den studerende meddelelsen ikke bestået prøve ifm. et modul, kan den studerende klage jf. studieordningens Del 2 (fællesdel), afsnit 7. Om deltagelseskrav og mødepligt i øvrigt henvises til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 2. 5.2.3: Modulreparation Hvis den studerende ikke får et modul godkendt ved første eller andet forsøg (erstatningsaktivitet), skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal da efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. Reparationsopgaven stilles af studieadministrationen og udarbejdes og afleveres individuelt. Der tilbydes ikke vejledning. Reparationsopgaven udgør den studerendes tredje forsøg på at opfylde modulets deltagelseskrav. I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets færdigheds- og vidensmål indgår i opgaven. Såfremt reparationsopgaven ikke godkendes skal dette ledsages af en kort begrundelse med henvisning til opgavens vurderingskriterier. Såfremt det skønnes relevant kan studieadministrationen indhente yderligere en udtalelse fra den studerendes underviser med anbefaling for det videre forløb, som enten kan være at den studerende gives endnu et forsøg, eller at den studerende tager modulet igen. Den studerende kan indkaldes til en samtale med henblik på afklaring af det videre studieforløb. Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af IntraPoL. 5.2.4. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse gælder de samme krav til deltagelsespligt som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har ret til at gå til prøve som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. 21

For at gå til prøve som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. 6. Evaluering og prøver Den studerendes gradvise opnåelse af kompetencemål vurderes løbende i alle moduler, som en integreret del af undervisningen, ved godkendelse af deltagelseskrav samt ved evaluering af den studerendes læringsudbytte ved modulevalueringen. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning. Alle hold evaluerer løbende undervisningen med deres underviser. Resultaterne drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle fag evalueres elektronisk som minimum hvert andet år. evaluerer tværgående, der indgår i Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsarbejde, fx dimittendundersøgelser. 6.1 Modulevalueringer Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette. Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende feedback-samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de færdigheds- og vidensmål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse med henblik på den aktuelle kompetencemålsprøve. Der gives i forlængelse af hvert modul mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 6.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler (se afsnit om deltagelseskrav ovenfor) svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/klm Pædagogik og lærerfaglighed Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 40 ECTS 22

Fag Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin Engelsk 1.-6. & 4.-10. klassetrin (som undervisningsfag 1) Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 20 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/klm, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 3. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau. 6.3 Tilmelding til prøver Den studerende skal aktivt tilmelde sig uddannelsens kompetencemålsprøver i undervisningsfag samt pædagogik og lærerfaglighed (ekstern prøve). Hvis en studerende ikke tilmelder sig kompetencemålsprøven, må den studerende gå til næste tilrettelagte kompetencemålsprøve og skal tilmelde sig denne. Øvrige kompetencemålsprøver er den studerende automatisk tilmeldt jf. studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 4. For moduler med tilhørende modulprøve gælder at den studerende automatisk er tilmeldt prøven ved påbegyndelse af modulet. Ved tilmelding bruges en prøvegang og afmelding kan ikke finde sted. 6.3.1 Tilrettelæggelse af kompetencemålsprøverne undtagen praktik Der tilrettelægges kompetencemålsprøver i slutningen af hvert semester (undtagen prøver i praktik, hvis prøveudbud er beskrevet nedenfor). Det vil sige i maj/juni og i december/januar. Dog har kompetencemålsprøven i Almen dannelse en særlig prøvekadence, idet det er en kompetencemålsprøve på 1. studieår. Denne kompetencemålsprøve finder sted i slutningen af første studieår (maj/juni), 2. prøveforsøg er i august, og 3. prøveforsøg er i maj/juni det efterfølgende år. Som nævnt ovenfor er den studerende automatisk tilmeldt denne eksamen. For de fag, der afsluttes med kompetencemålsprøver i løbet af den studerendes sidste studieår, udbydes ekstra kompetencemålsprøve i august. Det vil sige, hvis fagets afsluttende kompetencemålsprøve er i december/januar, vil 2. prøve være i maj/juni og 3. prøve i august. Hvis fagets afsluttende kompetencemålsprøve er i maj/juni, vil 2. prøve være i august, og 3. prøve være i december/januar. 23