Forside ns 6. ordinære møde Dagsorden Tirsdag den 29. september 2015 kl. 12.30 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Charlotte Ludvigsen (IA) Storm Ludvigsen (IA) Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) Allan Pertti Frandsen (IA) Poul Hansen (D) Martha Abelsen (S) Per Berthelsen (S) Tim Serritzlev (S) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Vittus Maaru Mikaelsen (S) Ingvar Motzfeldt (S) Anni K. Rasmussen (S) Erling Madsen (A) Afbud Justus Hansen (D) Indkaldt Karen M. Lynge (D)
Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Meddelelser... 4 02A Meddelelser fra borgmesteren... 4 02B Meddelelser fra de stående udvalg... 4 3. Orienteringer... 5 03A Beton/Cementaffald i Qinngorput... 5 03B Bro/dæmning til ny havn... 7 03C Havnesektorplan... 9 03D Planlovsændring... 11 03E Nyt skiltedesign til Nuuk... 14 03F Høringssvar vedrørende hastehøring til Fiskerirådet om fiskeri efter laks... 16 03G Forslag til en fleksibel aflastningsordning for personer med vidtgående handicap... 18 03H Statusrapport 2015 Kommuneqarfik Sermersooq... 20 4. Forespørgsler... 22 Ingen.... 22 5. Beslutninger... 23 05A Risikostyrings- og Sikringspolitik for Kommuneqarfik Sermersooq... 23 05B Endelig vedtagelse Planstrategi 2014... 25 05C Budgetforslag 2016 1. Behandling... 29 05D Indstilling til ns vedtagelse af styrelsesvedtægten for skolevæsnet i Kommuneqarfik Sermersooq... 32 05E Overdragelse af værestedet Kammagiit til Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv... 34 05F Kvalitetsstandard for Piorsaaviit... 37 05G Gyldighed af kommunale vedtægter vedtaget før 2009... 39 05H Genbehandling af punktet om elbiler... 42 05I Anskaffelse af genbrugscontainere til flasker, glas og dåser... 45 05J Oprettelse af brugerråd i svømmehallen Malik... 48 05K Forslag om oprettelse af et studenterhus for studerende ved de højere uddannelser i Nuuk. 51 05L Forslag om at oprette en lederstilling i afdelingen for boliger, anlæg og miljø i Ittoqqortoormiit... 54 05M Forslag om udarbejdelse af en klima- og energihandlingsplan for hele Kommuneqarfik Sermersooq... 56 05N Forslag om udgivelse af bogværk om Nuuk... 59 2
Side 3 05O Forslag om at opsætte et stykke klippe fra Isua i Nuuk... 61 6. Lukkede punkter... 63 06A Køb af 25 boliger til etablering af boenhed med 21 lejemål, fællesarealer og personalefaciliteter... 63 7. Eventuelt... 64 8. Godkendelse af referat... 65 3
Side 4 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 02A Meddelelser fra borgmesteren 02B Meddelelser fra de stående udvalg 4
Side 5 3. Orienteringer 03A Beton/Cementaffald i Qinngorput Til orientering J.nr.: 01.00.01 Forvaltningen for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé smedlem Peter Davidsen (S) har i henhold til styrelseslovens 3 stk. 5 i forretningsorden for Kommuneqarfik Sermersooq den 18. maj 2015 fremsendt en forespørgsel angående betonaffald i Qinngorput og PCB. Forvaltning for Anlæg og Miljø forholder sig nedenfor til forespørgslen. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 2. juli 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Beslutning Forvaltningens indstillinger blev godkendt idet udvalget opfordrede forvaltningen til fremadrettet at ind tænke lokal kompetence/ekspertise ved udbud af nedrivnings- og byggearbejder. Udvalget ønskede endvidere klarhed over muligheder og restriktiv lovgivning, da lokal kompetence og ekspertise på området ønskes højnet. Sagsfremstilling smedlem Peter Davidsen (S) har den 18. maj 2015 fremsendt følgende forespørgsel til Kommuneqarfik Sermersooq: Kære Kommuneqarfik Sermersooq Forespørgsel i henhold til 3 stk. 5 i forretningsorden for Kommuneqarfik Sermersooq : Jeg vil gerne sikre mig, om der er PCB i BETON/cement affaldet i Qinngorput, eller ej? Hvor bliver farligt affald i forbindelse med sanering af boligblokkene på "Kongevej blok E, F, G og H deponeret? Årsagen til min nærværende forespørgsel er, at nogle beboere i Qinngorput er bekymrede for, om beton/cement affaldet dumpet ved fortøjningsstedet i Qinngorput er blandet med PCB-mik (poly-chlorerede biphenyler). Vi er jo alle bekendt med, at PCB blev brugt som bygningsmateriale i perioden fra 1950-1980 og det er dokumenteret, at PCB kan forurene naturen alvorligt. Med venlig hilsen Peter Davidsen 5
Side 6 Kommunalbetyrelsesmedlem Siumut Forvaltning for Anlæg og Miljø oplyser følgende til forespørgslen: I forbindelse med sanering af blok E, F, G, og H på Tuujuk, har den udførende entreprenør tilbudt Kommuneqarfik Sermersooq at levere nedbrudt beton til genanvendelse og opfyld. På denne baggrund fik anlægsafdelingen Inuplan til at udarbejde et notat der beskrev de retningslinjer og lovkrav der skulle overholdes for eventuel genanvendelse på en miljømæssig korrekt måde. Efterfølgende begyndte entreprenøren at levere den nedbrudte miljøbehandlede beton til det anviste område i Qinngorput. Da leveringen af beton til genanvendelse var startet, blev det konstateret at de fraktioner entreprenøren leverede, på ingen måde levede op til forventningerne, og anlægsafdelingen stoppede omgående for levering af yderligere beton til området. Den mindre del af betonen der var i fraktioner der muliggjorde genanvendelse blev anvendt til opfyld. De mængder der ikke kunne betegnes som værende genanvendelige blev kørt til deponering på jerndumpen. Betonaffald der bortkøres til jerndumpen fra saneringsopgaven overholder gældende lovkrav til bortskaffelse af PCB-holdigt affald. Beton der blev leveret til genanvendelse overholder gældende lovkrav til genanvendelse af PCB-holdigt affald. Løsningsforslag faglig vurdering Udvalg for Anlæg og Miljø tager orienteringen til efterretning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering - Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse: 13. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for kommunalbestyrelsen indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og borgmesteren skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger. Det videre forløb - Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning og sender sagen til orientering i n. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 2. juli 2015: Forvaltningens indstillinger blev godkendt idet udvalget opfordrede forvaltningen til fremadrettet at indtænke lokal kompetence/ekspertise ved udbud af nedrivnings- og byggearbejder. Udvalget ønskede endvidere klarhed over muligheder og restriktiv lovgivning, da lokal kompetence og ekspertise på området ønskes højnet. Bilag Ingen 6
Side 7 03B Bro/dæmning til ny havn Til orientering J.nr.: 01.00.01 Forvaltningen for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé smedlem Justus Hansen (D) har i henhold til styrelseslovens 3 stk. 5 i forretningsorden for Kommuneqarfik Sermersooq på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde den 28. juli 2015 forespurgt til årsagen for den planlagte trafikføring til Sikuki Nuuk Harbour. Forvaltningen for Anlæg og Miljø forholder sig nedenfor til spørgsmålet. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 1. september 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling smedlem Justus Hansen (D) har den 28. juli 2015 spurgt om følgende på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde: Vil Forvaltningen for Anlæg og Miljø informere grundlaget for valgte bro/dæmning kontra dæmning fra Qeqertat til Pukuffik Forvaltningen for Anlæg og Miljø oplyser følgende til forespørgslen: I forbindelse med fastlæggelse af linjeføringen for adgang til Ny atlanthavn i Nuuk er der gennemgået flere løsninger, og den nuværende løsning er blevet valgt ud fra et økonomisk perspektiv for at minimere anlægsomkostningerne. En faktor der spillede en ikke uvæsentlig rolle i valget af linjeføring, er at eksisterende dæmning mellem Sorlat og Qeqertat, fungerer som føringsvej for forsyninger og spildevand fra Nuussuaq til Qeqertat. I Forretningsplan for Nuuk Havn A/S af 31. august 2012 er linjeføringen beskrevet som minimalløsningen for sikring af adgang til kommende havn. Selvstyret projekterede således videre med at lede trafikken op gennem Nuussuaq, og som et alternativ blev nærværende forslag til infrastruktur, der indebære bro/dæmning over malenebugten, forelagt. På økonomiudvalgets møde 9. september 2013 under punkt 05. A blev blandt andet linjeføringen mellem Qeqertat og Pukuffik diskuteret og godkendt. Denne vejføring muliggør at der kan tages et kvantespring i forhold til den politiske målsætning om at lave en by for mennesker frem for biler, idet Nuussuaq-området således sikres som et beboelsesområde. I VVM redegørelsen for det samlede anlægsprojekt for kommende havn, fremgår det således at trafikbelastningen igennem Nuussuaq sænkes væsentligt ved etablering af en Bro/dæmning fra Qeqertat til Pukuffik. Bro/dæmningen løser ligeledes problemet med udledning af spildevand i Malenebugten, ved at flytte hovedudløbet til Fyrø. En ændring af foreslåede bro/dæmning til en dæmning mellem Qeqertat og Pukuffik, og fjernelse af eksisterende dæmning mellem Nuussuaq og Qeqertat, vil med stor sandsynlighed betyde at VVM redegørelsen skal revideres og ud i ny offentlig høring. Da eksisterende dæmning fungerer som føringsvej for alle forsyninger til Qeqertat, vil disse skulle omlægges og føres op gennem 7
Side 8 Sorlaat, videre ad Borgmester Annitap Aqquserna, og videre over en dæmning til Qeqertat. Det vurderes at en sådan løsning vil betyde en merudgift i størrelsesorden 30 til 50 millioner kroner, hvilket vil være en ren kommunal udgift da det er kommunen der forårsager omlægningen. Der vil kunne opnås en besparelse på anlæggelse af bro, men denne vil ikke kunne opveje de merudgifter resten af ændringen vil medføre. Udover omlægning af forsyningsledninger vil de ændrede besejlingsforhold i Iqqia kræve at sejlrenden bliver uddybet for at sikre at alle både vil kunne komme ind gennem den sydlige sejlrende. Det vurderes også at vind- og is-forhold i Iqqia vil ændres væsentligt hvis eksisterende dæmning fjernes. Endvidere er Sikuki Nuuk Harbour allerede i gang med anlæggelse og opdatering af forsyningsnettet gennem tunnelen, over dæmningen, og videre gennem Qeqertat til havneområdet. En ændring vil dermed betyde væsentlige forsinkelser på anlægsarbejderne. Løsningsforslag faglig vurdering Udvalg for Anlæg og Miljø tager orienteringen til efterretning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Besvarelsen bygger på kvalificerede overslag, og en egentlig dybere økonomisk konsekvensvurdering og gennemgang af projektalternativerne er på nuværende tidspunkt ikke foretaget. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse. Det videre forløb Udvalg for Anlæg og Miljø tager orienteringen til efterretning. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 17. september 2015: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 1. september 2015: Forvaltningens indstillinger blev godkendt. Bilag Ingen 8
Side 9 03C Havnesektorplan Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar Til orientering J.nr.:18.01.00 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø har på vegne af Kommuneqarfik Sermersooq sendt et administrativt høringssvar i forbindelse med Selvstyret havnesektorplan, med forbehold for efterfølgende politisk behandling. Sektorplanen var i høring i perioden 1.april til d. 18.maj 2015. Det er positivt at Selvstyret har igangsat denne sektorplan for landets havne, så man planlægningsmæssigt får en forståelse for, hvordan Selvstyret vil prioritere fremtidige investeringer. Forvaltningen for Anlæg og Miljø har kommenteret planen i på et overordnet niveau og i forhold til detaljerede afsnit. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 28. juli 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur har udsendt Selvstyrets havnesektorplan i høring i perioden 1.april til d. 18.maj. Kommuneqarfik Sermersooq har fremsendt et administrativt høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling. Havnesektorplanen indeholder en status for havnene samt en vision for hvordan udviklingen skal foregår. Udviklingen skal fokusere på de steder hvor der er udvikling og vækst skriver Departementet. Havnesektorplanen er opdelt i 3 dele. Del 1, sektorplanens grundlag Del 2, analyse af havnesektoren i dag Del 3, visioner og mål for havnesektoren Forvaltningen for Anlæg og Miljø har i deres høringssvar overordnede og detaljerede kommentarer. Overordnede kommentarer: Kommuneqarfik Sermersooq finder det positivt at sektorplanen er udarbejdet, men mener ikke at Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur er ærlige omkring det faktum, at der ikke er afsat mange midler til dette område, 25 mil. hvert år i 2015, 16, 17 og 18. De få midler burde have den konsekvent, at man skal prioriterede benhårdt i hvilke havne, der skal udvikles og hvilke der skal afvikles. 9
Side 10 Kommuneqarfik Sermersooq foreslår at sektorplanens afsnit 3, bestående af over 30 siders skemaer, burde suppleres med oversigtskort og grafik, så man kan forstå hvordan sektorplanens visioner bliver realiseret i landets havne. Havnesektorplanen er på den måde ikke oplysende nok. Som sidste overordnede kommentar finder Forvaltningen det problematisk at sektorplanen ikke forholder sig til nogle af landets 4 kommuneplaner. Kommunernes visioner og strategier burde spille en stor rolle i en sektorplan fra Selvstyret. Detaljeret kommentarer: Ad. pkt. 3.6 står der 3 linjer om at Sikuki Habour på sigt skal overtage hele havnefunktionen i hovedstaden. Dette afsnit fortjener mere oplysning, især fordi det er hovedstaden, men også hvis man forestiller sig denne model udbredt til kommende vækst byer i hele landet. Ad. 4.3 Kommuneqarfik Sermersooq finder det problematisk at Selvstyret arbejder med begrebet Regioner som ikke er opdelt i forhold til landets kommuner. En opdeling i forhold til kommunernes grænser kunne åbne op for den mulighed, at pulje indsatser mellem Selvstyret og den pågældende kommune. Ad 8.4 Under Selvstyret anlægsvurderinger skriver de -anbefales overdraget eller nedtaget Her efterlyser Kommuneqarfik Sermersooq en præcisering af hvad der menes og en tidsplan for forløbet. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen vurderer at det er positivt at Selvstyret har udarbejdet en havnesektorplan og ser frem til det videre arbejde med planen i kommuneplan regi. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Havnesektorplanen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne. Det videre forløb Når Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur har behandlet høringssvar og indsigelser skal havnesektorplanen endeligt godkendes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 28. juli 2015: Forvaltningens indstillinger blev godkendt med bemærkning om, at Havnesektorplanens manglende stillingtagen til fiskerierhvervet skal indarbejdes i høringssvaret. Bilag 1. Havnesektorplanen med bilag 2. Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar 10
Side 11 03D Planlovsændring Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar Til orientering J.nr.:18.01.00 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø har et høringssvar til Finansdepartementet forslag til ændring af Planloven. Det er en ønskede lovændring som kan sikre en nemmere og hurtigere proces for investorer til større byggerier og anlægsprojekter, under processen kan n fremsætte saglige og objektive kriterier overfor investor og sikre byens interesser. Forslaget har været i høring i en kort periode fra d. 20. maj. til d. 1.juli, og kommunen har derfor afsendt et administrativt høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 28. juli 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Finansdepartementet har udsendt et ændringsforslag til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse også kaldt Planloven. Forslaget til Planlovsændringen har været i høring i en kort periode 20.maj til d. 1.juli. Forvaltningen har derfor fremsendt et administrativt høringssvar med forbehold for efterfølgende politisk behandling. Det er en spændende lovændring som kan sikre en nemmere og hurtigere proces for investorer til større byggerier og anlægsprojekter, samtidig med at n sikrer at får opfyldt sine ønsker i forbindelse med et evt. projekt. For at forklare planlovsændringen er to scenarier beskrevet, den første er ud fra planloven i dag, og samme scenarie ud fra den nye planlov. Planloven i dag. Hvis en mulig invester gerne vil opføre f.eks. et butikscenter med tilhørende hotel, og investoren ikke har noget areal, kan processen beskrives således: Politisk godkender man at der skal udarbejdes et forslag til plangrundlaget på baggrund af en ansøgning. Forslag til Kommuneplantillægget udarbejdes. Forslaget sendes i høring. Med baggrund i indkomne indsigelser tilrettes kommuneplantillægget og endeligt godkendes. Derefter annonceres byggefelterne som ledige med en deadline og vilkår for ansøgere. Hvis der indkommer flere ansøgere trækkes der lod om byggefeltet. 11
Side 12 Den mulige investor skal derfor være tålmodig og håbe, at der ikke er andre der har samme ide og økonomi til at investere i et lignende projekt. Ny planlov. Planlovsændringen omfatter denne type projekter, og giver Kommunerne mulighed for at reservere arealer til større eller væsentlige bygge og anlægsprojekter. Med den nye planlov kan processen beskrives således: Investor indsender et projekt til n, og det forudsættes at investor selv udarbejder plangrundlaget og evt. en miljøvurdering eks. en VVM efterfølgende. n godkender projektet, og sender det i høring i minimum 4 uger, med kommunalbestyrelsens saglige og objektive kriterier, som ansøgere skal opfylde. I høring kan befolkningen indsende høringssvar, indsigelser eller alternative projekter. Med baggrund i ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ud fra saglig vurdering vælge det bedste projekt. Investor får derefter en arealreservation i op til 2 år og kommuneplantillægget igangsættes. Hvis projektet på grund af sin størrelse kræver en miljø vurdering, eksempelvis en VVM, så skal projekt ejer selv udarbejde og finansiere en. Med den nye planlovsændring skal man huske på at n til en hver tid kan afvise eventuelle projekter, hvis de er i strid med kommuneplanen eller andre politiske visioner. Forslaget skal også ses som et led i Naalakkersuisuts bestræbelser på at fremme erhvervsudviklingen i Grønland, ved at gøre det lettere og mere attraktivt at investere, skriver Departementet. Forvaltningen bemærkninger er vedhæftet som bilag 2. Forvaltningen er generelt optimistiske i forhold til den nye planlov, men har et par tekniske spørgsmål til loven. I høringsvaret efterlyser forvaltningen blandt andet ind til en præcisering af hvad der menes med større eller væsentlige bygge-og anlægsprojekter. Er det projekter på en hvis størrelse, eller projekter med et stort anlægsbudget? Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen vurderer at planlovsændringen er et godt initiativ og støtter ændringerne. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Planlovsændring vil ikke være en besparende proces for forvaltningen, men kræver en tværfaglig indsats, for at sikre byens interesser. Selv om kommuneplantillæg udarbejdes af konsulenter, kræves der stadig en koordinerende indsats af kommunes planlæggere. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Det videre forløb Planlovsændringen forventes godkendt på Inatsisartuts efterårssamling og endeligt gældende fra starten af 2016. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. 12
Side 13 Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 28. juli 2015: Udvalget godkendte forvaltningens afsendte høringssvar og sender sagen til Økonomiudvalgets og ns orientering Bilag 1. Høringsmaterialet fra Finansdepartementet 2. Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar 13
Side 14 03E Nyt skiltedesign til Nuuk Til orientering J.nr.: 18.01 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Sermersooq Erhvervsråd og AWG sekretariatet har sammen udviklet et nyt skiltekoncept for Nuuk med navnet Nuuk by name, Nuuk by colour Ideen med de nye skilte er at de, på forskellige niveauer, skal oplyse, vise vej og brande vores hovedstad. Bydele Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput brandes med hver sin farve. Derudover består skiltene af oversigtskort med detaljerede oplysninger, farvede byskilte, dirigerende skilte, Add-ons og AWG skilte. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 1. september 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Sermersooq Erhvervsråd og AWG sekretariatet har udarbejdet et nyt skiltekoncept for Nuuk som vi kalder Nuuk by Name Nuuk by Colour. Nuuk har pt. Ikke et skiltesystem som dirigerer rundt eller viser vej. Der er i dag mange skilte der oplyser om steder når man er ankommet til stederne. Et godt eksempel er når man som turist ankommer til Nuuk lufthavn, og gerne vil ned til Hotel Hans Egede. Hvad gør man? Der er ingen skilte, ingen retninger, ingen oplysning. Det nye skiltedesign tager udgangspunkt i sådanne situationer og med fokus på at oplyse om byens seværdigheder. Formålet med det nye skilte koncept har derfor været følgende: - De skal være informative for turister og nytilkomne - De skal oplyse om Nuuks seværdigheder - De skal være med til at Brande Nuuk med bydelene Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput på en sjov måde. - De skal bruge farver, Colourful, som en del af designet - De skal kunne oplyse om store events på strategiske steder. Her tager vi udgangspunkt i AWG 2016. Designkonceptet: Som det fremgår af plancherne består konceptet af flere niveauer. Bilag 1. Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput har fået hver deres farve. Nuuk er blå, Nuussuaq er rød og Qinngorput er grøn. Derudover er konceptet opdelt i 4 niveauer: Oversigtsskilte: Kort over Nuuk by indeholder detaljerede informationer om byen, og hvor er jeg. Byskilte: Farvede skilte med byområdenavne, der inddeler bydele. Områdeskilte: Kort over hver bydel, Nuuk Nuussuaq og Qinngorput, med detaljerede oplysninger. 14
Side 15 Dirigerende skilte: Skilte der informationer om byområdet, retninger og med piktogrammer til specifikke ting. Add-On skilte: Små kvadratiske klistermærker der strategisk og smart bruger lygtepælene i byen til at informere og oplyse. AWG skilte: Som en case er AWG et stort arrangement hvis skilte er indarbejdet i dette koncept med dirigerende skilte og Add-ons. Se bilag 2. Arbejdsgruppen forventer at alle skiltene kan sættes op i september og oktober 2015. Før selve opsætningen skal kommunens kommunikationsafdeling dog lave en nyhed om dette spændende koncept, så hele byen kommer med på ideen. Året 2015 er 1. generation af de nye skilte, og arbejdsgruppen har derfor hele tiden udvikling af konceptet in mente. Løsningsforslag faglig vurdering Det er Forvaltningens vurdering at det nye skiltekoncept for Nuuk er vigtigt i forhold til at Brande hovedstaden for os selv og for kommende turister og besøgende. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det er i projektgruppen aftalt følgende i forhold til fordeling af udgifterne: Projekt og opsætning betales at Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Tryk af plancher samt skilte betales af Sermersooq Erhvervsråd. AWG betaler for egne skilte. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven). Det videre forløb Skiltekonceptet kan videreudvikles og skiltegruppen vil fortsætte arbejdet, således at arbejdsgruppen er Forvaltningen for Anlæg og Miljø samt Sermersooq Erhvervsråd. Arbejdsgruppen vil afholde et møde pr. kvartal. Skilte sættes op i 2015 og i 2016 vurderes virkningen af de nye skilte. Arbejdsgruppen har allerede planer om en APP med bykort som et supplement til konceptet. Det er hensigten af dele af konceptet kan bruges i andre byer og bygder i kommunen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke hentet bemærkninger fra Økonomisk sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 17. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 1. september 2015: Forvaltningens indstillinger blev godkendt. Bilag 1. Plancher af skiltekonceptet: Nuuk by name; Nuuk by colour 2. AWG planche 15
Side 16 03F Høringssvar vedrørende hastehøring til Fiskerirådet om fiskeri efter laks Til orientering J.nr.: 72.02.01 Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har ad omveje erfaret, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har sendt nye og meget indgribende betingelser for laksefiskeriet i en hastehøring udelukkende til Fiskerirådet med en høringsperiode på 6 dage. De nye betingelser for fiskeri efter laks, der er sendt i høring, medfører at fritidsfiskere udelukkes fra alt fiskeri efter laks, samt at det eneste sted, der udelukkes fra indhandling af laks er Nuuk. Forvaltningen har udarbejdet et høringssvar, der understreger den manglende borgerinddragelse og høringsmaterialets lave kvalitet. Det anbefales, at der udføres en reel borgerinddragelse, inden der ændres på betingelserne for fiskeriet efter laks. Sagen er behandlet på ekstra ordinært møde i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 25. juni 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har ad omveje erfaret at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har sendt nye og meget indgribende betingelser for laksefiskeriet i en hastehøring udelukkende til Fiskerirådet med en høringsperiode på 6 dage. De nye betingelser for fiskeri efter laks, der er sendt i høring, medfører at fritidsfiskere udelukkes fra alt fiskeri efter laks, samt at det eneste sted der udelukkes fra indhandling af laks er Nuuk Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningens forslag til høringssvar indeholder følgende hovedpunkter: Kommunen finder det uacceptabelt, at denne høring ikke er tilsendt kommunerne og heller ikke findes på Selvstyrets høringsportal. Den manglende åbenhed i forvaltningen af de levende ressourcer og mangel på reel borgerinddragelse er i direkte modstrid med Kommuneqarfik Sermersooqs politik på området. Det er ligeledes bekymrende, at den eneste høringspart vedr. et forslag, der begrænser fritidsfiskeres mulighed for at fiske laks, udelukkende består af erhvervsfiskere. Laksefiskeri er en del af den grønlandske kultur. Det er derfor ikke acceptabelt, at man uden offentlig høring og borgerinddragelse stopper muligheden for fritidsfiskeri efter laks, der for mange familier har været en tradition gennem generationer. Høringsmaterialet er meget sparsomt og fremstår langt fra gennemarbejdet. Der henvises for eksempel ikke til nogen lovhjemmel til at foretage denne ændring af forvaltningen af laks. Desuden burde høringsmaterialet indeholde begrundelser for de ønskede ændringer samt vurdering af konsekvenserne af ændringerne. 16
Side 17 Kommunen har forståelse for, at Grønlands bygder tilgodeses med fordelagtige vilkår, men er ganske uforstående overfor, at indhandlingen af laks kun foreslås stoppet i Nuuk. Baggrunden for denne forskelsbehandling kendes ikke, men der skal være lighed i behandling af de grønlandske byer. Kommuneqarfik Sermersooq vil kraftigt opfordre til, at der udføres en reel borgerinddragelse, inden betingelserne for fiskeriet efter laks ændres. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Et forbud mod indhandling af laks kun gældende for Nuuk kan medføre en mindre indtægt for erhvervsfiskere. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Efter udvalgets behandling sagen, sendes høringssvaret til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med eventuelle ændringer og tilføjelser fra udvalget. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er nødvendigt at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Velfærds, arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalgets beslutning d. 25. juni 2015: Udvalget godkender forslag til høringssvar og sender sagen videre til Økonomiudvalget og n til orientering. Bilag 1. Høringssvar i forbindelse med hastehøring til Fiskerirådet om fiskeri efter laks 2. Høringsmateriale i forbindelse med hastehøring til Fiskerirådet om fiskeri efter laks 17
Side 18 03G Forslag til en fleksibel aflastningsordning for personer med vidtgående handicap Til orientering J.nr.: 47.00.05 Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Efter aftale med Forvaltning for Børn, Familie og Skole fremlægger forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv hermed forslag til oprettelse af en fleksibel aflastningsordning for personer med vidtgående handicap. Målgruppen for ordningen er børn og voksne, som er omfattet af handicapforordningen og er hjemmeboende. Baggrunden for forslaget er en afholdt temadag omhandlende Tilbud til unge med handicap, hvor bl.a. forældreforeningen for udviklingshæmmede, Inooqat, og Handicaprådet deltog. En af konklusionerne på temadagens drøftelser var, at der er et udtalt behov for en fleksibel aflastningsordning for forældre til personer med vidtgående handicap. Aflastningsordningen har til hensigt at yde hjælp til aflastning af forældre, der varetager den daglige omsorg for en handicappet i hjemmet. Formålet er altså at give forældrene mulighed for fritid til andre aktiviteter end pasning af den handicappede person, fx aktiviteter med familiens øvrige børn. Sagen er behandlet på møde i Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 19. juni 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Baggrunden for forslaget er en afholdt temadag omhandlende Tilbud til unge med handicap, hvor bl.a. forældreforeningen for udviklingshæmmede, Inooqat, og Handciaprådet deltog. En af konklusionerne på temadagens drøftelser var, at der er et udtalt behov for en fleksibel aflastningsordning for forældre til personer med vidtgående handicap. Aflastningsordningen har til hensigt at yde hjælp til aflastning af forældre, der varetager den daglige omsorg for en handicappet i hjemmet. Formålet er altså at give forældrene mulighed for fritid til andre aktiviteter end pasning af den handicappede person, fx aktiviteter med familiens øvrige børn. Aflastningen foregår mellem kl. 17 og 22 og er typisk af 2 til 4 timers varighed. Tilbuddet ydes maksimum 4 gange månedligt. Forudsætninger for ydelsen: - Den handicappede person skal være omfattet af handicapforordningen og hjemmeboende - Familien skal have udtrykt ønske om aflastning og være visiteret til tilbuddet - Aflastningen skal bestilles i god tid, senest 2 dage før aflastning ønskes 18
Side 19 Løsningsforslag faglig vurdering For at sikre høj pædagogisk faglighed etableres den fleksible aflastningsordning i tilknytning til støttekorpset. Forud for etablering af ordningen sikrer forvaltningen, at støttepersonerne har været igennem et introduktionsforløb. For at understøtte udviklingen af en ungdomsidentitet blandt unge handicappede tager forvaltningen kontakt til relevante uddannelsesinstitutioner med det formål at tiltrække unge studerende til aflastningsjobbet, dvs. i form af et studiejob. I overensstemmelse med gældende regler indhentes børne- og straffeattest for alle ansatte i ordningen. Der udarbejdes i tilknytning til ordningen en kvalitetsstandard, som fastsætter rammer og kvalitetskrav for tilbuddet. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Den nye aflastningsordning finansieres indenfor rammerne af det bevilgede budget på Konto 48-01 Hjemmeboende børn og Konto 48-02 Hjemmeboende voksne, hvor der henstår midler til aflastning. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap Det videre forløb Godkendes forslaget, igangsættes det forberedende arbejde med henblik på opstart den 1. august 2015. Ordningen vil blive evalueret efter 1 år. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Da der henstår midler på Konto 48-01 og Konto 48-02 til finansiering af aflastningstilbuddet, vurderer forvaltningen, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 19. juni 2015: Udvalget godkender indstillingen og sender sagen videre til Økonomiudvalget og n til orientering. Bilag Ingen 19
Side 20 03H Statusrapport 2015 Kommuneqarfik Sermersooq Vi tager ansvar for hver en krone Til orientering J.nr.: 06-03-01 Forvaltning Økonomi og Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Forsikringsmægler Willis har udfærdiget en statusrapport 2015 angående Kommuneqarfik Sermersooqs forsikringsforhold. Rapporten er endvidere gennemgået med Willis ved deres besøg den 15. og 16. juni 2015. Det er Willies statuserklæring, at Kommuneqarfik Sermersooq er korrekt forsikret i overensstemmelse med den udarbejdede og underskrevne forsikringspolitik. Willis konkluderer for 2015, at Kommuneqarfik Sermersooq bør vurdere og træffe beslutning om: Hvorvidt de tomme bygninger i tidligere Ivittuut Kommune fortsat skal være forsikrede Hvorvidt der skal udfærdiges beredskabsplaner Hvorvidt der skal indføres selvrisiko Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Kommunens forsikringer er placeret for en 3-årig tegningsperiode hos Gjensidige med udløb ved udgangen af 2016. Forsikringsmægler Willis har udfærdiget en statusrapport 2015 angående Kommuneqarfik Sermersooqs forsikringsforhold. Rapporten er endvidere gennemgået med Willis ved deres besøg den 15. og 16. juni 2015. Det er Willies statuserklæring, at Kommuneqarfik Sermersooq er korrekt forsikret i overensstemmelse med den udarbejdede og underskrevne forsikringspolitik. Willis konkluderer for 2015, at Kommuneqarfik Sermersooq bør vurdere og træffe beslutning om: Hvorvidt de tomme bygninger i tidligere Ivittuut Kommune fortsat skal være forsikrede Hvorvidt der skal udfærdiges beredskabsplaner Hvorvidt der skal indføres selvrisiko Løsningsforslag faglig vurdering Statusrapporten tages til orientering. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter sbeslutning af 29. august 2014, angående Håndbog i Forvaltning og Økonomistyring, bilag 9 Forsikringspolitik. 20
Side 21 Det videre forløb At Økonomiudvalget sender Statusrapport 2015 Kommuneqarfik Sermersooq til orientering hos n. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler indstillingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Med bemærkning om: Økonomiudvalget ønsker, at der udformes et Grønlandsk resumé af rapporten inden kommunalbestyrelsesmødet den 29. september. Bilag 1. Statusrapport 2015 Kommuneqarfik Sermersooq fra forsikringsmægler Willis 21
Side 22 4. Forespørgsler Ingen. 22
Side 23 5. Beslutninger 05A Risikostyrings- og Sikringspolitik for Kommuneqarfik Sermersooq Vi tager ansvar for hver en krone Til beslutning J.nr.: 06-03-01 Forvaltning Økonomi og Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé For at få så attraktive tilbud som muligt næste gang der skal gennemføres udbud af Kommunens forsikringer, har Forsikringsmæglerne Willis anbefalet, at Kommunen får udarbejdet en Sikringspolitik, der beskriver Kommunens handlingsplan på det sikringsmæssige område. Herudover har forsikringsselskabet Gjensidige, som Kommuneqarfik Sermersooq anvender, lagt op til et tættere samarbejde omkring risikostyring og sikringsarbejde, da de er bekymrede i forhold til specielt brandskaderne på kommunens program og frygter for den fremtidige udvikling. Det kan således få negativ betydning for priserne på Kommuneqarfik Sermersooqs forsikringer, såfremt vi ikke udtrykker en politik på sikringsområdet. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n godkender bilag 8 i Håndbog i Forvaltning og Økonomistyring - at n endeligt godkender sagen Sagsfremstilling Forsikringsmæglerne Willis har i deres Statusrapport 2015, og efterfølgende ved møde her i Nuuk den 15. og 16. juni 2015 givet udtryk for bekymring fra Forsikringsselskabet Gjensidige for den fremtidige udvikling specielt i forhold til brandskaderne på kommunens program. Forsikringsselskabet har derfor lagt op til et tættere samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq omkring risikostyring og sikringsarbejde. Såfremt Kommunen ikke gør noget på Sikringsområdet, kan det således få negativ betydning på priserne på kommunens forsikringer. I Håndbog i Forvaltning og Økonomistyring, bilag 8, findes kommunens Risikostyringspolitik. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke nogen Sikringspolitik. Løsningsforslag faglig vurdering Da Kommuneqarfik Sermersooq ikke har nogen udtrykt Sikringspolitik, foreslår vi indledningsvis, at denne udfærdiges. Da Sikringspolitik ligger direkte op ad risikostyring, foreslår vi således en udvidelse af den eksisterende Risikostyringspolitik, således den fremadrettet udtrykker både Risikostyrings- og Sikringspolitikken for Kommunen. 23
Side 24 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter sbeslutning af 29. august 2014, angående Håndbog i Forvaltning og Økonomistyring, bilag 8 Risikostyringspolitik. Det videre forløb Efter Økonomiudvalgets godkendelse af Risikostyrings- og Sikringspolitik for Kommuneqarfik Sermersooq, skal politikken endvidere godkendes af kommunalbestyrelsen. Dernæst skal hver Forvaltning og Afdeling indledningsvis, inden årets udgang, få udfærdiget de lovpligtige Arbejdsplads Vurderinger, ligesom Sikkerhedsudvalget skal gennemgå de gældende sikkerhedsforskrifter med henblik på eventuel tilpasning og efterfølgende synliggørelse for alle medarbejdere. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat anbefaler indstillingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 2. september 2015: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Bilag 1. Risikostyrings- og Sikringspolitik, Bilag 8 i Håndbog i Forvaltning og Økonomistyring 24
Side 25 05B Endelig vedtagelse Planstrategi 2014 Til beslutning J.nr.: 16.03.01 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé I følge Planlovens 34, stk. 1, skal n inden udgangen af den 1. halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre et forslag til planstrategi. Et forslag til Planstrategi 2014 blev derfor sendt i høring i perioden 23.marts 2015 25.maj 2015. Det konstateres i strategiforslaget, at de planlægningsmæssige udfordringer ikke har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen i marts 2013 af den første, samlede kommuneplan for Kommuneqarfik Sermersooq, og at der derfor ikke er behov for et nyt strategigrundlag for planlægningen, men for en strategi, der viderefører principperne i kommuneplanen. På dette grundlag blev det besluttet, at kommuneplanen kun skal revideres delvist, idet kommuneplanens strategier og udviklingsmål skal fastholdes, men at der er et behov for at gennemgå kommuneplanens planretlige forhold. Derudover blev det besluttet, at der skal rettes fokus på 3 nye indsatsområder: 1) udarbejdelse af en arkitekturpolitik 2) udarbejdelse af en hovedstadsstrategi 3) udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 1. september 2015. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at n endeligt vedtager forslag til Planstrategi 2014 og offentlig bekendtgørelse af strategien samt beslutter at kommuneplanens bestemmelser for anvendelse og udnyttelse af de enkelte delområder og at kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling skal gennemgås og forenkles, jf. Planlovens 34, stk. 2, pkt. 2 - at n vedtager, at der skal rettes fokus på 3 nye indsatsområder i planlægningen nemlig, udarbejdelse af en arkitekturpolitik, udarbejdelse af en hovedstadsstrategi og udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag - at der i den kommende arkitekturpolitik for kommunen indarbejdes et afsnit om klimavenlig byggeri og energioptimering ved kommunale byggerier Sagsfremstilling I følge Planlovens 34, stk. 1, skal n inden udgangen af den 1. halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre et forslag til planstrategi. Strategien skal beskrive de overordnede politiske rammer for kommuneplanlægningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Et forslag til Planstrategi 2014 bestående af en baggrundsrapport og en kortfattet, illustreret udgave af baggrundsrapporten blev derfor sendt i høring i perioden 23. marts 2015 25.maj 2015. I overensstemmelse med Planlovens 34, stk. 2, indeholder strategiforslaget: 25
Side 26 1) oplysninger om den kommuneplanlægning, der er gennemført, siden kommuneplanen sidst blev revideret 2) en vurdering af og strategi for udviklingen 3) et forslag til beslutning om behovet for at revidere kommuneplanen Oplysningerne om gennemført planlægning (jf. pkt. 1) skal gøre det muligt at vurdere, om den hidtidige planlægning har været hensigtsmæssig i relation til målene i kommuneplanen, så det bliver muligt (jf. pkt. 2) at vurdere behovet for den fremadrettede planlægning, og (jf. pkt. 3) helt konkret vurdere om, og i givet fald hvordan kommuneplanen skal ajourføres. Det konstateres i strategiforslaget, at den gennemførte planlægning siden sidste kommuneplan revision har fungeret hensigtsmæssigt i realiseringen af målene i kommuneplanen. Det konstateres videre, at de planlægningsmæssige udfordringer ikke har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen i marts 2013 af den første, samlede kommuneplan for Kommuneqarfik Sermersooq, og at der derfor ikke er behov for et nyt strategigrundlag for planlægningen, men for en strategi, der viderefører principperne i kommuneplanen. På dette grundlag blev det i forbindelse med vedtagelsen af strategiforslaget besluttet, at kommuneplanen kun skal revideres delvist, idet kommuneplanens strategier og udviklingsmål skal fastholdes, men at der er behov for at gennemgå kommuneplanens planretlige forhold det vil sige a) kommuneplanens bestemmelser for anvendelse og udnyttelse af de enkelte delområder og b) kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling. Derudover blev det besluttet, at der skal rettes fokus på 3 nye indsatsområder i planlægningen, nemlig: 1) udarbejdelse af en arkitekturpolitik for at sikre kvalitet i udviklingen af kommunens bosteder 2) udarbejdelse af en hovedstadsstrategi for at understøtte Nuuk som drivkraft 3) udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag for at understøtte en koordineret anlægsplanlægning I forbindelse med offentliggørelsen af strategiforslaget er der indkommet 3 høringssvar. Svarene giver anledning til to redaktionelle ændringer af strategiforslaget, nemlig: 1) et forbehold for, hvornår arkitekturpolitikken kan foreligge. Se side 19 i den korte version af strategiforslaget, hvori det angives, at arkitekturpolitikken forventes at foreligge ultimo 2015 2) at tal for Ivittuut og Kangillinnguit skal fremgå af side 11 i den korte version af strategiforslaget. Under skemaet tilføjes: I 2000 var befolkningstallene i Ivittuut og Kangillinnguit hhv. 19 og 145, og i 2014 var befolkningstallene hhv. 0 og 12. En samlet gennemgang og vurdering af høringssvarene fremgår af Bilag 1 Behandling af indkomne høringssvar. Løsningsforslag faglig vurdering Den digitale kommuneplan Sermersooq2024.gl er et centralt planværktøj, der derfor løbende skal ajourføres. Reglerne om tilvejebringelse af en planstrategi hvert 4. år skal i den forbindelse sikre, 1) at n med jævne mellemrum får lejlighed til konkret at vurdere behovet for denne ajourføring af kommuneplanen, og 2) at forankre det politiske ejerskab for kommunens udvikling i kommunalbestyrelsen 26
Side 27 Med Planstrategi 2014 vil rammerne og et program for den videre kommuneplanlægning i Kommuneqarfik Sermersooq blive tilvejebragt. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Planstrategi arbejdet er en del af den rullende planlægning og vil ikke belaste Forvaltningen for Anlæg og Miljø på økonomi og ressourcer. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven). Det videre forløb Efter ns endelige vedtagelse af Planstrategi 2014 vil strategiforslaget blive tilrettet og derefter offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens 35, stk. 5. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat En godkendelse af planstrategien i sig selv vil ikke medføre umiddelbare udgiftsændringer. Dels fordi der på en række områder allerede er budgetteret med udgifterne. Dels fordi Planstrategien i sig selv er ikke en handlingsplan men mere en strategisk plan, der angiver en retning for kommunens planarbejde. Udgifter forbundet med at kvalitetssikre og ensrette eksisterende kommuneplantillæg er således allerede indlejret i kommunens driftsbudget. Dog skal opmærksomheden henledes på at arbejdet med de i Planstrategien nævnte strategiske planer hhv. Hovedstadsstrategi og Arkitekturpolitik vil udløse behov til eksempelvis afledte drifts og anlægsinvesteringer. Omfanget af udgifter afhænger af de konkrete tiltag og handlinger som vedtagelsen af disse strategier/politikker udløser. Både hovedstadsstrategi og arkitekturpolitikken forventes at være langsigtede hvorfor udgifterne forbundet med implementeringen af disse strategier tilsvarende må forventes at ske etapevis over en årrække. Det vil derfor være muligt at indarbejde disse udgifter i forbindelse med den løbende budgetproces. Hovedstadsstrategien forventes at være klar til politisk beslutning på kommunalbestyrelsens første møde i 2016 såfremt hovedstadsstrategien skal prioriteres allerede fra 2016 bør dette indtænkes i budgetlægningen for 2016. Økonomisk sekretariat anbefaler dog oprettelsen af et vækst- og bæredygtighedssekretariat internt i kommunen til at sikre og styre en hurtig og målrettet fremdrift af strategierne/politikkerne og de afledte handlingsplaner. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 21. september: Økonomiudvalget godkender Planstrategi 2014. De økonomiske dispositioner afgøres i forbindelse 2. behandling af og godkendelse af budget 2016 jf. bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Økonomiudvalgets beslutning den 17. september 2015: Sagen udsættes til det ekstraordinære møde den 21. september, idet Økonomiudvalget afventer bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 1. september 2015: Forvaltningens indstillinger blev godkendt med bemærkning om at der i den kommende arkitekturpolitik for kommunen indarbejdes et afsnit om klimavenlig byggeri og energioptimering ved kommunale byggerier. 27
Side 28 Bilag 1. Behandling af indkomne høringssvar 2. Kopi af indkomne høringssvar 3. Forslag til Planstrategi 2014 28
Side 29 05C Budgetforslag 2016 1. Behandling Til beslutning J.nr.: 06.01.01.2016 Forvaltning for Børn, Familie og Skole direktør Søren Valbak / SVAL Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe Nielsen / GRNI Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike J. Kristiansen / MJKR Forvaltning for Fælles Service direktør Marie Fleischer / MFLE Økonomisk Sekretariat direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I henhold til Styrelsesloven 41 skal Økonomiudvalget udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende år. Forslaget skal være ledsaget af et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år. Økonomiudvalget har som grundlag for budget 2016 og overslagsårene udarbejdet: Et teknisk, administrativt budget (en fremskrivning af det ajourførte budget 2015) Et katalog over mulige tilpasninger drift og anlæg Beskrivelser af kommunens bevillingsområder (2 og 4 ciffer niveau) En ny prioritering af de nye samt eksisterende anlægsprojekter Det teknisk, administrative budget (TAB)viser et overskud på ca. 25,7 mio. kr. TAB er inklusiv de drifts og anlægs muligheder samt en rammebesparelse på 23,5 mio. kr. som administrationen skal komme med forslag til at udmønte i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2016, som er besluttet i økonomiudvalget. Likviditetsmæssigt viser det teknisk, administrative budget en positiv kassebeholdning ultimo budgetåret 2016 på ca. 107,7 mio. kr.. Ifølge kommunens økonomiske politik skal kassebeholdningen ultimo svare til 6 procent af summen af nettodrifts- og anlægsbevillinger i året svarende til godt 100 mio. kr. Kataloget over mulige tilpasninger indeholder både drift og anlægningsforslag samt enkelte engangsbesparelser. Indstilling - Økonomiudvalget fremsender budgetforslag for 2016 til ns 1. behandling med et overskud på 25,7 millioner og en ultimo likviditet på 107,7 millioner samt uændret skatteprocent Sagsfremstilling Formelle regler om kommunens budgetvedtagelse I henhold til Styrelsesloven 41 skal Økonomiudvalget udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende år. Forslaget skal være ledsaget af et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år. De mere detaljerede regler for udarbejdelse af budgettet fremgår af Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, likviditet, regnskab, revision samt kasse- og regnskabsvæsen. 29