Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere, som lærlingene møder på erhvervsskolerne, i orden. Det er dog problematisk, at 14 pct. af virksomhederne vurderer undervisernes faglige kvalifikationer som ringe eller meget ringe, når en forestående reform af erhvervsuddannelserne fokuserer på at få unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse. I det perspektiv er det Håndværksrådets holdning, at reformen skal indeholde krav til kompetencerne blandt erhvervsskolernes undervisere, både fagligt og pædagogisk. Forudsætningen for en vellykket reform er, at de mennesker, der dagligt møder lærlingene på skolerne, er dygtige til deres fag og dygtige til at undervise i det, herunder at kunne undervisningsdifferentiere. Reformen bør sikre en massiv indsats for at løfte undervisernes kvalifikationer, og erhvervsskolernes ledelsesniveau har en stor opgave foran sig i form af fokus på engagement, dialog med mestre samt i forhold til effektiv tilrettelæggelse og differentiering af undervisningen. Ligesom erhvervsuddannelserne har brug for at kunne tiltrække dygtige lærlinge, skal erhvervsskolerne kunne tiltrække og fastholde de dygtige undervisere kun 8 pct. af virksomhederne vurderer, at undervisernes kvalifikationer er særdeles gode. Det er ikke godt nok. Svarene fra de 100 lærlinge, som har deltaget i undersøgelsen, indikerer på lige fod med virksomhedernes svar, at der er problemer med kvalifikationerne blandt underviserne. Knap hver fjerde lærling svarer, at undervisernes faglige niveau ikke er godt nok. Lærlingene peger blandt andet på følgende: Der er stor forskel på de enkelte underviseres faglige kvalifikationer. Underviserne er dårlige til at lære fra sig. Underviserne mangler struktur. Underviserne mangler viden om og interesse for faget. Derfor skal reformen stille kvalitetskrav til både underviserne og til de ledere på erhvervsskolerne, der ansætter dem. Underviserne skal være dygtige håndværkere og dygtige pædagoger. De skal have praktisk og teoretisk efteruddannelse, så de kan holde sig ajour med den teknologiske udvikling og have konkret viden om, hvad der foregår i de virksomheder, som lærlingene færdes i til daglig.
Efteruddannelse kan i denne sammenhæng også bestå i en forpligtelse til et tættere samarbejde med de virksomheder, der uddanner lærlinge. En lang række virksomheder peger nemlig konkret på, at underviserne har mistet følingen med, hvad der rører sig i virksomhederne, og at virksomhedspraktik for erhvervsskolelærere er et bud på vejen frem. Tallene viser heldigvis også, at en stor del af de tilfredse virksomheder mener, at underviserne på erhvervsskolerne gør et godt stykke arbejde. Der lægges vægt på, at underviserne er engagerede i forhold til den enkelte lærling, at de går i dialog med mester om, hvad eleven bør lære på skoleopholdet, og de følger op på eventuelle faglige mangler. Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? 70% 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 13% 8% 2% Særdeles gode I orden Ringe Meget ringe Ved ikke Antal respondenter: 1419 Kun 8 pct. af virksomhederne vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er særdeles gode. 65 pct. vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er i orden, mens 14 pct. vurderer, at de faglige kvalifikationer er ringe eller meget ringe. 13 pct. svarer ved ikke. De 8 pct. af virksomhederne, som finder undervisernes kvalifikationer særdeles gode, peger på følgende: Underviserne er forberedte og har styr på tingene. Underviserne er engagerede og følger med i udviklingen af faget. 2
Underviserne er fagligt dygtige håndværkere. De 65 pct. af virksomhederne, som finder undervisernes kvalifikationer i orden, peger på følgende: Undervisernes faglige kvalifikationer varierer fra underviser til underviser. Det tekniske er i orden, men underviserne mangler viden om, hvad der foregår ude i virksomhederne. Der er for lidt tid til den enkelte elev. Underviserne er udlært i branchen og har flere års erfaring. Underviserne er fagligt dygtige, men mangler engagement. Faglærerne mangler lidt forståelse for, at der er nogle af eleverne, som ikke er så bogligt stærke. De 14 pct. af virksomhederne, der finder undervisernes kvalifikationer ringe eller meget ringe peger på følgende: Underviserne mangler erhvervserfaring og viden om, hvad der foregår ude i virksomhederne. Underviserne følger ikke med i udviklingen. Der er stor forskel på undervisernes faglige niveau. Der er for mange spildtimer. Underviserne mangler forståelse for indlæring og pædagogik. Underviserne mangler engagement. Underviserne har ikke styr på tingene. Sagt om underviserne og deres faglige kvalifikationer Lærerne har et fantastisk engagement i forhold til den enkelte lærling. (Medlem af DS Håndværk & Industri) Lærerne følger op på eleven omkring niveau og ekstra timer. (Medlem af Dansk Håndværk) Læreren kom ud og oplyste, hvordan skoleforløbet var sat sammen inden skolestart, og vi fik en god dialog om, hvad vi hver især synes, at lærlingen skal lære på et skoleforløb. (Medlem af DS Håndværk & Industri) Der er nogle af de ældste skolelærere, som trænger til at komme ud på værkstederne i praktik for at lære noget om de nye ting, der kommer i biler i dag. Der er mange af dem, som kører efter de gamle principper, som de har brugt de sidste 30 år. Det duer ikke til noget. (Medlem af CAD) 3
Lærerne har for mange elever på én gang, så de har svært ved at koncentrere sig om den enkeltes spørgsmål. Desuden har de været væk fra arbejdsmarkedet så længe, at de mangler en finger på pulsen. (Beklædningshåndværkerlærling) Lærerne har så travlt, at de ikke har tid til at sørge for, at vi kommer op på det niveau, som skolen kræver. De har ikke tid til den enkelte elev, og man skal være heldig (eller højtråbende), hvis de husker éns navn. Hvordan kan lærerne så skille os fra hinanden, når de skal give os karakterer? (Frisørelev) Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har 10-19 ansatte, 7 pct. har 20-49 ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august 2013 4
Bilag 1 Undervisernes faglige kvalifikationer Nedenstående figur viser, at der er en signifikant forskel mellem den højeste og laveste andel af virksomheder, som vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er tilfredsstillende forskellen er på 22 procentpoint. Generelt ligger den positive vurdering af undervisernes kvalifikationer dog relativt stabilt mellem knap 70 pct. og knap 80 pct. af virksomhederne, der afgiver en positiv vurdering. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at undervisernes faglige kvalifikationer kan variere fra uddannelse til uddannelse. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere (blandt de erhvervsskoler, som ligger godt placeret), at virksomhederne er tilfredse med undervisernes faglige kvalifikationer på alle de uddannelser, som erhvervsskolen tilbyder. På Syddansk Erhvervsskole vurderer 83 pct. både på grundforløbet og hovedforløbet, at undervisernes faglige kvalifikationer enten er særdeles gode eller i orden. På EUC Syd vurderer 78 pct. på grundforløbet og 77 pct. på hovedforløbet, at undervisernes faglige kvalifikationer enten er særdeles gode eller i orden, mens det gør sig gældende for 61 pct. på grundforløbet og 59 pct. på hovedforløbet på EUC Vest. På alle skoler undtagen Tradium vurderes kvalifikationerne på grundforløbet til at være mindst ligeså gode som på hovedforløbet. 5
Figur 1: Andelen af virksomheder som vurderer, at de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole er særdeles gode eller i orden, fordelt på erhvervsskoler Syddansk Erhversskole EUC Syd TEC Teknisk Erhvervsskole Center EUC Sjælland AARHUS TECH Roskilde Tekniske Skole HANSENBERG Tradium CPH West Tech College Aalborg Herningsholm Erhvervsskole 83% 78% 77% 75% 75% 74% 73% 73% 71% 71% 68% EUC Vest 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Grundforløb Hovedforløb Antal respondenter: 1214 Obs: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 6