Tælleundersøgelse: Brug af sikkerhedsudstyr til børn. Christian Skov September 2012

Relaterede dokumenter
Børn i bilen hvordan er de spændt fast?

Hjemmehjælp til ældre 2012

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Børn i bilen Børn i bilen Side 1

sundhedsvæsenets resultater Resumé

Børn i bilen Børn i bilen Side 1

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre

Børn i bilen Børn i bilen Side 1

Hjemmehjælp til ældre

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Transportudvalget TRU alm. del Bilag 222 Offentligt

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Elevundersøgelse

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Hjemmehjælp til ældre

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2018

Hjemmehjælp til ældre

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Mangfoldighedsregnskab i 3F

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Befolkningsudviklingen i Danmark

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Fædres brug af orlov

Juni Borgere med multisygdom

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Supplerende tavletest

Februar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp

Nøgletal for region Syddanmark

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Juni fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

1 - Problemformulering

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Februar dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Sikkerhedsudstyr til børn i biler

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Transkript:

Tælleundersøgelse: Brug af sikkerhedsudstyr til børn Christian Skov September 2012

Titel: Tælleundersøgelse: Brug af sikkerhedsudstyr til børn Udgivet: Oktober 2011 Forfatter: Christian Skov Foto: Christopher Askman Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Opl: Kun netudgave Udgiver: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Net ISBN: 978-87-91458-30-9 Eftertryk i uddr tilladt med kildeangivelse Side 2 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Metode... 4 2.1 Undersøgelsen... 4 2.2 Børneudstyret... 6 2.3 Regler og anbefalinger... 7 2.3.1 Loven... 7 2.3.2 Anbefalinger... 7 3 Resultatet af tællingerne... 8 3.1 Brug af udstyr fordelt på alder... 8 3.2 Børnenes placering i bilen... 9 3.3 Selebrug... 9 3.4 Geografisk fordeling... 9 3.5 Tidspunkt på den... 11 3.6 Turformål... 12 3.7 Føreren af bilen... 12 4 Usikkerheder ved undersøgelsen... 13 5 Konklusion... 14 6 Litteraturliste... 15 7 Bil... 16 7.1 Oversigt over tællesteder... 16 7.2 Tælleskema... 18 7.3 Brug af børneudstyr... 19 7.4 Antal børn... 20 7.5 Brug af udstyr fordelt på alder faktiske tal (til tab. 3.1)... 21 Side 3 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

1 Indledning Denne rapport bygger på tællinger af, hvordan børn fra 0-10 år er fastspændt i biler. Formålet med tællingerne har været at indhente viden om, i hvilket omfang der anvendes sikkerhedsudstyr til børn, hvilke typer udstyr, der benyttes, og om brugen varierer ift. f.eks. alder, geografi og turformål. Undersøgelsen er gennemført i tilknytning til og indgår som bgrundsviden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU) undersøgelse af sikkerhedsudstyr til børn. Undersøgelsen er kvantitativ og omfatter tællinger af 1122 biler med i alt 2998 mennesker, heraf 1535 børn. Tællingerne er foretet foran skoler, institutioner, indkøbscentre, børneattraktioner og idrætsinstitutioner, samt over flere tidsperioder. Undersøgelsen er udelukkende baseret på observationer og forklarer derfor ikke et eventuelt manglende selebrug eller manglende udstyrsbrug. Som et andet supplement til HVU s undersøgelse har Rådet for Sikker Trafik gennemført en kvalitativ undersøgelse af fastspænding af børn i biler ( Børn i biler hvordan er de spændt fast?, Rådet for Sikker Trafik, 2012). Denne undersøgelse har gennem stikprøveundersøgelser givet indblik i, om udstyret anvendes korrekt, og i de forskellige typer af fejlmontering/fejlbrug. Ifølge den danske lovgivning på området skal børn under 135 cm være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets højde og vægt. Tællingerne relateres både til dette lovkrav og til de anbefalinger, der findes på området. 2 Metode 2.1 Undersøgelsen I alt er der blevet talt 1124 biler fordelt på 33 tællesteder. Samlet blev der talt 1537 børn. Dog har der været enkelte indtastninger, som har været mangelfulde, og derfor er det endelige antal i denne undersøgelse 1122 biler med i alt 2998 mennesker, heraf 1535 børn. Tællingerne er foregået ved indkøbscentre, børnehaver, vuggestuer, skoler, børneattraktioner og idrætsparker. Tællerne har holdt øje med biler med børn i og har bevæget sig over til bilen, idet den parkerede. Her har de så observeret ind i bilen og set, hvordan børnene i den enkelte bil har været fastspændt. Der har været to tællere tilknyttet opgaven, og disse har talt biler individuelt. Ved tvivlstilfælde har de diskuteret, hvad de kunne observere. Hvis ikke de har set det samme eller været i tvivl, har de undladt at tælle bilen. Der har således ikke været fokus på at skaffe så mange talte biler med børn i som muligt, men på at få de mest korrekte observationer. Denne metode begrænser fejlbehæftede observationer i forbindelse med børneudstyret, børnenes placering og til dels brug af sikkerhedssele, da tællerne står helt tæt på bilen og kan se, hvad der foregår inde i bilen. Da der ikke intereres med hverken børnene eller forældrene i bilerne, har det været muligt at forete disse tællinger uden tilladelse fra de forskellige centerforeninger, som forvalter parkeringspladserne omkring indkøbscentrene. Nogle Side 4 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

centervter/parkeringsvter har vist interesse for tællingerne, men ingen har ønsket, at tællerne skulle forlade parkeringspladserne. Ved børnehaverne og vuggestuerne har det været kutyme at underrette pædoger og personale, inden tællingen gik i gang, for at undgå utilfredse forældre/børn i den pågældende institution. Figur 7.1 i bilet viser samtlige tællesteder, hvilken dato der er blevet talt, og hvor mange biler der er blevet talt det enkelte sted samt det samlede antal talte biler. Som det kan ses af figur 7.1 er tællingerne fordelt på morgen og eftermidd. Dette er gjort for at få en bedre fordeling på døgnet og derved også få indblik i forskellige turformål. Tællingerne er i morgentimerne blevet foretet omkring skoler, børnehaver og vuggestuer. Om eftermidden er tællingerne blevet foretet omkring indkøbscentre og lignende. To tællinger er blevet foretet i efterårsferien ved henholdsvis Bonbon-land og Legoland. Disse tællinger er med for at få et indblik i, om fastspændingen af børnene er anderledes på langture end på korte ture i nærmiljøet. En enkelt tælling er blevet foretet ved en idrætshal i forbindelse med et idrætsstævne. Dette er blevet gjort for at få mere variation i turformålene i undersøgelsen. Ydermere er tællingerne fordelt rundt i hele landet for at få et indblik i brugen af udstyr i hele landet. Tælleskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem HVU, Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratets tælleafdeling, som stod for tællingen. Selve skemaet er blevet opdelt på de forskellige placeringer i bilen, så der nemt kunne skabes et overblik på papiret, og så fejl i forbindelse med at registrere observationerne ude i marken kunne minimeres. Tælleskemaet, som er benyttet i undersøgelsen, kan ses i bilet under 0. I undersøgelsen er børnene blevet opdelt efter et skøn af deres alder. Da det ikke er alderen på barnet, som afgør, om det sidder i det korrekte udstyr, men derimod barnets vægt og højde, benyttes alder kun som en rettesnor i forhold til brugen af korrekt udstyr. Aldersgrupperne er 0-3 år, 4-6 år og 7-10 år. Børnene i aldersgruppen 7-10 år er udelukkende blevet vurderet ud fra skøn af deres alder og ikke deres højde. Derfor kan en del af de 7-10 årige godt være så høje (135 cm og derover), at der ikke er krav om, at de skal bruge børneudstyr. Side 5 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

2.2 Børneudstyret Børneudstyret i tællingen er blevet opdelt i 3 typer udstyr: Babystol fremadvendt/budvendt, til børn under 1 år (0-13 kg). Stolen fastgøres med bilens sele, barnet med stolens sele. Barnestol fremadvendt/budvendt. Typisk til børn fra 1-3 år (9-18 kg). Stolen fastgøres med bilens sele, barnet med stolens sele. 1 Selepude med eller uden ryglæn. Typisk til børn fra 4 år (15-36 kg), og indtil de 135 cm nås. Barnet fastgøres med bilens sele. Figur 2.2.1 viser eksempler på de forskellige typer børneudstyr, som er blevet registreret i tællingen. Figur 2.2.1 eksempler på typer af talte barnestole. Kilde og fotos: FDM 1 Enkelte stole som f.eks. Kiddy Energy Pro 9-18 kg og andre stole med en mavepude er i denne rapport blevet regnet som barnestole, på trods af at disse stole netop benytter bilens trepunktssele som fastspænding af barnet. Side 6 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

2.3 Regler og anbefalinger 2.3.1 Loven Børn under 135 centimeter skal være spændt fast i sikkerhedsudstyr der passer til højde og vægt. Desuden skal dette udstyr være godkendt. Børn må ikke befordres i bil i en budvendt barnestol på en passersiddeplads med frontairb, medmindre airbgen er deaktiveret. 2.3.2 Anbefalinger Ud fra lovens krav til, at udstyr skal passe til børns højde og vægt, har Rådet for Sikker Trafik og FDM udarbejdet en række anbefalinger, der er vejledende i forhold til børns alder. (1) (2) Børn fra 0 til ca. 1 år bør sidde i en budvendt babystol. Fra ca. 1-3 til 4-årsalderen anbefales det, at børn sidder i en budvendt barnestol. De kan også sidde i en fremadvendt barnestol, men budvendt er sikrere i tilfælde af kollision. Svenske VTI anbefaler, at børn under 5 år anvender en budvendt stol. (3) Når børn er ca. 4 år er langt de fleste blevet for store til deres barnestol. Når barnet bliver for højt i forhold til ryglænet på barnestolen eller overskrider vægtgrænsen, anbefales det at bruge en selepude med ryglæn. Børn fra ca. 4-10 år bør sidde på en selepude med ryglæn. Der kan også anvendes en selepude uden ryglæn, men det er ikke lige så sikkert, især i forhold til sidekollisioner. Omkring 9-10 års alderen når en del børn en højde på 135 cm, og derfor er der ikke længere lovkrav om at bruge særligt børneudstyr, men alene bilens almindelige seler. Rådet for Sikker Trafiks anbefalinger kan ses på sikkertrafik.dk under Børn og unge/børn i bilen. Side 7 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

3 Resultatet af tællingerne Generelt har tællingerne vist, at en meget stor procentdel af de børn, som skal bruge børnesikkerhedsudstyr jf. lovgivningen, faktisk også gjorde det. For de 0-3 årige har tællingerne vist, at 98% gjorde det. For de 4-6 årige var det 83% (se tabel 3.1). Der er også gennemført tællinger vedr. de 7-10-åriges brug af udstyr, men her er det vanskeligt at opgøre brugsprocenten i forhold til lovkravet, da nogle af børnene i denne aldersgruppe er højere end de 135 cm og derfor ikke ifølge loven skal bruge særligt børnesikkerhedsudstyr. På grund af usikkerheden omkring de 7-10-åriges højde og dermed om kravene til deres brug af sikkerhedsudstyr er denne aldersgruppe udeladt i tabeller og figurer nedenfor, men omtales udelukkende i teksten. 3.1 Brug af udstyr fordelt på alder Tabel 3.1.1 viser den procentvise brug af udstyr fordelt på barnets alder. Tabel 3.1.1: Procentvis fordeling af brugen af udstyr fordelt på aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år. Udstyr/ Alder 0-3 år 4-6 år Budvendt babystol 4 % 0 % Babystol 6 % 0 % Barnestol (Fremadvendt) 65 % 15 % Selepude med eller uden ryglæn 23 % 68 % Samlet brug af udstyr 98 % 83 % Intet barneudstyr benyttet 2 % 17 % (De faktiske tal, som tabellen er baseret på, fremgår af tabel 7.5 i bilet) Det fremgår af ovenstående tabel, at 23 % af de 0-3 årige var placeret på en selepude med eller uden ryglæn. I disse tilfælde er anbefalingerne om, at de 0-3 årige placeres i en baby- eller barnestol, og helst budvendt, ikke fulgt. For store børn, der vejer over 18 kg, hvilket nogle 3-årige f.eks. gør, kan det være i overensstemmelse med anbefalingerne at sidde på selepude. I aldersgruppen 0-3 år sidder størstedelen i fremadvendte barnestole. Kun 4 % af børnene sidder i en budvendt babystol, og ingen sidder i en budvendt barnestol. Da der i denne undersøgelse ses samlet på de 0-3-årige, kan der ikke siges noget om, i hvor stort omfang der leves op til anbefalingen om budvendt babystol for de 0-1-årige. Den lave andel budvendte babystole i undersøgelsen kan skyldes, at der indgår få 0-1 årige i tællingerne, og at disse er talt sammen med de 1-3-årige. Side 8 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

En stor procentdel af de 4-6-årige bruger børneudstyr (83%), men der er dog næsten en femtedel (17%) i denne aldersgruppe, som ikke bruger børneudstyr. For de 7-10-årige har tællingerne vist, at 43% benytter udstyr, heraf næsten alle (42%) selepude med eller uden ryglæn. I denne aldersgruppe vil der være en del børn, som er over 135 cm, og som derfor ikke er omfattet af reglerne. Vækstfigurer fra Dansk Pædiatrisk Selskab (4) (5) viser, at både drenge og piger i gennemsnit når 135 cm i 9-10 års alderen. 3.2 Børnenes placering i bilen Tællingerne har vist, at langt størstedelen af børnene var placeret på bsædet. Placeringen af børnene i bilerne var således:. 90 % af 0-3 årige sad på bsædet 80 % af 4-6 årige sad på bsædet 68 % af 7-10 årige sad på bsædet 3.3 Selebrug I forbindelse med tællingen er det også blevet talt, om personerne i bilerne benyttede sele (herunder evt. børneudstyr). Tabel 3.3.1 viser brugen af sele fordelt på aldersgrupper. Tabel 3.3.1: Brugen af sele fordelt på den overordnede aldersgruppeopdeling: barn, ung og voksen. Aldersgruppe (år) Ja Nej Hovedtotal Barn (0-3, 4-6, 7-10) 1482 (97 %) 43 (3 %) 1525* Ung (11-18) 95 (98 %) 2 (2 %) 97 Voksen (18+) 1350 (98 %) 26 (2 %) 1376 Hovedtotal 2927 (98 %) 71 (2 %) 2998 *Hos 10 af de i alt 1535 talte børn er der ikke blevet registreret selebrug Generelt giver resultatet et billede af, at voksne med børn i bilen er gode til at fastspænde sig selv og deres børn. Dog ses det, at der er en lille procentvis forskel i børnenes selebrug i forhold til de unge og voksnes selebrug i bilerne. På landsplan ligger selebrugen på 92 % (6), og tabel 3.3.1 tyder derfor på, at forældre med børn i bilen er bedre end gennemsnittet til at benytte selen på dem selv. Det kan også konkluderes, at de børn, som ikke brugte særligt børnesikkerhedsudstyr altså primært i aldersgruppen 7-10 år i hvert fald havde sikkerhedssele på i næsten alle tilfælde. I de biler, hvor der blev registreret manglende selebrug på en eller flere voksne, var det 2 ud af 30 børn, som ikke benyttede sele, altså cirka 7 %. 3.4 Geografisk fordeling Figur 3.4.1 viser brugen af udstyr fordelt på aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år i de enkelte landsdele. Der er tale om flg. landsdele: Side 9 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Procent Nordsjælland, Jylland, Sjælland (uden Nordsjælland) og Fyn. Disse landsdele er valgt, fordi de bedst er repræsenteret i data, dog er stikprøverne ikke helt lige store. Især stikprøven på Fyn er mindre end i de andre landsdele. I bilet under 7.4 ses antallet af talte børn fordelt på de enkelte tællesteder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Procentvis brug af udstyr fordelt på landsdele N=155 N=227 N=178 N=192 N=157 N=121 N=39 N=46 Nordsjælland Jylland Sjælland (minus nordsjælland) Landsdele Fyn 0-3 år 4-6 år Figur 3.4.1 brug af børneudstyr fordelt på landsdele. N angiver, hvor mange børn der er blevet talt i den enkelte aldersgruppe i landsdelene. Det ses, at Nordsjælland er den landsdel, hvor der i flest tilfælde blev brugt udstyr i aldersgruppen 0-3 år Her var det 98,7 % af de talte børn på 0-3 år, som benyttede udstyr. Også for de 7-10-årige lå Nordsjælland højest, idet cirka 50 % af de 7-10 årige benyttede udstyr (som tidligere nævnt indgår 7-10 årige ikke i figuren). Jylland lå højest for aldersgruppen 4-6 år, idet 85% i denne aldersgruppen brugte udstyr. Fyn havde derimod den laveste procent af brug af udstyr i aldersgruppen 4-6 år på 74 %. Dette kan skyldes, at stikprøven på Fyn ikke er så stor som i de andre områder, Hvis aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år samles, fås tabel 3.4.1: Tabel 3.4.1: Aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år samlet. Viser procenten af børneudstyr i de forskellige landsdele. Antal børn (0-6 år) med udstyr Talte børn (0-6 år) i alt procent med udstyr Nordsjælland 340 382 89,0 Jylland 339 370 91,6 Sjælland (uden Nordsjælland) 256 278 92,1 Fyn 72 85 84,7 Side 10 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Procent Tabel 3.4.1 viser, at for børn i alderen 0-6 år, som skal benytte udstyr, var procentdelen af børn med udstyr på omkring 90 %. Dog var Fyn en anelse lavere, nemlig ca. 85 %, hvilket som nævnt kan skyldes, at stikprøven på Fyn ikke var så stor som i de andre områder. I bilet under 7.3 kan ses et diram over brug af børneudstyr fordelt på alle tællestederne. 3.5 Tidspunkt på den Det er blevet undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem udstyrsbrug og tidspunktet på den. Figur 3.5.1 beskriver den procentvise brug af børneudstyr fordelt på morgen og eftermidd. 120 Brug af udstyr fordelt på tidspunkt på den 100 80 60 40 0-3 år 4-6 år 20 0 N=216 N=191 N=233 N=255 Morgen (kl. 7-9) Eftermidd (Kl. 15-18) Tidspunkt Figur 3.5.1: Procentvise brug af børneudstyr fordelt på aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år samt morgen og eftermidd. N angiver, hvor mange børn der er blevet talt i den enkelte aldersgruppe. Af figur 3.5.1 ses, at der ikke var nogen forskel på, hvor mange af de 0-3 årige som benyttede udstyr henholdsvis morgen og eftermidd. Dog ses det i aldersgruppen 4-6 år, at der var en forskel afhængig af tidspunkt på den: 86 % 4-6 årige benyttede børneudstyr om morgenen, mens det kun var 80 % om eftermidden. I aldersgruppen 7-10 år har tællingerne vist, at der også er en lille forskel: Om morgenen er der 55 %, som benytter børneudstyr, og om eftermidden er der 40 %. Forskellen skyldes bl.a., at der om eftermidden er talt flere af de ældre børn i aldersgruppen over 135 cm end om morgenen. Side 11 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Procent 3.6 Turformål Undersøgelsen viser, at der ikke er sammenhæng mellem turformål og brug af udstyr i aldersgrupperne. Brug af børneudstyr fordelt på turformål kan ses på figur 3.6.1. For de 0-3 årige var der generelt en høj procentdel, som benyttede udstyr uanset turformål. For de 4-6 årige lå procentdelen i grove træk mellem 80 % og 90 %, dog ses, at der var en lidt højere procentdel, som brugte udstyr ved børnehaver end ved indkøbscentre, hvor procentdelen var lavest. De 7-10 årige har som førnævnt en stor andel, som ikke brugte udstyr. Dette afspejles også i turformålet, hvor brugen af udstyr svingede mellem ca. 25 % og 60 %. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brug af udstyr fordelt på alder og turformål N=33 N=77 N=192 N=96 N=13 N=31 N=267 N=288 N=24 N=95 Børneattraktion Børnehave Idrætsforening Indkøbscenter Skole Turformål 0-3 årige 4-6 årige Figur 3.6.1: procentvise brug af børneudstyr fordelt på aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år samt turformål. N angiver, hvor mange børn der er blevet talt i den enkelte aldersgruppe. 3.7 Føreren af bilen Undersøgelsen viser en sv tendens til, at flere mænd end kvinder kørte med børn, som benyttede udstyr. Figur 3.7.1 viser brug af udstyr fordelt på førerens køn. Her ses det, at de 0-3 årige stort set altid benyttede udstyr, uafhængigt af om føreren var mand eller kvinde. I aldersgruppen 4-6 år var den højeste procentdel af brug af udstyr i de biler, hvor føreren var en mand: 87 % af de 4-6 årige børn brugte udstyr, når føreren var en mand, og 80 %, når det var en kvinde. Den samme tendens sås i aldersgruppen 7-10 år, hvor 46 % brugte udstyr, når føreren var en mand, og 41 %, når det var en kvinde. Side 12 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brug af udstyr fordelt på alder og førerens køn N=272 N=314 N=257 N=273 Kvinde Førerens køn Mand 0-3 år 4-6 år Figur 3.7.1: Procentvise brug af børneudstyr fordelt på førerens køn. N angiver, hvor mange børn der er blevet talt i den enkelte aldersgruppe. 4 Usikkerheder ved undersøgelsen Metoden, der er blevet brugt til undersøgelsen, har været baseret på tællernes oplæring og viden omkring barnestole og andet børneudstyr til biler, samt deres vurdering af alderen på de enkelte børn. Netop estimatet af alderen på børnene kan der være tvivl om, da det kan være svært at se, om et barn f. eks. er 6 eller 7 år, Da der kan være tvivl om alderen på enkelte børn, kan de derfor være placeret forkert i forhold til den inddeling i aldersgrupper, som er valgt i undersøgelsen. Fejlvurdering af alder vurderes dog ikke at have den store betydning for resultaterne. Som nævnt tidligere, er der en særlig problemstilling omkring aldersgruppen 7-10 år. Derfor er der i beskrivelsen af resultaterne primært set på de yngste aldersgrupper, da der med sikkerhed kan siges noget om brugen af udstyr i forhold til lovkravet om at benytte børneudstyr. Det fremgår af resultaterne, at 97 % af børnene som minimum benyttede sikkerhedssele. Da metoden til at registrere selebrug foregår på og omkring en parkeringsplads, kan det muligvis være tilfældet, at nogle af de resterende 3 % selv har spændt deres sele op i forbindelse med ankomsten til destinationen. Det vurderes dog, at være en så lille andel, der har gjort dette, at det ikke har den store betydning for resultaterne. Det kan diskuteres, om datamængden er tilstrækkelig til en fordeling på landsdele. Den lille datamængde gør det svært med sikkerhed at sige noget omkring brugen af sikkerhedsudstyr i de forskellige dele af landet. Side 13 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

5 Konklusion Denne undersøgelse viser, at 97 % af de talte børn brugte sikkerhedsudstyr i form af børneudstyr eller sikkerhedssele. 98 % af de 0-3 årige, 83 % af de 4-6 årige og 43 % af de 7-10 årige benyttede udstyr. Den lave procentdel for de 7-10-årige hænger sandsynligvis sammen med, at flere i denne aldersgruppe er over 135 cm og derfor ikke skulle bruge børneudstyr. Det er især bemærkelsesværdigt, at næsten hver femte 4-6 årige (17 %), som ifølge loven skal sidde i en eller anden form for børneudstyr, ikke benyttede andet end bilens sele. Kun 4 % af de 0-3 årige sad i en budvendt stol på trods af anbefalingerne om at benytte en budvendt stol så længe som muligt. Da der i denne undersøgelse ses samlet på de 0-3-årige, kan der ikke siges noget om, i hvilket omfang der leves op til anbefalingen om budvendt babystol for de 0-1-årige. Den lave andel budvendte babystole i undersøgelsen kan således skyldes, at der indgår få 0-1 årige i tællingerne, og at disse er talt sammen med de 1-3 årige. 23 % af de 0-3 årige sad på en selepude med eller uden ryglæn på trods af anbefalingerne om babystol/barnestol i den aldersgruppe. Der er dog enkelte børn i 3 års alderen, for hvem selepude er fornuftigt og lovligt på grund af barnets højde og vægt. Tællingerne har desuden vist, at størstedelen af børnene sad på bsædet, og at færre børn sad uden noget udstyr, når det var en mandlig fører af bilen. Om eftermidden ses en tendens til, at færre børn benyttede børneudstyr end om morgenen, hvilket er overraskende, da morgentravlhed hos forældrene kunne betyde, at færre børn benyttede udstyr. Fordelingen på landsdele bygger på en lille datamængde, men det ses bl.a., at hver femte 4-6 årige på Fyn ikke benyttede noget børneudstyr. Undersøgelsen viser også, at der ikke er sammenhæng mellem turformål og brug af udstyr i de tre aldersgrupper. Side 14 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

6 Litteraturliste 1. Rådet for sikker trafik. http://www.sikkertrafik.dk/i%20bil/boern%20i%20bilen/laes_brochur en_boern_i_bilen.aspx. [Online] 2. FDM. http://www.fdm.dk/love-og-faerdselsregler/autostole. [Online] 3. VTI - Cosini, Susanne & Gustafsson, Rickard. Barns färd i bil. s.l. : VTI rapport 716, 2011. 4. Dansk Pædiatrisk Selskab. http://www.netdoktor.dk/boern/fakta/drengevaeksttabel.htm. 5.. http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/pigevaeksttabel.htm. 6. Rådet for Sikker Trafik. http://www.sikkertrafik.dk/i%20bil/sikkerhedssele/~/media/files/rap porter/selerapport-2010.ashx. [Online] Side 15 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7 Bil 7.1 Oversigt over tællesteder D/dato Adresse Tidspunkt Antal talte biler Morgen 35 Tirsda g 30/8 Manda g 5/9 Onsda g 7/9 Torsda g 8/9 Fred 9/9 Lørd 10/9 Manda g 12/9 Tirsda g 13/9 Vallerød skole 2960 Rungsted Kyst Æblegården børnehave 2960 Rungsted Kyst Slotsarkaderne 3400 Hillerød City 2 2630 Taastrup Børnehave/Vuggestue 4000 Roskilde Lyngby Storcenter 2800 Kgs. Lyngby Æblegården børnehave 2960 Rungsted Kyst Hørsholm Midtpunkt 2970 Hørsholm Hørsholm Idrætspark 2960 Rungsted Kyst Børnehave 3450 Allerød Engholmskolen 3450 Allerød Nørrebro Bycenter 2400 København NV Jyllinge skole 4040 Jyllinge Jyllinge Centret 4040 Jyllinge Toys r us 2630 Taastrup Waves 2670 Hundige Morgen 1 Eftermidd 48 Eftermidd 21 Morgen 50 Eftermidd 50 Morgen 50 Eftermidd 50 Formidd 50 Morgen Morgen 25 25 Eftermidd 8 Morgen 41 Eftermidd 34 Onsda g 14/9 Eftermidd 49 Tirsda Eftermidd 17 g 20/9 Onsda Børnehave/vuggestue Morgen 24 g 21/9 4180 Sorø Storcenter Nord Eftermidd 32 8200 Århus N Fred Viby Centret Eftermidd 32 Side 16 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

23/9 8260 Aarhus Lørd Kolding Storcenter Eftermidd 50 24/9 6000 Kolding Manda g 26/9 Kongelysets børnehave og vuggestue Morgen 28 Tirsda g 27/9 Onsda g 28/9 Tirsda g 4/10 Onsda g 5/10 Onsda g 12/10 Torsda g 13/10 Fred 14/10 Lørd 15/10 Manda g 17/10 4200 Slelse Skole 5700 Svendborg Rosengårdscenteret 5000 Odense Turbofluen/(Heden- Vantinge Skole) 5750 Ringe Børnehuset Grønningen/Nærligge nde skole 7830 Vinderup Nørreport Centret 7500 Holstebro Birkelundskolen 7500 Holstebro Esbjerg Storcenter 6715 Esbjerg N Vestre Skole 7200 Grindsted Føtex i Ribe 6760 Ribe Østre Børnehave 6270 Tønder Legoland 7190 Billund Bon-Bon Land 4684 Holmegaard Morgen 24 Eftermidd 50 Morgen 12 Morgen 18 Eftermidd 46 Morgen 19 Eftermidd 50 Morgen 33 Eftermidd 40 Morgen 15 Morgen 47 Formidd / Eftermidd 50 I alt 112 4 Side 17 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7.2 Tælleskema T æ l l e s k e m a Side 18 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7.3 Brug af børneudstyr Side 19 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7.4 Antal børn Side 20 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7.5 Brug af udstyr fordelt på alder faktiske tal (brugt i tabel 3.1) Brug af udstyr fordelt på alder 0-3 år 4-6 7-10 år Hovedtotal Babystol Babystol (B) 22 22 Babystol (F) 32 1 33 Barnestol Barnestol (B) 1 1 Barnestol (F) 343 90 3 436 Selepude Selepude med eller uden ryglæn 122 397 178 697 Samlet brug af udstyr 520 488 181 1189 Intet barneudstyr benyttet 9 99 238 346 Hovedtotal 529 587 419 1535 Side 21 af 21 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker