DEN INVITERENDE SAMTALE TIL ÆNDRING AF LIVSSTIL

DEN INVITERENDE SAMTALE TIL ÆNDRING AF LIVSSTIL Cand. psych. Ole Nygaard, aut. specialist i psykoterapi og supervision Indledning Dette skrift er en opsummering af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med kurser, jeg har afholdt for læger i Århus Amt - specielt med læger fra Social Medicinsk Enhed i Århus samt mit terapeutiske arbejde med deres henviste klienter med kroniske og invaliderende smerter, som ikke - eller kun i ufuldstændig grad - kunne forklares somatisk. HVIS MENNESKER FUNGEREDE SOM BILLIARD-KUGLER Det ville være lettere som terapeut at behandle klienter, hvis disse fulgte "Termodynamikkens 2. lov om energiernes konstans", så et energifyldt argument for ændring af klientens uhensigtsmæssige livsstil kunne indsættes med samme præcision og med samme forudsigelige effekt, som en mester i billard er i stand til. Men ét er fysikkens klassiske love anvendt på "døde systemer" og noget andet sprogligt samspil i "levende systemer". Vi kan aldrig med usvigelig sikkerhed forudse effekten af: et argument, en påstand, en belæring, et godt råd, en "skideballe", en straf - eller for den sags skyld en anerkendelse, en opmuntring eller sågar en kærlighedserklæring. Tænk blot på effekten af at sparke til en hund. Reaktionen kan fås i mange udgaver. Lad mig tage et par oplagte: Hunden falder ned i "hvalpe-refleksen" med blottet strube Hunden bider omgående Hunden forsvinder i et hyl ud mod horisonten I sidstnævnte tilfælde kan den måbende sparker se beundrende ned på sin fod og udbryde: Det var dog en ufattelig stor energi jeg fik overført til den hund! Men dette ræsonnement er naturligvis absurd - hundes reaktion på sparket vil afhænge af et kompliceret samspil af mange faktorer, og lad mig blot nævne i flæng: Hundens genetik, opdragelse, erfaringer med spark/smerte, den specielle kontekst sparket fandt sted i, hundens tilhørsforhold til sparkeren - etc. Og det er i sidste ende hunden, der mobiliserer energien - ikke sparket. Hvor meget mere kompliceret må det så ikke være for mennesker - i tilfældet lægen, som gerne vil "indsparke" et par gode argumenter for at klienten med fordel kunne ændre livsstil som alternativ til eller supplement til medicinering? 1

Enhver behandlers frustration og dilemma vedrørende livsstilsrelaterede sygdomme består i, at det ikke er muligt direkte at ændre klientens motivation, holdninger eller adfærd. Behandleren har her i stedet samtalen og kommunikation til rådighed for at opnå at gøre klienten til en aktiv samarbejdspartner omkring klientens egen livsstil - dvs. holdninger og adfærd vedrørende motion kost, ryge- og drikke- arbejdsvaner etc.! MODEL 1 En nyttig model til analyse af klientens holdning og position i samtalen er fremsat af den amerikanske løsningsfokuserede korttids-terapeut,, Insoo Kim Berg: 3 BORGER-POSITIONER: Besøgende Klager Kunde Min mand har sendt mig. Han synes det ville være godt for mig at tale med dig. - "Min mand tager sig overhovedet ikke af børnene. - Lærerne på skolen giver altid min søn skylden. Som ansat i Kommunen må du gøre noget!" "Jeg har problemer ift. til min mand, og børnene har problemer i skolen. Jeg vil gerne vide, hvad I kan tilbyde, og hvad I vil foreslå, at jeg selv kan gøre ved det?" BORGERS POSITION BORGERS POSITION BORGERS POSITION minus problem + problem + problem minus ansvar minus ansvar + ansvar Hvis den professionelle udelukkende mødte den sidste klientkategori, som er motiveret til selv at gøre en aktiv indsats for et bedre liv, ville opgaven om at medvirke til livsstilsændringer være mere ligetil, men da klienterne fordeler sig på alle tre kategorier, følger her en række anvisninger og redskaber for den professionelle. Klienten kommer blot "på besøg" uden egen motivation. På mange måder er dette den vanskeligste klient at tackle, da der enten ikke er sygdomserkendelse og følgelig heller ikke noget oplevet ansvar for at skabe ændringer i sin livsstil. Eller at klienten inderst inde godt ved, det står galt til med helbredet, og at livsstilen burde gøres mindre usund (f.eks. ryge, drikke, arbejde mindre), men der kommer hele tiden noget aktuelt på tværs, så de nødvendige ændringer i livsstil udsættes konstant, og "Jeg lever vel ikke mere usundt end flertallet - og det står vel 2

heller ikke så galt til med helbredet, for så ville jeg kunne mærke det"! Følgelig opfatter klienten, at det er andre mennesker, der er for bekymrede, er for emsige eller i irriterende grad har projekter på deres vegne, og her er faldgrupperne åbenbare: 1. Behandleren forsøger at overbevise klienten om, at denne har et problem og derfor er nødt til at lægge sit liv om. 2. Behandleren holder en "alvorstale" med dertil hørende "pegefinger". 3. Behandleren foreholder det ufornuftige i klientens livsstil. 4. Behandleren appellerer til klientens "sunde fornuft". Klienternes reaktioner herpå er velkendte: Forsvar, papegøjesnak (snakker behandleren efter munden), bortforklaringer, aggressivitet (direkte overfor behandleren eller indirekte ved at skifte behandler), tavshed og lukkethed etc. - i bedste fald spild af begge parters tid og i værste fald er behandleren på kollisionskurs med klienten. Strategi. 1. Anerkend og ros klientens initiativ til at møde op til konsultation - eller hvad der i øvrigt kan peges på. 2. Undersøg de gode grunde til en anden har sendt klienten: "Hvorfor tror du din mand har sendt dig til en behandler"? "Hvad tror du, han håber, der kommer ud af det"? "Kan du følge ham i hans begrundelser og håb"? "Hvis det skulle vise sig, at der er hold i hans bekymringer om dig, hvad vil det så betyde for den måde, du tænker om din livsstil"? 3. Spørg klienten - om nu da hun har fået en tid og er kommet - er interesseret i en samtale om hendes livsstil. Muligheden er nu for, at klienten bliver "kunde i butikken" - og ellers gå til "4": 4. Afslut med at fortælle klienten, at skulle denne i fremtiden få et problem - eller måtte ønske at forbedre sin livskvalitet - er hun velkommen til at få en ny tid. Pointen er, at når behandleren undlader at presse klienten, vil det blive oplevet som et positivt og anerkendende møde med større sandsynlighed for en motiveret opfølgning. 3

Klienten klager over "livets besværligheder". Klientens holdning er her, at nok har vedkommende plagsomme problemer, men det er noget påført udefra. Klienten ser ikke sin egen indflydelse på ubehagelighederne og tager følgelig ikke noget ansvar for sin situation, men vil (passivt) have behandleren til at løse alle problemerne. Her kan behandleren komme på umådeligt hårdt arbejde, da alt, som ikke lykkes, vil være "behandlerens skyld" eller udtryk for, at behandleren ikke har gjort sig umage nok eller er inkompetent. Strategi. At klienten opdager sin egen indflydelse på ubehagelighederne og dermed også sit ansvar og sine muligheder for bedre livskvalitet. Hertil er der en række redskaber: SKALASPØRGSMÅL for hver af "klagepunkterne": "På en skala fra 0-10 hvor vil du placere problemets plagsomhed for tiden? Når det er værst? Når det går bedst? Lige nu hvor vi taler om det?". Opgaven for behandleren ligger i at undersøge forskelle eller bevægelser i lidelsens styrke og hver gang spørge til, hvad klienten gjorde på det tidspunkt eller umiddelbart før. Klienten præsenteres med sine egne svar for hvilke handlinger, der fører til hhv. forværring eller forbedring i tilstanden - og præsenteres dermed for sin egen indflydelse på lidelsen. UNDTAGELSER FRA PROBLEMET: "Hvornår er lidelsen fraværende"? "Hvad gør du på dette tidspunkt"? "Er det nogensinde hændt, at symptomerne var på vej, men at det lykkedes for dig at holde dem væk"? "Hvad gjorde du (i detaljer)"? "Hvad sætter denne viden om din egen styrke dig i stand til"? "Hvad kunne være næste skridt, du yderligere kunne tage"? FREMTIDS-SPØRGSMÅL: "Den dag, NÅR (ikke "hvis") lidelsen er aftaget eller ophørt - hvad har du da foretaget dig i 4

mellemtiden"? "Hvad tror du dine nærmeste vil have set dig foretage dig"? "Hvad vil det sætte dig i stand til at gøre, som du ikke - eller kun vanskeligt - kan gøre i dag"? "Hvad vil det betyde for dit forhold til de vigtigste personer i dit liv"? Hvor mange procents sandsynlighed (eller konkrete tal på en skala) vil du byde på, at du klarer at bevæge dig i den ønskede retning"? Uanset hvor højt eller lavt klienten sætter tallet: "Hvad er det, der giver dig grobund for dette positive bud"? "Hvad fortæller det om dig selv"? "Hvad vil denne viden om dig selv kunne sætte dig i stand til at gøre fremover"? Tjek nu om klienten virkelig er interesseret i at få reduceret eller fjernet lidelsen. Hvis "Ja" da forehold, at helt afgørende for en behandling eller bedring er omhyggelige observationer og registreringer, som kun klienten kan foretage inden næste aftale. Disse består i, at klienten hver dag omhyggeligt observerer og noterer skematisk alle ændring i lidelsens symptomer, som forekommer i den mellemliggende periode. Dvs. noterer hver gang lidelsen enten forværres eller bedres. Ligeledes er det vigtigt at noterer tidspunkter, hvor der evt. helt er fravær af symptomer. Til hver observation skal klienten desuden noterer, hvad de selv foretog sig på ændringstidspunktet og umiddelbart inden. Pointen med denne hjemmeopgave er for det første, at klienten i aktiv handling bliver koblet direkte på sin egen lidelse, og for det andet, at alt, hvad klienten foretager sig, der medfører forøgelse eller reduktion i lidelsens symptomer, hele tiden bliver gjort bevidst for klienten. Dvs. klienten kommer selv til at levere alle de sammenhænge, hvor de selv influerer på lidelsen. Resultaterne herfra gennemgås med klienten ved næste samtale for yderligere tydeliggørelse af klientens egen aktive indflydelse på lidelsen. Klienten er "Kunde" og ønsker aktiv deltagelse. Her kan behandleren straks i samtalen indlede en undersøgelse af hvilke mønstre, sammenhænge, forståelser og evt. handlemuligheder, der kan opdages. Her kan behandleren f.eks. benytte sig af 5

følgende "universelle" model: EN "OPSKRIFT" PÅ EN SYSTEMATISK OPBYGGET SAMTALETERAPI ELLER SUPERVISION KAN VÆRE AT ARBEJDE MED 3 FASER: A. BESKRIVELSER - B. FORSTÅELSER - C. IDEER TIL HANDLINGER 1. Stil klienten spørgsmål om hans/hendes svar på ovenstående ABC: A: "Hvordan vil du beskrive lidelsen/problemet"? B: "Hvordan forstår du, at netop du har denne lidelse/problem"? C: "Har du selv allerede nu ideer til, hvordan du kan handle på lidelsen/problemet"? 2. Stil klienten spørgsmålet: "Hvem andre kender til - eller er influeret af lidelsen/problemet"? Skriv op navnene på disse personer - gerne på flipover eller tavle. 3. For hver af disse personer (eksempel: min søster, min mand, min bedste ven Tom, mine kollegaer Marianne og Per samt min chef) udspørger du for hver af personerne ovenstående ABC: A. "Hvordan tror du, at din søster vil beskrive din lidelse/problem"? B. "Hvordan tror du din søster forstår - eller vil forklare - at netop du har denne lidelse eller dette problem"? C. "Hvilke ideer tror du din søster har til hvilke handlinger, du med fordel kunne gøre"? 4. Når denne ABC er udspurgt for alle udpegede personer spøger du klienten: - "Hvordan tænker du/ser du nu din lidelse eller dit problem"? - "Hvilke muligheder for handlinger ser du nu"? - "Hvad tror du vil blive effekten af disse handlinger"? - "Hvem vil blive særlig positiv overfor disse handlinger? - og hvorfor"? - "Hvad tror du disse handlinger yderligere vil sætte dig i stand til at gøre"? - "Kan du eventuelt med fordel alliere dig med nogen personer"? - "Hvad har denne samtale betydet for dig"? Ovennævnte "Hjemmeopgaver" under "Klageren" kan med fordel også bruges her for yderligere at bevidstgøre og motivere klienten. F.eks. at lade dem lave observationer hjemme eller på arbejde 6

mellem konsultationerne. Som ved de to ovenstående er det vigtigt at anerkende og styrke ethvert positivt skridt, klienten foretager. MODEL 2 Den chilenske neurobiolog, Humberto Maturana, har udviklet en - i terapeutiske kredse - bemærkelsesværdig model om tre forudsætninger for mennesker ændring og udvikling i deres livsstil. Disse består i prioriteret: 1. At blive mødt med "Kærlighed" (Love). 2. At blive udsat for "Tilpasse forstyrrelser". 3. At få mulighed til refleksioner "En tid alene". 1. KÆRLIGHED (Love): "Kærlighed" er et stort ord for danskere, og da det er en oversættelse af det engelske "Love", som i angelsaksiske lande har en betydelig lettere brug (man kan elske sine venner, naboer - og selv kanariefuglen), vil jeg hellere bruge et ord, der i betydning kommer nærmere Maturanas budskab, nemlig "RESPEKT" eller "ANERKENDELSE". Ideen er som udgangspunkt at møde klienten der, hvor klienten ER, så denne kan få en oplevelse af, at behandleren er i stand til at "se, høre og forstå" klientens situation. Dette er fuldstændigt sammenfalden med Søren Kierkegaards filosofiske betragtninger i "Hemmeligheden bag al hjælpekunst": "At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.." (Se bilag for resten af citat.) Dette udgangspunkt indebærer: At respektere andres (holdningers) ret til at eksistere - og det er ikke det samme som at være enig i eller sympatisere med dem. 7

At respektere deres "virkelighed". At indtage en åben, nysgerrig og ikke fordømmende position. Dvs. minus fordomme og minus løsninger. At stille spørgsmål som: "Synes du, jeg forstår dig"? "Hvad er det vigtigt for dig, jeg kommer til at forstå"? 2. TILPASSE FORSTYRRELSER. Ordet "Tilpasse" er væsentligt. Er forstyrrelsen for beskeden, vil klienten blot gå fra konsultationen med de samme tanker som før. Er forstyrrelsen for voldsom vil klienten blive tavs, benægtende, forsvarende, undvigende eller aggressiv - alt sammen for at bevare sin personlige integritet. "Tilpasse forstyrrelser" i klientens hidtidige tankegang betyder at tage afsæt i klientens perspektiv og derefter bidrage med et nyt trin i retning af en ny erkendelse. Og her er det klienten, der er højeste "Dommer", om det giver konstruktiv ny mening i dennes opfattelse af livsstil - og hvis ikke må behandleren forsøge igen i et andet spor. Tilpasse forstyrrelser kan udtrykkes som: At udfordre de vante tankegange og perspektiver: "Hvor lang tid har du været loyal overfor den måde at tænke på"? "Hvordan har disse ideer fået så godt tag i dig"? "Hvad giver dem næring til fortsat at trives i dit liv"? "Kender du nogen, der tænker anderledes om dette"? "Hvad kunne være deres gode grunde til at have deres perspektiv"? "Hvis det var din bedste ven, der havde de samme lidelser, som du, hvilke råd ville du så give ham"? Indføre hypoteser: "Hvis det nu skulle vise sig, at en kostomlægning kunne forbedre eller redde dit liv, hvordan tror du så, du ville opdage det"? "Hvis vi forestiller os, at vi sidder her igen om et år, og de fleste at dine lidelser er ophørt eller reduceret, hvad tror du så, du har gjort i mellemtiden, der har muliggjort dette livsløft"? Alternative historier til klientens: "Hvordan tror du din ægtefælle / bedste ven ser den måde, dit liv udfolder sig på"? "Hvad tror du andre klienter, der er kommet af med eller har fået reduceret deres lidelser, kan fortælle om deres vej dertil"? "Hvilke historier eller beretninger vil du gerne høre dig fortælle dine nærmeste om dig selv om ét til to år"? 3. "En tid alene" 8

Efter at have oplevet nogle "tilpasse forstyrrelser" skal klienten have integreret de nye tanker og have gjort dem til "sine" - dvs. en slags "mental drøvtygning" til reorganisering af klientens livsstil. Herefter en opfølgning med behandleren. Så instruktionen kan være: "Tag dig den tid, du har brug for til at vænne dig til din nye livssituation, og lad os så mødes igen. Så hvornår synes du, jeg skal finde en ny tid til dig, hvor vi kan tale sammen igen om dit liv og helbred"? MODEL 3 AT ARBEJDE MED KLIENTENS PRÆMISSER: Alle gør deres bedste - ud fra egne præmisser: At klienten "gør sit bedste" er ikke det samme som, at dette er hensigtsmæssigt, logisk eller umiddelbart forståeligt for omgivelserne (f.eks. lægen). Man behøver derfor ikke være enig/uenig med klienten, men møde denne venlig og forstående - og i øvrigt undersøge, om man har en "kunde i butikken" (1). Én vigtig vej til forståelse af - og mulige påvirkning af - klientens livsstil, er klientens præmisser, (eller på jævnt dansk) livsværdier, leveregler, referenceværdier, styrende principper eller ideer, som klienten er loyal overfor. Inspirationen hertil kommer fra biologen, antropologen og filosoffen Gregory Bateson (1972, p. 271-272): "Clearly there are in mind no objects or events- no pigs, no coconut palms, and no mothers. The mind contains only transforms, percepts, images, etc., and rules for making these transforms, percepts, etc." Dvs. en klient INDEHOLDER ikke en usund livsstil - men har skabt eller tilegnet sig IDEEN om denne måde at leve på - en ide som klienten nu er loyal overfor, og som er "forskellen der gør en forskel" på alternative måder at leve på. At udforske og udfordre disse ideer, er lægens sproglige redskab til at invitere klienten til hhv. at udforske, bevidstgøre og ændre sin livsstil. Dette udgangspunkt indebærer at være oprigtig undersøgende og anerkendende på klientens "gode grunde" til at leve, som klienten gør (1) og derefter invitere til andre inspirationskilder (2): 1: På hvilken måde er det godt for dig at leve, som du gør? (også selvom pt. i sin umiddelbare version omtaler sin levevis negativt - "jeg ved godt, jeg lever for stresset med mit arbejde / for usundt med mine kost-/drikkevaner / ryger for meget / får for lidt motion etc.). 9

2: Hvad kunne være et godt navn til det, du kalder dine dårlige vaner? (arbejdsmani/ædetrang/rygelyst/drikkelast etc.). Hvilke idealer lever du op til ved netop at leve, som du gør? (En levemand, effektiv og en slider, dyrker nuet, altid god at nyde livet sammen med, ubekymret og "Fanden i voldsk", ingen sportsidiot etc.). Hvem er du især blevet inspireret af til at leve på denne måde? Hvis vi spurgte vedkommende om dennes syn på din levevis - hvilke svar tror du, vi ville få? Hvilke andre inspirationskilder til din levevis har du været under påvirkning af i dit liv? Hvorfor tror du ikke, de har fået så godt tag i dig? Hvis du skulle finde på at skifte stil i retning af disse andre inspirationskilder, hvordan ville det komme til udtryk i din levevis? Hvilke ideer om dig selv ville du i givet fald skulle opgive eller fire på? Hvad ville du i så fald kalde din nye værdi(er)? Ville du selv og dine nærmeste stadig kunne kende dig? Hvordan tror du deres reaktioner ville blive? Hvordan tror du, at du ville opdage, du har skiftet livsstil? Hvad kunne være det første lille skridt, du kunne tage i denne retning? Hvor mange % sandsynlighed vil du give, at du til vores næste samtale er begyndt at ændre dig i denne retning? Pointen er ved sidstnævnte gruppe at spørge til fremtiden, som ingen med sikkerhed kender, og hvorfor denne fremtid ikke - på samme måde som nutiden - behøver at være belastet med "hårdt pumpede præmisser / leveregler". Disse fremtidsrettede spørgsmål inviterer til at præmissen kan ændres - eller i det mindste modificeres. I det følgende vil jeg præsentere tre vigtige opdaterede redskaber til samtaler med klienter, som psykologer over det meste af verden p.t. er optaget af, nemlig "Appreciative Inquiry", "skalaspørgsmål" og "Fremtidshuset". MODEL 4 Appreciative Inquiry 10

Denne metode, som også på dansk kaldes "Den anerkendende eller værdsættende samtale" er udviklet og introduceret af David L. Cooperrider og Suresh Srivastva i deres arbejde med organisationer. Disse samtaler går i korthed ud på at anerkende "det bedste som er" i stedet for at fokusere på fejl og mangler. En samtalen med klienten om dennes livsstilssygdomme ud fra denne metode kunne f.eks. forløbe således: 1 Beskriv hvornår du sidst følte dig vital, sund og velfungerende? 2 Hvad gjorde du, for at gøre dette muligt? 3 Hvilken effekt har det haft på dig? - hvilken effekt har det især haft på dine vigtigste relationer? 1 Hvis du kunne tage et helikopter-perspektiv på din tilværelse, hvad kunne du se, som bringer livsbekræftende energi hertil? 2 Hvad er de vigtigste faktorer, der giver lyst, styrke og velvære? 3 Hvad er de vigtigste faktorer, uden hvilke dit liv ville sygne hen? 4 Hvad er den største positive fornyelse, som du har støttet eller praktiseret i dit liv? - hvad gav dig tilskyndelsen hertil? 1 Hvad fungerer bedre end gennemsnittet i dit liv, men som normalt forbliver ubemærket? 2 Hvilke ideer eller værdier om dit liv og velbefindende tror du på og kan gå helhjertet ind for? 3 Nævn nogle at de ting, du sætter pris på ved dig selv, og som du eller andre er stolte af? 4 Hvilke tiltag i dit liv vil du helst blive kendt for af de mennesker, der betyder mest for dig? 5 Hvad er de vigtigste muligheder eller tiltag, der kunne styrke og højne dine livskvaliteter og sundhed? - Hvad ville det sætte dig i stand til at gøre? - Hvem tror du ville blive den første til at bemærke dette? Hvad ville han / hun synes om dette? - Hvilke yderligere handlinger ville dette sætte dig i stand til at gøre? MODEL 5 SKALASPØRGSMÅL 11

En meget konkret variant over denne udforskning sammen med klienten består i at lave skalaspørgsmål i relation til en aktuel lidelse. Jeg vil her bringe et eksempel med denne metode anvendt på en klient med kroniske smerter i fingre og fodled, som der efter et stort antal undersøgelser ikke kunne findes nogen fysiologisk eller anden lægelig forklaring på. Smerterne var i høj grad betinget af hendes livsstil - nemlig hendes kost- og motionsvaner, hvorfor en livsstilsændring var nødvendig for at komme smerterne til livs. Ideen er her: GENNEM TERAPEUT-KLIENT SAMARBEJDE: AT KLIENTEN OPNÅR AT FÅ: INDFLYDELSE ANSVAR MAGT OVER EGET LIV EKSEMPLET TOVE: JEG REDUCRER SMERTERNE VED: 1 Grøntsager / frugt 2 Tænke på noget andet 3 Strukturerer dagen 4 Tidligt op / aftaler 5 Fysisk aktiv (cykle / svømme) 6 Studerer fag JEG FORØGER SMERTERNE VED: - Tastatur-arbejde - Sippe - Fokuserer på smerter - Inaktiv livsførelse - Læse om smerter BEDST: NU JUL VÆRST i hvile (Maj-02) (December-01) (August-01) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 STYRER SMERTER SELV OVERTAGET MIT LIV MIT LIV 12

Ovenstående skala viser, hvorledes klientens smerter har varieret over tid, og det afgørende er her at forbinde enhver variation - til det bedre eller værre - med klientens egne handlinger, så en indlysende sammenhæng mellem klientens livsstil og tilstand i lidelsen erfares. Denne undersøgelse sammen med klienten kan udvides til at give denne en observationsopgave til næste konsultation: HJEMMEOPGAVE: LAVE DAGLIGE OPTEGNELSER OVER: 1. Hvad gør jeg, der forøger smerterne? 2. Hvad gør jeg, der reducerer smerterne? MODEL 6 FREMTIDSHUSET Denne metode er blevet præsenteret af Peter Lang fra Kensington Consultation Center i London, og bygger på den filosofi, at BAG ETHVERT PROBLEM GEMMER DER SIG EN FRUSTRERET DRØM - nemlig at når vi opfatter vores livsførelse som problematisk, er det fordi, vi har en idé om, hvordan livet i stedet kunne se ud, og det er her energi- og motivationskilden til livsstilsændringer ligger gemt. Undersøgelsen fordrer et stort stykke papir, (helst en flipover) som lægen og klienten sammen kan se på. Undersøgelsen bygges op af 3 led: 1. Hvad er dine håb / drømme / ønsker / mål / visioner etc. (brug det ord, klienten har lettest ved at koble sig på) for dit fremtidige liv og helbred? Denne undersøgelse skal sprogliggøres helt konkret i detaljer og nedskrives i højre kolonne på papiret. 2. Lad klienten give et bud på, hvornår de nedskrevne konkrete ønsker i gunstigste fald kunne være opnået (f.eks. én måned / ½ år / 1 år / 3 år etc.). Dette tidspunkt (på dato) skrives under ønskerne i højre kolonne. Under denne dato tegnes nu en vandret streg helt ud til venstre side af papiret, hvor datoen for den nuværende undersøgelse finder sted. 3. Klienten instrueres nu: "Vi springer nu ud i fremtiden til den dato, som dit bud lød på før og forestiller os, at alle de ønskede ændringer ER OPNÅET. Sammen kikker vi nu herfra tilbage over tidslinien helt tilbage til tidspunktet for denne konsultation. Hvad får du øje på af afgørende indsatser, du har foretaget dig for at komme hertil, hvor alle ændringer ER OPNÅET?" Klientens bud herpå nedskrives på de pågældende tidspunkter på tidslinien. Dvs. lægen og klienten undersøger sammen "VEJEN HERTIL?" Ovenstående kan eksemplificeres som følgende med samme eksempel som tidligere: 13

EKSEMPLET TOVE: 1: Ønsker / håb / mål etc.: 1 Smertefri 2 Startet på studium 3 Regelmæssig motion 4 Kostomlægning 5 Fået en kæreste 2: Bud på tidspunkt for ovenstående: 1. september 2002 3: Cykle Cykle Planlægge 10 km./uge 2 x 10 km. mit nye pr. uge studium 600 gr. frugt Læse engelsk pr. dag Tage på svømme 1 x / uge ferie med ny ven Starte på Merkonom 3. maj 2002 1. juli 2002 1. sep. 2002 Som det kan ses af ovenstående skema udgør dette helt konkrete handleplaner, som klienten kan få med hjem på papiret, og som kan danne grundlag for, hvad de næste konsultationer kan dreje sig om. Dette kan evt. gøres endnu tydeligere ved at bede klienten udføre følgende "Hjemmeopgave": "Før indtil næste konsultation daglige observationer over henholdsvis stigninger og fald i smerterne, samt over hvad du foretog dig på de pågældende tidspunkter". Vigtige guidelines for disse kommende konsultationer er: 1. Anerkend ethvert positivt skridt, klienten har taget. Hvis klienten har fået hjemmeopgaver med at føre obs.-skema over stigninger og fald i lidelsen, der hører til disse. 2. Antyd aldrig en kritisk tone overfor klientens evt. "fiaskoer" med at holde handleplanerne, men vær nysgerrig og undersøgende over "hvad der spændte ben for klienten", eller dennes gode grunde til at have gjort noget andet. 3. Hør til klientens bud på sandsynligheden for at de kommende handleplaner bliver realiseret. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 14

I nærværende skrift er formålet at give lægen redskaber til: 1. At lægen inviterer klienten til at blive en aktiv og medansvarlig samarbejdspartner. 2. At lægen mere får funktion som konsulent eller forsker for klienten. 3. At lægen undersøger og systematiserer konkrete tiltag, klienten med fordel kunne tage mhp. at eliminere eller reducerer sine livsstilslidelser. 4. At lægen arbejder mere terapeutisk med klientens præmisser. Vigtigt er det at understrege, at nærværende skrift ikke peger på at undlade en medicinsk eller kirurgisk indsats overfor klientens livsstilslidelser, men er tænkt som et supplement hertil. Endvidere udgør skriftet ideer til en forebyggende indsats sammen med klienten mhp. at eliminerede eller reducerede livsstilslidelser ikke på ny invaderer klientens liv. 15

Forfatter: Cand. psych. Ole Nygaard fra WIOL i Risskov. Reference 1) Nygaard, Ole. AstraZeneca i Praksis nr. 14: Den inviterende samtale - til ændring af livsstil. Slutkommentarer. Ønsket om at medvirke til ændring af klienternes livsstil - og dermed deres livsstilssygdomme er et beundringsværdigt arbejde af alle professionelt involverede. Blivende ændringer i klienternes livsstil må nødvendigvis komme "indefra" og vil medvirke til stor påskønnelse for behandlerens livredende indsats. Hvad der i sidste instans får den enkelte klient til at ændre sin livsstil er individuel og umuligt at generalisere om, da "Forandring kender sin egen tid og sin egen vej", som den berømte norske psykiater, Tom Andersen fra Tromsø udtrykker det. Almindelig erfaring fortæller os, at ingen mennesker vokser af kritik, og at formaninger og bebrejdelser er dårlige og ineffektive motivationsskabere. Derimod har et oprigtig og respektfuldt ønske om uden fordomme at stille sig til rådighed for klienten, hvor behandleren dels søger at forstå og følge klienten og dels udfordrer klientens vante tankegange - med anerkendelsen af, at klienten har retten til at vælge sin kommende livsstil, den bedste chance for at klienten vælger at skifte kurs. 16