- så den kan passe 15 grise



Relaterede dokumenter
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Antal blandinger til fremtidens sohold

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Du passer soen og soen passer grisene

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

SENESTE NYT OM SOFODRING

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Soens produktion af råmælk og mælk

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Stil skarpt på poltene

Fodring af søer, gylte og polte

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Optimal fodring af soen før og efter faring

Korrekt fodring af polte

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

SEGES P/S seges.dk 1

GOD FARING OG GODT I GANG

Aktuelt nyt om foder

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Lysinnorm til diegivende søer

Det lugter lidt af gris

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

DLG's fodersortiment til søer

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Viden, værdi og samspil

Foderkurver til diegivende søer

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Viden, værdi og samspil

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Transkript:

Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014

Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende søer i farestald: Skabe grundlag for optimal produktion af råmælk 2-faset fodring i farestald (=3-faset fodring i soholdet) Diegivende søer: Præge soen til mobilisering af kropsreserver Maksimal ydelse i dieperiode til aktuel kuld Skabe bedste grundlag for næste reproduktionscyklus

Udviklingen i produktiviteten i danske sohold 2006-2012 + estimat for 2013 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011 2012 2012, 25% bedste 2013 (VSP + estimat) 2014 (VSP + estimat) 2015 (VSP + estimat) Lev.fødte/kuld, stk 13,6 14,0 14,1 14,2 14,5 14,8 15,1 15,8 (15,3) (15,5) (15,7) Frav./kuld, stk 11,7 12,1 12,1 12,2 12,4 12,7 13,1 14,0 (13,4) (13,6) (13,9) Dieg.-dage, antal 32 31 31 31 30 31 31 30 (31) (31) (31) Vægt v. frav., kg/stk 7,3 7,3 7,4 7,4 7,2 7,1 7,0 6,8 (6,9) (6,9) (6,8) Vægt frav./kuld, kg 85,4 88,3 89,5 90,3 88,0 90,2 91,7 95,2 (92,5) (93,8) (94,5) Kuld pr. årsso 2,23 2,25 2,24 2,25 2,26 2,26 2,26 2,31 (2,26) (2,26) (2,26) Frav. grise/årsso, stk 26,0 27,3 27,2 27,5 28,1 28,8 29,6 32,0 (30,2) (30,8) (31,4) Vægt frav./årsso 190,4 198,7 200,6 203,1 199,0 203,8 207,2 219,9 209,0 (212,1) (213,6) Kilde: Notat nr. 1314, VSP juni 2013 Landsgennemsnit og VSP prognose 2012-2015 dec. 2013 + estimat

Værdi af somælk skærpet krav til mælkeydelse i farestalden Somælkens næringsindhold i hovedtræk: ca. 1,95 FEsv pr. kg tørstof tørstofindhold i somælk 22-26% i det første døgn efter faring typisk på mellem 16-19% i resterende del af dieperioden ca. 0.35 FEsv pr. kg somælk basis 18% tørstof i somælken Tilvækst og fodereffektivitet hos pattegrise i dieperioden vejledende: 1,40 FEsv pr. kg tilvækst 4 liter somælk med 18% tørstof giver 1 kg tilvækst i kuldet Krav til den diegivende so: 4 liter somælk mere pr. kuld pr. år de næste 3 år for at bevare fravænningsvægten uændret

Derfor fodring med skærpet fokus på farestald

Huldvurdering absolut minimum 3 gange i løbet af cyklus Ved fravænning, I midtdrægtighed, Ved faring Søer i konstant huld performer bedst dvs. tilstræb samme huld uanset hvor i cyklus soen er

Farestalden Højdrægtig og nydiende so og decideret diegivende søer

Aminosyrenormer til diegivende søer Anført i g ford./fesv Diegivende søer Normgrundlag Norm April 2012 Norm April 2013 Forudsat dgl. foderoptagelse >6,0 FEso/dag i gns./dag i hele dieperioden <6,0 FEso/dag i gns./dag i hele dieperiode Min. 7,0 FEso/dag i gns./dag fra dag 12-28 og op til 14 pattegrise/kuld ***) Lysin 6,0 100 6,48 100 6,6 100 Methionin 1,9 32 2,05 32 2,1 32 Meth. + cystin 3,6 60 3,89 60 4,0 60 Treonin 3,9 65 4,21 65 4,3 65 Tryptofan 1,2 20 1,30 20 1,3 20 Isoleucin 4,2 70 4,54 70 3,7 56 Leucin 7,0 117 7,56 117 7,6 115 Histidin 2,5 42 2,70 42 2,6 39 Phenylalanin 3,6 60 3,89 60 3,6 55 Phenylalanin + tyrosin 7,0 117 7,56 117 7,5 113 Valin 5,0 83 5,40 83 5,0 76 Råprotein, min. 110 110 110 Råprotein, max. - - - Calcium, g/feso, *) 7,5 7,5 7,5 Totalfosfor, vejl. min., g/feso, **) 4,4 4,4 4,4 Ford. fosfor, g/feso 2,7 2,7 2,7 *) Forudsat at der er tilsat phytase. **) Forudsat at der er tilsat 200% phytase. ***) Kun hvis en stor del af søerne ikke kan opnå foderstyrken, så anbefales det at øge aminosyre- og proteintildelingen med + 5-10% af normen

Aminosyrenormer til søer - udviklingen Stadig stigende kuldstørrelser Mere målrettede normer til diegivende søer Næringsstofbehov hos drægtige søer er uændrede Næringsstofbehov hos golde søer og bedækkende orner er uændrede Vi har ikke længere noget, der minder om en énhedsnorm til soholdet Behovet hos nydiende søer samt i løbeafdelingen (golde søer + evt. bedækkende orner) ligger lige midt mellem norm til drægtige og diegivende søer højdrægtige og nydiende søer bør fodres med overgangsfoder med reduceret indhold af råprotein set i forhold til diefoderet 3-faset fodring i soholdet er derfor nu mere oplagt end nogensinde

3-faset fodring i soholdet - hvad siger VSP-forsøg

3 fodertyper til fremtidens sohold Kilde: VSP Fodringsseminar April 2010

2-faset fodring af diegivende søer Foderoptagelse i farestald og vægttab Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007

2-faset fodring af diegivende søer Kuldresultater Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007

2-faset fodring af diegivende søer Reproduktionsresultater Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007

Hvordan fordeler foderet sig egentlig i soholdet inklusive polte fra 30 kg? - Eksempler Fodertype Fodernavn - blot eksempler g ford. lysin/fe.. 2-faset i soholdet Relativ fordeling 2-faset i soholdet 2-faset i soholdet 3-faset i soholdet Polte 30-60 kg Svine Grov-Start 8,3 3,5% 3,5% 3,5% 3,5% Polte 60-100 kg Polte Grov-Medio 6,6 5,3% 5,3% 5,3% 5,3% Polte 100-130 kg Polte Grov-Slut 3,4 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% Overgangsfoder So G-Prelak 5,0 30,3% 59,2% - 26,8% Diegivningsfoder So Grov-Die 6,6 56,4% 27,5% 56,4% - Diegivningsfoder So G-Starlak 6,6 - - - 27,5% Drægtighedsfoder So Grov-Drægtig 3,3 - - 30,3% 32,4% Se næste planche for den relative foderomkostning og det relative kvælstof- og fosfor-input for de 4 viste foderstrategier for soholdet

Foderomkostninger estimat for sæson 2013/2014 pr. 08.01.14 samt kvælstofog fosfor-input v. forskellige foderstrategier i soholdet 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 2-faset m. dieg. i løbe og 5,0 i drægt. 2-faset m. 5,0 i løbe-/drægtighed 2-faset trad. (65%die.+35%dr.) 3-faset (37,4%dr.30,9%overg.31,7%die) Foderomkostning *) Kvælstof-input *) Fosfor-input *) *) inklusive polte fra 30 kg, 25% 1. lægs, 10% omløbere og 2,3 kuld/årsso

Fordele ved 3-faset fodring i soholdet Tilpasset og målrettet foder til de respektive faser i soens cyklus Minimum samme produktionsresultater Reduktion af proteinbelastningen af højdrægtig og nydiende so Reduktion i uspecifik diarré-frekvens, reduktion i medicin-behov Meget interessant forbedring af foderomkostningen Tydeligt forbedret kvælstof- og fosforbalance i soholdet vist på input hvis målt på output, så betydeligt større reduktion Forudsætning: Der skal investeres i 1 ekstra foderstreng i farestald og måske investeres i 1 ekstra fodersilo begge investeringer med meget lang levetid, ELLER Der kan praktiseres mere manuelle løsninger. F.eks. minimumstildeling på foderanlæg dag 1-3 af diegivningsfoder toppet op med drægtighedsfoder BEMÆRK:!!!!!!!! 2-faset foderstrategier med ekstra til drægtige søer og løbeafdeling giver meget høj foderomkostning Dvs. at foderstrategier med 5,0 g ford. lysin/feso til drægtige søer og med diegivningsfoder til løbeafdeling er meget dyre foderstrategier for soholdet Læg dertil at udledning af næringsstoffer fra sådanne foderstrategier er markant højere end ved 3-faset foderstrategi

Farestalden - mælkeproduktion

Soens daglige mælkeydelse = en konsekvens af antal pattegrise i kuldet

Antal pattegrise i kuldet - sætter niveauet for soens samlede mælkeydelse

Ren fodring hvilken mælkeydelse præsterer soen, hvis den fodres for svagt

Hvor meget mobiliserer en diegivende so fra kropsreserverne

Ren fodring hvilken mælkeydelse præsterer soen, hvis den fodres optimalt

Hvor meget ekstra mælkeydelse vil ekstra aminosyre give grundlag for

Uden mobilisering fra kropsreserver kan den diegivende so ikke yde tilstrækkeligt mælk

Foderstyrke til diegivende søer en konstant opgave hele vejen frem til fravænning

Se uddelt Guideline Foderstyrke i Farestald Fokuspunkter fra 0-2 dage efter faring: lad soen komme i gang Indtil 7 dage: lad nu være med at have for travlt, fodertildeling lineært stigende, soen skal opleve stimuli til mobilisering Fra dag 7 og følgende 14 dage: følge tæt op med fodring i øjenhøjde på den enkelte so. Presse uden at fodre i stå. Fra dag 21/23 til fravænning: plateau er nået, følge tæt op for at vedligeholde og evt. udbygge foderoptag, men check efter på udbytte for stadig stigende fodertildeling

Foderoptagelse i farestalden et overblik Fravænning 1. lægs 2. Lægs og ældre Minimum Ambition 1 Ambition 2 Minimum Ambition 1 Ambition 2 Foderoptagelse, FEso i alt v. 21 dage 119 127 130 119 136 141 v. 28 dage 172 184 193 172 200 213 v. 35 dage 226 240 263 226 264 294 Foderoptagelse, FEso/so/dag, gns. af alle dage fra faring til fravænning v. 21 dage 5,68 6,03 6,21 5,68 6,50 6,71 v. 28 dage 6,16 6,56 6,91 6,16 7,16 7,62 v. 35 dage 6,45 6,87 7,51 6,45 7,55 8,39 Foderoptagelse, FEso/so/dag, gns. af perioden fra 12-28 dage efter faring v. 21 dage 6,74 7,24 7,56 6,74 8,09 8,43 v. 28 dage 7,09 7,60 8,14 7,09 8,51 9,22 v. 35 dage 7,09 7,60 8,14 7,09 8,51 9,22

Opsamling Gode muligheder for at påvirke soens maksimale potentiale stigende kuldstørrelse skaber presset for at være skarp i opfølgning Fokuspunkter: søg mulighed for at reducere proteinbelastning af højdrægtig og nydiende so indtil minimum 3 dage efter faring Undgå at fodre for stærk i 1. uge efter faring soen skal mobilisere af kropsreserverne Dernæst vær skarp på opfølgning på foderoptagelse fra 2. uge og resten af dieperioden Kan du spare foder eller skal du foretage en omlægning i foderstrategien til mere målrettet fokus. Brug værktøjerne til at afdække om fodertildelingen er optimal

Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål? Faglig rådgivning og sparring: Erik Dam Jensen: mobil: 2373 1704, mail: edj@hedegaard-agro.dk Anders Brosbøl: mobil: 2550 2307, mail: abr@hedegaard-agro.dk