^^fi^r^ >^..^ Saj. s'.vi?

1.'^ ** ^^f^r^ >^..^ Saj s'.v?

I o

åw^m' \^ o o Q @ ^»'."'Q -^l^ 'O.o o; o. '»""o Ut Hh ^1 l! -EN KJø:6ÉNHfVNSl KØBMANDf GDQMSHISTORIE OFEEGNELSER I LUISBRAMSEN/ mcvrg AFjujLus clmjsen oo bfeueos

MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPI'kJ^IST. XXVI EN KJØBENHAVNSK KØBMANDS UNGDOMSHISTORIE OPTEGNELSER AF LUIS BRAMSEN 1819-44 GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG. KØBENHAVN 1917

mf^rmk 'MmM KJØÉEKHfVNS KØBMANDS GPQMSHISTORIE OPTEGNELSER luisbkamsen/ TjTTlTrTlTtT UDGIVNE AFJULIUS CIATJSEBTOO BFRJRIST

TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANOKJGRS BOOTRYKKBRI KØBENHAVN

INDLEDNING DENNE Bog, der fortæller Lus Ernst Bramsens Ungdomshstore, har særlg sn Interesse ved at den lærer os en dansk ung Mand at kende, der med ukuelg Energ og uforknyt Stræbsomhed søger at vnde frem Lvet og benytte sn frske Ungdom paa bedste Maade, samtdg med at den fører en Række Blleder frem for os af kjøbenhavnske Forhold og Personlgheder fra Grænseaarene mellem Frederk den Sjettes og Chrstan den Ottendes Td. Da han, som man vl se, med brstede Forhaabnnger vender tlbage fra den spanske Cuba, hvor han har forandret st Fornavn Ludvg tl Lus, og fra New York, hvor han kort før har gftet sg, er hans Energ kke brudt og hans Mod kke kuet. Dette vl man dog kke faa Lejlghed tl at erfare gennem dette Afsnt af hans efterladte Memorer, der kke følger ham vdere paa hans Vej gennem Lvet end tl Hjemkomsten 1844. Memorernes Fortsættelse fører ham ldt for tæt op tl vor Td, berører Forhold, der endnu fortæller om Per- næppe helt tlhører Hstoren, og soner og dsses Slægtnnge, der hører vor Td tl. Da Lus Bramsen, der var født den 30. Aprl 1819, kom hjem omtrent samtdgt med at han havde afsluttet de første 25 Aar af st Lv, var det hans første Opgave at udvde den hans Optegnelser saa meget omtalte Import af Havana-Cgarer. Hans Arbejde lykkedes, og de forskellge Udsalg Kjøbenhavn af Bramsens

II Havana-Cgarer" blev høj Grad populære velhavende Kredse og vl endnu huskes af gamle Kendere af ægte Havana-Tobak. Forretnngen kom snart tl at betale sg og satte ham Stand tl at leve uden økonomske Sorger, men kunde dog langt fra udfylde hele den vrksomme Mands Td. Han søgte sg derfor Beskæftgelse bl. a. ved Undervsnng Sprog, sær Engelsk, og blandt hans Elever var den bekendte Paprfabrkant Mchael Drewsen, som dengang boede paa Strandmøllen, og som Bramsen kendte fra Dreng gennem sn Morbroder, Beutner, der var Drewsens Svoger. Denne Sprogundervsnng gav Anlednng tl, at Bramsen blev ansat som fast Forretnngsfører for Frmaet Drewsen & Sønner, der ndehavde den eneste Paprfabrkaton herhjemme af nogen Betydnng. Denne Stllng varetog han 15 Aar, først alene og fra 1848 sammen med sn Ungdomsven Sgvard Blom, med hvem han dette Aar gk Kompagn under Frmaet Bramsen & Blom^. I 1846 løste Bramsen Borgerskab som Grosserer Kjøbenhavn. I 1854 overtog Bramsen & Blom" Agenturet for det ansete engelske Brand- og Lvsforskrngs-Selskab Northern", en Vrksomhed som hurtgt fk et betydelgt Omfang og som blev drevet sdeordnet med Cgarforretnngen og den merkantle Ledelse af Drewsen & Sønner". Denne ophørte mdlertd 1862, og det følgende Aar opløstes Frmaet Bramsen & Blom", saaledes at Blom beholdt Northern"s Agentur. Fra dette Tdspunkt er Bramsens Forretnngslv saa at sge udelukkende hellget Forskrngs-Vrksomhed og da sær Brandforskrng; og det er da ogsaa paa dette Omraade, at hans Lv har sat sg varge Spor. Med stor Kraft havde han alt længe bekæmpet det bestaaende Forskrngs-Monopol; og da dette endelg ved Frederk den Syvendes Død blev ophævet, stftede han strax 1864: Nye danske Brandforskrngs-Selskab'', hvs Drektør han var tl sn Død den 2. Jul 1886. Med Hensyn tl dette Selskabs Stftelse og Udvklng henvses tl Fest-

III skrftet om dets Hstore, der blev udgvet 1914 Anlednng af dets SOaarge Bestaaen. Det blev stftet Krgens Td under vanskelge og beskedne Forhold, men ved Bramsens Sagkundskab og Energ lykkedes det Selskabet Aarenes Løb at naa frem tl en Indog Udland anset Stllng. Det har erobret en Plads for dansk Foretagsomhed paa det nternatonale Brandforskrngsmarked", været en Deltager det fredelge Fremskrdtsarbejde og en Faktor den betydelge økonomske Udvklng, der har betegnet Landets Hstore den Perode det har bestaaet". Las Bramsen blev sardnsk Konsul 1859 og talensk Konsul 1861, men allerede December s. A. søgte han sn Afsked fra dsse Hverv og blev samtdg udnævnt tl Consul honorare. Lus Bramsen var en smuk og meget lvlg Mand, hvlket jo ogsaa fremgaar af hans Ungdomshstore. Han var meget selskabelgt anlagt og førte et stort og gæstfrt Hus, hvlket Musk spllede en stor Rolle; selv havde han en god Tenorstemme, og det faldt ham let fra Haanden at skrve en køn eller en gemytlg Vse, og at forme sne Breve paa Vers, hvlket hyppgt gver sg Udslag hans Memorer. løvrgt skal om hans Hjem sær paa den store Vlla Tharand" paa Kastanevej henvses tl hans næstældste Søn, afd. Gehemeetatsraad Ludvg Bramsens Barndomserndrnger Mt Hjem«, udg. af Natonaltdende 1911. De her meddelte efterladte Optegnelser er velvllgt overladte Udgverne af Lus Bramsens Børn, af hvlke v har at takke Assurandøren Aage Bramsen og Dr. Alfred Bramsen for deres udmærkede Bstand. Det forelggende Manuskrpt bestaar af 24 Kollegehæfter 4 o. Af dsse er kun de første 10 benyttet og det saaledes, at kun det første Afsnt, der handler om hans Barndom og Ungdom Kjøbenhavn, er en næsten nøjagtg Gengvelse af Manuskrptet. Senere, da han begver sg ud den vde Verden, følger v ham kke helt gennem

IV hans, undertden noget vdt spundne, Fortællenaade, men afkorter paa sne Steder Beskrvelserne af hans lange Rejse paa Sejlskbet over Atlanterhavet og af hans Lv paa Cuba, hvor han øjensynlg tl Tder plages af Hjemve og Kedsomhed. Det sdste Afsnt, sær dets Slutnng, er ret stærkt bearbejdet, dels ford det tdt mangler almndelg Interesse, dels ford det omhandler ganske prvate Begvenheder. De mange Breve tl Venner og Bekendte Hjemmet o. a. St., som er ndførte Manuskrptet, er benyttede uden at være meddelte, og hans mange Vennedgte er udeladte. De personalhstorske Noter om Famlerne Good, Garrgues o. fl. skyldes for en Del cand. theol. A. W. Goods og Drektør H. Garrgues' Velvlle. Udg.

MINE TIDLIGSTE ERINDRINGER. Mne tdlgste Erndrnger skrve sg fra Aaret 1825 og Ejendommen Llle Krkestræde Nr. 100, 1. Sal, hvor jeg er født den 30. Aprl 1819 og døbt St. Petr Krke 5. September s. A., den yngste af 8 Børn. Mne Forældre vare Ludvg Ernst Bramsen, Justtsraad og Contorchef det Slesvg- Holsten - Lauenborgske Brandforskrngs- Contor, mn Moder var Mare Chrstna fød Beut- Mne Sødskende vare Louse Ernestne født ner,^) d. 22. August 1806, Lorentz Bertelsen født d. 22. Januar 1808, Mare Cathrne født d. 15. August 1809, (hun kaldtes dengang og altd sden Mkke"),2) Georgne Nkolne født d. 7. Januar 1811, Vlhelmne født d. 16. Marts 1813, Ida født d. 26. Februar 1815, Peter Adolph Felberg født d. 11. November 1816. Denne Broder døde den 23. Jul 1) Justtsraad Ludvg Ernst Bramsen (1777 1828) var Søn af Smon Nkola Bramsen (1731 1805), som 1760 kom tl Kbhvn. fra Holsten og fk Borgerskab som Dugmager, og Hustru Anne Mare Hencke (1742 1823), Enke efter Otto Henrch Schubarth, der tlbragte sne sdste Leveaar hos Sønnen, Justtsraad L. E. Bramsen. Denne var foruden Kontorchef Hertugdømmernes Brandforskrng ogsaa Revsor fra 1815 tl 1828 det kbhvnske Brandassurance- Kompagn. Han blev gft 1805 med Mare Chrstne Beutner (1776 1863), Datter af en tyskfødt Dugmager Johan Georg Beutner (1741 1804). Hun døde Huset hos sn Søn, Forf. af dsse Memorer. 2) Mare Cathrne (Mkke) Bramsen (1809 92) gft 1831 med Krgsassessor, Dstrktskrurg Skve Frederk Vlhelm Tetens (1810 38).

1853 som Læge Udøvelsen af st Kald som Dstrktslæge under Cholera-Epdemen og blev begravet paa Sø-Etatens Krkegaard, hvor en Kreds af Læger satte ham et smukt Mnde. Han havde gjort Tjeneste Krgen 1848 som Overlæge ved Herregaards-Skytterne. Han var mn Legekammerat de første Barndomsaar, som v tlbragte sammen den nævnte Ejendom Llle Krkestræde. Huset er kke stort og Gaardspladsen endnu mndre, begrændset af et stort Pakhus, der hører tl Ejendommen og som gjør Gaardspladsen som Porten mørk, naar denne er lukket tl Gaden, og det var den dengang altd. Desuagtet troede v Drenge, v to Brødre og to Kammerater, Høker Bentzens Drenge fra Stuen, os blandt de Begunstgede, naar v kunde lege denne Gaard, der med sn Post og st Vandhul, den mdt Gaarden løbende smalle Rendesten fra nævnte Vandhul, den af fyldte Smørtønder halvt opfyldte Port, under hvs Loft altd fandtes ophængt et stort Oplag af Spegepølser og Sknker, forekom os at være den herlgste Tumleplads, hvs Tltræknngskraft kke forrngedes ved Adgang tl de dybe Kjældere med et tllokkende Sand -Oplag og tl de altd aabne Pakhuslofter med Oplag af Gryn og Ærter osv., de sdste store Foderkster, hvor man prægtgt kunde gjemme sg Ærterne. I Kjælderen lge for Porten tllodes det Amagertorvs prvlgerede Sælgekjællnger, der var Høkerens gode Kunder, om Aftenen at hensætte deres betydelge Beholdnnger af Æbler, Pærer og Blommer; og mangen

god Pære hentede v os derfra, altd under Anførsel af Bentzens Drenge. Jeg har senere trøstet mg med, at denne Skat har været taget med Vedkommendes Beregnng som en bllg Pakhusleje, de nok kunde taale. Vore Glæder denne mageløse Gaard forstyrredes kun, naar v af Husets Værtnde, som boede paa 3. Sal, naar Støjen var bleven altfor slem, fra Vnduet formanedes tl Rolghed, hvlket da gjerne var tl Sgnalet at mn Moder afbrød Legen og mndede os om alvorlgere Forretnnger. Jeg har beskrevet Gaardspladsen for at gve en Ide om den Tds beskedne Fordrnger, og af vor Beboelses Indretnng vl man faa et lgesaa beskedent Indtryk. Den er dog vst den Td bleven betragtet som en 1. Klasses Bolg, og jeg ansaa den næsten for herskabelg, formodentlg mest ford jeg ntet andet havde set. Der var sær en Sal paa 3 Fag, som adsklte Daglgstuen fra mn Faders Værelse, hver paa et bredt Fag. Denne Sal var lgefrem mn Skræk, naar det var mørkt, og skulde jeg gaa over den Mørke fra tl Daglgstuen mn Faders Værelse eller omvendt, syntes den aldrg at vlle faa Ende, hvorfor jeg da ogsaa Reglen tl mn egen Opmuntrng og Berolgelse brugte det bekjendte Mddel at synge højt. Man behøver blot fra Gaden at se op tl Vnduerne for at forvsse sg om, at Salen" det Højeste kan asprere tl at være et ganske almndelgt Værelse. Foruden dsse tre Værelser tl Gaden havde mn Faders Moder det tlsvarende over Porten, og paa den an-

den Sde af Trappen var der en Entré, der dog benyttedes tl Sovekammer, hvormod Indgangen fra Trappen var gjennem Salen. Gjennem Entreen kom man tl den sædvanlge Hjørnestue, der ogsaa benyttedes Sovekammer. tl Værelset over Gangen bag mn Faders benyttedes som anført tl Sovekammer for mn Faders Moder, som levede nogle faa Aar hos os mn Barndom, men ved hendes Død blev det benyttet tl Sovekammer af Søstrene. Mn Søster Ida^) var fra Barn af Huset hos mn Mormor, gamle Fru Beutnery der havde 2'^^ ugfte Døttre hjemme, Tanterne", som de kaldtes af os Børn, Sophe og Lovse, Hvorledes v egentlg fk Plads, Fader og Moder, 3 Drenge og 4 Pgebørn, veed jeg kke saa nøje, men v flk Plads. Tjenestepgen, th mn Moder havde kun een, sov paa Kvsten. Mn Fader var en lang, mager Mand, enten var han blond, eller allerede paa den Td graahaaret; jeg kan se Lgheden hos flere af mne Sødskende og tldels ogsaa hos mn ældste Søn Julus.^) Mn Fader gk kke tdlgt ud om Morgenen, v saa ham altsaa nden v gk tl Skolen. Men Børnenes Skolegang fordrede en anden Spsetd end hans, og derfor spste han alene omtrent Kl. 4. Jeg erndrer ofte at have overværet dette Maaltd; jeg gk som Llle formodentlg kke om Eftermddagen Skole, og da faldt der altd gjerne ldt af, under alle Omstændgheder af det Æble eller den Pære, 1) Ida Bramsen (1815 1900) blev 1843 gft med Justtsraad, Statsgældskasserer og Kasserer ved Lvrente- og Forsørgelsesanstalten Peter Klen (død 1859). Gamle Fru Mare Beutner var en Bondepge fra Greve Sogn ved Køge. 2) Fhv. Sparekassedrektør Julus Bramsen, født 1845.

som gjerne udgjorde hans Dessert. Efter at have spst gk han paa st Værelse og tog mg da som oftest med sg. Han var Tobaksryger, Cgarer kjendte man kun ldt dengang, og han fk sg ogsaa en Mddagssøvn, og jeg da kke saa sjældent ogsaa. Jeg husker godt mn Forskrækkelse ved at vaagne op alene det mørke Værelse, hvorfra jeg nu skulde fnde Vejen over den uendelge Sal tl Daglgstuen. Den sdste Udvej var da at vræle, ndtl man kom mg tl Hjælp. Jeg troer nok jeg tør sge, at mn Fader gk ud Reglen hver Aften og formodentlg hver Aften Klubben Det venskabelge Selskab", hvor han nok havde st Part, uagtet han vst kke var nogen stor eller passoneret Kortenspller. Denne Klub havde altd Sommerlokale, hvor der naturlgvs efter den Tds Skk og saa Henseende bedre Smag fandtes en Keglebane, som blev meget benyttet. Det første Sommerlokale, jeg mndes, var den første Runddel af Frederksberg Allé tlhøjre. Stedet ejedes senere af den gamle Conferentsraad Rothe. Det næste og sdste Sommerlokale, som jeg har Bekjendtskab tl, var lge overfor og tlhørte daværende Læge og Conferentsraad Brands, det var en meget stor Ejendom, som vendte ud tl Vesterbro. Tl dsse Haver tog Fader ofte os to yngste Drenge med sg om Eftermddagen, hvor v da traf andre Medlemmers Børn, med hvem v uforstyrret legede den store Have. V fk altd et eller andet at leve af og gk saa tdlgt hjem, at v kunde gaa alene. Der var ogsaa Lejlgheder,

hvor de ældre Sødskende kom med, saaledes sang Tyrolerne flere Gange for Medlemmernes Damer. Mn Moder var dog neppe med, hun var nu engang kke ndrettet derpaa, og naar hun sden, da jeg blev ældre, mange Gange har sagt mg, at det altd var hendes egen Skyld, naar hun kke var med og bjev sddende hjemme, saa undskylder det naturlgvs mn Fader meget; men jeg har dog godt kunnet ndse, at det hos mn Moder var mndre Tlbøjelghed end Nødvendghed, der holdt hende hjemme. At hun maatte ndrette sg som hun gjorde, naar hun vlde have Alt skulde gaa, som det gk. Men den Glæde v Drenge havde af Klubbens Sommerlejlghed, fk Pgebørnene af dens Vnterlejlghed. Klubben gav nemlg baade Concerter og Baller, og saadanne Assembleer bleve besøgte af det bedste Selskab. Det var dengang langtfra saa almndelgt som nu, at man gav Bal st eget Hjem, hvormod dsse Klubballer bleve et Rendez-vous for de med hnanden bekjendte Medlemmers Famler. Men da mn Moder kke var bedre ndrettet paa at tage paa Bal end paa anden Udflugt, saa var det almndelgvs under Fru Kjellerups Auspcer, at dette kunde lade sg gjøre. Hun var selv vel tldels endnu dandsende og bragte sn ældste DslUqv Jule med, som senere blev mn Broder Lorentz's Hustru.^) Jeg selv erndrer meget vel fra Orchestret at have overværet en Maskerade Det venskabelge Selskab," hvor 1) cand. med., Tandlæge Lorenz Bertelsen-Bramsen (1808 80), gft med Jule Kjellerup (1813 98), Datter af Mægler Danel Kjellerup og Engel Dorothea Esmann.

mne ældre Sødskende vare Deltagere. Det var paa Nytorv Bryggergaarden med Udkjørsel tl Nygade. Men ogsaa som Medlem og Medvrkende Borups Selskab" forskaffede Fader os mangen Glæde.) Der var næsten hver 14. Dag (hver anden Onsdag) dramatske Forestllnger. Det første Sted jeg mndes var St. Kongensgade Nr. 40 A, hos en Snedkermester Rosenløv, det andet paa Kongens Nytorv, Gaarden ved Sden af Thotts Palas. Og det var slet kke nogen slet Comede man spllede. Derom er nok Alle enge. Jeg har set gamle Wehe, Fader tl de senere kongelge Skuespllere, hans Hustru, Mægler Hoskjær, llle Mægler Jrgensen, den lange Captajn Clausen og mange andre gode Dlettanter, men det kunde ogsaa hændes, at man ved en eller anden Lejlghed fk Assstance fra det kongelge Theater. Orchestret bestod ogsaa, det mndste hovedsagelg, af Selskabets egne Medlemmer. Jeg troer mne Sødskende kom den Anlednng meget sjældent det kgl. Theater, og jeg var vst bleven 12 Aar nden jeg havde været ndenfor dets Døre. Første Gang jeg var der, saa jeg fra Justtsraad Olsens Loge Recensenten og Dyret", anden Gang var det Tante Sophe, der trakterede mn Broder Peter og mg med Røverborgen" fra Parterret, som dengang var udelukkende for Staaende og kostede 3 ^. Derefter gk adskllge Aar uden at jeg kom andre Steder end paa Prces Morskabstheater, hvor 1) Borups Selskab er stftet 1780, dets egentlge Navn var Det dramatsklterære Selskab«, se om dette Museum«1892 II, S. 341 fl.

8 jeg kke saa sjældent havde fr Adgang gjennem Apotheker Møllers Søn paa Vesterbro, og staaer dsse Forestllnger som noget af det Dejlgste for mn Erndrng. Jeg mndes ogsaa fra mn tdlgste Ungdom, at Fader havde en eller anden Interesse en Ejendom Lyngbye, et Kattuntrykker, som blev drevet af en Schlesner, Ogsaa dér kom v ud, og jeg troer at v boede derude engang en Sommer. Idet Hele tør vort Lv vst neppe kaldes fattgt paa Fornøjelser, sær efter den Tds Begreber, og om end mn Fader var stræng Valget af den Omgang han tllod os Børn, navnlg da mne Søstre, saa bødedes der paa Strængheden ved andre Indrømmelser, og jeg troer ogsaa, at han stundom blev narret ldt, og at mn Moder da var ldt med Ledtog. Os Drenge kunde han nu kke solere; vor eneste Omgang de tdlgste Dage var med Høker Bentzens Børn Stuen. Mandens Fader havde været Høker paa Stedet før ham og hed Jacob Bentzeny et Navn, der uforandret var bleven ved Butkken og var gaaet over paa Sønnen Nels Chrstan Bentzen, Der levede ogsaa nogle gyselge Hstorer om samme Forfader Jacoby der skulde have været hjemfalden tl Slaveret, men kjøbt sg fr, uden dog at kunne slppe for etsteds sn Butk at have den graa Unform ophængt og at møde den een Gang om Aaret paa Raadhuset. Hans Forbrydelse sattes Forbndelse med det elastske Begreb Krgens Td", som man dengang meget ofte hørte omtale. Jeg troer kke at der

var det allerrngeste sandfærdge den hele Fortællng. Manden var en smpel Bondemand, men Konen en rgtg pæn, næsten smuk. Matrone, som var meget tunghør, men passede sn Butk med et Par Pger og en Karl og havde en stor Handel, Særdeleshed med dem, der besøgte det nærlggende Amagertorv, Stranden og Slagteboderne. Der var kun 3 Børn, alle Drenge, af hvlke de to vare lge aldrende med mn Broder og mg. V 4 forstærkedes jævnlgen med deres 2 Fættere fra Broen", nemlg Vesterbro, hvor Morbroer Staunngy Slagtermester, boede. Den omtalte llle Gaard var da vor uendelge Tumleplads, men var det blevet mørkt en Vnteraften med Sne, kunde det hændes, at Legepladsen blev forlagt tl Slotspladsen og det nærlggende Torv. Slæden blev da practseret ud af et Kjældervndue, den eneste Maade, hvorpaa det uset og uhndret kunde lade sg gjøre. Jeg maa her, som Mærkelghed ogsaa for den Td, fremhæve den Ejendommelghed ved vor Bolg Llle Krkestræde, at Porten tl Huset bestandgt holdtes lukket og laaset, ford den, som anført, tjente tl Oplagssted for Høkerens Fedevarer. Naar man altsaa kke, som om Natten, vlde rnge paa Porten, hvlket aldrg skete, saa var der kun Adgang tl og fra Huset gjennem Høkerbutkken. Enhver Besøgende maatte altsaa komme og gaa gjennem Butkken, langs med Kjøbernes Række udenfor Dsken, gjennem den tlstødende Skjænkestue, der tllge var Høkerens Contor, og derfra gjennem den mørke af Smør, Pølser og Sknker opfyldte

10 Port ad Hovedtrappen tl Etagerne. Man veed kke om man mest skal beundre Høkeren, Beboerne eller de Besøgende, som fandt sg dette Apparat; men man var gaaet nd derpaa og synes at have befundet sg meget vel derved. Der boede dog, foruden Høkeren, endnu 3 Famler Huset, nemlg en vrkelg Oberst Clausen af Artlleret, Værtnden, en tdlgere Koffardkaptajn Schow med Kone og Datter, og saa v. Efterhaanden som Brødrene og Søstrene voxede tl, kom der kke saa faa tl os, men alle maatte de kjønt gjennem Butkken. Mn Broder 1) maa omtrent være bleven Student ved den Td fra Borgerdydskolen, og jeg erndrer flere af hans Bekjendte. V havde ogsaa, een Gang det mndste, et Bal, og jeg mndes ogsaa et for mg storartet Juletræ med Gevnster for de Besøgende, hvor jeg selv med en Trompet for Munden foretog Numrenes Udtræknng. Der var hos Høkeren et Factotum af en Karl, som kaldtes yylange Chrstan'', formodentlg Modsætnng tl Høkerens Søn, der ogsaa hed Chrstan; og lange Chrstan spllede Voln. Jeg erndrer, at man var overmaade glad ved en mprovseret Dands tl hans Spl. Der er ntet Spørgsmaal om at alt dette for mg har staaet et ganske andet Lys, end jeg nu vlde se det, men det er ogsaa et Spørgsmaal, om man dog kke dengang morede sg lge saa 1) Peter Adolph Fellberg Bramsen (1816 53) blev cand. med. 1841, Læge ved Gyldenholm 1843 og Klosterlægc ved Gsselfeld 1849. I Krgen 1848 var han Læge ved Herregaardsskytterne og senere Overlæge ved Lasarettet Frederca. 1851 blev han Reservekrurg ved Almndelg Hosptal. Han døde 1853 under Kolera-Epdemen. Han blev gft 1843 med Engel Kjellerup (1819-1901), Datter af Mægler Danel Kjellerup og hans anden Hustru, Cecle Vlhelmne Iversen.

11 godt som nu med de langt større og kostbarere Tlberedelser. Forældrenes Plageaander bestode fornemmelg mn Faders Famle. Han havde en Søster gft med Skrædder Møller; hun hed Susanne og førte sg meget knejsende, skjøndt hun var halt.^) Dsse Folk kunde aldrg komme ud af det, ford de kke kunde sætte Tærng efter Nærng og ford Manden holdt mere af Keglebanen end af Værkstedet. Det var derfor kke alene tl Flyttedag, at det kneb, hvor da Fader maatte punge ud, men tl daglgdags, hvor de overhængte Moder. Mn Fader havde ogsaa en Broder Ferdnand, som heldgvs var forbleven ugft.2) Han var oprndelg Skomager og naturlgvs en god Skomager, da han baade var fngernem og begavet alle Henseender, men han blev kke ved sn Læst, hvormod han ved sne selskabelge Talenter, st Lune og sn Munterhed efterhaanden blev et nødvendgt Rekvst ved enhver munter Sammenkomst en vs Klasse naturlgvs. Men han var selvfølgelg altd paa Knæerne, og da han kke kunde komme tl Fader, gk han tl Moder. En anden Faster eller Halvfaster Helene blev gft med en Mægler Buchy^) der skal have været en fortræffelg Forretnng, som han forsømte, ndtl Famlen kun subssterede ved den overordent- 1) Susanne Chrstne Bramsen (født 1778) blev 1825 gft med Skrædermester J. C. Møller. ^) Chrstan Ferdnand Bramsen født 1780, tog Borgerskab som Skomager 1802. Han er en af de Davdsens,,Det gamle Kongens Kjøbenhavn" omtalte Orgnaler. Han døde Vartov. Han var kke ugft, men blev 1809 vet tl en Færgemands Datter, Anne Mare Arthmann (1784 1812). S) Rmelgvs Magdalene Mare Bramsen ("død 1841) der blev gft med Mægler, Leutenant Cordt Andreas Buch (død 1845).

12 lg respektable kvndelge Dels Bestræbelser. Hans Enke stftede Døttreskolen tl Frederk VPs Mnde, der endnu bestyres af hendes Døttre, som alle have været baade begavede, samvttghedsfulde og trofaste mod hnanden ndbyrdes. Men mn Fader havde ogsaa en Broder, der gjorde Navnet Ære, nemvg Jens Andreas Bramsen^ Bestyrer af St. Petr Madchen-Freschule, tl hvs Fordel han ndrettede en aarlg Præmeuddelng Forbndelse med en temmelg storartet Højtdelghed. Men han ndlagte sg ogsaa en vs Berømthed ved at ndføre Zffer-Sangen o: Talsystemet stedetfor Noder, og jeg selv har fere Aar lært det de ugentlge Aftentmer og veed, tl hvlken Fuldstændghed det blev bragt. Denne Broder var gft med Inger [Johansen].^) Endnu havde mn Fader en Halvbroder Johannes^ som var Vejmand og boede det llle Hus paa Trekanten mellem Vejen tl Gjentofte og den tl Lyngbye, lge ved Lundehuset.^) Ingen af Faders Brødre havde Sønner, og det blev da hans egne tre Sønner, som skulde brnge Navnet vdere, og Tden har vst, at af dsse blev det kun mg, den Yngste, der udførte det. Mn Moders Famle var os forholdsvs tl langt mere Glæde. Hendes eneste levende Broder, Onkel Beutner paa Sprngforb, vste tdlgt sn gode Vlje ved at tage Mne Huset, og det blev 1) Jens Andreas Bramsen (1764 1832) blev demtteret fra Blaagaards Semnarum 1795, blev s. A. Lærer ved Chrstans Opdragelsesanstalt og fra 1800 Lærer ved St. Petr Pgeskole. Han var gft med Inger Mare Vnkel Johansen (1765-1836). *) Johannes Ncola Bramsen var født 1761 og levede endnu 1825.

13 sden, da Drengene voxede op og kunde foretage den lange Tour, som jo dengang var en llle Rese, et dejlgt Maal for Feretoure og Sommerophold.) Af mn Moders Søstre var som sagt de to [Sophe og Louse Beutner] ugfte og boede hos deres Moder, mn Mormoder, hvor mn Søster Ida var Huset; en trede Søster Paulne var gft med en Overkrgskommssar Chrstan Møllery senere Postmester Randers,^) og dér var som oftest en af Søstrene Besøg. Den fjerde Krstne med Urtekræmmer Hans Jørgen Hansen var gft og var mn Moders Tvllngsøster, som hun ogsaa lgnede aldeles frappant. Mn Fader var kke stærk, jeg troer han var leversyg. Han var meget afholdt af sne Samtdge, en god Kammerat og god Selskabsbroder. Hvor ofte mne yngre Dage har kke en langt ældre Deltager ved en munter Sammenkomst taget mg om Skulderen og udtalt sn Glæde over den længst afdøde og afholdte Commerceraad" Bramsens Søn at træffe en saa værdg Efterfølger, der lgesom han kunde faa Sangen og Lystgheden gang. Jeg træffer endnu jevnlg Folk fra hans Td, 1) Premerleutenant 1 Kongens Regment Smon Ncola Beutner (1794 1880) tog sn Afsked som Kaptajn 1825 og blev samme Aar gft med Nanna Drewsen (1807 81), Datter af Kammerraad I. C. Drewsen. Han anlagde en stor Fabrksvrksomhed paa Strandvejen, som han atter nedlagde 1845. 1835 solgte han Sprngforb tl Grosserer Broberg. Han var Landstngsmand fra 1851 tl 1855. (Se Clausen og Rst: Mem. og Breve XXV). Forf.s Søster Vlhelmne (1813 97) boede Beutners Hus, og kom meget hos Famlerne Drewsen og Wehe. Hun var den eneste, den berømte Skuespller Mchael Wehe ønskede som Ledsagernde paa sn Rejse tl Carlsbad Efteraaret 1864 kort før hans Død. 2) Maren Paulne Eleonora Beutner (1782 1850) var gft med Postmester Chrstan Andreas Muller Randers (1783 1877).

14 som gjerne og med Hengvenhed tale om ham. Jeg havde jo ngen Lejlghed tl at se ham som Selskabsmand, men lystg kunde han være, og synge kunde han ogsaa, det hørte jeg tdt, naar han tl mn Fornøjelse sang for mg, der sad paa hans Knæ. Men han var meget ængstelg for os Børn og vstnok kke selv nogen Helt. Mn Onkel Beutner fortæller om den Tortur mn Fader gjennemgk ved sne Besøg paa Sprngforb, naar han maatte se Beutner sdde Krsebærtræerne og plukke. Han skal da Alvor vllet kjøbe Frugten, for at Beutner skulde lade den sdde. Hans Rædsel skal have været meget stor ved engang paa Sprngforb at have betroet tl sg en Barber Paprmagersvend forresten der holdt Knven en Haand, der havde to stve Fngre. Lgeledes naar Beutner og Aron Davd fra Rungsted ) fk ham op at kjøre. Han havde stærk Fordom mod hvad han kaldte raat" Vand, det vl sge: Vand fra Posten, og saa nødg, at v drak det. Jeg vl undskylde ham med, at det formodentlg dengang med den elendge Vandforsynng gjennem Trærender, var meget daarlgt Vand. Maaske har han ogsaa det Hele havt en vs Foragt for Vandet som Drk betragtet. Imdlertd husker jeg ogsaa, at han kke var meget fortrolg med det som Element. Det var Sommer, og Moder har formodentlg ønsket, at v to Smaa-Drenge dog ogsaa skulde bruge Søbade. Det var nu dengang ngen 1) Propretær Aaron Davd (1795 1868) var gft med Fru Beutners Søster, Henrette Drewsen.

15 let Sag, th der var ngen Badehuse ved Langebro endnu.) Han bragte os da ned tl Pladsen nu bag Casno, og fk hos sn Ven, Pakhusforvalter Stangerup en Baad tllaans. Med denne begav han sg ud tl en Bom, som laa Strømmen, et halvt hundrede Alen fra Bolværket, og der skulde nu Executonen foregaa. En ad Gangen bleve v afklædte, et Haandklæde lagt over Maven, for at det som Sele benyttede Toug kke skulde skjære, og saa bums sprang v ud; men jeg troer mn Fader var mere altereret ved den hele Proces end f. Ex. jeg, der dog var meget forknyt. Han gjorde det da ogsaa kun den ene Gang og tog sg godt agt for at sprnge ud selv. Bedst erndrer jeg ham, naar han skrællede Æblet efter sn Mddagsmad, og j^g passede paa, om jeg, som det hedder, fk en ny Kjole" et Stykke af Æblet fk jeg altd. Omtrent lge saa levende er Erndrngen om vore Spadseretoure tl Klubbens Sommerlokale, hvor jeg saa ham splle Kegler med den lange Pbe Haanden. En gammel Kammerat har mange Aar senere, da han med Beundrng nævnte mn Fader, kaldt ham: Kammerraaden, som slog de gale Kegler.«Saa kom den Td, da v for vor Faders Sundheds Skyld flyttede tl Frederksberg. Det var Sommeren 1828, og jeg troer han var bunden tl Sygelejet saalænge v vare der, ndtl han efter nogle Maaneders Forløb døde sdst Jul Maaned og 1 De første Badehuse ved Langebro var dog bleven anlagte 1823, men en rgtg Søbadeanstalt blev først oprettet 1831 ved Ryssenstens Baston.

16 blev begravet den 29. Jul, under Sang af de dankbare Petrnsche Madchenschule", paa Petr Krkegaard, som nu er sløjfet. Indtl da var jeg gaaet St. Petr tydske Skole. Ikke længe efter skulde der gjøres Forsøg paa at lade mg undervse hjemme af mn ældste Broder; men det gk kke. V vare mdlertd flyttede fra Krkestræde Nr. 100 tl Læderstræde Nr. 38 Mellembygnngen, og omtrent paa den Td blev jeg sat en Skole, som holdtes af Krgsraad Voltelen. Nogen Td efter, paa mn Broder Peters Fødselsdag, og v havde nogle Kammerater om Aftenen tl Selskab, faldt jeg Leg paa Stuegulvet og brækkede mt ene Ben. Da jeg var kommen mg derefter, kom jeg Efterslægts-Skolen, hvor jeg gk tl jeg skulde konfrmeres. Lgesom mt Bekjendtskab tl den Gothchal^kske Famle skrver sg oprndelg fra Petr-Skole, saaledes- stammer mn senere Omgang med Bloms fra Efterslægten, hvor jeg kom Klasse med den yngste Broder Carl, som sden er død, og derved Bekjendtskab med de ældre Brødre, Sgvard og Julus, samt Peter, der alle havde gaaet samme Skole. Her var jeg ogsaa Kammerat med Warburgs: Eduardy og den yngste, nuværende Pastor Ludvg Warburg; lgeledes med Wllam Goody med hvem jeg sden skulde leve sammen Havana, og Henry de Connck og dennes yngre Brødre. De sdste to Bekjendtskaber førte mg nd den Duntzfeldf skq og Garrgues' ske Famle og skjænkede mg sden mangfoldge Glæder, som jo over-

Fra Lus Bramsens Barndomshjem L. Krkestr. 100 (nuv. Nr. 3).

17 hovedet den Omgang, jeg gjennem alle de her nævnte Famler fk, vrkede godt og gavnlgt paa mn Udvklng og mn Smag for godt Selskab. Nogen flttg Dreng var jeg kke, men hvorledes skulde nogen Dreng" ogsaa kunne være det under de dengang bestaaende Forhold? Skoletden de yngste Klasser var fra 9 tl 1 og fra 3 tl 5 med to Tmer ugenlg Gymnastk fra 1 tl 2. I de højere Klasser begyndtes flere Gange om Ugen Kl. 8 og Eftermddags-Undervsnngen varede tl Kl. 6. De Dage, v havde Gymnastk, blev næsten hele Klassen sddende paa Skolen for kke at tage frem og tlbage for at besørge Spsnngen Tmen fra 2 tl 3. Kunde man forlange, at en Dreng, der altsaa kom hjem henad 7, skulde være oplagt tl at læse Lecter? Hvor Lærerne havde det rette Greb og opfattede, at det, hvorpaa det kom an, var at gjennemgaa Lecterne godt med Børnene det an. og fængsle deres Opmærksomhed, dér gk Men hvor dsse ndskrænkede sg tl at høre" Drengene deres Lecter spørge Rækken ned hele Rækken Nul og en om eet Spørgsmaal, gve paa Kjæften hver, dér kunde Undervsnngen kke bære gode Frugter. Jeg vlde mdlertd endda kunne have været blandt de allerbedste blandt de daarlgste var jeg aldrg hvs jeg havde kunnet være opmærksom Skolen, men det lgger nu engang kke for Famlen. Forberedelsen hjemme maatte altd blve mangelfuld, og jeg faldt stadg Søvn, naar jeg om Aftenen skulde læse Lecter ved det saa ofte omtalte ene Tællelys* paa det fælles Bord. 2

18 Endnu medens jeg gk Skole, flyttede v tl Llle Kjøbmagergade og senere tl Hauserplads Brandmajor Wests Gaard [Pustervg Nr. 196], og her havde v en saa stor Etage, at et Par Værelser bleve lejede bort tl daværende Professor Davd, som senere blev gft med mn Søster Georgne.^) I dette Hus boede ogsaa fhv. Generalkonsul Carstensen fra Tanger Marcocco, som var kommen hertl med sn meget store Famle. Den ældste Søn Georg havde været paa Herlufsholm, var bleven Student og havde gvet sg af med lterare Arbejder. Han endte med at gøre sg næsten berømt ved at anlægge Tvol, det første Acteselskab her Danmark, saa vdt mg bekjendt. Den næstældste Søn Eduard havde været Huset hos en af Stadens Unverstetslærere, ndtl Forældrene kom hertl. Han blev sden Gouverneur Gunea og lever endnu. De øvrge Børn, Emle, en voxen Datter, en 5 6 raske Drenge og et Par Smaapger, kom alle hertl med Forældrene, og der førtes et stort Hus. Men da Forældrene og de voxne Børn ofte var ude, overlodes Børnene tl sg selv, tl en Huslærer Jacob Kræftng Phster (en Broder tl Skuesplleren) og en Husholderske. Jeg hørte med tl Famlen, naar jeg havde Lyst, og det var ngen rnge Afvexlng vort 1) Georgne Ncolne Bramsen (1811 90) blev 1831 gft med Chrstan Georg Nathan Davd (1793 1874). Han opholdt sg sn Ungdom en Del Aar Forelæsnnger Kbhvn. over Udlandet og blev Dr. phl. Gottngen. Holdt Statsøkonom og blev 1830 Professor extr. dette Fag tl 1836. Han blev Borgerrepræsentant 1840 og Stænderdeputeret 1841, kongevalgt Medlem af Rgsforsamlngen og Overnspektør over Fængslerne 1848, Leder af Statstsk Bureau 1854, Medlem af Rgsraadet 1855, Medlem af Landstnget 1866, Drektør for Natonalbanken 1858-66, Fnansmnster 1864 65. Konferensraad 1858.

19 eget temmelg ndskrænkede Famlelv. Drengene kom alle Efterslægtens Skole. Den ældste af dsse, Ådolphy gk som Læge tl Sydamerka, Rchard blev Artlleroffcer og Dge-Inspektør, Gustav blev Offcer Lnen og faldt 1848, en anden yngre er Søoffcer, og jeg tror, der er endnu et Par, som jeg kke har kunnet følge. Den ældste Datter blev gft med Marcussen, som var Carstensens Efterfølger; en anden, Annette, blev gft med Drummond Hay, ogsaa et Sted paa Afrkas Nordkyst, og Carolne med Kaptajn Ewald Garden. ) For at gve en llle Ide om, hvorledes det gk tl det Hus, behøver jeg kun at fortælle, at v engang opdagede, at den forfærdelge The v fk, var lavet paa tyrksk Røgtobak, og at den gode Frue en Dag, men for sent, tl sn Forfærdelse opdagede, at man havde brændt al hendes fne Lucca-Ole Kjøkkenlamperne. Efter endnu engang at have skftet Bolg over paa den anden Sde af Hauserpladsen, flyttede v ud Sølvgade ved Rgensgade med en prægtg Udsgt over Kongens Have. Medens v boede her, blev det engang under mn Fraværelse Skolen 1) Generalkonsul Tanger, Konferensraad Johan Arnold Heronymus Carstensen (1783 1853) var gft med Anna Magdalena Ulrch, død 1865. Af deres Børn nævnes her: Tvols Stfter Georg Carstensen (1812 57). Adolph Henry, Læge Zakatekas Mexko (1820 77). Kaptajn og Dgenspektør Rchard Peter (1822 1901). Eduard, Guvernør Gunea, Amtsforvalter Rngsted (1815 1898). Emle (1814 1907), gft 1835 med Generalkonsul, Legatonsrad Marcus Marcussen (1798 1870). Gustav Hugh, født 1824, faldt som Premerleutenant ved 1. Jægerkorps ved Stolk 1850. Wllam August, Admral og Poltker, (1828 1909). Annette Adelade, født 1820, gft med brtsk Ambassadør Sr Drummond Hay (1816 1893). Carolne Annette Frederkke (1824-69) gft 1866 med Kaptajn Wolfgang Ewald (1829 77).

20 bestemt at lægge en Bllet nd Anlednng af et Avertssement, hvor man ønskede en Dreng tl et Contor. Man var formodentlg kommen paa det Rene med, at Skolen kke gjorde mg synderlg mere Gavn, og Moltke^ som dengang var forlovet med mn ældste Søster,^) skrev Blletten, som man dog nær ngen Notce havde taget af, da han rystede stærkt paa Haanden. Mn Prncpal, der ndfandt sg og blev eng med mn Moder, vlde dog forhøre sg om jeg selv havde skrevet den, og han har tdt sagt mg, at jeg paa Grund af denne nær kke var kommen Betragtnng. LÆRLING HOS H. T. STAHL. Uagtet det nu kke kan sges at være noget stort Nummer Lotteret, at jeg kom tl H. T, Stahl^ th saaledes hed Manden, saa kan man dog kke lade være at reflektere og med en vs Nysgjerrghed spørge sg selv, hvad vlde være bleven dn Skjæbne, hvs du nu kke var kommen der? Uagtet jeg endnu kke var confrmeret, blev jeg efterat være bleven spurgt anbragt hos Stahl,^) paa hvs Contor jeg skulde oplæres, og hos hvem jeg, som det endnu dengang var Skk og Brug, skulde have Kost og Logs. Han var Tøjfabrkant, fornemmelg Bomuldstøjvæver og havde et Udsalg 1) Den bekendte Oversætter af Dckens, cand. jur., Notarus ved Kbhvns. Borgerrepræsentaton Adam Ludvg Joachm Moltke (1805 72), Søn af Kmhr. Andreas Georg Adam Moltke, blev gft 1840 med Louse Ernestne Bramsen (1806 78). 2) Tøjfabrkant Hermann Tuncke Stahl (1806 87).

21 Kjælder, Østergade, lgefor Integade, samme Hus, hvor Contoret var, men Forhusets medens Contoret var Mellembygnngen, hvor der da ogsaa fandtes et rummelgt Værelse tl 3 unge Menneskers Senge. Stahl beskjæftgede omtrent 100 Vævestole her Byen og foruden lge saa mange Dragør paa Amager, hvor han efterhaanden havde faaet ndrettet en hel Fabrk med tlhørende Farver og Vadsker. Den nuværende Landskabsmaler Kyhn^) var samtdg med mg Stahls Tjeneste og var ansat paa Contoret Dragør. Da han som Følge af en Msforstaaelse, hvor Hr. Stahl forløb sg, forlod hans Tjeneste, blev jeg, dengang kun 15 16 Aar gammel, hans Afløser og flyttede altsaa helt og holdent tl Dragør, hvor det blev mn Gjernng at udlevere alt det raa Materale tl c. 100 Arbejdersker og af dem modtage det færdgvævede Tø, opmaale (klarere) dette og betale Arbejdslønnen, levere det tl Vadsk og Gltnng Fabrkken, samt derefter, med en daglgt mellem Dragør og Østergade kjørende Vogn, at expedere det tl Staden, hvorfra atter om Aftenen alle Fornødenheder og de tl Arbejdslønnen fornødne Contanter blev udsendt. Desuden havde jeg Udleverng af og Ansvaret for det Ma- Farver og Bleger samt terale, som blev benyttet tl Kjedeskjærngen og Balbndngen (Rendng og Islæt). I det Hele var mn Stllng og mt Ansvar 1) Landskabsmaleren Peter Vlhelm Carl^ Kyhn (1819 1903) var Søn af en Opsgtsbetjent ved den Grønlandske Plads. Han var først Kontorst, saa Lære hos en Kobberstkker. 1843 udstllede han st første Landskab og Sk den llle Sølvmedalle.

22 altfor betydelge for et saa ungt Menneske, som desuden ngen Løn fk, men kun fr Staton. Jeg havde da ogsaa mne Betænkelgheder ved at gjøre Forandrngen, men blev snart stemt for den, da Stahl lod mg forstaa, hvor stort et Tegn paa Tlld det var, naar han, efter det korte Bekjendtskab, vlde betro mg Pladsen. Han tlføede ogsaa, at det paa ngen Maade skulde afskjære mg fra de Famleforbndelser og Bekjendtskaber, som han vdste jeg satte megen Prs paa; at Afstanden jo var rnge fra Byen, at der var Hest og Vogn osv., hvorfor jeg da ogsaa drog derud. Den Sommer, jeg tlbragte dér, blev mg en Del taalelgere, ford mne bedste Venner Famlen Garrgues tlbragte den Luneborg, hvor et Par Sønner bleve opdragne Huset hos Pastor Noltey og hvor den eneste Datter Emle den Sommer blev confrmeret. Desuden foretog mn Moder sg paa den Td sn berømte, baade første og sdste Udenlandsrejse tl Randers for at besøge sn Søster Paulne MUller, Man havde dengang Valget mellem en Delgencetour tl Kallundborg og en Smakketour derfra tl Aarhus, hvorfra man da maatte vdere paa Vogn, naar man kke som mn Moder vlde tage med en Skppers Jagt lge tl Randers. Der var tl dette Brug en Skpper Børresen^ som benyttedes par exellence. Paa den Td var en saadan Skpper en vgtg Mand, sær for Damerne. Han var jo deres Kommssonær tl det yderste, og paa ham stoledes der alene, naar man skulde have sne Ønskers Opfyl-

23 delse fra Hovedstaden. Bekostnngen var jo meget rnge, og Manden lod sg vst kke engang sn Ulejlghed betale. Begav man sg som Passager ombord en saadan Pæreskude, skete det jo kke, før han fra Børsgraven, hvor hans Stade var, havde naaet Toldbodens røde Pæl, hvor han saa modtog den Ulykkelge pr. Baad. Man kunde naturlgvs kun for saavdt faa Altng" ombord, som man selv havde det med", og Madkurven" var derfor en meget vgtg Tng paa dsse Rejser, hvor Rugtvebak og Spegepølse spllede en meget stor Rolle. Passager-Fragten var 5 Rdl. og Bekvemmelghederne kke store. Var Søsygen slem ved Passagererne, fungerede Børresen med megen Elskværdghed som Kammerpge, og han var det Hele og efter Omstændghederne gjennem denne sn Vrken og ved den stadge Omgang som Captajn, Beskytter, Kommssonær etc. med det smukke Kjøn bleven en sn Vs. Han var ualmndelg beleven Mand paa under st Lv Land altd ført en pæn blaa Kjole med blanke Knapper, den Td kke noget ualmndelgt, om end kke just alle Skppere ndlod sg derpaa dertl en fn graa Floshat. Han var kke fr for at være ldt paataget forsoren, hvad man paa Engelsk vlde kalde rowng", og talte gjerne om sn Skude" som et godt Stykke Træ", der kunde tage en Tørn". Men han tog sg selv overordentlg godt agt, og jeg har ham mstænkt for at være en Kryster. Han forlod kke Havnen her før Vnden var god", og lge saa ldt stak han ud fra Udbyhøj ved Randersfjord før Vejret var fuld-

24 stændgt Orden. Det var da heller ntet Under, at man dengang jævnlg laa 5 Uger paa Vejen fra Randers tl Kjøbenhavn, den længste Td Udbyhøj, ventende paa den gode Lelghed. Man vl nu omstunder kke kunne forstaa, at det overhovedet kunde betale sg med saadanne Rejser, hvoraf jo kke ret mange kunde gjøres Løbet af en Sommer (Efteraar og Vnter sejlede man slet kke), men det maa dog kunne have gaaet, th endnu 1845 50 sejlede Børresen; og vort gamle Bekjendtskab kom ham kke tl Skade Henseende tl Transporten af Papr fra Slkeborg Fabrkker, som dengang sendtes over Randers tl Kjøbenhavn, og med hvlket jeg fk saa meget at gjøre. her er kommen tl at er- mndes fra Anlednngen tl at jeg ndre mn Moders Rejse er den, at jeg Dragør-Fabrkkens Tørretaarn, der havde en Flagstang, at have hlst Børresens Jagt, da den passerede Dragør, brngende mn Moder hjem. Om dette mt Lv paa Dragør har jeg mange Erndrnger. Det var en llle By med straatækte Huse, beboede af Lodse og Sømænd eller rettere sagt dsses Famler, da Mænd og Mandfolk næsten aldrg var hjemme. Kvnderne havde altd høj Grad gvet sg af med Vævnng, det vl sge Vævnng af Lnned, som oftest for Kjøbenhavns Famler, der selv leverede Garnet, vel ogsaa for enkelte Handlende; men altd paa den smple Væv med Haandskytter", som af den ene Haand puttes nd mellem Rendngens gabende Traade for at udtages af den anden Haand. Det var dette Kjendskab

25 tl Haandværket, som lod Stahl vælge Dragør tl sn Vrkeplads, og det varede kke mange Aar før han ved Hjælp af en Vævermester, som formelg ansattes ved Fabrkken, havde lært henved 100 Pger at væve Bomuldstøj paa de bedre ndrettede Vævestole, som brugtes af Vævere ex professo med saakaldte Fløjskytter o: Skytter, som ved en smpel Mekansme, bestaaende af en mdt for Væveren nedhængende Snor, som bærer den smukt og let forarbejdede Skytte paa Rullen og som ved et Ryk eller Kast af Væveren, der holder et Haandtag sn Haand, slynges fra den ene Sde af Topstykket den anden. Vel var det nu kke tl mn Gjernng at have Tlsyn med dsse Arbejderskers Dont deres Hjem, men Anlednng var der dog ofte dertl, som naar man f. Ex. fra Staden hastede med at faa et Stykke færdgt, som var Væven, og sn Orden var det altd at jeg saa mg om. Kunde dette kke ske mn Contortd eller om Hverdagen, saa var der jo mn Frtd og Søn- og Hellgdagene, der som oftest tlbragtes paa Dragør, og jeg kom da kke saa ldt Berørng med Befolknngen. Den bestod som sagt mest af Fruentmmer, af hvlke v atter hovedsagelg havde med de unge at gjøre. Af dsse vare mange smukke, enkelte endog meget smukke, og alle udmærkede de sg mere eller mndre ved smukke Hænder og gode Fgurer, som toge sg godt ud den natonale Dragt, der holdtes højt Ære. Den var kke, som de Amagerpgers v se her Byen, efterhaanden bleven forvansket ved Indblandng af Kjøbstad-

26 moder, og jeg behøver forsandt neppe nogen anden Bemærknng end den, at Pgerne altd gk med Tøfler, meget kjønne og smaa, netop store nok tl at Hælen kke sættes paa Jorden, ja, man dandsede ufravgelg med Tøfler, og man gjorde det meget godt. Dands hørte overhovedet tl Hovedglæderne. Næsten hver Søndag blev jeg buden tl Gldes" som det hed, og ved mangen anden Lejlghed saa som Bryllup og Barnedaab blev der ogsaa dandset. Man blev ved saadanne Lejlgheder det er: de eng med den ene eller anden, som havde ldt bedre Plads end almndelg, og dér stod da Gldet. Punschebollen fyldtes og Spllemanden betaltes ved Sammenskud af Deltagerne, mandlge, som altd bestod af de tlfældg hjemmeværende unge Sømænd, største Delen Tømrerlærlnge eller som de kaldtes: Klamphuggere", ford de endnu kke vare Tømrermænd. Jeg har aldrg bdraget noget ved saadanne Lejlgheder, men det maa jeg sge: jeg var altd velkommen, og de unge Sømænd vare saa lberale, at de behandlede den llle Kjøbenhavner, Fuldmægtgen paa Fabrkken", med stor Forekommenhed, skjønt han selvfølgelg kun var der paa de unge Pgers Foranstaltnng og for deres Skyld. Dandsene vare mg Begyndelsen noget fremmede, men lærtes snart. Der var egentlg kun to Slags: Rundenom" og Sextour". Den første en Vals et Slags Zwetrtt, hvor Damen holdtes med begge Arme omkrng Lvet, medens hendes Hænder hvlede paa Dandserens Skuldre, og denne Svngom endte altd med at

27 Manden kyssede Pgen, naar han satte hende paa sn Plads. Ogsaa denne Skk lærte jeg snart, men jeg maa dog sge, jeg gjorde Undtagelser, ford jeg just kke altd kunde komme tl at dandse med dem, jeg nok vlde kysse. Sex-Touren var en Slags Kvadrlle med en Indblandng af Reel. Hvem der kke var buden ved saadan Lejlghed stod da udenfor og tttede nd ad Vnduerne. Man maa nu kke tro, at Dragør Væverpger vare, om jeg saa maa sge, de fattgere eller mndre anseelge Byen. Det var slet kke Tlfældet. Som andetsteds paa Landet fk ngen Datter Lov tl at lægge Hænderne Skjødet, og at tage ud at tjene kjendte man kke. Det var altfald en hel Undtagelse, naar et Pgebarn fra det ene Hus tog hen tl et andet som Tyende, ford man dér kke kunde undvære en saadan Hjælp. Men Husflden var nu engang Væver, og det forhndrede jo heller kke en Pge fra at gve en Haandsræknng Huset, at hun vævede den meste Dag. Men de flnkeste og dygtgste Væversker gjorde kke andet, beskjæftgede desuden en eller anden llle Pge eller Dreng tl at spole. Jeg husker saaledes tydelg, at Byens første Mand, Matths Rber han var en Slags Embedsmand, men jeg erndrer kke hans Ttel havde en stor, velvoxen og smuk Datter, kke saa aldeles ung, som var en af vore Væversker. Overmaade flttg var hun kke; det mærkedes jo let paa Fabrkken, eftersom Vedkommende sjældnere eller oftere afleverede et færdgt Stykke Tøj; men hun var dog flnk nok tl at beholde Arbejdet, som fratoges saa-

28 danne, der gjorde altfor ldt færdgt. Jeg mndes saa tydelgt, hvorledes det var Ingers Ønske at komme tl at vse mg sn Fasters Hus", og endelg udførtes da Planen en Formddag, da v begge havde Td. Huset beboedes alene af nævnte Faster, som var bortrejst Besøg hos en Slægtnng. Inger Rber havde Nøglen tl Huset, og da der var bleven gjort lyst for Vnduerne, skred v gjennem det ubeboede Hus, hvor alt fandtes den fuldstændgste Orden tl Beboelse og Brug. Jeg vl kke forsøge paa at beskrve hvad der Grunden ogsaa staar temmelg dunkelt for mg, jeg mener de forskellge Enkeltheder, som forbausede mg. En stor Del af Overraskelsen havde vel sn Grund der, at man hos Landsbyfolk, hos en Kone uden Famle, fandt en saadan Overflod og Mangfoldghed, der desuden præsenterede sg en Form, som jeg slet kke kjendte. V kjende jo Alle fra Exners Blleder, hvorledes det Indvendge af en Amagers Bolg ser ud Henseende tl Malng og Tallerkenrækker, Møbler, Sengesteder og Dragkster. Denne Stl var bevaret Fasters Hus"; men Alt havde modtaget den yderste Grad af comfortabel Tlsætnng. Porcellanet Rækkerne omkrng Stuerne var fnt, vstnok ægte chnessk eller japanessk, og de mange Messngzrater var ganske vst heller kke ndenlandsk Frembrngelse. Under det ene Loft hang et stort og kostbart Kompas, som havde ledsaget den afdøde Mand paa hans Rejser, under det andet Loft en fuldstændg Tremaster, fuldrgget og malet, som var en Model af

29 et kjært Skb. Kruse, Bægere, Kopper og Stager fyldte Dragkstens Overdel, og paa Væggene hang mndre venetanske Spejle forgyldte Metalrammer. Men selve Stolebetræk, Sengetæpper og den fraværende Ejerndes Garderobe frembød et sjældent og meget broget Skue, og var vstnok heller kke ldet kostbart. Der var skkert Adskllgt af denne Velstand paa Dragør; men hvor velstaaende end Vedkommende vare, de vare deres Herkomst og Dragt tro, og Dragør fandtes ngen Kjøbstadsklædte" undtagen Lods-Oldermandens Famle, og selv dennes Datter har jeg mødt ved et Bryllup fuldstændg Dragørdragt, dels for Løjer, dels ford den var meget klædelg og let kunde faas tllaans for en enkelt Gangs Skyld. Selve Lv og Skjørt vare jo lgefremme nok: sort Klæde med spraglede Borter, det hvde Forklæde tl daglg var det blaat lagt mange lange Folder paa Sderne. Men Stadsen var Huen og de mange Tørklæder om Halsen, jeg troer 9 var Mnmum, samt endelg Kjæderne over Brystet og de gyldne Bogstaver, som hang tværs over Kjæderne. Naar en Pge hed Ane Geert og hendes Fader jta/ Holtey saa hed hun Ane Geert Jan Holtes og ' havde Bogstaverne A. G. /. H, hængende paa st Bryst, naar hun var Gaa, og havde Raad dertl, vel at mærke. Der var ngen Krke Dragør, og man gk tl Hollænderby, en god Fjerdngvej derfra, hvor den som sden saa mange Aar Gang Brun var Præst,^) 1) Carl Bruun (1805 1883) var 1832 39 Præst Taarnby paa Amager, 1846 59 Kapellan Garnsons Krke Kbhn. Død som Præst Sværborg Præstø Amt.

30 ved Garnsons Krke. For at komme var Sognepræst tl og fra Hollænderby maatte man passere Fabrkkens Vnduer, da Hovedlandevejen løb der forb, og mange Gange har jeg set Pgerne gaa Række, som man ser det En Søndag paa Amager", syngende Maaneskn ad denne mest afholdte Spadserevej. Ensformgt var mt Lv derude langtfra, og det varede kke længe før jeg fk en Kammerat, Ferdnand Balandy Søn af en Major Baland, som arbejdede nde paa Contoret Byen, men som nu skulde ud paa Fabrkken for at hjælpe tl dér; jeg formoder mest for at faa ham bort fra Byen. Han var meget ældre end jeg og havde tlbragt en lang Td, flere Aar, paa Contor Hamborg, hvor han vst havde været en daarlg Skole. Jeg maa snarest antage, at det var et Pengeforhold tl Faderen, der overhovedet gjorde mn Prncpal tlbøjelg tl at tage sg af ham. Han gjorde dog kke mg nogen Skade, det maa jeg sge, og det var da, naar alt kommer tl alt, ham jeg kunde takke, da jeg efter nogen Tds Forløb atter kom tl Kjøbenhavn. Medens v vare sammen, blev Opholdet jo adskllgt lvlgere. Paa den Td var Vrksomheden bleven betydelg udvdet, maaske altfor meget; vor Prncpal havde fra Udlandet ndforskrevet en Damaskvæver (Jaquardmaskne), hvlket nok kke var det værste, da den saavdt jeg veed drves her endnu, men tllge havde han bragt en Fløjlsvæver hernd og en Baandvæver med tlhørende Vævestole og Værktøj. Baandene, saakaldte Forklædebaand, der den-