Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Byens Netværk 20.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan udvider man en skole, som er totalfredet? Det og meget mere får vi svar på, da vi tager til Gentofte for at kigge nærmere på Arne Jacobsens totaldesignede Munkegårdsskole fra 1956. Her kigger vi indenfor i Dorte Mandrups parterreetage tilbygning, som skal bringe den modernistiske skole ind i den digitale tidsalder. Vi mødes ved et af hullerne i skolegården, hvor Robert Jensen fra Jönsson as tager imod os og vi tager opstilling langs med rækværket, som giver os det først smugkig ned til den nye store udvidelse af skolen under jorden. Her kan vi nyde de smukke grafiske mønstre, som de nye gårdrum er udsmykket med, imens Robert Jensen fortæller om, hvordan projektet er gået fra at være et igangsat renoveringsprojekt tilbage i 2007 og som nu har forvandlet sig til et omfattende bevaringsprojekt, fordi Munkegårdsskolen er blevet totalfredet. Vi har arbejdet med en stram tidsplan og det sidste års tid har vi måske haft 45 tømresvende herude ad gangen, og det skaber en intens arbejdsgang, når skolen samtidig skal fungere normalt. Det har ikke været helt uproblematisk at få adgang til det store kælderareal, så vi har virkelig været tvunget til at tænke i kreative løsninger med det
her projekt, siger Robert Jensen, imens han stolt ser ud over skolegården, som ikke længere bærer præg af den massive travlhed, som har hersket der det sidste års tid. Den modernistiske skole Da Munkegårdsskolen blev opført i 1956 var bygningen et foregangseksempel på godt skolebyggeri. Som en af de første etplans skoler i Danmark indskrev Arne Jacobsen skolen i en stolt dansk tradition for at bygge lavt med stort lysindtag og med nem adgang til frisk luft og grønne åndehuller i de mange små gårdrum, som er så karakteristiske for Munkegårdskolen. Vi begynder turen rundt på skolen i en af glasgangene, hvor Anders Brink fra Dorte Mandrup Arkitekter fortæller lidt om skolens oprindelige struktur. Munkegårdsskolen er bygget op som små pavilloner omkring fem gange, der skærer de åbne arealer og som danner gårdrum mellem klasselokalerne, forklarer han, imens vi kigger ud over et af gårdrummene, som alle har hver deres udtryk. Han forklarer videre at; Fagfløjen tidligere var placeret i en toetages bygning i udkanten af det gridsystem, som pavillonerne skaber. I 1956 var fagfløjen state of the art inden for undervisning, men meget er sket siden da, og skolen har længe haft brug for bedre og større undervisningslokaler til tværfaglige projekter. Da vi ikke kunne røre ved selve bygningen pga. fredningen var det nærliggende at inddrage kælderarealet og skabe en underjordisk udvidelse, som kunne
rumme undervisning i tværfaglige projekter i tidssvarende lokaler, fortæller Brink og fortsætter; før var skolen meget opdelt og der var simpelthen brug for en opdatering af de gamle faglokaler, så nu har skolens 450 elever fået 1600 ekstra m2 til at udfolde sig på i sammenhæng med resten af skolen. Design & stolt håndværk Vi kigger ind i et af klasseværelserne, hvor Robert Jensen forklarer hvilket omfattende arbejde, der har været i gang i forhold til at overholde alle Arne Jacobsens designkoncepter. Da den verdensberømte arkitekt praktisk talt har haft en finger med i spillet til hver en lille detalje i byggeriet, betyder det også, at Jönsson blandt andet har måttet tage helt til Schweiz for at finde en udstansningsmaskine, der kunne lave huller i den nøjagtige millimeterstørrelse til loftspladerne i klasseværelserne. Stort set alt på skolen er tegnet af Arne Jacobsen heriblandt snedkerpartier, skabe, inventar og belysning. Og Jönsson har skiftet en del af inventaret ud. Så vi kigger nærmere på både Munkegårdslampen og alle beslag og håndtag, som også er Arne Jacobsen design. Robert Jensen pointerer her, at man har brugt ca. 1,5 mio. kr. på gørtler regninger. Oveni denne regning bemærker Jensen, at det måske ikke er helt hensigtmæssigt at anvende aluminium til hængsler, da der allerede er brugt en del ekstra tid på at rette til, når de begynder at hænge. Imens vi står i et af klasseværelserne bemærker Anders Brink også, at det
har været en udfordring at finde håndværkere, der har kunnet påtage sig de mange opgaver. Man må virkelig sige, at det gode gammeldags håndværk er blevet udfordret med det her projekt. Hvem laver f.eks. et godt asfaltgulv i dag? spørger Brink. Robert Jensen fortæller derudover om det omfattende arbejde, der har ligget i at renovere alle døre og vinduer. En stor del af vinduerne er i teaktræ. Og det har været lidt af en opgave at skaffe så meget teaktræ. Jeg vil tro, at vi har tømt hele Nordeuropa for teak til det her projekt, siger Jensen. Vi kigger nærmere på alle de smukke designdetaljer i vinduer, højtalere og armaturer og bevæger os efterfølgende ned i Dorte Mandrups tilbygning, som slår os som utrolig lys i betragtning af at det ligger i kælderniveau. Underjordisk laboratorium Jimmy Richter Lassen fra Dorte Mandrup Arkitekter tager imod os i det lyse rum og fortæller om udfordringen med at skabe et lyst og imødekommende rum under jorden. Han forklarer det således: Projektet var som et Columbusæg for os til at starte med. For hvordan undgår vi mørke vinkler og dystre hjørner i så stort et rum under jorden? Det første vi gjorde var at mime Arne Jacobsens struktur med de små gårdrum. Vi genbrugte kvadratets form og tvistede det lidt og lagde det derefter ned som glaskrystaller, som bringer lyset med helt her ned. Og så har vi holdt rummet i lyse farver, hvilket sikkert
vil forskrække nogen i skolebyggeri. Men vi er ikke bekymrede for slitage. Det har som udgangspunkt været meningen at det skal kunne ses, at børn bruger dette rum, siger Richter Lassen og peger over mod de hvide vægge, som endnu ikke har mødt en lille barnehånd. Vi håber også på, at midtersektionen med tiden kan fjernes, så eleverne kan få et kæmpe rum at boltre sig på, fortæller Richter Lassen videre og forklarer, at tanken bag det store rum har været at skabe mulighed for at lave undervisningsforløb, som fungerer mere som store laboratorieforsøg på tværs af fag. Vi vil også gerne bibeholde Jacobsens idé med nem adgang til frisk luft, så derfor kan man naturligvis bruge glaskrystallerne som miniskolegårde både i undervisningen og i pauserne, fortæller Richter Lassen og slutter af med at pointere, at Munkegårdsskolen, som før var en satellitbygning, nu bliver bundet sammen af den nye parterreetage, der leder til alle afkroge af skolen.